
7 minute read
KVOTEANBEFALINGER: VIDENSKABELIG RÅDGIVNING SOM ER TIL AT LEVE MED
AF FINN BRUUN KVOTEANBEFALINGER: VIDENSKABELIG RÅDGIVNING SOM ER TIL AT LEVE MED
Anbefalingerne for næste års fiskerimuligheder for de forskellige arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat er kommet og møder ikke de store protester fra fiskeriet.
Advertisement
Både DPPO og Danmarks Fiskeriforening kan måske nok leve med de anbefalinger, som ICES er kommet med, men der er nogle alvorlige tidsler, som de fremhæver hver på deres felt. Det gælder balancen mellem sild og brisling i Østersøen, og det gælder kvaliteten af en corona-påvirket dataindsamling ikke mindst i forhold til torsk og sej.
Hvert år udarbejder ICES, det internationale Havundersøgelsesråd, en videnskabelig biologisk status over fiskebestandene med rådgivning omkring bestandenes tilstand og fremtidige fangstmuligheder. Deres rådgivning danner baggrund for de udtalelser, som Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri (STECF) kommer med til EU-kommissionen om både de biologiske, økonomiske, miljømæssige og tekniske aspekter.
I Danmarks Fiskeriforening er man bekymret over, at ICIS’ dataindsamling i år og sidste år kan være påvirket af corona situationen. ”Derfor er også selve rådgivningsforløbet i ECIS påvirket af corona. Og her mener jeg næppe, der kan være tvivl om, at det ikke er til gunst for fiskeriet,” siger adm. direktør CEO i Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer, som vurderer, at det dermed bliver forskellige forsigtighedselementer, der spiller ind.
RØDSPÆTTER KONTRA TORSK
Fiskerne kan dog for de fleste arters vedkommende sagtens følge den biologiske rådgivning.
”Men vi har nok stadig en udfordring med hensyn til rødspætter, hvor vi synes, at rådgivningen er for positiv i forhold til, det vi ser. Sådan har det været gennem de sidste tre-fire år,” siger han.
VIDENSKABELIG RÅDGIVNING SOM ER TIL AT LEVE MED
For torsk i særdeleshed og også for mørk sej gælder det omvendte: ”Her er det et problem, hvis rådgivningen er så følsom overfor data i en situation, hvor det ikke har været muligt at indsamle tilstrækkeligt med data til rigtigt at kunne arbejde med det. En sådan påvirkning af rådgivningen i forhold til torsk, giver os en stor udfordring,” mener Kenn Skau Fischer og understreger:
”Lige meget hvor man ser hen, så oplever folk jo mange flere torsk, end der bliver signaleret gennem den biologiske rådgivning. Og sådan har det været gennem længere tid. Udfordringen omkring rådgivning for torsk ligger således i, at der nærmest ikke er nogen, som tør andet end at læse rådgivningen med meget strikse øjne, og det selv om rådgivningen jo giver forskellige optioner, man kan gå ind og arbejde med.”
Sej giver tillige en andet udfordring i den sammenhæng: ”Her har Danmark også et stort problem. Vi har ikke nogen stor andel af kvoten for sej i Nordsøen, men vi fisker jo betydeligt mere end vores kvoter normalt er, idet vi bytter os til sej fra andre lande. Og som tingene har udviklet sig i de senere år, er det faktisk blevet sværere og sværere at få fat i sej. Så det er også et problem for os, påpeger Kenn Skau Fischer.
Dialog om kvalificeret rådgivning ”Vi arbejder sammen med vores kolleger i skotsk, engelsk og norsk fiskeri. Vi fire har vel noget i retning af 80-85 procent af fiskeriet efter torsk i Nordsøen og Skagerrak. Sammen har vi dannet en arbejdsgruppe, som prøver af komme i dialog med ICIS i forhold til rådgivning, både for at få evalueret og få givet baggrund for en bredere forståelse af, hvordan rådgivningen hænger sammen og måske kan kvalificeres.”
”Vi mener, at det er vejen frem at finde en dialog om måden, som disse ting kører på i lyset af, at rådgivningen jo ikke er til at komme udenom – næsten uanset hvilken kvalitet den måtte have. Som nævnt er torsk en stor udfordring i forhold til fiskeriet, men ellers vil jeg sige, at vi er ret enige med den aktuelle rådgivning. Den kan vi godt leve med, siger Kenn Skau Fischer.”
VIRKELIGHEDEN I HAVET
i DPPO, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, har adm. direktør Esben Sverdrup-Jensen fokus på, at den videnskabelige rådgivning skal passe med, hvad fiskerne oplever i praksis.
”Kigger vi på Østersøen, som jo er de kvoter, som er kommet længst, så er det rart at se, at den videnskabelige rådgivning også reflekterer den virkelighed, som fiskerne ser derude. Nemlig at der er flere brisling. Hvad vi derimod er lidt bekymrede for, er hvor lav en sildekvote, man lægger op til at fastsætte,” siger han og efterlyser en balance: ”Vi vil gerne sikre os, at vurderingen afspejler de forhold vi ser, så der bliver en lidt bedre balance mellem sild og brisling. De to arter er jo for manges vedkommende arter, som fanges i de samme fiskerier, altså på samme tur.”
”Det er vigtigt at den videnskabelig rådgivning om kvoterne også her afspejler virkeligheden i havet, ellers får man nogle udfordringer i forhold til den fangstsammensætning, som fiskerne har. Det er selvfølgelig altid vigtigt at ramme rigtigt, men lige præcis i Østersøen, hvor man har det blandede fiskeri, er det ekstra vigtigt, hvis man kunne fiske effektivt og på en fornuftig måde”, siger Esben Sverdrup-Jensen, som finder, at det endnu er lidt for tidligt at tale om kvoterne i Skagerrak og Nordsøen.


AF FINN BRUUN DPPO OM BREXIT-KOMPENSATION: VI TROR FAKTISK AT DE LYTTER TIL OS
DPPO-direktør Esben Sverdrup-Jensen er fortrøstningsfuld og forventer, at de danske fiskere får en kompensation, der vil kunne lukke det hul i egenkapitalen, som brexitaftalen skaber.

Status i forhold til kompensationen for brexit er, at man fra EU’s side har afsat en ret betydelig mængde euro – fem mia. euro til kompensation for brexit generelt og heraf 600 mio. euro målrettet fiskeriet.
Her vurderer DPPO, at den andel, som Danmark får, i princippet godt kan bruges til fiskeriet alle sammen i og med, at ca. en mia. af de penge er målrettet fiskeriet. ”Så vi arbejder lige nu på at finde nogle løsninger, hvor man bedst kan kompensere de danske fiskere for det kvotetab, som de har lidt. Det er jo sådan i Danmark, at det er omsættelige kvoter, så det her er altså kroner og øre for den enkelte fisker. Han har været ude at investere i nogle kvoter, som nu er blevet reduceret med briternes exit. Så der er et konkret økonomisk tab, som man skal forsvare overfor banken og andre,” siger adm. direktør i Danmarks Pelagiske Producentorganisation, DPPO, Esben Sverdrup Jensen.
IKKE DANSK DESIGN
”Men det er systemet som udgangspunkt ikke designet til at kompensere for, fordi man i en del andre EU-lande ikke har vores system med omsættelige kvoter. Så dér tænker man i andre baner, når man skal kompensere, nemlig hvad det er for en omsætning, man har mistet. Det kan også være relevant for nogle dan-

ske fiskere, men for langt de fleste handler det mest om at få lukket det hul i egenkapitalen, som brexit har skabt. Så vi arbejder nu på højtryk for at finde en model, som er tilpasset danske forhold, siger han.
Det arbejde foregår både i Danmark, i Europa-Parlamentet og i alle andre relevante sammenhænge.
Esben Sverdrup-Jensen har den grundholdning, at fornuften kommer til at sejre i sidste ende:
”Når man nu har afsat en masse penge til en rimelig kompensation til en sektor, som i høj grad har betalt regningen for brexit, så er jeg fortrøstningsfuld i forhold til, at man finder en løsning, som reelt er en kompensation, siger han men erkender, at man med den grundholdning og optimisme dagligt bliver udfordret, når man arbejder med EU-forhold i bredere forstand.
”Men nu har vi også fået både ministerens og statsministerens ord for, at fiskerne skal kompenseres for det tab, som de har lidt. Så jeg går ud fra, at man både fra danske myndigheders og regeringens side kommer til at følge den sag til dørs i Bruxelles, så det bliver en realitet”, siger han og uddyber:
KAPLØB MED BANKEN
”Det vil jo være fantastisk ærgerligt at stå i en situation, hvor man rent faktisk har midlerne til at kompensere, hvis man ikke samtidig får de administrative værktøjer, der skal til. Det må man kunne løse. Men samtidig går tiden jo, og for nogle fiskere generelt i Danmark er det klart, at det også er en kamp mod uret. Hvor længe kan man holde banken hen? Vi så det gerne afsluttet nu, men vi må også erkende, vi er i en periode hvor der er ferie, og hvor Bruxelles traditionelt har lukket ned i hele august,” siger Esben SverdrupJensen, som dog hæfter sig ved én vigtig ting: ”Der er i hvert fald nogen, der lytter til, hvad vi siger.”

Mød os på DanFish 2021
Din totalleverandør af sikkerhed til søs
VIKING tilbyder et komplet sortiment af professionelt sikkerheds- og redningsudstyr samt service og træning til den globale fiskeriindustri. Vores løsninger er udviklet i tæt samarbejde med vores kunder, som stiller høje krav til sikkerhed, holdbarhed og komfort.
VIKING LIFE-SAVING EQUIPMENT
WWW.VIKING-LIFE.COM