Maritime 11-12-2021 by Maritime Media Group

MARITIME .direct

Dec. 2021

NR. 11-12

24. ÅRGANG

DKK 49,50

GROTTE KAN BLIVE EN GRØN MODEL

DMF: NYE KLIMA-TEKNOLOGIER TIL SKIBSFARTEN ALLIANCE MED SINGAPORE SKAL STARTE EN GRØN BØLGE

MAGASINET MARITIME 11-12-2021

TOPHISTORIE

ALLIANCE MED SINGAPORE SKAL STARTE EN GRØN BØLGE INDENFOR SKIBSFART For at nå den danske regerings mål om klimaneutral skibsfart i 2050 har DTU indgået en alliance med NTU i Singapore, hvor det er målet, at universiteterne skal udvikle bæredygtige løsninger med global effekt.

MULIGHED FOR OPLÆGNING AF FARTØJER & DANMARKS MEST FLEKSIBLE LANDSTRØMSANLÆG Skagen Havn kan nu tilbyde gode faciliteter til oplægning af forskellige fartøjer i kortere eller længere perioder, med og uden besætning ombord.

NYE LAGER- OG KONTORFACILITETER PÅ SKAGEN TØRHAVN A/S Skagen Havn udlejer erhvervsjord til aktiviteter, der ikke kræver kajnær placering. Derfor har Skagen Havn etableret Skagen Tørhavn A/S med arealer på tre grunde i tilknytning til Niels Bohrs Vej cirka halvanden kilometer fra havnen. Kajnære arealer på Skagen Havn er blevet en knap ressource.

NY TAKTIK FOR PIRATER: FREGATTEN ESBERN SNARE SVARER HÅRDT IGEN Efter i mange år at have generet skibsfarten i Adenbugten og ikke mindst ud for Somalia har pirateriet flyttet sig til især Guineabugten og skiftet taktik. Overfaldene er blevet grovere, mere personfarlige og sværere at bekæmpe.

HE MARINE HAR BRUGT CORONAPANDEMIEN PÅ OPTIMERING AF VIRKSOMHEDEN Efter snart to år i modvind er HE Marine nu inde i en ny og vigtig fase med fokus på at skabe de rette rammer for den fortsatte optimering af virksomheden.

GROTTE KAN BLIVE EN GRØN MODEL FOR ELEKTRISKE FÆRGER OG SKIBE Den nye fuldelektriske færge, Grotte, som i dag sejler driftssikkert mellem Esbjerg og Fanø er blevet til i et vellykket samspil mellem MOLSLINJEN, Hvide Sande Shipyard, Vest-El, Corvus, DEIF og ikke mindst Danfoss Drives, som er ansvarlige for frekvensomformere på baggrund af velkendt hardware parret med specielt software.

22 16

VEST-EL I FRUGTBART SAMARBEJDE OM GROTTE: VI FIK NY KNOWHOW SOM GAV ORDRER For Vest-El i Hvide Sande, der er fast leverandør til Hvide Sande Shipyard, betød samarbejdet med værftet og store spillere som Danfoss og DEIF et gennembrud, som bl.a. har sikret tilsvarende opgave på fiskeristyrelsens kommende skib, Nordsøen.

KOLOFON MAGASINET MARITIME Postomdeles til navngivne abonnenter i Skandinavien. Til samtlige danske rederier, samtlige skibe i den danske handelsflåde, maritime industrier, servicevirksomheder, havne, offshore virksomheder samt interesseorganisationer og folketinget. ISSN 2246-5022 Udsendes desuden som E-magasin. LAYOUT Designunivers Tryk: Rosendahls, Esbjerg

NYE KLIMA-TEKNOLOGIER TIL SKIBSFARTEN Det er en stribe af de allermest påtrængende miljø- og klimaudfordringer, som er i centrum på verdenskonferencen, WMTC22 – med seriøse teknologiske bud på nye løsninger. Denne gang holdes WMTC i forbindelse med Danish Maritime Fair i Tivoli Congress Center i København 26-28. april næste år.

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR René Wittendorff, Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk JOURNALISTER Jens Nørgaard, jens@fiskerbladet.dk Stefan Holmager Larsen, shl@mmg.dk Peter Brandi, pb@mmg.dk Finn Bruun, redaktionen@mmg.dk Marc Allen, uk@maritime.direct Michael McGrady, america@maritime.direct DIREKTION OG ADMINISTRATION René Wittendorff, Tlf.: +45 70 20 41 55 rw@mmg.dk

ANNONCER Kasper Kristensen Telefon: +45 76 10 11 44 kakr@stibo.com UDGIVER Maritime Medier ApS CVR.: 30712471 Tangen 9 8200 Aarhus N Telefon: +45 70 20 41 55 Advertorial er betalte journalistiske produkter.

DEN MARITIME KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG Så kunne vi atter mødes til denne traditionsrige konference, denne gang var hovedtemaet Udviklingspotentiale i Kølvandet på Coronakrisen. Der var stor interesse, så Fællessalen på Christiansborg var optaget til sidste plads. Det var ganske givet en spændende agenda, men man kunne også mærke, at de fremmødte var glade for atter at være sammen med kolleger i Det Blå Danmark.

MARITIME .direct

Dec. 2021

NR. 11-12

24. ÅRGANG

DKK 49,50

GROTTE KAN BLIVE EN GRØN MODEL

DMF: NYE KLIMA-TEKNOLOGIER TIL SKIBSFARTEN ALLIANCE MED SINGAPORE SKAL STARTE EN GRØN BØLGE

Næste udgave: 4. februar 2022

AF PETER BRANDI

ALLIANCE MED SINGAPORE SKAL STARTE EN GRØN BØLGE INDENFOR SKIBSFART

For at nå den danske regerings mål om klimaneutral skibsfart i 2050 har DTU indgået en alliance med NTU i Singapore, hvor det er målet, at universiteterne skal udvikle bæredygtige løsninger med global effekt.

vert år udleder danske skibe enorme mængder CO2, og da de fleste skibe bruges til at transportere varer rundt i verden, sker størstedelen af CO2-udledningen i internationalt farvand. Ifølge DTU-rapporten ”Grønne Brændstoffer i Det Blå Danmark” er det problematisk, hvis søfartsnationer som Danmark, kun tager fat på problemer ’i deres hjemmehavn’. Konklusionen er, at standsning af global forurening vil kræve samarbejde og vidensdeling mellem såvel lande som mellem industrier, og det er en af g rundene til, at DTU har indgået et forskningssamarbejde med Nanyang Technological University i Singapore. ”Singapore er ekstremt interessant. Det er en stor søfartsnation, og de fleste rederier, der

/ SIDE 4

opererer globalt, har kontorer i Singapore. Derudover har Singapore høje ambitioner, samtidig med at de er langt fremme indenfor innovation. Så vores kompetencer hænger godt sammen,” siger centerleder for Maritime DTU Mette Sanne Hansen. Derfor har DTU nu etableret to ph.d.-projekter, der skal starte samarbejdet. BÆREDYGTIGHED ER NØGLEN Samarbejdets hovedfokus vil være på at sikre overgangen fra fossile brændstoffer til brugen af grønne brændstoffer i den maritime sektor. Her er bæredygtighed nøglen. ”Hele processen skal være bæredygtig. Udvindingen af brændstofferne, deres anvendelse og

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

at komme af med dem igen. Arbejdsforholdene, hvorunder brændstoffer produceres, skal også være bæredygtige. De må ikke være eksplosive, men skal kunne håndteres sikkert for at forhindre ulykker. Så også i den forstand skal bæredygtighed gennemsyre hele systemet,” forklarer Mette Sanne Hansen. Netop derfor er det ene af de to ph.d.-projekter – det med udgangspunkt på DTU Miljø – fokuseret på behovet for absolut bæredygtighed i søfartssektorens grønne omstilling. Det andet projekt, der er baseret på DTU Mekanik, skal udtænke løsninger på, hvordan man kan udvikle en marinemotor, der kan køre på grønne brændstoffer. Metoden går ud på at teste, hvordan brændstofferne brænder i praksis.

Ifølge Anders Erlandsson anlægger NTU-forskerne en mere teoretisk tilgang, som – i kombination med DTU’s mere eksperimentelle metoder – kan føre til ny viden. ”Vores tilgang er eksperimentelt orienterede. Det betyder at vi har en optisk motor, som delvist er lavet af glas, så vi kan kigge ind på forbrændingen, imens den foregår. Derudover kan vi med måleudstyr måle emissionerne, og ud fra de indhentede data kan vi fastslå, hvorfor forbrændingenfungerer og hvorfor den ikke fungerer,” forklarer professor Anders Erlandsson fra DTU Mekanik, der skal vejlede ph.d.-projektet. ”Vi forventer at dele resultater til gavn for begge nationer og for global skibsfart generelt. Dataene vil være nyttige for skibsredere, skibsværfter, motorproducenter og ikke mindst lovgiverne,” siger han. Strategi tiltrækker interesse fra store aktører Ideen om datadeling og samarbejde med store aktører hilses velkommen af Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Centeret blev etableret som et selvstændigt forskningscenter i 2020 og har siden arbejdet for målet om en CO2-neutral, global shippingindustri i 2050. Centret har indgået partnerskab med en række aktører, herunder AP Møller-Mærsk A/S, Siemens Energy og Cargill, og Centret finder DTU’s alliance med NTU i Singapore interessant. ”DTU gør i den akademiske verden, hvad centret har fokuseret på i erhvervslivet. Fælles for os er erkendelsen af at en enkelt spiller, ikke – uanset hvor stor og indflydelsesrig den spiller er – kan løfte opgaven alene. Det kræver, at vi løfter sammen på en koordineret måde,” siger Torben

SHIPPING HJEMME OG I UDLANDET • I Singapore er 170.000 mennesker direkte beskæftiget i den maritime sektor, som tegner sig for 7 % af landets BNP • I Danmark er 60.000 personer direkte beskæftiget i den maritime sektor, hvilket udgør 5 % af BNP • S kibsfart står for 2-3 % af den globale CO2-udledning • I 2018 udledte den danske maritime sektor 53,6 millioner tons CO2, hvoraf kun 0,8 millioner tons blev udledt i danske farvande, mens 52,8 millioner tons blev udledt i internationalt farvand. • Som forholdene er, er landene alene ansvarlige for den CO2, der udledes inden for deres egne grænser.

Nørgaard, der er chef for energi og brændstoffer i Maersk McKinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. Han har allerede haft en dialog med DTU og ser udvidelsen af centrets partnerportefølje til at omfatte aktører fra forskningsverdenen som det naturlige. ”Det er afgørende med et tæt samarbejde mellem forskning og industri, hvis vi skal lykkes med at udvikle, teste og implementere fremtidens bæredygtige løsninger. Vi vil som center række ud til den akademiske verden globalt for at sikre samarbejde, og det er lettere, når de akademiske institutioner er tæt forbundne i forvejen,” forklarer Torben Nørgaard. HAVNEN I SINGAPORE KAN BLIVE ’FLYDENDE LABORATORIUM’ Samarbejdet mellem DTU og NTU er ifølge Mette Sanne Hansen et godt eksempel på, hvorfor de store maritime nationer har brug for hinanden. I Danmark ligger verdens største containerrederi, nemlig Maersk, og verdens største udvikler- og

leverandør af skibsmotorer, nemlig MAN Energy Solutions, mens Singapore har én af verdens største havne. En fælles udnyttelse af de styrker vil, ifølge Mette Sanne Hansen, kunne få stor betydning for implementeringen af de nye grønne løsninger. ”Danmark vil gerne være et testland og bruge vores skibe, som sejlende grønne testskibe, mens Singapore gerne vil bruge deres havn som testhavn. Havnen kan altså blive en form for laboratorium for DTU’s forskere, hvor de kan tage ud og se, hvordan en grøn havn kan fungere og agere,” siger Mette Sanne Hansen. Hvis overgangen fra fossile- til grønne brændstoffer skal blive en realitet, kræver det dog også, ifølge Mette Sanne Hansen, at der kommer afgifter på CO2-udledninger. På nuværende tidspunkt kan de grønne brændstoffer ikke konkurrere med prisen på olie. Samarbejdet her er et eksempel på, at DTU rækker ud til omverdenen, for at deltage løsningen af de samfundsmæssige udfordringer.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 5 /

NYE LAGER- OG KONTORFACILITETER PÅ SKAGEN TØRHAVN A/S Skagen Havn udlejer erhvervsjord til aktiviteter, der ikke kræver kajnær placering.

erfor har Skagen Havn etableret Skagen Tørhavn A/S med arealer på tre grunde i tilknytning til Niels Bohrs Vej cirka halvanden kilometer fra havnen. Kajnære arealer på Skagen Havn er blevet en knap ressource. Vi ønsker at imødekomme behovet hos havnens kunder om opbevaringsplads og til en anden leje end kajnære arealer, hvor vi hellere placerer aktiviteter med behov for direkte kajadgang. Lagerhaller på havnen er alligevel ofte placeret væk fra kajen, som om man skal fragte sig grej 400 meter eller 1,5 kilometer har mindre betydning, men det har stor betydning for lejen eller muligheden for at opføre haller, siger Jesper Rulffs, forretningsudvikler hos Skagen Havn. Arealerne har tilsammen en størrelse på 26.000 m2, hvor der blandt andet kan blive aktiviteter som container/godsopbevaring, materialeoplagsplads for havnen, trawlskovlsplads, lagerhaller med kontor samt andre transportrelaterede formål. Skagen Havn har på sigt planer om at opføre fire lagerhaller med kontorfaciliteter på hver 800 m2,

/ SIDE 6

samt fem haller på hver 200 m2. Hallerne kan lejes til opbevaring og virksomhedsdrift, ligesom de kan bygges med eller uden kontorfaciliteter. Vi går i gang med at opføre hallerne, i takt med at de lejes ud. Det er også muligt for en virksomhed selv at bygge eller købe én eller flere haller. Der ligger en drejebog for den udvendige

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

opførelse, men virksomheder kan få indflydelse på indvendige faciliteter, siger Jesper Rulffs. Er man interesseret i at høre mere, kan man kontakte Jesper Rulffs på telefon 24 29 43 91.

ADVERTORIAL

HVORFOR SKAL SKIBENE VÆLGE LANDSTRØM?

MULIGHED FOR OPLÆGNING AF FARTØJER & DANMARKS MEST FLEKSIBLE LANDSTRØMSANLÆG

• K onkurrencedygtig elpris i forhold til generatordrift • Ro i og omkring skibet • Driftssikkerhed • Længere levetid på generatorer • CO2 & emissions besparelse • Brugervenlig digital løsning

ANLÆGS KAPACITET 4 MW – 5 landstrøms tavler med i alt 10 stk. 350A IEC 80005-3 udtag. Op til 10 skibe kan tilkobles samtidigt. 1.400A ved synkronisering af 4 udtag. Fleksibel spænding (400-690V) og frekvens (50/60Hz)

Skagen Havn kan nu tilbyde gode faciliteter til oplægning af forskellige fartøjer i kortere eller længere perioder, med og uden besætning ombord.

dermere kan Skagen Havn tilbyde et attraktivt alternativ til skibenes dieseldrift når de ligger i havn. Landstrøm via det nye landstrømsanlæg tilbydes til en konkurrencedygtig elpris i forhold til dieselgeneratordrift. Herved kan skibene ligge ved kaj uden at støje samt reducere deres udledning af CO2 og andre skadelige emissioner.

BRUGERVENLIG LØSNING MED GRØNT AFTRYK • Fuld fleksibilitet i strøm og frekvens behov • N em kabeltilslutning via standard stik • H øj arbejdssikkerhed ved tilslutning • 100 % brugerbetjent • Forbrugsregistrering via Tallykey nøglekort • Mulighed for leje af kabler

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 7 /

AF FINN BRUUN

NY TAKTIK FOR PIRATER: FREGATTEN ESBERN SNARE SVARER HÅRDT IGEN

Efter i mange år at have generet skibsfarten i Adenbugten og ikke mindst ud for Somalia har pirateriet flyttet sig til især Guineabugten og skiftet taktik. Overfaldene er blevet grovere, mere personfarlige og sværere at bekæmpe. Esbern Snare har allerede været i direkte kamp med pirater.

dag betegnes Guineabugten som et af de mest risikofyldte farvande for den civile skibsfart. Der sejler i gennemsnit op mod 40 danskopererede skibe i Guineabugten om dagen med gods for næsten 10 milliarder kr. om året.

til at gribe ind, hvis vi opdager piratbåde, der leder efter skibe, de kan angribe, eller hvis piraterne er i færd med eller har angrebet et skib,” siger kommandørkaptajn Lars Povl Jensen, der er chef på Esbern Snare.

Så fra dansk side fortsætter indsatsen for at beskytte handelsflåden mod denne trussel, og selv om piratangrebene på det seneste udviser en lidt faldende tendens, er faren absolut ikke overstået. Derfor er udsendelsen af fregatten Esbern Snare til Guineabugten højaktuel. Skibet er nu i gang med at patruljere mod pirateri i samarbejde med andre europæiske nationer og kyststaterne i området.

INTERNATIONALT FLÅDESAMARBEJDE Esbern Snare er udsendt som et rent dansk bidrag, men fregatten vil samarbejde med flådeenheder fra Italien, England, Frankrig og Portugal, der også opererer i bugten, ligesom den vil have et samarbejde med kyststaterne i området og dele maritime situationsbilleder og andre relevante oplysninger med de øvrige nationer. Desuden vil Esbern Snare træne gensidig helikopterlanding med den italienske fregat Marceglia, så man kan tanke på to skibe og dermed forlænge helikopternes aktionsradius.

Tidspunktet er velvalgt fordi, det netop er på den nuværende årstid, at forholdene på havet er mest gunstige for de fartøjer, piraterne råder over, så hovedparten af piratangrebene normalt finder sted nu. Operationsområdet for de danske militære bidrag vil være internationalt farvand. Som rapporteret i Maritime Direct skal Esbern Snare primært patruljere i farvandene ud for Ghana, Nigeria, Cameroun, Togo, Benin, Ækvatorial Guinea og San Tomé og Principe, hvor de fleste piratangreb finder sted. Men fregatten har mandat til at operere i og omkring hele Guineabugten og farvandet ud for det vestlige Afrika. ”Vi kan med skibets sensorer og Seahawk-helikopteren overvåge skibstrafikken i et stort havområde. Jeg forventer, at vores tilstedeværelse vil have en afskrækkende effekt på piraterne. Men vi er naturligvis klar

/ SIDE 8

uovervågede farvande, handler det i Vestafrika normalt mest om kapring i forbindelse med tyveri af et produkt, hvilket ofte udløser en gidselsituation: Når pirater går ombord på et fartøj for at stjæle produkter, vil de være et let mål for sikkerhedsstyrker på tililende hjælpefartøjer. Derfor vælger pirater ofte at tage besætningen som gidsler og måske bruge dem som menneskelige skjolde. Det betyder, at kapringen overgår til en kidnapningssag, selvom piraternes mål var produkttyveri med kidnapning som det sekundære motiv. Forsikringsselskabet Griffin Underwriting har på en konference for nylig konstateret, at Coronapandemien udløste en ændret taktik for piraterne, idet olie, som ellers var det mest eftertragtede tyveri-objekt på det tidspunkt faldt i pris. Det betød, at besætningerne pludselig fik en højere værdi for piraterne.

Guineabugten tegner sig for 43 procent af alle rapporterede pirathændelser og for samtlige 40 indrapporterede kidnapninger af besætningsmedlemmer.

Det har så ført til flere mindre, men hurtigere udførte overfald på skibe og besætninger ud for de vestafrikanske kyster.

IMB, som konstant overvåger piratsituationen, oplyser, at pirater, der opererer i Guineabugten, nu er rustet til også at angribe længere væk fra kystlinjerne og ikke viger tilbage fra voldelige angreb på besætninger. IMB opfordrer derfor til øget årvågenhed og forbedrede videndelingskanaler og mere samarbejde mellem indsatsmyndighederne.

Danske Rederier vurderer, at piratsituationen i Vestafrika er meget anderledes end i Adenbugten, fordi piraterne er bedre bevæbnet, bedre trænet og desværre også mere voldelige. Samtidig sejler vores skibe varer ind og ud af havnene, og kan derfor ikke sejle langt fra kysten, som de gjorde i Adenbugten.

FRA TYVERI TIL GIDSELTAGNING Modsat Adenbugten, hvor det er muligt at skjule kaprede skibe i

HJÆLP TIL KYSTSTATERNE Ligesom i Somalia-området støtter Danmark kampen mod pirateriet i Guineabugten gennem kapacitetsopbygning i kyststaterne, primært Ghana, ligesom Danmark har udsendte en maritim rådgiver til Nigeria.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Der er også plads til dig... på Køge Havns nye arealer tæt på kajkanten og med en vanddybde på op til 9,5 meter

Køge Havn er nu klar til fremtiden og kan tilbyde kommende kunder en optimal logistikmæssig placering tæt på de mere end 1.8 mio. konsumenter i Hovedstadsområdet. Se mere om din nye plads på: www.koegehavn.dk

AF FINN BRUUN

GROTTE KAN BLIVE EN GRØN MODEL FOR ELEKTRISKE FÆRGER OG SKIBE

Den nye fuldelektriske færge, Grotte, som i dag sejler driftssikkert mellem Esbjerg og Fanø er blevet til i et vellykket samspil mellem MOLSLINJEN, Hvide Sande Shipyard, Vest-El, Corvus, DEIF og ikke mindst Danfoss Drives, som er ansvarlige for frekvensomformere på baggrund af velkendt hardware parret med specielt software.

et er MOLSLINJEN, som ejer Grotte, der håndteres gennem FANØLINJEN, og Grotte skal sammen med de fossilfrie bio-dieseldrevne søsterfærger Fenja og Menja, betjene de over 1,8 mio. turister som årligt strømmer fra Esbjerg til Fanø. Færgen blev sat i drift i oktober i år, men forud er gået et idé- og udviklingsarbejde, som gør Grotte til lidt af et potentielt modelprojekt til videre el-færgedrift i Danmark og også i udlandet. MOLSLINJEN forventer at spare ca 1.600 ton CO2 om året sammenlignet med en konventionel diselfærge på overfarten. Den 50 meter lange og 14 meter brede færge betegnes som Danmarks første kommercielle el-færge, idet der ikke som med el-færgen ”Ellen” på Ærøsejladsen har været EU-midler involveret. Molslinjen har selv stået for projektudviklingen i tæt samarbejde med Fanø kommune. Og ud over værftet og dets samarbejdspartnere har Danfoss Drives spillet en aktiv rolle i den elbaserede grønne løsning med Grotte. Det var da MOLSLINJEN besluttede sig for en fuldt ud elektrisk løsning med Corvus Energy batteripakke og valgte Hvide Sande Shipyard

/ SIDE 10

til nybygningen, at Danfoss Drives for alvor kom ind i billedet. Key Account Manager hos Danfoss Drives, Søren Ingwersen, har nøje fulgt hele processen fra start til drift og fortæller: ”Danfoss Drives er et af Danfoss’ tre forretningsområder. Vi leverer frekvensomformere og hastighedsreguleringer til rigtig mange motorer både på det danske marked og internationalt. ”Så da det stod klart, at man gerne ville have en Danfoss Drives-løsning med i komponentvalget til Grotte, stod vi klar med en allerede eksisterende og velkendt hardware, som masseproduceres og suppleres af en specialsoftware, der kan lægges ned i drevet. Dermed kunne vi levere de funktionaliteter, en fuldelektrisk færge kræver.” Han nævner, at Danfoss Drives’ løsning er unik: ”Vi skiller os ud ved, at det er velkendt teknologi, hvor vi kan tilpasse vores drev til den effektstørrelse, der er behov for i den specifikke opgave. Og det var en løsning som både værftet og systemintegratoren på Grotteprojektet, Vest-El, såvel som MOLSLINJEN kunne bruge – også fordi man er klar over, at opstår der problemer med hardwaren, så er den tilgængelig næsten alle steder.”

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

”Danfoss Editron tilbyder højeffektive motorer, som Grotte har to af – en i hver ende. Motorerne er meget kompakte med en høj virkningsgrad, som giver en meget beskeden vægt, hvilket er en særdeles attraktiv motorteknologi på en forholdsvis lille el-færge, hvor vægten er så essentiel for hele driften. ”Det har i sidste ende betydning for, hvor mange biler man så kan overføre på færgen. Man har hellere villet have en motor, som måske koster lidt mere, så man har en markant bedre virkningsgrad og er markant mindre fysisk end en traditionel elmotor. Så her har vi fordelen af at kunne levere et komplet scope,” siger Søren Ingwersen, som også fremhæver et andet aspekt ved Danfoss Drives’ løsninger: ”Vi skiller os ud, fordi vi både kan og vil arbejde tæt sammen med de aktuelle systemintegratorer. I Grottes tilfælde er det med Vest-El, som er det el-firma, der leverer stort set alle el-komponenter og el-udstyr til værftet, sådan forstået, at værftet udliciterer hele el-opgaven til Vest-El. De har stået for al integrationen og henter således andre leverandører ind. Effektiv ladning af færgen sikret på 7 minutter ”Her er det så DEIF, der har taget sig af power

Danfoss Drives er med til at sikre den grønne omstilling i den maritime sektor

2,5% af de globale drivhusgasemissioner skyldes den globale maritime transport

Fremtiden rummer et stort potentiale for elektrificering af maritine fartøjer Danfoss Drives har løsningen til effektivt at reducere CO2 Den grønne omstilling af den maritime sektor kræver at nye klimateknologier skal levere en væsentlig del af den CO2-reduktion, som Danmark har mål om at opnå inden 2030. Den globale maritime transport udleder mere end 900 millioner tons CO2 årligt og er ansvarlig for omkring 2,5 procent af de globale drivhusgasemissioner. Den høje efterspørgsel efter lavere CO2-aftryk hænger godt sammen med den øgede fokus på elektrificering. Danfoss Drives har løsningen til effektivt at reducere CO2 ved hjælp af bl.a. elektrificering. Med Danfoss Drives frekvensomformere får du serieproduceret hardware, gennemtestede produkter og hele 9 marinegodkendelser. Vi er eksperter på frekvensomformere og med mere end 50 års erfaring, kan vores eksperter inden for elektrificering hjælpe dig med at komme nærmere den grønne omstilling inden for den maritime sektor. Vil du vide mere om hvordan Danfoss Drives kan hjælpe dig? Kontakt vores Danfoss Drives eksperter inden for energi og marine i dag:

Carsten Loie Key Account Manager Danfoss Drives Tlf. +45 4060 4015 drives.danfoss.dk

Søren Ingwersen Key Account Manager Danfoss Drives Tlf. +45 2127 8569

management systemet og står for effektstyringen på skibet af vores komponenter, så man får den optimale løsning ud af systemet. Det samme gælder for Grottes batteripakke fra Corvus Energy på 1.100 kW timer, hvilket er en stor og kraftig pakke. Man skal jo sikre, at batterierne kan blive ladet op inden for de 7 minutter, som man kalkulerer med, at færgen ligger i havn i Esbjerg hvert 32. minut. Der er ikke opladning på Fanø. ”Det kræver jo en virkelig god elforsyning fra havnen i Esbjerg, og dér har MOLSLINJEN købt en fornuftig, grøn elforsyning, som vi bruger til at

oplade batterierne inden for de 7 minutter, der er til rådighed. Danfoss Drives har leveret den landbaserede ladedel, som leverer spændingen fra et ladetårn, der via en teleskoparm forbinder til et stik med skibet efter samme princip som med en elbil. Standerens stik forbinder i løbet af 20 sekunder med skibet, og så ramper man effekten op og lader man med hele 2.600 kW - nok til at lade op på kun godt seks minutter. Og det er rigeligt til en tur fra Esbjerg til Fanø og retur under normale vejrforhold. Men i Grottes tilfælde har man lagt vægt på, at færgen også skal være i stand til at sejle til andre destinationer og således kunne være uafhængig af sin ladestander i Esbjerg, f.eks. hvis den skal på værft i Hvide Sande, hvor den er bygget. RANGE-EXTENDER-GENERATOR ”Derfor er der installeret en generator på skibet, som er dimensioneret, så den fuldt ud kan levere strøm til forbruget til at sejle fuld drift frem og frigøre strøm til øvrigt navigationsudstyr på skibet. Intentionen er, at hvis man – måske kortvarigt – skal kunne flytte Grotte over til en anden overfart, så betyder generatoren, at også den udfordring kan klares uden ladestanderen. Generatoren kaldes for en range-extender, og skal sikre, at sejladsen ikke ligger stille, hvis man af en eller anden grund ikke kan lade. Generatoren kører på bio-diesel.

/ SIDE 12

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

”Vi har ikke noget at gøre med selve generatoren, men vi tager den spænding, som generatoren producerer og laver den om til en DC-spænding (jævnstrøm), som man kører med på hele skibet. Det er bygget op omkring en DC-forsyning, fordi batterierne arbejder med DC-spænding”. ”Når vi så skal levere strøm til fremdrivningsmotorerne, omformer vi DC-strømmen til AC (vekselstrøm), så vores hardware kan drive fremdrivningsmotorerne. Det samme gør vi med den DC-DC-konverter, som lader batterierne op, når de er ved at være flade, og giver power management systemet besked om opladning via landstikket i Esbjerg. ”Desuden kan vi vende energiflowet. Når vi ikke lader, trækker vi energien ud af batterierne og ind i DC-forsyningen på skibet, så vi får f.eks. 230 til stikkontakten til navigationudstyr, kaffemaskiner, lys osv. på Grotte. Det er samme type, som bruges både til stikkontakterne og til fremdriften. Det synes vi faktisk, er en meget unik løsning, idet man blot kun skalerer effekten op og ned efter behov,” siger han. UNIKT SAMARBEJDE Danfoss Drives beskriver samarbejdet omkring Grotte som fantastisk samspil mellem alle aktørerne. Ejeren, Molslinjen har været både innovative og klare om, hvad de ville have. Hvide Sande

‘

Det kræver jo en virkelig god elforsyning fra havnen i Esbjerg, og dér har MOLSLINJEN købt en fornuftig, grøn elforsyning, som vi bruger til at oplade batterierne inden for de 7 minutter, der er til rådighed. - Søren Ingwersen, Key Account Manager hos Danfoss Drives

Tillykke! Vi ønsker værft og reder tillykke med den fuldelektriske færge Grotte og tak for det gode samarbejde. Corvus Energy har leveret vores Orca Energy batterisystem. God vind til skib og mandskab. Corvus Energy sales Denmark kskiegstad@corvusenergy.com Phone: +45 53 60 13 30

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 13 /

Fra venstre: Søren Ingwerse Anders Eriksen, Application Daugaard Andersen, Key A

”Har der været sten på vejen, er vi gået sammen online og fundet ud af, hvem der nemmest løser udfordringen, siger Søren Ingwersen og glæder sig over, at Molslinjens direktør, Carsten Jensen offentligt har kaldt samarbejdet fortrinligt – efter at Grotte havde været i drift i to uger uden problemer overhovedet. ”Det synes vi er et stort skulderklap til alle os som har været involveret. Det giver os blod på tanden til at kigge på alle de øvrige færger, der er i Danmark, fortæller Søren Ingwersen, som ser et stort marked, der er lige til at tage fat i. ”Jeg tror, at vi har en kæmpe force i, at vi kan og vil arbejde sammen med så mange forskellige. Vi låser os ikke til kun én systemleverandør. Danfoss Drives er eksperter inden for frekvens-

omformere og bakker dermed op med al vores viden og knowhow.”

for el-færger er stort, når det gælder retrofit og nybygninger.

VIL IKKE DOMINERE Det er vigtigt for Danfoss, at en færgeoverfart, som er vant til at arbejde med f.eks. et specifikt el-firma, fortsat kan gøre det, eventuelt med en håndsrækning: ”Vi går bevidst ikke ind og dominerer, og siger at det er os, der laver det her. Vi arbejder sammen med kendte systemleverandører i markedet, og har de ikke helt kompetencen lokalt, kan vi træde til - også i betragtning af at det typisk også vil være dem, som skal stå for arbejdet efterfølgende. Vi ser det som en styrke, at vi er klar til at arbejde sammen med hele markedet.”

NEM OPSKALERING ”Principperne på Grotte er dimensioneret efter skibets størrelse. Teknologien har vi inhouse og så er det blot et spørgsmål om at skalere det op til de effektstørrelser, der vil være behov for på andre større eller mindre færger end Grotte, siger Søren Ingwersen.

Danfoss Drives fokuserer meget på færgedrift i Danmark i øjeblikket, både selv og i kraft af dialogen med de overfartsledere, der står for en færgeoverfart for at høre, hvor de aktuelt befinder sig i forhold til elektrificering. Desuden er man også i dialog med skibsarkitekter.Potentialet

‘

Shipyard, som har stået for nybygningen, har været fortrinlige at samarbejde med, ligesom systemintegratoren Vest-El og DEIF med power management systemet.

Danfoss Drives ser et stort potentiale for el-drift af færger og skibe i det hele taget. Både på grund af ønsket om grønne løsninger og fordi der er besparelser at hente. Umiddelbart giver el-drift ikke den store vægtbesparelse på skibe, det afhænger dog af, hvor stor batterikapacitet, der er brug for. Men der er en meget stor energibesparelse i forhold til diesel. Det er markant dyrere at producere energi til fremdrivning med en dieselmotor frem for en elmotor.

Har der været sten på vejen, er vi gået sammen online og fundet ud af, hvem der nemmest løser udfordringen. - Søren Ingwersen, Key Account Manager hos Danfoss Drives / SIDE 14

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

FAKTA OM GROTTE Fakta: Færgen er 50 meter lang og 14 meter bred. Et mere end 15 tons tungt lithiumion-batterisystem, med en kapacitet på 1,107 kWh, er installeret om bord på skibet. Færgen kan sejle med en hastighed på 11 knob. Specifikationer

en, Key Account Manager, Danfoss Drives, n Engineer, Danfoss Drives samt Caspar Account Manager, Danfoss Drives

Skibstype

Godsbærende passagerfærge

Totallængde

49,9 m

Bredde

13,4 m

Dybgang

2,3 m

Total banelængde

163 m

Maskinkraft

Elektriske Hovedmotorer 2 x 375 kW

Servicefart

11,5 knob

Besætning

Antal personbiler

Antal passagerer

300

Indregistrering

Esbjerg

Klassifikationsselskab

Bureau Veritas

IMO

9909429

Kode

I Hull MACH Ro-Ro passenger ship Coastal area AUT-UMS ICE Battery system

VEST EL VEST EL

HVIDE SANDE | THYBORØN A/S

Tillykke til Molslinjen med den nye EL-færge ”Grotte” Vi takker Rederiet og besætningen for det gode samarbejde.A/S | HVIDE SANDE THYBORØN NORDSØKAJ 36 WWW.VEST-EL.DK Vi NORDHAVNSKAJ er stolt leverandør2 og systemintegrator af den komplette EL-løsning.

DK-6960 HVIDE SANDE

INFO@VEST-EL.DK

DK-7680 THYBORØN

TLF. +45 96 900 900 | CVR: 34876894

NORDHAVNSKAJ 2 DK-6960 HVIDE SANDE

WWW.VEST-EL.DK INFO@VEST-EL.DK

NORDSØKAJ 36 DK-7680 THYBORØN

TLF. +45 96 900 900 | CVR: 34876894 LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 15 /

AF FINN BRUUN

VEST-EL I FRUGTBART SAMARBEJDE OM GROTTE:

VI FIK NY KNOWHOW SOM GAV ORDRER

For Vest-El i Hvide Sande, der er fast leverandør til Hvide Sande Shipyard, betød samarbejdet med værftet og store spillere som Danfoss og DEIF et gennembrud, som bl.a. har sikret tilsvarende opgave på fiskeristyrelsens kommende skib, Nordsøen.

”I Grotte-projektet fik vi specifikationerne fra Hvide Sande Shipyard. Ønsket var en el-færge, og som udgangspunkt fandt vi frem til, at svaret skulle være en dc-løsning. Vi kontaktede så Danfoss for at høre hvordan de kunne være behjælpelige med den løsning, siger chefen for el-industri hos Vest-El, Steen Christensen. Vi har så samarbejdet med nogle rigtig dygtige personer fra Danfoss Drives; bl.a. Søren Ingwarsen og teknisk ekspert Anders Eriksen, som har været med til at bestemme hvilke produkter, der skulle bruges her. Desuden har vi haft kontakt til Vacon, i Finland. Steen Christensen lægger ikke skjul på, at det har været en stor opgave for Vest-El, også fordi det var nyt for firmaet med dc-løsning med dc-bus ombord, men netop samarbejdet, som også omfatter DEIF med power management løsningen, som styrer hvordan strømmen flyttes rundt på færgen.

/ SIDE 16

MANGE NYE REGLER Derfor forventer Vest-El, at Grotte-opgaven helt sikkert bringer nye opgaver. ”Vi er allerede i fuld gang med næste opgave, og vi har da også vundet nye projekter, hvor der skal indarbejdes batterier og en dc-løsning. Også her bliver det med Danfoss produkter og sammen med DEIF”, siger Steen Christensen og oplyser, at det nye skib Nordsøen til Fiskeristyrelsen bliver opbygget på samme måde og af de samme komponenter. ”For os er det i princippet ligegyldigt for Vest-El, om der er en færge eller et andet skib. Det er alene et spørgsmål om, hvordan det skal passe til driftsprofilen. Det starter så med batteripakkerne og hvilke andre komponenter, der skal være. Og det er jo altid en overvejelse, om det kan det betale sig at sætte batterier på, eller hvilken måde, der er bedst. Han fortæller, at det sværeste ved Grotte-projektet har været, at der er så mange regler omkring

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

byggeri af et sådant fartøj – også i forhold til klasseselskabet, som skal godkende det. Man skal gøre en indsats for at leve op de nye regler. ”Men det er jo også nyt for alle andre, vel indtil de første 10 el-skibe er bygget i Danmark, så man ved 100 procent, hvad man skal køre efter, siger han. Selv om opgaven har været krævende, er den stort set løst af Vest-Els egne in-house folk, netop fordi man har kunnet trække på ekstra ekspertise fra Danfoss Drives og DEIF og således opbygge ny knowhow, så man kan byde på større projekter. Men alle de nye opgaver får ikke Vest-El til at udvide sine græsgange i større omfang: ”Vi er knyttet lokalt til de to værfter i Hvide Sande og har i øjeblikket nok at se til, så vi går ikke ud og byder andre steder. Vi har også en afdeling i Thyborøn, hvor vi arbejder lokalt, siger Steen Christensen, som har haft god gavn af referencerne til Danfoss og DEIF og de øvrige samarbejdspartnere i forhold til at hente de nye opgaver.

COPENHAGEN, APRIL 26TH - 28TH 2022

WORLD MARITIME TECHNOLOGY CONFERENCE

Danish Shipping

NO. 5 in the world

• Danish Shipping is No. 5 in the world of global operator nations • The Danish maritime industry is the world’s 7th largest in terms of exports • More than 10 pct. increase in operated GT from 2017 to 18 • Danish flagged merchant fleet has grown by 25 pct. from 2017 to 2018 • Biggest Danish export business (200 billion DKK) • 6.200 employed land-based – 17.000 seafarers • 100.000 employees in the Danish Maritime Cluster • 98% of the Danish operated fleet, managed from the Copenhagen area • Extensive networking possibilities

EXCUSES FOR EXHIBITING

• Organized in cooperation with world leading World Maritime Technology Conference • The Danish maritime industry is the 8th largest in scrapping • Free entrance. Registration in advance or on arrival • Conference hosted by Danish Society for Naval Architects and Marine Engineering Foundation, with 20 sister organizations of DSNAME from 17 countries as organization behind. • The Danish maritime industry is the 12th largest in ship repairs • Half-day seminars, workshops, etc. makes it easier for employees to get permission = more visitors

DANISHMARITIMEFAIR.DK •

• Possibilities for the exhibitors to brand themselves with relevant tracks - both on the booth and in a special overview in the Fair Guide • All activities at Tivoli Hotel & Congress Center, Copenhagen - no wasted time with transport • Activities are scheduled to avoid conflicts • 1000 Naval Architects from all over the world joining the conference • Included breaks in all events, giving time to visit the exhibitors • Conference tracks on creating sustainable shipping through technology and innovation

WWW.DANISHMARITIMEFAIR.DK

Thomas Storgaard Hansen Head of the 2-stroke Promotion and Customer Support at MAN Energy Solutions, Copenhagen, Denmark

Mark Bell

BEng CEng MBA FIMarEst FIMechE & General Manager and COO at SGMF the Society for Gas as a Marine Fuel

Jacob Meldgaard

Chairman of Danish Shipping and Chief Executive Officer of TORM

Esben Poulsson

Executive Chairman of ENESEL PTE. LTD. & Chairman of International Chamber of Shipping

NYE KLIMA-TEKNOLOGIER TIL SKI Det er en stribe af de allermest påtrængende miljø- og klimaudfordringer, som er i centrum på verdenskonferencen, WMTC22 – med seriøse teknologiske bud på nye løsninger. Denne gang holdes WMTC i forbindelse med Danish Maritime Fair i Tivoli Congress Center i København 26-28. april næste år.

onferencen, der betegnes som verdens førende inden for maritim teknologi sigter på at give deltagerne et solidt overblik, så de mere aktivt kan gå ind i den grønne omstilling i de kommende år. Programmet er tæt på at være klar, men selv om der allerede er indkommet stærke videnskabelige input i stor stil fra såvel forskere som studerende, er det endnu ikke for sent at indsende videnskabelige abstracts til konferencen med tilhørende industripræsentationer, oplyser tidligere DNV/GL-direktør, Henrik O. Madsen, der er formand for WMTC22 organisationskomiteen, og fremhæver, at 90 procent af de indsendte abstracts er godkendt, og at flere er på vej.

SGMF, Society for Gas as a Marine Fuel. Thomas Storgaard Hansen, chef for 2-stroke Promotion i MAN Energy Solutions, København. Andreas Nordseth, adm. direktør for Søfartsstyrelsen, DMA. Bruce Peter, professor i design-historie på Glasgow School of Art. STÆRKE EMNER Blandt nøgleemnerne er: Nye Zero Carbon brændstoffer: Ammoniak, Brint, Bio-brændstoffer, Power to X, brændselsceller. Sådan opfylder du IMO’s 2030 og 2050-mål og implementering. Energieffektivitet og nye CO2-neutrale brændstoffer. Effekt af minimum propulsion og hastighedsreduktion Gennemførelse af IMO 2020 svovlregler. DNV Energy Transition Out-

Verdenskonferencen holdes hvert 3. år, og Henrik O. Madsen forventede fra start, at bæredygtighed ville få et stort fokus på konferencen: ”Vores planet står over for enorme udfordringer, og det er min klare forventning, at et af konferencens drivende temaer bliver bæredygtighed, da de meget ambitiøse mål i vores branche skal adresseres”, fremhæver han. STÆRKE NAVNE Blandt de markante navne på keynote talerlisten er foreløbig Bo Cerup Jensen Adm. direktør i Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping. David Loosley, generalsekretær & CEO i BIMCO og tidligere direktør for IMarEST. Jacob Meldgaard, formand for Danske Rederier og adm. direktør for TORM. Esben Poulsson, bestyrelsesformand for ENESEL PTE. Ltd, og formand for International Chamber of Shipping. Mark Bell, General Manager og COO I / SIDE 18

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

look. LNG som en overgang eller som fremtidigt brændstof. Bæredygtig shipping teknologi. Batteri- og hybridsystemer og vindassisteret fremdrift. Bæredygtig skibsfarts teknologi. WMTC22 gennemfører konferencen i samarbejde med Danish Maritime Fair i Tivoli Congress Center, som fortsat har stande at tilbyde: ”Det går godt med salget af stande, og blot to uger efter starten af salget har vi kun to stk. 6m2 og to stk. 9m2 stande tilbage i foyeren. Men der er stadig velbeliggende stande ledige i den anden hal, siger Rene Wittendorff, direktør for Danish Maritime Fair og Maritime Media Group. Se også www.danishmaritimefair.dk

Henrik O. Madsen, formand for WMTC22 organisationskomiteen

David Loosley

Secretary General & CEO at BIMCO and former chief executive of the Institute of Marine Engineering, Science & Technology (IMarEST)

Bruce Peter

Professor of Design History at the Glasgow School of Art

IBSFARTEN FØRENDE I VERDEN WMTC (World Maritime Clean Tech Conference) betegnes som verdens førende konference for maritim teknologi og er et unikt mødested for fagfolk fra verdens maritime industri, herunder skibsarkitekter, skibsingeniører, beslutningstagere, designere, skibsbygningsvirksomheder, klassevirksomheder, udstyrsproducenter og redere fra primært Europa, USA og Kina. Det er kendetegnende for konferencen, at den tiltrækker både deltagere med akade-

Bo Cerup-Simonsen

Andreas Nordseth

Chief Executive Officer at Mærsk Mc-Kinney Møller Center for Zero Carbon Shipping

Director General of the Danish Maritime Authority (DMA)

COPENHAGEN, APRIL 26TH - 28TH 2022

misk baggrund og deltagere på tværs af hele branchen. Konferencedeltagerne kan derfor se frem til at høre om og drøfte fremtidens løsninger med vægt på innovative løsninger og praktisk implementering. VERDENS MARITIME FAGFOLK Konferencen er organiseret omkring temaer som logistik til søs, skibsdesign, vedligeholdelse samt drift og sikkerhed med miljøaspekter og digitale innovationer som omdrejningspunkt.

World Maritime Technology Congress består af 21 medlemsorganisationer fra 17 lande og er således en verdensomspændende organisation, der forbinder fagfolk inden for maritim teknologi. Indtil nu er WMTC blevet afholdt seks gange, hvor den sidste konference (WMTC 2018), blev afholdt af Shanghai Society of Naval Architects and Marine Engineers i Shanghai, Kina i 2018. Tidligere værtslande har været San Francisco (USA), London (UK), Mumbai (Indien) og St. Petersborg (Rusland) og Rhode Island (USA).

Vi har altid kvalitetsantenner på lager GRATIS TeamViewer support

Hurtige og stabile abonnementsløsninger til konkurrencedygtige priser - med samme hastighed gennem hele måneden. Seamaster ApS | Vesterhavsgade 133 | DK-6700 Esbjerg | +45 7512 0444 info@sea-master.dk | www.seamaster.dk

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 19 /

Tue Vendelbo er ny afdelingsleder i Hansholm.

HE MARINE HAR BRUGT CORONAPANDEMIEN PÅ OPTIMERING AF VIRKSOMHEDEN

Efter snart to år i modvind er HE Marine nu inde i en ny og vigtig fase med fokus på at skabe de rette rammer for den fortsatte optimering af virksomheden.

orona, Brexit, kvotereduktioner og senest en voldsom reduktion af torskekvoterne i Østersøen. De seneste to år har været aldeles hårde ved dansk fiskeri og ligeledes ved den maritime servicevirksomhed HE Marine - en af markedets førende virksomheder med en stærk position som totalleverandør af el- og elektronikinstallationer til det maritime erhverv. - Vores største udfordring har været, at samfundet blev lukket ned. Folk har i kke kunnet få afsat de fisk, de har fanget, og priserne på fisk har også

/ SIDE 20

været ringe. Det smitter jo af på os som servicevirksomhed. Ombygninger og reparationer har vi jo i kke set noget af længe, fordi fiskerne holder godt fast i pengene. Så det har gjort det svært for os, at fiskeriet har været meget udfordret, lyder det fra Tue Vendelbo, HE Marines afdelingsleder i Hanstholm El. Trods turbulens i fiskeriet, så er HE Marine sluppet igennem coronapandemien helt uden afskedigelser. Faktisk har den vestjyske virksomhed brugt de sidste to år på at udvide deres repertoire og således opkøbt hele to virksomheder i Thyborøn.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

FRA FISKERI TIL OFFSHORE OG HANDELSFLÅDE I efteråret 2020 blev HE Marine-familien udvidet med DP Marine, som laver DP-systemer rundt i verden, mens august i år bød på opkøbet af Thyborøn Skibselektro, som kom med mere end 40 års erfaring inden for det maritime område. Helt praktisk betyder det, at virksomheden nu kan tilbyde sine kunder en endnu bedre service samt levering af totalløsninger, ligesom fokus nu er skiftet fra primært at henvende sig til fiskeriet mod nu at tilbyde service i ndenfor

ADVERTORIAL

FOTO: HE MARINE

alle områder, uagtet om det er fiskeri, offshore eller handelsflåden. - Opkøbene betyder, at vi nu har flere ben at stå på, ligesom vi nu har en meget bred vifte af kompetencer. Vi kan tilbyde at servicere fartøjer helt ned fra den lille blå fiskekutter og op til de store gastankere, som vi også rejser rundt i verden og servicerer. Så vi arbejder jo på al flydende materiel og kan tilbyde blandt andet el- og elektronikinstallationer, radiosyn, navigation, radar... ja, faktisk al elektronisk udstyr, lyder det fra HE Marines afdelingsleder i Thyborøn, Jonas Christensen. NY AFDELINGSLEDER I HANSTHOLM Med udvidelsen af HE Marine har virksomheden fået en endnu stærkere grobund for succes i de kommende år, men internt bliver det delvist med nye kræfter ved roret. Efter overtagelsen af Thyborøn Skibselektro har én af de tidligere ejere, Glenn Hovgaard Schmidt, nemlig fået det overordnede ansvar for elektronikdelen i hele HE Marine, mens en anden af de

tidligere ejere, Flemming Stampe, har valgt at gå på pension fra udgangen af oktober. I hans sted er Tue Vendelbo tiltrådt som ny afdelingsleder i Hansholm på både el og elektronik. - Det bliver en udfordring, og jeg glæder mig lidt til den, for at se om jeg kan gøre det ligeså godt eller bedre. Jeg har været afdelingsleder de sidste tre år i Hanstholm hovedsageligt på el-afdelingen, og jeg har l avet det her i 20 år. Men det bliver selvfølgelig en stor post at skulle løfte efter Flemming Stampe, der har været her i næsten 50 år, lyder det fra Tue Vendelbo, som dog også vil kunne gøre brug af den mange kompetencer, der er kommet med udvidelserne de seneste år. - Nu ser vi fremad og håber på en god fremtid. Vi har stadig masser af erfarne folk i butikken, og har jo fået endnu flere med disse to opkøb, siger han.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 21 /

AF PETER BRANDI

DEN MARITIME KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG

Så kunne vi atter mødes til denne traditionsrige konference, denne gang var hovedtemaet Udviklingspotentiale i Kølvandet på Coronakrisen. Der var stor interesse, så Fællessalen på Christiansborg var optaget til sidste plads. Det var ganske givet en spændende agenda, men man kunne også mærke, at de fremmødte var glade for atter at være sammen med kolleger i Det Blå Danmark. Det er Regeringens ønske at udbygge de gode uddannelser, der er grundlaget for vores vækst. Vi skal stå sammen og vi er på vej i ministerierne, hvor vi på tværes af områderne har vedtaget at bruge 3 mia. på erhvervsudvikling. Det Blå Danmark er med til at løfte os ud af eftervirkningerne af corona pandemien.

Erhvervsminister Simon Kollerup

Sammen skaber vi en grønnere skibsfart i Det Blå Danmark.” Hvad har vi lært af COVID-19? Hovedtaler Erik Bjørsted, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd havde delt sit ganske dybtgående indlæg op i tre hovedområder: Op af Corona dybet, udsigterne og risici.

Velkomst v/ Keld Bækkelund Hansen, forbundssekretær, Dansk Metal (CO-industri) Keld Bækkelund Hansen, forbundssekretær, Dansk Metal (CO-industri) kom i sin velkomsttale ind på, at problematikkerne nok er de samme, men prioriteringerne er blevet ændret. COVID-19 regler for søfarende, og andre grupper der er essentielle for skibenes drift. Med et smil sagde Keld Bækkelund Hansen ”vi var ikke altid enige, men når vi ser tilbage, har vi gjort det godt.” Men usikkerheden er ikke blevet mindre, COVID-19 har sat fokus på, at det ikke er nok, at vi selv har styr på tingene, vi er også påvirket af hvordan resten af verden agerer. Den grønne omstilling har stor betydning, kan vi nedbringe udledningen og skaffe opsamlings- og lagringsmuligheder for CO2? Vi skal også tale om manglen på arbejdskraft, det er sådan set en positiv historie, at væksten går så hurtigt, så det kan være svært at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Vi skal have flere unge, der vil tage en erhvervsuddannelse, og vi skal have erhvervet til at tage dem ind i virksomhederne. Som en

/ SIDE 22

del af problematikken, skal vi også fastholde de ældre, og vi skal hele tiden opgradere medarbejdernes vidensniveau. Keld Bækkelund Hansen sluttede af med at sige: ”Jeg er optimist og jeg håber at dagen i dag, bekræfter min optimisme.” Konferencen blev åbnet af Erhvervsminister Simon Kollerup, der indledte med at sige: ”Jeg er stolt af vores søfart, vi er et lille land, men vi har skabt en stor industri.” Simon Kollerup glædede sig over at se Det Blå Danmark, som en af det største lande indenfor søfart, går forrest i den grønne omstilling. Og han tilføjede: ”Jeg synes, at det er forbilledligt, at vores industri går forrest, det placer Danmark som en af de førende nationer indenfor grøn omstilling. Med vores størrelse indenfor skibsfart (en 6. Plads) er det vigtigt, at vi har den grønne førertrøje på. Vores førerskab inden for grøn søfart, kan give os et eksporteventyr. Vi er ikke kommet sovende til vores førerplads, det er hårdt arbejde og udsyn, der har skabt den. Der er maritime højborge spredt langs vores kyster. Som minister vil jeg gerne værne om vores søfartssektor.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

Corona gav et kraftigt fald og så hurtig fremgang i beskæftigelsen i USA, men der er stadig et stykke vej. Arbejdsmarkedet i Euroområdet blev ikke ramt lige så kraftigt som i USA, men normaliseringen lader vente på sig. Herhjemme er vi tilbage på sporet, beskæftigelsen blandt lønmodtagere er højere end før krisen, og arbejdsløsheden er nu rekordlav, der har været vist en stor vilje til at understøtte erhvervslivet, og det har være med til at redde 10.000 vis af virksomheder. Men vi kan også takke vores velfungerende arbejdsmarked, Danmark har i en lang årrække været blandt de bedste i Europa til at få ledige i job – også under Corona krisen, hvilket har mindsket kriseomkostningerne. Eksporten har klaret sig godt – især søtransporten. Udsigterne Den globale økonomi er på vej mod højeste vækst siden 1973, og i Danmark er der gode muligheder for at væksten bliver den højeste i 27 år, samtidig med at beskæftigelsen brager op. Risici Varerne kan ikke komme frem, fragtraterne er eksploderet, men er dog stilnet lidt af, men

de er langtfra normaliseret. Råvaremangel har presset producentpriserne, de øgede producentpriser er dog ikke slået fuldt igennem på forbrugerpriserne – særlige ikke når man ser på kerneinflationen – tyder det på at prisstigningerne er midlertidige. Erik Bjørsted opsummerede; at dansk økonomi er kommet godt igennem krisen, og genopretningen i den globale økonomi er gået hurtigere end ventet. Der er dog store forsyningsproblemer, som presser inflationen op, men det bør være et midlertidigt problem, hvis det ikke er, venter der pengepolitiske stramninger.

Det er dog ikke alt der er lutter lagkage, der er mangel på arbejdskraft, men i Det Blå Danmark er der ikke kun arbejdskraft, vi skal også have de rigtige kompetencer. Problemet er, at det ikke kun er en enkelt uddannelse – men mange. Vi har mange udfordringer, men vi har også en forventning til Folketinget, de skal gøre deres del af arbejdet. Branchen har den teknologiske viden og vi arbejder med at etablere det nødvendige mindset.

Der er ingen akut fare for overophedning i dansk økonomi, men det er fornuftigt at stramme finanspolitikken.

Jacob Meldgaard, CEO TORM A/S og bestyrelsesformand, Danske Rederier Hvert 5 minut ankommer der et dansk skib til en havn et eller andet sted i verden. Det kan lade sig gøre, fordi vi har haft opbakning fra skiftende regeringer. Det har været med til at gøre dansk skibsfart stor.

Man skal være opmærksom på smitten i udviklingslandene og være OBS på boligmarkedet.

Vi er det største eksporterhverv, og vi har aldrig haft større flåde end nu.

Præsentation af casestudie v/ Christoffer Ramsdal Hansen, Manager, HBS Economics.

Vi er i gang med at afvikle vores CO2 udslip, vi skal skabe en udslips-fri industri. Men vi skal også have den internationale lovregulering på plads, så vi får en lige bane at spille på.

Der blev vist en række videoklip der handler om de problemer som branchen er løbet ind i forbindelse med COVID-19 ankomst. Det var et lidt dystert indtryk det efterlod. Men lederne så på deres forretning med nye øjne, hvor man gik fra stram styring til kreative løsninger.

Thomas Leander MAN Energy Solutions

Skal vi lykkes, kræver det nye og kreative metoder, eksempelvis opbevaring af CO2, det kræver blandt andet, at de skibe der skal transportere CO2-en bliver bygget, hvilket rederierne er indstillet på.

Vi vil arbejde sammen med folketinget, om at nå de fælles mål. Politisk debat med deltagelse af Orla Hav (S), Katrine Robsøe (B) og Thomas Danielsen (V) I såvel indlæg fra politikerne som i den efterfølgende debat og spørgerunde, var der selvfølgelig divergenser i metode og forventninger. Men i det store hele var der enighed blandt de 3 partier om, at det er vigtigt, at såvel Regeringen og Folketinget bakker op om Det Blå Danmark, og den positive udvikling der er i det maritime erhverv. Denne opbakning skal blandt andet udmønte sig i bedre muligheder for erhvervsspecifikke uddannelser og vi skal have både tid og råd til at uddanne i vekseluddannelser. Vi skal alle have et bredere mindset når vi taler støtte, det er ikke kun støttekroner der tæller, det kan også være reducerede afgifter eller andre støttemuligheder. Det var positivt at høre den store opbakning som politikerne gav udtryk for overfor den maritime industri. En ting man måske kunne ønske sig er, at vores politiske system bliver bedre til at arbejde på tværs af udvalg og ministerier, for at opnå hurtigere og bedre løsninger for et erhverv som vores.

Bjarne Foldager Formand Danske Maritime

Vi har brug for dig! - på broen, i gummibåden, ved radioen, i maskinen, på dækket, i kabyssen ... Bliv frivillig i Marinehjemmeværnet Fra venstre Orla Hav (S), Katrine Robsøe (B) og Thomas Danielsen (V) LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIME.DIRECT

SIDE 23 /

Bliv klar til den grønne omstilling

Vil du bidrage til en bæredygtig søfart?

TEKNISK DIPLOMUDDANNELSE I VEDLIGEHOLD

Omstillingen til en vedvarende energiforsyning er i fuld gang. De po ambitioner er accelereret, så målet nu er 70 procents reduktion af CO2-udledningen i 2030. Er du klar til at bidrage på din virksomhed?

I 2050 skal CO2-udledningen fraskal denCOglobale Frem mod 2030 -udledningen redu2 ceres med procent. I 2030 til skalathele Danmarks skibsfart være halveret. Det70mål kommer elproduktion være baseret på vedvarende stille enorme krav til alle, der arbejder til søs. ”grøn” energi, lige som hele fjernvarmesektoren Dine kompetencer vil blive i 2030 skaludfordret være baseret til på vedvarende energikilder. det yderste. Udfordringerne og opgaverne står med andre ord i kø de kommende år, så vi i fællesskab kan bringe Danmark i mål med den grønne omstilling til en bæredygtig fremtid. Men udviklingen skal baseres på konkrete løsninger – i både energibranchen og industrien. Videncenter for Drift og Vedligehold tilbyder en fleksibel diplomuddannelse i vedligehold, så du kan løfte dine ledelsesmæssige kompetencer – også når du er på søen. En diplomuddannelse giver dig viden og kompetencer, Dette får du ud af valgfaget som kan aflæses direkte på virksomhedens bundlinje og • Et overblik overkvalificeret alle relevante gør dig i stand til at bidrage endnu mere til ”grønne” energiteknologier. søfartens bæredygtige omstilling. • Viden om muligheder og udfordringer ved de forskellige teknologier En teknologisk diplomuddannelse i vedligehold styrker • Økonomiske konsekvenser af tekniske valg din helhedsforståelse i arbejdet med vedligehold, drifts• Afgifter, tilskud og andre hindringer/incitamenter sikkerhed og optimering. i den grønne omstilling • Politiske, juridiske, regulatoriske rammer for Lær at organisere og lede vedligeholdsopgaver, impleden grønne omstilling mentere strategier og analysere forbedringsteknikker – og få værktøjer til at udvikle dit personlige lederskab.

Praktisk information Tilmelding på fms.dk eller pr. tlf. til kursuskoordinator Heidi Sørensen på tlf. 7620 6548 eller mail hes@fms.dk

Som led i diplomuddannelsen i vedlige Videncenter for Drift og Vedligehold ve Maskinmesterskole valgfaget ”Energi o som retter sig mod maskinmestre og a arbejdere, der deltager i konverteringe brændsler til vedvarende energikilder p virksomheder.

Med ”Energi og forsyning” bliver du k på til de nye krav, muligheder, mål og vil være nødvendige at kende – herund ske, regulatoriske, juridiske, kommerci ske vilkår, som jeres virksomhed skal ar

Alt i alt – får du et bedre videns- og be grundlag for langsigtede investeringer som skal gøre din virksomhed til en de grønne omstilling.

”Energi og forsyning” kan tages som e uddannelsesforløb, selv om du ikke er diplomuddannelsen i vedligehold.

Opstart august og januar

Find vejen frem VIA University College Teknisk diplomuddannelse i vedligehold

Læs mere på www.fms.dk