Hindsholm Børn & Unge - Værdibog

Værdibog

Vores mission, vision og værdier

Tag godt imod vores fælles værdibog

Bogen er et resultat af længere tids fælles arbejde. En givende og udviklende proces med gode tanker og gode samtaler med jer om, hvem vi er, hvad vi vil, og hvad der gør Hindsholms børn og unge til et helt særligt sted at være – for vores børn og unge, for forældre og for os som personale.

Med denne værdibog ønsker vi at forpligte os selv og hinanden på vores vision, mission og værdier. Det er vigtigt for os at være tydelige på, hvilken fælles kultur vi ønsker at have – og hvordan vi konkret gør det.

Med værdibogen bliver vi husket på vores særlige kultur. Og nye forældre og medarbejdere kan bruge den som en guide til at lære os og vores værdier at kende. Som ledelse vil vi gerne takke jer, vores dedikerede forældrebestyrelse og medarbejdere, for jeres engagement i tilblivelsen af værdibogen og for jeres helt særlige tilgang til vores fællesskab.

Den kultur, vi sammen har skabt, er ingen selvfølge. Det kræver tid og tillid at bevare den.

Kerteminde, 2021

Jeppe Jeppesen Viceskoleleder Anna Klokker Distriktsleder Dagtilbud

Søs Løkke Fællesleder

Peter Rieper Afdelingsleder

MISSION

Vores mission er vores eksistensberettigelse. Den fortæller hvad det er vi er sat i verden for at løse. Og hvordan.

Vi vil…

Give alle børn lyst til at være og lære og udvikle sig.

Finde det vi hver især er gode til, så alle kan bidrage til fællesskab.

Det vil vi gøre ved at…

Møde børnene hvor de er og være gode til at forstå barnets hele liv.

VISION

Vores vision er det vi hver dag stræber efter. Det vi sammen står på tæer og rækker ud efter.

Børn der udvikles og trives lokalt, kan bidrage globalt.

Fælles giver vi alle børn lyst til at være og lære, når vi ved at:

• Bag handling ligger en hensigt.

• Børn gør deres bedste.

• Overskuelige rammer skaber tryghed.

• Nysgerrighed og begejstring bidrager til et godt liv.

VÆRDIER

Vi danner glade, livsduelige børn

Vi er bevidste om, at vi holder noget af børnenes liv i vores hænder. Forankret i dagens almindelige gøremål tager vi ansvar for at danne glade og livsduelige børn.

Vi støtter i en tilpas grad, så alle børn opmuntres til at være en aktiv del af deres egen læring. Vi ved, at når en ny kompetence mestres hos børnene, bidrager det til livsglæde, en følelse af at have værdi og være livsduelig.

Vi tager ansvar for tryghed og trivsel

I Hindsholms børn og unge stiller vi os hver dag til rådighed som barnets trygge relation. Vi lægger vægt på faglighed og er opmærksomme på at trivsel hos hver enkelt barn danner bedste grundlag for læring.

Vi møder alle børn med anerkendelse, respekt og empati, så vi gør os fortjent til barnets tillid, og tager ansvar for vores andel i barnets trivsel og læringsprocesser. Vi vil tage os tiden til at handle på det vi ser, og bede andre fagligheder omkring barnet om hjælp, hvis det kan støtte barnet til øget trivsel.

Vi skaber grobund for læring og udvikling

Vi er nysgerrige og modige så vi hver dag bidrager til faglig og social læring og udvikling hos alle børn. Vi støtter børnene i at prøve sig frem, turde at lave fejl og bede om hjælp, når de møder udfordringer.

Vi ved at nysgerrighed og begejstring kan opstå i mange forskellige læringssituationer og læringsrum. Vi bruger både inde- og uderum flittigt. Vi bruger den smukke natur der omgiver os på alle sider. Vi lader kreativiteten udfolde sig, styrker barnets sanser og udvikling igennem oplevelser, lege og eksperimenter.

Vi vil et fællesskab med gensidig tillid, respekt og rummelighed

Vi bidrager hver især og hver dag til en kultur præget af respekt og rummelighed. Vi dannes i fællesskaberne, spejler os i hinanden, og lærer at indgå i forskellige sociale sammenhænge. Når vi sætter os ind i hinandens virkelighed, inviterer vi ind i et fælles læringsrum. Vi møder hinanden med åbenhed, et smil, en opmuntring og en tro på at vi alle er vigtige. På den måde bidrager vi hver især til, at gøre Hindsholms børn og unge til et godt sted at være.

VÆRDIER GIVER MENING I HVERDAGEN

Birthe Jespersen

Formand for forældrebestyrelsen

»Vi kan se ud af værdierne, at vi har en samhørighed«

Værdiprocessen har været givende for os forældre i bestyrelsen at arbejde med. Trods opdeling på flere matrikler og umiddelbare forskelle mellem institutionerne har det været overraskende nemt at finde frem til de samme værdier.

Vi kan se ud af værdierne, at vi har en samhørighed. Det er godt for os forældre at se. Værdier giver mening i hverdagen. Også når der kommer nye forældre. Med værdierne i hånden kan man skabe større fællesskab mellem os. Værdierne kan være afsæt for gode snakke i forældregruppen og med medarbejdere og ledelse.

Man kan ikke lære noget, hvis ikke man har det godt. Det, synes jeg, er noget af det grundlæggende i alle vores værdier. Vi skal tage hånd om alle. Vores børn lærer noget fagligt, men dannes også som mennesker. Fra første dag bliver børn og voksne opfordret til åbenhed og dialog. Tingene skal tages i opløbet. Børnene skal udfordres og passes på.

Forældre skal også tage del i børnenes verden uden for hjemmet. Det kan være lavpraktisk –f.eks. tjekke AULA, men også støtte børnene i at gøre så meget som muligt selv, og at forældrene deltager når de inviteres indenfor på matriklerne.

I vores værdier finder vi bl.a. ord som respekt og rummelighed. For bestyrelsen betyder det, at den skal være synlig og åben overfor alle input. Vi skal også kunne tale om de svære emner.

Jeg synes, vi er gode til det med begejstring i Hindsholms børn og unge. F.eks. Lanternemandens besøg i Bøgebjerg, 100 dags festen for 0. klasse. - 9 klassernes afslutning og meget mere. Vi glæder os på hinandens vegne.

Det er supersejt, at vi er knyttet sammen med både dagtilbud, almen skole og hele kommunens specialskole. Vi lærer af hinanden. Vi lærer at rumme. Vi har en stærk lokal forankring og vi kerer os om hinanden.

VI SKABER GROBUND FOR LÆRING OG

Jeg har valgt at fremhæve denne værdi, fordi den udtrykker noget, der er vigtigt for at sikre god læring. Eleverne skal have ejerskab til læring. Bevare nysgerrigheden. Kan børnene gå fra indskolingen og stadig være nysgerrige på faget, er jeg nået langt. Forståelsen og interessen er vigtigere end at alt er perfekt og rigtigt. Det er ikke småfejl, der tæller. Eleverne skal have lyst til at undersøge.

Det kan man gøre på mange forskellige måder. Give gåder, lave understøttende værksteder og finde materialer frem, der kan undersøges. De må meget gerne blive begejstrede over at opdage nogle sammenhænge mellem den virkelige praksis og faglige begreber.

For mig er det der læring og udvikling ligger. De faglige emner og begreber, som eleverne skal igennem, ligger som en læringsspiral, hvor eleverne kommer igennem alle emner – hvert år med stigende abstraktionsniveau.

Får man ikke helt fat i det det ene år, kommer det igen næste år. Jeg ser min rolle, som den der hjælper med at danne bro mellem deres oplevelser, eksperimenter og så de faglige begreber.

Der er et stort spænd i hvordan børn lærer og opfanger ny viden. Børn skal derfor ikke kun lære ved at kigge i bøger, de skal have fysiske oplevelser med tingene, hvis du vil flytte noget.

Omvendt, leger børnene kun uden at vi, som undervisere, får samlet det faglige indhold op, så bliver den nye viden ikke omsat til læring. Der kan eksperimenteres på mange planer. Også tværfagligt. Vi har bl.a. arbejdet med udviklingen af en kørende bil, lampeskærm, skoletaske, tøj – alt sammen i genbrugsmaterialer.

Det var fantastisk at se eleverne prøve sig frem og holde fokus på rammerne for produkterne samtidig - det var om og om igen. I dette forløb indgik mange forskellige fag og eleverne fremlagde produkterne for hinanden og delte derved også erfaringer med både proces og produkt. Vi lærer gennem vores sanser.

Hvis vi kun snakker om hvad 1 kg er, giver det ikke nogen fornemmelse. Derfor frem med en plastikpose – gå ud til sandkassen og gæt og vej. På den måde eksperimenterer de sig frem til, hvad et kilo er. På samme måde i geometri, kan man eksperimentere med forskellige former i et dynamisk geometriprogram – hvad er en firkant? Hvor mange typer kan du finde, kan du sortere typerne, ligner nogen af dem hinanden, kan vi opdage systemer?

Når der skal eksperimenteres, skal der være plads til at eleven prøver igen, laver fejl og samarbejder. Det at turde lave fejl og stadig have mod på at fortsætte skal trænes. Hver elev skal have lige akkurat det input de behøver, for selv at regne den ud, for så skabes der grobund for den bedste læring.

»Vi lærer gennem vores sanser«

FÆLLES -

VI VIL ET FÆLLESSKAB MED GENSIDIG

Helle Ettrup

Lærer Mesingeskolen

»Tydelige voksne giver trygge børn«

Børn skal have tillid til at vi kan lede dem. De skal vide at vi tror på de gør deres bedste. Vi er mentaliserende. Alle børnene skal mærke, at den voksne kan lære barnet noget. Både fagligt og følelsesmæssigt. Vi skal guide, se bag og forstå en given adfærd. Tillid muliggør social læring. Barnet skal have følelsen af, at vi er med dig i det du gør.

Vi arbejder ud fra fast skema og struktur der ikke er mere fast end at der altid er plads til justering. Vi ser og mærker hvor barnet er, og møder dem der hvor de er. Vi ikke bare lytter, men handler også ud fra det barnet giver udtryk for. Der bliver stillet krav til barnet efter hvor barnet er. Hver dag.

Jeg tror på alle er lige. Både i mødet med børnene og forældrene. Vi ser os selv udefra med andres øjne. Det giver respekt og ordentlighed, som der skal være i alt vi gør.

Vi skal være rolige i vores møde med andre mennesker. Vi finder også de bittesmå ting, der kan give anerkendelse. De kan findes hos alle. Både ved børn og forældre.

Tydelighed – vi skal være til at regne med. Det vi siger er det vi gør. Tydelige voksne giver trygge børn. Helt fra starten af dagen, når et barn ankommer til skolen ved barnet, at der er de voksne der plejer at være i klassen til at tage imod.

Vi møder alle elever med et godmorgen, et smil, og at de får lov til at lande, med den de er i dag. Vi tilbyder et fælles læringsrum, et rum hvor alle skal have lov at være i rummet som den de er. Det er rummet der skal tage hensyn til den enkelte. I klassen, i skolegården, ude i verden. Alle kommer med hver sit, som stenene ved stranden der hver især er fine i sig selv.

VI TAGER ANSVAR FOR TRYGHED OG TRIVSEL

Skolen og lokalsamfundet er et stort fællesskab. Følelsen af at alle kender hinanden er utrolig vigtig. Fællesamlingerne giver kuldegysninger, det at være en del af noget større. Ud af fællesskabet, der er stærkt, vokser respekt. Jeg er i dette skoleår klasselærer i 9. klasse. Vi har været på skolerejse. Det giver et stærkt fællesskab i klassen. Eleverne bliver trygge.

Hvert år starter med en forventningsafstemning: Hvad kan vi forvente af hinanden? Hvad bidrager du med til fællesskabet? Lærer og elever, på kryds og tværs. Værdierne ligger i mange lag og inddrager hele institutionen. Der bliver hver morgen sagt godmorgen, og vi smiler til hinanden. Det er også tillid og respekt.

Vi forventer ærlighed, jeg giver noget af mig selv, det er den eneste måde jeg kan forvente at vores elever også giver noget tilbage. Hvis vi fejler, er vi ærlige og bliver anerkendt i ærligheden.

Er der en elev der har svært ved at komme og sige det, hjælper de hinanden.

Vi har lige arbejdet med familie som tema. Vi får blik for hvor forskellige vi er, og vi får talt om hvad normalbegrebet er. Det kan jeg tale med både små og store om. Vi kan være fælles om, at alle familier har oplevet noget hårdt. Gennem samtaler i fagene bliver der åbnet op for mange gode snakke, der lægger op til den anerkendende tilgang.

Vi har fokus på at det er vores handlinger vi kigger på og ikke os som mennesker, vi gør forkerte. Vi spejler os i hinanden – de unge spejler sig i hinanden og også i os voksne, vi skal gå forrest i den måde vi taler til hinanden, og eleverne skal mærke vi også respekterer dem.

Spejling foregår på tværs af alder, lærer/elev. F.eks. råber jeg ikke ad elever, så lærer de jo også bare at råbe ad mig og andre. Jeg er den, jeg gerne vil have de skal være.

eleverne skal mærke vi også respekterer dem«

OM VÆRDIEN

VI DANNER GLADE LIVS­

DUELIGE BØRN

Børnene er elever, og er på en dannelsesrejse, hvor de skal få lyst til at lære og finde ud af hvilket liv, de gerne vil have, når de er færdige med skolen. De er umiddelbare og fantastiske i indskolingen.

Jeg vægter oplevelsesundervisning og det er de åbne overfor. F.eks. cyklede vi ud og besøgte en plantage hos Bodil og Aksel og fik lov at plante træer. Vi læste om træer, vi kiggede til dem i efteråret. Her var halvdelen af træerne døde. De er bedst at plante om efteråret. Så vi ventede og plantede nye. Det var der god læring i. Hvert år er det ambitionen at besøge træerne, så eleverne kan se, at træerne vokser sammen med dem.

Vi skaber robuste børn. Ikke robuste på den måde, at der ikke er plads til de sårbare børn, for det er der. Når vi har været på cykeltur i regn og blæst og når hele hjem fejrer vi det, og siger vi alle er seje. Og næste gang kan vi cykle lidt længere. Når vi er i naturen, så tror jeg det er med til at skabe noget god robusthed og nogle sejre. Det kan bruges som parallel til læring. Vi har lige nu valgt at arbejde med opera – Tryllefløjten. Det hænger sammen med at lære om eventyr. Man kan også synge et eventyr. Musiklæreren og jeg har sammen lavet en emneuge med musik, sansning og oplevelse.

Når vi hører tryllefløjten, holder vi pauser og dramatiserer historien. Vi lytter, er stille, sanser og så krop på igen. Hvis de selv skaber noget, skaber vi livsduelige børn. Vi sidder i træerne og læser, når solen skinner. Vi bruger naturen. Naturen kan forstyrre rigtig meget, det kan tage lang tid at finde en god siddeplads i et træ. Men det giver helt andre oplevelser. Eleverne finder mere ro, når der er frihed under ansvar. Og der er god plads i naturen.

Vi skaber historier sammen. Den dag vi gik i minus 4 grader, og lærte at det var meget bedre at gå i medvind end modvind. Når vi cykler langt skaber vi historie. Ud til Bøgebjerg strand, hvor mange af eleverne har gået i børnehaven. De kender det. De vil vise mig, hvad de kan, og jeg møder dem. Der kommer nye relationer, vi ser nye sider af hinanden. Nogle skal skubbes, de har måske en cykel uden gear, eller cyklen virker ikke. Det giver ondt i lårene, så snakker vi lidt om det.

Jeg siger tit ”øvelse gør mester”. Jeg kører forrest op ad bakken. Vores motto er ”vi kan, vi vil, vi skal”. Når jeg er begejstret smitter det af og jeg oplever eleverne bliver begejstrede. Jeg prøver at gå forrest, og lykkes det ikke, ser de, at læreren heller ikke altid kan leve op til forventningerne –egne eller andres. Og det er godt.

»Vi skaber historier sammen«

Solrun Ivansdottir Martinussen Pædagog Bøgebjerg Naturbørnehave

Børn skal bruge deres krop og sanser. Det er vigtigt de kommer meget ud. Jeg kan se det er gavnligt for børnene, udemiljø udvikler deres kroppe. Der er højt til loftet udenfor.

Vi er i Bøgebjerg gode til at hjælpe børnene til at udvikle sig. Vi hjælper dem til at få øje på hinandens stemninger og humør. Vi italesætter deres følelser og går med dem i deres følelser. Den voksne viser forståelse. Et barn skal aldrig føle sig forkert. Barnet må gerne blive ked af, at f.eks. en leg slutter, det er der også meget læring i.

Børnene udvikler sig også ved at lære at være tolerante. De venter på tur, venter på legetøj, de lærer at det ikke er liv eller død.

Vi viser dem, at der er andet der også er interessant. Jeg er tydelig i mit sprog og konsekvent på den gode måde.

Børn kommer i konflikter og det er udviklende for dem. Børn græder også. Jeg har for øje, at det ikke altid er det samme barn der kommer i konflikt eller bliver ked af det. Vi har kvartals temaer i huset. F.eks finde krible krable dyr i foråret.

Der er også plads til det spontane. Lege på legepladsen – det må også godt være spændende og lidt udfordrende. F.eks. at lade en 2-årig kravle så langt op i træet som det kan. Ikke stoppe dem på forhånd med en tvivl om, om de kan aktiviteten. En stige op af en bakke – de kan falde, skvatte, men er det ikke alt for stejlt og højt skal det nok gå. De finder deres vej og lærer af det. Børnene kan meget mere end vi umiddelbart skulle tænke. De tør og skal have lov til at prøve.

De lærer at turde at lave fejl. Nogle børn er forsigtige og tilbageholdende. Er et barn bange for at gynge, hjælper det at jeg står ved siden af, støtter og opmuntrer. Så er det ikke så farligt. Vejret spiller også ind. At blive våde og måske blive kolde på fingre og kinder – det giver også erfaringer og gør dem robuste. Når de så kommer ind i varmen igen, og måske får lidt at spise, så er det hele ekstra godt. Læring indtænkes i hverdagssituationer og rutiner. Når vi sidder ved bordet, så samtaler vi om maden. Når de skal puttes, kravler de selv op og lægger sig, det lærer de også af. Grundlaget for at barnet skal føle sig tryg er de gode og trygge voksne.

»Et barn skal aldrig føle sig forkert«

OM

VÆRDIEN VI TAGER ANSVAR FOR TRYGHED OG TRIVSEL

Først tryghed så trivsel. Trivsel opstår, når der er forudsigelighed og faste voksen relationer. En fast og kendt dagsrytme hver dag giver tryghed. Dagsrytmen er på vores skole visualiseret via piktogrammer og på andre måder, så har alle tryghed i at kunne afkode det.

Faglige og kreative bånd ligger hver dag. Når først struktur er der, kan vi bedre afvige og variere. Vi øver børnene i at kunne afvige og være trygge i det. De lærer at de kan være i det, ved at vi italesætter det der er svært. Det kan give en oplevelse for vores børn af at kunne mestre noget nyt – fokus på det gode og det de kan klare i dag, som de ikke kunne i går. Vi husker at udfordre, og ikke hænge i det vi ikke kan. Vi møder dem der hvor de er, vores opgave er at børnene får en oplevelse af at være livsduelige.

Hele vores ramme om vores undervisning er skabt ud fra mentalisering og nærmeste udviklingszone. Vi gør klar til det videre liv. Både fagligt og socialt. Vi ser hele tiden bag om og frem for den enkelte. Hvad har den enkelte brug for?

Vi kommer bag adfærden. Vrede er et udtryk for noget, og det noget er vi nysgerrige på. Empati er mentaliseringens ene ben. Vi lærer også børnene at mentalisere og tage ansvar for sig selv.

Vi har en gave i at vi på specialområdet er mindre klasser end på almen. Vi ser de små ting hele tiden. Vi forebygger og prøver hele tiden at være et skridt foran. Det øger trivslen, at der hele tiden er en voksen der følger med.

Når vi kan stoppe frustrationen, bliver den ikke spredt rundt til fællesskabet. Vi gør meget for trivsel og fællesskabet. Vi har fælles fodboldkampe, vi har mange snakke om stort og småt, vi arbejder i udeværksteder, vi støtter børnene i at være sammen på tværs af klasserne – det kan give dem oplevelsen af, at de faktisk kan noget mere og vi har altid en plan hvis det bliver for svært.

Vi gør meget for at styrke børnenes selvværd. Vi taler på en bestemt måde. Ud med ros, og tal ind i mening. De får anerkendelse for processen – hvordan de er kommet derhen, ikke kun for resultatet. Vi har set dem. At de har rykket sig. Vi kan se, de vokser på en anden måde, end ved at sige ”hvor er du dygtig”. Vi har tid, vi lytter og ser dem og tror på, at alle vores børn gør det bedste de kan.

»Vi tror på, at alle vores børn gør det bedste de kan«

www.hindsholmsbornogunge.aula.dk

hindsholmsbornogunge@kerteminde.dk

Mark & Storm Grafisk