GT01-2025

INDHOLD

FRUGT & BÆR

30 Nye i nødder

32 Hasselnødder med danske rødder

34 Stor forskel på valnøddesorter

38 2D-system i æbler

46 Stiftelse driver frugtplantage videre

GRØNTSAGER

12 Varmepumpe giver gevinst

14 Indtjening på gynger OG karruseller

18 Ny strategi mod trips i porrer

42 Slik- og sukkerærter på menuen

44 Engelsk løg- og gulerodsproduktion

PRYDPLANTER

6 Gartnerierhvervet skal bevares

22 Gartner midt i København

24 Synlighed sælger 26 Egen biokulproduktion

GENERELT 8 Gartnerierhvervets grønne styrker

16 Kend dit producentansvar

20 Masser af viden på gartnerinfo.dk

36 Ny risiko for træk i landbrugsstøtten

39 Social konditionalitet og bedriftsbegreb 39 Boganmeldelse

Læserbrev

Glimt

Dansk Gartneri

Nyt om planteværn

Nyt om navne

Det sker

Der indkaldes hermed til

Flora Danias ordinære generalforsamling

Torsdag den 6. marts 2025 kl. 14:30. Severin Kursuscenter, Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

Dagsorden jævnfør sektorens vedtægter §9:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2. Bestyrelsens beretning om sektorens virksomhed i det forløbne år.

3. Aflæggelse af sektorregnskab med årsberetning samt forelæggelse af sektorbudget, herunder fastsættelse af næste års kontingent.

4. Evt. indkomne forslag.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

6. Valg af suppleanter til bestyrelsen.

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på en ordinær generalforsamling, samt forslag fra medlemskredsen fremsendes til bestyrelsen og skal være formanden i hænde inden d. 1. februar 2024 jævnfør vedtægternes §7.

Forslag til kandidater, som fremsættes af sektorens medlemmer, skal være underskrevet af mindst 5 medlemmer og ligeledes være sektoren i hænde senest d. 1. februar 2025. Yderligere program for dagen tilgår

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Flora Dania

Syngenta Flowers ønsker alle et godt og blomstrende Nytår

Kontakt Pernille Ratjen for uddybende information omkring sortimentet. Pernille.viborg_ratjen@syngenta.com Mobil: 29 37 10 96 www.syngentaflowers.com

Af: Peter Larsen-Ledet, Direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Bliver 2025 mon året …

Kongen har holdt sin nytårstale, en ny kalender er taget i brug, og i Dansk Gartneri er vi, ligesom alle I andre, klar til et nyt år. Et nyt år med mange nye muligheder, men også med mange nye – og fortsatte – udfordringer. Lovgivninger om bæredygtighed f.eks. ESG og udvidet producentansvar, miljø f.eks. BNBO og nedsivning samt energiikke mindst CO2-afgifter - er alle rammebetingelser for erhvervet, som vi må forholde os til. Også i 2025.

Udfordringen er ikke så meget, om vi som erhverv vil leve op til kravene – for det skal vi. Udfordringen er, hvordan lovgivningen tolkes, og hvor besværligt myndighederne ofte utilsigtet ender med at gøre det for virksomhederne at implementere tiltagene. Og i sidste ende hvilket niveau af omkostninger der følger med!

I gartnerierhvervet elsker vi vores produkter. Forbrugerne er begejstrede for vores produkter, og politikerne taler varmt om sund frugt og grønt, træer til at optage CO2 og planter til at forskønne omgivelserne. Men i bæredygtighedens navn skal det nærmest være mere end CO2-neutralt at producere.

Af flere årsager har vi i gartnerierhvervet heldigvis hele tiden haft fokus på at producere bæredygtigt og med færrest mulige ressourcer. Det skyldes både erhvervets fokus på at passe på vores miljø, men også at færre ressourcer betyder færre omkostninger. Og der er fokus på omkostninger, idet marginen på danske gartneriprodukter ikke tillader mange ekstraomkostninger.

Når så man pålægges ekstra energiafgifter, CO2-afgifter og lignende, der forhøjer omkostninger ved at producere, ekstra omkostninger til ESG og øvrige rapporteringer, ekstra omkostninger til registrering i forbindelse med udvidet producentansvar og øvrige stigninger på et par procent, bliver produkterne relativt dyrere end udenlandske konkurrenters produkter, der ikke pålægges omkostninger på samme niveau. CO2-afgiften får de slet ikke.

Læg dertil udsigten til stigende lønomkostninger, der i Danmark i forvejen ligger højt, og danske produkter får endnu vanskeligere ved at konkurrere med udenlandske varer prismæssigt. Men erhvervet må jo følge lovgivningen og vil gerne sørge for ordentlige arbejdsforhold for de ansatte. For vi vil gerne levere de bæredygtige kvalitetsvarer både lokalt, nationalt og internationalt, som forbrugerne efterspørger.

I gartnerierne har man konstant arbejdet på at nedbringe omkostninger og blive mere effektive gennem f.eks. stordrift og automatisering. Desuden prøver man at optimere på produktprogrammer og sæsonlængder, så forbrugerne kan få endnu mere bæredygtige produkter. Vi håber, at forbrugerne bliver mere bevidste om, at de skal betale for de mange nye krav, som de i dag stiller til bæredygtige produkter.

Det tror vi også, at forbrugerne er villige til. Men de vil ikke betale for dansk overimplementering og unødvendige danske afgifter. Og det vil vi i Dansk Gartneri også i 2025 kæmpe for, at forbrugerne kan slippe for.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 27.februar 2025 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring

Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside: Folketingspolitikere fra Venstre og erhvervspolitikere fra Dansk Gartneri mødtes til “nytårskur” hos Thoruplund i januar.

Foto: Lotte Bjarke

5041 0867

Svanemærket tryksag

Gartnerierhvervet skal bevares

Folketingspolitikere fra Venstre og erhvervspolitikere fra Dansk Gartneri har tradition for at mødes til ”nytårskur” hos Thoruplund. Gartnerierhvervets rammevilkår, ikke mindst i Odense, var i fokus i år.

Da Jørgen Andersen for nogle år siden trådte tilbage som formand for Dansk Gartneri, havde han indført en tradition, der har bidt sig fast. Og hvorfor så ikke fortsætte med at holde en god tradition i hævd?

Derfor inviterer potteplantegartneriet Thoruplund i det østlige Odense fortsat til et efterhånden traditionsrigt arrangement i begyndelsen af januar, hvor gartnerierhvervets gode kontakter på Christiansborg mødes med erhvervets repræsentanter til en uformel opdatering på den aktuelle situation.

Derfor kunne Jørgen Andersen den 11. januar 2025 byde velkommen til de tre musketerer fra Venstres folketingsgruppe, Lars Christian Lilleholt, Erling Bonnesen og Hans Christian Schmidt, der alle har spillet en væsentlig rolle for det erhvervspolitiske arbejde på Christiansborg.

Der var rundvisning i gartneriet, brunch med hyggelig snak om bordet og derefter

gensidig orientering om tingenes tilstand. En bemærkning, der gik igen, uanset hvem der tog ordet, var, at det er helt afgørende, at det også i fremtiden skal være muligt at drive væksthusgartneri i Danmark i almindelighed og i Odense i særdeleshed.

Håber, det bliver bedre

Jørgen Andersen kaldte 2024 for et godt år for Thoruplund men også et år, der var præget af udfordringer i en lind strøm. Gartneriet har investeret stort i nybyggeri, nyt regnvandsbassin og LED-lamper og er dermed i fuld gang med at forberede sig på fremtiden.

- Vi bevæger os, men vi går ad den sikre vej frem. Der er generelt gang i mange ting, og vi er nødt til at håbe på, at det bliver bedre. Vi skal nå helt i mål, så det også i fremtiden er muligt at dyrke f.eks. friske grøntsager omkring Odense, sagde Jørgen Andersen med en henvisning til Odense Kommunes fremfærd overfor gartnerisektoren lokalt. Også de drastisk stigende fjernvarmepriser fik ord med på vejen.

- Måden, Fjernvarme Fyn har håndteret varmepriserne på, er en stor udfordring, så hvis jeg må komme med et forslag: Er det rigtigt, at det er politikere, der sidder i bestyrelsen for Fjernvarme Fyn? Ville det ikke være bedre, hvis det var kompetente folk, der ved noget om fjernvarme, lød forslaget fra Dansk Gartneris tidligere formand, der gav ordet til den nuværende, Mikael Petersen, Gartneriet Gedeholm.

Det er ikke rimeligt

Også Mikael Petersen stillede skarpt på den aktuelle situation på miljøområdet lokalt i Odense.

- Der er blevet lavet FAQer fra Miljøministeriet, som kommunen kan bruge. Men kommunen påkalder sig, at de er myndighed og finder ikke mulighederne i de FAQer, der er udsendt. Det er ikke rimeligt, og det ved de godt i ministeriet, fastslog Mikael Petersen, der kunne fortælle, at det i øjeblikket især er indtrængende vand, der er i søgelyset. En anden aktuel udfordring af mere generel karakter er spørgsmålet om åbne eller lukkede væksthuse. Registreringer, der går 4-5 år tilbage i tiden, bliver hevet frem i Landbrugsstyrelsen og kan udløse voldsomme bøder til intetanende gartnerier.

- Det er ikke rimeligt. Det har jeg skrevet i et brev til en venstremand, jeg kender, der

Lotte Bjarke

Potteplantegartneriet Thoruplund dannede rammen, da tre folketingspolitikere fra Venstre mødtes med repræsentanter for gartnerierhvervet den 11. januar 2025. Fra venstre Bodil Clara Johansen, Jacob M.B. Andersen og Jørgen K. Andersen, Thoruplund, Lars Christian Lilleholt (V), Erling Bonnesen (V), Mikael Petersen, Dansk Gartneri, og Hans Christian Schmidt (V).

omgående sendte det videre til ministeren. Efter bare tre timer havde jeg en kontorchef i røret, sagde Mikael Petersen, mens Erling Bonnesen smilede stort. Endelig var også Mikael Petersen meget opmærksom på fjernvarmeprisernes himmelflugt i Odenseområdet, der presser gartnerierne voldsomt.

- Vi har en varmeaftale, som borgmesteren roste i 2022. Gartnerne hjalp med at få kullene ud af Fynsværket. Nu burde det gå den anden vej. Vi er trods alt en kunde, der aftager 20 procent af produktionen, sagde Mikael Petersen, der rundede af med en varm tak til de tre folketingspolitikere.

- Uden jeres opbakning var vi ikke kommet ind i ministerierne, lød det taknemmeligt.

Det bliver dyrt

Michael Kongstad, Glade Grønsager, der er næstformand for Dansk Gartneri, takkede ligeledes for det gode samarbejde med Christiansborgpolitikerne og kvitterede

for de FAQer, der trods alt har lettet lidt af presset på grøntsagsproducenterne.

- Men vi synes stadig ikke, det er nemt, sagde han og opremsede nye omkostninger til vejafgift, producentansvar for emballage, energiafgift, ESG og andet administrativt bøvl, som han kaldte det.

- Alt i alt ser vi ind i omkostningsstigninger på op til seks procent som følge af politiske tiltag, vi ikke kan gøre noget ved. Og danske produkter bliver i forvejen betragtet som dyre. Der er virkelig noget at arbejde med, og så vælger I alle tre at stoppe samtidigt, sagde Michael Kongstad med en henvisning til, at ingen af Dansk Gartneris tre gode venner på Christiansborg genopstiller ved næste folketingsvalg.

- Folk får et chok, for grøntsagspriserne kommer til at stige. Men vi er jo heldigvis gartnere, så vi er positive og optimister på trods. Vi skal kæmpe videre og igen, der er virkelig noget at arbejde med, understregede Michael Kongstad.

Bevar arbejdspladserne

Sidst i talerækken var Lars Christian Lilleholt, der ganske rigtigt ikke stiller op til Folketinget igen, men til gengæld er byrådskandidat for Venstre i Odense ved kommunalvalget i november i år. Han håber i den sammenhæng stadig at kunne gøre en forskel for gartnerierhvervet lokalt og efterlyste faktisk en gartner til Venstres kandidatliste.

- Jeg vil gerne sige tusind tak til gartnerierhvervet for samarbejdet. Når alt kommer til alt, har gartnerne været nogle af dem, vi tre har haft tættest inde på livet, og gennem de seneste to år har det været meget intenst. På den baggrund har vi helt unikt haft møder med miljøminister Magnus Heunicke hver anden måned. Det er godt med de møder, men det kræver også handling. Vi skubber på, så meget vi kan, for at der ikke bliver blokeret for at drive gartneri i Odense Kommune. Det er lidt ligesom om, at 400 arbejdspladser hos Novo Nordisk for nogen betyder mere end gartnerierhvervet. Men skal vi nu ikke prøve også at bevare de arbejdspladser, vi har? Gartnerierhvervet har brug for mange forskellige kompetencer, som Novo måske ikke har, sagde Lars Christian Lilleholt, der håber og tror på, at det nok skal lykkes at komme til fornuft og komme videre.

- Vi har været utroligt glade for at samarbejde med gartnerne. Gartnere smiler altid, uanset hvor store udfordringer de står overfor, og indimellem mærker vi også, at de faktisk er lidt taknemmelige, for det vi opnår. På min nye plads vil jeg gøre alt for at sikre, at der stadig er rammevilkår for at drive gartnerier i Odense, sagde det formentlig kommende byrådsmedlem i Odense Kommune, der takkede varmt for samarbejdet og opfordrede Dansk Gartneri til at skabe nye, gode kontakter til fremtidige Christiansborgpolitikere. n

Jørgen K. Andersen viste rundt i gartneriet, der bl.a. har investeret stort i energibesparende LED-lamper.

Gartnerierhvervets grønne styrker

En ny publikation fremhæver gartnerierhvervets tre stærkeste værdier. Den stiller skarpt på det tætte samarbejde mellem producenter og aftagere, investeringer i innovative løsninger og social bæredygtighed.

Gartnerierne spiller en central rolle i vores hverdag ved at forsyne os med friske, lokalt dyrkede frugter, bær og grøntsager. I den nye tryksag ”Vores grønne styrker” er branchen for første gang gået sammen om at dokumentere, hvordan gartnerisektoren bidrager til en bæredygtig fremtid. Publikationen fremhæver gartneriernes tre stærkeste værdier.

Stærke relationer

1) Stærke relationer skaber grobund for fælles vækst

Det tætte samarbejde mellem avlere og aftagere skaber en unik mulighed for at udvikle i fællesskab. Aktørernes nære relation bidrager til en dybere forståelse af markedets behov og sikrer, at produktionen kan imødekomme forbrugerens efterspørgsel. For gartnerne spiller aftagerne en aktiv rolle i udviklingen af nye produkter med fokus på f.eks. forlængelse af sæsoner, klimatilpasning eller smagsudvikling. Gartnerier herhjemme kendetegnes ved at være tilpasningsdygtige overfor aftagerønsker, hvilket muliggør fleksibel produktion samt introduktionen af nye varer, der matcher markedets skiftende efterspørgsler.

- Den danske produktion af frugt og grønt handler ikke kun om at producere. Den handler også om at styrke de værdier, der er væsentlige for vores samfund og kom mende generationer. Ved at bevare og styrke den danske produktion af frugt og grønt investerer vi ikke kun i vores økonomi men også i vores miljø, sociale velfærd og nationale identitet, siger Peter Larsen-Ledet, direktør i Dansk Gartneri.

Ansvarlighed er en central værdi 2) Nye teknologier og lokale løsninger for en grønnere fremtid

Ansvarlighed er en central værdi, vi finder hos gartnerne. Gartnerisektoren investerer i innovative løsninger, udnyttelse af vedvarende energikilder, genbrug af ressourcer og miljøvenlige produktionsmetoder. På den måde er erhvervet med til at reducere vores klimaaftryk, og de lokale gartnerier arbejder målrettet på at integrere nye teknologier, der fremmer en mere effektiv og bæredygtig produktion. De bedste produkter kræver de bedste præmisser, og her følger et stort ansvar for fødevaresikkerhed- og standarder.

fremtid for kloden. De socialt bæredygtige gevinster, vi også høster, er vigtige at påskønne. Gartnerisektoren ansætter medarbejdere i støttet beskæftigelse såsom løntilskud, fleksjob, skånejob eller voksenlærlingeforløb.

Produktionen af frugt og grønt bidrager til vækst i lokalområderne. Det er vigtigt for landets kommuner og regioner, at vi med det grønne erhverv kan sikre lokale arbejdspladser. Det er med til at understøtte livet på landet.

Vores gartnere investerer i ordentlige arbejdsforhold og lønner de ansatte for det gode arbejde. Når vi køber lokalt, køber vi mere end et produkt. Vi investerer i trygheden ved de velkendte lokale, sociale værdikæder, arbejdsforhold, bæredygtighed og ikke mindst produkter af topkvalitet.

Digital og trykt publikation

Publikationen udkommer både digitalt og trykt. Du finder den digitale guide på goderaavarer.dk eller på danskgartneri.dk under publikationer. Hvis du ønsker guiden lige ved hånden, kan du få den tilsendt i trykt version. Skriv til sektorchef for planter og planterige fødevarer Lærke Kirstine Lund fra Landbrug & Fødevarer på lld@ lf.dk ved interesse.

Arbejdet med afsætning til den offentlige sektor er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Der skal lyde en tak til L&F for projektsamarbejdet og til alle, der har understøttet med vidensdeling og yderligere bidrag undervejs. n

Lærke Kirstine Lund & Ida Marie Danielsen, Landbrug & Fødevarer, imda@lf.dk

SMAK Certifiering -

dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

SMAK Certifiering

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser.

Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge

GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV.

Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

SMAK Certifiering AB är ett svenskt certifieringsbolag som ägs av Stiftelsen Potatisbranschen. Med rötterna i den svenska gröna näringen erbjuder vi certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser.

Nature to the people

BESØG GASA GROUP PÅ FORMLAND

Oplev 3 udgaver af vores GREENHOUSE med hver sit tema. Grønt genbyg, Luftrensende planter og Magiske uderum.

Hal J2 I Hal J3 I Hal K I 2.-4. februar 2025

GLIMT | fra nær & fjern

Æblesorter i Sydtyrol

I Sydtyrol er æbleavlerne ofte villige til at afprøve nye konceptsorter, også kaldet klubsorter. I 2024 udgjorde konceptsorter 29 procent af æbleproduktionen i Sydtyrol, hvor dyrkningen groft sagt finder sted i to klimazoner. I de lave og varme områder 200-350 meter over havet dyrkes sorter som ’Granny Smith’, ’Fuji’, ’Gala’ og ’Cripps Pink’. Nyplantninger består her mest af ’Pink Lady’-varianter, mens ’Granny Smith’ kommer på andenpladsen. En af de nye konceptsorter er ’Ipador’/Giga®. I de højereliggende og køligere områder 500-1.000 meter over havet har ’Golden Delicious’ og ’Red Delicious’ i årtier været de mest dyrkede æblesorter. ’Golden Delicious’ er fortsat den mest plantede, herefter kommer ’Gala’. Af konceptsorter blev der i 2022-2023 plantet flest Cosmic Crisp® /WA 38 og ’Scilate’/Envy™ i de højereliggende områder, skriver fagbladet EFM.

Tyske mindstelønninger

Stigningen i mindstelønnen har stor indflydelse på de tyske frugtbedrifters afkast. Det fremgår af en rapport fra det tyske fødevare- og landbrugsministerium, der betegner den økonomiske situation for tyske frugtavlere som kritisk. Produktionsomkostningerne steg i 2021-2022 med 18 procent. Især stigningen i mindstelønnen har påvirket tysk bærproduktion, hvor 50-60 procent af omkostningerne går til lønninger. Også tyske kernefrugtavlere er hårdt ramt, fordi der anslået går 800-1.000 timer årligt til at passe én hektar, skriver NFO i et nyhedsbrev. Mindstelønnen i Tyskland er steget med omkring 46 procent, siden den blev indført i 2015. På det tidspunkt var mindstelønnen 8,50 euro i timen, i 2024 var den 12,41 euro i timen, og 1. januar 2025 steg den til 12,82 euro i timen. Til sammenligning er mindstetimelønnen i Holland på 13,27 euro, mens den i Bulgarien, Rumænien og Ungarn kun ligger mellem 2,85 og 4,02 euro, skriver NFO.

Robot på inspektion

I et svensk projekt undersøges, om en robotprototype kan overvåge dyrkning af frugttræer. Målet er, at frugtavlerne får et beslutningsstøttesystem til at forebygge de mest almindelige udfordringer med frugttrækræft, insektangreb, bladenes vandindhold, m.m. Den selvkørende robot bevæger sig rundt i plantagen, hvor den tager billeder, som ved hjælp af kunstig intelligens sammenlignes med tidligere indsamlede billeder og dernæst kommer med forslag til handling. Robotten kan slå græs samtidig med, at den kører rundt i plantagen. Projektleder er Ulf Nordbeck, der forventer, at robotten er klar til markedet om et par år. Projektet er budgetteret til 5,9 mio. SEK via EU-projektet EIP-Agri, Landsbygdsnätverket, skriver fagbladet Viola.

Lidl vil fordoble på økologi

Lidl i Holland har indgået en aftale med hollandske, økologiske frugt- og grøntsagsavlere, der er tilknyttet brancheforeningen Biohuis, om at øge produktionen, så omsætningen af økologiske produkter i butikkerne kan fordobles inden 2026 i forhold til 2022. Fordoblingen skal nås ved, at Lidl sælger produkterne til en konkurrencedygtig pris samtidig med, at avlerne får en rimelig pris, så de tilskyndes til at øge det økologiske areal i overensstemmelse med markedets efterspørgsel, skriver den hollandske frugtavlerorganisation NFO. Andelen af økologi i Lidl i Holland er pt fire procent og skal op på otte procent i 2026. Den hollandske regering sigter mod 15 procent økologisk landbrugsjord inden 2030. Andelen skal derfor stadig stige betydeligt, men Biohuis håber, at aftalen med Lidl har sat gang i en bevægelse, som andre supermarkedskæder vil følge efter.

En nichegrøntsag

Dyrkning af fennikel hører absolut til nicheproduktionerne indenfor grøntsagsdyrkning. I Tyskland er arealet kommet så langt ned, at afgrøden ikke længere medtages i arealstatistikkerne. Tyskland havde i 2017 godt 250 ha, og derefter faldt arealet støt hvert år og var i 2023 på 134 ha. Men der sælges stadig fennikel i tyske butikker året rundt, dog i mindre mængde end tidligere. Der er tysk producerede fennikel på de tyske hylder fra april til oktober. Salget er til gengæld størst fra december til april, hvor det primært er italienske fennikel. Kun hver syvende husstand i Tyskland køber fennikel, og godt en tredjedel af de tyske fennikelforbrugere er over 65 år. De yngre, tyske forbrugere under 44 år tegner sig kun for en fjerdedel af forbruget, skriver AMI. I Danmark indgår fennikel heller ikke i Landbrugsstyrelsens arealstatistik.

Foto: optifruit.se

GLIMT | fra nær & fjern

Årets staude

I forbindelse med den svenske fagmesse Elmia Garden udpeger den svenske staudegartnerforening, Perenna Gruppen, hvert år Årets staude. Den fornemme titel, der altid går til en svensk produceret plante, fører til massiv markedsføring i havecentre og presse. I 2025 er det Sanguisorba officinalis ’Tanna’, der kan smykke sig med titlen. ”Med en dramatisk blomsterfarve sætter Sanguisorba officinalis ’Tanna’ prikken over i’et i alt fra naturnære beplantninger til farverige staudebede”, lyder det i begrundelsen for valget, der også nævner plantens lette, vævende vækstform, der skaber både spænding og harmoni i beplantningen.

Gør rent med nanobobler

Messe i fin form

Fagmessen Elmia Garden, i svenske Jönköping, der henvender sig til havecenter- og blomsterhandlersegmentet, løb af stablen den første uge i oktober 2024 med stor succes. 130 udstillere af alt fra planter og frø til haveredskaber og krukker var på plads, og næsten 3.000 besøgende lagde vejen forbi. Det gør messen til den bedste nogensinde, skriver det svenske fagblad Viola i oktoberudgaven. - Det viser, at der trods udfordrende tider er plads til messer som Elmia Garden, der samler branchen og understreger, at det trods den hurtige digitale udvikling fortsat er vigtigt at mødes fysisk for at skabe relationer, siger Linn Heimdal, der er projektleder for Elmia til bladet. Messen lægger vægt på at skabe en totaloplevelse for de besøgende, hvor selve udstillingen krydres med en strøm af aktiviteter i form af trendudstillinger, foredrag, workshops og konkurrencer.

Årets farve

Nanobobler er et nyt våben i kampen mod biofilm i gartneriets vandingssystem. På en temadag i Netværk for klimaklog produktion i december 2024 præsenterede Marco van Schaik fra virksomheden Aquaox principperne bag nanobobler, der fremstilles i et lille apparat, der tilknyttes vandingsanlægget. Nanobobler er, som navnet siger, bittesmå vandbobler med en diameter, der er mindre en 200 µ. Til sammenligning er en bakterie omkring 1 µm og altså mange gange større. Nanoboblerne har en stærk negativ overfladespænding, og da biofilm af alger og bakterier tiltrækkes af positiv overfladespænding, kan de ifølge Aquaox ikke finde fodfæste, når der er nanobobler i vandet, ligesom nanoboblerne kan trænge ind i biofilm og ødelægge den indefra. Ifølge producenten fjerner nanobobler således biofilm, øger iltindholdet i vandet og dermed vandkvaliteten, helt uden at der er kemi involveret. På verdensplan har Aquaox foreløbig 25 anlæg i drift i gartnerier.

Pantone Colour Institute, der er specialiseret i at udvikle og definere farver til brug for f.eks. brandstrategier, udnævner hvert år årets Pantone farve. En farve der rammer plet i tidens trend, og som designere af alt fra tøj til sofapuder skeler til i deres udviklingsarbejde. Årets farve benævnes Mocha Mousse. Den har en varm, brun nuance, der kan genfindes i god chokolademousse og café au lait. Det er ikke umiddelbart en farve, der er nem at genfinde i planteverdenen, men særlige sorter af Heuchera og blomstrende Geum kunne være bud. Til gengæld er det en farve, som grønne planter klæder godt i interiøret.

Foto: Bobbi Beck

Foto: Jonas Bengtsson

Foto: Elmia Garden

Varmepumpe giver gevinst

Gartneriet Markhaven satte sig i 2018 det mål, at gartneriet skulle være fossilfrit i 2025. Det nåede gartneriet ikke helt, men en stor varmepumpe installeret i 2024 er et vigtigt skridt frem mod uafhængighed af fossile brændstoffer.

Som de fleste væksthusgartnerier har grøntsagsgartneriet Markhaven ved Odense prøvet lidt af hvert, når det gælder om at sikre gartneriet en helt nødvendig varmeforsyning, der er både stabil og til at betale. Markhaven har desuden som pioner indenfor økologisk produktion et skarpt øje på bæredygtighed. Derfor satte gartneriejerne Jytte Bach og Klaus Søgaard sig allerede i 2018 det ambitiøse mål, at opvarmningen af gartneriet fra 2025 skulle være fossilfri.

- Vi har prøvet meget for bæredygtighedens skyld. I fem år købte vi biogas, der kostede 50 øre mere pr. kubikmeter end fossil gas, men vores kunder var ligeglade. Som gartner gør vi meget, vi ikke får kredit for, siger Klaus Søgaard, der med bæredygtigheden i produktionen for øje forestillede sig, at gartneriet skulle installere solvarme som erstatning for gassen.

Men efter at være kommet i kontakt med energirådgivningsvirksomheden Nordic Green Solutions, NGS, skiftede han fokus, og han begyndte at undersøge mulig-

hederne for at installere en stor varmepumpe som erstatning for gaskedel og 15 små eksisterende varmepumper, der betød, at rørføring og akkumuleringstank allerede var til stede. Gartneriet omfatter 32.000 m2 under glas, hvor der produceres tomater og agurker.

Fremløbstemperatur 60 grader Varmepumpekonsulent Esben Okkels Larsen, NGS, blev overrasket over, at gartneriet også brugte en del gas i sommermånederne, hvor varmepumperne ikke kørte. Forklaringen er, at der altid er brug for omkring 5 kW pr. m2 pr. uge til fugtstyring i kulturen. I alt bruger gartneriet 330 kW varme pr. m2 pr. år. Det blev der taget højde for, da konsulenten regnede på dimensioneringen af et nyt varmepumpeanlæg, der kan dække 92 procent af gartneriets årlige varmeforbrug. Løsningen blev en Fenagy varmepumpe, der leverer en fremløbstemperatur på 60 grader med flydende CO2 som kølemiddel i processen.

- Så store varmepumper, der kan levere så høj temperatur, eksisterede ikke for bare ti år siden, men det gør de nu. Pumpen her kunne for så vidt lige så godt stå på et fjernvarmeanlæg, pointerer Esben Okkels Larsen.

Varmepumpen har været i drift siden januar 2024, og der tegner sig et klart billede af, at den på flere måder har været en gevinst for gartneriet.

- Varmeprisen er ca. det halve af, hvad den ville have været med gas. Jeg skulle lige vænne mig til at arbejde med, at strømprisen fluktuerer, og udnytte, når prisen er lav. Jeg er inde hver eftermiddag og holde øje med udsving i prisen, men det tager højest 10 minutter om dagen at planlægge forbruget, siger Klaus Søgaard, der glæder sig over, at gasprisernes udsving og bekymringer for forsyningssikkerheden i det hele taget er lagt på hylden.

Det samlede projekt løb op i omkring 10,5 mio. kr., men gartneriet opnåede 38 procent i støtte til projektet. n

Lotte Bjarke

Klaus Søgaard, Markhaven, er ved hjælp af en stor Fenagy varmepumpe nået et godt stykke ad vejen frem mod væksthusgartneriets mål om at gøre varmeforsyningen fossilfri.

Gå-hjem-møde om varmepumpe

Markhavens varmepumpe blev præsenteret ved et gå-hjem-møde i projektet Grøn omstilling af væksthusproduktionen sidst i oktober 2024. Projektleder er Jesper Mazanti

Aaslyng, HortiAdvice.

Projektet er støttet af Promilleafgiftsfonden for gartneri og frugtavl.

Væksthusgartneriet Markhaven i Odense producerer økologiske agurker og tomater i 32.000 m2 væksthuse.

Varmepumpen kort fortalt

I kompressoren bliver flydende CO2 til gas, der trykkes sammen, hvorved temperaturen i gassen stiger fra 10 til 110 grader og dermed kan varme vand til gartneriets varmerør op i varmeveksleren.

Akkumuleringstanken, der rummer 630 m3, er en forudsætning for at få varmeforsyning fra en elektrisk varmepumpe til at fungere optimalt.

Fenagy varmepumpen kan levere vand med en fremløbstemperatur på 60 grader. 1 kW strøm bliver til 2-3 kW varme i processen, der sikrer Markhaven en varmepris på ca. det halve af, hvad den ville have været med gas.

- Fenagy varmepumpen hos Markhaven anvender CO2 som kølemiddel. CO2 varmepumper kan levere vand med en højere temperatur, som der er brug for i bl.a. gartnerier. CO2 varmepumper er samtidig det miljømæssigt bedste.

- Varmepumper bruger varmeenergi i luften omkring dem som den primære energikilde og el til at trække energien ud af den omgivende luft.

- Flydende CO2 ledes ind i fordamperen, hvor det ved hjælp af energien i den omgivende luft, der blæses ind, kommer til at koge og antager gasform.

- Herefter trykkes gassen sammen i kompressoren, hvilket medfører, at temperaturen i gassen stiger fra 10 til 110 grader.

- I kondensatoren mødes den varme CO2 med det vand, der skal løbe som varme i gartneriets rør. Derved køles gassen ned og kommer igen på flydende form, så ringen er sluttet.

Indtjening på gynger OG karruseller

Med en nyinstalleret 10 MW elkedel vil Gartneriet Regnemark sikre sig både stabil varmeforsyning og nye veje til indtjening, der rækker langt ud over tomatsalg.

Lotte Bjarke

Gert Larsen, der er indehaver af tomatgartneriet Regnemark i Borup, er en kreativ sjæl, der altid bobler af ideer, der kan omsættes til endnu bedre produktion til endnu lavere omkostninger. Energiområdet har altid stået øverst på dagsordenen, og

Gert Larsen kan fremvise en strøm af tiltag, der gennem årene ikke alene har sparet meget varme i gartneriet og dermed penge på kontoudtogene men også store mængder CO2 i atmosfæren.

Nu er han endnu engang ude i den gode sags tjeneste. I løbet af 2024 er der installeret en ny 10 MW elkedel, der dels på ren og miljøvenlig vis producerer varme til gartneriet, dels hjælper til med at aflaste elnettet, når strømprisen er lav – og ligefrem giver en helt ny mulighed for indtjening, når prisen går i minus.

- Energien har drillet gartnerisektoren så længe, jeg kan huske. Nu skal vi have styr på det. I virkeligheden skal det være sådan, at de andre bliver afhængige af os og ikke omvendt, siger en entusiastisk gartneriejer, der har mange ideer til, hvordan situationen kan forbedres.

Gartneri rimer på geotermi

Gert Larsen har bl.a. kig på geotermi, der synes at være en oplagt kilde til billig og bæredygtig energi.

Gert Larsen, der er indehaver af tomatgartneriet Regnemark i Borup forventer, at gartneriets nye elkedel vil bringe den samlede reduktion i CO2-udledning op på 90 procent sammenlignet med 1996.

I løbet af 2024 har Gartneriet Regnemark installeret en 10 MW elkedel, der dog pt er begrænset til 5 MW, da forsyningsselskabet ikke kan levere mere. Kedlen leverer varme til gartneriet og hjælper samtidig til at stabilisere elnettet, fordi forbruget kan reguleres op og ned. Samtidig kan kedlen give gartneriet en indtjening, når elprisen går i minus.

- Vi ville have bygget et geotermisk anlæg sammen med Borup by. Politikerne syntes, det var en god ide, men var ikke i stand til at tage en beslutning, så det blev ikke til noget i første omgang. Men tænk engang – vores hollandske kolleger får varme, der svarer til en pris på 1 kr. pr. m3 gas, mens vi betaler 4 kr. Der kunne sagtens laves flere anlæg, der kunne sende varme også til Københavnsområdet, siger Gert Larsen, der sætter sin lid til ny teknologi, der er på trapperne.

– Når man kan plasmabore, kan der bores dybere – helt ned til 15 km, så der kan hentes 5-600 grader varmt vand op af jorden. Det kan vi bruge til noget. Gartneri og geotermi passer godt sammen, siger Gert Larsen.

Hverken støjer eller forurener I første omgang skal en ny investering pynte på både det miljømæssige regnskab og det økonomiske.

- Det er helt nyt fra i år, at vi har investeret i en elkedel, der er forsynet med tre store højspændingskabler, der varmer

Gartneriet Regnemark I/S omfatter 40.000 m2 væksthuse, hvor der produceres 15 forskellige sorter af tomater. Produktionen lukkes ned sidst i november, og der plantes nye planter i begyndelsen af januar.

vandet i kedlen op med strøm fra nettet. Samtidig producerer vi selv strøm i vores kraftvarmeværk, der skal ud på elnettet, før vi kan bruge den. Som afbrydelige kunder satser vi på, at nettet har brug for os og derfor ikke vil afbryde os. Det kan kun ske, hvis nettet er overbelastet, og er det dét, lukker de jo også for kraftvarmeværket, hvis de kobler os af. Det giver ikke nogen mening, understreger Gert Larsen. Han glæder sig over, at varmeproduktionen i elkedlen hverken støjer eller forurener, at vedligeholdelsesbehovet er minimalt, og at godkendelserne har været nemme at få. Dertil kommer, at gartneriet er placeret tæt på en transformerstation, så det har været økonomisk overkommeligt at etablere de nødvendige kabler. Kedlen er af det norske fabrikat Parat.

Et aktiv for virksomheden

Gennem årene har Gert Larsen haft stadigt kig på besparelser og kan notere sig, at gartneriet siden 1996 har formået at reducere sit CO2-udslip med 68 procent. Det har

Fleksibel varmeproduktion, der giver en stabil varmeforsyning til fornuftig pris, er alfa og omega for Regnemarks tomatproduktion. Derfor benytter gartneriet sig af flere kilder til varme- og elproduktion, som udover den nye elkedel omfatter bl.a. kraftvarmeanlæg med tre gasmotorer.

han tal, der dokumenterer. Med den nye elkedel forventer han, at det tal kommer helt op på 90 procent.

- Vi satte bobleplast rundt om gartneriet på ydersiden, da andre installerede gardiner. Siden kom gardinerne også til her, og det sammen med stadigt bedre energiudnyttelse bragte os de første store skridt i CO2-reduktionen. Dertil hører det, at vejret er blevet mildere, med den reduktion i varmebehovet det udløser. Desuden tåler moderne tomatsorter lavere temperaturer end tidligere. Samtidig at vi kan styre klimaet i husene bedre, så temperaturniveauet kan tilpasses indstrålingen, pointerer Gert Larsen, der ser frem til at opgøre resultatet af den nye investering i elkedlen efter det første års drift.

- Den første sæson er meget spændende, både når det gælder anlægget og økonomien. Det giver os en anden mulighed for at have noget, der kan give os penge, fordi vi jo reelt får penge for at gøre det, når vi kan hjælpe elnettet. Det er klart et aktiv for virksomheden at have sådan et anlæg, der giver os mulighed for at få en indtægt, når strømprisen er negativ, fordi vi fungerer som en sikkerhed for nettet, og vi kan slippe for CO2-afgiften, fastslår Gert Larsen, der har en klar forventning om, at denne type anlæg bliver mere udbredt i fremtiden.

- Jeg kalder det Power to X, for ifølge definitionen kan X stå for andet end brændstof, der produceres ud fra overskydende el. Hos os står X for tomater, fastslår Gert Larsen med et stort smil. n

Kend dit producentansvar

En ny bekendtgørelse om producentansvar for emballage har været i høring og trådte i kraft den 30. december 2024.

Trine Andersen, HortiAdvice, trin@hortiadvice.dk

Annemarie

Bisgaard

Den seneste bekendtgørelse vedrørende det udvidede producentansvar for emballage har været i høring og er nu vedtaget. Det er vigtigt, at du kender ansvaret for, hvordan din egen emballage skal indberettes. Vær opmærksom på, at mikrovirksomheder er undtaget for indberetning, medmindre de eksporterer emballager fra udlandet eller selv producerer deres egen emballage.

Emballage med logo er dit ansvar Som tidligere beskrevet i Gartner Tidende er det gartneriernes ansvar at indrapportere korrekte data til de kollektive ordninger. Det, der skal indberettes, er mængden af emballageaffald, der distribueres første gang på det danske marked. Emballage, der ikke er specialfremstillet, og som også

Hvis det er generiske kasser, det vil sige kasser, som produceres og anvendes af flere virksomheder end kun denne ene, er det producenten af kasserne, der skal indberette.

bruges af andre i branchen – såkaldt generisk emballage – indrapporteres af emballageproducenten. Emballager med logo, specialdesignet emballage eller emballage, der importeres direkte fra udlandet, skal det enkelte gartneri selv indberette.

Beskrivelse af egenkontrollen

Når gartneriet laver indberetningerne, er det vigtigt samtidigt at få lavet en beskrivelse af egenkontrollen, hvor det er skrevet ned, hvordan data er fremfundet, samt metoden der er anvendt til beregning af mængder. Desuden også hvem der er ansvarlig for de enkelte dele i indberetningen. Denne beskrivelse skal gartneriet kunne fremvise, hvis en myndighed kommer på tilsyn.

Omkostninger kendes til sommer

Den nye bekendtgørelse beskriver designkriterierne for de enkelte materialekategorier samt de enkelte satser, det vil sige hvilke kriterier til design og indholdsstoffer, der afgør, hvilken sats der skal betales for den enkelte materialekategori. Desuden har Miljøstyrelsen lavet en vejledning, der beskriver, hvordan de enkelte satser fastsættes og beregnes. Satserne for de enkelte materialekategorier forventes at blive offentliggjort til sommer.

Udsigt til mindre bøvl

Dansk Gartneri gjorde i sit høringssvar opmærksom på problematikken omkring de emballager, som emballageproducenterne har dokumentation for eller viden om, vil blive eksporteret til udlandet i et senere led. Miljøstyrelsen oplyser, at den vil inddrage denne problemstilling i det videre vejledningsarbejde, så det må antages, at der bliver arbejdet på en løsning, og at Miljøstyrelsen medtager denne i en kommende vejledning. n

Hvis posen er med logo eller er specialdesignet, er det ejeren af logoet, der er ansvarlig for indberetning. Etiketten skal også indberettes, hvis den er færdigkøbt med tryk. Etiketten skal indberettes som plast, da det må antages, at forbrugeren ikke adskiller pose og etiket, når det bliver til affald.

Vigtige datoer

• Fra 1. januar 2025 er det obligatorisk, at alle, der er omfattet af producentansvaret, skal være medlem af en kollektiv ordning – VANA, Emballageretur eller ERP.

• Senest 1. juni 2025 skal gartnerierne indberette den endelige mængde af registreringspligtig emballage for 2024.

Hvis bakker og papkasser er generisk emballage uden logo, er det producenten af emballagen, der skal indberette.

Bakke og folie: Hvis det er generisk emballage, som ikke er specialdesignet, er det producenten, der skal indberette. Etiketten er med logo, så den skal gartneriet indberette.

ØGO er Sallings brand, så det er Salling, der skal indberette emballagen.

Etiketter er emballage og skal indberettes. Denne etiket, der er udarbejdet i samarbejde med en detailkæde, køber gartneriet som fortrykt. Den, der har det sidste ord ift. etikettens udseende, skal indberette, medmindre etiketten er generisk – det vil sige, at den bruges af mange i branchen. I så fald er det etiketproducenten, der skal indberette.

Hvis posen er alm. klar folie, som ikke er specialdesignet på mål og kan anvendes af mange virksomheder, er det producenten af folien, der skal indberette posen. Etiketten er med logo, så den skal gartneriet indberette.

En helt almindelig plastpose uden etiket og logo er generisk. Derfor er det producenten af plastposen, der skal indberette denne.

Plastposen er med logo, så det er gartneriet, der skal indberette emballagen.

Hvis flasken er generisk, så er det producenten af flasken, der skal indberette den. Gartneriet skal indberette etiketten, fordi det er gartneriets brand. Hvis flasken er specialdesignet, skal flaskeproducenten indberette både flaske og etiket.

Disse varer sælges ikke på det danske marked og skal derfor ikke indberettes i Danmark. Emballagemængden skal indberettes i det land, der eksporteres til, efter dette lands gældende regler.

Generelt om indberetning af emballage

• Kun emballage, der sælges på det danske marked, skal indberettes.

• Al emballage, som gartnerierne indkøber direkte fra udlandet, skal gartneriet selv indberette, hvis det sælger emballagen (med eller uden indhold) på det danske marked.

• Mikrovirksomheder er undtaget, medmindre der er tale om emballager importeret direkte fra udlandet jf. ovenstående. Mikrovirksomheder skal heller ikke indberette emballager med deres logo.

• En mikrovirksomhed defineres som en virksomhed med op til 10 medarbejdere og en omsætning eller samlet balance på op til 15 mio. kr.

• Det er som hovedregel den virksomhed, der bestemmer, hvordan en given emballage skal se ud, der er ansvarlig for at indberette emballagen.

Ny strategi mod trips i porrer

Trips er en voksende og uoverskuelig udfordring i porrer, fordi effekten af de eksisterende insektmidler er usikker. En ny metode med biologisk bekæmpelse ser lovende ud.

Frandsen, HortiAdvice, kfr@hortiadvice.dk

Biobest og Karina Frandsen

De planteværnsmidler, der er til rådighed mod trips i porrer, er primært kontaktmidler, og derfor er effekten ikke så sikker, som man kunne ønske.

Klimaændringer betyder, at vi i dag oplever en kontinuerlig indflyvning af trips i porremarker gennem hele sæsonen, og det er således vanskeligt at ramme dem på et optimalt tidspunkt. Ifølge udenlandske erfaringer er det lykkedes at holde tripsangreb i porrer nede ved at anvende biologisk bekæmpelse i stedet for pesticider. Disse erfaringer er afprøvet i Danmark i 2024 i et IPM-projekt. Biologisk bekæmpelse er et af de otte IPM-principper.

Biblomme og rovtæger

Vi anlagde afprøvningen i en 3,3 ha stor porremark hos Gartneriet Birkemosegaard

på Nordfyn. Denne mark blev på intet tidspunkt i sæson 2024 behandlet med insektmidler, kun med ukrudts- og svampemidler.

Bankerplanter af biblomme, Lobularia maritima, blev udplantet i en række for sig for hver 30 meter mellem porrerækkerne. Biblomme er en etårig plante, der blomstrer relativt hurtigt. Desuden trives planten på flere jordtyper, og den forekommer naturligt i Danmark. Blomsterne på biblomme skal tiltrække trips, som giver fødegrundlag til rovtægen, Orius majusculus, der sættes ud, når bankerplanterne blomstrer.

Biblomme udplantes normalt 7-14 dage efter etablering af porrerne, men på demonstrationsarealet blev biblomme udplantet samtidigt med etablering af porrerne, da det ville være for omstændeligt for gartneriet at foretage udplantningen senere. Rovtægerne drysses ud i passende mængder ned gennem rækkerne af blomstrende biblomme.

Flere uger med udsætning

Rovtægen Orius majusculus trives bedst ved temperaturer over 16°C, og udviklingen går hurtigst ved temperaturer over 20°C. Vi udsatte i alt 20.000 rovtægenymfer over tre uger for at sikre, at de findes i alle stadier. På den måde øges succesraten i tilfælde af, at noget går galt. Nymferne kan ikke flyve, og dermed er man sikker på, at de bliver i kulturen. Først når de er voksne og kan flyve, migrerer de ind i porrerne. Nymferne søger efter pollen og trips som føde i biblomme. Den voksne rovtæge kan flyve og er meget mere mobil, så den kan søge føde i en stor radius.

Temperaturafhængig

Udviklingen af de forskellige stadier hos Orius afhænger meget af temperaturen, så der blev sat en temperaturlogger op i en række med biblomme. Desværre blev loggeren revet op af maskiner, der kørte i kulturen, selv om den var forsøgt sikret på bedste vis. Der mangler derfor data på dette område.

Vi moniterede visuelt en gang om ugen for rovtæger og stadier af disse. Dette fungerede egentlig ok, men for at vurdere fuldt ud på effekten burde det have været muligt at sammenholde resultater fra temperaturloggeren med de visuelle observationer. Derfor skal fokus i næste sæson øges på at holde temperaturloggeren kørende.

Biblomme i fuldt flor sidst i august på demonstrationsarealet hos Gartneriet Birkemosegaard, hvor der i 2024 blev demonstreret biologisk bekæmpelse mod trips i porrer.

Karina

Rovtægen Orius

• Orius majusculus er naturligt hjemmehørende i Danmark.

• Rovtægen lever af pollen, trips, bladlus, sommerfugleæg og andre små insekter.

• Fra æglægning til fuldt udviklet voksen – via fem nymfestadier – går der ca. 25 dage.

• På friland kan der være to generationer på en sæson.

• En voksen rovtæge lever i 20-25 dage og lægger ca. 75 æg.

Læs mere

• Statusrapport for projektet er tilgængelig på www.hortiadvice.dk. Søg under ’Projekter’.

• Demonstrationen af biologisk bekæmpelse mod trips i porrer er et IPM-projekt, der handler om at nedsætte forbruget af pesticider.

Gule limplader

Indflyvning af trips i marken blev moniteret med gule limplader, der er en vigtig brik i IPM-strategien, men i praksis er de svære at arbejde med. Normalt ser man allerede i april de første trips, og populationen af trips topper i løbet af august-september i takt med, at populationen af rovtæger også topper.

Tripsene er en blanding af korntrips, rugtrips, nelliketrips og kåltrips. Trips kan moniteres på limplader, men fangsterne er ustabile og vejrafhængige, og trips er vanskelige at artsbestemme i marken. Det er svært at arbejde med for producenten. Af flere omgange så vi store indflyvninger af trips. Der blev talt op til 300-400 trips i enkelte uger. Vi fandt også trips i porrerne, men der blev ikke rigtigt set skader. Umiddelbart ser det ud til, at limpladerne ikke kan bruges til varsling men mere som en indikator for, hvornår man skal have ekstra opsyn i marken.

Vokslag har betydning

At vi ikke fandt flere skader i porrerne kan skyldes flere faktorer. Først og fremmest at rovtægerne har bekæmpet tripsene, efterhånden som de er fløjet ind. Vi fandt aldrig

Rovtægen Orius majusculus, der tager trips i alle stadier, blev i 2024 anvendt i en demonstrationsmark med porrer og bankerplanten biblomme.

Tre uger efter plantning ses, hvordan biblomme er udplantet i rækker for hver 30 meter med fem planter pr. løbende meter. De er begyndt at blomstre.

’Impala’ er en meget mørkegrøn porresort med et tykt vokslag, som trips har svært ved at raspe sig igennem. I afprøvningen var omfanget af skader så lille, at det ikke havde betydning for udbyttet.

bladkødet, hvor skaden ses som kritisk for slutproduktet. Endelig skal klimaet i 2024 også tages i betragtning, idet den våde sæson ikke favoriserede trips. De kan bedst lide tørre blade.

Kun få skader i porrerne

tripsnymfer i porrerne, så de nåede ikke at etablere sig og ej heller at yngle. Dernæst skal det ses i kombination med, at den anvendte porresort ’Impala’ er meget mørkegrøn og har et tykt vokslag. Det betyder normalt, at planterne ikke angribes så kraftigt, idet tripsene har svært ved at raspe sig igennem vokslaget og ind i

Vi forventede, at Orius majusculus ville holde populationen af trips nede på et kontrolleret niveau. Men forventningen var også, at der i perioder med stor indflyvning alligevel ville være udfordringer med angreb på bladene og dermed risiko for et forringet salgsprodukt. De perioder, hvor vi normalt ser stor indflyvning, er typisk i lummert, vindstille vejr, samt når frøgræs og kornhøst er i gang på omkringliggende arealer. Vi kunne se på limpladerne, at indflyvningen var højere i de førnævnte perioder, men det resulterede ikke i flere skader på porreplanterne.

Vi forventede også at se flere angreb af løgminérfluen på arealet, da der ikke blev behandlet med insekticider. Der er stort set ikke frasorteret porrer med minérgange eller pupper.

Afprøvningen med rovtæger mod trips i porrer gentages i 2025. n

Masser af viden på gartnerinfo.dk

GartnerInfo.dk er en hjemmeside med faglig basisviden til alle interesserede i dyrkning af frugt, grønt og potteplanter. Hovedvægten ligger på dyrkningsvejledninger.

På GartnerInfo.dk er masser af faglig viden om produktion af grøntsager, frugt, bær og potteplanter frit tilgængelig for alle. Hjemmesiden er tilpasset visning på mobiltelefon.

GartnerInfo.dk er en hjemmeside, hvor masser af faglig viden er samlet. Viden, der er genereret af konsulenter gennem årene. Ofte er de faglige artikler blevet til med støtte fra gartneriets fonde, Miljøstyrelsen, Mindelegater og Fonden for Økologisk Landbrug. Nu er dyrkningsvejledninger, sygdomsbeskrivelser og andre grundlæggende oplysninger samlet her, opdelt efter grøntsager, frugt, bær og potteplanter. Hjemmesiden er frit tilgængelig for alle. Det gælder både studerende, undervisere og andre, der har interesse i dyrkning af gartneriprodukter.

Dyrkningsvejledninger

På GartnerInfo.dk er hovedvægten lagt på udgivelse af dyrkningsvejledninger.

• Grøntsager er opdelt i 26 forskellige slags grøntsager, hver med en økologisk dyrkningsvejledning og ofte også en IPM dyrkningsvejledning.

• Potteplanter indeholder 224 forskellige dyrkningsvejledninger. Slå op under det latinske navn, eller slå op efter de danske populærnavne.

• Frugt og bær er opdelt i 10 forskellige frugter, hver indeholder en dyrkningsvejledning. Dyrkningsvejledningerne spænder fra æbler og pærer til blåbær og havtorn.

Efterafgrøder i grønsagsproduktion

Under ’Grøntsager’ findes et katalog med

oplysninger om efterafgrøder i grøntsagsproduktion.

Formålet er at give de økologiske grøntsagsproducenter anvisninger til, hvordan efterafgrøder og grøngødning kan indgå i økologisk grøntsagsproduktion.

I afsnittet er følgende beskrevet:

• Systematikken om at anvende efterafgrøder og grøngødning.

• Hvordan man indarbejder efterafgrøder i jorden.

• Beskrivelser af de mest relevante efterafgrøder.

• En række cases hos danske, økologiske grøntsagsproducenter.

Frugt og bær

I projektet ’Robuste sorter af æbler og pærer til økologisk dyrkning’ udarbejdede konsulenterne Hanne Lindhard Pedersen, HortiAdvice, Maren Korsgaard, Økologisk VKST og Birgitte Pedersen, Gasa Nord Grønt, en stor og meget grundig rapport.

Projektet blev gennemført i 2016-2018 og var støttet af Fonden for Økologisk Landbrug (FØL) og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Desuden stillede 29 frugtavlere deres viden, tid og frugtplantager til rådighed for indsamling af data til projektet. Rapporten er nu tilgængelig på GartnerInfo.dk under ’Æbler og pærer’.

Under ’Frugt og Bær’ findes desuden et afsnit om: ’Vejledning om blomsterstriber’.

Her findes bl.a. en tabel over ’Flerårige vilde blomster og græsser inddelt efter krav til jordbunds- og lysforhold’.

Undervisningsmateriale

Foruden grundviden og dyrkningsvejledninger er der under ’Potteplanter’ lagt forskelligt undervisningsmateriale udarbejdet til brug på gartnerskoler, AMU-centre mv. De emner, der er hentet materiale fra, er:

• Plantedyrkning under glas.

• Planteernæring under glas.

• IPM Gartneri.

• Produktionsforhold i planteskoler.

Tilpasset mobiltelefoner

GartnerInfo.dk er tilpasset visning på mobiltelefoner, dog findes dyrkningsvejledningerne som pdf-filer, der måske egner sig bedst på en stor skærm.

Find siden og undersøg indholdet på www.gartnerinfo.dk eller via QR-koden her på siden. n

Mona H. Christensen, HortiAdvice

Vejrbestandige,

Hammergårdsvej 20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

Til sæson 2025 kan vi tilbyde nye spændende ærtesorter og et stort græskar sortiment, samt stort udvalg af grønsagsfrø, fiberdug, jordbærplanter og læggekartofler. Kontakt os for nærmere information.

Vi håber alle er kommet godt ind i det nye år! Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

Lotte Bjarke

Glyptoteket og Lotte

Bjarke

En væksthusgartneruddannelse kan føre til lidt af hvert, hvis man ikke er bange for at tænke alternativt. Det er Inge Lindhardt, der nu er i færd med at vænne sig til en pensionisttilværelse, et levende bevis på. Arbejdslivet har bl.a. budt på mere end 23 år som gartner i København Zoo og frem til den sidste arbejdsdag den sidste dag i oktober 2024 som gartner på Ny Carlsberg Glyptotek midt i København.

At det lige skulle blive sådan, stod ikke skrevet i kortene, da Inge Lindhardt begyndte på væksthusgartneruddannelsen på Vilvorde på Tølløse Slot eller for den sags skyld, da hun blev færdig som gartner i 1982. - Grunden, til at jeg kom i gartnerlære, var, at jeg ville være berider. Jeg havde min egen hest stående hos naboen til mine forældre. Han var lærer på Lyngby Landbrugsskole og sagde, at jeg skulle da være landmand. Jeg kom til at passe grise, og det var virkelig en dårlig ide, for jeg lider af astma. I stedet kom jeg til at arbejde hos en ven, der havde et melongartneri en sommer. Det var der, det slog ned i mig, at jeg da skulle være gartner, fortæller hun.

Gartner midt i København

Inge Lindhardt er uddannet væksthusgartner, men har siden hun blev færdig i 1982 haft en meget anderledes gartnerkarriere end de fleste. Senest som gartner på Ny Carlsberg Glyptotek gennem 17 år.

Inge Lindhardt er uddannet væksthusgartner, men har taget en anden karrierevej end de fleste. De seneste 17 år som gartner på Glyptoteket midt i København og før det i København ZOO.

Alsidig gartner

Under uddannelsen havde hun elevpladser i forskellige væksthusgartnerier. Hun arbejdede med Ficus og Cissus hos Lars Larsen i Sengeløse, lærte at dyrke Kalanchoë hos Niels Aage Larsen og azalea hos Mogens Jørgensen. Med uddannelsesbeviset hjemme fik hun job i Otto Kochs orkidegartneri i Brøndbyvester, men dermed sluttede den slagne væksthusgartnervej.

- Arbejdet i orkidegartneriet var så ensformigt, at jeg lige så godt kunne lave noget andet. Jeg kom til at interessere mig for orkideer, men der var ikke meget ved at fylde orkidejord i potter. I stedet kom jeg til en

blomsterforretning og fik interesse for binderi, mens jeg samtidigt arbejdede som havemand for Alfa Laval, fortæller den alsidige gartner. Hun flyttede med sin daværende gartneriteknikermand til Kalvehave kirkegård, hvor han blev graver, og hun blev kirkegårdsgartner. Så fik hun også prøvet det. - På et tidspunkt læste jeg, at der var et ledigt job som gartner i ZOO. Jeg tænkte, at de jo nok ville have en mand. Sådan var det dengang. Jeg søgte, men blev nr. 2. Men ham, der fik jobbet, blev ikke længe, og så blev jeg alligevel kontaktet. Og der fløj tiden. Årene fra 1984 og så 23,5 år frem. Hvor blev de af? Jeg passede væksthuse,

Ny Carlsberg Glyptoteks frodige vinterhave ligger som centrum imellem de smukke bygninger, der rummer store kunstsamlinger. En oase med et forfriskende naturindtryk midt i den megen kunst var Carl Jacobsens oprindelige ide.

indendørs anlæg med planter, kontorbeplantning og restauranter, hvor vi var nogle af de første, der arbejdede med biologisk bekæmpelse sammen med Jørgen Reizel, siger Inge Lindhardt.

Danmarks ældste palme

Netop den biologiske bekæmpelse blev et springbræt til endnu et anderledes job med nye, spændende udfordringer. Glyptoteket havde en palmeekspert til at hjælpe lidt til med museets historiske palmer, der stammer helt tilbage fra Carl Jacobsen, der byggede Glyptoteket. Palmerne, store fønikspalmer, stammede dels fra hans mors orangeri, men der var også indkøbte importerede planter i den oprindelige palmehave, der fik ord med på vejen i Carl Jacobsens indvielsestale i 1906. Vinterhaven midt i Glyptoteket skulle give de besøgende et forfriskende naturindtryk midt i den megen kunst.

En af de oprindelige palmer står endnu i Glyptotekets vinterhave som vel Danmarks ældste palme, mens det har været nødvendigt at fælde de andre, der simpelthen var blevet for store.

Palmerne og den øvrige beplantning, der henad vejen udviklede sig til en middelhavshave med frodighed i grønne etager fra gulv til loft, var og er et klenodie for Glyptoteket, der kræver behørig pleje. Palmen bliver beskåret en gang om året. Tidligere foregik det altid lige inden palmesøndag, så de afskårne blade kunne

komme til ære og værdighed i de lokale kirker. I dag er palmen så stor, at det kræver en professionel arborist, der kan klatre op og klare opgaven. Det gamle gulv kan ikke bære vægten af en lift.

Pioner i biologisk bekæmpelse

Palmeeksperten vidste alt om palmer, men ikke alverden om andre planter og slet ikke noget om biologisk bekæmpelse. Han opsøgte Inge Lindhardt, der tilbød at vikariere for ham, hvis han skulle holde ferie. Dermed var kontakten skabt, og som ferieafløser fik hun anbefalet ledelsen, at et par viftepalmer, der var voldsomt inficeret med uldlus og skjoldlus, blev fældet. Det blev de umiddelbart efter til meget ringe begejstring for palmeeksperten. Summa summarum holdt eksperten efterhånden op, og Inge Lindhardt hjalp til et par gange om ugen på konsulentbasis, indtil lederen en dag kom og fortalte, at nu havde de fundet en gartner. - Det var da rart, sagde jeg. Jamen det er jo dig, sagde han. Jeg søgte et års orlov fra ZOO, men kom aldrig tilbage. Og tænk, nu har jeg været her i 16 år, lyder det fra Inge Lindhardt, der håber, at hendes afløser bliver lige så glad for jobbet, som hun selv har været.

Ud over at passe vinterhaven midt i museet, hvor der også er café og museumsbutik, hører taghaven med udsigt til byens tårne, pladsen foran den pompøse bygning og kontorbeplantningen til gartnerens domæne. Når man går en tur rundt og får alle historierne om menneskene bag Glyptoteket, de fascinerende bygninger og selvfølgelig planterne serveret på et sølvfad, fornemmer man tydeligt en stor kærlighed til stedet og selvfølgelig ikke mindst beplantningen.

Glyptotekets vinterhave huser Danmarks ældste palme, der beskæres en gang om året. Et farefuldt arbejde, der kræver en professionel arborist, der kan klatre i palmens top.

- Det er jo et helt andet job end at gå i et gartneri, men jeg synes, det har været verdens bedste job. Der er jo gæster og arrangementer, man skal indrette sig efter. Det hele bliver vandet med slange, for så kan man også gå og holde øje med, om noget skal justeres, fjerne gule blade og holde øje med skadedyr. Men slangerne skal være væk, når gæsterne kommer. Det er nok min skyld, at vi ikke har drypvanding, men jeg synes altså, det er vigtigt at holde vågent øje med planterne, fastslår Inge Lindhardt.

Natteliv under kuplen

Det var også fortsat hende, der stod for den biologiske bekæmpelse i samarbejde med Borregaard Bioplant. Hver 14. dag bliver der leveret et bredt spektrum af nyttedyr, der holder bladlus, uldlus, skjoldlus, bladlopper, spindemider, trips og andre ubudne gæster i ave. Gartneren står for at sætte nyttedyrene ud og får et årligt besøg af konsulenten fra leverandøren.

Glyptotekets gæster ved selvfølgelig intet om, at der er en hel hær af rovdyr, der arbejder for at holde planterne fri for skadedyr. De opdager også sjældent, at vinterhaven huser en bestand af store væksthusgræshopper. De kommer frem, når gæsterne er gået hjem, og roen og mørket falder på. Så hopper de rundt på gangene om natten og fuldstændiggør middelhavsstemningen under Glyptotekets flotte glaskuppel. n

Glyptotekets taghave, der byder på en betagende udsigt over København, hører under gartnerens domæne.

Plantebeskyttelse foregår på Glyptoteket med biologiske midler mod bladlus, uldlus, skjoldlus, og hvad der ellers kan ramme middelhavsplanterne i vinterhaven.

Synlighed sælger

De sociale medier, SoMe, får stadig større betydning for formidling af information og inspiration hurtigt, nemt og billigt. Der var fif og gode råd at få på Danske Planteskolers fagdag i oktober 2024.

Lotte Bjarke

Kaas Steffensen og Lotte Bjarke

Danske Planteskoler har gennem de seneste år arbejdet med et SoMe projekt, der skal klæde medlemmerne på til at færdes sikkert og med succes på de sociale medier, SoMe. I projektet, der har Marianne Bachmann Andersen og Anna Marie Hillebro Nielsen som tovholdere, er der især fokus på Instagram.

På Danske Planteskolers fagdag den 30. oktober 2024 blev der stillet skarpt på projektet med supplerende peptalks fra skarpe, eksterne aktører.

Som en del af projektet har Anna Marie Hillebro Nielsen gennemført 30 telefoninterviews med havecentre, havearkitekter og anlægsgartnere for at få et billede af, i hvilket omfang planteskolernes kunder er interesserede i, at planteskolerne profilerer deres produkter på Instagram. Svaret var et rungende ja tak. Hele rapporten findes på danskeplanteskoler.dk under Projekter.

Drop berøringsangsten

- Havecentrene er aktive på både Instagram og Facebook, og de vil rigtig gerne modtage og dele opslag om nyheder, beskæring, plantepasning osv. De vil gerne vise hænder og hele planter og meget gerne små fortællinger i videoklip. Fremmede ansigter er de ikke så meget for, da det kan forvirre i forhold til deres egen profil,

sagde Anna Marie Hillebro Nielsen, der samtidig slog til lyd for, at planteproducenterne sørger for at tagge deres kunder i historierne på Instagram, da det er en forudsætning for, dels at kunderne ved, at planteskolen gør en indsats, dels kan dele historien videre på deres egen profil.

- I skal ikke være bange for at tagge. Drop berøringsangsten. Havecentrene er også stolte af den danske kvalitet og vil gerne synliggøre de danske planter. Der sker ikke noget ved, at flere havecentre får den samme fil eller deler det samme opslag, da havecentre typisk profilerer sig lokalt, pointerede Anna Marie Hillebro Nielsen, der samtidig understregede, at tekst er vigtig i forbindelse med historierne, da mange har slået lyden fra og derfor går glip af informationen, hvis den kun kan høres.

Som en del af SoMe projektet inviterer Danske Planteskoler influencere på planteskolebesøg for at udbrede kendskabet til den danske planteskoleproduktion og danske planter. I september 2024 mødte samarbejdspartnerne talstærkt op til rundvisning hos Hennecke Stauder med stor spørgelyst. Det gav efterfølgende en strøm af historier på Instagram med flotte billeder tagget med @hennecke_stauder og @danskeplanteskoler.

Karina

Tag middagsselskabstesten

Bente Yde Enert, der er presse- og kommunikationschef i Haveselskabet, kom med det klare budskab, at det i dag er vigtigt som virksomhed og dermed også som planteskole at være synlig på SoMe. Ikke mindst fordi plantebranchen sidder med en del af løsningen på to af verdens største kriser lige nu nemlig biodiversitetskrisen og den, der handler om menneskenes mentale sundhed.

- Værdikæden er død. Der var engang, forbrugerne var rationelle, men sådan er det ikke længere. Der er alternativer til annoncer, radiospots og husstandsomdelinger. Den moderne forbruger er sindssygt krævende. Spørgsmålet er, hvordan vi får dem til at handle i en verden, hvor der er andre kanaler end de fysiske butikker. Vi kan godt lide at skælde ud på de sociale medier, men prøv at tænke efter. Du er nok nødt til at have en platform, hvor du kan kommunikere fra, sagde Bente Yde Enert. Hun understregede, at det er vigtigt at træffe en strategisk beslutning om, hvor og hvordan man vil være til stede, for man kan ikke være alle steder, og man er ikke bare på SoMe en gang imellem.

- Er man der, skal man være der, slog hun fast og slog samtidig til lyd for, at det indhold, man deler, lever op til kravene på et socialt medie og dermed lægger op til dialog og reaktion.

- Tag middagsselskabstesten. Er det her noget, der skaber en reaktion. ”Vi har produceret 7.000 potteplanter.” Det giver nok ikke en reaktion. Husk, at I kommunikerer med nogen, der skal få en relation til de varer, I producerer, sagde Bente Yde Enert. - I må altid gerne tagge Haveselskabet. Pointen er – hvem er bedst til at fortælle historien om jeres planter? Det er I selvfølgelig. Vi positionerer den grønne branche i fællesskab. Viden og engagement skal simpelthen et led længere ud, lød det fra kommunikationseksperten.

Tags og hashtags

Kundens succes er din succes Karina Kaas Steffensen er indehaver af agenturvirksomheden Kaas Outdoor Living, der repræsenterer en række leverandører af produkter til uderum og udeliv så som havemøbler, lanterner og kurveflet. Hun lægger et stort arbejde i at profilere sine forhandleres produkter på SoMe med henblik på at skabe interesse og dermed salg.

- Det er nu engang sådan, at de virksomheder, jeg arbejder sammen med, de investerer i mig. På min egen profil giver jeg leverandøren noget tilbage. Jeg viser billeder med deres produkter i miljø i mine egne uderum, fortæller Karina Kaas Steffensen, der kan følges på Instagram på @kaasoutdoorliving. På profilen er det tydeligt, at hun ikke kommer sovende til opmærksomheden.

- I gamle dage kørte man som agent ud til en kunde og viste varen frem, og man tog på messe. Det skaber mindre og mindre værdi. Hvad du ikke ser, eksisterer ikke i dag. Så hvordan kan jeg skabe værdi som agent. Mine kunders succes er min succes.

På sin Instagramprofil @kaasoutdoorliving deler Karina Kaas Steffensen lækre miljøbilleder fra sin egen have, hvor hendes samarbejdspartneres produkter profileres. Hun tagger leverandører og forhandlere, så de kan dele indholdet videre i en håndevending. Billedet her fik foruden tags til forhandlere af kurven også @a2living, der er leverandør af kurve og lanterner, og planteleverandøren @nature_to_the_people, der er Gasa Groups Instagram profil, med på vejen som tags.

Derfor tilbyder jeg en service, de kan tage eller lade være. Men hvis de bruger to minutter på at dele det, jeg har slået op, så har jeg faktisk gjort deres arbejde, pointerer Karina Kaas Steffensen, der nyder stor popularitet blandt sine samarbejdspartnere for den service.

- En story på Instagram er en af de vigtigste nøgler til at aktivere et salg. Et godt eksempel er, da jeg i efteråret fik det nye prydgræs Pennisetum ’Tiny Tales’. Græsset blev fotograferet i lækre omgivelser i en smuk kurv, og de 30 forhandlere, der havde den kurv på lager, blev tagget. Taggene skubber jeg ud til siden, så de ikke kan ses, men så de taggede kan dele indholdet på deres egne profiler, forklarede Karina Kaas Steffensen.

Metoden resulterer i, at følgerne vil have ikke bare kurven men også planten, så der er tale om en ægte win-win situation, der i øvrigt også har betydet, at Kaas Outdoor Living de seneste fire år ikke har behøvet at lave opsøgende salg på det tyske marked. Kunderne kommer til hende via Instagram. n

På Instagram arbejdes der med tags og hashtags. Når du har skrevet et opslag eller en story, kan du ved hjælp af tags og hashtags sikre dig, at opslaget bliver bemærket.

Et tag er en direkte henvisning til en anden profil på Instagram. @danskeplanteskoler @gartnertidende er eksempler. Med et tag gør man den anden profil opmærksom på, at man har omtalt den, og gør det samtidigt muligt for profilen at dele historien på sin egen profil.

Et hashtag fungerer som et nøgle- eller emneord, der fortæller, hvad opslaget handler om. Et plantenavn er et oplagt hashtag, men også hashtags som #danskeplanter eller #plantenyhed kan være gode at bruge, fordi interesserede, der søger på dit hashtag, vil finde frem til dig.

Svensk planteskole anvender eget biokul

På den svenske planteskole Essunga Plantskola tilfører man biokul fra eget pyrolyseanlæg til vækstmediet for at reducere brugen af sphagnum.

Julie Schou Christiansen og Richard de Visser, HortiAdvice, juch@hortiadvice.dk

”Kombination af tradition og innovation - proaktivt og lokalt”. Det er et motto for Essunga Plantskola, der ligger en times kørsel nordøst for Göteborg i Sverige. Planteskolen producerer hårdføre alléog parktræer, prydbuske, bærbuske m.v. både i containere og i marken. Essunga Plantskola blev etableret tilbage i 1937 og har en mission om, at produktionen skal være bæredygtig og baseret på lokale produkter i deres vækstmedier – en mission, som også indbefatter dialog med salgsleddet. Planteskolen sælger primært til det nordsvenske marked, hvor salget nogle steder stopper allerede midt i oktober på grund af sne.

Målet er mindre sphagnum

Planteskolens erfaring er, at planter dyrket i sphagnum kan have en vanskelig overgang fra sphagnum i en container til udplantning i markjord. Da planteskolen ønsker at minimere sit sphagnumforbrug, påbegyndte den arbejdet med at reducere sphagnumindholdet i voksemediet i 2023. Målet var at gå fra 100 procent sphagnum som dyrkningsmedie til 30 procent. Da det samtidig er vigtigt for planteskolen at bruge lokale produkter, har planteskolen selv identificeret flere forskellige materialer og laver forsøg med at blande dem i vækstmediet. Det gælder f.eks. træuld, hampfibre, biokul, lavasten, uldpiller,

Som alternativ til kokosmåtter fra Sri Lanka arbejder Essunga Plantskola på en mere bæredygtig, lokal løsning for dække af potterne.

Hos den svenske planteskole Essunga Plantskola starter planterne i containere, hvorefter de plantes ud i marken. Planteskoleejer Peter Welin, t.v., fortæller, at der mellem rækkerne altid etableres græs, som klippes tre-fire gange om året.

skumglas og biogasfiber. Materialerne har resulteret i et dyrere medie – ifølge planteskolens ejer Peter Welin op til tre gange dyrere – men også en god dialog med salgsleddet om bæredygtighed i markedsføringen.

Egen biokulproduktion

Essunga Plantskola producerer biokul, også kaldet biochar, i eget pyrolyseanlæg på gården. Et pyrolyseanlæg omdanner ved høje temperaturer restprodukter f.eks. træflis og halm til varme og biobrændstoffer, og samtidig bindes en del af biomassens kulstof i biokul, som kan bruges i landbrugs- eller gartnerijord.

Essunga Plantskola anvender tørret flis af Pinus i et todelt forbrændingskammer, hvor det ene kammer forbrænder gasser fra flisen under iltede tilstande, mens det andet kammer er uden ilt og opvarmer flisen til 750-900 grader. Varmen fra kedlen bruges til opvarmning af lokalerne.

Efter et ophold i kammeret resulterer processen i dannelse af biokul. Der går fire kubikmeter flis til fremstilling af én kubikmeter biokul, og det tager anlægget et døgn at fremstille den ene kubikmeter. Processen blev i 2024 certificeret.

Pyrolyseanlæg i planteskolen

Planteskolen har valgt at investere i eget pyrolyseanlæg, fordi den gerne ville reducere mængden af sphagnum i dyrkningsmediet ved at tilsætte biokul. Desuden blev det set som en fordel, at biokul ligner det medie – markjord – som planterne møder efterfølgende ved udplantning. Biokul har en meget stor overflade og en meget stabil kulstofstruktur, der bevirker, at kulstoffet ligger fast i jorden i mange år. Én af udfordringerne med biokul er, at det har et højt pH, og at pH stiger, desto højere forbrændingstemperaturen er under produktionen. Hos Essunga Plantskola når pH i biokul op på 10. Selve certificeringen er bundet op på blandt andet temperaturen, og derfor kan der ikke umiddelbart ændres på dette, men man er opmærksom på udfordringen med den høje pH-værdi.

På trods af den høje pH-værdi tilføres 2530 procent biokul til dyrkningsmediet, og der er endnu ikke konstateret problemer i produktionen. pH i det færdige substrat ligger på 7,7, og værdien falder løbende til pH 7,1 mod slutningen af produktionen.

Stadig jordforbedring

Markjorden indeholder en del ler, men det er en god jord, der dræner godt. Af hensyn til sædskifte bytter planteskolen jord med to omkringliggende landmænd.

Planteskolen arbejder for at blive mere bæredygtig, og derfor dyrkes altid fangafgrøder bestående af cikorie, kløver og græs, før der etableres planteskoleplanter på marken. Cikorie er god til at løsne den lerede jord i dybden. Derved kan spares gødning det første år. Desuden etableres samme blanding – cikorie, kløver og græs – igen mellem rækkerne efter plantning. I selve planterækken lægges biogasfibre i et fem cm tykt lag, som medvirker til en mindre ukrudtsbestand, holder på fugten, tilfører næringsstoffer samt øger tilførslen af kulstof til jorden.

- Jorden, vi leverer tilbage til landmanden, er altid bedre end den jord, vi overtog. Resultatet er en aktiv jord med mange regnorme, fortalte ejeren af planteskolen, Peter Welin, der har mange visioner for Essunga Plantskola med en palet af ideer til fortsat udvikling af bæredygtigheden. n

Nogle af træerne produceres i airpotter, da det giver et bedre rodsystem.

Besøget på Essunga Plantskola og videndeling herom er en del af projekt Closecycle, som er støttet af Interreg North Sea og medfinancieret af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget.

Essunga Plantskolas magasin til træflis, der tørres, før det forbrændes i pyrolyseanlægget.

Essunga Plantskola tænker lokalt i dens udvikling af pottemedie med reduceret sphagnum. Her i form af f.eks. lavasten, skumglas, biogasfibre og hampefibre.

DANSK GARTNERI | Nyheder

Nye krav om energi- og klimasyn

Den 1. juli 2024 trådte nye regler for energiledelse samt energi- og klimasyn i kraft som følge af en revision af EU’s energieffektivitetsdirektiv og Aftale om grøn skattereform for industri m.v. Flere virksomheder omfattes nu af krav om energisyn, hvilket indebærer dokumentation af mindst 90 procent af virksomhedens energiforbrug med henblik på at finde muligheder for energibesparelser og -effektiviseringer. De nye regler indfører også krav om klimasyn, der skal dokumentere mindst 90 procent af virksomhedens CO2udledning for at identificere reduktionsmuligheder. Virksomheder med et gennemsnitligt årligt energiforbrug over 2.780 MWh i de seneste tre år skal gennemføre energisyn hvert fjerde år – senest den 1. august 2025 – samt klimasyn senest den 1. august 2026. Hvis virksomheden før har indberettet energisyn, skal dokumentation for et nyt syn indsendes fire år efter det seneste. Begge syn skal udføres af eksperter fra godkendte virksomheder. Virksomheder med et årligt forbrug over 23.610 MWh i de seneste tre år skal implementere energiledelse – et struktureret system, der sikrer overvågning og løbende forbedring af energiforbruget og -effektiviteten, eksempelvis ISO 50001-standarden. Dette samt klimasyn skal indberettes senest den 1. august 2026. Mere information kan findes på Energistyrelsens hjemmeside samt en liste over virksomheder med godkendte eksperter til energi- og klimasyn. Molle Marie Hinchely Kyhn, momh@danskgartneri.dk

Vand fra væksthusgartnerier

Teknologisk Institut var den 16. december 2024 ude i fire forskellige gartnerier for at indsamle vandprøver. Der blev i hvert gartneri taget prøver fra væggene i to eller flere huse, og i tre af gartnerierne blev der også taget prøver fra tagruderne. Alle vandprøverne er nu sendt til analyse for at se, om der er rester af pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i vandet. Prøverne er indsamlet, fordi Miljøministeriet har bedt Teknologisk Institut lave en undersøgelse, der skal vise, om indtrængende regnvand eller vaskevand fra indvendig vask kan indeholde stoffer, der kan være problematiske, hvis det rammer jorden, eller om de to typer vand kan betragtes som rent vand, når det rammer jorden.

Trine Andersen, trin@hortiadvice.dk

Økologiskemaet får nyt design

Når indberetningsperioden åbner den 3. februar 2025, vil Økologiskemaet have det samme design som Fællesskemaet. Formålet med ændringen af designet er at skabe genkendelighed mellem Fællesskemaet og Økologiskemaet. Det nye design vil være mere overskueligt og brugervenligt, hvilket vil gøre navigeringen nemmere – uanset om det handler om ansøgning til økologi, årlig indberetning eller indberetning af ændring i praksis.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Fokus på PFAS i pesticider

I en ny forskningsrapport fra Miljøstyrelsen i december 2024 har forskere fra GEUS undersøgt, om der er PFAS i pesticider. Det viser sig, at trifluoreddikesyre (TFA) dannes fra udvalgte pesticider, som enten tidligere er blevet anvendt eller fortsat anvendes i Danmark. Dette reststof betragtes som PFAS, hvis skadelige virkninger har været meget i medierne de senere år. Forskningsprojektet leverer ny viden om det grundlag, som godkendelsen af de pågældende pesticider aktuelt er vurderet på, og om den potentielle dannelse af TFA fra nogle pesticider.

Miljøstyrelsen er i proces med at finde ud af, hvordan den nye viden skal håndteres, og hvorvidt der er behov for at begrænse eller tilbagekalde eksisterende godkendelser.

P.t. er der især fokus på syv aktivstoffer, hvoraf de fem følgende aktivstoffer benyttes i jordbruget:

• Fluazinam

• Tau-fluvalinat

• Diflufenican

• Fluopyram

• Mefentrifluconazol

Dansk Gartneri vurderer, at det kan få stor indflydelse for vores producenter, hvis konsekvensen er, at de undersøgte midler bliver forbudt. Vi følger derfor udviklingen nøje og er løbende i dialog med CropLife Danmark, HortiAdvice, Seges samt Landbrug & Fødevarer. Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Økologisk jordbrugsproduktion 2025

I et høringssvar til opdateringen af Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion 2025 har Dansk Gartneri gjort opmærksom på problemstillingen vedrørende den mængde kvælstof, som økologiske væksthusgartnerier, der påbegyndte en produktion efter den 28. juni 2017, kan tilføre en afgrøde/kultur.

Det er ikke muligt at leve op til harmonikravene i væksthuse på grund af reglerne for organisk gødning, som er den eneste gødningsmulighed for økologiske avlere.

Det betyder, at økologiske væksthusproducenter, der dyrker i jorden, højst må tilføre 170 kg total kvælstof og 30 kg fosfor, hvor normen for eksempelvis tomat ellers er 2.350 kg udnyttet kvælstof og 500 kg fosfor.

Dansk Gartneri har i sit høringssvar gjort opmærksom på, at der fremadrettet ikke vil kunne produceres for eksempel tomater under de givne vilkår – dette til trods for at der er et ønske om en betragtelig udvidelse af den økologiske produktion de kommende år.

I sit høringssvar har Dansk Gartneri derfor gjort opmærksom på, at der skal findes en løsning på denne problemstilling, hvis produktionen af økologiske væksthusgrøntsager skal øges, og hvis den eksisterende økologiske væksthusproduktion i det hele taget skal fastholdes.

Vi vil derfor afsøge muligheder for at få ændret lovgivningen.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen Gartneriet Gedeholm Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

DANSK GARTNERI

Grøn Trepart og ny skov

På årets Plantekongres var der fokus på Grøn Trepart og særligt det nødvendige samarbejde mellem de mange aktører, der skal træffe afgørelserne om arealomlægning og ekstensivering af dele af landbrugsjorden til vådområder, skov, græs og minivådområder. Blandt de mange deadlines for Grøn Trepart, hvor målet er at skabe et grundlag for den videre proces, kan nævnes:

Der etableres 23 lokale treparter (tidligere vandoplandsstyregrupper), som samlet skal dække hele landet. De lokale treparter skal udarbejde lokale arealomlægningsplaner på baggrund af det nationalt udmeldte indsatsbehov. De lokale omlægningsplaner skal udarbejdes i 2025 med en klar deadline sidst på året og skal være en fuldt dækkende plan for indfrielse af indsatsbehovet.

I slutningen af 2025 skal medlemmerne af de 23 lokale grønne treparter være udpeget af henholdsvis kommunerne, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen. Kommunerne skal samtidig have udpeget, hvilken kommune der er tovholder på hver af de 23 lokale treparter.

I første halvdel af 2025 skal regeringen præsentere et oplæg for aftalepartierne, som skal danne grundlag for de samlede indsatser i Danmarks Grønne Arealfond, herunder udmøntning af en model for privat skovrejsning. Det er derfor essentielt, at både Dansk Gartneri og Dansk Gartneris medlemmer opretholder en tæt dialog med de øvrige interessenter inden for blandt andet skovrejsning, så man får skabt et grundlag, som sikrer, at de rigtige frø kommer i jorden. I Dansk Gartneri følger vi processen og vil arbejde for, at planlægningen kommer hurtigt i gang, og at planteskolerne tænkes ind.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgarttneri.dk

Pesticidkontrol af fødevarer i 2023

Fødevarestyrelsen har offentliggjort resultaterne af pesticidkontrollen af fødevarer i 2023. Der er kontrolleret ca. 2.500 prøver, som er blevet analyseret for indholdet af pesticidrester. Prøverne var fordelt på 257 forskellige typer fødevarer.

I 2023 blev der udtaget i alt 599 prøver i konventionelt dyrket frugt og 643 prøver i konventionelt dyrkede grøntsager (friske og dybfrosne). Dertil er der kontrolleret 134 prøver af økologisk frugt og grønt.

I testen af pesticider i frugt og grønt har danske produkter klaret sig bedst.

98 procent af alle prøverne viste intet indhold af pesticidrester eller indhold under de tilladte niveauer, mens pesticidindholdet i 1,2 procent af prøverne kan udgøre en sundhedsrisiko ved indtag over tid.

På baggrund af resultaterne af pesticidkontrollen i 2023 konkluderer Fødevarestyrelsen og DTU Fødevareinstituttet, at restindholdet af pesticider i fødevarer på det danske marked generelt overholder de gældende regler. Rapporten kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Kontrol af landbrugets pesticidforbrug

Pesticidanvendelse er underlagt en række betingelser, som jordbrugeren er ansvarlig for bliver opfyldt. Det er derfor vigtigt, at midlets etiket og brugsanvisning læses og følges. Konsekvenserne ved ikke at følge instruktionerne er for eksempel udvaskning samt effekter på sprøjteførerens sundhed og den omkringliggende natur.

Ca. halvdelen af de 650 virksomheder, som Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø kontrollerer, udvælges til kontrol af Miljøstyrelsen ud fra en række risikobaserede kriterier. Den anden halvdel udtages af Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø ved kontrol af konditionalitet. Ved den risikobaserede udtagning af virksomheder til kontrol er omfanget af overtrædelser større (44,2 procent af jordbrugsvirksomhederne i 2023) end omfanget af overtrædelser blandt de virksomheder, der udtages til konditionalitetskontrol (34,3 procent af jordbrugsvirksomhederne i 2023).

Lige nu er der organisationer, som arbejder for, at der skal udføres flere kontroller i jordbruget. Dansk Gartneri vil i 2025 gå i dialog med blandt andet Landbrug & Fødevarer, Seges samt CropLife Danmark om tiltag, der kan mindske antallet af overtrædelser og dermed forsøge at undgå, at der indføres flere kontroller.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Udskydelse af EUDR og ophævelse af EUTR

Den 3. december 2024 blev der opnået politisk enighed om EU-Kommissionens forslag om at udskyde anvendelsesdatoen for forordningen mod global skovrydning og skovforringelse med 12 måneder. Derudover indebærer forslaget, at ophævelsen af tømmerforordningen (EUTR) udskydes med 12 måneder. Dermed vil forpligtelserne om EUTR-relevante træprodukter gælde frem til erstatningen med en ny ordning. Skovrydningsforordningen (EUDR) har til formål at minimere EU’s bidrag til skovrydning og skovforringelse i bestræbelsen på at beskytte de globale skovarealers afgørende rolle for klodens klima og biodiversitet. I praksis betyder det, at der er enighed om, at anvendelsen af EUDR først træder i kraft den 30. december 2025 for store og mellemstore virksomheder og den 30. juni 2026 for små og mikrovirksomheder.

Som berørt virksomhed har man dermed et år ekstra til at forberede god EUDR-compliance, altså at produkter ikke bidrager til afskovning. Denne forordning fokuserer på syv centrale råvarer: palmeolie, soja, træ, kakao, kaffe, gummi og oksekød. For gartneribranchen er fokus på træ.

Gitte Hallengreen Jørgensen, gihj@danskgartneri.dk

Nye i nødder

De første hasselnøddebuske, som Lars og Louise Henriksen i Faaborg plantede i 2020, er godt i gang. Buskene er endnu ikke beskåret, men plantagen, der fra 2025 er økologisk, kommer til at bestå af buske hver med ca. fem hovedgrene.

Lars og Louise Henriksen ved Faaborg er nye i nøddeproduktion og har plantet 10 ha med hasselnøddebuske. De er i fuld gang med at gøre egne erfaringer om pasning samt overvejelser om høst og afsætning.

Helle Mathiasen, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dk

Det danske areal med nøddeproduktion er stigende, blandt andet er hasselnødder gået fra 34 til 97 ha de seneste fire år. Lars og Louise Henriksen ved Faaborg er nogle af de avlere, der er startet op med hasselnødder. Parret stod for få år siden til at skulle tage en beslutning om, hvad der skulle ske med et areal, de tidligere havde forpagtet ud. Det blev til opstart af hasselnøddeproduktion, og plantningen skete i årene 2020-2022.

I dag står en plantage på 10 ha med 48 rækker og i alt 7.900 storfrugtede hasselbuske fordelt på ni sorter, blandt andre ’Zellernød’, Webbs Cob’, ’Halleske Kæmpe’ og ’Nottingham’. Plantagen er under omlægning til økologi, og høst fra 2025 vil være økologiske hasselnødder.

Hasselnødder i etaper

Det gav sig selv, at tilplantningen kom til at ske løbende i perioden over tre år. Det var

nemlig ikke muligt at få buske til hele arealet på en gang. Det har givet mulighed for at få erfaring og for tilpasning undervejs. Det betød, at der blev lagt kompost (have-/ parkaffald) ved de senere plantede buske for at holde ukrudtet nede. Ellers består ukrudtsbekæmpelsen nu af håndlugning og klipning mellem og på tværs af rækkerne. Der er ikke etableret vanding i plantagen, så buskene skal klare sig med den nedbør, der kommer. Der er også buske, der er gået til, hvilket de tillægger vandmangel hovedsageligt. Hasselbuske på egen rod laver en del rodskud, som Lars og Louise Henriksen har udnyttet til produktion af nye buske, der på sigt skal erstatte døde buske.

Hegn til læ og bestøvning

Hasselnødder trives bedst på lune/solrige og vindbeskyttede steder og har brug for gode læforhold. Betydningen af læ kan ses i plantagen i Faaborg. De første buske er

plantet ved eksisterende større læhegn og har haft god tilvækst. Læ får særlig betydning i forhold til blomstring, bestøvning og sætning, og kraftig vindpåvirkning eller vindslid på blomsterne er en af de faktorer udover frost, der kan skade blomsterne og forringe udbyttet.

Der er etableret læhegn af vildhassel mod vest i plantagen, som udover læ også skal fungere som bestøverbælte. Der er yderligere etableret et bestøverbælte af vild hassel midt i plantagen for at sikre gode bestøvningsforhold. Hassel er fremmedbefrugter og bestøvning sker med vinden. Der skal derfor som minimum plantes to til tre sorter med sammenfaldende blomstring til bestøvning med ikke for lang afstand mellem sorter.

Skridt for skridt

Lars og Louise Henriksen har høstet lidt og smagt på nogle af sorterne, men der er

stadig tid, så de kan finde deres egen løsning for høst. Hasselbuske skal have lov at vokse, bæring sker fra tredje-fjerde år, og fuld bæring kan forventes fra år seks.

Det sydfynske par tager et skridt ad gangen i forhold til investeringer og har planer om at investere i en høstmaskine men er endnu ikke afklaret, om det skal være en løsning med en mekanisk opsamler eller en ’støvsuger’.

Hasselnødder dyrkes ikke i udbredt eller i stor skala i Danmark, og derfor må inspiration og erfaring med høst og forarbejdning hentes i udlandet. Friske hasselnødder i has er en niche og kræver ikke forarbejdning men manuel høst og direkte afsætning. Tørrede nødder kræver tørring og eventuelt afskalning og udstyr til det. Det er nogle af de overvejelser, Lars og Louise Henriksen også er startet på. n

HAR DU BEHOV FOR KØL

Lars og Louise Henriksen opformerer egne buske fra rodskud. Stiklinger fra rodskud sættes i potter og klippes tilbage efter et år, når de har slået rødder. Parret har nu en god samling af toårs buske.

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Tænk BÆREDYGTIGT og vælg den originale vandingspose med lang HOLDBARHED.

Stol på den grønne alligator!

Hasselnødder med danske rødder

Lasse Lose, Pometet og Helle Mathiasen, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dk

Helle Mathiasen

Hasselnøddeproduktion er som sådan ikke nyt i Danmark, og på Pometet i Taastrup indeholder samlingen da også både buske og træer af hassel og valnødder samt spisekastanjer af ældre dato. Men der er opstået fornyet interesse for nøddeproduktion, som umiddelbart har to spor: Skovlandbrug og produktion af planteprotein. I forhold til nødder som proteinkilde er der behov for at skabe viden om sorters egenskaber og egnethed til dansk produktion.

Demoareal på Pometet

Projektet ’Nødder med danske rødder’ er et nyt projekt, der kører i 2024-2025, og som har fokus på dyrkning af hassel-

nødder. Som en del af projektet afholdes der temadage, og den anden af slagsen i 2024 fandt sted den 29. oktober på Pometet, hvor der er planlagt og plantet et areal med hasselnødder. På temadagen var der rundvisning på Pometet, og det var muligt at se demoarealet og de nyplantede buske og træer samt få en snak om etablering af hasselnødder.

Smag og afsætning af nødder På temadagen var der også smagsprøver på nødder og oplæg om smag ved kemiker og supersmager Lisbeth Ankersen fra InnovaConsult. Oplægget om de fem grundsmage og beskrivelse af, hvad smag er, blev underbygget af smagsprøver af spisekastanje, én sort af hasselnødder og tre sorter af valnødder, hvor deltagerne fik mulighed for at bedømme smag i forhold til f.eks. bitterhed.

Der er en stigende interesse for nøddedyrkning. En temadag på Pometet i oktober trak fuldt hus og bød på oplæg om smag og afsætning samt fremvisning af et nyt demoareal med hasselnødder.

På temadagen om nøddeproduktion i oktober viste pometmester Lasse Lose rundt i Pometet i Taastrup og lagde også vejen forbi plantagens gamle valnøddetræer plantet i 1956.

Sorter på Pometet

På Pometets demonstrationsareal er følgende sorter af hasselnød plantet:

• ’Corabel’

• ’Emoa 1’

• ’Webb’s Prize Cob’

• ’Gustavs Zeller’

• ’Sacajawea’

• ’Jefferson’

• ’McDonald’

• ’Tonda Pacifica’

• ’Felix’

• ’Yamhill’

• ’Dorris’

• ’Theta’

• ’Eta’

• ’York’

• ’Pautet’

• ’Webster’

• ’PollyO’

• ’Rosenbæk’

Der er planlagt mekanisk ukrudtsbekæmpelse og maskinhøst af nødderne i Pometet. Derfor var maskiner og udstyr kørt frem til visning på temadagen. Høsten vil ske ved rystning af stammen (foto i midten), og opsamling sker i et udspændt net (foto t.h).

Smagsprøver på bagte spisekastanjer af sorten ’Marigoule’

tre sorter af

og ’Kloster’ (midt) samt hasselnødder af sorten ’Webb’s Prize Cob’ fra en dansk hasselnøddeavler (t.h.).

Afsætning kræver involvering Arealet med nødder i Danmark er firedoblet siden 2020, og i 2023 var det samlede areal med nødder 467 ha. Med en fortsat stigning i arealet og en forventning om større lokalproduktion af nødder er et aktuelt spørgsmål, hvad afsætningsmulighederne er. Hvordan ser og kan afsætningen se ud i Danmark, og hvad er det, de lokalt producerede nødder kan bidrage med? På temadagen kom gastronomisk udvikler Christophe Miolane fra Meyers i sit oplæg med et eksempel, hvor han brugte danskproducerede bælgfrugter som et billede på at gå fra indkøb og brug af udenlandske til danske bælgfrugter. At komme i mål med en sådan omlægning kræver involvering af mange aktører i værdikæden, og eksemplet var tænkt som inspiration til en målsætning om at øge interessen for og afsætning af danskproducerede nødder. n

Om projektet og demoarealet

• Projektet ’Nødder med danske rødder’ handler om at fremme dansk nøddeproduktion gennem indsamling, opbygning og deling af viden om dyrkning, afsætning, økonomi samt miljø- og klimaeffekter.

• Som en del af projektet er et demonstrationsareal med hasselnødder etableret på Pometet. Arealet blev plantet i slutningen af oktober 2024, og 18 sorter af hasselnødder er plantet som opstammede træer enten på egen rod eller podede på tyrkisk hassel med mulighed for maskinhøst.

• Fire sorter går igen i plantningen og er udvalgt på baggrund af tidligere danske erfaringer samt udenlandske erfaringer for kvalitet og udbytte.

• ’Corabel’ og ’Emoa 1’ sammenlignes som opstammede træer på egen rod og som podede træer. ’Webb’s Prize Cob’ demonstreres som opstammede træer på egen rod og ’Gustavs Zeller’ demonstreres som podede træer.

• Plante- og rækkeafstand er 2,5 x 4 m og et samlet antal på 800 træer pr. ha.

• Plantningen er anlagt som opstammede træer for at skabe åbne træer med lys til blomsterknopdannelse og dermed optimering af udbytte.

• På sigt vil arealet kunne bidrage med viden om sorternes egenskaber i forhold til intensiv produktion, og der kan laves opgørelser for blomstring, udbytte, kvalitet samt dannelse af rodskud for de sorter, der demonstreres som opstammede træer på egen rod.

• Projektet er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer. Projektpartnerne er Seges Innovation, Innovationscentret for Økologisk Landbrug, HortiAdvice, Meyers og Institut for plante- og miljøvidenskab, KU.

• Projektet fortsætter i 2025, hvor der vil blive afholdt yderligere to temadage.

Pometets nyplantede hasselnøddebuske fra oktober 2024 skal anvendes til demonstration af udvalgte sorter i intensiv produktion med opstammede buske på egen rod og podede træer samt til visning af 14 forskellige sorter. På arealet er der etableret drypvanding, som er særlig vigtigt i etableringsfasen.

(t.v.),

valnødder fra Pometet, ’Odin’, ’Grøndal’

Stor forskel på valnøddesorter

Valnødder er en af de nøddearter, der er størst interesse for at dyrke i Danmark. Der findes et udvalg af sorter, som kan dyrkes i det danske klima. Her beskrives 15 af dem ud fra smag og udseende.

Laura Attrup Bille, ICOEL, laab@icoel.dk

Lisbeth Ankersen

Valnødder er kendt for deres mange gode egenskaber: En stor mængde sunde fedtsyrer og proteiner, stor mængde af antioxidanter samt umamismag, som gør dem yderst anvendelige i plantebaserede måltider.

Salg og afsætning

Afsætning af valnødder er en usikker faktor på nuværende tidspunkt, fordi der endnu ikke er mange, som producerer danske valnødder. For at kunne skabe et marked for danske valnødder, er der brug for en større forståelse for, hvad danske valnødder kan bruges til i køkkenet.

Det kræver også en mere specifik viden om de forskellige sorters egenskaber i forhold til brug i forskellige fødevareprodukter. Den viden vil gøre det nemmere at vælge, hvilken sort man vil dyrke og til hvilke aftagere. Hvis aftagere og forbrugere får større viden om valnødders egenskaber, kan de også bedre udtrykke ønsker over for producenterne.

Smag og udseende

Innovationscenter for Økologisk Landbrug har i samarbejde med Lisbeth Ankersen, Innova Consult, udarbejdet en beskrivelse af 15 forskellige sorter af valnødder, som alle er en del af en ældre samling på Pometet i Taastrup, og som kan dyrkes i Danmark. Beskrivelserne fokuserer på smag og udseende og er derfor udelukkende fokuseret

på at skabe et overblik over, hvad sorterne kan bruges til rent fødevaremæssigt. Det er selvfølgelig vigtigt, at man også sammenligner sorternes forskelligheder i forhold til dyrkning, når man skal vælge sorter til en produktion.

Smagen af det færdige fødevareprodukt afhænger også meget af, hvordan man behandler sine nødder, efter de er høstet. Det er vigtigt at tage stilling til rengøring, tørring og opbevaring af nødderne, fordi det kan have en stor effekt på nøddernes smag og kvalitet.

Smagskategorier

I Tabel 1 ses de 15 sorter, som vi har sammenlignet og inddelt i fire forskellige smagskategorier.

Kategorierne giver et groft billede af, hvad de forskellige grupper smager af. På den

Pometets samling af valnødder

måde kan oversigten bruges til at vurdere, hvilke sorter man skal vælge. Hvis man f.eks. gerne vil producere valnødder, der kan sælges, som de er, og spises rå f.eks. som en sund snack, kan det være relevant at overveje sorterne i kategori 3. Disse sorter smager nemlig alle sødt og frugtigt og er ’nemme’ at spise, som de er.  De søde nødder vil også være relevante, hvis man vil sælge nødder til f.eks. brug i bagning. Hvis man derimod ønsker at sælge nødder til en restaurant, som skal bruge nødderne i salte retter, kan det være mere relevant at vælge at dyrke sorter fra kategori 1, som smager mere kraftigt og af umami.

I tabel 1 er der også listet mere specifikke smage for hver sort samt sorternes udseende og andre relevante kendetegn. På to af sorterne – ’Meteor’ og ’Odin’ – er der

På Pometet, der hører under Københavns Universitet, Institut for Planter og Miljøvidenskab, findes en sortssamling af valnødder og hasselnødder. Samlingen af valnødder udgør 49 sorter, inklusive nogle nyere sorter fra Oregon, USA. Nogle af de nye sorter hedder ’Dorris’, ’Eta’, ’Felix’, ’Jefferson’, ’McDonald’, ’Sacajawea’, ’Theta’, ’Tonda’ ’Pacifica’, ’Yamhill’ og ’York’. Samlingen bliver opdateret med moderne sorter i løbet af de næste par år. Det gælder også Pometets samling af spisekastanjer, hvor der i øjeblikket er syv forskellige sorter, oplyser pometmester Lasse Lose.

Valnøddesorterne, der indgår i den sensoriske afprøvning, som er beskrevet i artiklen, er fra den ældre del af samlingen fra 1956 på Pometet. Når netop disse sorter blev udvalgt til sensorisk test, skyldes det, at det var disse sorter, der gav det bedste udbytte i 2024.

noteret, at hinderne om kernerne sidder løst. På hasselnødder er det hinderne, som giver den bitre smag, og når de fjernes, får hasselnødden en anden smagsprofil. Det samme er måske gældende ved valnødder, og det vil være spændende at se på valnødders anvendelsesmuligheder, hvis det er muligt at fjerne hinden på de to sorter, hvor den alligevel sidder løst. Vi håber, at oversigten kan være med til at skabe et stærkere fundament for at tage et velinformeret valg om sorter til dyrkning. n

De 15 sorter af valnødder med deres tilhørende numre. Sortsnavnene findes i tabel 1.

Valnøddesort Smag

Kategori 1: Træagtig og skarp smag

’Meteor’ (nr. 1) Bitter, svovl, ristet brød og umami

’Franquette’ (nr. 3) Sød, syrlig, bitter, svovl, ristet brød og mandel

’Broadview’ (nr. 10) Ristet nød, pekannød, jord, umami, ædeltræ

Udseende

Store nødder. Lyse kerner. Hinder på kerner sidder løst

Medium-små nødder. Lyse kerner

Medium-store nødder. Lyse kerner

’Mayette’ (nr. 15) Bitter, syrlig, umami, kokumi, ædeltræ og pekannød Små nødder. Lyse kerner

Kategori 2: Skarp og sød smag

’Juglans Regia’ 4912 (nr. 4) Bitter, pekannød og mandel

’Pickiing’ (nr. 7) Olie, pekannød, syrlig, umami

’Odin’ (nr. 11) Bitter, mandel, umami, kokumi, ædeltræ

’Solbjerg’ (nr. 13) Bitter, umami, kokumi, mandel og hasselnød

Kategori 3: Sød og frugtig smag

’Årslev 26’ (nr. 5) Bitter, karamel, træ, pekannød og hasselnød

’Grøndal’ (nr. 6) Umami, kokumi, træ, banan

’Melanaise’ (nr. 8) Syrlig, skarp, ristet nød, mandel og umami

’Juglans Regia’ 120 (nr. 9) Skarp, bitter, mandel, abrikos og banan

’Parisienne’ (nr .12) Mandel, vanilje, butterscotch, pekannød

Kategori 4: Frugtig og træagtig smag

’Kloster’ (nr. 2) Syrlighed, skarphed, mandel og vanilje

Tabel 1. Smagsprofiler for 15 sorter af valnødder udarbejdet af

Relativt små nødder. Lyse kerner

Små nødder. Medium-mørke kerner

Store nødder. Mørke kerner. Hinder på kerner sidder lidt løst

Relativt små nødder. Lyse kerner

Medium store, rødbrune nødder. Mørke, fløjlsagtige kerner

Relativt små nødder. Lyse kerner

Relativt små og glatte nødder. Medium-mørke kerner

Store nødder. Medium-lyse kerner

Små nødder. Medium-mørke kerner

Medium-store nødder. Medium-lyse kerner

Lisbeth Ankersen, Innova Consult.

Ny risiko for træk i landbrugsstøtten

Modtagere af landbrugsstøtte kan fra 1. januar 2025 blive trukket i landbrugsstøtte, hvis de ikke overholder en række arbejdsgiverforpligtelser om arbejdsmiljø og ansættelsesbeviser.

Pernille Kristensen, GLS-A, pkri@gls-a.dk

Annemarie Bisgaard og Colourbox

Mange tror fejlagtigt, at der er indført nye arbejdsgiverforpligtelser pr. 1. januar 2025, men det er i virkeligheden ”blot” endnu en sanktion for de allerede gældende regler indenfor arbejdsmiljø og ansættelsesbeviser.

Arbejdsmiljø

På arbejdsmiljøområdet kan arbejdsgivere – udover sanktioner fra Arbejdstilsynet – f.eks. blive trukket i landbrugsstøtte, hvis de ikke har tilrettelagt arbejdet ”sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt”. Udover at arbejdsgiver skal sikre rette oplæring, instruktion og kontrol med arbejdet, vil det også kunne sanktioneres, hvis arbejdstiden er tilrettelagt, så medarbejderne ikke får den nødvendige hvile. Mange i det grønne erhverv har svært ved at

overholde den såkaldte 48-timers regel, som indebærer, at medarbejdere ikke må arbejde mere end 48 timer ugentligt i gennemsnit regnet over en vilkårlig fire måneders periode. Denne udfordres især i sommermånederne, hvor sæsonen kører derudaf. En overtrædelse af 48-timers reglen koster 25.000-50.000 kr. pr. medarbejder. For arbejdsgivere, der er omfattet af overenskomsterne mellem GLS-A og 3F, gælder imidlertid, at de 48 timer skal udregnes som et gennemsnit over 12 måneder. Det giver arbejdsgiverne den helt afgørende fleksibilitet til at kunne håndtere de store udsving i sæsonen.

Ansættelsesbeviser

I sommeren 2023 blev reglerne for ansættelsesbeviser skærpet, hvilket betyder, at

mange virksomheder enten har brugt dyre konsulenttimer på nye ansættelsesbeviser eller har forældede ansættelsesbeviser. Arbejdsgiver har ifølge lovgivningen en pligt til at udlevere ansættelsesbevis inden syv dage for alle lønmodtagere, der har mere end tre timers gennemsnitlig arbejdstid pr. uge. Ansættelsesbeviset skal indeholde alle væsentlige oplysninger, og hvis ikke de lever op til dette, kan arbejdsgivere blive dømt til at betale en godtgørelse på op til 20 ugers løn pr. medarbejder i særligt grove tilfælde.

Fra og med 1. januar 2025 kan der imidlertid også ske træk i landbrugsstøtten, hvis ikke der er udleveret skriftligt ansættelsesbevis, og hvis ét af nedenstående punkter ikke er tilstrækkeligt beskrevet:

• Grænser for prøvetidens længde.

• Forudsigelighed med hensyn til arbejdstid og opgaver.

• Obligatorisk uddannelse.

Loven kan fraviges til ugunst for lønmodtageren, hvis det er fastsat i den kollektive overenskomst, som er indgået af de mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark. Det betyder, at på det grønne område er det således kun GLS-A – på arbejdsgiversiden – der kan aftale mere lempelige regler.

For arbejdsgivere på GLS-As overenskomster gælder der en såkaldt ”nach-frist”, hvilket betyder, at en arbejdsgiver indenfor 15 dage kan rette op på eventuelle mangler. Arbejdsgivere på GLS-As overenskomster undgår derfor ikke kun godtgørelseskrav for mangelfuldt ansættelsesbevis, men kan også undgå træk i landbrugsstøtten.

I gartneriers højsæson er der ofte så travlt, at det kan være svært at overholde 48-times reglen, som står i Arbejdstidsdirektivet. Det er arbejdsgiverens ansvar, at reglen overholdes. Det gælder, uanset om medarbejderen selv ønsker at arbejde meget eller selv planlægger sin arbejdstid. Holdes reglen ikke, kan det give træk i landbrugsstøtten.

Alle lønmodtagere med mere end tre timers gennemsnitlig arbejdstid pr. uge, skal have udleveret et ansættelsesbevis inden syv dage, ellers kan der fra 2025 ske træk i landbrugsstøtten.

Forskellige overenskomster

Det er afgørende at have den rette rådgiver med det nødvendige branchekendskab til de mange særregler.

Lovgivningen giver dog mulighed for, at de såkaldte ”mest repræsentative parter” kan aftale mere lempelige regler i overenskomsterne. Det betyder, at arbejdsgivere omfattet af GLS-As overenskomster har nemmere ved at overholde arbejdsgiverforpligtelserne og slippe for træk i landbrugsstøtten.

Tilknyttede virksomheder

For at en arbejdsgiver kan blive trukket i landbrugsstøtte, skal overtrædelsen være ”relateret til tilskudsmodtagerens landbrugsaktivitet, bedrift eller områder”. Graver man imidlertid dybere i vejledningsmaterialet, ser man, at arbejdsgivere også kan blive trukket i støtte, hvis overtrædelsen vedrører andre medarbejdere end dem, der arbejder med ”landbrugsaktivitet, bedrift eller områder”. Det er eksempelvis administrative medarbejdere såsom en bogholder, der laver løn til de øvrige medarbejdere, eller en butiksansat i en tilhørende gårdbutik. Derudover indføres der en ny forståelse af begrebet ”bedrift”, som betyder, at virksomheder anses som værende én (og samme) bedrift, hvis samme fysiske eller juridiske person har bestemmende indflydelse over to eller flere virksomheder. Det hjælper således ikke at skille virksomhedens aktiviteter op i flere cvr-numre for slippe uden om reglerne for en del af ens aktiviteter.

Sanktioner

Udover de allerede gældende sanktioner – godtgørelse, bøder, påbud, efterbetaling af lønkrav – indføres der med de nye regler

om social konditionalitet således også risiko for træk i landbrugsstøtten. Det er Styrelsen for Grøn Arealforvaltning og Vandmiljø (SGAV), der som betalingsorgan for EU-landbrugsstøtte i Danmark, er ansvarlig for at gennemføre træk i støtten, hvis der er sket en overtrædelse.

Figur 1 viser, i hvilket omfang en given overtrædelse kan give træk i landbrugsstøtte. Hvis en arbejdsgiver forsætligt (bevidst) ikke har fået styr på sine ansættelsesbeviser, og det har betydet et efterbetalingskrav på løn, så karakteriseres det ifølge vejledning fra SGAV som en betydelig overtrædelse, der vil give et træk på 20 procent i landbrugsstøtten.

Rådgiver med branchekendskab

Det er essentielt, at man som arbejdsgiver i den grønne branche har en juridisk rådgiver med det nødvendige branchekendskab, som kender alle de mange særregler for det grønne område. Dernæst bør man som arbejdsgiver gøre op med sig selv, om man har et behov for at blive omfattet af de mere lempelige regler, der gælder for arbejdsgivere omfattet af GLS-As overenskomster, eller om man kan leve med de mere strenge krav. n

Risiko for træk i støtten

Modtagere af tilskud efter en eller flere af nedenstående ordninger (foreløbig liste) kan blive trukket i tilskud/støtte:

Grundbetaling og koblet indkomststøtte

• Grundbetaling

• Slagtepræmie

• Ko-præmie

• Stivelseskartofler

Bio-ordninger

• Økologisk arealstøtte

• Miljø- og klimavenligt græs

• Ekstensivering med slæt

• Planter

• Biodiversitet og bæredygtighed

Landdistriktsordninger

• Biodiversitetsskov (N2000)

• Pleje af græs- og naturarealer (N2000)

• Engangskompensation

- Målrettet regulering

- Ø-støtte

Kilde: Udkast til vejledning om social konditionalitet fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (tidl. Landbrugsstyrelsen).

Overtrædelse af samme krav, der gentager sig eller varer ved inden for tre

Figur 1. Oversigt over hvor mange procent, der trækkes i landbrugsstøtten ved givne overtrædelser.

2D-system i æbler

Et nyt, intensivt, todimensionelt system i æbler er under afprøvning og udvikling i et fireårigt projekt i Danmark. Et af formålene med systemet er at optimere produktionen.

Annemarie Bisgaard og Maya Bojesen, HortiAdvice, myb@hortiadvice.dk

Lasse

Lose

Et igangværende GUDP-projekt i æbler skal undersøge et nyt dyrkningskoncept, der kan give et tidligt og højt udbytte på arealet. Det dyrkningssystem, som frugtavlerne anvender i dag, er et tredimensionelt system, hvor frugttræerne står på forholdsvis lille afstand i rækken. Træerne har en gennemgående midtstamme med grene, der vokser ud på begge sider af rækken. Dette er træernes naturlige vækstform.

Det nye system, der skal udvikles og demonstreres, er et todimensionelt system. I 2D-systemet har træerne to toppe, og grenene holdes primært inde i selve rækken og på langs af rækken. Dette kræver formning af træerne, og systemet gør en tættere plantning mulig. Fra HortiAdvice har konsulent Rasmus Madsen deltaget.

Plantemateriale

2D-systemet er kendt fra den hollandske forsøgsstation i Randwijk. I 2018 blev der plantet Bibaum-træer af sorten ’Elstar’ med en planteafstand på 3 x 1,20 meter. Bibaum-træer er italiensk patenterede. De har to lige store hovedstammer dannet ved to okulationer i samme højde på én rod.

Æbletræerne i det danske projekt er plantet på Pometet i Taastrup i april-maj 2024 i flere rækker. 96 træer i alt på grundstammerne G11 og M9.

Træerne blev etableret som toårs træer, der ved plantning blev klippet tilbage ca. 80 cm over jorden, og herefter blev der udvalgt to hovedgrene, som ifølge pometmester Lasse Lose er vokset godt til i 2024.

Høje udbytter tidligt

Fordelene ved Bibaum og 2D-systemet er, at pladsen udnyttes godt, så man tidligt får et højt udbytte. Hertil kommer en nem beskæring, mindre vekselbæring, bedre frugtkvalitet, nem udtynding samt forberedelse af plantagen til en fremtid med mere automatisering. I forsøget på Randwijk nåede træerne fuld højde allerede i tredje sæson. Første års udbytte var 42 tons pr. ha i 2019 – året efter plantning – og derefter steg udbytterne og nåede i 2022, 2023 og 2024 hvert år godt 80 tons pr. ha. De høje udbytter og den gode kvalitet skyldes primært, at der kommer meget lys ind i træerne. 2D-systemet minder om en smal hæk, og planteafstanden kan være ned til 2,7 x 1,20

I projektet er de to hovedgrene dannet ved beskæring ca. 80 cm over jorden efter plantning. Den egentlige formning af træerne sker i løbet af denne vinter.

meter, så der er 5.000-6.000 toppe pr. ha. Når der kommer mere lys i træerne, tørrer blade, blomster og frugter hurtigt, og dermed bliver der et mindre tryk af svampesygdomme. Samtidig kan effekten af plantebeskyttelsesmidler optimeres.

Afløvning

Foruden demonstration af det nye dyrkningskoncept vil projektet tillige introducere nye redskaber, der skal styrke frugtkvaliteten. Det todimensionelle system tillader mere lys at komme ind i træerne end det tredimensionelle system. En af arbejdspakkerne i det danske GUDP-projekt handler om at undersøge virkningen af maskinel afløvning før høst, så æblerne eksponeres for endnu mere lys, og farveudviklingen forstærkes. n

• Projektets titel er ’Fremtidens Bæredygtige Produktion af Dansk Frugt’.

• Projektdeltagere er HortiAdvice og Københavns Universitet.

• Projektleder er rådgivningsleder Thomas Skovgaard Lund, HortiAdvice.

Et todimensionelt system af æbletræer plantet i Pometet i foråret 2024 på grundstammerne G11 og M9. Træerne følges i 2025 og 2026.

Social konditionalitet og bedriftsbegreb

Hvis man driver flere virksomheder med en landbrugsaktivitet, hvor ejeren har bestemmende indflydelse på landbrugsdriften, anses disse virksomheder som én bedrift.

Richard de Visser, HortiAdvice, rdv@hortiadvice.dk

Det er vigtigt at overholde konditionalitetsreglerne. En eventuel overtrædelse vil få konsekvenser for landbrugsstøtte i de andre virksomheder, man driver - uanset om den ene af virksomhederne ikke modtager landbrugsstøtte.

Begrebet bestemmende kan baseres på følgende konstruktioner: Hvis man har aktiemajoritet, eller som mindretalsaktionær er udpeget af de andre aktionærer til at styre finansielle og driftsmæssige forhold i landbrugsvirksomheden eller har ret til at

BOGANMELDELSE

udpege et flertal i en bestyrelse med bestemmende indflydelse for landbrugsvirksomheden, så betragtes vedkommende eller den juridiske enhed som bestemmende, og så vil det udvidede bedriftsbegreb træde i kraft. Et eksempel er økologer med både en økologisk og konventionel virksomhed. Også en virksomhed med væksthusproduktion, der driver et frilandsgartneri eller en frugtproduktion i en anden virksomhed, betragtes som én bedrift. En sanktion i det ene selskab videreføres til det andet. Oplysninger om evt. koncernsammenhæng skal indberettes i en nyoprettet erklæring i Fællesskemaet med frist den 23.april.

Biologisk plantebeskyttelse

Biologisk plantebeskyttelse – Naturens egne metoder er en ny håndbog i biologisk bekæmpelse, der bør være at finde i ethvert gartneribibliotek.

Lotte Bjarke

Skandinaviske gartnerier er verdensmestre i biologisk bekæmpelse. Det kan Steen Borregaard som en af pionererne på området tage en stor del af æren for. Siden 1980’erne har han været med til at udbrede anvendelsen af de biologiske metoder, der langt hen ad vejen har fortrængt kemiske plantebeskyttelsesmidler især i væksthusenes beskyttede klima. I 1992 grundlagde han Borregaard Bioplant, der er specialiseret i biologisk bekæmpelse og kendt af enhver væksthusgartner. Også på friland i planteskolekulturer, frilandsgrøntsager og

Nyt begreb: Eksigibel afgørelse I 2025 er der også indført regler om social konditionalitet, der baseres på tre allerede implementerede direktiver. Vi skal lære et nyt begreb: Eksigibel afgørelse, og det er kun eksigible afgørelser, der kan ligge til grund for træk i tilskud under social konditionalitet, og kun modtageren af sådanne afgørelser kan blive sanktioneret.

Er det således en maskinstation, der modtager den eksigible afgørelse, er det denne, der vil blive sanktioneret. Det kan f.eks. være et bødeforlæg fra Arbejdsstyrelsen eller en afgørelse fra diverse retsinstanser, og som omhandler landbrugsaktivitet. Men det kan ikke være på baggrund af f.eks. et påbud fra Arbejdsstyrelsen.

Der er to områder: arbejdsmiljø og arbejdsvilkår. Reglerne for arbejdsmiljø omfatter bl.a. sikkerhed og sundhed under arbejdet samt kontrol og eftersyn af arbejdsudstyr. Reglerne for arbejdsvilkår omfatter bl.a. skriftligt ansættelsesbevis, forudsigelighed med hensyn til arbejdstid og opgaver samt uddannelse. n

frugtplantager vinder biologisk bekæmpelse frem.

Nu har Steen Borregaard skrevet en bog om sin passion biologisk bekæmpelse. Et digert værk propfyldt med viden og erfaring, der kan læses og studeres fra en ende af, men som også vil kunne gøre stor nytte som opslagsværk, når man lige skal finde ud af, hvilke skadedyr, der er på færde, og hvad man skal stille op for at slippe af med dem.

Bogen er opdelt i to hovedafsnit, hvor henholdsvis planteskadelige organismer og nytteorganismer beskrives. I begge afsnit

får man et indblik i insekternes og andre organismers anatomi og biologi serveret på et sølvfad. Hvordan angriber skadedyrene planterne? Hvordan ser skadebilledet ud? Hvordan får nytteorganismerne bedst mulig effekt? Og meget mere både fascinerende og nyttig naturhistorie, der danner grundlag for at udnytte naturens egne metoder i gartnerivirksomheder under glas og på friland såvel som i private haver, hvor der efterhånden er en del produkter, der er tilgængelige for dedikerede haveejere. n

Kommentar til artiklen ’Gartneruddannelse på ny kurs’

Anette Helbo Sørensen, tidligere faglærer på Jordbrugets UddannelsesCenter Århus, anettehelbo@putlook.dk

I Gartner Tidende nr. 12/2024 introduceres læserne til planer for en ny gartneruddannelse, hvor specialer opløses og med særligt fokus på grøn omstilling. Det skal nok blive godt.

Men at sige om grøn omstilling, at ”det ikke er noget, der i øjeblikket bliver undervist i” er en beklagelig udtalelse. Jeg er nyligt stoppet som faglærer og har undervist på gartneruddannelsen i 33 år. Lærergruppen har hele tiden haft øje for at implementere nye vinkler eller emner, der går i ’grøn’ retning, og nuværende Bekendtgørelse nr. 498 om Erhvervsuddannelse til gartner indeholder målpinde, der decideret handler om emnet på tværs af specialer og fag, men begrebet ’grøn omstilling’ er ikke anvendt.

Det er ærgerligt, hvis branchen får indtryk af, at de lærlinge, vi har på skole, slet ikke får indsigt i emner, der handler om grøn omstilling. Derfor vil jeg opridse de emner, jeg bl.a. har undervist i, som går i den retning:

Biologi

Et grundfag på grundforløb 2 og hovedforløb 1, hvor der i Bekendtgørelse nr. 555 om grundfag bl.a. står: ”Faget skal bidrage til en helhedsforståelse for biologiens og økologiens betydning i en erhvervsfaglig, samfundsmæssig og miljømæssig sammenhæng”. Faget bidrager til en forståelse af, hvorfor der er behov for grøn omstilling.

Nyt

Økologi og bæredygtighed Eleverne bliver præsenteret for og får indsigt i følgende emner dog på et overordnet plan:

• Fremstilling af kompost, metoder til at lave frugtbar jord og brug af særlige afgrøder

• Alternative gødninger, biokul, biostimulanter og alternative dyrkningsmedier

• Alternative bekæmpelsesformer og IPM

• Plastanvendelse, plasthåndtering og håndtering af planteaffald

• Miljøsystemer og certificeringer herunder f.eks. MPS, GlobalGAP, CSR og ESG

• Muligheder med maskiner og teknik i økologisk dyrkning og regenerativ dyrkning

• Energiforsyning herunder f.eks. CO2fangst, solceller, varmepumper og LED

• Klimadatabasen

• Biodiversitet i byer, planter til insekter, hjemmehørende planter, permakultur og skovhaver

• ’Vejledning om økologisk produktion’, hvor fokus er på planteproduktion

• Eksempler på eksisterende virksomheder som enten dyrker økologisk, har større fokus på bæredygtighed eller regenerativ dyrkning.

Innovation

Hvor eleverne blandt andet ud fra strukturerede teknikker laver en valgfri opgave

om planteværn

til senere præsentation. Oftest handler idérigdommen om omstilling til mere bæredygtigtig og miljøvenlig produktion, proces eller produkt. Eleverne får desuden kendskab til forskellige tilskudsmuligheder, som understøtter den grønne omstilling.

’Økologisk planteproduktion’

Dette emne udbydes hvert år som valgfrit specialefag, og ca. halvdelen af et hold vælger dette tougers fag.

Sprøjtecertifikat

Når der siges, at ”Unge økologer går helt i baglås, hvis de skal tage sprøjtecertifikat”, kan jeg tilføje, at mange kan have modstand, når de hører, at det er en del af uddannelsen. Indtil de erfarer, hvad det indeholder: Et sprøjtecertifikat handler især om, hvordan man kan værne sig selv og sine omgivelser og vælge de rette sprøjteteknikker, når der skal udbringes bekæmpelsesmidler i dråbeform. Det kan være sæbe- eller olieprodukter, planteudtræk og andre midler, blot ikke de midler vi traditionelt kender som ’kemiske bekæmpelsesmidler’. Så sprøjtecertifikat kan og bør være aktuelt uanset dyrkningsform.

Det er fint at få mere tid og fokus på grøn omstilling i uddannelsen, nuværende er meget godt i gang.

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.) Bemærkninger

Frilandsgartneri, rødbeder Ethosat (396-84) Godkendelse af nyt ukrudtsmiddel i rødbeder

Gartneri, friland, åbne og lukkede væksthuse Lalstop G46 WG (880-9) Udvidet godkendelse og godkendelser til mindre anvendelser

Væksthus Prolectus Godkendelse udløber 15. januar 2025, og forbud for opbevaring og anvendelse er 15. juli 2026

Væksthus Admiral 10 EC Godkendelse er udløbet 1. januar 2025, og forbud for opbevaring og anvendelse er 1. juli 2026

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Din Servicepartner

Vi hjælper med:

• Styring af LED vækstlys fra Hortilux med og uden dæmp og stand-by til el-nettet

• Solcelleanlæg og energioptimering

• Automatiseringsprocessor

• Styringer til maskin- og procesanlæg

• Levering og montering af klimastyring

KREBS’ KLUMME

Trine Krebs, Grøn Chef i Food Organisation of Denmark

Frugt og grønt på recept

Medierne har i de seneste måneder kørt på højtryk med historier om forarbejdede fødevarer og disses negative indvirkning på menneskers sundhed. Der er ikke noget nyt – det her har vi vidst stort set lige siden, forarbejdede fødevarer blev opfundet.

Det, der til gengæld er sket, er, at dygtige mennesker som f.eks. Anette Sams, der er farmaceut og lægemiddelforsker, sætter interessante ord på, hvorfor grøntsager, planter og rigtig mad generelt rent hormonelt virker som nogle af de vægtabsmediciner, der lige nu indtjener store summer til den danske statskasse. Anette Sams er i januar udkommet med bogen: ’Kroppen kan selv’, og i den forbindelse skriver hun således på sin facebookprofil: ”Når vi mennesker spiser ultraforarbejdet mad, foretager vi i flok verdens største bypassoperation. For den ultraforarbejdede mad bypasser de celler i kroppen, som rigtig mad stimulerer til at lave kroppens egne rigtige vægttabshormoner. Lad mig – som altid – slå fast, at jeg ikke er modstander af medicin til dem, der har behov for det. Men det er altså lidt af en molbohistorie, at vi mennesker har skabt en normal, hvor vi bypasser kroppens egne vægttabshormoner og dernæst behøver vægttabsmedicin på sprøjte.”

Alt imens levealderen stiger, så stiger antal leveår med alvorlige sygdomme mere. Vi bruger gigantiske summer på slankemedicin. Jeg tænker, at det er en politisk vindersag at gå i brechen for lokal frugt og grønt på recept. Lokal frugt og grønt er (alt for) billigt, det rykker på biodiversiteten, bæredygtigheden og klog brug af landbrugsjord – og så smager det.

Godt nytår.

Slik- og sukkerærter på menuen igen

Gamle og udyrkede kendinge som slik- og sukkerærter kan have en fremtid for sig, når vi skal spise mere plantebaseret. De er med til at udvide paletten af bælgfrugter og er nemme at bruge i køkkenet.

Annemarie Bisgaard

Arealet med ærter til frisk konsum i Danmark er ifølge tal fra Landbrugsstyrelsen på 890 ha. Langt de fleste af disse er almindelige grønne ærter, som vi kender, hvor man kun spiser de bælgede ærter. Blot en meget lille del af det danske ærteareal til frisk konsum er de såkaldte

sukkerærter og slikærter, som er kendetegnet ved, at man spiser hele bælgen med små eller større ærter indeni.

- Det findes formentlig kun en enkelt dansk avler, der dyrker et mindre areal med slikog sukkerærter til engrossalg. Ellers vil jeg tro, at dyrkningen nærmest ikke eksisterer herhjemme. I Norge er det modsat – her er sukkerærter mere almindelige end almindelige bælgærter, fortæller konsulent Dan H. Christensen, HortiAdvice, der sammen med sin kollega Karina Frandsen har stået for et projekt med titlen ’Bedre bælgfrugter til frisk konsum’.

Niche til gårdbutikker

Bælgfrugter har en bred anvendelsesmulighed, og i dag, hvor det anbefales at spise mere plantebaseret, passer ærter og bælgfrugter godt ind. Slik- og sukkerærter er

Konsulent Dan H. Christensen har sammen med Karina Frandsen, begge HortiAdvice, stået for demonstrationerne af grønne ærter og bønner, herunder slikærter og sukkerærter, i projektet ’Bedre bælgfrugter til frisk konsum’. Her i den halvanden meter høje sukkerærtsort ’Sugar Snap’.

nemme at bruge i køkkenet, fordi de ikke skal bælges, og de er også velegnede som snack på farten eller i andre situationer, hvor det skal være både nemt og sundt.

- De seneste danske forsøg med ærter stammer tilbage fra starten af 00’erne – og dengang var der vist ikke sukker- og slikærter med – så der er bestemt behov for ny viden og inspiration til avlere og afsætning. Det vil være godt at få gang i nye produktioner, så vi kan få øget arealet med bælgfrugter til frisk konsum, siger Dan H. Christensen og understreger, at dyrkning af slik- og sukkerærter er oplagte nichekulturer til gårdbutikker.

Afprøvede sorter i 2024

Sukkerærter

• 'Stardust'

• 'Sugar Snap'

• 'SL 3123'

• 'SL 3188'

• 'Sugar Force'

• 'Snak Hero'

• 'Sugar Flash'

Slikærter

• 'Oregon Sugar Pod'

• 'Caviar'

• 'Snow Max'

Demonstrationsarealet med sukker- og slikærter ved Viborg var etableret med 20 meter enkeltrækker af hver sort, heraf var 5 meter bundet op til trådhegn.

Demonstration af 10 sorter

Som en del af projektet er bl.a. 10 forskellige sorter af slikærter og sukkerærter demonstreret i 2024 i en mark ved Viborg. Sorterne, der er udvalgt af et par frøfirmaer, er fordelt på syv sorter af sukkerærter og tre sorter af slikærter. Ærterne blev etableret den 22. maj med 20 meter række af hver sort, hvoraf fem meter blev bundet op til støttehegn.

- Der er stor forskel på, hvor høje ærtesorterne bliver. Høje ærter er nemmest at plukke, når de er bundet op, men det er et stort arbejde at etablere opbindingssystemet. Til gengæld kan det være en fordel at binde specielt slikærter op, fordi de skal høstes ofte, og opbindingen bevirker, at man kan høste på dem i længere tid, siger Dan H. Christensen og nævner, at planter, der er bundet op, får en mere skånsom behandling under høst.

’Stardust’ er en lille, smal ært, der ikke er spiseegnet på grund af for mange træge fibre.

’Snak Hero’ er den bedste sukkerært i demonstrationen. Bælgene har et bønnelignende udseende. De er nemme at tygge og har en sød smag. Planten vokser svagt.

I Norge er det almindeligt at binde ærter op, men spørgsmålet er, om arbejdsindsatsen kan betale sig i Danmark, så man får omkostningerne dækket.

Bedømmelser

I forbindelse med demonstrationerne af sukker- og slikærter i uge 31 og 32 i 2024 blev sorterne bedømt for udseende, spiseegnethed og smag. Bedste bedømmelse fik sukkerærtsorten ’Snak Hero’, der har et bønnelignende udseende, er nem at tygge og har en sød smag. Sorten vokser svagt og er ikke egnet til opbinding. To andre velsmagende sorter af sukkerært i demonstrationen er ’Stardust’ og ’Sugar Snap’, men selv om bælgene på ’Stardust’ er saftige, er de ikke spiseegnede, da bælgen er meget sej at tygge. ’Sugarsnap’, der er en høj ært, har til gengæld en udmærket spiseegnethed og er også sød. Den bedste af de tre bedømte slikærter var sorten ’Oregon Sugar Pod’, der har en ret stor, flot bælg og med en smag lidt over middel.

- Vil man prøve disse ærtetyper i sit gårdbutikssortiment, vil det være vigtigt at tænke salget igennem. Der bør f.eks. være

’Sugar Snap’ er saftig og med sød smag. Tendens til grove fibre.

’Sugar Flash’ har ensartede pæne, lidt lyse bælge. Spiseegnethed og smag er lidt over middel.

’SL 3123’ har uens, buklede bælge. Planten er svag. Sprød og spiseegnet men kun middelsød.

’Oregon Sugar Pod’ er den bedste af de tre sorter af slikærter i demonstrationen, men den opnår kun lidt over middelkarakter for spiseegnethed og smag.

Hvad er forskellen?

• Sukkerærter har flade bælge og høstes, før ærterne udvikles. Bælgen er uden hinde indvendig, og bliver den høstet i tide, er der heller ingen streng langs bælgens bund.

• Slikærter er en krydsning mellem marvært og sukkerært. Slikærter spises også med bælgen, men i modsætning til sukkerærter, høstes de først, når ærterne er udviklede. Bælgens vægge er uden hinde, men meget tykkere end på sukkerærter.

tydelig forskel på emballage eller lignende, så sukkerærter og traditionelle plukærter ikke forveksles. Det er en noget træet fornemmelse at spise en traditionel plukært som sukkerært, pointerer Dan H. Christensen. n

’SL 3188’ er en semibladløs sort med pæne bælge, der er spiseegnede og med en middelsød smag.

’Caviar’ er en sort med en lille bælg, der er meget træet. Sorten blev i demonstrationen bedømt med meget lav spisekvalitet.

’Sugar Force’ er en svagtvoksende sort med tendens til tykke vægge i bælgen. Spiseegnetheden er over middel, men smagen er ikke prangende.

’Snow Max’ er en slikært med middelkarakter for spiseegnethed og sødme.

Udfordringer i engelsk løgog gulerodsavl

En efterårstur til England med besøg hos løg- og gulerodsavlere og deltagelse i den britiske løg- og gulerodskonference gav indblik i, hvordan udenlandske kolleger tackler udfordringer i dyrkningen.

Asbjørn

En kort, men indholdsrig faglig tur til England bød på to inspirerende avlerbesøg og deltagelse på den engelske løg- og gulerodskonference i Leicester den 27. november 2024. Konferencen samlede omkring 350 deltagere fra hele industrien på byens imponerende rugby-stadion, der også rummer konferencelokaler. Her blev aktuelle emner som bæredygtighed, afgrødebeskyttelse og fremtidens landbrugsteknologi diskuteret.

Dansk inspiration

Danske stemmer spillede en central rolle på konferencen. Jens Kristian Kjeldahl fra Samsø bidrog som løgavler med optimisme omkring løgavlen trods de mange udfordringer, og Pernille Kynde, HortiAdvice, præsenterede det danske, økologiske marked som en inspirationskilde med udgangspunkt i gulerødder.

På teknologiområdet blev Agrointelli’s robot fremhævet som en del af et højteknologisk projekt, hvor autonome robotter som danske Robotti og hollandske Agxeed AgBot arbejder sammen om at reducere kulstofaftrykket ved produktion af pastinak. Det danske islæt var tydeligt i både innovation og vision.

Femte generation med løg

Første stop på avlerturen var en familiedrevet bedrift med løg i Cambridgeshire i Østengland – et tidligere moseområde, der blev drænet for flere hundrede år siden. Området er i dag et fladt og lavtliggende landbrugsland præget af omfattende dræningskanaler, diger og pumpestationer, som sikrer jorden mod oversvømmelse og gør den ideel til dyrkning. EC Brown and Sons drives af femte generation, og den daglige drift står far og søn, Robert og Cameron Brown, for. Bedriften er en del af landbrugskooperativet Bedfordshire Growers.

Ejerne lagde ikke skjul på, at vejret i 2024 var udfordrende med både et vådt forår

Den bedste del af løghøsten fra 2024 hos EC Brown and Sons i Cambridgeshire er lagret på et forholdsvist nyt kasselager med god styring af temperatur og ventilation.

og et plaskvådt efterår, der gav vanskelige høstforhold og problemer med bakterieråd i lageret. Fusarium er en stor udfordring i engelsk løgdyrkning.

Sætteløg fylder stadig mere i deres produktion på grund af en oplevelse af dyrkningssikkerhed, højere udbytte og bedre kvalitet sammenlignet med såløg. EC Brown and Sons dyrker også kartofler og korn, og de lejer jord til både løg og kartofler i nærområdet, som primært er kartoffelland.

Mastodont på rodfrugter

Næste stop var hos Strawson Limited, hvor landbruget også ligger i generne, idet det er tredje generation, Mark og Harry Strawson, der driver virksomheden. De dyrker ca. 5.000 ha, heraf 900 ha gulerødder, 400 ha pastinakker, 750 ha kartofler, 250 ha sukkerroer og 200 ha majs. Resten er korn og biodiversitetsafgrøder.

Produktionen er spredt over et stort geografisk område, der muliggør en forlænget vækstsæson. Den starter i Suffolk i det østlige England om foråret og fortsætter nordog vestpå gennem Norfolk, Lincolnshire

Mols Nørgaard og Pernille Bruun Kynde, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

og Nottinghamshire, før den slutter i Skotland – flere hundrede kilometer væk – med halmdækkede gulerødder om vinteren. Pakkeriet ligger i Nottinghamshire og har de seneste år foretaget store investeringer til 100 mio. kr. Strawson Limited har en årlig omsætning på 543 mio. kr. Der er 90 ansatte, hvoraf de 30 er traktorchauffører. Rodfrugterne dyrkes på nye arealer for at sikre optimale forhold, og de anvender omfattende sædskifter og laver forsøg med nye sorter. Gulerodssorterne ’Laguna’ og ’Nairobi’ anvendes til tidlig produktion, ’Nairobi’, ’Norfolk’ og ’Norwich’ anvendes til efterårsproduktion, og ’Eskimo’ til ’decembergulerødder’. Til halmdækning anvendes ’Nairobi’ og ’Norfolk’. I pastinakdyrkningen er ’Javelin’ den primære sort, fordi den får en flot hvid farve og har god modstand mod blå mærker ved stød.

Vildt langt til Skotland

Årsagen til, at Strawson tager helt til Skotland for at dyrke gulerødder trods 9-10 timers transport, er, at det skotske klima er køligere, og derfor kan de halmdækkede rodfrugter lagres frem til juni, hvor den nye høst er klar. Gulerødder fra halmdækkede arealer i England kan kun holde sig frem til slutningen af april. Inden gulerødderne skal ud på den lange transport, kommer de hurtigt over en sorteringsmaskine, så den største mængde jord ikke skal transporteres.

Hvedehalm til gulerødder

Halmdækning spiller en vigtig rolle for at forlænge forsyningen af gulerødder og pastinakker, mens kartoflerne lagres i avancerede kølehuse, inden de vaskes og sendes

til chipsproduktion. Halmdækning er vigtig for at kunne forsyne markedet med rodfrugter hele året. Strawson anvender sort plast og halm de fleste steder, dog anvendes plast ikke, når der dyrkes på ren sandjord. Halmen købes tæt på, hvor den skal bruges, og de bruger helst hvedehalm, da erfaringen er, at det er nemmest at sprede. Med det store fokus på bæredygtighed arbejder Strawson Limited med reduceret jordbearbejdning, brug af lokalt produceret halm og afprøvning af klimavenlige alternativer. Deri ligger overvejelser om, hvorvidt dyrkning af halmdækkede gulerødder i Skotland yderst i sæsonen frem for import er en klimavenlig løsning. Den meget forskelligartede produktion og de innovative metoder gør virksomheden til en af Storbritanniens førende landbrugsvirksomheder.

Landskabet omkring EC Brown and Sons nord for Nottingham er fuldstændigt fladt og minder lidt om landskabet på de inddæmmede arealer i Holland.

Med omkring 900 ha gulerødder og 400 ha pastinakker køres der utallige tons rodfrugter igennem vaskeri og pakkeri hos Strawson Limited hver dag året rundt.

Det våde vejr i efteråret 2024 gik ud over engelsk løgproduktion, hvor frilagte løg som disse blev oversvømmet i marken, så vandet efterfølgende måtte pumpes ud. Den dårlige løgkvalitet vil familien Brown forsøge at redde lidt af med en intensiv, manuel sortering.

Bæredygtighed

Strawson har stort fokus på bæredygtighed, natur og biodiversitet, bl.a. med frivillig udtagning af arealer, vådarealer til gavn for fuglelivet og 260 ha overvintrende efterafgrøder. Desuden har de 126 ha skov, og de har forpligtet sig til at arbejde med regenerativ landbrugspraksis samt med reduceret jordbehandling i kartoffelproduktionen. I sædskiftet er i alt 491 ha med ’ikke-salgsafgrøder’ for at gavne biodiversitet og natur.

Efterafgrøderne er en grundlæggende del af sædskiftet for at reducere jorderosion og bevare organisk materiale, jordfugtighed og næringsstoffer. Der er mange kvælstoffikserende afgrøder og opmærksomhed på at anvende efterafgrøder, der ikke opformerer jordbårne sygdomme og fritlevende nematoder. Eksempler på efterafgrødeblandinger er:

• Olieræddike, strukturator (foderradis), brun sennep, honningurt, hørfrø, boghvede, sandvikke og blodkløver, som har et udbytte på ca. 25 tons biomasse pr. hektar.

• Rug, honningurt, olieræddike med et udbytte på ca. 22 tons biomasse pr. hektar. Strawson afliver efterafgrøderne ved at tromle dem i frostvejr. Det fungerer godt på de fleste arter og reducerer brugen af glyfosat.

Energiproduktion er ligeledes en vigtig spiller, idet familien har både en vindmølle og solceller, og de har planer om en ny solcellemark på 80 ha til kommende sæson. n

Pastinakker hitter til jul

• Pastinakker er en stor vare i England, der har cirka 2.000 ha pastinakker, mens der i Danmark kun er omkring 100 ha.

• Særligt ved juletid er pastinakker et hit i England. Udenfor højsæsonen pakker Strawson Limited eksempelvis 20-40 tons pastinakker om dagen, mens de ved juletid pakker 150-300 tons pastinakker dagligt.

Stiftelse driver frugtplantage videre

Man kan godt investere i en frugtplantage, når blot kompetencerne til at drive den er til stede. Det har stiftelsen Hofmansgave gjort med købet af Lynge Roeds plantage og med Mads Mortensen som fortsat driftsleder.

Annemarie Bisgaard

I 54 år har der været frugtplantage i Gerskov øst for Otterup. Og det bliver der ved med at være, selv om ejeren, Lynge Roed, i foråret 2024 solgte ejendommen til stiftelsen Hofmansgave nord for Otterup. Lynge Roed har ejet og drevet plantagen siden 1990.

- Egentlig ville jeg gerne have drevet plantagen videre, men af helbredsmæssige grunde undersøgte jeg muligheden for salg, fortæller 75-årige Lynge Roed, der kunne fremvise gode regnskaber til den nye ejer. Det resulterede i en overtagelse 1. maj 2024, og Lynge Roed fraflyttede ejendommen.

- Det var svært at tage beslutningen om at sælge, men jeg er glad for det og også for min nye hverdag. Jeg er frisk og rask igen og har gang i et nyt netværk. Indimellem får jeg tid til at bladre i gamle

frugtavlerfagblade og bliver lidt nostalgisk over, hvordan fynske frugtavlere i gamle dage fyldte et helt forsamlingshus til generalforsamling. De tider er slut, nu er der langt imellem plantagerne, siger Lynge Roed, der stadig dukker op til nogle af branchens frugtarrangementer.

Frugtavl er nørdet

For stiftelsen Hofmansgave er det helt nyt at beskæftige sig med æble- og pæreproduktion. Der har tidligere været en surkirsebærplantage på herregården, men den blev nedlagt i 2010. Den gamle herregård har i dag 1.300 ha med landbrugsafgrøder, juletræer, skovbrug samt stalde med malkekøer. Og nu også 18,5 ha med æbler og 4,5 ha med pærer.

- På den ene side var det måske en lidt vild beslutning, men på den anden side ligger frugtplantagen i nærheden af eksisterende jordarealer, så alene af den grund er jorden interessant for os. Hvad angår frugtavlen, så de økonomiske tal fornuftige ud, produktionen kunne køre fra dag ét og ikke mindst var kompetencerne med Mads ved roret til at drive plantagen til stede, fortæller Hofmansgaves inspektør, Dennis

For inspektør Dennis Stentebjerg Hansen, Hofmansgave, er frugtavl en ny og meget vidensbaseret kultur i godsets portefølje.

Mads Mortensen har arbejdet i Lynge Roeds frugtplantage i 28 år og er glad for at kunne fortsætte som driftsleder i plantagen efter salget til stiftelsen Hofmansgave. Plantagens yngste træer er disse 'Clara Frijs' plantet i 2018. Nye plantninger begynder i 2025.

I et par hektar af plantagen er der stadig meget gamle træer af ’Ingrid Marie’ og ’Doyenne du Comice’ plantet i 1970 af plantagens første ejer Jens Nordenbæk. Æbletræerne skal erstattes af nye træer.

Stentebjerg Hansen, der har fået øjnene op for, at det er temmelig ”nørdet” at drive en frugtplantage, og at det kræver både stor erfaring og viden. Det er ikke noget, man bare lige gør, erkender han.

Derfor glæder Dennis Stentebjerg Hansen sig over, at Mads Mortensen ville fortsætte som driftsleder, og han er også yderst tilfreds med, at den første høst blev over middel, nemlig i underkanten af 900 tons frugt, hvoraf 50 tons er gået til industri. Resten var af god kvalitet. Afregningsprisen er ikke kendt endnu, men både inspektør og driftsleder tror på et godt økonomisk resultat det første år efter overtagelsen.

Fornyelse og udvidelse

Mads Mortensen, der er 50 år, udtrykker også begejstring over muligheden for at fortsætte i erhvervet og i den samme plantage, som han kender til fingerspidserne, fordi han har arbejdet hos Lynge Roed i 28 år. Frugtavlen ligger i hans blod med både en far og en morfar, der var frugtavlere. Desuden har han sideløbende i en årrække selv haft en mindre plantage med stenfrugt. - Det er sjovt, at nogen udenfor branchen kan se det interessante i at overtage en frugtplantage. Det viser, at der er nogen, der tror på erhvervet. Og endnu mere interessant er det, at de nye ejere vil forny plantagen og måske også udvide den. Det giver en tro på fremtiden, fortæller Mads Mortensen, der foreløbig har bestilt træer til plantning de kommende to år. - I 2025 planter vi 2,4 ha ’Wiltonstar’, og året efter 2,5 ha 'Ingrid Marie'. Disse plantninger skal bl.a. erstatte 3 ha med ’Boskoop’, ’Jonagored’ og ’Gala’, som allerede er fældet og et eksisterende areal på 2 ha med 50 år gamle ’Ingrid Marie’ træer, siger Mads Mortensen, der er imponeret over, at der stadig kan høstes fine udbytter på de meget gamle træer. Han understreger samtidigt, at de gamle træer koster en større arbejdsindsats, og at frugtkvaliteten halter bagefter. - Fornyelsen af plantagen skal ske i et

passende tempo, så der vedbliver at være en fornuftig indtægt hvert år. Derfor går vi foreløbig efter at få udarbejdet en femårsplan. Muligheden for at plante på frisk jord er også til stede, idet Hofmansgave for nylig har købt fem hektar, som støder op til frugtplantagen.

Ny energi i nyt netværk

Mads Mortensen har været glad for de mange år i Lynge Roeds plantage, som han har passet ”som om det var mit egen”. Alligevel synes han, at skiftet til en ny arbejdsgiver er gået let.

- Det har givet et nyt netværk i dagligdagen med 13 ansatte på Hofmansgave, som jeg er blevet en del af, og hvor jeg er med til fællesmøder og arrangementer. Det giver

I foråret 2024 købte Hofmansgave Lynge Roeds ejendom med frugtplantage og landbrugsjord, i alt 42 hektar.

også ny energi at kunne se frem til mange års arbejde med moderne frugtavl. Jeg elsker at være frugtavler, og jeg kan lide at administrere min egen tid, også selv om der er mange timer i en arbejdsuge, lyder det fra Mads Mortensen, der synes, at plantagen er godt kørende med maskiner. Han lægger dog ikke skjul på, at en ny stor sprøjte står øverst på ønskelisten, når de nye plantninger er gennemført. n

Bygningerne på Hofmansgave er fredede, og der hviler en forpligtigelse til at vedligeholde både bygninger og indboet i hovedbygningen. For nylig er der kommet nyt tegltag på alle bygninger.

Hofmansgave driver stort landbrug

Hofmansgave er en herregård, der ligger ved Odense Fjord og har eksisteret siden 1483. Gården har været i Hofman-Bang familiens eje fra 1783 til 1958, hvor herregården blev til en selvejende fond. I dag er Hofmansgave en stiftelse med hofjægermester, godsejer og advokat Klavs von Lowzow som bestyrelsesformand. En inspektør og 12 ansatte driver landbruget og vedligeholder kulturarven. Hovedbygningen er ubeboet og står som et minde om Hofman-Bang slægtens landøkonomiske indsats.

Der hører ca. 1.300 ha til Hofmansgave, hvor de 900 ha er under plov, 250 ha er skov, 23 ha er frugtplantage, og 25 ha er juletræer. Hertil kommer en produktion på 350 malkekøer og udlejning af godt 40 ha med sommerhusgrunde. Når godsets drift tillader det, ydes der af overskuddet støtte til dansk jordbrugsforskning, typisk ca. en halv mio. kroner årligt.

Der er adgang til den syv hektar store park med mange sjældne træer og buske. I en lille bygning i parken ligger Danmarks Kartoffelmuseum.

Frugt og grønt rykker i storkøkkener

Cater Grønt A/S i Slagelse, der sælger råvarer og hjælpematerialer til storkøkkener, havde i det seneste regnskabsår 2023/2024 et resultat på 2,5 mio. kr. mod 2,3 mio. kr. året før. Selskabet offentliggør ikke sin omsætning, men ifølge netmediet Fødevarewatch siger topchef Henrik Ellegaard, at omsætningen i kategorien frugt og grønt generelt set er vokset mere end gennemsnittet, og det har den gjort i en del år efterhånden.

Cater Grønts bruttofortjeneste er steget støt flere år i træk og er i det seneste regnskab, der blev offentliggjort i december 2024, opgjort til godt 60 mio. kr. Antallet af ansatte er i samme periode steget og angives i 2024 til 135 medarbejdere.

- Ledelsen i Cater Grønt anser årets resultat som tilfredsstillende. Selskabets aktiviteter og den samfundsøkonomiske udvikling forudses at blive stabil, og som følge heraf forventes et resultat i 2024/2025 på samme niveau som i 2023/2024, skriver ledelsen i sin beretning.

Cater Grønt er et datterselskab under Euro Cater Group A/S i Svenstrup, der er paraplyselskab for en række andre selskaber, herunder AB Catering, BC Catering, Inco Cash & Carry og Cater Food samt en række afdelinger under Svensk Cater.

Et år mere med underskud

Frugtkoncernen Orskov Foods A/S i Oure havde i det seneste regnskabsår 2023/2024, der blev offentliggjort i december 2024, en nedgang i omsætningen på 55 mio. kr. til 480 mio. kr. Resultatet blev et underskud på godt 37 mio. kr. Året før var resultatet også negativt (minus 22 mio. kr.). Pilen peger på udenlandske datterselskaber.

Vendsysselske grønkål til Sønderjylland

I 40 år er der blevet produceret grønlangkål hos Vendsysselske Grønlangkål ApS i Harken syd for Hjørring. Men fra 2025 er det slut, idet den nordjyske virksomhed har frasolgt den del af virksomheden, der producerer kål. Produktionen bliver overtaget af konkurrenten Sønderjydsk Kål ApS i Haderslev pr. 1. februar, hvor grønlangkålen efter planen fortsat vil blive produceret efter den gamle, velkendte nordjyske opskrift. Det skriver TV2 Nord.

- Det er et familieforetagende, og jeg har lavet grønlangkål i 40 år, men det er jo ikke sådan, at folk spiser mere og mere grønlangkål –forbruget faldt en lille smule i 2024, siger direktør Bjarne Sørensen, Vendsysselske Grønlangkål, der siden 2016 har fået danske, økologiske råvarer af kål leveret fra gartneriet Tingaard ved Hadsund. Ifølge netmediet Food Supply vil fabrikken i Harken fremover koncentrere sig om at producere andre, mere utraditionelle plantebaserede produkter som plantefrikadeller. Det seneste regnskab fra Vendsysselske Grønlangkål viste et nettoresultat på 0,7 mio. kr. og en egenkapital på 5,4 mio. kr.

Årets Wiuff

En nyoprettet pris blev indstiftet den 14. januar 2025. Prisen, der uddeles af brancheforeningen Lokale Fødevarer i Danmark i samarbejde med Horesta, skal fremhæve de ildsjæle, der gør en forskel som producenter af lokale fødevarer. Prisuddelingen fandt sted på Svogerslev Kro. - Bag ethvert gastronomisk mesterværk står en råvareleverandør, der gør det hele muligt. Omhyggeligt dyrkede grøntsager er lige så meget en del af den gastronomiske fortælling som de kokke, der serverer dem, sagde bestyrelsesformand i Lokale Fødevarer i Danmark, Jesper Zeihlund. Prisen er opkaldt efter grøntsagsproducent Søren Wiuff, Lammefjorden – ”aspargeskongen” – som i fire årtier har sat sit markante præg på dansk gastronomi og råvarekultur. Søren Wiuff blev derfor tildelt æresmedlemskab af foreningen Lokale Fødevarer i Danmark, overrakt af fødevareminister Jacob Jensen, der samtidigt lovede at ville arbejde for bedre rygstøtte til mindre, danske råvareproducenter.

- Trods en omsætning tæt på forventningerne er årets resultat væsentligt under det forventede. Det er i al væsentlighed underskud i det polske datterselskab, som er koncernens største aktivitet, der er hovedårsagen til det skuffende resultat for selskabet, skriver ledelsen i årsberetningen, hvor der også gøres opmærksom på stigning i energi- og lønomkostninger, en negativ kursregulering vedr. datterselskab i Chile samt en nedskrivning af varelagre i datterselskaber på ca. 9 mio. kr. som årsager til underskuddet. På baggrund af den økonomiske udvikling i det fynske selskab afvikles alle frostaktiviteter i både Danmark, Polen og Chile. Endvidere sælges de tilknyttede ejendomme i udenlandske datterselskaber. Regnskabsåret 2024/2025 betragter ledelsen som et transitionsår med et resultat på niveau med 2023/2024, og hvor underskuddet vil hidrøre fra det polske datterselskab. For efterfølgende år forventes de tilbageværende aktiviteter at have positiv indtjening. Selskabets egenkapital er i det seneste regnskab på godt 57 mio. kr.

- Dette æresmedlemskab er en hyldest til din rolle som en af de vigtigste brikker i det danske fødevarelandskab. Denne pris vil fremover blive tildelt en lokal fødevareproducent i Danmark, der ligesom dig arbejder med kærlighed til jorden, med respekt for sæsonen og med en urokkelig tro på, at det lokale kan måle sig med det bedste i verden, sagde Jesper Zeilund til Søren Wiuff.

Alle køkkenchefer kan årligt indstille en producent til at modtage prisen.

Foto: Lokale Fødevarer i Danmark.

Faglært Gartner med Ledelsesansvar

Kulturansvarlig til formeringen på Gartneriet PKM A/S

I forbindelse med at vi styrker vores organisation søger vi en faglært gartner med solid erfaring og flair for ledelse Vil du stå i spidsen for formeringen af flere millioner potteplanter årligt og have ansvaret for et team af dygtige kolleger, så er det dig vi søger!

Om os: På PKM er vi stolte af at være en af Danmarks førende producenter af potteplanter. Vi kombinerer tradition med innovation for at skabe planter af høj kvalitet med fokus på bæredygtighed. Vores formeringsafdeling har en central rolle i hele produktionsprocessen, og vi søger nu en engageret faglært gartner til at lede og udvikle afdelingen.

O m r ol l e n : Som kulturansvarlig i formeringsafdelingen bliver du en nøgleperson med både faglige og ledelsesmæssige opgaver. Du vil:

Have det overordnede ansvar for formeringen, herunder planlægning, opfølgning, produktion af moderplanter, stiklinger og småplanter.

Lede og motivere teamet i afdelingen, herunder arbejdsplanlægning og daglig koordinering.

Sikre kvaliteten af produktionen og implementere forbedringer i processer og metoder.

Samarbejde tæt med øvrige afdelinger for at sikre en smidig og effektiv produktion.

Rapportere til produktionsleder og bidrage med input til den strategiske udvikling.

D i n p r o f i l : Vi søger en faglært gartner, der:

Har en relevant uddannelse inden for gartneri og flere års erfaring, gerne med speciale i formering eller potteplanteproduktion.

Har erfaring med ledelse og kan skabe motivation og engagement i teamet.

Arbejder struktureret og har en stærk sans for kvalitet og detaljer.

Har teknisk forståelse og erfaring med moderne gartneriteknologi.

Er løsningsorienteret og trives i et dynamisk arbejdsmiljø med fokus på innovation og bæredygtighed.

V i t il b y de r :

En spændende og ansvarsfuld stilling i en central rolle i PKM’s produktion.

Ledelsesansvar og mulighed for at præge udviklingen i formeringsafdelingen.

Faglig udvikling i et innovativt og professionelt arbejdsmiljø.

Konkurrencedygtig løn og personalegoder, der matcher din erfaring og kvalifikationer.

A n s ø g n i n g : Lyder dette som noget for dig? Send din ansøgning og CV til produktionschef Steen Jensen på e-mail sj@pkm.dk senest den 1. marts 2025 Det bemærkes at vi løbende indkalder udvalgte kandidater til en samtale. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Steen Jensen på telefon +45 2710 7839.

Vi glæder os til at høre fra dig!

A r b e j ds s t e d : Ga r tn e r i e t P KM A /

A n s æ t t e l s es s t a r t : E f t e r a f ta l e

Gartneriet PKM A/S

Slettensvej 207-215

DK-5270 Odense N +45 6618 9074

pkm@pkm.dk www.pkm.dk

Tredobler overskud

Frugt og Grønt Totalpak

A/S i Harndrup, der pakker frugt og grønt i et tæt samarbejde med Coop i Norden, kommer ud af det seneste regnskabsår med et resultat på 2,2 mio. kr., hvilket er tre gange så stort som resultatet året før (764.000 kr.). Til Fyens Stiftstidende forklarer ejer og direktør Finn Jørgensen det pæne overskud med, at han ikke har investeret store summer i robotter. Han mener, at virksomheden er mere fleksibel med erfarne medarbejdere, når produktionen hele tiden skal omstilles.

- Vi spænder vidt og kan omstille os nærmest fra dag til dag. For eksempel pakkede vi op til nytår 50 kg trøfler i små bakker med bare 10 gram i hver, siger Finn Jørgensen til den fynske avis. Han har været medejer i 27 år og ejer nu hele virksomheden sammen med sin kone.

Virksomheden er i fuld gang med at få klarhed over de nye emballageregler og vil fremover have fokus på klimaneutrale materialer at pakke varerne i.

Egenkapitalen var i det seneste regnskab på 5,3 mio. kr.

Inge Ulsted Sørensen går på pension

Konsulent Inge Ulsted Sørensen, der er 68 år, fratræder pr. 28. februar 2025 sin stilling som specialkonsulent hos HortiAdvice for at gå på pension.

Inge Ulsted Sørensen blev uddannet hortonom i 1981 på KVL, der siden blev en del af Københavns Universitet, KU. På hendes CV står der både lærer på Søhus Gartnerskole, konsulent og sektionschef i Dansk Erhvervsgartnerforening samt udviklings- og kvalitetschef i flere gartnerier. I 2010 blev hun igen ansat i HortiAdvice – denne gang som specialkonsulent. Uanset titel og firmanavn på visitkortet har Inge Ulsted Sørensen altid været gartnernes ”mand”. Mange væksthusgartnerier har gennem årene nydt godt af hendes store faglige viden, kompetente rådgivning og eminente formidlingsevne. Med en naturlig nysgerrighed har hun løbende opdateret sin viden og dermed værdi som konsulent i et erhverv i konstant udvikling. Inge Ulsted Sørensen har med sin rolige facon skabt tryghed i mange problematiske situationer i gartnerierne med sin løsningsorienterede tilgang til enhver ny udfordring.

HortiAdvice ønsker Inge Ulsted Sørensen held og lykke i tiden fremover.

Larsen A/S solgt til Plantas Group

Familievirksomheden Larsen A/S, der er producent af sæsonvarer til detailhandlen i Europa, blev pr. 1. januar 2025 en del af Plantas Group A/S, der har overtaget 100 procent af aktiekapitalen. Larsen A/S fortsætter under Plantas Group, og Claus Schmidt Hansen fortsætter som daglig leder. Strategien om at levere julevarer til europæiske retailkæder er uændret, men det er ønsket fra begge parter at udbygge forretningen med nye og spændende varer til de øvrige sæsoner i fremtiden.

- Vi har i en årrække afprøvet forskellige strategiske tiltag for at få vores årshjul til at hænge sammen og udløse det fulde potentiale, der ligger i Larsen A/S. Da vi tidligt på sommeren havde første snak med Plantas, stod det hurtigt klart, at ved at etablere et tæt samarbejde ville de berømte 1 + 1 give 3. Plantas vil sammen med Claus Schmidt Hansen kunne udvikle det potentiale Larsen A/S har, og vi i familien Larsen vil kunne fortsætte med at udvikle vores andre firmaer, siger Carl Johan Larsen, CEO i Larsen A/S. Claus Schmidt Hansen

DET SKER

2025

28.-31.01.2025 IPM, Essen, Tyskland 01.-03.02.2025 Formland Garden, Herning 05.-07.02.2025 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland

07.-11.02.2025 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland 11.-13.02 2025 Norddeutshe Obstbautage, Jork, Tyskland 11.-14.02.2025 BioFach, Nürnberg, Tyskland 18.-20.02.2025 HortiContact, Gorinchem, Holland 19.-21.02.2025 MyPlant & Garden, Milano, Italien

04.03.2025 Plantetopmøde, Valby

06.03.2025 Dansk Gartneri, Grøn Dag, Middelfart 26.-27.03.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 15.-17.05.2025 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster 20.-24.05.2025 Chelsea Flowershow, London, UK

30.05-01.06.2025 Roskilde Dyrskue

04.06.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 10.-12.06.2025 GreenTech, Amsterdam 10.-13.06.2025 FlowerTrials, Tyskland og Holland

13.-15.06.2025 Det Fynske Dyrskue

18.06.2025 Danske Planteskoler, generalforsamling, Skævinge og Lillerød

24.-26.06.2025 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland

25.-26.06.2025 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

Slotsgartner søges

til Hindsgavl Slot

Er du omhyggelig og dygtig til at få grønne områder til at trives – og har du et positivt, imødekommende mindset? Så har du mulighed for drømmejobbet i vores naturskønne og historiske omgivelser.

Dine opgaver

Drift og vedligeholdelse af grønne områder, park og gangarealer, så de altid fremstår smukke og velplejede

– Pasning og drift af vores urtehave i tæt samarbejde med det øvrige team

Om dig

Du har faglig stolthed, passion for grønne områder og en ordenssans, hvor du gør dig umage helt ned i detaljen

– Du nyder at formidle din viden til både ansatte og gæster på en engagerende måde

Vi tilbyder

En malerisk arbejdsplads midt i Fyns smukkeste natur

og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

Kirsten Wiedemanns Mindelegat

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles midler fra Mindelegatet.

Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere og gartnerelever støtte til studierejser, fælles som enkeltvis.

–

Et sammentømret hold med stærke værdier og fokus på trivsel

En alsidig hverdag med over 100.000 gæster årligt og masser af liv på slottet

Ansøg nu

Send din ansøgning til Uffe Høeg Johansen på uffe@hindsgavl.dk senest 15. februar 2025.

Tiltrædelse: 1. marts 2025. Se mere på Hindsgavl.dk/stillinger

HINDSGAVL ALLÉ 7 5500 MIDDELFART

TELEFON 6441 8800 HINDSGAVL.DK

Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt støtte til studierejser på typisk 5-10 dage til europæiske og oversøiske lande, for eksempel England, Tyskland, Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Mindelegatet har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte til praktikophold (i gartnerier/ på planteskoler) og studierejser (på universiteter/ skoler) på typisk 3-12 måneder i for eksempel Holland, England, Spanien, Australien og New Zealand.

Der er blevet lavet et opdateret ansøgningsskema, som skal anvendes. Det kan hentes på Dansk Gartneris hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres ved henvendelse til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V, telefon 33 39 45 45, e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2025.

LEVERANDØRLISTE

ANALYSER

Eurofins Agro Testing A/S Ladelundvej 85, 6600 Vejen

Fyns Gartnerimaskiner A/S

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk

Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

Linka Energy A/S

Nylandsvej 38, 6940 Lem St. Tel. 9734 1655 linka@linka.dk, www.linka.dk Bæredygtig energianlæg baseret på biomasse og affaldsprodukter.

EMBALLAGE

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

Steenbek Technic A/S

SMAK Certifiering

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

SMAK Certifiering

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

ter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

AUTOMATISERING

erbjuder vi certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser. www.smak.se

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

SMAK Certifiering AB

Hedvig Möllers gata 12, SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107, www.strandmollen.dk Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre

Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

til ethvert formål.......

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Fagligt Fælles Forbund Tlf. 70 300 300 www.3f.dk, 3f@3f.dk Fagforeningen for de grønne brancher

DUG-Danmark

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER GARTNERNES FORSIKRING

NNZ Nordic ApS

C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ, T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk 100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug

Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3, 2 9690 Schwarmstedt Deutschland/Germany info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0 Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4 Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek-as.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40 E-mail: t2f@t2f.dk

Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Daka Denmark A/S Lundagervej 21, 8722 Hedensted Telefon 51 56 47 09 / 76 74 51 11 www.øgro.dk, ogro@daka.dk Øgro er en serie af organiske recirkulerede gødningsprodukter. Læs mere på øgro.dk

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas

phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56 Døgnvagt www.anderup.dk, cl@anderup-el.dk

Jylland:

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl

Færch Køl

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

Telefon 96 76 12 24 post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning

Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00 E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning og væksthusklima www.hortiadvice.dk/greenplan www.infogrow.dk/ Email: GreenPlan@hortiadvice.dk, GreenPlanCloud@hortiadvice.dk og jeaa@hortiadvice.dk

Telefon: GreenPlan Raven + Cloud: +45 23 49 66 14; InfoGrow: +45 24 75 40 37

Udvikling, salg og support af GreenPlan Raven, GreenPlan Cloud og InfoGrow.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

VÆKSTLYS

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Danvan A/S Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Danish Horti Supply Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400 Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

MP Byggeservice ApS Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

CBH Vægte ApS Vonsildvej 207, 6000 Kolding Tlf. +45 7556731 Mob. +45 61607310 www.cbh-vaegte.dk, johs@cbh-vaegte.dk Alt i vægte og vejeudstyr, vi leverer kvalitet til konkurrencedygtige priser.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk

Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 2 2025 udkommer den 27. februar

Deadline den 12. februar

Nr. 3 2025 udkommer den 27. marts

Deadline den 12. marts

Nr. 4 2025 udkommer den 30. april

Deadline den 11. april

Nr. 5 2025 udkommer den 30. maj

Deadline den 14. maj

Nr. 6-7 2025 udkommer den 3. juli

Deadline den 18. juni

Nr. 8 2025 udkommer den 28. august

Deadline den 18. juni

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

GRØN DAG

Torsdag den 6. marts 2025

Severin Kursuscenter Skovsvinget 25, 5500 Middelfart

PROGRAM

Kl. 14.30-15.30

Kl. 14.30-15.30

Kl. 15.30-16.00

Kl. 16.00-17.00

Generalforsamling i Flora Dania

Årsmøde i Væksthusgrøntsagssektoren

Kaffepause

Fælles indlæg for Flora Dania, Væksthusgrøntsagssektoren og Dansk Gartneri

Kl. 17.00-19.00

Kl. 19.00-21.00

Generalforsamling i Dansk Gartneri med valg til formandskabet

Afsluttende middag Tilmelding på www.danskgartneri.dk senest den 25. februar 2025