GT03-2025

INDHOLD

FRUGT & BÆR

25 Fremtidens teknik til frugtavl

42 Kend dine nyttedyr i jordbær

GRØNTSAGER

8 Løgvinder uden store armbevægelser

16 Årsmøde i dystre toner

36 Håndter klimaaftrykket i frilandsgrøntsager

44 Dårligste løgår i mands minde

46 Anderledes løgdyrkning i USA

PRYDPLANTER

6 Årets gartner 2025

18 Endnu et uforudsigeligt år

20 Nichekoncept klar til næste trin

34 Rummelighed frem for rigide krav

38 Dansk pavillon i Milano

40 Gartnerierhvervet på charmeoffensiv

GENERELT

12 Ingen vækst uden stabile rammer

14 Opbakning fra politikere

22 Færrest pesticidrester i dansk frugt og grønt

28 Fremtidens vækstmarked

30 Biodiversitet over og under jorden

32 Biokul som klimaværktøj

8

HVER GANG

10 Glimt

23 Krebs’ klumme

29 Dansk Gartneri

48 Nyt om planteværn

49 Navne

50 Det sker

Ukrudtsbekæmpelse i løg

• Opfølgende ukrudtsbekæmpelse efter fremspiring

• Bekæmper bredbladet ukrudt

• Anvendes i system med jordmidler

• Gentagne behandlinger fremmer effekten

Nordisk Alkali

Anemonevænget 2 | 4330 Hvalsø | www.nordiskalkali.dk

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten. Nordisk Alkali er medlem af Dansk Planteværn.

LEDER

Af: Peter Larsen-Ledet, direktør, Dansk Gartneri, pll@danskgartneri.dk

Mere dansk frugt og grønt

I uge 11 kom Madkulturen med en vigtig rapport, der slet og ret hed ”Mere dansk frugt og grønt”. Én af rapportens vigtigste pointer er, at hver gang vi spiser fire stykker frugt og grønt i Danmark, så er hele tre af dem importeret. Samtidig udgør grøntsager nu kun hovedingrediensen i 11 procent af aftensmåltiderne rundt omkring på danske middagsborde.

Mere dansk frugt og grønt er en af Dansk Gartneris klare mærkesager, som vi også præsenterede på generalforsamlingen i Middelfart den 6. marts 2025. Det er en dagsorden, som vi vil forfølge på vegne af en stor del af vores medlemmer, der netop producerer frugt og grønt. Men fortvivl ej: En stærk, dansk produktion af prydplanter har vi mindst lige så store ambitioner for. De vil løbende blive rullet ud i 2025.

I Dansk Gartneri mener vi, at de dalende mængder dansk frugt og grønt på vores tallerkener bør adresseres langt tydeligere. Med afsæt i helt afgørende områder som f.eks. sundhed og klima har danske myndigheder udarbejdet en række officielle kostråd med anbefalinger om, at vi skal spise væsentligt mere frugt og grønt. Men hvorfor stiger forbruget af frugt og grønt så ikke?

Ser vi på, hvor vores frugt og grønt kommer fra, er kun hvert fjerde stykke frugt eller grønt, som vi danskere spiser, produceret her i landet. Her er både udbuddet og danskernes manglende forståelse for sæson en medvirkende faktor. Begge forhold kan der med fordel arbejdes med.

Det er nemlig ikke nok at se udviklingen i efterspørgslen fra forbrugernes synsvinkel, fremgår det af rapporten. Man bør også se på hele værdikæden. En sundere, grønnere og mere regionalt fokuseret madkultur er i høj grad afhængig af den værdikæde, der bringer vores fødevarer fra jord til bord. Og her spiller rammebetingelserne for det danske gartnerierhverv i høj grad ind. For de stigende produktionsomkostninger i Danmark betyder, at danske produkter prismæssigt ikke er konkurrencedygtige med produkter fra udlandet. Og denne prisforskel betyder, at dansk frugt og grønt af højeste kvalitet fravælges af grossister og i detailledet til fordel for billigere udenlandske produkter. Vil vi acceptere det? I Dansk Gartneri er svaret nej.

Ovenstående betyder, at der i dag kun produceres frugt og grønt på 0,6 procent af det dyrkede areal i Danmark. Det betyder blandt andet, at vi i dag ikke er selvforsynende på andre kategorier end løg og gulerødder. Det vidner igen om, at profitabiliteten for frugt og grønt er alt for lav.

I tider med stor usikkerhed i verden er fødevareforsyningssikkerheden vigtig. Nogle vil mene, at det er lige rigeligt opportunistisk at italesætte den svindende danske produktion af frugt og grønt i den sammenhæng. Men ønsker danske forbrugere at købe dansk frugt og grønt i fremtiden – og ønsker detailledet at kunne tilbyde samme – er det på tide, at erhvervet råber vagt i gevær. Heldigvis har vi mange gode samarbejdspartnere, der også taler vores sag. NGO’ere, politikere og sundhedssektoren. Fortællingen skal imidlertid gøres endnu mere tydelig: Mere dansk frugt og grønt. Punktum!

Vi skal nå dertil, hvor vi som forbrugere kræver, at danske butikker selvfølgelig også skal have et bredt sortiment af dansk frugt og grønt. Ellers vil der ganske enkelt ikke være en dansk produktion af frugt og grønt i fremtiden. Og det kan vi i Dansk Gartneri ikke acceptere – hverken på vegne af vores medlemmer eller forbrugerne.

Derfor er det blot én af flere mærkesager, som I vil høre mere om fra Dansk Gartneri i 2025.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29 DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 30. april 2025

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106­8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Abonnement

Ansvarshavende

Solveig Sjørring Telefon +45 87 40 66 00 sls@hortiadvice.dk

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside: Mads B. Olsen, Gartneriet Lundegaard, er udnævnt til Årets Gartner 2025 af Dansk Gartneri. Foto: Lotte Bjarke

Årets gartner 2025

Med glimt i øjet, glimmer i håret i flere sæsoner og gode smil, der ikke bliver sparet på, spreder Mads B. Olsen, Gartneriet Lundegaard glæde omkring sig. Den glade gartner er Årets gartner 2025.

”Det er den glade gartner”. Sådan lyder modtagelsen i telefonen, når man ringer til Mads B. Olsen, der er indehaver af Gartneriet Lundegaard i det nordvestlige Odense. Og det er ikke påtaget eller for at være smart. Mads B. Olsen har et lyst sind og kan finde glæden i det meste, også selv om myndigheder og papirnusseri driller i en travl hverdag.

Jeg elsker det, jeg laver. Jeg elsker at få lov at lægge al den kærlighed i det, jeg laver hver dag. Jeg smiler hver morgen, når jeg kommer på arbejde, siger Mads B. Olsen, der kan fejre flere mærkedage i 2025. Det er nemlig 20 år siden, han begyndte i gartneriet hos Birthe og Finn Plougheld med henblik på et eventuelt generationsskifte. Det viste sig at være et godt match,

Mads B. Olsen, Gartneriet Lundegaard, kan ikke alene fejre, at han er blevet udnævnt til Årets gartner af kollegerne i Dansk Gartneri men også, at han i år har 10 års jubilæum som gartneriejer.

så for 10 år siden blev generationsskiftet fuldført, og Mads B. Olsen overtog gartneriet.

Gartneriet Lundegaard er et nichegartneri fyldt med spændende kulturer og stor opfindsomhed, der kommer til udtryk i en strøm af sæsonbetonede added value løsninger målrettet skiftende højtider. 15 forskellige farver glimmer og smilende potteskjulere, der matcher gartnerens humør, indgår bl.a. i koncepterne.

Violen der kom hjem igen

Gartneriet Lundegaard omfatter knapt 6.000 m2, hvor der bl.a. produceres Sagina, Viola hederacea, Mimosa pudica og Crassula schmidtii. Sagina er hovedkulturen, men produktionen tilpasses løbende efter trends og efterspørgsel.

Vi har tidligere produceret rigtig mange minisolsikker, men dem har vi skåret ned på. Til gengæld er den australske viol, der ellers var gået på pension sammen med Birthe, kommet hjem igen og passer rigtig godt ind i produktionen igen. En nichekultur, der kræver håndarbejde, og som ikke kan masseproduceres, siger Mads B. Olsen. Violens tilbagekomst er sigende for Årets gartners opfattelse af det danske gartnerierhverv anno 2025. Tove og Jørgen Hansen i Marslev producerede også Viola hederacea, og selv om de to gartnerier var konkurrenter, havde de en god dialog. Så da de ville stoppe, var det helt naturligt at spørge hos Lundegaard, om kulturen ikke skulle hjem igen.

Gartnerierhvervets største udfordring, som jeg ser det, er, at mange gartnerier lukker ned, så der bliver færre planter at køre med. Heldigvis oplever jeg, at os, der er tilbage, er blevet bedre til at rykke tættere sammen i bussen og til at samle de kulturer op, der er i fare for at forsvinde. Vi er gode til at snakke sammen om, hvor kulturerne passer ind, for vi har ikke råd til at konkurrere, understreger Mads B. Olsen, der har samlet Mimosa pudica op efter Mogens Eriksen og Crassula schmidtii efter Gartneriet Spigro.

Fagmand til fingerspidserne Årets gartner, der er 48 år, er fagmand til fingerspidserne, og det har han ikke fra

Lotte Bjarke

fremmede. Han er tredje gartnergeneration i familien, hvor både hans moster, hans morbror og ikke mindst hans berømte morfar Poul Madsen, PKM, alle har levet og åndet for gartnerierhvervet.

En god del af sit livssyn har han desuden ”arvet” efter Finn Plougheld.

Finn sagde altid ”small is beautiful”. Sådan har jeg det også. Gartneriet er ikke større, end at jeg laver alting selv sammen med fire medarbejdere. Det betyder, at jeg altid har fingeren på pulsen, og det er vigtigt. Det kan blive dyrt, hvis ikke man kommer helt rundt i alle hjørner. Som Finn lægger jeg vægt på at have et lille men effektivt produktionsareal. Når Birthe og Finn tjente penge, byggede de ikke nyt eller udvidede. I stedet sørgede de for at effektivisere det eksisterende. Den tilgang har helt sikkert fået et frø til at spire hos mig, pointerer Mads B. Olsen, der understreger, at det godt kan være, at gartneriet er hans arbejde og levevej. Men det er lige så meget hans hobby.

Jeg elsker at produktudvikle. At sælge tingene lidt anderledes og på flere forskellige måder. Det er derfor, vi er her og derfor, vi er så glade. Der bliver produceret alt for mange alt for billige varer i alt for gamle væksthuse i det her land. Det er en af erhvervets store udfordringer. Hvis man vil overleve, er man nødt til at producere noget, nogen vil betale for, fastslår han.

Effektiviseringen fortsætter

Effektiviseringen fortsætter i gartneriet, hvor der er blevet installeret nyt gardinanlæg, ligesom der for nyligt er kommet en ny klimacomputer til.

I øjeblikket står energioptimering øverst på dagsordenen. Vi havde en række gamle computere, der hver for sig fungerede fint, men ikke snakkede ret godt sammen. Det var faktisk ved at være lidt af et museum, og museumsdrift, det er ikke lige mig, siger gartneriejeren, der også var med, da Birthe

Australsk viol, Viola hederacea, er efter en årrække tilbage som en arbejdskrævende nichekultur i Gartneriet Lundegaard.

En plante kan blive til en hel stribe forskellige produkter, når gartneren er opfindsom og elsker produktudvikling.

og Finn Plougheld som en slags pionerer installerede gasdrevne varmepumper i gartneriet.

Varmepumperne har gjort det godt og har for længst tjent sig hjem. Men nu er de fjernet, for vedligeholdelsen af det gamle anlæg var blevet for dyr. Og som sagt, museumsdrift er ikke mig. Jeg sørger for at få ryddet op, siger Mads B. Olsen, der faktisk fik tilsagn om støtte til etablering af fjernvarme, men opgav, da forsyningsselskabet ikke kunne love ham den nødvendige kapacitet.

Det er jeg glad for i dag. Og jeg er glad for, at vi fik bygget det eksisterende gasfyr om, så det kan køre på både naturgas og flaskegas, så vi har to muligheder, siger Mads

En hyldest til det gode humør

B. Olsen, der hvis han skal pege på en af hverdagens udfordringer – han bryder sig ikke om ordet problemer – så er det alt det bureaukrati og papirarbejde, der tårner sig op.

Det kræver jo efterhånden nærmest en kontoruddannelse at drive et lille gartneri. Certificeringer f.eks. Jeg bruger en uge om året på MPS. Det er mange kræfter og mange penge for en lille virksomhed. Men skal vi se positivt på det, så betyder indsatsen, at vi har styr på tingene, og vil vi handle med de store kæder, så er vi simpelthen nødt til det. Det er irriterende, men det er udviklingen, og udviklingen kommer vi ikke uden om, siger Årets gartner – selvfølgelig med et smil. n

Dansk Gartneris formand Mikael Petersen udnævnte Mads B. Olsen, Gartneriet Lundegaard, til Årets gartner, da brancheorganisationen holdt generalforsamling den 6. marts 2025.

Årets gartner er en yngre mand, der overtog Gartneriet Lundegaard i 2015 efter et succesfyldt generationsskifte. I kraft af Mads' gode humør er han kendt som den glade gartner og bruger det dagligt i gartneriet, hvor der også er en smiley på mange af potterne. Som ejer af et mindre gartneri har han forstået at skabe et bredt nichesortiment, en solid virksomhed og fine resultater. Og han er ikke alene positiv selv. Han er også god til at sprede smil på Handelspladserne og på den danske stand på IPM Essen, sagde Mikael Petersen ved overrækkelsen af prisen.

Løgvinder uden store armbevægelser

Vandrepokalen, der hvert år tildeles løgavleren med det højeste udbytte af konventionelt dyrkede løg, gik i år til Preben Bendtsen, der er en af de mindre, danske løgavlere.

Vejret i 2024 var mildest talt elendigt for dansk løgproduktion. Det våde vejr resulterede i massive problemer med bl.a. løgskimmel og dermed et reduceret landsudbytte på ca. 50.000 tons eller en tredjedel mindre end i de bedste løgår. Men sådan gik det ikke i Vestjylland, hvor løgavler Preben Bendtsen, der har et mindre frilandsgartneri og landbrug på sydsiden af Nissum Fjord, slet ikke

observerede løgskimmel i sine 11 ha med løg og dermed havde et nogenlunde normalt dyrkningsår.

Sædvanligvis er jeg ikke ret plaget af løgskimmel, og slet ikke i 2024. Vi fandt lidt løgskimmel i 2023, men ikke noget, der kunne karakteriseres som et problem, fortæller Preben Bendtsen, da Gartner Tidende er på besøg en frostkold februardag.

Løgskimmel

Preben Bendtsens løgudbytte i 2024 adskilte sig ikke meget fra udbyttet, som han normalt opnår, ca. 56 tons pr. ha.

Men når jeg vandt konkurrencen i år med 58,1 tons pr. ha, skyldes det nok mest, at mine kollegers udbytte var lavere end normalt, fordi de var ekstra hårdt ramt af svampesygdomme. Mine løgmarker kan jo nærmest ikke blive smittet af svampespo

rer fra andre løgmarker. Der er ikke andre herude, der dyrker løg, og den nærmeste løgmark mod vest er i England, smiler Preben Bendtsen, der også mener, at det køligere sommervejr i Vestjylland har negativ indvirkning på løgskimmel.

Det var jo ikke fordi, klimaet var tørt i 2024. Med 378 mm regn fra maj til september, hvor der kun var behov for en enkelt kunstvanding, var der i princippet basis for løgskimmel, siger han og tilføjer, at Fusarium heller ikke har været noget problem de seneste to­tre år.

Før i tiden var vi hårdt ramt, men nu hvor vi dyrker løg på en del nye arealer, ser vi slet ikke Fusarium. Det er nemt nok at leje ny jord, men udfordringen er at finde jord, der kan vandes. Mange jorde her i området ligger lavt, hvor grundvandet står så højt, at korn i mange år kan klare sig uden vanding, siger Preben Bendtsen, der har som mål at have fem­syv år mellem løg i samme mark.

Preben Bendtsen, Sdr. Nissum Grønt, vandt sidst i januar danske løgavleres egen konkurrence om at blive Årets Løgavler, fordi han i 2024 havde det største udbytte af konventionelt dyrkede gule løg. Med 11 ha løg – både gule og røde – hører Preben Bendtsen til blandt de mindre løgavlere.

Annemarie Bisgaard

Preben Bendtsen bor i et område med mange sommerhusturister, der flittigt besøger den beskedne gårdbutik, hvor ca. seks procent af bedriftens omsætning kommer fra. Om vinteren tilbydes løg, gulerødder, rødbeder og kartofler. Om sommeren også jordbær og asparges.

Planteetablering

Preben Bendtsen såede i 2024 sine løgmarker de første to dage af maj, 10­14 dage senere end normalt på grund af det våde forår.

Såningen skete med en nyindkøbt, brugt Monosem såmaskine. Vi sår 900.000 frø pr. ha på bede med 160 cm mellem hjulsporene. Det passer med maskinerne til de øvrige kulturer, vi dyrker. Når man kun har et lille areal med løg, er der investeringsmæssigt ikke plads til specialmaskiner til løg. Det betyder mere at have sorte tal på bundlinjen, understreger Preben Bendtsen, der tager løgene op med en Wühlmouse kartoffeloptager.

Fremspiringen blev i 2024 ikke så god som forventet, overlevelsesprocenten var til den lave side.

Der var områder, hvor løgene slet ikke kom, eller de små planter døde. Måske det skyldtes det kolde forår. Årsagen var i alt fald ikke hverken sandfygning eller såmaskinen, den kørte fint, og frøene lå i den rigtige dybde. Midt på sæsonen så udbyttet godt nok nedslående ud, men heldigvis blev løgene ikke ramt af løgskimmel, så det endelige udbytte blev alligevel godt, dog med den hage, at løgene er til den store side, fastslår Preben Bendtsen.

Sortering af løg foregår i tre størrelser. I år er der mange store løg på 60-80 mm. Den optimale størrelse for Preben Bendtsen er 50-70 mm, som passer bedst til hans afsætning.

Kvalitet og kontraktpris

Bortset fra størrelsen er Preben Bendtsen godt tilfreds med løgkvaliteten.

Det skyldes nok primært den jomfruelige jord, og at løgene blev kørt tørre ind. Der blev blæst med varme i et par dage og derefter kun kold udluftning. Der er ikke problemer med svampesygdomme på lageret, siger Preben Bendtsen, der lagrer alle løg i storkasser. ­ Omkring 60 procent af løgene opbevares på køl, dels i egne kølerum, dels i kølerum vi lejer. Resten står i storkasser i maskinhuset, så det er selvfølgelig dem, vi sorterer og sælger først, siger den vestjyske grøntsagsavler, der sælger løgene på kontrakt via Gasa Kolding Holstebro til Løvbjerg i perioden ultimo august til primo juli. Kontraktprisen har de seneste to tre år bevæget sig 20­25 procent op for at tage højde for de stigende produktionsomkostninger og højere markedspriser.

Ukrudt og omkostninger

Når man sammenligner udgifterne til løgproduktion hos de 11 løgavlere, der var med i løgkonkurrencen 2024, ligger Preben Bendtsens markomkostninger i den lave ende med 47 øre pr. kilo.

Sdr. Nissum Grønt

Løgene pakkes overvejende i ét- og tokilos net. Enkelte kunder bestiller større pakninger på 5 og 10 kg.

Det beror nok på, at vi ikke har de store udgifter til jordbehandling. Der er ikke sten i jorden, så vi sår direkte efter plov og jordpakker, nævner Preben Bendtsen, der vurderer, at udgifterne til ukrudtsbekæmpelse ligger på niveau med kollegernes.

Han bruger Stomp og Fenix før fremspiring samt Focus Ultra, Lentagran og Fenix efter fremspiring. Dertil kommer en enkelt håndlugning for gul okseøje og gråbynke. Udgifterne til gødning betragter Preben Bendtsen også som ’normale’. I 2024 brugte han 200 kg/ha NP 18­29 startgødning, 385 kg/ha NPK 14­3­15 m. MG og B, 330 kg/ha N27 med Mg, 385 kg/ha patentkali plus bladgødning.

Ingen planer om udvidelse Preben Bendtsen er et roligt gemyt uden de store armbevægelser, og han har ingen planer om at udvide sit løgareal markant. ­ Store arealer med samme kultur er ikke noget for mig. Vi tager højst en halv hektar mere ind ad gangen. De fleste løg skal også i år dyrkes på frisk jord, mens resten skal dyrkes på jord, hvor der er gået mere end fem år, siden der sidst var løg. Vi kan lettest blive ved med at finde frisk jord i området, når arealet ikke er så stort, og jeg vil helst ikke køre langt på vejen for at dyrke markerne. Den nuværende arealfordeling passer fint, så længe vi kan leve fornuftigt af det og have en hverdag, der giver god mening, lyder det eftertænksomt fra den sindige, vestjyske og vindende løgavler. n

• Preben Bendtsen overtog ejendommen, der i dag er på 75 ha, i 2007 efter sin far, Peder Bendtsen, som startede med at dyrke få hektar løg i 1995. Arealet med løg har været let stigende de senere år.

• Medarbejderstaben består af ca. fire årsværk. Flest om sommeren, når der skal plukkes jordbær eller trækkes gulerødder med grøn top. Pakkeriet kører godt 10 måneder om året med løg, gulerødder og kartofler. Gulerødder og nogle af de tidlige kartofler vaskes.

• Løgsorterne er ’Hercules’ (2,4 ha planteløg), ’Hytune’, ’Hypark’ og ’Red Tide’.

• Markplan 2025: 11 ha løg, 15 ha gulerødder, 8 ha kartofler, 3 ha rødbeder, 1 ha jordbær, ½ ha asparges og 67 ha korn og brak. Der dyrkes i alt 106 ha.

GLIMT | fra nær & fjern

Mere grønt på

én mio.

tallerkner

300 køkkenledere, politikere og producenter fra hele landet var den første tirsdag i marts samlet til Plantetopmøde i København. Målet var at få endnu flere planter i de mere end én mio. måltider, der dagligt serveres i institutioner og kantiner. Dagen bød bl.a. på en debat, hvor en række af Danmarks største kantineoperatører diskuterede kantinesektoren som drivkraft i den grønne omstilling. Her deltog Food by Coor, Compass Group, ISS, Meyers, Serwiz, Jespers Torvekøkken og Kokkenes Køkken, der alle arbejder for at få flere planter i de daglige måltider hos deres kunder.

Tilsammen serverer vi hver dag mere end 250.000 måltider, og alle vores gæster går jo hjem til deres familier og kan dermed potentielt påvirke spisevanerne for endnu flere. Det forpligter, sagde Kenneth Balieu Sørensen, der er Head of Culinary hos Compass Group, ifølge en pressemeddelelse fra Food Organisation of Denmark. Plantetopmødet er støttet af støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

Den røde pæresort ’Sweet Sensation’, der er en rød klon af ’Doyenné de Comice’, er blevet tildelt prisen ’Superior Taste Award’ af et internationalt smageinstitut i Belgien. Prisen er givet for enestående smag i form af afbalanceret sødme, raffinerede aromaer og saftig tekstur. Kvaliteten er bedømt af topkokke og sommeliers under en uafhængig blindsmagning med en jury bestående af mere end 200 smagseksperter, skriver NFO i et nyhedsbrev. ’Sweet Sensation’ skal plukkes en uges tid senere end pæresorten ’Conference’. Omkring 70 avlere i Holland og Belgien dyrker ’Sweet Sensation’.

Holdbare jordbær

Savoyspidskål

Blandt de nominerede til den prestigefulde awardpris FLIA på Fruit Logistica i Berlin i februar 2025 var en helt ny type spidskål med savoytekstur i bladene. Kålen hedder ’Samantha’ og kommer fra Bejo Zaden B.V. i Holland. Efter beskrivelsen har ’Samantha’ et friskt udseende, en let sødlig smag samt er sprød og nem at skære for forbrugerne.

Fire andre produkter i kategorien frisk frugt og grønt var også nominerede til den ærefulde pris. Vinderen blev en ny, rød appelsin fra Spanien med navnet ’Onix’ – med helt rød skræl udvendig og med delvist rødt frugtkød.

Forskere fra Brasilien har udviklet en spiselig biofilm, der kan forlænge jordbærs levetid efter høst. Biofilmen er produceret ud fra udtræk af skrællen fra granatæbler plus udtræk af skallen af krebsdyr, f.eks. rejer. Det har vist sig, at jordbær, der behandles med biofilmen, er to­fire dage længere om at blive kontamineret med svampe i forhold til ubehandlede jordbær. Forskernes undersøgelser viste, at jordbærrenes tid i kølerummet kunne fordobles, og at bærrene samtidig led et mindre vægttab end ubehandlede, skriver det engelske magasin The Fruit Grower. Samtidig blev smag, aroma og tekstur i jordbærrene bevaret – og de smagte ikke af krebs.

Hvis jorden er vig tig

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Salg Gartneri

Salg havecenter og anlæg

Peter Josefsson Kai Christensen peter@fagerhultsgarden.se kai@fagerhultsgarden.se +46 70-290 19 40 +46 73-830 05 00

Snapphaneallén 12 +46 433-30618 S-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Sverige www.fagerhultsgarden.se

Pris til pære

Have & Landskab på slottet

Forberedelserne til den første udgave af den traditionsrige fagmesse Have & Landskab på Ledreborg Slot 3.­5. september 2025 er i fuld gang. Op mod 200 virksomheder har allerede booket en stand på messen, der afvikles under temaet Danmark under forvandling. Temaer som klimaforandringer, biodiversitetskrise, ændring i lovgivning, teknologisk udvikling og strammere budgetter sætter rammerne.

Vores skifte til Ledreborg Slot handler ikke kun om nye æstetiske rammer og mere plads men symboliserer også, at branchen er nødt til at flytte sig. Danmark befinder sig i en brydningstid, hvor både by og land står overfor massive forandringer. Derfor er vi simpelthen nødt til at rykke sammen i bussen og drage nytte af hinandens faglighed, for alle på Have & Landskab er eksperter netop på deres felt, siger udstillingsleder Dina Overgaard.

Nyt om agurkgrønmosaikvirus

Agurkgrønmosaikvirus, CGMMV, hører til familien Tobamovirus, hvortil også tomatskrumpevirus hører. CGMMV blev først opdaget i agurker i 1996 i Almeria i Spanien, hvorefter den spredte sig til andre lande. Den er meget hårdfør og overlever i lange perioder i jorden, på redskaber og overflader. Den kan smitte via frøet og med vand. CGMMV findes i to forskellige varianter: Den europæiske type, som er konstateret i Frankrig, Holland, Rusland og Usbekistan samt den asiatiske type, som man oftest finder i lande som Kina, Japan og Sydkorea. Men siden 2017 er den asiatiske type mest dominerende i Spanien. Det betyder, at begge typer kan være til stede i samme plante med risiko for rekombination, så der dannes en ny variant, som kan risikere at være endnu mere aggressiv. Sørg for at bruge frø, der er fri for CGMMV, brug om muligt resistente sorter, vær omhyggelig med hygiejnen, desinficer redskaber og maskiner, brug engangshandsker, anvend overtræksfutter til besøgende og hav et fornuftigt flow i gartneriet.

Lene Eva Christensen, HortiAdvice

Amerikansk pris til dansk gartneri

Tradescantia ’Pink Paradise’®, der er forædlet af Lundager Breeding i Odense, har vundet en fornem pris i kategorien Cool Product på den store amerikanske plantemesse The Tropical Plant International Expo, TPIE, i Florida. Det var The Garden Center Group, der udpegede 15 prisvindere, der hermed fik prædikatet 'Must Have Product' i havecentrene, hvilket udløser store forventninger til interessen for de prisvindende nyheder.

Bag indstillingen til konkurrencen står ForemostCo, Inc. i USA, der introducerede den dansk forædlede potteplante som en nyhed på messen. ForemostCo, Inc. sælger stiklinger på det nordamerikanske marked. Stiklingerne produceres hos Vita­Farms i Guatemala, der samarbejder med Gasa Group Young Plants i Danmark med Brian Borup som tovholder. Gasa Group Young Plants formidler elitemateriale fra Danmark til producenten i Guatemala og har de eksklusive rettigheder til salg af stiklinger i Europa.

TPIE blev afholdt 21.­23. januar 2025 med 420 udstillere og 7.400 internationale besøgende.

Nyt RFID tag til CC-containere

Container Centralen lancerede pr. 6. januar 2025 det nye CC TAG6. Herefter er det en forudsætning for frit at kunne ombytte CC­containere, at de har det nye tag samt CC­metalskilt. For at holde CC­systemet fair, retfærdigt og for at beskytte systemet mod illegale kopier af ringe kvalitet er det nødvendigt jævnligt at udskifte CC­identifikationsmærker for at udelukke kopimærker og containere af dårlig kvalitet. Udstyret med den nyeste RFID teknologi vil det nye CC TAG6 gøre det enklere og nemmere at kontrollere ægtheden af CC­containere i CC­systemet.

Er du klar til sæson 2025?

Fra projektering, brøndboring og til valg af pumper, rør og vandingsmaskine.

Mogens Lauridsen +45 51 16 17 98 mla@wekoagro.dk

John Højer Christensen

+45 21 46 66 92 jhc@wekoagro.dk

Kristen Yde Pedersen +45 51 16 17 83 kyp@wekoagro.dk

Ingen vækst uden stabile rammer

Dansk Gartneri afholdt sin generalforsamling på Grøn Dag i Middelfart den 6. marts 2025. Formandskabet Mikael Petersen og Michael Kongstad aflagde bestyrelsens beretning, der stillede skarpt på erhvervets udfordringer.

på Danmarkskortet, lød det fra Dansk Gartneris formand, der understregede, at det er nødvendigt at være proaktiv, hvis man vil være med til at forme fremtidens rammer for produktionen.

Der er ingen tvivl om, at en klimabevidst fremtid kalder på mange flere danskproducerede planter. Dem kan og skal vi levere. Men vi skal have rammerne til det. Vi skal sørge for fortsat at være frontløbere inden for grøn omstilling, tilføjede han.

Alt det betyder, at brancheorganisationen arbejder på at målrette sin eksterne kommunikation i en mere politisk retning.

Generationsskiftet skal sikres

Mikael Petersen var som Dansk Gartneris formand først på podiet, hvor han betonede situationens alvor.

Kaster vi et blik på året, der er gået, tror jeg, at mange af jer kender overskriften. Den står nemlig desværre helt klart. Vi er en udfordret branche på mange parametre, sagde Mikael Petersen og opremsede energiforsyning, CO2­afgift, miljø, bureaukrati og høje omkostninger som de mest presserende.

Selvom vi mødes af gode politiske intentioner, så er det efterhånden lidt svært at få øje på, hvordan man skal drive virksomhed i Danmark med tårnhøje bunker af bureaukrati og store udsving i afgifter og vilkår. Mit budskab i dag er derfor helt klart: Der skal stabilitet i vandene. Vi skal tilbage til, at vi kan koncentrere os om at producere. Det er det, vi er bedst til, og det er det, vi er sat i verden for. Men det er afgørende, at vi får klare og stabile rammer for erhvervet, for uden stabile rammer ingen vækst, understregede Mikael Petersen.

2024 i visionernes tegn

Mikael Petersen kom vidt omkring i gartnerierhvervets mange udfordringer, da han aflagde bestyrelsens beretning på Dansk Gartneris generalforsamling, der blev afholdt den 6. marts 2025 på Grøn Dag i Middelfart.

Med det udgangspunkt er Dansk Gartneri i fuld gang med at definere sine visioner for fremtiden. ­ 2024 har stået i visionernes tegn. I bestyrelsen har vi taget hul på et større strategiarbejde, hvor vi skal stille helt skarpt på, hvilke politiske dagsordener, der skal slå Dansk Gartneri fast i fremtiden. Vi har brug for at kunne præge fremtiden. For vi vil ikke længere lade os styre af de politiske vinde, der blæser ind over vores væksthuse og marker i disse år. CO2­afgifter og miljøreguleringer for blot at nævne nogle. Vi vil præge vindretningen. Dansk Gartneri skal

Generationsskifte og i den sammenhæng etableringsstøtteordningen er også vigtige temaer for Dansk Gartneri.

Et er sikkert. Der skal være et grønt erhverv at give videre til de kommende generationer. Virkeligheden er, at den gennemsnitlige gartner er over 60 år i dag. Desværre ved vi også, at et erhverv med store udfordringer i rammevilkårene ikke er på listen over de mest interessante opgaver, man som ung kan kaste sig over. De unge har et hav af muligheder i dag. Det er vores opgave at få gartnerierhvervet op i toppen af de unges liste, sagde Mikael Petersen, der kunne glæde sig over et voksende optag på gartnerskolerne de senere år og ligeledes en stor interesse for fødevareministeriets etableringsstøtteordning, der ligefrem blev tilført ekstra midler i 2023, for at alle ansøgninger kunne imødekommes. ­ I Dansk Gartneri har vi en klar vision om at sikre så smidige generationsskifter i vores branche som muligt. Vi skal følge etableringsstøtteordningen, se på arveafgiften og investeringsmulighederne, ligesom fagligheden på gartneriuddannelserne skal gødes til fremtiden, så vi sikrer, at alle dem, der står klar til at gribe den grønne stafet, også får muligheden, understregede formanden.

Gartneri på grøn energi

Ulige adgang til grøn energi er endnu en af de udfordringer, gartnerierhvervet er ramt af, og som Dansk Gartneri fokuserer på.

En af de vigtigste måder at fremtidssikre vores erhverv på er stabil adgang til grøn energi. Det er ingen hemmelighed, at lige præcis energien giver rigtig mange bekymringer for gartnerne. Det er vigtigt, at vi fortsat energioptimerer med nye og bedre teknologiske løsninger med hjælp fra

Lotte Bjarke og Annemarie Bisgaard

tilskudspuljerne, men det er ikke nok. Det kan ikke passe, at der i et veludviklet land som Danmark er så ulige adgang til grøn energi. Derfor har vi en klar vision fra Dansk Gartneris side. Vi vil være et CO2­neutralt erhverv inden for en overskuelig årrække. Men den fulde grønne omstilling kræver, at vi får adgang til grøn energi til rimelige priser i alle egne af landet, fastslog Mikael Petersen, der rundede sin del af beretningen af med et blik på den CO2­afgift, der er indført for at tilskynde til grøn omstilling.

Der fulgte med CO2­afgiften en samlet støttepulje på 145 mio. kr. til vores erhverv. Vi har haft møder med to forskellige ministerier for at finde løsninger, der bare ikke kom, sagde Mikael Petersen og forklarede, at problemet er, at de støttemuligheder, der har været på bordet, kolliderer med EU’s statsstøtteregler.

Der er enorm forskel på den afgiftsbelastning, danske gartnerier vil opleve som følge af CO2­afgiften. Derfor skal statsstøttekroner selvfølgelig også udmøntes differentieret og tage højde for den økonomiske byrde, som gartnerierne forventes at bære, understregede Mikael Petersen.

Dansk skov med danske planter

I anden halvdel af bestyrelsens mundtlige beretning lagde Dansk Gartneris næstformand Michael Kongstad ud med positive politiske vinde – set med gartnerierhvervets øjne. Nemlig aftalen fra Den Grønne Trepart om at rejse 250.000 ha ny, dansk skov inden 2045.

Skovrejsning er et eminent redskab til at optage CO2, men man rejser ikke ny skov fra den ene dag til den anden. Derfor har Dansk Gartneri rakt ud til den nye minister (Jeppe Bruus/red.) Det har resulteret i, at ministeren har været på planteskolebesøg, og vi har været i ministeriet, sagde Michael Kongstad og pointerede, at de politiske mål skal gå hånd i hånd med virkeligheden.

Michael Kongstad aflagde som næstformand anden del af bestyrelsens beretning, hvor han bl.a. introducerede parolen 'Flere planter end regler' med det mål at få gjort op med det voksende, unødvendige og snærende bureaukrati, der belaster gartnerivirksomhederne.

Derfor vil Dansk Gartneri hjælpe ministeren på vej, så der også er danske træer at sætte i jorden, når skovene skal rejses.

Flere planter end regler

Michael Kongstad nævnte også, at det unødvendige og snærende bureaukrati ligger bestyrelsen meget på sinde. Han opfordrede politikerne til oprydning i de mange regler – det være sig energisyn, syn af sprøjter og trykluftbeholdere, registrering af tid og emballage, indberetning af gødning og sprøjtninger og en lang række andre regler, der skal overholdes.

Dette er blot et lille udsnit af alt det bøvl og bureaukrati, vi kæmper med. Det er en af vores topprioriteter i Dansk Gartneri. Der skal simpelthen være flere planter end regler i danske væksthuse og på markerne, lød det kontant fra næstformanden, der samtidig glædede sig over, at der i EU er lagt op til en markant oprydning i regeltyranniet for at styrke unionens konkurrenceevne.

Miljøramme for væksthuse

En efterhånden årelang ”kærlighedsaffære med en stor kommune på Fyn” var også en del af beretningen.

Udfordringen er bl.a., at kommunen forlanger nedsivningstilladelser for ind­

Genvalg

Dansk Gartneris formandskab vælges hvert år på brancheforeningens generalforsamling, mens de øvrige 10 bestyrelsesmedlemmer udpeges af de enkelte sektorer i medlemskredsen. Der var genvalg til formand Mikael Petersen og næstformand Michael Kongstad.

trængende regnvand og opsamling af kondensvand fra gavle og vægge i åbne væksthuse, mens Miljøministeriet mener, at midler godkendt til åbne væksthuse er miljøvurderet og derfor ikke udgør nogen risiko ved nedsivning.

Derfor vil Dansk Gartneri have genåbnet Gartnerivejledningen fra 2019, så myndighederne ikke kan tolke lovgivningen forskelligt. Det kan ikke være rigtigt, fastslog Michael Kongstad og nævnte, at Teknologisk Institut snart kommer med resultater fra forsøg med indtrængende regnvand og nedvaskningsvand.

Mere dansk frugt og grønt

Frugt og grønt på danske tallerkner finder ikke altid den korteste vej fra gartneri til gaffel.

Der serveres hver dag godt én mio. offentlige måltider i Danmark, men mange køkkener er begrænset af Statens og Kommunernes Indkøbsaftale og en stram økonomi. Vi skal ikke have regler, der spænder ben for, at det er danske tomater og gulerødder, der mætter én mio. maver hver dag.

Kunne man forestille sig, at ligesom der er regler for andelen af økologi i offentlige køkkener, er tilsvarende klare regler for, hvor stor en andel af de offentliges råvarer, der skal tage den korteste vej fra jord til bord, spurgte Michael Kongstad. Det vil Dansk Gartneri grave videre i. n

Opbakning fra politikere

På Grøn Dag satte flere politikere ord på samarbejdet med dansk gartnerierhverv, og hvordan de arbejder for både afbureaukratisering og støtte til den grønne omstilling.

Asger Christensen, EU-parlamentariker. Foto: Annemarie Bisgaard.

Jacob Jensen, Fødevareminister. Foto: Steen Brogaard.

Annemarie Bisgaard og Lotte Bjarke

Fire politikere gjorde i korte indlæg på Grøn Dag den 6. marts 2025 rede for deres interesse og bevågenhed for gartneribranchen. To af politikerne, viceformand Martin Hjort Jensen fra Landbrug & Fødevarer og folketingskandidat Amanda Heitmann (V), deltog i Dansk Gartneris årsmøde, mens de to andre, fødevareminister Jacob Jensen og EU­parlamentariker Asger Christensen, deltog med en videohilsen.

CO2 støttepulje

CO2­afgiften fra Grøn Skattereform i 2022, der skal tilskynde til grøn omstilling, medfører ekstraregninger hos mange gartnere, helt op til fem mio. kr. En samlet støttepulje på 145 mio. kr. fulgte med afgiften, men støtten er endnu ikke udmøntet. Dansk Gartneri har derfor tæt kontakt til fødevareminister Jacob Jensen, så pengene snarest kan komme ud til gartnerierne.

Jeg ved, at CO2­afgiften kan være en stor omvæltning, og derfor er der afsat penge til at understøtte de virksomheder, der bliver hårdest ramt, og som har udtømt omstillingsmulighederne, forklarede Jacob Jensen i sin videohilsen og understregede, at Danmark har brug for gartnernes produktion og arbejdspladser.

Opgaven er at finde den bedste vej for erhvervet, og derfor har vi fra regeringens side ikke ønsket en forhastet løsning, selv om afgiften presser sig på. Vi skal finde en løsning, der holder og sikrer, at dansk gartneri kan stå stærkt i fremtiden, lød det fra fødevareministeren.

Mere sund fornuft

Samarbejdet med politikere er vigtigt, ikke kun i Danmark men også i EU, hvor Asger Christensen arbejder for at sætte dansk aftryk på landbrugspolitikken.

Vi er i gang med en simplificeringsdagsorden for at gøre livet lettere for både virksomheder og borgere. Det er helt nødvendigt og også sund fornuft, for vi er sandet til i bureaukrati. Det tager luften ud af selvstændighedskulturen og dermed går det ud over forsyningssikkerheden af fødevarer, som er blevet en sikkerhedspolitisk dagsorden de seneste to­tre år, sagde Asger Christensen

Derfor skal der være gode rammevilkår til producenterne, så I

Landmand Martin Hjort Jensen, viceformand L&F. Foto: Annemarie Bisgaard.

Amanda Heitmann, folketingskandidat. Foto: Lotte Bjarke

kan blive konkurrencedygtige, selv om de høje energipriser gør det svært, sagde Asger Christensen og nævnte den gigantiske energiplan i EU, der skal gøre energipriserne konkurrencedygtige indenfor de næste fem år.

Samarbejde med landbruget

Dansk Gartneris formand, Mikael Petersen, understregede i bestyrelsesberetningen, at samarbejde er forudsætningen for et stærkt dansk fødevareerhverv. Det gælder f.eks. samarbejdet med Landbrug & Fødevarer.

Gartnerierhvervet og landbruget er optaget af mange af de samme udfordringer. En fælles opgave er at gøre rammevilkårene klar til næste generation. En anden fælles udfordring er den grønne trepart, hvor der skal plantes store arealer med skov. I landbruget synes vi godt nok, at det er mange hektar, men vi skal nok få udfordringen løst, hvis I kan producere træerne, sagde Martin Hjort Jensen til de ca. 80 deltagere ved årsmødet, da han kvitterede for samarbejdet.

Konkurrenceevne er afgørende

Amanda Heitmann, der netop er valgt som ny folketingskandidat for Venstre i Fyns Storkreds som afløser for Erling Bonnesen, gæstede Grøn Dag for første gang. I sit indlæg slog hun til lyd for, at konkurrenceevne er alt afgørende både set med danske og europæiske briller.

Jeg er vokset op med klimadagsordenen, men geopolitisk står den slet ikke øverst på dagsordenen lige nu. I EU og i Danmark er konkurrenceevne det afgørende, sagde Amanda Heitmann, der samtidig takkede gartnerne for at have energiforbedret og halveret deres energiforbrug gennem de seneste 30 år.

Et andet kardinalpunkt for den 27­årige nyvalgte folketingskandidat er fødevaresikkerhed.

Det er helt afgørende at sikre fødevaresikkerheden. Det vil jeg kæmpe for, at vi bliver lidt bedre til at huske på. Jeg vil være jeres talerør ind på Christiansborg. Husk lige at få sagt tak til dem, der står op hver dag og bidrager. Vi skylder jer rimelige rammevilkår, fastslog Amanda Heitmann, der ser frem til at komme rundt i landet og besøge gartnerivirksomheder. n

MP Handel & Service

Ingen opgave er for stor eller for lille

Med 27 års erfaring og ekspertise indenfor drivhusindustrien, varetager vi alle opgaver i forhold til servicering og vedligehold af drivhuse.

Skygning og afskygning af drivhuse

Reparation af glas

Smøring og udskiftning af tandstænger

Har I brug for at få andre opgaver løst, så ring eller skriv gerne til os. Vi står altid klar til at levere de bedste løsninger til vores kunder.

Årsmøde i en dyster tone

Grønne afgifter og stigende priser på input til produktionen bekymrer producenterne af væksthusgrøntsager, fortalte sektorens formand, da han aflagde beretning på årsmødet.

I forbindelse med Grøn Dag i Middelfart den første torsdag i marts holdt Væksthusgrøntsagssektoren, VGS, årsmøde med 14 deltagere. Formanden Henrik Hansen omtalte i bestyrelsens årsberetning bl.a. branchens økonomiske status og de erhvervspolitiske udfordringer. Desuden var der forslag om at nedsætte promilleafgiften til nul.

CO2-afgift

Tonen fra Henrik Hansen var dyster, da han indledte beretningen med at påpege den manglende optimisme i erhvervet.

Jeg har i lighed med mange andre været bekymret for udviklingen i væksthusbranchen, men alvoren har aldrig været tydeligere end nu. Hvis vi ikke formår at skabe større forståelse for vores konkurrencesituation og utilfredsstillende indtjening som sektor, så risikerer vi yderligere fald i produktionen, sagde Henrik Hansen og satte fokus på CO2­afgiften ­ CO2­afgiften er nu en realitet, og ingen går fri. Det skal lægges oveni, at energipriserne stadig ikke har normaliseret sig efter det horrible niveau i 2022. Hvis der kommer fred i Ukraine, kan energiprisen måske

falde, men dog aldrig til det tidligere niveau, sagde Henrik Hansen og nævnte, at CO2­afgiften på transport rammer producenterne med omkring 10 procent. Hertil kommer, at alle leverandører også bruger energi, hvilket øger priserne alle steder. Desuden kommer der afgift på emballage, som træder i kraft 1. oktober 2025.

Omkostninger til el

Henrik Hansen omtalte også de ’skjulte’ afgifter, der hele tiden lægges på produktionen.

Umærkeligt og uden drøftelser ser vi f.eks., at den svage infrastruktur på el medfører store faste omkostninger på transport, som bare kommer, uden at vi aner det. Det samme gælder gas. Blandt andet ser vi voldsomme prisstigninger fra Fjernvarme Fyn, lød det fra formanden.

Grøn omstilling

Når vi som branche tager initiativ til og investerer i den grønne omstilling, står problemerne og de tekniske udfordringer i kø. Intet steds er myndigheder og private samt halvoffentlige virksomheder gearet til den kunstigt pumpede aktivitet.

Væksthusgrøntsagssektoren har 12 producentmedlemmer, hvoraf seks af de største gartnerier var repræsenteret ved VGS’ årsmøde. Fra venstre Mads Pedersen, Michael Kongstad og Peter Krage. Længst til højre Sebastian Bærnthsen og Molle Marie Hinchly Kyhn fra Dansk Gartneri.

Henrik Hansen, JH Planter, aflagde bestyrelsens årsberetning i Væksthusgrøntsagssektoren i forbindelse med Grøn Dag den 6. marts 2025.

Ikke sjældent bliver igangsættelse af store investeringer forsinket mange måneder og år. Det gælder jordarbejde, etablering af ledninger, opsætning af transformatorer og lignende. Det er først nu, pressen begynder at skrive om de logistiske problemer, sagde Henrik Hansen og refererede til hyppigere og hyppigere strømafbrydelser, der gør opstart af nødgeneratorer er nødvendig.

Promilleafgift i nul

VGS deltager pt i flere fælles projekter i branchen og har også sit eget projekt om alternativ bekæmpelse til og med 2025. Desværre blev vores fælles markedsføringsprojekt, som vi har sammen med frilandsproducenterne, fravalgt af fondsbestyrelsen. Den afgørelse har vi diskuteret i VGS­bestyrelsen, og på baggrund heraf anbefaler vi, at promilleafgiften for væksthusgrøntsager fremadrettet sættes ned til nul, sagde Henrik Hansen.

At dømme efter responsen fra producenterne, der deltog i generalforsamlingen, var der opbakning til forslaget, som VGSbestyrelsen hermed vil gå videre med. n

Genvalg i VGS

VGS er et forretningsudvalg under Dansk Gartneri. Der var genvalg til tre medlemmer, som var på valg.

Udvalget består af:

• Henrik Hansen (formand)

• Mads Pedersen (næstformand)

• Jens Christian Hansen

• Johnny Albertsen

• Michael Kongstad

Annemarie Bisgaard

Hydroponik Din krusede, åbne icebergsalat

og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Perfektion for professionelle

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser. Konsulenttjenesten

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

Kirsten Wiedemanns Mindelegat

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

Vores røde og grønne Crystal™-salat, også kendt som “crispsalat”, skinner som en åben icebergsorte med sprøde, saftige og fint krøllede blade.

Den tilbyder en uovertruffen sød og frisk smag, suppleret med et stort antal blade med godt crunch og en spændstig struktur.

Crystal™-salat scorer højt i både smagstests og evalueringer af skåret salat.

Crystal™-salat er det perfekte valg for avlere, der værdsætter kvalitet og pålidelighed, uanset om det er til det friske marked eller til forarbejdning.

Oplev en ny standard inden for salatdyrkning.

CLIENT MANAGER | HYDRO, INDOOR LETTUCE

Victor Petersson

M +35 84 05 60 05 06

E v.petersson@rijkzwaan.de

På Kirsten Wiedemanns fødselsdag den 12. juni uddeles midler fra Mindelegatet.

Mindelegatets formål er fortrinsvis at yde unge gartnere og gartnerelever støtte til studierejser, fælles som enkeltvis.

Kirsten Wiedemanns Mindelegat har gennem årene støttet grupperejser fra gartnerskolerne, der har søgt støtte til studierejser på typisk 5-10 dage til europæiske og oversøiske lande, for eksempel England, Tyskland, Portugal, Holland, Island, Guatemala og Kina. Mindelegatet har ligeledes støttet enkeltpersoner, der har søgt støtte til praktikophold (i gartnerier/ på planteskoler) og studierejser (på universiteter/ skoler) på typisk 3-12 måneder i for eksempel Holland, England, Spanien, Australien og New Zealand.

Der er blevet lavet et opdateret ansøgningsskema, som skal anvendes. Det kan hentes på Dansk Gartneris hjemmeside www.danskgartneri.dk eller rekvireres ved henvendelse til Dansk Gartneri, Vesterbrogade 6D, 3. sal, 1620 København V, telefon 33 39 45 45, e-mail danskgartneri@danskgartneri.dk.

Ansøgningsfristen er den 1. april 2025.

Mere om Crystal™

Endnu et uforudsigeligt år

I det forløbne år har Flora Dania haft fokus på Danpot, miljø og bæredygtighed, markedsføring og den grønne skattereform. Fokus der fortsætter i det nye år.

Flora Dania sektoren i Dansk Gartneri holdt sin årlige generalforsamling på Grøn Dag i Middelfart den 6. marts 2025 med deltagelse af 14 stemmeberettigede medlemmer og en del gæster.

I bestyrelsens beretning blev der lagt vægt på, at det forgangne år har været uforudsigeligt for gartnerierhvervet som for verden i almindelighed, og at det nok er et vilkår også for det nye år.

Uforudsigeligt var det også, at der måtte træde en vikar til, da beretningen skulle aflægges som følge af sygdom. Men bestyrelsesmedlemmet Jacob Christensen, Fashion Flowers, trådte til og blev i den forbindelse udnævnt til fungerende formand af dagens dirigent Jørgen K. Andersen. ­ Nu er der gået endnu et år. Endnu et uforudsigeligt år ikke kun i gartnerierhvervet.

Vi har været igennem et år, hvor afsætningen har kørt lidt op og ned, sagde Jacob Christensen, der betonede, at strukturudviklingen løber hurtigere i erhvervet, end nogen havde forestillet sig. Medlemstallet i Flora Dania er således faldet til 70 producenter mod 76 for et år siden samt syv salgsselskaber. Væksthusarealet er ligeledes faldet en smule, og det samme gælder omsætningen på Danpot, der i 2024 beløb sig til 1.783 mio. kr.

Fokus på Danpot og miljø Danpot er, som den salgsplatform alle medlemmer anvender, og som alle er dybt afhængige af, et væsentligt fokusområde for Flora Danias bestyrelse.

Vi er i gang med at skifte ”motoren” i Danpot fra Navision til Business Central og med en række mindre forbedringer bl.a. med tilpasning til den nye emballageforordning, pointerede Jacob Christensen, der også måtte erkende, at faldende indtægter ikke alene gør det svært at se,

hvordan videreudvikling af Danpot kan finansieres men samtidig, at det er nødvendigt at varsle prisstigninger. Miljø og i særdeleshed Gartnerivejledningen er endnu et fokusområde for nu ikke at sige en udfordring for Flora Danias bestyrelse og medlemmer.

Jacob Christensen aflagde som vikar for den influenzaramte formand Nicolai Abildgaard bestyrelsens beretning på Flora Dania sektorens generalforsamling på Grøn Dag den 6. marts 2025.

Den upræcise vejledning og Odense Kommunes fortolkning er et stort problem. Samtidig er vi udfordret af Landbrugsstyrelsens definition af åbne og lukkede væksthuse. Og desuden af de stadigt stigende krav til registreringer af timer, emballage, CO2­aftryk, ESG­afrapportering osv., sagde Jacob Christensen.

Grønt er ikke gratis

Den grønne skattereform og udmøntningen af den er endnu en af de elefanter i rummet, der fylder meget i dagligdagen som gartner, og som selvfølgelig har bestyrelsens bevågenhed.

Vi er alle klar over, at vi skal gøre det bedre i morgen end i dag. Grønt er godt, men det er ikke gratis. Det nye skattesystem koster især for gartnere uden for

Om markedsføring

fjernvarmeområderne. Vi ved, der er afsat 145 mio. kr. til kompensationsordning for gartnerne, så vi ved, der er hjælp på vej, og at Dansk Gartneri presser på, lød det fra Jacob Christensen, der understregede, at bestyrelsen fremover ufortrødent vil rette opmærksomheden mod indsatsområderne Danpot, miljø, bæredygtighed og markedsføring.

Vi har haft mange gode snakke i bestyrelsen, hvor der er god lydhørhed fra alle sider. Det er nødvendigt at få det samlede erhvervs mærkesager profileret yderligere. Derfor fortsætter fokus i 2025. Vi takker for opbakningen, og vi er klar til et år mere, understregede Jacob Christensen. Der var genvalg til de tre bestyrelsesmedlemmer, der var på valg: Nicolai Abildgaard, By Growers, Henrik Christensen, Danblumen, og Flemming Juul, Greemex. n

Markedsføring er et vigtigt indsatsområde for Flora Dania sektoren, der varetages af Floradania Marketing. Louise Vendelkær Spenner fortalte om aktiviteterne.

• Fællesstand på IPM, der er vigtig for salgsselskaberne. Arbejder for at få flere gartnerier med.

• Fire årlige Handelspladser med skiftende aktuelle temaudstillinger.

• Udvidelse af Handelspladsen i marts med deltagelse af Danske Planteskoler.

• Digital markedsføring med månedlige videoer fra gartneribesøg på Instagram og LinkedIn

• Influencerkampagner med fokus på bl.a. Mors dag og indretning med planter

• Influencer/presseevent.

• 13 nye branchefilm med fokus på alle de gode tiltag i gartnerierhvervet. Opfordring til deling vidt og bredt.

• Vedligeholdelse af hjemmeside.

Lotte Bjarke

Beskærersaksen er blevet væk mellem MOBILANE®hækkene

Hjælp med at f inde den før sæsonen starter!

Birkholm Planteskole A/S

Nichekoncept klar til næste trin

Jens Haarkilde Larsen og Hanne Skorstengaard Larsen har drevet Gartneriet Haarkilde i Smørum i 35 år og har udviklet deres eget nichekoncept målrettet kommuner, forlystelsesparker og slotsparker.

25 procent af produktionen går til Tivoli i København.

For 35 år siden købte Hanne Skorstengaard Larsen og Jens Haarkilde Larsen et gartneri på tvangsauktion. Gartneriet var nedslidt, men blomstrede hurtigt op i hænderne på de nye ejere, der udviklede deres helt eget nichekoncept.

Lotte Bjarke

Jens Haarkilde Larsen har altid sagt, at han ville stoppe som gartner, når han fyldte 67 år. Den dag er nu passeret, og tankerne om at komme videre ad et nyt spor er for alvor begyndt at rumle. Derfor drømmer han sammen med sin hustru Hanne Skorstengaard Larsen om at finde en afløser, der kan føre gartneriet, der ligger i Smørum blot 30 km fra Rådhuspladsen i København, videre.

Det går jo godt. Vi har ordrebogen fuld og et stort antal gode, stabile kunder, som vi har haft i årtier. Derfor vil det da være absurd bare at lukke og slukke, selv om stedet her med den beliggenhed sagtens kan sælges som lystejendom, hvis blot vi fjerner drivhusene, siger parret, der efter en traditionel produktion af udplantningsplanter og Cyclamen med salg til torvet og eksport til Sverige, fandt deres helt eget spor for både produktion og afsætning, som de har fulgt siden.

Vi lavede mange Cyclamen, og det gik godt, indtil vi pludselig ramte en mur ligesom vores kolleger. Men hurtigt begyndte vi at få nogle anderledes henvendelser. Den første kom fra Aalborg Kommune, der blev vores første nye kunde. Den dag i dag er Aalborg Kommune en af vores rigtig gode kunder, og vi handler stadig med

den samme mand som dengang, fortæller Jens Haarkilde Larsen.

Efterspørgsel på specialiteter

Det viste sig, at flere kommuner lukkede egenproduktionen af sommerblomster til bymiljøet ned og derfor gik på jagt efter en leverandør, der kunne producere præcist de sommerblomster – og ikke mindst specialiteter – som kommunens planlæggere og landskabsarkitekter ønskede sig. Lige præcis det kunne Gartneriet Haarkilde, og ved hjælp af den klassiske mund til mund­metode spredte rygtet sig, og flere kommuner meldte sig som kunder i det stadigt mere alsidige gartneri.

Vi har mange af landets kommuner, fordelt rundt i hele landet, på vores kundeliste, også Københavns kommune. Ordrer fra Sjælland og Lolland leverer vi med egen lastbil. Leveringer til Jylland sendes med vognmand, forklarer Jens Haarkilde Larsen.

Mange af mine kolleger er bange for at prøve noget nyt. Det har jeg aldrig haft problemer med. Jeg er jo gartner, så det er det, jeg gerne vil. At lave 130 mio. potteplanter om året og sidde der som administrator, siger mig ikke noget, pointerer han. ­ Mange gartnerier vælger at holde fast i

den traditionelle produktionsmåde. Vi har valgt at skabe vores niche. Vi laver det, kunderne gerne vil have, det er det, de får, og det de betaler for, understreger Hanne Skorstengaard Larsen, der i alle årene har taget sig af det administrative, parallelt med sit job som pædagog, indtil hun for 15 år siden blev fuldtidsmedarbejder i gartneriet.

Det er klart, at specialiteterne ikke kan koste det samme som almindelige engrosvarer. Det ved kunderne godt, og de har ikke noget alternativ, hvis ikke de vil handle 27 forskellige steder, siger hun og tilføjer, at hun har forsøgt at udarbejde en liste over gartneriets kulturer, men stoppede, da hun havde rundet de 200 forskellige i et sortiment, der ovenikøbet varierer fra år til år, fordi kommunerne arbejder med forskellige temaer.

25 procent til Tivoli

Endnu en ganske særlig kunde kom til for godt 20 år siden, da Gartneriet Haarkilde fik en henvendelse fra Tivoli med en invitation til et møde med den nye overgartner, Tom Knudsen.

Det blev et godt møde, og Jens Haarkilde Larsen og Tom Knudsen har haft løbende

ping pong lige siden om alle de spændende planter, der kan bruges i den gamle haves bede, kummer og krukker.

Også Tivoli Friheden i Aarhus er på kundelisten ligesom mange af landets slotshaver, der ofte stiller helt specielle krav til plantevalget.

Med årene har gartneriet desuden udviklet koncepter med tilplantede kummer til parker og bymiljø. Kummerne, der er 110 eller 160 cm i diameter, tilplantes i gartneriet og fragtes med egen bil til deres bestemmelsessted. Jens Haarkilde Larsen har udviklet et løfteaggregat, så det er muligt at tumle de store kummer. I det hele taget ligger det ham stærkt på sinde ikke at forløfte sig, så der er hjælpende maskineri til det meste i gartneriet, der omfatter 6.500 m2 væksthuse og et lejet væksthusareal hos naboen, hvor de store kummer kan tilplantes og stå.

Potentiale for privatsalg

I perioden 2008 til 2022 havde gartneriet endnu et ben i form af privatsalg direkte fra gartneriet syv dage om ugen fra 1. marts til 1. august. En god forretning, men også hårdt arbejde.

Vi droppede det af den simple grund, at min dåbsattest var blevet for gammel. Ikke fordi jeg var blevet træt af kunderne, eller fordi det ikke hang sammen økonomisk. Det udløste nærmest landesorg lokalt, hvor mange af de faste kunder kom næsten hver uge for at finde noget specielt og få den gode oplevelse, fortæller Hanne Skorstengaard Larsen, der aldrig har annonceret for butikken, kun haft et skilt i indkørslen, men dog fik sig en Facebookside e efter de første fem år.

Lige nu er det forårsblomsterne, der fylder i Gartneriet Haarkilde, der i løbet af sæsonen producerer langt over 200 forskellige kulturer på bestilling fra gartneriets kunder.

Også gartneriets butik blev alt overvejende markedsført med mund til mund­metoden med stor succes.

Mange oplevede gartneriets butik som et frirum, hvor de også kunne få faglig vejledning med i købet. Så ja, jeg er helt sikker på, at der også er potentiale for privatsalg igen, hvis der er en, der har mod på det, siger Hanne Skorstengaard Larsen. I

Store tilplantede kummer til gader, stræder og parker er en specialitet, der kræver plads. Jens Haarkilde Larsen har udviklet et løfteaggregat, så han selv kan tumle de store, tunge kummer.

vinterhalvåret har vi opbevaring af kunders store planter. Det har også været muligt for private, i de år vi havde butikken.

Drømmer om et generationsskifte Foreløbig arbejder de begge videre med gartneriets drift, men leder samtidig efter en ny medarbejder eller et firma, der efterhånden kan indgå i et generationsskifte. ­ Vi vil gøre alt for at hjælpe den rigtige person, én eller flere, med den rigtige indstilling og faglige ballast i gang, så vores livsværk kan blive ført videre, lyder det samstemmende fra de to, der håber, at gartneriet også fremover vil kunne forsyne sine trofaste kunder med alle de spændende planter, de efterspørger. n

Store ampler, tilplantede altankasser og blomstertårne hører med til specialiteterne fra Gartneriet Haarkilde.

Vinteropbevaring af sarte, eksotiske planter fra bl.a. Tivoli hører også med til Gartneriet Haarkildes servicepakke til kunderne.

Færrest pesticidrester i dansk frugt og grønt

Fødevarestyrelsen tester hvert år frugt og grønt for pesticidrester, og i den seneste rapport fra 2023 klarer danske produkter sig igen bedst i analyserne.

Annemarie Bisgaard

Erhvervsbladet

Frugt & Grønt

Fødevarestyrelsen fører løbende kontrol med indholdet af pesticidrester i især frugt og grønt, men også i cerealier, babymad og forarbejdede fødevarer. I 2023 blev ca. 2.500 forskellige fødevarer kontrolleret for pesticidrester. Frugt og grønt er mest udsat for pesticider, så det er herfra, at de fleste prøver tages.

Også i 2023 ser vi, at indholdet af pesticidrester generelt er lavere i dansk frugt og grønt end i tilsvarende prøver fra andre lande, siger enhedschef i Fødevarestyrelsen Henrik Dammand Niel sen i en pressemeddelelse, hvor han også slår fast, at både økologisk og ikke­økologisk frugt og grønt er sikkert at spise, og at den sundhedsmæssige risiko er ubetydelig.

Konventionelt dyrket

I danske, konventionelt producerede grøntsager er 81 procent af de udtagne prøver uden pesticidrester. Det tilsvarende tal for grøntsager produceret i EU og udenfor EU er hhv. 42 og 38 procent. I dansk, konventionelt produceret frugt er 32 procent af de udtagne prøver uden pesticidrester. Det tilsvarende tal for frugt produceret i EU og udenfor EU er hhv. 18 og 19 procent. Det viser tal fra Fødevarestyrelsens pesticidkontrol i 2023.

Den samlede opgørelse over konventionelt dyrkede grøntsager viser, at i 81 procent af de danske prøver (ud af 269 prøver) er der slet ingen påvisninger. Det tilsvarende tal i grøntsager produceret hhv. i EU og udenfor EU – altså ingen påvisninger – er kun fundet i hhv. 42 og 38 procent (ud af hhv. 255 og 119 prøver). Der er fundet overskridelser af MRL (maksimalgrænseværdi) i fem danske prøver af grøntsager, mens der er fundet overskridelser af MRL i hhv. to og fire prøver af grøntsager produceret i EU og udenfor EU.

Den samlede opgørelse over konventionelt dyrket frugt viser, at i 32 procent af de danske prøver (ud af 84 prøver) er der ingen påvisninger. Det tilsvarende tal i frugt produceret hhv. i EU og udenfor EU – altså ingen påvisninger – er kun fundet i hhv. 18 og 19 procent (ud af hhv. 248 og 267 prøver). Der

er fundet overskridelser af MRL i tre danske prøver af frugt, mens der er fundet overskridelser af MRL i hhv. fire og 10 prøver af frugt produceret i EU og udenfor EU. De otte prøver af dansk frugt og grønt, hvor MRL var overskredet (ud af 353 prøver), var bl.a. tre fund i æble (prosulfocarb) samt i gulerod (aclonifen), nye kartofler og palmekål (abamectin).

Økologisk dyrket

Af økologisk dyrket dansk frugt og grønt blev der analyseret 28 prøver, og der blev ikke påvist pesticider i nogle af prøverne. Af økologisk dyrket udenlandsk frugt og grønt blev der analyseret 106 prøver, hvoraf 99 var uden påviste pesticider. Der var ingen overskridelser af MRL. Der blev fundet enkelte rester under grænseværdien i spinat, squash, peber, champignon og banan. Rapporten konkluderer, at hvis forbrugerne vil minimere deres indtag af pesticidrester, kan de vælge danske og økologiske fødevarer.

Fokusafgrøder

Siden 2006 er seks udvalgte afgrøder, der er en væsentlig del af danskernes kost, fulgt mht. til tendenser i fund og overskridelser. Afgrøderne er jordbær, pære, æble, gulerod, tomat og hvede. I forhold til 2022 er andelen af danske prøver med rester steget i jordbær og pærer, mens der er sket et fald i andelen af danske prøver med rester i gulerødder. I danske tomater er der ligesom i 2022 heller ikke i 2023 fundet restindhold.

I de udenlandske prøver er der sket en stigning i andelen med pesticidrester i prøver af gulerødder og tomater, mens andelen med pesticidrester i prøver af æble, pære og jordbær er på samme niveau som det foregående år.

Læs mere i rapporten ’Resultater fra den danske pesticidkontrol. Pesticidrester i fødevarer 2023’ – herunder også om multiple påvisninger af pesticider – på www.foedevarestyrelsen.dk. n

2017

30 år i Danmark

”Når du vil vide mere om biologisk plantebeskyttelse”

borregaard@bioplant.dk • www.bioplant.dk

Husk at bestille til kommende sæson

• Grøntsagsfrø

• Jordbærplanter: Frigo og fresh planter til 2025

Ventebed og tray planter til 2026

• Fiberdug, insektnet og markvæv

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Geert Lodberg Tlf. 40 14 07 22 geert.lodberg@ swhorto.dk

Charlotte Hejlsvig Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk

Henrik Nielsen Tlf. 23 24 24 15 henrik.nielsen@ swhorto.dk

KREBS’

Trine Krebs, Grøn Chef i Food Organisation of Denmark

Snakken skal nytte

Avlere og forskere i grøntsagsavl var i begyndelsen af marts samlet for at snakke forskningsstrategi i frugt og grøntsager på Aarhus Universitet, og samme dag var 300 ledere fra offentlige og private køkkener samlet til Plantetopmøde på Hotel­ og Restaurantskolen i København. De to synkrone grøntsagsarrangementer foregik begge 4. marts 2025.

Ved de to arrangementer blev der snakket om det samme: Hvordan vi kan få mange flere lokale danske grøntsager til at blive spist på danske tallerkener… med glæde og velsmag? Hvordan kan vi få økonomien til at hænge sammen, og hvordan kan vi sikre en fremtidig robust og bæredygtig grøntsagsproduktion? Hvordan kan de grøntsager, der spises ved offentlige måltider, i kantinen på arbejdspladsen eller på den lokale restaurant, bidrage til, at vores jordbrug bliver grønt, mangfoldigt og fyldt med tusindvis af forskellige friske, velsmagende grøntsager?

Det kræver ledere. Det kræver mod. Det kræver forandringer. Det kræver samarbejde mellem avlere, køkkener og organisationer. Det kræver kræfter. Det kræver politiske tanker.

Madkulturen har inviteret en bred kreds i branchen til en møderække med fokus på problematikken. Vi gør, hvad vi kan i Food Organisation of Denmark, og vi bliver ved med at minde den professionelle madbranche om dette grøntsagsansvar. Producentorganisationerne og de faglige organisationer gør deres. Avlerne knokler, så blodet springer.

I Madfællesskabet, som er et politisk samarbejde mellem regioner og kommuner, vender og drejer vi problematikken.

Jeg hører flere og flere enkeltpersoner og køkkener tage den del af ansvaret, som de kan. Men stadig mangler vi store sammenhængende løsninger og samarbejder, som rækker langt udover hvert enkelt initiativ for at skabe en reel forandring. Al den snak skal nytte. Hvem har modet og kræfterne til at sætte fuld acceleration bag de rigtigt store grøntsagstandhjul?

Præcisions såmaskine med vakuum til at så grøntsags-frø, solsikke, græskar og majs.

Frøstørrelse fra ca. 1 til 6 mm.Nye modeller kan leveres fra 1 rk. med el-drift og op til 8 rk.

Repræsentant for Wizard i Norden: Kontakt Svend Skov på mobil +45 20456144 eller mail svend.skov@olesen.mail.dk.

Forhandler:

GMC-Fyn

Kontakt Kristian Jørgensen, mobil 21 64 66 70

Toftegårdsvej 2, 5620 Glamsbjerg, tlf. 64 72 14 60

Se mere på www.wizardplanters.com

HAR DU BEHOV FOR KØL

Mangler du storkasser?

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S

Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg

Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

Optimer din dyrkning med analyser!

Udfør analyser regelmæssigt for at optimere dyrkningen i drivhuse.

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

Kombiner Plantesaftanalyse med Vandanalyse, for at opnå et samlet billede af plantens næringsstatus.

På denne måde kan du holde øje med, om næringsvandingen følger den ønskede opskrift, og om planterne effektivt optager den tilførte næring. Vil du vide mere?

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Kontakt os:

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

felicia@lmiab.com adriana@lmiab.com

Felicia Ekdahl Marknad Hortikultur

Adriana Zonari Lindblad Marknad Analyser

Fremtidens teknik til frugtavl

For 75. gang var der i februar maskinudstilling for frugtavlere i den nordtyske by Jork, der er centrum for Nordeuropas største æbleområde.

Tætplantede æbletræer dominerer fuldstændigt det flade landskab, når man forlader den tyske motorvej i den sydlige ende af Hamburg og kører mod vest på Elbens sydside. Kilometer efter kilometer har dette frugtbare marskområde været dyrket med frugt de seneste 600­700 år. Området med navnet Altes Land er ét stort sammenhængende frugtavlsområde med ikke mindre end ca. 12.000 ha plantager side om side – mest æbler men også sødkirsebær og lidt pærer. De mange velholdte bindingsværkshuse og ­gårde i småbyerne langs floden sætter ligeledes deres unikke og hyggelige præg på området, der foruden intensiv frugtavl også tiltrækker mange turister.

Sprayvent er et nyt, patenteret sprøjtesystem fra Bioline AgroSciences til udbringning af rovmiden Phytoseiulus persimilis i en flydende formulering. Rygsprøjten er tiltænkt bl.a. jordbær, hindbær og brombær i tunnel og væksthus. Tanken kan rumme 10 liter, der rækker til at sprøjte 10.000 m2. Pris ca. 3.000 euro.

Årlig frugtavlsmesse

Hvert år i februar afvikler den nordtyske frugtbranche i den lille by Jork, 20 km vest for Hamburg, de såkaldte Norddeutsche Obstbautage arrangeret af Obstbauzentrum Esteburg, der er det lokale rådgivnings­ og forsøgscenter. Messen er hyggelig, kompakt og overskuelig og foregår på byens festivalplads med et areal på kun ca. 10.000 m2, inklusive fem store, opvarmede telte.

I år var det et jubilæumsår, nemlig 75. gang at frugtdagene blev afviklet, og 160 udstillere deltog med deres seneste nyheder indenfor maskiner, redskaber, udstyr, planter, gødning, plantebeskyttelse og alt andet, der skal bruges til i moderne plantagedrift. Der var alt lige fra en app til frostalarm over el­drevne arbejdsplatforme til køleteknik med naturlige kølemidler og planteskoler med salg af frugttræer. Udstillingens tema var i år fremtidens teknologi til frugtavl, og robotteknologi, sensorer og software i alle afskygninger gik igen på mange stande, ligesom der var programsat demonstration af bl.a. den trehjulede robot AgBot 2.055W3 fra hollandske AgXeed og den autonome redskabsbærer Frumaco præsenteret af Innotrac.

Sorter

De mest dyrkede æblesorter i Altes Land er ’Elstar’, ’Jonagold’­typer, ’Braeburn’, ’Boskoop’, ’Holsteiner Cox’ og ’Wellant’. Flere nye og nyere sorter blev præsenteret på messen, bl.a. den certificerede allergikervenlige sort ’Zin 168’, flere varianter af ’Gala’ og ’Wurtwinning’ med brandnavnet Bloss, der er en krydsning mellem ’Magic Star’/’Sprank’/’Natyra’ og ’HoneyCrisp’. Skulle danske frugtavlere have mulighed for at rive en dag ud af kalenderen næste år i uge syv, kan en tur til messen i Jork anbefales. Den kan gøres på én enkelt dag. Husk nogle få euro i kontanter til indgangsbilletten. n

Frugtavlere kunne igen i år besøge masser af udstillere ved Norddeutsche Obstbautage den 12.-13. februar, da der var messe for 75. gang i den nordtyske by Jork, tæt på Hamburg. 160 firmaer stillede op med maskiner, teknik, udstyr og planter til fremtidens frugtavl.

Annemarie Bisgaard

Flere tyske og hollandske planteskoler var til stede på Norddeutsche Obstbautage med nye æblesorter. Klubsorten ’Wurtwinning’ med brandnavnet Bloss var en genganger på mange af standene. Sorten, der også er med i en dansk sortsdemonstration, er plantet på et mindre areal i Danmark.

Maskine til vinduesbeskæring i æbletræer fra det italienske firma BMV. Maskinen, der er kendt fra vindyrkning, er med tre arme. Afstanden mellem de horisontale savklinger er hydraulisk justerbar fra 34 til 51 cm. Klingerne har en diameter på 50 cm. Med tre arme vejer maskinen 375 kg.

Teknologi til montering på eksisterende sprøjter fra hollandske BBLeap. Systemet er modulopbygget og kan optimere en præcis sprøjtning på træniveau ved hjælp af sensor- og kamerateknik. På den måde kan pesticidforbruget reduceres. Firmaet arbejder på løsninger med blomsterdetektering med henblik på præcis udtynding

Et termometer til temperaturovervågning i aspargesbede hjælper med at finde det optimale tidspunkt for vending af den sort/hvide plast. Temperaturen måles i fire dybder, og data transmitteres til software på mobiltelefonen. Systemet er en del af det tyske varslingssystem Frutiweb, der udlejer aspargestermometeret incl. software for godt 300 euro pr. år.

Markrobot med kameraer, solceller, optiske sensorer og platform til fuldautomatisk transport af kasser med frugt, bær eller grøntsager – op til 650 kg – fra plukkerne til et centralt indsamlingssted. Kan også anvendes i tunneler ved dyrkning på jorden. Robotplatformen, der produceres af Ant Robotics i Hamburg, har været på markedet i et par år og er solgt i bl.a. Norge, Tyskland og Østrig. Pris 20.000 euro.

Interessen for dyrkning af nødder er stigende. Det mærker den nordtyske planteskole Nussbaumschule Klocks, der er specialiseret i produktion af nøddetræer og har 80-90 forskellige sorter af primært valnødder men også hasselnødder og spisekastanjer. Et par af specialiteterne er rødfrugtede valnødder, f.eks. sorten ’Aufhauser Baden’, t.v., eller den ekstra storfrugtede valnød med sortsnavnet ’Finkenwerder Deichnuss’, t.h., der stammer fra Hamburg.

Niklas Pedersen 0730-98 87 84 NSP@YSM.DK

Vi hjælper med:

• Total vækstlys inkl. installation med LED og hybridanlæg HPS

• Solcelleanlæg og energioptimering

• Automatiseringsprocessor

• Styringer til maskin- og procesanlæg

• Levering og montering af klimastyring

Fremtidens vækstmarked

Hver dag serverer kommuner og regioner over én million måltider. Tænk, hvis flere af disse mange måltider kunne være baseret på lokal frugt og grønt? Det kan de – hvis der samarbejdes om det gartneritekniske i udbud og indkøbsaftaler.

”Den offentlige sektor: Fremtidens vækstmarked” er et projekt, der har til formål at bygge bro mellem gartneribranchen og den offentlige sektor. Samarbejdet kulminerede på det store Green Food Summit 29. maj 2024, hvor både gartnere og indkøbere deltog.

Det er netop samarbejdet, der er omdrejningspunktet i en indsats, som Landbrug & Fødevarer og Dansk Gartneri har arbejdet med i fællesskab i 2024. Grundet den omfattende rolle, den offentlige sektor spiller som leverandør af måltider, ligger der selvsagt et stort potentiale for vækst – og ikke mindst et ansvar for, hvad der udbydes. Overskriften på projektet er retvisende: ”Den offentlige sektor: Fremtidens vækstmarked”. Et af projektets mål var at bygge bro mellem gartnerier og den offentlige sektor. I løbet af året har indsatsen omfattet dialogmøder med en lang række af landets kommuner og med køkkenchefer og indkøbsansvarlige i alle fem regioner. Samarbejdet kulminerede på det store Green Food Summit, hvor både gartnere og indkøbere deltog og udviklede fælles løsninger, der skal fremme dansk frugt og grønt i de offentlige måltider.

Guide til styrket afsætning

Projektets løsningsforslag er samlet i en ny guide med titlen ”Fem grønne veje ­ til dig, der producerer, sælger eller køber lokalt”. Her giver repræsentanter fra både gartnerierhvervet, grossister og kommuner/ regioner deres bud på øget samhandel –og guidens mange stemmer giver indsigt i konkrete løsninger, best practices og gode råd til at styrke den grønne dagsorden i de offentlige køkkener.

Guiden indeholder bl.a.:

• Hvem tager beslutningerne? Arketyper i den offentlige sektor.

• Hvordan styrker du samarbejdet med kommuner, regioner og grossister?

• Muligheder for at integrere lokale råvarer i udbudsaftaler.

• Inspiration fra nøglepersoner, der viser vejen for grønnere måltider.

”Fem grønne veje ­ til dig, der producerer, sælger eller køber lokalt” udkommer både digitalt og trykt. Du finder den digitale guide på goderaavarer.dk eller på danskgartneri.dk under publikationer. Hvis du ønsker guiden lige ved hånden, kan du få den tilsendt som trykt version. Skriv til sektorchef for planter og planterige fødevarer Lærke Kirstine Lund fra Landbrug & Fødevarer på lld@lf.dk ved interesse. Arbejdet med afsætning til den offentlige sektor er finansieret af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter. Der skal lyde en tak til L&F for projektsamarbejdet, til alle der deltog i Green Food Summit, og alle der har understøttet med vidensdeling og på anden vis bidraget undervejs. n

Lærke Kirstine Lund & Ida Marie Danielsen, Landbrug & Fødevarer, imda@lf.dk

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Mere dansk frugt og grønt på vores tallerkener

Der skal flere danske, plantebaserede fødevarer på både egne og udenlandske tallerkner. Det er der enighed om i Folketinget, som vedtog Loven om Fonden for Plantebaserede Fødevarer i 2023. I år er fonden blevet tildelt en rekordstor pulje på 212 mio. kr., og det skaber muligheder for primærproducenter af dansk frugt og grønt.

Tilskud til udviklingsprojekter

Fonden for Plantebaserede Fødevarer er en statslig tilskudspulje under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Fondens formål er at bidrage til udviklingen af hele den danske, plantebaserede fødevareværdikæde. I forbindelse med Grøn Trepart er der afsat et betydeligt trecifret millionbeløb til at fremme plantebaserede fødevarer, hvilket i 2025 har øget fondens tilskudsmidler markant fra forrige år.

Fonden yder tilskud til udviklingsprojekter indenfor tre strategiske udviklingsområder, herunder seks forskellige indsatsområder.

- Efterspørgselsfremme indebærer projekter, som fremmer efterspørgslen af plantefødevarer i Danmark og i udlandet. Der ydes f.eks. tilskud til udviklingsprojekter,

som kan øge andelen af plantebaseret mad i offentlige og private storkøkkener. Det kan være projekter, som faciliterer samarbejde mellem plantefødevareproducenter og storkøkkener, som institutioner eller kantiner. Det kan også være projekter, som vil skabe kortere vej fra jord til bord.

- Udbudsfremme er især interessant for primærproducenter. Det indebærer projekter, som fremmer mængden, variationen og kvaliteten af danske plantefødevarer. Fonden kan ikke yde tilskud til direkte at opskalere produktion, men derimod til udviklingsprojekter som forædling af råvarer, cirkulær ressourceanvendelse eller større afsætningssikkerhed.

- Sektorbrobygning indebærer projekter, som skaber større samarbejde og styrker hele den plantebaserede fødevareværdikæde. Området favner bredt, men kravet er, at mindst to aktører fra værdikæden samarbejder om projektet.

Ansøgningsrunden er i gang

Dansk Gartneri hylder det politiske fokus på at fremme danske, plantebaserede

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

fødevarer og har derfor kontaktet Fonden for Plantebaserede Fødevarer, som bekræfter, at primærproducenter af f.eks. frugt og grønt kan søge om tilskud til forskellige udviklingsprojekter.

Går man derfor rundt med en god idé, anbefaler vi at kontakte Fonden med en kort beskrivelse af projektet. Fonden kan herefter vurdere, om man skal gå videre med ansøgningsprocessen. For selvfølgelig skal danske tomater, agurker, krydderurter og resten af frugt­ og grøntpaletten i endnu højere grad ud på hylder og tallerkener. Der er ansøgningsfrist den 15. maj 2025. På fondens hjemmeside er der ansøgningsvejledninger og information om årets ansøgerwebinar.

Fonden for Plantebaserede Fødevarers udviklings- og indsatsområder

Efterspørgselsfremme

1) Øge andelen af plantebaseret mad i offentlige og private storkøkkener og foodservices

2) Øge danskernes forbrug af plantebaserede fødevarer

3) Øge efterspørgslen på danske plantefødevarer på eksportmarkederne

Udbudsfremme

4) Øge mængden og kvaliteten af de planteprodukter, der kommer på markedet

5) Øge volumen i dansk plantefødevareproduktion i lands og til vands

Sektorbrobygning

6) Styrkelse af hele værdikæden

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen

Gartneriet Gedeholm

Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

Colourbox

Biodiversitet over og under jorden

Et af de helt store emner for tiden er biodiversitet. Emnet er interessant, ikke mindst fordi det kan kobles med regenerativt jordbrug, hvor der er fokus på jordsundhed og økosystemer.

M. B. Kynde, HortiAdvice, pbk@hortiadvice.dk

Margit Bæk Jensen

Det står ikke så godt til i Danmark med biodiversiteten, idet 95 procent af vores naturtyper og 57 procent af arterne i Danmark er i ugunstig status. Argumentet for at bevare arterne er primært på grund af etik og naturens egen værdi, fordi de fleste arter er sjældne og uden økonomisk betydning.

Mange andre lande har bedre styr på biodiversiteten ifølge chefkonsulent Rikke Rørby Graversen, Seges Innovation, der gav indlæg om emnet på årets Plantekongres i januar.

På markfladen

I den funktionelle biodiversitet hører de arter til, som bidrager med tjenester i økosystemerne. Det er således den del, der er nyttig for landbrugsproduktionen. Eksempler er bestøvere, nyttedyr, nedbrydere

som bakterier og svampe. Det er ofte få og meget almindelige arter, som ikke er i risiko for at uddø.

Derfor er det primært tiltag uden for markfladen i naturområder og skove, der gavner biodiversiteten og bidrager til at standse tilbagegangen i biodiversiteten. Tiltag på og omkring markfladen vil øge den funktionelle diversitet. Det har meget begrænset betydning i forhold til at standse biodiversitetskrisen, men kan have positive effekter for landbrugsproduktionen i form af økosystemtjenester som bestøvning, sundere jord, bekæmpelse af skadedyr m.v., fortalte Rikke Rørby Graversen. Den funktionelle biodiversitet kan øges blandt andet ved at lave mange spredte, mindre tiltag og få dannet små biotoper på markerne. Desuden kan man have fokus på dyrkningsmetoderne.

På bedriften giver det stor værdi at gå efter Brandmandens Lov (Figur 1).

Det handler altså meget om at bevare og passe på den natur, man allerede har på bedriften. At koncentrere indsatsen i naturområderne, i bufferzoner og have fokus på diversitet i småbiotoper.

En tilgroet stenbunke er en fin småbiotop. Den hjælper med at øge biodiversiteten, fordi mange smådyr og insekter kan gemme sig i hulrummene.

Pernille

Vigtige områder er f.eks. urørte skove, døde træer, vandløb, læhegn, bræmmer, søer, moser, stendiger og ­dynger, træer, krat og vandhuller. Kort sagt: Pluk de lavest hængende frugter først og hav fokus på, hvad der giver mening på din bedrift.

Ude i naturen

Ude i den ’rigtige’, vilde natur handler det om at skabe store, sammenhængende arealer og have øget fokus på de naturlige processer. Få vandet tilbage, store dyr ud i naturen og naturlig tilgroning. Ovenstående vil også gavne den funktionelle biodiversitet, beskytte grundvand og omsætte næringsstoffer.

Regenerativt landbrug

Regenerativt landbrug var et af de store emner på årets Plantekongres. Rasmus Emil Jensen, Seges Innovation, koblede det regenerative landbrug og biodiversiteten sammen. I den regenerative tankegang er der et stort fokus på jordsundhed, genopbygning af jordens diversitet og på at finde en naturlig balance i naturens processer. Derfor er tiltag, der fremmer

jordbiodiversitet, en stor del af tanken bag det regenerative landbrug.

Hvis man tænker regenerativt, vil der ifølge Rasmus Emil Jensen automatisk komme en øget funktionel biodiversitet med større diversitet over og under jorden. Derudover kan man potentielt opnå et mere diverst og robust økosystem og en bedre jordstruktur, som vil resultere i mindre erosion.

Læg biodiversiteten frem

Hos Arla hjælper man leverandørerne til at tænke biodiversitet ind på bedrifterne. Også kreditorerne interesserer sig for biodiversitet f.eks. i forbindelse med generationsskifte.

Hos Arla­leverandøren Nørgaard Landbrug IS i Nordjylland viser Jacob Nørgaard tilfreds et område på ca. én hektar med stenbunker, krat, gamle træer og anden tilgroning frem. Området ligger langs den forholdsvis vandrige å Skovåen, som går gennem en stor del af gårdens marker. Jacob Nørgaard og hans far er i gang med at generationsskifte gården med den økologiske mælkeproduktion.

I den sammenhæng ser kreditgiverne på, om vi kan følge med tidens krav og levere både høj ydelse, høj dyrevelfærd og høj biodiversitet. Derfor har vi synliggjort læhegn, moser, vandhuller og små skovkrat

Biodiversitet i grøntsagsproduktion

Der er netop søsat et nyt projekt i HortiAdvice, hvor formålet er at øge biodiversiteten i grøntsagsproduktion samt øge klimarobustheden i dyrkningssystemer for grøntsager. Desuden skal projektet anvise løsninger, der kan medvirke til at tilpasse dyrkningssystemet til nye klimavilkår og nødvendigheden af øget biodiversitet i jorden. Der skal udarbejdes et klimakatalog, demonstreres relevante tiltag, arbejdes med analyser af jordens biodiversitet og udarbejdes eksempler på biodiversitetsplaner. Følg med på projekthjemmesiden hortiadvice.dk/projekter. n

Figur 1. Brandmandens Lov er en guide til, hvordan man skal passe på naturen. 1. Bevar naturområder med en lang kontinuitet og en høj biodiversitet. 2. Beskyt eksisterende natur mod negative påvirkninger. 3. Genopret beskadiget natur. 4. Nyetablér natur. Ill. er baseret på ide af Asbjørn M. Nørgaard og genereret med AI.

på markkortet, som er en del af markplan og fællesskema. Det gør det nemt at redegøre for, at læhegn, små krat m.v. faktisk fylder 6,5 ha, fortæller Jacob Nørgaard.

Forbedring af biodiversitet

I sommeren 2024 fik gården lavet et Naturtjek – et rådgivningskoncept om natur, som alle Arla­økogårde får foretaget inden udgangen af 2026.

Det er en god måde at få åbnet øjnene for, hvad man har af biodiversitet, hvordan man passer på den og forbedrer den, siger Jacob Nørgaard.

En forbedring af et krat kan eksempelvis

Jacob Nørgaard, Landbruget Nørgaard i Nordjylland, arbejder med biodiversitet på den økologiske kvægbedrift. Her står han i et krat, hvor han efterhånden har vænnet sig til, at det ser rodet ud.

være, at man lader det afgræsse med gårdens kvæg. Herved vil tilgroning kunne undgås, og samtidig gødes jorden. Gødning fra drøvtyggere har en stor biologisk værdi, netop fordi det indeholder stor biodiversitet, der giver basis for liv til andre mikroorganismer og insekter.

Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, mjen@hortiadvice.dk

Biokul som klimaværktøj

Et flash pyrolyseanlæg, der er under opførelse hos Springkilde Bio ved Horsens, virkeliggør snakken om produktion af biokul i større skala og som et værktøj til at lagre kulstof og forbedre jorden.

Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

Asbjørn Mols Nørgaard og Bent Plougstrup

Biokul, også kaldet biochar, er udpeget som et af de vigtigste værktøjer, landbruget har til at lagre kulstof og forbedre jorden – men det kræver omtanke og mere viden.

Anlægget hos Springkilde Bio ApS, som er under opførelse, giver en mulighed for at teste biokul fra hønsemøg i praksis. Hvis tilgængeligheden af fosfor kan optimeres, kan biokul bidrage til både at lagre kulstof og sikre en mere bæredygtig fordeling af

næringsstoffer mellem landbrugsområder med overskud og underskud af fosfor. Samtidig er fosfor en knap ressource globalt, hvilket gør recirkulering afgørende for en mere bæredygtig udnyttelse.

Tilgængelighed af fosfor

Et af de store spørgsmål ved biokul er netop tilgængeligheden af fosfor. Fosfor er et essentielt næringsstof for planterne, men forskningen viser, at fosforen i biokul kan være tilgængelig i varierende grad afhængigt af biomassekilden.

I dag er der stor interesse for at undersøge, hvordan fosfor fra biokul kan gøres mere plantetilgængeligt. Fosforen frigives generelt langsommere end ved brug

af gylle eller kunstgødning. En mulighed er at anvende organiske syrer eller mikroorganismer til at frigøre fosforen over tid, men dette er stadig et område, der kræver yderligere forskning.

Lagring af kulstof med biokul I takt med, at landbruget møder stigende krav om at reducere CO₂­udledning og forbedre jordens frugtbarhed, vinder biokul frem som en lovende teknologi. Biokul fremstilles gennem pyrolyse – en proces hvor biomasse opvarmes uden ilt og omdannes til en stabil form for kulstof, der kan lagres i jorden i hundreder af år. Et nyligt besøg hos Springkilde Bio viser, hvordan teknologien kan blive en del af

Direktør hos Springkilde Bio ApS ved Horsens, Peter Bojsen, viser pyrolyseanlægget, der er under opførelse, frem.

fremtidens klimaløsninger for gartnerier og frilandsproduktion af grøntsager. Anlægget er designet til at omdanne hønsemøg til biokul, der kan spredes på marken og forbedre jordens egenskaber i forhold til at holde på vand og næringsstoffer.

Biomassekilder

Mens biokul tilbyder en række fordele, er det ikke alle organiske materialer, der egner sig til at blive omdannet til biokul, da visse tungmetaller og uønskede stoffer ikke nedbrydes under processen, men derimod opkoncentreres i det endelige produkt. Springkilde Bio’s anlæg fokuserer primært på hønsemøg fra ægproduktion. Dette er

en fordelagtig kilde, da der ikke umiddelbart er fremmede stoffer i forhold til marken. Dette gør biokul fra hønsemøg velegnet til at blive tilbageført til jorden i et lukket kredsløb. Anlægget har en kapacitet på 10.000 tons biomasse pr. år, der produceres knapt 3.000 tons biokul, og der kan fanges godt 5.000 tons CO₂ årligt. Derudover produceres der godt 4 mio. m³ pyrolysegas pr. år svarende til knapt 18.000 MW – som er grøn energi.

For gartnerier, der overvejer at anvende biokul, bør certificeringer og analyser af tungmetaller og toksiner være en del af beslutningsprocessen for at sikre, at biokullet ikke indeholder skadelige stoffer. For at biokul kan betragtes som en bæredygtig

løsning, er det afgørende at overveje, hvor biomassen stammer fra. Hvis produktionen sker på værdifuld landbrugsjord, der ellers kunne have været brugt til fødevareproduktion, kan det gå ud over bæredygtigheden.

Ligeledes er det essentielt at undgå biokul produceret af træ, der fældes i truet natur. Den mest bæredygtige anvendelse af biokul opnås, når den fremstilles af restprodukter såsom hønsemøg eller gyllefibre fra biogasproduktion.

Artiklen bringes i forbindelse med projektet ”Klimavenlig produktion af grønsager fra friland”, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. n

Biokul eller biochar er det faste restprodukt, der er tilbage, når biomasse som f.eks. halm bliver afgasset ved pyrolyse.

Under et virksomhedsbesøg for lokale interesserede fortalte Peter Bojsen, Springkilde Bio, og Søren Bruun, Frichs Pyrolysis, om anlægget, biokul og mulighederne med dette.

Halm som biomasse, der kan omdannes til biokul.

Rummelighed frem for rigide krav

Hjemmehørende arter er værdifulde i bymiljøet, når vi taler om biodiversitet, men byerne byder på barske betingelser som overdreven varme, tørkeperioder, periodisk massivt regnskyl, luftforurening og begrænset rodplads, der kan udfordre arterne.

For at skabe grønne byrum, der gavner dansk fauna og er rustet til fremtidens udfordringer, bør vi ikke kun satse på vores “egne” arter, men også inddrage eksotiske planter og fokusere på deres funktionelle egenskaber.

Thomas Høvsgaard Vejsnæs, Landskabsarkitekterne Krydsfelt ApS, thv@krydsfelt.org

Lotte Bjarke

Kun hjemmehørende arter i byerne? Tænk om igen! Flere danske kommuner vælger i dag udelukkende hjemmehørende arter i deres grønne politikker. Frederiksberg og Vordingborg er eksempler på byer, der i politiske retningslinjer prioriterer planter, som traditionelt set betegnes som ”vores egne”.

Samtidig vinder projekter som “Vild med Vilje” frem og skaber urbane landskaber med hjemmehørende træer og urter. Ud fra et overfladisk perspektiv kan det virke logisk at anvende netop de arter, der naturligt gror i Danmark, fordi de formodes at passe bedst til insekter, fugle og det lokale klima. Men i praksis er opdelingen mellem “hjemmehørende” og “ikke­hjemmehørende” ofte langt mere kompleks og bygger på

grænser, der ikke altid flugter med naturens egen dynamik.

Det er nemlig ikke uvæsentligt, at bynaturen ofte er et kunstigt landskab med asfalt, beton, varmeø­effekter og hårdt pressede jordforhold, som adskiller sig markant fra den natur, hvor hjemmehørende arter oprindeligt stammer fra. Netop her kan visse eksotiske arter i nogle tilfælde vise sig at være bedre tilpasset de urbane forhold. Samtidig kan de forlænge sæsonen for insekter, hvilket skaber nye muligheder for et rigt og varieret bymiljø.

Naturens grænser

Når vi taler om hjemmehørende arter, er det afgørende at forstå, at naturen ikke respekterer nationale grænser på samme

måde, som vi mennesker gør. Engstorkenæb, Geranium pratense, anses for “dansk,” men dens naturlige udbredelse strækker sig fra Vesteuropa til Mongoliet. Det betyder, at mange af de insekter, vi kalder “vores,” også trives i store dele af Europa og Asien, når blot de møder de rette planter.

Samtidig eksisterer der en udbredt antagelse om, at kun lokale arter gavner vores hjemmehørende fauna. Alligevel viser det sig ofte, at insekter som vilde bier og svirrefluer sagtens kan udnytte nektar og pollen fra andre, beslægtede arter uden problemer.

Denne sammenhæng gør det relevant at spørge, om strengt geografiske hensyn faktisk gavner biodiversiteten. Når arter, der

betragtes som fremmede, ikke nødvendigvis er ekskluderende for dansk insekt­ og fugleliv, kan det være en gevinst at supplere byens grønne områder med dem. De kan levere ressourcer (som blomster, pollen og frugt) på tidspunkter, hvor hjemmehørende arter ikke er aktive, eller være mere modstandsdygtige i forhold til byklimaet.

Når bymiljøet kræver robusthed Hjemmehørende arter er yderst værdifulde, når vi taler om biodiversitet, men byerne stiller særlige krav: overdreven varme, tørkeperioder, periodisk massivt regnskyl, luftforurening og begrænset rodplads. Flere hjemmehørende træer som birk, hassel og pil er desuden berygtede for at kunne fremprovokere allergiske reaktioner, hvilket ofte leder til, at kommuner fravælger dem i nye projekter. Dermed ryger også nogle af de planter, der kunne støtte en mangfoldig insektsværm i foråret. Og når klimaprognoser peger på, at København i 2050 kan få temperaturforhold svarende til nutidens Paris, bliver det kun tydeligere, at mange “danske” arter kan få det sværere.

Ikke­hjemmehørende arter kan her udfylde et tomrum. De kan tit bedre tåle ekstrem varme, perioder med tør jord eller saltholdige omgivelser. Samtidig kan de – særligt hvis de vælges klogt – forlænge blomstringssæsonen, så byens bestøvere får føde gennem en større del af året. Dette er afgørende for økosystemtjenesterne i byerne. Den ekstra robusthed kan også komme borgerne til gode rent visuelt, idet en mere varieret beplantning kan fremstå frodig selv under ugunstige forhold.

Bymiljøet er med andre ord ikke et neutralt felt, hvor alle danske arter trives. I de senere år har vi desuden set elmesyge, asketoptørre og andre sygdomme feje gennem

ensidige beplantninger, hvilket efterlader store tomme områder, når én art dør ud. Ved at udvide paletten af planter, mindsker vi risikoen for, at sygdomme eller skadedyr lammer byens grønne udtryk på et øjeblik.

Forlæng byens grønne sæson

Skepsis over for ikke­hjemmehørende arter skyldes ofte frygt for invasion og fordrivelse af lokale planter. Disse bekymringer er ikke grundløse: Nogle indførte arter har vist sig destruktive i naturen, fordi de breder sig aggressivt. Men man skal skelne mellem potentielt invasive arter og mere fredelige arter fra udlandet, der ikke skaber ubalance, men tværtimod kan bidrage positivt til bestøversamfundet og forlænge byens “grønne sæson.”

Et godt eksempel er Great Dixter i England, hvor en nuanceret blanding af hjemmehørende arter og eksotiske sorter skaber en have, der fungerer som et sandt bestøverparadis. Eksotiske planter, der blomstrer uden for de tidspunkter, hvor de hjemmehørende arter typisk er aktive, betyder, at bier, svirrefluer og sommerfugle får forøget fødetilgang gennem en større del af året. Samtidig undgår man større huller i byens flora, hvis en specifik art udsættes for sygdom eller hård frost. For lokal fauna bliver udfaldet større stabilitet og højere biodiversitet, og for os mennesker en æstetisk, inspirerende oplevelse.

Tænk bredere end nationale grænser Vi skal selvfølgelig fortsat beskytte de mange hjemmehørende arter, der er afgørende for specialiserede insekter og den danske naturarv. Men urbane forhold, klimaforandringer og økologiske sammenhænge peger på, at vi bør tænke bredere end blot nationale grænser. Eksotiske arter kan, når de vælges med omhu, ikke blot trives i byernes barske omgivelser, men også yde vigtige bidrag til bestøvere og fugle – især i perioder, hvor vores hjemmehørende arter ikke blomstrer eller kæmper med nye sygdomme. På den måde kan vi få en bynatur, der er både smuk, velfungerende og mere robust over for fremtidens klimatiske ekstremer.

Frem for at indføre ultimative krav om hjemstavnstro planters renhed er det måske tid til at stille spørgsmålet: “Hvad kan denne art gøre for økosystemet?” Den tilgang kan frigøre os fra en snæver opfattelse af ”hjemmehørende”, så vi i stedet udvikler byer, hvor grønne arealer udfylder deres fulde potentiale. Ved at fokusere på planternes funktion og robusthed – i stedet for geografisk oprindelse alene – bliver det mere sandsynligt, at byerne kan håndtere både det skiftende klima, fremtidens sygdomstrusler og det store ønske om at bevare et rigt og levende bymiljø for os alle. n

Great Dixter i England er berømt for sin frodige have, hvor hjemmehørende arter og eksotiske planter i skøn forening skaber et bestøverparadis med en lang sæson.

TEMA | Klima og biodiversitet

Håndtér klimaaftrykket i frilandsgrøntsager

Ved at få bedre indsigt i klimaaftrykket på egen bedrift kan man træffe mere kvalificerede beslutninger om, hvilke klimavirkemidler det vil give mening at sætte i gang for at reducere klimaaftrykket.

Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

Annemarie Bisgaard

For at fremme en mere bæredygtig produktion af danske frilandsgrøntsager er det afgørende at betragte klimaaftrykket i en bredere kontekst af bæredygtighed. Ud over at kortlægge, hvor belastningen er størst gennem præcise data, bør der også fokuseres på helhedsorienterede løsninger, der adresserer aspekter med henblik på både klima, miljø og biodiversitet. Værktøjer som 2.­0 LCA og ESGreenTool viser potentiale for at understøtte denne udvikling, selvom de endnu ikke er fuldt implementeret i gartnerikulturerne.

Grøntsager versus kød Samtidig med, at vi naturligvis skal arbejde på at forbedre bæredygtigheden, er det

vigtigt at huske, at grøntsager allerede har en markant lavere klimabelastning end mange andre fødevarer. Eksempelvis har hakket oksekød og kyllingekød en udledning på henholdsvis 45­50 og 5­6 kg CO₂e pr. kg, mens grøntsager ligger langt lavere. F.eks. ligger gulerod og løg på 0,2­0,3 CO₂e pr. kg.

Budskabet er stadig, at vi bør spise flere grøntsager – både for klimaets skyld og for en mere bæredygtig kost. Kartoffelerhvervet har med succes fremhævet kartoflens lave klimaaftryk, og der er et stort potentiale i at synliggøre grøntsagers bæredygtige fordele.

Klimadagsorden står ikke alene Klimaaftrykket fra frilandsgrøntsager forbliver et centralt emne i den bæredygtige omstilling af landbruget, hvilket også var tydeligt på årets Plantekongres i januar. Klima fyldte markant i debatten, både i forhold til planteproduktion generelt og

mere specifikt i koblingen til bæredygtige løsninger.

Den grønne trepart var også højt oppe på dagsordenen, men det er generelt anerkendt, at klimadagsordenen ikke står alene – den skal integreres med andre bæredygtighedstiltag. Hvor fokus i begyndelsen af den grønne treparts korte levetid primært lå på CO₂­afgiften, har debatten siden udviklet sig til at inkludere spørgsmål om jordfordeling, naturbevarelse og vandmiljø. Dette understreger behovet for en helhedsorienteret tilgang, hvor optimering af klimaaftryk går hånd i hånd med en bredere bæredygtig udvikling af planteproduktionen.

Kend dit klimaaftryk

For at gøre produktionen af frilandsgrøntsager mere klimavenlig er det afgørende at have præcise data om, hvor belastningen er størst, og hvordan den kan reduceres. Det er svært at handle effektivt, hvis man ikke ved, hvor udfordringerne ligger.

Digitale værktøjer spiller her en vigtig rolle og kan hjælpe gartnerier med at identificere og reducere deres klimaaftryk.

Digitale værktøjer

Flere værktøjer er udviklet for at give producenter bedre indsigt i deres klimaaftryk:

• 2.-0 LCA-værktøjet: Udviklet af 2.­0 LCA Consultants og Dansk Gartneri. Værktøjet kortlægger klimaaftrykket for specifikke afgrøder og findes som et regneark hos Dansk Gartneri, hvor producenter kan indtaste egne produktionsdata for at beregne deres klimapåvirkning.

• ESGreenTool fra Seges: Målrettet hele landbruget og er under udvikling til også at kunne inkludere frilandsgrøntsager. Dette kan blive et vigtigt redskab for producenter, der vil optimere deres dyrkningspraksis.

Selvom ingen af disse to værktøjer endnu er fuldt implementeret i gartnerierhvervet, viser de et stort potentiale for at hjælpe producenter med at reducere klimaaftrykket i takt med, at bæredygtighed bliver en stadig vigtigere faktor. Udregningerne vil være en væsentlig støtte til gartnerierne for at finde ud af, hvilke klimavirkemidler det vil give mening at sætte i gang på bedriften for at reducere klimaaftrykket.

Største kilder til klimaaftryk

For at forstå klimaaftrykket fra frilandsgrøntsager er det essentielt at kende de største CO2­ emissionskilder. Et eksempel på dette kan hentes fra et studie, som viser, at produktionen af udplantningsplanter til løg og romainesalat udgør en betydelig andel af det samlede klimaaftryk i økologisk dyrkning af disse. Studiet viser, at brugen af sphagnum bidrager med henholdsvis knapt en femtedel og over en tiendedel af klimapåvirkningen (GWP, global warming

Inspiration fra udlandet

• For at få en bredere forståelse af klimaaftryk i frilandsgrøntsager kan det være relevant at undersøge, hvordan andre lande håndterer denne udfordring.

• I januar 2025 afholdt vi en konference med deltagere fra Sverige, Norge, Tyskland, Holland, Storbritannien, Belgien og Schweiz. Konferencens tema var klima, og deltagerne var en del af netværket for gulerødder, CAAEN (Carrot Advisor Experience Exchange Network).

• Mødet bekræftede den eksisterende viden om klimafokus i grøntsagsproduktionen på tværs af landene.

• Generelt er opmærksomheden i landene omkring os rettet mod at sikre en stabil produktion trods et mere udfordrende og foranderligt klima.

• Derimod er klimaaftryk i sig selv ikke et primært fokusområde i vore nabolande –endnu. Bæredygtighed spiller en central rolle, men klima bliver typisk integreret som én af flere faktorer i en bredere bæredygtighedsvurdering.

• I Danmark og Norge er der igangsat politiske tiltag i planteproduktionen for at nå konkrete nationale klimamål med henholdsvis den grønne trepart og Landbrukets Klimaplan.

potential) ved dyrkning af salat og løg (figur 1). Andre vigtige faktorer omfatter:

• Kvælstofudledninger (primært lattergasemission).

• Efter høst (f.eks. lagring og forarbejdning).

• Maskineri (f.eks. diesel).

• Brug af plastic (f.eks. fiberdug). Hvis man anskuer forskellige dyrkningskoncepter, kan tidligt producerede grøntsager som tidlige gulerødder og tidlige kål have et højere klimaaftryk end grøntsager dyrket i højsæsonen, da de tidlige kræver fiberdug og plast. Dog betyder dette ikke, at tidlige grøntsager nødvendigvis er et dårligere valg. Hvis alternativet er import, kan en forlænget sæson for dansk frugt og grønt i nogle tilfælde være en mere bæredygtig løsning.

Øget kulstoflagring

En vigtig del af at reducere klimaaftrykket er at arbejde med metoder, der øger kulstoflagringen i jorden. Kulstof i jorden har

en række andre positive effekter som bedre jordfrugtbarhed, bedre nedsivningsevne af nedbør, bedre fastholdelse af næringsstoffer og øget biodiversitet i jorden. Dett kan ske gennem mere skånsomme dyrkningsmetoder, efterafgrøder og tilførsel af organisk materiale. Dette vil øge klimarobustheden i dyrkningssystemet. Disse virkemidler for et robust jordbrugssystem bør have et meget stort fokus for ikke alene at reducere klimaaftrykket, men også for at kunne oprette og eller genoprette en sund og robust dyrkningsjord.

Artiklen bringes i forbindelse med projektet ’Klimavenlig produktion af grønsager fra friland’, som er støttet af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. n

Figur 1. Figuren er redigeret og stammer fra Jensen et al. (2024) bragt i artiklen Environmental impacts and potential mitigation options for organic open-field vegetable production in Denmark assessed through life cycle assessment.

Produktionen af udplantningsplanter til løg udgør en betydelig andel af det samlede klimaaftryk, fordi sphagnum bidrager med 18 procent af klimapåvirkningen – den såkaldte GWP, global warming potential.

Danske udstillere med Gasa Group som omdrejningspunkt havde fundet sammen på fagmessen Myplant & Garden i Milano i februar. Det gav gode synergigevinster for alle.

Brian Borup, Gasa Group og Lotte Bjarke, brb@gasagroup.com

Brian Borup

Stadigt flere, også danske, udstillere får øje på fagmessen Myplant & Garden i italienske Milano, der i år blev afviklet for 9. gang den 19.­21. februar. For Gasa Group er det blevet en tradition at hejse det danske flag på messen, der satte en hel stribe rekorder i 2025 med flere udstillere, større areal og flere besøgende end nogensinde før. ­ Vi havde lovet en eksplosion af natur, innovation, ideer og vitalitet i et Big Bang malet grønt med mange multifarvede

penselstrøg. Og det løfte blev indfriet, sagde messechef Valeria Randazzo, der var ovenud tilfreds, da messen lukkede efter tre dage med fuld fart på.

Mere end 800 udstillere fyldte de 55.000 m2 i fire haller, og 27.000 besøgende lagde vejen forbi. Det er en bemærkelsesværdig fremgang på mere end 2.000 besøgende i et messelandskab, der ellers generelt er udfordret. Dermed har Myplant & Garden etableret sig som en vigtig branchemesse

Dannebrogsflag markerede, at den danske pavillon med fem danske udstillere, var et lille stykke Danmark, hvor udstillerne nød godt af de synergieffekter, der kommer ud af at løfte i flok.

Dansk pavillon i Milano

med et stort sortiment sammensat af først og fremmest planter og et voksende segment af snitblomster, men også teknologi og udstyr til både gartnerier og anlægssektoren og et stort sortiment af varer til havecentrenes hylder.

God dansk synergieffekt

De fleste udstillere på messen er italienske skarpt forfulgt af hollandske. Men en håndfuld danske udstillere har også fundet vej til Milano og til en messe, der især henvender sig til de sydeuropæiske og mellemøstlige markeder.

200 internationale delelegationer fra 45 nationer fordelt på fem kontinenter deltog i messens program for internationale indkøbere.

Som noget helt nyt havde fem danske udstillere slået sig sammen og skabt en dansk pavillon, hvor man ikke var i tvivl om, at man var kommet til et lille stykke Danmark. Foruden Gasa Group udstillede Trend Pack, Pindstrup, Container Centralen

og Texas Maskiner i det danske område, der tiltrak sig stor opmærksomhed. Initiativet gav netop den synergieffekt, Pantaleone Poul Fraulo fra Gasa Group, der var manden bag ideen, havde håbet på. Ved at rykke sammen i bussen kan danske virksomheder løfte hinanden.

I år har vi haft dobbelt så mange besøgende på vores stand som sidste år. Vi er helt klar til samme set­up næste år, siger Jesper Rosgaard, Trend Pack.

I løbet af messen kom der tre andre danske firmaer og kontaktede mig for at høre, om de kan være med i Gasa Groups set­up i 2026. Så nu skal vi “bare” finde mere plads, siger en tilfreds Pantaleone Poul Fraulo.

Trend Pack deltog sammen med Container Centralen, Pindstrup og Texas Maskiner på den danske pavillon.

God plads til gartnere

For udstillerne er der ingen tvivl om, at det giver gevinst at profilere sig som dansk leverandør på Myplant & Garden.

Gasa Group præsenterede et bredt udvalg af diverse danske færdigvarer, og Gasa Group Young Plants viste et lille udvalg af det store sortiment med fokus på tropiske planter, udplantning, stueplanter samt grønne planter.

Denne messe er et godt sted for de danske gartnere at få deres produkter eksponeret. Her kommer flere og flere udenlandske indkøbere, bl.a. fra store retailkæder. Så vi håber på, at flere danske producenter fremover vil deltage og bakke op om en messe, der er i markant vækst, understreger Pantaleone Poul Fraulo.

Næste udgave af Myplant & Garden finder sted 18.­20. februar 2026. n

Det store sortiment fra Gasa Group Young Plants var i fokus på Myplant & Garden 2025.

Gasa Group præsenterede et pænt udvalg af færdigvarer fra danske gartnerier for det store publikum på Myplant & Garden i februar, men kunne godt ønske sig større opbakning til messen fra flere danske leverandører.

Gartnerierhvervet på charmeoffensiv

Fem ambassadører for plantebranchen fortalte, hvor meget gartnerisektoren har at byde på, da erhvervsakademiet UCL i Odense holdt branchedag om international handel med planter.

Thor Marcussen, Gasa Group og Lotte Bjarke

Hvad har kommende finansøkonomer, markedsføringsøkonomer og studerende på linjen international handel og markedsføring at gøre med gartnerisektoren? Ikke så lidt faktisk. Som en international branche med fokus på handel og eksport er der brug for mange forskellige kompetencer i gartnerierne, der nemt går lidt under radaren, når de studerende er på jagt efter deres kommende branche.

Dermed er det lidt af en gave, når UCL Erhvervsakademi og Professionsskole i Odense afholder en branchedag for de studerende med overskriften International handel med planter. Branchedagen løb af stablen den 26. februar 2025 i et velfyldt auditorium, hvor fem repræsentanter for gartnerisektoren var på podiet for at fortælle om, hvordan potteplantesektoren er skruet sammen og ikke mindst, hvad den har at byde på.

I forlængelse af branchedagen var deltagerne på studietur ud i virkeligheden, hvor de besøgte logistikvirksomheden Alex Andersen Ølund og potteplantegartneriet Lundager. Efterfølgende skal de studerende udarbejde en skriftlig opgave med udgangspunkt i input fra de to dage.

En fed branche

John Bech Hansen, der er lektor i Business og IT ved UCL og initiativtager til branchedagen bød velkommen med rosende ord til gartneribranchen.

I dag skal I møde en måske lidt overset branche som Danmark og især Fyn kan være stolte af. Vi har samlet en flot buket fra erhvervets top, der vil fortælle om det store samarbejde, der kendetegner branchen, sagde John Bech Hansen, før han gav ordet videre til Jesper Holmgaard, der er commercial manager for Gasa Group.

Jesper Holmgaard forklarede, at han ikke er gartner, men har ansvar for plantesalg til faghandlen internationalt med en omsætning på 650 mio. kr.

Gasa Group er en international arbejdsplads med et stort netværk af kolleger, kunder og leverandører. En fed branche, hvor det går stærkt, og hvor det er nødvendigt at træffe hurtige beslutninger, sagde Jesper Holmgaard.

Gasa Groups mission er at udbrede kendskabet til blomster og planter. Det, der er så fedt ved planter, er, at sortimentet er så stort, at der altid er et alternativ at sælge, og at planterne altid har en historie, der kan fortælles, tilføjede han og gennemgik arbejdsgangens flow i handlen med planter samt den enorme årstidsvariation, der indebærer, at 65 procent af omsætningen skal hentes hjem i forårsmånederne.

Lotte Bjarke

I forlængelse af en branchedag med overskriften International handel med planter på UCL var de studerende på virksomhedsbesøg hos bl.a. potteplantegartneriet Lundager, hvor de fik en på opleveren i en verden, de færreste kendte det mindste til i forvejen.

Forelsket i miniplanter

Sofia Ettahede, der selv sad i auditoriet sidste år som handelsøkonomstuderende, er ved at afslutte sit otte måneders praktikforløb i salgsafdelingen i potteplantegartneriet Lundager, der er specialiseret i produktion af miniplanter. Hun fortalte om sine arbejdsopgaver i en travl hverdag, hvor opbygning af relationer er et vigtigt omdrejningspunkt.

Vi har 400 varenumre, og jeg skal holde øje med dem alle og vide, hvordan de skal pakkes osv. Den var lidt svær at slå hul i, forklarede en tydeligt begejstret Sofia Ettahede, der med egne ord er blevet forelsket i gartneriets miniplanter.

Den her branche rummer så mange muligheder. Der mangler bare nogle unge kræfter. Vær lidt mere nysgerrig. Prøv

noget, du ikke kender. Det har været de bedste syv måneder af mit arbejdsliv, sagde Sofia Ettahede med direkte adresse til sine medstuderende.

Hun blev sekunderet af Rasmus Dupont Larsen, der er salgsdirektør for Lundager og selv har en baggrund som markedsføringsøkonom og bachelor fra UCL.

Det sjove ved den her branche er, at den byder på flere forskellige slags salg ­ både kortsigtede og langsigtede. Hvis du står med noget pænt på dagen, kan du altid finde en kunde til det. Hvis du keder dig, er du selv ude om det, sagde Rasmus Dupont Larsen, der understregede, at onbording er det allervigtigste for ham, når der tages imod nye medarbejdere og praktikanter i virksomheden, hvor det er altafgørende, at man kender sine produkter.

Sjovt når det går stærkt

Ib Andersen, der er direktør for logistikvirksomheden Alex Andersen Ølund, gav tilhørerne et hurtigt indblik i, hvordan forsyningskæden for planter og blomster fungerer.

Når Gasa Group har solgt varer, flytter vi dem fra gartnerierne til udenlandske kunder. Vi er en stor logistikarrangør i en niche. Blomster er noget, man handler den ene

Kommende finansøkonomer, markedsføringsøkonomer og studerende på linjen international handel og markedsføring fyldte auditoriet den 26. februar, da UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole afholdt branchedag med overskriften International handel med planter.

dag og skal have den næste. Det er sjovt, når det går stærkt. Det skal være drivkraften, sagde Ib Andersen, der også fortalte, at virksomheden har 375 trucks og 700 medarbejdere fordelt på ni lokationer heraf tre i Danmark.

Louise Vendelkær Spenner fra Floradania Marketing, der er uddannet i international handel og marketing på UCL, fortalte om potteplantebranchens markedsføringsinitiativer og de udfordringer, Flora Danias 70 gartnerimedlemmer samt salgsselskaber og firmamedlemmer ser ind i med CO2­afgifter, emballagedirektiv, miljøkrav og rekruttering som de i branchen så velkendte.

Det fine ved branchen er, at alle er klar over, at vi er afhængige af hinanden. Vi er nødt til at passe på hinanden, sagde Louise Vendelkær Spenner, der understregede, at det er Floradania Marketings opgave at skrue markedsføringsindsatsen sammen, så alle medlemmer bliver set. 13 nye branchefilm til de sociale medier med overskriften Sammen om en grønnere potteplantesektor er det nyeste initiativ fra branchens markedsføringsbureau, der også kan byde på en omfangsrig billedbank, samarbejde med influencere og en række messer i ind­ og udland. n

Det er ikke mange, der ikke er en del af gartneribranchen, der har oplevet synet af Gasa Groups logistikhal på en forårsdag, når det hele bimler og bamler. Jesper Holmgaard fra Gasa Group fortalte om potteplantebranchens kendetegn, der bl.a. omfatter en stor årstidsvariation.

Kend dine nyttedyr i jordbær

I økologisk jordbærproduktion er der flere udfordringer at tage fat på for at få en vellykket avl. En af udfordringerne er en god skadedyrskontrol, hvilket nyttedyr kan hjælpe med.

Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, nlj@hortiadvice.dk

Det økologiske jordbærareal i Danmark er faldet markant over de seneste par år. Det er der nok flere årsager til, blandt andet er der en række skadedyr, som kan give store problemer i både økologisk og konventionel jordbærproduktion.

Hvilke skadedyr, som har størst betydning, varierer fra lokalitet til lokalitet, og det kan også afhænge af, om der dyrkes jordbær på friland eller i tunnel. I tunnel skal vi være ekstra opmærksomme på skadedyr som trips, spindemider og bladlus, da det lidt varmere klima i tunneler forbedrer deres mulighed for hurtig opformering.

Tilladte midler til øko

Der er godkendte bekæmpelsesmidler som for eksempel NeemAzal­T/S, Lalguard M52 GR, Neudosan Agro og Botanigard WP, som er tilladt i økologisk jordbærproduktion på friland og lavbedssystemer i tunnel mod specifikke skadedyr. Men man skal ikke forvente hundrede procent effekt ved behandling.

Der er kun få godkendte midler, og der er oftest tale om kontaktmidler, hvilket stiller ekstra store krav til sprøjteteknikken, og dermed kan det være svært at opnå fuld effekt. Derfor er flere og flere både økologiske og konventionelle producenter begyndt at kigge mere på brug af biologisk bekæmpelse med fokus på brug af nyttedyr, hvor det er muligt.

Dette kan ske ved at fremme andelen af naturligt forekommende nyttedyr og/eller ved at udsætte nyttedyr til bekæmpelse af skadedyr som f.eks. trips og spindemider.

Naturligt forekommende nyttedyr

Der findes flere naturligt forekommende nyttedyr, der kan hjælpe os med forebyggelse eller i kampen med bekæmpelse af

skadedyr som blandt andet spindemider, trips og bladlus i jordbær.

Nogle af de naturligt forekommende nyttedyr, som vi gerne vil finde i jordbærarealet, er larver af svirrefluer og guldøjer samt nymfer og voksne individer af næbtæger af arten Orius majusculus

Der er også mindre kendte nyttedyr, som er gode. Det er f.eks. en nyttig art af trips, Aeolothrips intermedius, til bekæmpelse af flere skadelige tripsarter, og Danmarks mindste art af mariehønen, Stethorus pusillus, der kan hjælpe i bekæmpelsen af spindemider. Så det er vigtigt at kunne skelne venner fra fjender.

Guldøje

Guldøjelarver, Chrysopa carnea, er effektive rovdyr, der er naturligt forekommende i Danmark. Vi kan være heldige at finde dem i jordbærblomsterne, hvor de er på jagt efter føde. De er ikke helt så sensitive over for lave temperaturer som andre nyttedyr, da de er aktive helt ned til lidt under 10°C. Det er også muligt at købe dens larver, men dem har vi endnu ikke meget erfaring med i jordbær i Danmark.

Til bekæmpelse af spindemider kan man være heldig at finde Danmarks mindste mariehøne, Stethorus pusillus, på bagsiden af jordbærblade, hvor den er i gang med at bekæmpe spindemider. Her ses to af de små sorte biller – mariehøns – på bagsiden af et jordbærblad samt rester af pupper efter dem.

Næbtæge

Næbtægen Orius majusculus er et rovdyr, som primært æder trips, bladlus, mider og andre smådyr, men de æder også pollen og plantesaft. Den er næsten altædende og betegnes derfor som en generalist. Den kræver noget højere temperaturer for at være aktiv og etablere sig. Derfor skal vi oftest hen i juli måned, inden den er naturligt forekommende i blomsterne. Orius majusculus kan købes som både nymfer og voksne.

Rovtrips

Det kan være en god ide at monitere for forekomsten af trips i jordbærblomsterne, men man skal være opmærksom på, at ikke alle tripsarter er skadelige. Aeolothrips intermedius er en rovtrips, der spiser flere af de skadelige tripsarter. Så det er vigtigt at kunne skelne disse fra de skadelige arter.

Danmarks mindste mariehøne

De sidste par år har vi også spottet en lille sort bille på flere lokaliteter med jordbær i tunneler. Det er Danmarks mindste mariehøne, Stethorus pusillus, som man kan være heldig at finde på undersiden af blade med angreb af spindemider. Vi har især spottet den på Sjælland, men det er dermed ikke sagt, at den ikke også kan findes andre steder i landet.

Trips af arten Aeolothrips intermedius er et nyttedyr, som hjælper med bekæmpelsen af trips. Så vær opmærksom på at skelne mellem gode og skadelige tripsarter ved monitering af trips i blomsterne. Vær også opmærksom på, at dens larver er gullige med delvist sorte ben, og at de er lidt større end de skadelige arters larver. I daglig tale kalder vi den båndtrips eller det selvopfundne navn zebratrips på grund af dens striber.

Øget andel af nyttedyr

Der forskes i disse år i, hvad der kan gøres for at fremme forekomsten af naturligt forekommende nyttedyr i og omkring produktionen, samt hvordan vi kan forbedre etableringen af de nyttedyr, der udsættes i afgrøden. Det er vigtigt at have for øje, at hvis der behandles med godkendte insekticider, så kan det også resultere i, at populationen af nyttedyr reduceres. Det kan være svært at vurdere, hvad der er det rigtigste at gøre.

Det er langtfra alle vores skadedyr, der findes skadetærskler for, og desuden vil antallet af skadedyr, vi kan acceptere i produktionen, også afhænge af forekomsten af nyttedyr. Derfor er det meget relevant at kigge nærmere på, hvordan vi kan fremme den naturligt forekommende nyttedyrspopulation.

Blomsterresurser

Der er i disse år fokus på, om brug af blomsterresurser kan fremme andelen af nyttedyr i afgrøden. Ideen med blomsterresurser er at sikre en vedvarende fødekilde i form af pollen for de insekter, som anvender det som en del af deres fødeindtag.

Blomsterresurserne skal også gerne kunne tiltrække flere nyttedyr end skadedyr. Det kan de givetvis i en række tilfælde, men der vil også være tilfælde, hvor der enten ingen

Næbtæger af arten Orius majusculus er naturligt forekommende i Danmark, men den kan også købes og udsættes til bekæmpelse af trips. Næbtæger lokaliserer deres bytte ved berøring, og byttet fastholdes med forbenene. Næbtægen, der udsuger byttets indre med sin lange, tynde snabel, går på alle stadier af trips, hvilket er en stor fordel.

effekt er, eller hvor de har haft en negativ effekt. Så der er fortsat meget at lære om brug af blomsterresurser og om, hvordan vi bedst muligt sammensætter, etablerer og bruger dem i produktionen.

Hjemmehørende nyttedyr

Flere af ovenstående nyttedyr og flere andre nyttedyr kan også købes og udsættes til kontrol af skadedyr. Men som udgangspunkt skal nyttedyrene, som anvendes på friland og i tunnel være hjemmehørende arter. For at opnå god succes med dette er det vigtigt med løbende monitering og opfølgning, og det er vigtigt at have kendskab til de enkelte nyttedyrs behov, og hvordan og i hvilke mængder de bør udsættes.

Der arbejdes på brug af blomsterresurser i jordbærproduktionen i projektet Prosper, der støttes af GUDP og Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget. n

Larven af guldøje æder primært bladlus, men de kan også leve af skadedyr som trips og spindemider. Hold øje med om dens larver er på jagt efter trips i blomsterne. De voksne guldøje æder ikke bladlus.

Dårligste løgår i mands minde

Alle ulykker væltede ned over danske løgmarker i 2024. Resultatet var et særdeles lavt høstudbytte.

HortiAdvice, pkl@hortiadvice.dk

Vejret får skyld for meget. Det gælder ikke mindst for gartneriers produktion på friland, således også den dårlige løghøst i 2024. Ulykkerne startede tidligt med et vådt og uhyre langstrakt forår. Der gik næsten to måneder fra de første løg blev sået til de sidste frø eller planter kom i jorden. De sidste blev sået tre­fire uger for sent til at kunne nå at udvikle sig normalt. Desuden blev der generelt sået i alt for våd jord, og der blev lavet spor med strukturskader, hvor løgene helt frem til høst mistrivedes. Der var store områder i rigtig mange marker, hvor der slet ikke blev sået eller sat løg. Normalt regner vi med 10 procent af arealet til foragre og vandingsspor. I 2024 gik omkring 20 procent af arealet til spilde.

Vanskelig start

I de våde marker var der kraftige angreb af bønne­ og lupinfluer. Værst på tung lerjord og økologiske arealer med meget organisk materiale. Desuden var der i disse marker også Fusarium – dog ikke værre end i andre år.

Ukrudtsbekæmpelsen blev overordentlig vanskelig i det våde forår. I starten kunne løgene ikke tåle midlerne, og i de økologiske løg kunne der ikke anvendes mekanisk ukrudtsbekæmpelse hurtigt nok, slet ikke i takt med at ukrudtet groede helt vildt. Og der blev ved med at spire nyt ukrudt frem helt hen i juli måned.

Løgskimmel bredte sig som en steppebrand i mange marker i 2024 og var med til at reducere udbyttet markant.

Svampesygdomme

Løgplanter begynder at danne løg til sankthans, og planterne skal på det tidspunkt have 7­8 blade, for at der kan blive gode udbytter. Det blev absolut ikke nået i 2024. I de senere år er der set en rigtig god tilvækst i juli, august og helt hen i september, hvis vejret arter sig. Det gjorde det faktisk i 2024 med både varme og tilpas mængde nedbør. Men så kom løgskimmelen som en steppebrand ud over mange løgmarker. Når løgenes blade visner ned af løgskimmel og følgesygdomme som blødråd, Phytophthora og Stemphylium, er der ikke nogen tilvækst,

Store vandmængder og kraftige regnbyger drillede løgmarkerne i 2024.

Peder Krogsgård,

og det ramte løgmarkerne sidste år. Stemphylium er i øvrigt blevet et større og større problem i løgmarker verden over. Vi har desværre færre og færre midler, som kan bekæmpe løgskimmel, senest er Cabrio Duo blevet forbudt, og flere midler, bl.a. Shirlan Ultra, er i fare på grund af indhold af PFAS.

Der arbejdes på højtryk for at finde sorter, der er mindre modtagelige for løgskimmel. Desværre er de ikke så resistente, at de kan modstå så højt et smittetryk, som vi så i 2024.

Udbytter

Løg, der er visnet ned af løgskimmel eller andre svampesygdomme på løgtoppen, gror ikke af på normal vis. Toppen vælter ikke, men planterne står med visne toppe lige op i luften og er dermed mere udsat for vand, der løber ned i løgene. Alt dette betyder en dårligere lagerholdbarhed, som i 2024 også blev forværret af temperaturer over 5­10 grader og en luftfugtighed døgnet rundt på næsten 100 procent. Selv i løgkonkurrencen er stigningen i udbytterne gennem årene blevet afløst af

faldende udbytter de senere år. Se figur 1. Det skal bemærkes, at prøverne til konkurrencen bliver taget i de bedste arealer, så udbytterne er lavere i andre marker. Alt i alt er der i 2024 avlet ca. 50.000 tons løg i Danmark, og det er 25.000 tons løg eller en tredjedel mindre end i de bedste år. Hvis vi ser på løglagrene fra høsten 2024, var der udsolgt af økologiske løg allerede i februar hos de fleste danske avlere. Der er stadig konventionelle, danske løg på lager, men de rækker kun lige til at dække vores eget forbrug her i Danmark.

Urentabel dyrkning

Med de lave udbytter og økonomiske byrder i form af afgifter til CO2, emballage, transport, diesel og Planteafgiftsfonden samt vanskeligere timeregistrering, udledningsbaserede markreguleringer af kvælstof og mange andre byrder, der bliver trukket ned over hovedet på løgavlerne, er det svært at få rentabilitet i dansk løgproduktion. Afregningspriserne skal stige, ellers vil der være avlere, der stopper produktionen, og der vil blive hylder uden danske løg i supermarkederne. n

Svampesygdommen Stemphylium bliver et større og større problem, ikke kun i Danmark men verden over.

De dårlige vækstbetingelser i 2024 gav løg med såkaldt porrevækst, det vil sige, at løgene ikke snører sig sammen – som på løget til venstre – og dermed giver det dårlig holdbarhed.

Figur 1. Udbytter hos deltagerne i løgkonkurrencen gennem de seneste 19 år. Her ses, at 2024 var det dårligste udbytteår siden 2006.

Anderledes løgdyrkning i USA

Dyrkning af løg i USA foregår anderledes, end vi kender fra Danmark. På løgavlernes årsmøde gav en amerikansk løgavler indblik i, hvordan produktionen foregår i staten Washington.

Annemarie Bisgaard

Kevin Kudsk og Annemarie Bisgaard

Den danske produktion af løg er forholdsvis beskeden og finder sted hos godt en snes avlere med i alt 1.544 ha løg i 2024. Gruppen af danske løgavlere henter bl.a. ny inspiration hvert år på årsmødet, hvor indlægsholdere fra nær og fjern er indbudt til at fortælle om erfaringer eller nyheder. På årsmødet i januar 2025 var der som en markering af Avlerforeningen af Danske Spiseløgs 70 års­jubilæum indlæg fra bl.a. USA, hvor arealet med spiseløg er på ca. 50.000 ha.

Lejet jord

Et af indlæggene kom fra Kevin Kudsk, der er ansvarlig for løgproduktionen på bedriften L & L Ag Production i Washington State i det nordvestligste hjørne af USA. I Washington State dyrkes godt 8.000 ha løg, og det er dermed den stat med den største løgproduktion efterfulgt af Californien og Oregon.

L & L Ag Production, der ejes af Kerrick og Larry Bauman, startede med løgdyrkning i det små i 1988, og i dag dyrker de ca. 680

ha med løg. Da Bauman kun ejer ca. 350 ha jord, dyrker vi mange løg på lejet jord, også af hensyn til sædskiftet, indledte Kevin Kudsk, der har været på bedriften i 19 år. Han fortalte om vanding som et af de helt centrale emner i deres markbrug, der også omfatter en betydelig frøproduktion af radiser, bønner, gulerødder, sukker­ og fodermajs, ærter og hvede.

Vandindvindingsprojekt

Vi bor i et meget nedbørsfattigt område og får kun ca. 215 mm regn om året, hvoraf tre fjerdedele falder fra september til februar, så vanding er en absolut nødvendighed i hele dyrkningssæsonen. Grundvandsmagasinet i området er for nedadgående og ligger i 700 meters dybde, hvor der også følger en del natrium med vandet. Desuden er vandet dyrt at pumpe op fra den dybde. Vanding i området sker derfor via et stort kunstvandingsnetværk – Columbia Basin Project – der er det største vandindvindingsprojekt i USA, og som leverer vand til 270.000 ha landbrugsjord.

Omkostninger

• Produktionsomkostningerne til løg er på ca. 25.000 dollars pr. ha hos L & L Ag Production. Det svarer til ca. 180.000 kr. pr. ha.

• Beløbet indbefatter alt fra frø, gødning, plantebeskyttelse, håndlugning, jordprøver, vanding og drypslanger til lagring, pakning, arbejdskraft, afgrødeforsikring, leje af jord m.m.

• Udbyttet af løg hos L & L Ag Production ligger i gennemsnit på 135 tons pr. ha.

Hos L & L AG Production i Washington State sættes løgbedene op med en rækkefræser og samtidigt tilføres jorden flydende gødning. Fræseren sidder bag traktoren, hvor også tanken med flydende gødning er placeret.

Vandet pumpes fra den store flod Columbia River, der er Nordamerikas fjerdestørste flod målt i vandvolumen. Fra floden føres vandet over i et 530 km langt system af hovedkanaler, hvorfra det ledes ind i mindre kunstvandingskanaler, fortalte Kevin Kudsk og nævnte, at der også er dannet et samlet system af 5.600 km drænrør og 240 pumpestationer. Vand fra drænrør og overskydende vand returneres til kanalsystemet for at blive genbrugt.

Drypvanding

I Washington State vandes ca. 80 procent af løgene med vandingsmaskiner fra pivotanlæg, og de sidste 20 procent vandes med drypslanger, som er gravet ca. fem cm ned i jorden under løgenes rødder ­ Fordelen ved pivotsystemet er, at det ikke er så arbejdstungt, og at det er nemt at tilføre gødning og plantebeskyttelsesmidler med vandingsvandet, men til gengæld kan maskineriet gå i stykker med fare for, at løgene hurtigt kommer til at mangle vand i det tørre klima, fortalte Kevin Kudsk, der

hos L & L Ag Production anvender drypslanger til vanding af løgmarkerne.

Med drypvanding er det nemt at tilføre både gødning og plantebeskyttelsesmidler præcist, hvor der er behov for det, og derfor sprøjter vi kun løgtoppen med traktor og sprøjte fire­fem gange i løbet af sæsonen. Bladene er jo ikke våde ret ofte, og dermed er der mindre risiko for svampesygdomme, når vi drypvander. Til gengæld er de årlige udgifter til etablering store, og det er en udfordring med de store mængder affald af plastslanger efter brug, sagde Kevin Kudsk. Han pointerede, at løgudbyttet med drypvanding typisk ligger på 135 tons pr. ha, mens det på marker med pivotvanding ligger på ca. 110 tons pr. ha.

De høje udbytter opnår vi som en kombination af store løg, hyppig og præcis tilførsel af gødning via vandingsvandet, lav luftfugtighed, der reducerer angreb af svampesygdomme, lange og varme, solrige dage samt mange forskellige midler til plantebeskyttelse.

Dyrkningen

Forud for løgdyrkning tager L & L Ag Production om efteråret prøver af jorden for at undersøge pH, status for næringsstoffer og nematoder samt svampesygdommen Pink Root forårsaget af Phoma terrestris.

- Efterfølgende tilfører vi kalk, magnesium og svovl efter behov, og der foretages en

Kevin Kudsk har ansvaret for 680 ha løg på bedriften L & L Ag Production i Washington State, USA. Kevin Kudsks bedstefar er født i Danmark og immigrerede til USA i 1922. ”Derfor var jeg meget beæret over at vende tilbage til mine rødder og tale med danske løgavlere om dyrkning af løg i Washington”, lød det fra Kevin Kudsk på løgavlernes årsmøde i Vejle.

gasning af jorden med Metam Sodium (metam natrium/red.) mod ukrudtsfrø. Efter gasning tilføres jorden biologiske produkter for at stimulere jordens mikrobiologi. Om foråret tilføres igen biologiske produkter, og vi tilfører grundgødning, der indarbejdes mekanisk i jorden, fortalte Kevin Kudsk og nævnte, at jorden altid forårspløjes.

Derefter sætter vi bedene op, tilfører jorden flydende gødning, lægger drypslanger og sår løgene med ca. 400.000 frø pr. ha. Før høsten går i gang, trækker vi drypslangerne ud af bedene med en maskine, sagde den amerikanske løgavler og nævnte, at de mest typiske løgsygdomme er gråskimmel, løgskimmel og svampesygdomme forårsaget af Aspergillus og Phoma. Desuden ses bakteriesygdomme forårsaget af Erwinia L & L Ag Production, der lagrer løgene på køl, har eget pakkeri og sælger løg fra slutningen af juli til medio juni året efter. De

L & L Ag Production drypvander hele sin produktion af løg, der dyrkes på hævede bede, i alt 680 ha. Løgene dyrkes på smalle bede med to rækker på hvert bed.

fleste løg går til løgringe – en typisk amerikansk snack – og til foodservice. Disse løg pakkes alle i ét tons bigbags. Virksomheden pakker også detailpakninger med løg i små poser og kasser fra 1,5 kg til 22 kg. n

Flotte og store løg og et forventet udbytte på 135 tons pr. hektar.

Udenlandske indlægsholdere

Drypslangerne

trækkes ud af marken, inden løgene høstes, med denne maskine.

I anledning af Avlerforeningen af Danske Spiseløgs 70 års­jubilæum var der inviteret flere udenlandske indlægsholdere til årsmødet i januar:

• Løgavler Daniel Lovet og agronom Steve McArthur, New Zealand (på Teams)

• Konsulent Christy Hoepting, New York.

• Driftsleder Kevin Kudsk, Washington State.

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.) Bemærkninger

Frilands­ og væksthusgartneri

Frilands­ og væksthusgartneri

Switch 62,5 WG (1­102) Ny klassificering fra 11. marts. Klassifikationen betyder en ændring (forhøjelse) af afgiften, indførsel af afstandskrav til veje, boliger mv. på 2 meter.

Proplant (361­1) og Proplant SL (361­57)

Frugt LFS Dithianon (318­187)

Frugt Delan WG (19­149)

Prydplanter og planteskole kulturer på friland, læhegn og udyrkede arealer

Frilandsgrøntsager: babyleaves, salat, rucola, spinat og radiser

MaisTer (18­442)

Lamdex (396­77)

Frilandsgrøntsager: rødbeder Skater Gold (396­99)

Ændring af navn og reg.nr. fra Proplant (361­1) til Proplant SL (361­57). For Proplant (361­1) udløber godkendelsen 30/4 2025 og forbud for anvendelse og opbevaring træder i kraft 30/10 2026.

Godkendelse tilbagekaldt. Forbud for opbevaring og anvendelse fra 1/12 2025

Godkendelse tilbagekaldt. Forbud mod opbevaring og anvendelse fra 1/12 2025

Godkendelse til mindre anvendelse mod ukrudt i prydplanter og planteskolekulturer på friland, i læhegn og på udyrkede arealer

Godkendelse til mindre anvendelse mod insekter i babyleaves, salat, rucola, spinat og radiser

Godkendelse af nyt ukrudtsmiddel til anvendelse i rødbeder og bederoer.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

INVITATION til åbent hus hos Snaptun Frugtplantage

I anledning af min 70-års fødselsdag den 28. april holdes der et anderledes åbent hus for frugtavlere/kollegaer på Snaptun Frugtplantage v/Vagn Nielsen

DAGENS PROGRAM

9.30 Rundstykker og kaffe Demonstration af den nye elektriske Fendt e100 Vario traktor ved Thomas Lilleholt fra TBS Starup

10.00 - Plantagevandring med diskussion om aktuelle gøremål og sprøjteplan.

11.00 Hvordan og kan vi undgå restkoncentrationer på frugten? Sprøjteplan udleveres med restkoncentrationsanalyse. Cancer i æble- og pæretræer. Kan det bekæmpes?

NYHED

11.30 Stående frokost og kollegialt samvær.

12.30 Afgang til True North Efterskole.

13.00 Indlæg ved BASF Regalis om diverse Delan midler. Indlæg ved Just Andersen og Jens Erik BioNutria om nye bladgødningsmidler til æble- og pæretræer. Der serveres kaffe og kage

16.00 Afrunding og tak for i dag

Af hensyn til frokost på frugtplantagen og senere kaffe på True North Efterskole er det nødvendigt med tilmelding senest søndag den 20. april på mail: snaptunfrugtplantage@outlook.dk

Venlig hilsen og vel mødt

Vagn Nielsen, Højballevej 3, Snaptun, 7130 Juelsminde

Demonstration af elektrisk Fendt e100 Vario traktor for særligt interesserede

To virksomheder bliver til én

Gartneriet Pedersen og søsterselskabet Byblomst smelter sammen, men begge virksomheders nuværende aktiviteter fortsætter ufortrødent. Henning Pedersen, der er indehaver af Gartneriet Pedersen, overdrager den daglige drift og medarbejderledelse til sin datter Mette Lorenzen, der har skabt og drevet Byblomst i syv år. Henning Pedersen, der overtog familievirksomheden efter sin far, har drevet gartneriet efter mottoet ”stilstand er tilbagegang” i en menneskealder. Det har medført, at gartneriet, der fortsat ekspanderer, har nået en størrelse, hvor det er naturligt at dele ansvarsområderne ud på flere bærende kræfter. Mens Mette Lorentzen fremover er administrerende direktør for virksomheden, fortsætter Henning Pedersen som produktions­ og udviklingschef ude mellem kunder og planter, som hans hjerte banker for.

Gartneriet Pedersen producerer et bredt sortiment af potteplanter i væksthus samt stauder på friland og planter til Byblomst. Byblomst projekterer og rådgiver om driftsvenlige beplantninger med fokus på biodiversitet og menneskelig trivsel og vil fremover også tilbyde at levere planter til færdigt projekterede landskabsprojekter.

Planteskoler i partnerskab

De to danske planteskoler Møllegårdens Planteskole ApS i Ringe og Johansens & Co ApS i Fredericia har indgået et partnerskab, som skal fremtidssikre de to virksomheder. Planteskolerne fortsætter begge uændret, men med partnerskabet er der åbnet for et langsigtet generationsskifte. Fremtidssikringen er lig med 36­årige Aske Lorenzen, der er søn af Jan Lorenzen, grundlægger af Johansens & Co. Hverken han eller Lars Strarup, der for 40 år siden etablerede Møllegårdens Planteskole, har aktuelle planer om at trække sig tilbage, men ved at købe en tredjedel af hinandens planteskoler har de fremtidssikret virksomhederne, der fortsætter uafhængigt af hinanden. Begge virksomheder arbejder med convenience koncepter i hækplantesegmentet.

Nyt lys på dansk frugt og grønt

Der skal sættes mere spotlys på forbruget og produktionen af dansk frugt og grønt af hensyn til bl.a. sundhed og klima og af hensyn til forsyningssikkerheden, som på kort tid er blevet en vigtig samfundsprioritet. Det skriver Madkulturen, der som en selvejende organisation under Fødevareministeriet arbejder for at styrke dansk madkultur, i en spritny analyserapport.

Rapporten, der fylder 172 sider, kommer hele vejen rundt om udfordringerne for dansk frugt og grønt – fra producent over detailled til forbruger.

Med høje produktionsomkostninger, et lille marked og få store aftagere står frugt­ og grøntproducenterne ikke altid særlig stærkt, når der skal aftales priser og vilkår med de store detailkæder. Det kan ses på bundlinjen hos de danske gartnere, hvor resultatet er væsentligt dårligere end i resten af EU, så der mangler råderum til investeringer i driftsmidler og ny teknologi, skriver Judith Kyst, der er direktør i Madkulturen, i rapporten.

Ikke mindre end 75 procent af al frugt og grønt på kædernes hylder er importerede. Skal et fremtidigt forbrug af frugt og grønt komme fra danske producenter? Dét spørgsmål og mange andre diskuterede Madkulturen den 11. marts på et møde – der er det første af tre møder – med 31 centrale aktører fra hele værdikæden i tænketanken Madtanken.

Dansk tomatproduktion solgt

Nordic Greens i Bellinge har frasolgt virksomhedens tomatproduktion til den hollandske tomatproducent Agro Care Growers. Det skriver FødevareWatch den 5. marts 2025.

Mads Pedersen, der er adm. direktør og indehaver af Nordic Greens siger til mediet, at det er et presset europæisk marked for tomater, der stiller store krav til volumen, der er baggrund for salget, der alene vedrører tomatproduktionen. Det hollandske selskab er ti gange større end Nordic Greens. Aftalen betyder ifølge FødevareWatch, at der kommer flere produkter i sortimentet hos Nordic Greens, der fremover vil kunne tilbyde tomater fra hele Europa og Nordafrika til både detail­ og foodservice segmentet. Agro Food Care er specialiseret i tomater, så Nordic Greens produktion af agurker, peberfrugter og salat er fortsat på danske hænder. Handlen er betinget af et tilsagn fra konkurrencemyndighederne i Danmark og Holland, men forventes at være en realitet i løbet af få måneder.

Foto: Rosenvinge Fotografi

DET SKER

2025

26.­27.03.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 28.04.2025 Åbent Hus, Snaptun Frugtplantage.

15.­17.05.2025 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster

20.­24.05.2025 Chelsea Flowershow, London, UK

30.05­01.06.2025 Roskilde Dyrskue

04.06.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense

10.­12.06.2025 GreenTech, Amsterdam

10.­13.06.2025 FlowerTrials, Tyskland og Holland

12.06.2025 Sommerudflugt, Avlerforeningen af Danske Spiseløg

13.­15.06.2025 Det Fynske Dyrskue

18.06.2025 Danske Planteskoler, generalforsamling, Skævinge og Lillerød

24.­26.06.2025 Spoga­Gafa, Köln, Tyskland

25.­26.06.2025 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige

01.­06.07.2025 RHS Hampton Court Palace Garden Festival, London, UK

03.­05.07.2025 Landsskuet, Herning

19.­21.07.2025 Kirsebærfestival, Kerteminde

02.­03.08.2025 Nordfyns Rosenfestival, Bogense

13.­14.08.2025 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense

13.­14.08.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense

14.­17.08.2025 Odense Blomsterfestival

15.­24.08.2025 Copenhagen Cooking med løg som hovedtema

17.­19.08.2025 Formland, Herning Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

50 års jubilæum

”Pioneering Precision & Growth” - det er - og har været - forretnings- og værdigrundlaget for Senmatic i 50 år.

I anledning af Senmatics 50 års jubilæum invitereres kunder, forretningsforbindelser og venner af huset til reception:

Fredag den 13. juni 2025

Kl. 12.00-16.00

Industrivej 8, 5471 Søndersø

Dagen vil bl.a. byde på inspirende taler, musik, god mad/drikke, rundvisninger i virksomheden, hyggeligt samvær og ikke mindst fejring af vores resultater gennem de sidste 50 år.

Vi sætter pris på jeres tilmelding med antal deltagere senest den 1. maj 2025. Tilmelding kan ske til Sandra Lehmman-Larsen på mail: sal@senmatic.com eller telefon nr. +45 9215 8649.

Vi ser frem til at fejre dagen sammen med jer.

Med venlig hilsen

Mads Nychel

Direktør

VIL DU VÆRE MED TIL AT PRODUCERE VERDENS BEDSTE SKOVFRØ?

Hos Levinsen A/S arbejder vi i pagt med naturen og lige nu søger vi en ny medarbejder til vores produktion i Nordsjælland.

Vi tilbyder varierede arbejdsopgaver inde i vores produktionsmiljø og ude i naturen.

Vi arbejder efter et årshjul, hvor arbejdsopgaverne skifter med årstiderne. Så i store træk, kan det beskrives sådan:

• Sommer // Høstarbejde og frøplantager

• Efterår // Bearbejdning af indhøstede råvarer

• Vinter // Rensning af frø

• Forår // Pakning til forsendelse og levering til planteskoler

Følg QR-koden for en fuld stillings annonce på vores hjemmeside, hvor du også kan læse mere om vores virksomhed.

Senmatic

50 years of Pioneering Precision & Growth

Kurreholmvej 32, 3330 Gørløse

Planter,

frihed og gode kollegaer

- Lyder det som et job for dig?

Vi søger dygtige gartnere og elever i hele landet

• 88 point ud af 100: “Er din arbejdsplads et godt sted at arbejde?”

• Stærkt socialt fællesskab

• Rejser, fester og sociale arrangementer

• Fri, når du har fri (også på helligdage)

• Kurser og gode udviklingsmuligheder

• 500 forskellige plantetyper og træer

• Indendørs arbejde – ingen regn eller blæst

Er du klar til at byde naturen indenfor?

Søg i dag på job@jydsk-planteservice.dk eller ring til vores servicechef Paul Buhl på 4137 1901 og hør mere.

Jydsk Planteservice A/S | Kolding, Køge, Aalborg og Aarhus | jydsk-planteservice.dk

LEVERANDØRLISTE

Eurofins Agro Testing A/S

Fyns Gartnerimaskiner A/S

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EMBALLAGE

Steenbek Technic A/S

SMAK Certifiering

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

planteernæring. Vi analyserer jord, plan ter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E­mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

AUTOMATISERING

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

SMAK Certifiering AB

Hedvig Möllers gata 12, SE­223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP­certificeret produktion, KRAV.

CO2

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK­5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings­ og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK­2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp­lauritzen.dk www.kemp­lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning

Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Bk-pack ApS

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E­mail: bk­pack@bk­pack.dk www.bk­pack.dk, www.butik.bk­pack.dk Fuglenet – Bionet ­ Tætvævede PP­sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre

Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10

E­ mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

KVALITETSNET

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK­6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st­plast.dk

Mail: sales@st­plast.dk

til ethvert formål.......

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT­M2 (halvpalle indv. mål), UT­M3 og UT­M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool­koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni­troll.com eller via mail rentatrolley@uni­troll.com UNIQUE ­ UNITED ­ UNIVERSAL

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00 E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

FAGLIGE ORGANISATIONER

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal fælles rådgivning om efteruddannelse www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89 bive@gls­a.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon­nordic.dk, mail@logn.dk

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug­danmark.dk www.dug­danmark.dk

FORSIKRINGER

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

GARTNERNES FORSIKRING

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E­mail: gaf@garfors.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D­25499 Tangstedt info@clasen­baumschulen.de www.clasen­blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829­0

Fax +49 5071/9829­27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066

www.jh­planter.dk, Mail: jh@jh­planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO­planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S­254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk­gartneri­montage.dk www.dansk­gartneri­montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV

Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88

E­mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E­mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB­udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish­Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d­uc.dk, d­uc@d­uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

GARDITEC ApS Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

Jesper Davidsen Gardinsystemer

Sønder Allé 11, 8870 Langå Telefon 86 46 80 22, Mobil 21 28 54 22 jd@gardinsystemer.dk, www.gardinsystemer.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice

v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima­service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117­4131 www.oekologisk­goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

E­mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

Travel to Farm

www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E­mail: t2f@t2f.dk

Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

DLG

Kontakt din lokale DLG­afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk

Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie­ og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, CL@anderup.dk

Jylland:

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

IT Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint­Gillis­Waas phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El­Installationer, VVS­ installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings ­ og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt­dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings­ og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas­ og oliebrændere, Gas­ og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E­mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl

Færch Køl

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E­mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima­/ vandings­/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E­mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle­/fryserum til konkurrencedygtige priser.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E­mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed ­ software

SOFTWARE

Totalleverandør inden for LED­belysning og klima­, vandings­ og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E­mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde

Telefon 7010 0234

info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt­, grønt­, køle­ og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D­70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 ­ 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E­mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov­, have­, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning

Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00

E­mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

HortiAdvice

Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED­belysning og klima­, vandings­ og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE­286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok­ og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile­ og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns­drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR­nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E­mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp­lauritzen.dk www.kemp­lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED­belysning og klima­, vandings­ og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 4 2025 udkommer den 30. april

Deadline den 11. april

Nr. 5 2025 udkommer den 30. maj

Deadline den 14. maj

Nr. 6-7 2025 udkommer den 3. juli

Deadline den 18. juni

Nr. 8 2025 udkommer den 28. august

Deadline den 13. august

Nr. 9 2025 udkommer den 25. september

Deadline den 10. september

Nr. 10 2025 udkommer den 23. oktober

Deadline den 8. oktober

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

VÆGTE