Uddrag af tale til årets konfirmander

Musiker og X-faktor dommer Simon Kvamm har på sit seneste album en sang med titlen ’Himmeljuice’.

For mig er det utvivlsomt en sang skrevet om Gud; en hyldest og en tak til Gud. Der er derfor også et par billeder fra Simon Kvamms sang, som jeg gerne vil fremhæve. Det ene er dobbeltformuleringen:

Jeg kan ikke klare mig selv. Jeg kan ikke bære mig selv.

Det er sjældent, at vi åbent indrømmer vores egen uformåenhed og utilstrækkelighed på den måde. Men når vi indser dette, er det ikke et ukendt fænomen, at denne erkendelse kan føre til mistrivsel.

Hvis vi oplever mistrivsel, kan det føre til afhængighed for at dulme vores ensomhed, smerte eller sorg.

Den ”Himmeljuice”, Simon Kvamm taler om, er også noget, vi alle kan blive afhængige af.

Men det gør ikke noget, for denne afhængighed er af det gode:

Det, der løfter os op og løfter os på plads – det er jo den kærlighed, som Jesus har vist os og lært os – og ikke mindst bedt os om at give videre til alle, som er omkring os.

Du har nemlig ikke kun brug for at vide, at Gud tror på dig.

Du har også brug for at vide, at der er andre, der tror på dig. Du har brug for at have fundamentet i orden. Det fundament kan man sagtens komme i tvivl om, uanset om man er ung eller voksen. Det er også det, Maria gør, da hun får at vide, at hun skal føde Guds søn.

Maria undrer sig over, hvordan det kan ske, men da englen har forsikret hende om hendes velsignelse; at hun er benådet, som det så smukt hedder, så tager hun det uden videre til efterretning - og takker tilmed Gud for det: ”Lad det ske mig efter dit ord.”

I foråret, når alting spirer, fejrer vi altid påske - og hvor julen er den glædelige fejring af barnet og det lys, som det bringer til verden - så er påsken netop en fejring af, at vi aldrig er alene. At Gud kan nå os overalt.

Da Jesus hænger på korset, og alle har svigtet ham, og der ingen vej er ud af lidelsen og døden, da råber han:

”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Ensomheden føles så stor - også hos Guds søn, der jo samtidig er menneske.

Men kort efter Jesus har sagt det, mærker han atter Guds nærvær og kan sige lidt som i Fadervor: ”Lad det ske mig efter dit ord”.

Og at Gud var der, bliver tydeligt påskemorgen, hvor Jesus bliver vækket til live.

I påsken får vi gjort klart, at intet mørke er så mørkt, at Guds lys ikke kan nå derind!

Det er svært at forstå og leder mig tilbage til Simon Kvamms sang.

”Tak fordi du samler puslespillet. Jeg fatter ikke en brik”, synger han.

Vi får et billede af, at vi er brikker i et puslespil, som kun Gud kan samle til en helhed.

Når livet kører dig ned, når du kører i nul, når livet kører rundt og du fylder ting i et hul, så springer Gud op og falder ned.

Gud løfter dig op. Gud løfter dig på plads.

Det var bebudelsen eller budskabet til jomfru Maria, og det er budskabet til os alle: Du kan ikke, og du skal ikke bære dig selv.

God sommer!

Sognepræst Anders Aastrup