![](https://static.isu.pub/fe/default-story-images/news.jpg?width=720&quality=85%2C50)
1 minute read
Sogneaften og koncerter
Sogneaften
Torsdag den 12. oktober kl. 19.00
Kunsten Og Kirken
Foredrag om Ole Sarvig
På den ene af Hjallese kirkes to klokker findes et vers af digteren Ole Sarvig, som døde i 1981, få måneder før det første spadestik til Hjallese kirke blev taget. Julie Damlund vil fortælle om digteren, hans forhold til kirken og den kristne livsholdning, som kommer til udtryk i hans forfatterskab. I aftenens løb skal vi synge nogle af Ole Sarvigs salmer. Julie Damlund er sognepræst på Østerbro i København og forfatter til flere artikler om Ole Sarvig.
Aftenen begynder med en kort gudstjeneste i kirken v. Julie Damlund.
PRIS: Kr. 25 for kaffe/the og brød.
TILMELDING: Ikke nødvendigt. Alle er velkomne.
Koncert
Søndag den 29. oktober kl. 16.00 iGlimt
Den nye danske gruppe iGlímt spiller sange og rytmisk musik med iørefaldende melodier på dansk. Gruppens sange bevæger sig rundt i mange genrer fra pop over latin til rendyrket swing. Teksterne til gruppens sange er skrevet af Annika Hlif.
I front solist Kristine Becker Lund, som er operasanger, sangpædagog og korleder. På kontrabas spiller Steen Munk Jørgensen med indlevelse og swing. Trommerne bestyres af Radek Wosko, som er en international musiker. Guitar spilles af Thomas Lund. Alle har en solid musikalsk baggrund og har fundet sammen om projektet iGlímt. Gratis entre!
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230602080122-af6b00151b8b29c1db640ce86735bcbb/v1/3d8d5ff85d7f3df42a0b8a19fd74495b.jpeg?width=720&quality=85%2C50)
![](https://assets.isu.pub/document-structure/230602080122-af6b00151b8b29c1db640ce86735bcbb/v1/8d703828f53c000aa4ee0ce3eae0a3d9.jpeg?width=720&quality=85%2C50)