Uddrag af tale til årets konfirmander
Musiker og X-faktor dommer Simon Kvamm har på sit seneste album en sang med titlen ’Himmeljuice’.
For mig er det utvivlsomt en sang skrevet om Gud; en hyldest og en tak til Gud. Der er derfor også et par billeder fra Simon Kvamms sang, som jeg gerne vil fremhæve. Det ene er dobbeltformuleringen:
Jeg kan ikke klare mig selv. Jeg kan ikke bære mig selv.
Det er sjældent, at vi åbent indrømmer vores egen uformåenhed og utilstrækkelighed på den måde. Men når vi indser dette, er det ikke et ukendt fænomen, at denne erkendelse kan føre til mistrivsel.
Hvis vi oplever mistrivsel, kan det føre til afhængighed for at dulme vores ensomhed, smerte eller sorg.
Den ”Himmeljuice”, Simon Kvamm taler om, er også noget, vi alle kan blive afhængige af.
Men det gør ikke noget, for denne afhængighed er af det gode:
Det, der løfter os op og løfter os på plads – det er jo den kærlighed, som Jesus har vist os og lært os – og ikke mindst bedt os om at give videre til alle, som er omkring os.
Du har nemlig ikke kun brug for at vide, at Gud tror på dig.
Du har også brug for at vide, at der er andre, der tror på dig. Du har brug for at have fundamentet i orden. Det fundament kan man sagtens komme i tvivl om, uanset om man er ung eller voksen. Det er også det, Maria gør, da hun får at vide, at hun skal føde Guds søn.
Maria undrer sig over, hvordan det kan ske, men da englen har forsikret hende om hendes velsignelse; at hun er benådet, som det så smukt hedder, så tager hun det uden videre til efterretning - og takker tilmed Gud for det: ”Lad det ske mig efter dit ord.”
I foråret, når alting spirer, fejrer vi altid påske - og hvor julen er den glædelige fejring af barnet og det lys, som det bringer til verden - så er påsken netop en fejring af, at vi aldrig er alene. At Gud kan nå os overalt.
Da Jesus hænger på korset, og alle har svigtet ham, og der ingen vej er ud af lidelsen og døden, da råber han:
”Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?” Ensomheden føles så stor - også hos Guds søn, der jo samtidig er menneske.
Men kort efter Jesus har sagt det, mærker han atter Guds nærvær og kan sige lidt som i Fadervor: ”Lad det ske mig efter dit ord”.
Og at Gud var der, bliver tydeligt påskemorgen, hvor Jesus bliver vækket til live.
I påsken får vi gjort klart, at intet mørke er så mørkt, at Guds lys ikke kan nå derind!
Det er svært at forstå og leder mig tilbage til Simon Kvamms sang.
”Tak fordi du samler puslespillet. Jeg fatter ikke en brik”, synger han.
Vi får et billede af, at vi er brikker i et puslespil, som kun Gud kan samle til en helhed.
Når livet kører dig ned, når du kører i nul, når livet kører rundt og du fylder ting i et hul, så springer Gud op og falder ned.
Gud løfter dig op. Gud løfter dig på plads.
Det var bebudelsen eller budskabet til jomfru Maria, og det er budskabet til os alle: Du kan ikke, og du skal ikke bære dig selv.
God sommer!
Sognepræst Anders Aastrup
Nyt fra menighedsråd og præster
SKOLEPROJEKT
BørneKulturKirkeFestival og
Skole- kirkesamarbejde
Et undervisningsprojekt finansieret af Hjallese Provstis visionsmidler og et samarbejde mellem Hjallese Kirke og Dalumskolen, Hjalleseskolen og Lilleskolen.
Den 20. til 22. september samt 27. til 29. september afholdes der i Hjallese Kirke et stort undervisningsprojekt for børn i alle aldre helt fra de mindste børn i daginstitutioner og dagpleje til skolebørn op til 5. klassetrin bliver inviteret.
Onsdag d. 20. september vil projektdagen for 3. klasserne blive afsluttet med en familiegudstjeneste kl. 17.00.
OFFENTLIGT MENIGHEDSMØDE
Gudstjeneste – frokost – møde
Søndag den 13. august kl. 10.00
Alle i Hjallese Sogn inviteres hermed til offentligt menighedsmøde.
PROGRAM:
Kl. 10.00: Gudstjeneste ved sognepræst
Lisbeth Petersen
Kl. 11.15: Frokost
Kl. 12.00: Årets arbejde og debat: Menighedsrådet fortæller om det forgangne års arbejde og planer for det kommende år. Regnskabet præsenteres kort. Derefter er der mulighed for spørgsmål og debat.
Alle er velkomne.
PRIS: Det koster ikke noget at deltage.
TILMELDING: Af hensyn til maden må man gerne tilmelde sig til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller på mail hjallese.sogn@km.dk
TILLYKKE TIL HJALLESE KIRKE FRA DET SIDDENDE MENIGHEDSRÅD
Flaget er hejst foran sognets kirke, og det hvide kors bølger uden for de 3 små vinduer.
Kun 40 år. I Hjallese er kirken ikke et gammelt hus, men et hus, der er fyldt af liv og rammen om mange begivenheder i årets løb. Festlige højtideligheder og alvorlige stunder. Lys og blomster. Sang og musik. Dåb og begravelser og alt derimellem.
Hjallese Kirke blev bygget som en gave til Hjallese, og det er vores håb og ønske, at alle i Hjallese føler, det er deres Kirke, som man kan bruge og besøge, når man har lyst og behov. Der er åbent de fleste dage i ugen.
Mange menighedsråd har sørget for, at kirken blev passet og vedligeholdt i de 40 år. Udover at være kirke er det så også en arbejdsplads for 3 dygtige og engagerede præster og 5 andre ligeså engagerede medarbejdere.
Vi glæder os til at fejre jubilæet og håber, at mange vil være med også på dagen. Vi ses og mødes i vores kirke.
Hjallese Kirke har 40-års jubilæum
Hjallese Kirke kan fejre 40- års jubilæum 11. september 2023. Om historien kan læses flere steder: På kirkens hjemmeside, i folderen om Hjallese Kirke og i jubilæumsskriftet Hjallese Kirke gennem 25 år. I denne lille artikel skal kort gennemgås nogle fakta fra denne historie.
I februar 1973 fremgik det, at kirkesagen i Hjallese står først på listen over kirkesager i Odense, og at Stiftsøvrigheden støtter sagen.
Den første kirke i Hjallese er nævnt i 1183, hvor kirken af biskop Simon blev skænket nonnerne i Dalum. I 1534 mødtes den fynske adel i kirken og udråbte Christian III som konge. Kirken blev revet ned i 1576.
I 1723 blev der bygget en rytterskole på grunden. Den fungerede indtil 1958 og blev revet ned i 1968. I 1961 fremgik det af Dalum Kommunes dispositionsplan, at der på den gamle kirkegrund var afsat plads til en ny kirke.
6. december 1968 nedsatte Dalum sogns menighedsråd et udvalg til forberedelse af en kirkesag i Hjallese – en undersøgelse uden beføjelser. I 1970 rettedes henvendelse til Odense Kommune om at få udfærdiget en befolkningsprognose for Dalum og Hjallese samt få rådighed over ovennævnte grund.
Kommunen gav tilsagn den 6. maj 1971 om et areal på 10.000 til 11.000 m2 og oplyste samtidig, at befolkningsprognosen for 1976 i Dalum var 7.500 - 8.000 og for Hjallese 6.500 - 6.700.
Mange forhandlinger blev ført med kommunen om et evt. større center med kirke, bibliotek, fritidsklub og daginstitution. Men økonomiske vanskeligheder opstod, og resultatet blev, at der kun skulle opføres en kirke på den 6000 m2 grund, som menighedsrådet erhvervede 12.7.1978. En arkitekt udarbejdede et omfattende skitseforslag, som udvalget havde mange ændringsforslag til. De mange drøftelser sluttede med, at forslaget blev forkastet.
Det nye kirkeudvalg efter menighedsrådsvalget i november 1977 bestod af Hjallesebeboere samt pastor Poul Schmidt-Møller. De var gevaldigt engagerede og besøgte kirker og interesserede sig for arkitektoniske løsninger og bygningsmæssige detaljer. De havde blik for udsmykning og inventar.
i juli 1978 vedtog Dalum menighedsråd, at der skulle rettes henvendelse til en ny arkitekt: Ebbe Lehn Petersen, Odense. Udvalget var så kompetent, at arkitekten forstod ønskerne og fik dem indarbejdet i nogle meget brugbare skitser, som efter drøftelser blev godkendt. Nu fortsatte idéudvekslingen. Kirkeministeriet godkendte detailprojektet 25. september 1981. Byggeriet blev sendt i udbud hos håndværkerne, som afgav licitationstilbud. Poul Schmidt-Møller tog første spadestik 17.2.1982. Grundstensnedlæggelsen 3.8.1982 fandt sted i strålende sommersol og med deltagelse af 50 – 75 mennesker. Stenene stammede henholdsvis fra herregården Hollufgaard, Dalum Kirke og
fra udgravningen på grunden, hvormed forbindelsen mellem den gamle og den nye kirke i Hjallese blev markeret. Indvielsen fandt sted den 11. september 1983. Biskop K. C. Holm og stiftamtmand Louis Anker Heegaard gik i spidsen for en procession af menighedsrådsmedlemmer, som bar kirkens hellige bøger og kar, efterfulgt af en række præster. Ind til en overfyldt kirke.
At gennemlæse referaterne af de 85 møder, der er noteret i Protokol for Komiteen for Kirke i Hjallese fra 6. december 1969 til 5. september 1983 er meget interessant læsning. Hvor har de mennesker i byggeudvalget/byggekomiteen været flittige, hvor er der blevet tænkt mange tanker, hvor har de dog haft mod til at gå imod.
Mange overvejelser, drøftelser, skitser og tegninger samt nye forhandlinger lå til grund for det færdige resultat. Farver, lys, bænke og deres placering, orglets størrelse og placering, døbefont ved indgangsdøren eller den nuværende placering. Alteret og prædikestolen. De to porte ind til menighedssalen samt deres udsmykning. Samt desuden og ikke uvæsentligt de øvrige lokaler. Alt dette er velbeskrevet og opbevaret i menighedsrådets arkiv.
FEJRING
Søndag den 10. september
Kirken blev i 1983 prisbelønnet af Odense kommune. Det skete, fordi kirken dels var yderst funktionel, dels fordi den i sine smukke omgivelser og med den enkle fremtoning oplevedes som et udtryk for dansk kirketradition og menighedsliv. Ved kirkens hovedindgang sidder en plade, som omtaler det.
I 1997 begyndte de første drøftelser af mulighederne for at bygge om og til ved kirken. Tegninger blev udarbejdet af arkitektfirmaet Gråbrødrene, Odense og finansieringsmuligheder undersøgt. 1. august 2002 blev 1. spadestik taget, og rejsegilde blev afholdt 11.12.2002. Den 13.4 2003 blev de nye lokaler taget i brug: Nyt køkken, to kontorer til organist og sognepræst, et nyt mødelokale, en ændring af de to konfirmandlokaler og en lille kælder blev resultatet. Kirkekomplekset blev mere funktionelt.
Forskellige udsmykninger kom til i årenes løb, men det er en anden historie.
Frans Bay, medlem af menighedsrådet 1983-2008.
Kirkens jubilæum skal naturligvis fejres det meste af dagen. Programmet ser således ud:
10.00 Gudstjeneste hvor kirkens 3 præster og kirkens kor deltager
11:30 Frokost
Taler - Kaffe / Ud og lege
12.30 Koncert i børnehøjde ved det rytmiske kor
13:30 Ikke fastlagt ved bladets deadline
15.00 Tak for i dag
Sogneudflugt
SOGNEUDFLUGT
Fredag den 25. august
Turen går til Augustenborg Kirke og Gråsten slotshave.
Afgang fra Hjallese Kirke kl. 9.00.
Vi tager færgen Bøjden-Fynshav og får kaffe og rundstykker på færgen.
Vel ankommet til Als kører vi til Augustenborg Kirke, hvor en guide venter os og vil vise os rundt og fortælle om kirken.
Derfra går turen til Gråsten slotshave. Vi kører ad Lillebæltsbroen hjem og spiser aftensmad på vejen. Forventet hjemkomst kl. 21.00.
PRIS: 450 kr. inkluderer kaffe, frokost, aftensmad og transport samt entre. Drikkelse til maden for egen regning. Bemærk at prisen er hævet til 450 kr.
TILMELDING OG BETALING: Til Kirkekontoret senest mandag den 14. august kl. 13.00 på hjallese.sogn@km.dk eller telefonnr. 6615 2520
BETALING: Til 2260 - 8105 695 420 eller Mobile
Pay 90357 (angiv formål - Sogneudflugt - i beskedfeltet).
Der er plads til maks. 50 personer.
Sogneaften og koncerter
SOGNEAFTEN
Torsdag den 12. oktober kl. 19.00
KUNSTEN OG KIRKEN
Foredrag om Ole Sarvig
På den ene af Hjallese kirkes to klokker findes et vers af digteren Ole Sarvig, som døde i 1981, få måneder før det første spadestik til Hjallese kirke blev taget. Julie Damlund vil fortælle om digteren, hans forhold til kirken og den kristne livsholdning, som kommer til udtryk i hans forfatterskab. I aftenens løb skal vi synge nogle af Ole Sarvigs salmer. Julie Damlund er sognepræst på Østerbro i København og forfatter til flere artikler om Ole Sarvig.
Aftenen begynder med en kort gudstjeneste i kirken v. Julie Damlund.
PRIS: Kr. 25 for kaffe/the og brød.
TILMELDING: Ikke nødvendigt. Alle er velkomne.
KONCERT
Søndag den 29. oktober kl. 16.00
iGlimt
Den nye danske gruppe iGlímt spiller sange og rytmisk musik med iørefaldende melodier på dansk. Gruppens sange bevæger sig rundt i mange genrer fra pop over latin til rendyrket swing. Teksterne til gruppens sange er skrevet af Annika Hlif.
I front solist Kristine Becker Lund, som er operasanger, sangpædagog og korleder. På kontrabas spiller Steen Munk Jørgensen med indlevelse og swing. Trommerne bestyres af Radek Wosko, som er en international musiker. Guitar spilles af Thomas Lund. Alle har en solid musikalsk baggrund og har fundet sammen om projektet iGlímt. Gratis entre!
Konfirmander
VELKOMMEN TIL NYE KONFIRMANDER
Det kommende års konfirmandhold bydes velkommen i Hjallese Kirke i forbindelse med to festlige velkomstgudstjenester med musik ved vores organist Svetlana Prip og saxofonist Morten Øberg.
Vi håber, at mange vil være med til at tage godt imod de unge mennesker og deres familier.
Hjalleseskolen:
Velkomstgudstjeneste søndag den 3. september kl. 10.00 ved Anders Aastrup.
Dalumskolen:
Velkomstgudstjeneste søndag den 17. september kl. 10.00 ved Lisbeth Petersen.
Lilleskolen:
Der vil blive sendt direkte besked ud til forældrene i løbet af august måned om opstart og anden praktisk information.
KONFIRMANDUNDERVISNING
Skulle der være konfirmander, der bor i Hjallese Sogn, eller som går på én af sognets skoler og endnu ikke er blevet indskrevet til konfirmandundervisning, bedes man hurtigst muligt tilmelde sig ved at udfylde tilmeldingsformularen, som man finder på kirkens hjemmeside. Er der tvivlsspørgsmål, kan man rette henvendelse til én af sognepræsterne.
Hjalleseskolen undervises af Anders Aastrup.
Lilleskolen undervises af Karina Mogensen Aallmann.
Dalumskolens ABFJ-klasser undervises af Lisbeth Petersen.
Sognepræsterne oplyser holdene om, hvornår konfirmationsforberedelsen finder sted, og hvornår den starter op.
For børn og deres familier
BABYSALMESANG
Kom og del glæden ved sang og musik. Babysalmesang i Hjallese Kirke er et musiktilbud til forældre med babyer i alderen 0-10 måneder. Vi synger salmer og fagtesange, kigger på sæbebobler, danser, undersøger kirkens rum, instrumenter og meget andet.
Barnet får udviklet og stimuleret sine sanser, hvilket skaber et unikt og tæt fællesskab mellem forælder og barn i musikalsk leg og læring.
Det nærvær, der kan skabes gennem sang og musik, er en helt særlig oplevelse uanset alder. Barnet har altid kendt sine forældres stemmer. Her finder det tryghed og mod til at opleve verden. Det handler ikke om, hvorvidt man selv synes, man kan synge eller ej. Dit barn finder tryghed i genkendelsen af din stemme og nyder jeres nærvær.
RYTMISK KOR
Et kor hvor fællesskab og sangglæden er i højsædet. Vi synger alt fra filmmusik til rytmiske salmer og gospel.
Her er hverken stemmeprøve eller noder eller en forventning om, at man kan deltage hver onsdag. Vi synger, fordi vi kan lide det, og fordi vi sammen kan løfte musikken til noget større end os selv. Hver onsdag øver vi i to hold:
16.15-17.00: Børnekoret – Voksne er velkomne til at deltage, men vi øver på børnenes præmisser.
17.05 -17.50: Kor for alle – Børn er velkomne til at deltage, men vi øver på de voksnes præmisser. Det er gratis at deltage i korene. (Korene holder ferie i skolernes ferie).
Der vil være teksthæfter, og det helt centrale er genkendelighed, hvilket skaber stor glæde for de små, så vi gentager sangene, fagterne, dansene flere gange.
Forløbet strækker sig over otte gange og foregår i kirken. Det vil typisk være onsdage fra 10.00ca. 10.45. Det er gratis at deltage i babysalmesang, og der vil være lidt at spise og drikke, når vi er færdige i kirken. Kirke– & kulturmedarbejder Karin Halling underviser. Indimellem vil en af sognets præster også deltage.
For mere information kontakt Karin Halling: Mobil: 5211 4359 - karin.halling@cool.dk Hold startes ved efterspørgsel, så kontakt Karin og bliv skrevet på venteliste.
Alle er velkomne. Få mere information og tilmelding til korleder Karin Halling Mobil: 5211 4359 eller Karin.halling@cool.dk
Læsekreds - Filmstudiekreds - filmdag
LÆSEKREDSEN
I efteråret mødes læsekredsen
følgende onsdage kl. 19.30:
Den 20. september ”Annas Sang” af Benjamin Koppel
Den 25. oktober ”1984” af Georg Orwell
Den 22. november ”Nøjsomhed” af Stine Askov
Både gamle og nye deltagere i læsekredsen er meget velkomne.
Tilmelding til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller e-mail: hjallese.sogn@km.dk
FILMSTUDIEKREDS
Hold øje med kirkens hjemmeside for opstart og film.
PRIS: Kr. 35.
TILMELDING: Ikke nødvendigt.
FILMDAG
Lørdag den 28. oktober kl. 15.00 Der vises film i menighedssalen, og derefter er der spisning og hyggeligt samvær. Nærmere oplysninger om filmen kan fås på kirkekontoret i begyndelsen af oktober. Er der en kirkelig handling på dagen, drikkes eftermiddagskaffen i konfirmandlokalerne.
PRIS: Kr. 100. Beløbet inkluderer film og forplejning.
TILMELDING: Til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller e-mail: hjallese.sogn@km.dk senest onsdagen før arrangementet finder sted.
Besøgstjeneste - Sjælesorg - Formiddagscafé
I besøgstjenesten gør vi alt for at sammensætte den rigtige besøgsven med den rigtige besøgsvært efter fælles interesser, så det er lige nøjagtigt dig med alt, hvad du er, som vi har brug for. En besøgsven kommer på besøg en gang om ugen eller hver anden uge efter nærmere aftale.
Det kan være, at I:
· Samtaler om stort og småt
· Drikker kaffe/the sammen
· Læser højt eller drøfter litteratur
· Spiller kort eller lytter til musik
BESØGSTJENESTEN
Vi har brug for hinanden – Bliv besøgsven Mange mennesker oplever perioder i deres liv, hvor de savner nogen at tale med og være sammen med. Derfor har vi brug for flere besøgsvenner. Måske har du lyst til at involvere dig i meningsfyldt frivilligt arbejde, hvor du kan få lov til at gøre en forskel for et andet menneske.
SJÆLESORG
At være ramt af sorg er både smertefuldt og ensomt, men ofte kan det være en hjælp at dele de svære tanker og følelser med andre. I en sorggruppe kan man møde mennesker, som er i samme situation som en selv, og som kender til de mange svære følelser. I Odense er der sorggrupper ved flere kirker, hvor præsterne fungerer som sorggruppeledere. Ønsker du at høre mere om sorggrupperne, er du meget velkommen til at kontakte Lene Crone Nielsen på 29 27 87 13.
FORMIDDAGSCAFÉ
· Går ture eller kigger i fotoalbum
· Følges ad til arrangementer/gudstjenester eller andet
Er du bosiddende i Hjallese Sogn, og ønsker du at få en besøgsven, eller måske kunne du se dig selv som besøgsven? Så er du velkommen til at kontakte: Kirke- & kulturmedarbejder Karin Halling - Tlf. 5211 4359 - Mail: Karin.halling@cool.dk
Første fredag i hver måned er der formiddagscafé i kirkens konfirmandstuer kl. 10-12.
Over en kop kaffe eller te og et stykke hjemmebagt brød deler vi spændende historier fra ”gamle dage”.
De kommende datoer er:
7. juli, 4. august, 1. september, 6. oktober.
Dåbsbilleder
DÅB I HJALLESE KIRKE
Overvejer man at lade sit barn døbe, og er der nogle spørgsmål, er man altid velkommen til at henvende sig til sognepræsterne for at høre nærmere.
På www.folkekirken.dk kan man også læse mere om dåben og se forskellige film, hvor andre fortæller om deres overvejelser om dåben.
Dåb er mulig på søndage, helligdage og enkelte lørdage.
Praktiske oplysninger
KOLLEKTPLAN JULI - OKTOBER
Søndag den 13. august og 1. oktober: Det lokale kirkelige ungdomsarbejde (FDF).
Søndag den 8. oktober og den 15. oktober: KFUK’s Sociale Arbejde i Danmark.
Spaghetti-gudstjenester: Menighedsplejen i Danmark (jule og konfirmationshjælp).
Øvrige indsamlinger går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for flygtninge fra Ukraine samt flygtninge i andre af verdens brændpunkter.
Læs mere på https://noedhjaelp.dk/ukraine-familier-flygter & https://noedhjaelp.dk/katastrofer/ syrien & https://noedhjaelp.dk/katastrofer/ flygtning-for-evigt
Der kan lægges et bidrag i kirkens indsamlingsbøsser eller indbetales et beløb på MobilePay 90357. Husk at angive formål: Kollekt - i beskedfeltet.
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Onsdag den 23. august kl. 16.00
Onsdag den 27. september kl. 16.00
Onsdag den 25. oktober kl. 16.00
Onsdag den 22. november kl. 16.00
Alle menighedsrådsmøder er offentlige og foregår i kirkens ”Hjørnestue”.
Hjallese Kirke
Hjallesegade 25, 5260 Odense S.
Tlf. 6615 2520
Personregistrering tlf. 5210 4900
Kontortid i Hjallese Kirke:
Mandag til fredag: kl. 09.30 - kl.13.00
Hjemmeside: www.hjallesekirke.dk
E-mail: hjallese.sogn@km.dk
Hjallese Kirke på Facebook: www.facebook.com/HjalleseKirke-164272536951243
Sognepræst Lisbeth Petersen
Jacob Hansens Vej 83, 5260 Odense S.
Tlf. 6615 2832. Træffes ikke mandag.
Sognepræst Anders Finn Aastrup
Aaskovvej 2, 5856 Ryslinge.
Tlf. 2961 3463. Træffes ikke mandag.
KIRKEBIL
Sognepræst Karina M. Aallmann
Kirkestræde 10, Thurø, 5700 Sv.
Tlf. 2256 2096. Træffes efter aftale.
Organist og korleder
Svetlana Prip
Der henvises til kirkekontoret.
Kordegn Ulla Marie Fisker
Tlf. 5151 3225
Kirketjener Sanne Nielsen
Tlf. 2258 9941
Kirke- og kulturmedarbejder
Karin Halling
Tlf. 5211 4359
Kirketjener og kirkesanger
Karl Martin Schou
Tlf. 2327 2347
Hjallese Kirkes menighedsråd:
Formand Kaj Oluf Jensen
Hybenhaven 37, 5240 Odense NV.
Tlf. 2947 1507
Sognenyt
Hjallese 40. årgang nr. 3 2023 redigeres af Hjallese Kirkes bladudvalg.
Besøgstjeneste: Henvendelse til Karin Halling
Tlf. 5211 4359
Redaktør: Ulla Marie Fisker
Tlf. 6615 2520
E-mail: umf@km.dk
Deadline til næste Sognenyt: Fredag den 1. september.
Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S
Ret til ændringer forbeholdes.
fra Hjallese Kirke, kan gratis rekvirere kirkebil til alle gudstjenester og sogneaftener. I 2023 åbner vi op for, at sognebåndsløsere, der bor inden for Odense Kommune, kan benytte kirkebil til gudstjenester og sogneaftner. Kirkebilen, som henter og bringer på adressen, bestilles ved henvendelse til Kirkekontoret, tlf. 6615 2520, senest fredag kl. 12.00.
Alle, som har besvær med transporten til og
Eftermiddagsklubben
MØDERNE FOREGÅR I MENIGHEDSSALEN I HJALLESE KIRKE
Hjallesegade 25, 5260 Odense S
Mandage kl. 14.30 – ca. kl. 16.30 Bagindgangen bedes benyttet. Husk medlemskortet.
04. september Velkommen til sæsonen. Indbetaling af kontingent og udlevering af medlemskort. Salg af kaffekort. Hyggeligt samvær og sang og musik efter ønske.
11. september Anne Gersdorff Korsgaard – foredrag: ”Effekten på hjernen af musik, motion og dans”.
18. september John Møller Sørensen – foredrag: ”Min tid som jagerpilot i flyvevåbnet”.
25. september kl. 13: Modeopvisning m.m.
02. oktober Marianne Larsen – fortæller om sundhed.
09. oktober Nils Valdersdorf Jensen – foredrag: ”Smuglerlandet Danmark”.
16. oktober Karin Halling – Syng dig glad .
Medlemmer: 15. kr. pr. møde for foredrag, kaffe/the.
Gæster: 75 kr. pr. møde for foredrag, kaffe/the.
Kontingent: 400 kr. årligt – kan indbetales på bankkonto 1551-3579409940 – husk navn og medlems nr. ved overførslen. Kan også betales kontant ved møderne.
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til bestyrelsen:
Kirsten, formand: tlf. 26 60 26 17
Jytte tlf. 29 46 41 99
Doris tlf. 50 92 83 88
Lis tlf. 29 46 42 13
Henny: tlf. 40 51 99 71
Hanne: tlf. 42 31 95 56
Ingrid: tlf. 29 46 09 60
Arrangementer 2023
JULI
7. 10.00
AUGUST
Formiddagscafé
4. 10.00
Formiddagscafé
13. 10.00 Offentligt menighedsmøde i forlængelse af gudstjenesten
25. 09.00 Sogneudflugt
SEPTEMBER
1. 10.00
3. 10.00
10. 10.00
17. 10.00
20. 19.30
20. til 22. 09.00
27. til 29. 09.00
OKTOBER
12. 19.00
25. 19.30
OKTOBER
6. 10.00
Formiddagscafé
Konfirmandvelkomst for Hjalleseskolen
Hjallese Kirkes 40-års jubilæum
Konfirmandvelkomst for Dalumskolen
Læsekreds
BørnKulturKirkeFestival
BørnKulturKirkeFestival
Sogneaften med Julie Damlund
Læsekreds
Formiddagscafé
29. 16.00 Koncert
Tirsdage kl. 19.00: Voksenkor ved Svetlana Prip.
Onsdage kl. 16.15-17.00: Børnekor ved Karin Halling.
Onsdage kl. 17.05-17.50: Kor for alle – både børn og voksne ved Karin Halling.
Onsdage kl. 10.00-10.45: Babysalmesang.
Gudstjenester 2023
*Der tages forbehold for dato for afviklingen af denne familiegudstjeneste. For opdateringer: Se hjemmeside eller Facebook.