Thurø Kirke nr. 4 2023

Page 1

Thurø Sogns Kirkeblad

Thurø Sogns Kirkeblad

4

September Oktober

November 2023

64. årgang

Vi følger Gud, ikke fordi vi er gode til at følge, men fordi han er god til at føre

1

FRA PRÆSTEN

Jeg mødte en mand, der mente, at man blev religiøs for nemheds skyld. Han sagde, at religion var et tidligt og barnligt stade både af mennesket og af samfundet og historien – det havde vi nu forladt, og enhver der ville være som en voksen, måtte blive ateist. Jeg sagde, at han som ateist da havde valgt den nemmeste vej. Han spurgte hvordan det? Fordi han jo troede på, at han aldrig skulle møde Gud.

Jeg gentager lige, hvad jeg har sagt før: hvis du vil have det nemt, så anbefaler jeg ikke kristendom - kristendom er virkeligheden, der sætter hele dit liv i gang som en opgave med betydning og glæde, kamp og problemer, skyld og ansvar. Vil du have det nemt, så anbefaler jeg portvin og ateisme. Når vi læser i Det Nye Testamente og hører, hvad Jesus siger, så er det tydeligt, at han forudsætter, at vi har en fri vilje. Det tænker vi ikke så meget over, når vi hører ord af Jesus. Men igennem hele Bibelen og særligt i det nye testamente forudsætter Jesus to ting som helt naturlige: for det første, at vores vilje er fri og afgørende og for det andet, at der er en evig morallov, som vores vilje bliver skyldig overfor. Du er skabt dvs. designet og opfundet af en anden, og derfor er du værdsat for egenskaber, som muligvis kan være anderledes end det, du har besluttet at betragte som dit eget sande

jeg - men ikke desto mindre er det virkeligheden. Du har fået en fri vilje af skaberen, og der er en evig naturlig morallov, som også er fra Gud, og det er her, dine valg står.

Det er netop hele dramaet med livet og med Jesus: for Jesus forudsætter dette, for han dør for alle os, der er blevet skyldige overfor denne evige lov, som er i verden og inde i os. Det er ikke sikkert vi tænker sådan, men hvis det forholder sig sådan med virkeligheden i og omkring os, så er det jo sådan med sandheden, at den bliver ved med at være sandheden uanset, hvad vi måtte mene. Og da virkeligheden ikke kan laves om, så må vi jo omvende os, hvis vi skal være, sådan som vi er designet og opfundet. Under alle omstændigheder så er den frie vilje og den evige morallov og den skyld, der følger deraf en forudsætning for at værdsætte og forstå, hvad Jesus gør. Når Jesus af kærlighed til dig og mig dør på

2

korset for at give os syndernes forladelse, så er det en forudsætning for at glædes derved, at vi er bevidste om, at vi faktisk er syndere, der er skyldige. Når Jesus prædiker og ofrer sig for vores skyld, så forudsætter han altså, at du og jeg har et ansvar, et valg – en fri vilje på godt og på ondt. Og her er måske en vigtig pointe for vores tid, for vi spørger ofte: hvordan kan der være en Gud, når der er ondskab? Faktisk er det onde netop et resultat af vores viljes frihed. For det må næsten være sådan, at hvis en ting er fri til at blive god, så er den også fri til at blive ond. Det onde er en forkert brug af den gode frie vilje. Egoisme, misundelse, griskhed, skørlevned, vrede, hævn, dovenskab. Menneskets frihed er på den måde det, der gør det onde muligt. Men hvorfor tillader Gud det, kan vi spørge? Der kommer jo så ondt ud af denne vores frihed? Ja, det gør der – ligesom der kommer godt, men måske tillader Gud det onde, ”fordi den frie vilje, selv om den gør det onde muligt, også er det eneste, der gør nogen form for kærlighed og godhed og glæde mulig, som det er værd at have” (C.S. Lewis ”Fælles kristendom”). Det er menneskets særlige rolle i skaberværket, at Gud delte sin frihed med os – det var et sats fra Guds side, på godt og på ondt, men et sats, som Gud var villig til at tage for at mennesket kunne lære ægte glæde, sand kærlighed og virkeligt mod at kende. Gud kunne jo godt have skabt mennesket som automater, der altid bare gjorde det rette. Men en sådan verden af skabninger, der fungerede som maskiner ville det knapt være værd at skabe. Gud vidste, hvad han gjorde, da han gjorde os frie til at vælge – han satte et eventyr i gang. Og selvfølgelig vidste Gud, hvad der

ville ske, hvis vi mennesker brugte vores frihed forkert - men tilsyneladende syntes Gud, at det var risikoen værd. Og ikke bare det: da vi snublede og misbrugte vores frihed til selviskhed og stolt vendte Gud ryggen, så vi end ikke orker at takke ham længere, så kom Gud selv os til undsætning som Jesus og tog vores skyld på sig på korset. Gud opgiver os ikke – hvilken langmodig kærlighed viser han os ikke; først ved at skabe os og siden ved at frelse os. Guds tålmodighed er større end vores ulydighed. Et forsvar for den frie vilje er på den måde dybest set et forsvar for menneskets betydning. Jesus giver os betydning, ved at lade vores valg have betydning. Det gør en forskel, hvad du gør – det er ikke lige meget om du er ond eller god mod andre, mod dyr, mod træer, små hunde eller mod din sjæl og dit legeme. Netop fordi der er en Gud, som du en dag skal møde, betyder du og det hele noget.

3

(Melodi: House of the rising sun)

O Gud, jeg gik den brede vej, der langsomt drejer bort fra hjemmet, hvor du venter mig i lys bag Himlens port. For hjertet rakte ud hver dag i sult mod himlens glød, men vejen slog et snedigt slag og gav mig sten for brød.

Jeg lod mig føre væk, fordi den nye verden sang, at alt om Dig, nu var forbi, for tiden går sin gang. Og sangen, der var smuk og stor, gik jeg i ledtog med, selv om det kun var hule ord, og tiden gik af led.

For sangen handled’ kun om mig og tænkte kun på magt, og hvis man hviskede om Dig, holdt jeg det i foragt. Og jeg blev både rig og glad for mit, mig selv og alt, der øgede, hvad jeg besad, og dine ord blev kvalt.

Sådan gik jeg en tid omkring i mellem kød og guld og råbte op om flere ting med hele munden fuld. Indtil jeg havde spist mig mæt i magt og sten og ord og gik i ring så led og træt på al min købte jord.

Og der var mange ord om ret og rim’lighed og liv, men de blev sagt, så man blev træt og mest som tidsfordriv. For sjælen den var ikke med, og det var lånte ord, og derfor fandt jeg aldrig fred, min tomhed blev for stor.

For dybt i sjælen er et hul vi aldrig fylder ud med ædel jord og gyldent kul for det er rum for Gud. Ja, sjælen er en rastløs fugl, der aldrig finder ro i denne verdens mange skjul, for den er skabt til tro.

O Gud, jeg så, at verden ta’r al æren for dit værk og bygger af det guld, den har en afgud stor og stærk. For alt det gyldne, der er vort er gaver rakt af Dig, som lyset skinner gennem kort som fakler på vor vej.

Så der er intet i min dag der ikke og er Dit, og først når jeg gi’r det tilbag’ er det for alvor mit.

Før var jeg hjemløs på min jord og søgte fylde her, nu er min hjemve lig’så stor, men på en pilgrimsfærd.

O Gud, jeg gik den brede vej, der langsomt drejer bort fra hjemmet, hvor du venter mig i lys bag Himlens port. Jeg synger nu: Du drager migMin Gud, Du har mig kaldt! For Dine ord har vist en vej helt hjem igennem alt.

4
Thomas Aallmann, Thurø 2016 og 2019

Præstegårdens Pensionistklub

TORSDAG, DEN 7. SEPTEMBER 2023

KL. 14.00–16.00

Højskolesang i selskab med André Isager og Anders Carlsson

André Isager er komponist, pianist og trædrejer, og fra klaveret vil han præsentere en lille buket af sine egne kompositioner til tekst af Halfdan Rasmussen og Jeppe Aakjær. Anders Carlsson er rosoman, poet og valgmenighedspræst, og han vil føre os gennem en perlerække af sange fra højskolesangbogen.

Mød op til en klangfuld eftermiddag.

Da der serveres kaffe og kage bedes tilmelding ske til Kirsten Schou

på mail: kirstenschou@thuromail.dk eller telefon mobil 26205651 (sms eller ring) - senest mandag den 4. september

Præstegårdens Pensionistklub er fire årlige møder på præstegården.

Med venlig hilsen Kirsten Schou og pastor Thomas Aallmann

Sangaftner

ALLE AFTNER FRA KL. 19.30

Onsdag den 11. oktober · Onsdag den 22. november

Sangaftener er for alle, der holder af den danske sangskat og har lyst til at synge sine yndlingssange fra højskolesangbogen i et hyggeligt fællesskab. Der vil være kaffe/te og småkager.

Kirkekoncerter

Bola Suriana

ONSDAG D. 20. SEPTEMBER KL. 19.30

Bola Suriana er en musikgruppe fra Michoacan, Mexico.

Den 6-mand store gruppe har været på 25 internationale turnéer og nu kommer de igen til Europa inklusiv Danmark, hvor de har været 12 gange, siden gruppen blev dannet i 1990.

Bola Suriana spiller traditionel musik fra alle områder i Mexico og deres største mål er at bidrage til at bevare og udbrede kendskabet til den righoldige mexicanske folkemusik. Derudover har de også traditionel musik fra andre dele af Latinamerika på deres repertoire.

Bola Suriana behersker et hav af instrumenter inklusiv kopier af gamle indianske instrumenter fra præcolumbiansk tid.

Ud over andre egne kompositioner, har de også komponeret musik for disse gamle instrumenter.

6

Vokalgruppen Fontana

ONSDAG D. 6. DECEMBER KL. 19.30

Vokalgruppen Fontana synger endnu en gang en smuk julekoncert i kirken.

Vokalgruppen Fontana er oprindeligt en dobbeltkvartet (aktuelt 10 rutinerede sangere), dannet i Svendborg i 2002, der ønskede at arbejde med et repertoire, som enten ligger udenfor det gængse kor-repertoire eller som vil være vanskeligt for de fleste større amatørkor. Med sin kammer-besætning har Fontana mulighed for at dyrke en slank og gennemsigtig klang, hvorved gruppen vedkender sig en lang og stærk tradition i Nordisk kormusik for brillans og transparens.

Vokalgruppen Fontana har et bredt repertoire fra korsangens guldalder, renæssancen, over senromantikken til den helt nye kormusik.

Fontana har i sine nu 20 år opført over 200 forskellige korværker og afholdt over 100 koncerter i forskelligt regi. Gruppen synger primært kormusik fra renæssancen og fra de seneste ca. 100 år, op til helt nye værker.

Fontana ledes af Erik H. A. Jakobsen (tenor), cand.mag. fra Københavns Universitet med musik som hovedfag. Erik har siden 1981 sunget i flere semiprofessionelle kor, bl.a. Vokalgruppen Ars Nova, Sokkelund Sangkor og Det Fynske Kammerkor, og har siden 1984 dirigeret en række kor i København og på Sydfyn.

7

Børnekoret ved Thurø Kirke

Vi øver i Konfirmandhuset hver onsdag fra 14.00 – 15.15. Der bliver altid serveret lidt at spise, inden vi synger.

I koret øver vi salmer og sange. Vi deltager i familiegudstjenesterne og andre udvalgte gudstjenester. Vi afholder en årlig sommerkoncert og hjælper minikonfirmanderne ved deres krybbespilsoptræden. Det enkelte kormedlem får løn for at synge til gudstjenester.

Det forventes, at man deltager ved krybbespillet og den årlige sommerafslutningskoncert omkring midten af juni.

Vi tager med på fælles korstævner og diverse korprojekter blandt andet i Odense Koncerthus.

Der er ingen optagelsesprøve, man skal

bare henvende sig til organist og korleder Vibeke Lücking Pedersen hvis man gerne vil være med.

Kor 7.-10. klasse:

Koret øver onsdage fra 15.30 - 16.30. Koret synger et blandet repertoire og bygger videre på nodelære og dét at synge flerstemmigt.

Koret synger med ved gudstjenester og får løn for de enkelte tjenester. Koret deltager i diverse korstævner og projekter og hjælper desuden børnekoret ved fælles optrædener.

Har ovenstående interesse kontakt: Vibeke L. Pedersen tlf: 61 61 99 31

8 8
BØRNEKORET ER FOR ALLE BØRN FRA 3. – 6. KLASSETRIN, DER HAR LYST TIL AT SYNGE I KIRKEKOR.

KONFIRMATION

Jeg ser frem til at møde årets kommende konfirmander. Man kan tilmelde sig konfirmationsforberedelsen på Thurø kirkes hjemmeside. Der er et link til Folkekirkens konfirmandtilmelding.

Oplysning vedrørende undervisningshold tirsdag og torsdag morgen afhænger af, hvornår skolen har givet klasserne fri.

Datoen for den endelige konfirmation følger det gamle A og B spor på Thurø Skole – se nedenfor. Dette oplyser I ved indskrivningsmødet den 12. september kl. 17 – 18. Her møder en fra hver husstand op sammen med konfirmanden i konfirmandstuen ved præstegården.

Elever, der ikke har gået på Thurø skole, aftaler dato med mig på indskrivningsmødet.

Ved spørgsmål kontakt min sekretær, kordegn Liza Schlotfeldt på e-mail: LKAS@km.dk

Konfirmationer de kommende år Årgang A B

2024: 21. april 28. april

2025: 11. maj 18. maj

2026: 26. april 03. maj

2027: 18. april 25. april

2028: 07. maj 14. maj

A-spor og B-spor henviser til deres tid frem til 6. klasse.

9
Med venlig hilsen Sognepræst Thomas Aallmann

Minikonfirmand 2023

Tirsdag den 12. september begynder minikonfirmandholdet, der er et tilbud til børn i 3. klasse.

Undervisningen for minikonfirmanderne er en slags konfirmationsforberedelse i miniformat, der er tilpasset de 9-10-årige. Gennem ca. 12 ganges undervisning får børnene lejlighed til at komme tæt på nogle af kristendommens og livets store spørgsmål. Vi arbejder med bibelhistorier, salmer og forskellige aktiviteter. Minikonfirmandholdet slutter af med et krybbespil 2. søndag i advent.

Undervisningen foregår alle tirsdage fra kl. 13.55 – 15.10 (skolernes ferie undtaget).

Da skoledagen i forvejen er lang, bliver der hver gang serveret lidt eftermiddagsmad, så alle får fornyet energi at ”køre” videre på.

Man behøver ikke være døbt, for at blive minikonfirmand i Thurø Kirke; man skal bare bo i sognet og have lyst til at lære noget om kirke og kristendom. Det er heller ikke en forudsætning at have været minikonfirmand for senere at blive konfirmeret i Thurø Kirke.

Den første gang mødes vi ovre foran kirken.

Babysalmesang 2023

Babysalmesang finder sted i konfirmandhuset hver tirsdag fra 10.30-11.45.

Tilmelding sker ved opringning eller sms til organist Vibeke L. Pedersen på tlf.: 61619931.

Vi synger salmer og sange. Babyernes sanser og motorik bliver stimuleret via lyd, fagter, bevægelse og at se ting bevæge sig.

Der er kaffe, te og småkager efter endt sang.

Hilsen Vibeke (organist)

10

Thurø Foredragsforening

Alle møder er kl. 19.30 i præstegårdens konfirmandstue.

2. NOVEMBER

5. OKTOBER

Anna Munch Heydorn, journalist og tidligere redaktør ved Radio24/7

Ankestyrelsens whistleblower: "Vi aner ikke, om vi tvangsfjerner de rigtige børn” I takt med velfærdsstatens vokseværk de seneste årtier og dens nye rolle som bærende samfundsinstitution er familien som hellig og ubrydelig konstellation blevet udfordret. Min afdækning af ulovlige tvangsanbringelser på 24syv har både givet mig indblik i konkrete, lovmæssige udfordringer ved vores systems opbygningmen i høj grad også de menneskelige konsekvenser, når systemer svigter. For hvem bestemmer, hvilke forældre der må få lov at opfostre deres egne børn? Og hvad er konsekvensen af et system, hvor hensynet til budgetter og politiske ideologier vejer ind i beslutningen om, hvorvidt et barn skal fjernes fra sin familie? Spørgsmål og svar, vi forhåbentligt sammen kan udforske denne aften.

(Forudgående generalforsamling)

Kontingent: 300,- for en sæson.

Medlemskort købes på følgende måde:

Indbetal 300,- kr. til Fynske Bank

Reg. nr. 0813 Konto: 813 430 66 46.

Angiv: navn, e-mail og tlf. nr.

Sarah Smed, museumsleder ved Danmarks

Forsorgsmuseum i Svendborg

”Kvinderne på Sprogø”

Museumsleder Sarah Smed fortæller om en af Danmarks bedst kendte småøer Sprogø, midt i Storebælt, der i årene 1923-1961 husede ”moralsk defekte” kvinder under åndssvageforsorgen. Ø-anstalten var forbeholdt såkaldt ”antisociale, åndssvage” kvinder, hvis adfærd i tiden blev betragtet som ”letfærdig og løsagtig”. Sprogø hørte i perioden under De Kellerske Aandssvageanstalter, hvis hovedanstalt lå i Brejning mellem Vejle og Fredericia. Men hvem var kvinderne, og hvorfor endte de på Sprogø? Og hvorfor synes både politikerne, lægerne og befolkningen generelt, at en isolationsanstalt var det helt rigtige for kvinderne?

Foredraget tager både udgangspunkt i den historiske udredning af særforsorgen 1933-1980, som Sarah Smed stod i spidsen for, samt den populærvidenskabelige bog om kvindehjemmet på Sprogø, som Sarah Smed er medforfatter til.

Der kan også betales via MobilePay på nummer: 376734

Gæsteadgangsskort sælges ved indgangen til 75,- kr. pr. foredrag.

På foreningens vegne Thomas Aallmann, formand

11

Gudstjenester

SEPTEMBER

3. kl. 10.00 13.s.e.trin. (Aallmann)

10. kl. 11.30 14.s.e.trin. (Kristiansen)

17. kl. 11.30 15.s.e.trin. (Boas)

24. kl. 10.00 16.s.e.trin. H Ø S T (Aallmann) 

OKTOBER

1. kl. 11.30 17.s.e.trin. (Kristiansen)

8. kl. 11.30 18.s.e.trin. (Kristiansen)

15. kl. 10.00 19.s.e.trin. (Aallmann) 

22. kl. 10.00 20.s.e.trin. (Kristiansen)

29. kl. 10.00 21. s.e.trin. (Aallmann)

NOVEMBER

5. kl. 10.00 Alle Helgen (Aallmann) 

12. kl. 10.00 23.s.e.trin. (Hansen)

19. kl. 10.00 24.s.e.trin. (Aallmann)

26. kl. 10.00 Sidste s. i kirkeåret (Hansen)

Adresser

Sognepræst:

Thomas Ø. Aallmann

Kirkestræde 10 B, Thurø

Tlf. 6220 5092

Træffes bedst hverdage

kl. 12.00-13.00, mandag er fridag. tha@km.dk

Hjælpepræst

Lotte Boas

tlf. 29 40 30 68

e-mail: logb@km.dk

Hanne Uhre Hansen

tlf. 30 44 09 51

e-mail: huh@km.dk

Præstesekretær:

Liza Schlotfeldt

Træffes i konfirmandhuset, tirsdag 9-12 og fredag 9-12.

Tlf. i samme tidsrum.

Tlf. 6220 5042

e-mail: lkas@km.dk

Formand for menighedsrådet:

Jens Madsen

Blåbyvej 28

Thurø

Tlf. 2792 1801

Kirkeværge: Bent Treldal

Kastanievej 21, Thurø

Tlf. 4029 0011

Traditionen tro vil navnene på dem i sognet, der er gået bort siden sidste Alle helgen blive læst op ved Alle helgens gudstjenesten den 5.november.

Kirkebilen kan bestilles til at køre til og fra alle gudstjenester. Man bestiller selv taxa på tlf. 7010 2122. Kørslen betales af kirkekassen.

Dåb: Hvis man ønsker dåb, skal man henvender sig til præsten og efterfølgende hører man fra kirkekontoret for bekræftelse af aftalen.

Vielse: Hvis man ønsker at blive gift i Thurø Kirke, skal man henvender sig til præsten og efterfølgende hører man fra kirkekontoret for bekræftelse af aftalen.

Begravelse: Når en person dør, skal de pårørende anmode om begravelse/ligbrænding til begravelsesmyndigheden, det vil sige sognepræsten eller kirkekontoret i det sogn, hvor den afdøde havde bopæl.

Begravelse/bisættelse aftales med sognepræsten.

www.thuroekirke.dk

Redaktion: Sognepræsten

Tryk: Mark & Storm Grafisk A/S

Organist:

Vibeke Lücking Pedersen

Tlf. 6161 9931 organist.thuro@gmail.com

Graver og kirketjener: Niels Rasmussen

Lolkvænget 24 5700 Svendborg

Tlf. 6220 1324

Graverbygningen:

Tlf. 62 20 61 79

Mobil: 40 20 61 79

tirsdag, onsdag, torsdag

og fredag 12.00-12.30.

Mail: tkg1639@outlook.com

Kirkekasserer:

Kirsten Schou

Bjarkesvej 15, Thurø

Tlf. 2620 5651

Ved indsamlinger mobilepay: 32625.

 = Kirkekaffe

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.