Mindehæfte om Avernakke

Forord: Kurt Verner, formand for Nyborg Marineforening

Kap. 1: Arnakke Nyborgs forgænger? – skrevet af John Maalø Larsen, Nyborg Lokalhistoriske Arkiv (NLA) ..................... Side 4

Kap. 2: Arnakkes tidlige historie og ejere – skrevet af John Maalø Larsen, NLA .................... Side 6

Kap. 3: Avernakke batteri – skrevet af John Maalø Larsen, NLA ....... Side 12

Kap. 4: Fra DDPA til Esso – skrevet af Jørgen Frederiksen og Mogens Larsen, Nyborg Marineforening. 1. del ............. Side 18 Handler og anlæggelse af havnen – skrevet af John Maalø Larsen, NLA 2. del Side 19

Kap. 5: DDPA/ESSO og Nyborg – skrevet af John Maalø Larsen, NLA Side 22

Kap. 6: Bombemål– skrevet af John Maalø Larsen, NLA ............. Side 24

Kap. 7: Skibene – skrevet af Jørgen Frederiksen og Mogens Larsen, Nyborg Marineforening. .................. Side 28

Kap. 8: Skibene og mændene – skrevet af John Maalø Larsen, NLA .................... Side 41

Kap. 9: Esso Nyborg – skrevet af Jørgen Frederiksen og Mogens Larsen, Nyborg Marineforening. Side 42

Kap. 10 Tjærekompagniet 1919 – 1978 samt salg af havnen til Nyborg havn – skrevet af Jørgen Havshøi, NLA Side 46

Kap. 11: Tjærekompagniet/Tarco/Tarconord/Koppers Danmark ApS 1978 – skrevet af Jørgen Havshøi, NLA og Koppers .............. Side 48

Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk

Avernakke fra pløjemark til moderne kemivirksomhed

Avernakke har i flere hundrede år fyldt meget i Nyborgs historie og været genstand for megen interesse. Først som en del af Nyborgs forsvarsværker og gennem de sidste hundrede år som oliehavn og nu moderne kemivirksomhed.

I Nyborg Marineforening har vi valgt at afdække hele historien og stille den til rådighed for Nyborgs borgere. Det har vi kunnet gøre gennem et fantastisk godt samarbejde med Lokalhistorisk Arkiv. Dette er udmøntet gennem en kæmpe indsats af John Maalø Larsen, der også er historisk konsulent for Nyborg Marineforening samt Arkivleder Jørgen Havshøj. Jørgen Frederiksen og Mogens Larsen, begge medlemmer af Nyborg Marineforening, har med deres store indsigt i skibsfart fortalt historien om Essos skibe og deres besætninger.

I formålsparagraffen for Danmarks Marineforening står blandt andet: Der skal lokalt arbejdes for at formidle viden om dansk forsvar, maritim virksomhed og søfart. Det har vi gennem flere år

gjort ved udgivelse af publikationer som denne. En marineforening er et maritimt fællesskab, der hviler på maritime traditioner og skikke samt et godt socialt sammenhold, hvor markering af nationale mærkedage vægtes højt.

Nyborg Marineforening har ca. 320 medlemmer og har således en bred forankring i lokalsamfundet. Publikationerne fordeles vederlagsfrit til interesse rede. Alt arbejde med publikationen er udført veder lagsfrit. Vi har over de seneste år mødt megen økonomisk velvilje og imødekommenhed fra virksomheder og enkeltpersoner til udgivelsen.

Dette hæfte er udgivet med støtte fra Koppers, Steffca A/S, Munck og FreeBee.

I NYBORG MARINEFORENING HENTER VI HISTORIEN IND I NUTIDEN OG BEVARER DEN FOR FREMTIDEN.

En stor tak til Uffe Ringsmose og Finn Nielsen, Nyborg Marineforenings historiske udvalg, for koordinering og redigering.

Kurt Verner. R.1. Formand Nyborg Marineforening.

AVERNAKKE 1

- Arnakke, Nyborgs forgænger?

Kong Erik 1. Ejegod (1095­1103) efterlod sig tre sønner: Harald (o. 1082­1135), Erik (1090­1137) og Knud (o. 1096­1131). Knud var ægtefødt, Harald var frillesøn, og Erik var søn af en anden mands kone. Harald mente derfor, at Erik var en horesøn, som ikke var arveberettiget. Engang i 1120’erne tog Erik så sagen i egen hånd. Han angreb Haralds borg nær Roskilde, fratog ham hans skatte og førte dem til ”et sølle og forfaldent sted ved navn Arnakke (latin: Arnacum)”, som historikeren Saxo Grammaticus (o. 1160 – o. 1220) skrev i værket Gesta Danorum, Danernes Bedrifter. Senere gjorde Harald gengæld og overfaldt Erik, som dog undslap. Harald var bange for, at Erik ville vende tilbage med en overtallig styrke og turde ikke bruge tid på at lede efter det røvede gods, så han brændte Arnakke ned og stak så af.

Det kan diskuteres, hvor dette Arnakke lå. Der er flere muligheder, men nogle ligger for tæt på Haralds borg og hans håndgangne mænd, andre er helt ubetydelige og uden spor af relevante arkæologiske levn.

Tilbage bliver Arnakke/Avernakke ved Nyborg.

For dette taler, at Erik muligvis var jarl over Fyns Stift, og at der på dette sted ligger en høj, som sagtens kan være motten (= centralhøjen) i et tidligere borganlæg, et såkaldt voldsted; bl.a. hedder højen den dag i dag Jomfruhøj, et ofte brugt navn på motter.

Når Saxo kalder det ”et sølle og forfaldent sted”, skal man tænke på, at i hans tid var man begyndt at opføre borge i sten eller tegl, så for ham har en høj med et tårn af træ været ”sølle” (latin: sordido).

Hvis Jomfruhøj er motten i et tidligere borganlæg, som har tilhørt Erik, har vi her muligvis borgen Nyborgs forgænger. Navnet ”Nyborg” siger implicit, at der må have været en forgænger.

Gammelborg ved Vindinge er afvist som mulighed. Der er der tale om en folke ­ eller tilflugtsborg fra jernalderen.

Kong Erik II Emune – måske Avernakkes første kendte ejer?

Maleri i Ribe Domkirke hvor han blev begravet efter at være blevet dræbt på tinge 1137. Da maleriet er malet i ca. 1575, er der dog ikke tale om portrætlighed. Wikimedia Commons.

Sådan kunne Eriks ”sølle og forfaldne sted” have set ud: den rekonstruerede borg Mottekasteel Luneburg i Nordtyskland. Foto: Cumulus, Wikimedia Commons.

Erik blev senere konge under navnet Erik 2. (1134 ­ 1137) og fik af eftertiden tilnavnet Emune (= den man husker). Et yderligere argument for, at Avernakkeborgen måske er Nyborgs forgænger, kan være, at en betydelig del af de kongelige slotsjorder ­ dem mellem Ladegårdsåen/ Slotssøen og Holckenhavn Fjord – i århundreder hed Avernakke Mark, Store Avernakke eller bare Avernakke og kan have fået navnet efter kong Eriks borg Arnakke.

Det vil være oplagt at underkaste stedet en arkæologisk undersøgelse for en gang for alle at få afgjort, om Jomfruhøj er en rest af et voldsted fra den tidlige middelalder eller en naturlig høj.

Reliefkort af området omkring Jomfruhøj. Den mulige motte med grav indfarvet. Østfyns Museer.

Avernakkehalvøen med Jomfruhøj set fra Holckenhavn. Maleri udført i 1862; tillagt nyborgmaleren N.G. Rademacher. Privateje. Foto: John Maalø Larsen.

Jomfruhøj ved Avernakke anno 2022 – voldsted eller naturlig bakke? Foto: John Maalø Larsen.

- fra kongelig ejet halvø til multinational oliehavn

Halvøen Avernakke syd for Nyborg nævnes med sikkerhed første gang i Christoffer af Bayerns stadsret fra 1446, hvori det hedder, at byfreden gælder ”… synder vdt fra Sliibshaffn och indtill Auernacke hoffuit [= hoved] och all Auernacke…”

Datidens Avernakke udgjorde størstedelen af området mellem Ladegårdsåen/Slotssøen og Holckenhavn Fjord. Byporten og den dæmning, der frem til 1663 førte mod syd, hed hhv. Avernakkeporten og Avernakke Dam (= dæmning).

Avernakke Hoved var den lille halvø i den østlige del af Avernakke, som stak ud i Nyborg Fjord, i dag en del af nutidens langt større område Avernakke med havnen Avernakke Terminalen.

Noget af området hed oprindeligt Vindinge Kohave. Hele området var en del af de udstrakte kongeligt ejede slotsjorder, som omgav Nyborg by.

I dag tolkes forleddet som avern, den fynske form af det gammeldanske ord arn = ørn; efterleddet nakke er et andet ord for odde, Avernakke/ Arnakke altså = ørneodde.

Tidligere er forleddet også tolket som aure, arre eller ar = gammeldansk for havre, Aurenakke/Arrenakke/ Arnakke altså = odde bevokset med havre.

Her blev der anlagt en kongelig dyrehave. Det vides ikke, hvornår den er anlagt – senest under

Avernakke Port og Avernakke Dam (= dæmning) ca. 1658. Udsnit af kobberstik visende et prospekt af Nyborg set fra syd; nederste del af planche 102 i det såkaldte Pufendorfs Atlas fra 1696. Forlægget er tegnet af den svenske officer Erik Dahlbergh, der opholdt sig i Nyborg under dele af den svenske besættelse 1658 ­ 1659. Kongelige Biblioteks Billedsamling.

På dette udsnit af et kobberstukket svensk kort over Nyborg anno 1659 ses det tydeligt, at Avernakkehalvøen mere eller mindre var afskåret fra Fyn. Udsnit af planche 98 i det såkaldte Pufendorfs Atlas fra 1696. Forlægget er tegnet af den svenske officer Erik Dahlbergh efter skitse af hans officerskollega Carl Heinrich von der Osten; de opholdt sig begge i Nyborg under dele af den svenske besættelse 16581659. Kongelige Biblioteks Billedsamling.

Ældst kendte kort over den kongelige dyrehave [Thiergarten], som bl.a. indbefattede Avernakkehalvøen. Ca. 1650. Detalje af kort over Østfyn. Her gengivet efter Lars Christensen, Jagt og Dyrehave ved Nyborg gennem tiden, s. 27. Østfyns Museer 2016.

Christian III (1537 ­ 1559), men måske tidligere; thi midt i dyrehaven lå datidens ”Dyrehavegård”, som efter traditionen kan føres helt tilbage til kong Hans (1483 ­ 1513). Var det monstro hans ”jagtslot”? Han og hans dronning opholdt sig så meget i Nyborg, at man kunne kalde byen for datidens kongelige residensstad, altså Danmarks middelalderlige hovedstad, og to af deres børn blev født på Nyborg Slot. Kunne man på den tid forestille sig en residensstad uden en dyrehave til afvikling af kongelige jagter?

I 1539 afsagde seks adelsmænd og bispen i Odense en dom, hvorved tiendeafgiften for Arnakke Mark tildømtes præsten i Nyborg mod præsten i Vindinge, da den hørte under Nyborg Slot og dettes ladegård, som begge lå i Nyborg Sogn.

I 1662 – under opførelsen af Nyborg Fæstningpåpegede Nyborgs kommandant, Adolph Fuchs (d. 1662), at hvis en fjende fik fodfæste på Avernakkehalvøen, ville fæstningen herfra kunne angribes mod sin svageste side. Det ville desuden være svært at foretage et modangreb på halvøen, da den til alle sider var afskåret fra Fyn; mod vest af moser og åløb (?) og mod øst af Nyborg Fjord.

Den nuværende Dyrehavegård siges at være fra 1670, men dateringen er usikker, og det vides ikke, hvem der i givet fald skulle have opført den eller hvorfor. Dyrehavens kongelige ejer havde ingen grund til det, da den var sønderhugget af svenskerne under besættelsen 1658­59 og stod for at skulle sælges, og den nykronede Christian V (1670­1699) havde absolut ingen tilknytning til Nyborg.

I 1672 opkøbte præsident i Nyborg magistrat Claus Rasch (1639 ­ 1705) slotsjorderne rundt om Nyborg, da kongemagten efter Svenskekrigene 1657 ­ 60 skulle skaffe penge til at betale den enorme krigsgæld, den var blevet påført. Måske er Dyrehavegård efterfølgende opført af ham?

Senere i 1670’erne manglede Rasch penge til yderligere jordkøb, og han solgte hele dyrehaven inkl. Avernakke til tidligere borgmester Lauritz Jørgensen. I 1678 købte han det meste tilbage igen, men et område mellem Dyrehavegård og Holckenhavn Fjord var i mellemtiden blevet solgt til baron Eiler Holck (1627 ­ 1696) på Holckenhavn. Helt frem til 1970 var dette derfor en del af Vindinge Sognekommune, mens Dyrehavegårds jorder hørte til Hjulby Sognekommune. Avernakke halvøen lå i den del, Rasch købte tilbage fra Lauritz Jørgensen.

I en sognebeskrivelse fra 1681 nævnes to marker under Raschenberg (Claus Rasch’ herresæde, det senere Juelsberg): Lille og Store Aurnache Lille Avernakke, også kaldet Piils Avernakke, var jorden nær Pilshuse omkring nuværende Nyborg Fængsel, hvor der stadig ligger en Avernakkegård; Store Avernakke var området syd for Slotssøen, herunder Avernakkehalvøen.

I 1696 nævner Claus Rasch, at der ved Arnakke Hoved har været et svensk vagtsted eller måske endda en skanse. En sådan optræder dog ikke på samtidige svenske kort.

Præsident i Nyborg magistrat og første ikke ­ kongelige ejer af Dyrehavegård og dermed Avernakkehalvøen 1672 ­ 1705 med undtagelse af en kort afbrydelse i 1670’erne, Claus Rasch. Han var tidligere slotsskriver og amtmand i Nyborg Amt og blev senere Københavns første politimester. Her gengivet efter Flemming Jarlskov, Lov og orden, s. 42. København 2003. Ukendt kunstner.

Ved Claus Rasch’ død i 1705 overgik Dyrehavegård til hans enke, Anna Margrethe Lorentzen (1678 ­ 1710), som i 1709 ægtede kaptajn

Erik Flemming Ulfeldt (1676 ­ 1732). Hun døde allerede året efter, og kaptajn Ulfeldt blev derved gårdens nye ejer.

Kaptajn Ulfeldt kom i økonomisk uføre, og i 1711 solgtes Dyrehavegård med tilhørende jorder til Ørbæklunde.

Omkring 1750 ejedes Dyrehavegård af general Hans Henrik von Eickstedt (1715 ­ 1801), der er mest kendt for sin ledende rolle i kuppet mod Struensee i 1772. Selv boede han på Boltinggård nær Ringe.

I ca. 250 år hang der et maleri af generalen i forhallen på Dyrehavegård. Det blev desværre stjålet under et indbrud i 2010 og er aldrig kommet til veje igen.

Portræt af general Hans Henrik von Eickstedt, Avernakkes ejer omkring 1750. Wikimedia Commons.

Dyrehavegård, i baggrunden en del af Avernakkehalvøen. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

En af de næste ejere var i perioden 1782 ­ 1799 kammerråd og godsforvalter Hans Jensen Bredahl (1737 ­ 1805), som har lagt navn til Bredahlsgade i Nyborg – dette fordi han bl.a. oprettede et legat på 4.000 rigsdaler sølv, hvis renter skulle tilfalde skolerne i Nyborg eller allerhelst en skole i Dyrehaven, såfremt en sådan blev oprettet. Han boede selv på Glorup og havde overladt driften af Dyrehavegård til sin bror.

I 1799 købtes Dyrehavegård af general krigskommissær Eskild Salomon Lindegaard (17661811). Han sad på Juulskov gods, som han havde arvet efter sin far. Af bønderne her var han kendt som ”den gale General”, da han terroriserede sine omgivelser ved sin vilde kørsel med firspand. Han solgte Juulskov i 1800 og flyttede ind på Dyrehavegård.

Allerede i 1802 solgte han gården til en kollega, overkrigskommissær Johannes Frederik Friis til Hesselagergård (1755 ­ 1808) for 15.500 Rdlr.

Dyrehavegård med Avernakkehalvøen – her kaldet Store Strand Holm. Øverst et område benævnt først ”Skandsen”, siden ”Batteriet”. Her lå skansen fra 1808. Udsnit af O1 ­ kort 1810. Geodatastyrelsen, Historiske kort på Nettet.

I 1804 overtog proprietær Anders Jørgensen (1770 ­ 1846) Dyrehavegård for 15.900 Rdlr.

I 1808 blev der på den yderste spids af Avernakke Hoved anlagt en skanse, Avernakke Batteri, som en del af det fremskudte forsvar af Nyborg Fæstning og sikring af Nyborg Fjord – se senere!

I 1842 solgte Anders Jørgensen Dyrehavegård for 12.000 Rdlr. til sin søn, prokurator og kancelliråd Hans Henrik Jørgensen (1801 ­ 1873), der var forvalter på Holckenhavn. Da han døde, overtog hans enke, Dorothea Helene Jørgensen, f. Bay (1806 ­ 1894), gården. Hun solgte den i 1878 til proprietær Niels Peter Jensen Bruun (1821 ­ 1885) for 106.600 kr.

Hans Henrik Jørgensen og hans hustru Dorothea Helene Jørgensen, Avernakkes ejere 1842 ­ 1878. Fotos: fotograf Jens Petersen og ukendt. Kongelige Biblioteks Billedsamling.

Proprietær Bruun solgte allerede tre år senere, i 1881, Dyrehavegård for 135.000 kr. til direktør Gustav Adolph Frederik Ludvig Conrau (18371908). Han var jernbaneuddannet og direktør for vognfabrikken Scania i Randers; da han gik på pension i 1894, flyttede han ind på sin ejendom syd for Nyborg.

I 1896 ­ 97 udarbejdede Conrau planer om i samarbejde med Flensborg Skibsværft at anlægge et jernskibsværft på Avernakke. Projektet blev dog aldrig realiseret.

Direktør Conrau, Avernakkes ejer 1881 ­ 1908, havde planer om at etablere et jernskibsværft på stedet. Foto: fotograf Otto Nørmark, Nyborg. Kongelige Biblioteks Billedsamling.

I 1898 flyttede Conrau til København, og Dyrehave gård blev forpagtet ud til Peder Jensen Nielsen Holm (1863 ­ 1941). Da direktør Conrau døde i 1908, solgte dødsboet gården til forpagter Holm for 130.000 kr.

Denne handel viste sig at blive en guldgrube for tidligere forpagter, nu proprietær P.J.N. Holm.

I 1912 bestemte Det Danske Petroleums Aktieselskab – DDPA, grundlagt 1889, siden 1892 en del af det amerikanske olieselskab Standard Oil, senere ESSO – sig for at anlægge en central oliehavn ved Nyborg Fjord med henblik på direkte olieimport fra USA til Skandinavien. Den ideelle placering var ved Avernakke, men proprietær Holm nægtede at sælge halvøen. I 1913 opstod i stedet planer om at placere anlægget på den modsatte side af fjorden, da den tidligere militære eksercerplads på Knudshovedhalvøen var blevet ledig ved garnisonens flytning til Sjælland i 1913.

DDPA’s ledelse var træt af bøvlet med Holm, og da en sagkyndig undersøgelse sagde god for denne placering, holdt man fast ved Nyborg Fjord som basis for en central oliehavn.

I 1914 gik Holm imidlertid ind på at sælge Avernakke til DDPA. En medvirkende årsag til hans holdningsskift skal nok søges i salgsprisen: DDPA betalte 147.563 kr. for de knap 15 tdr. land, der udgjorde halvøen. For de 130.000 kr. Holm betalte i 1908, havde han udover Dyrehavegård med avlsbygninger fået 105 tdr. land!

Proprietær Holm, Avernakkes ejer fra 1908 til han i 1914 med et moderne udtryk scorede kassen på at sælge halvøen til DDPA. Holms Alle i Dyrehavekvarteret har navn efter ham.

Foto: fotograf Martin Behnke, Nyborg. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Sideløbende med disse forhandlinger var der indgået en overenskomst mellem Nyborg Kommune og DDPA, hvori det hed, at hvis Nyborg Kommune betalte 30.000 kr. til anlæggelsen af et jernbanespor fra Nyborg ­ Svendborg Banen til Avernakke, skulle Nyborg Havn oppebære alle vare ­ og skibsafgifter – en aftale, der med tiden blev en guldgrube for Nyborg.

30. november 1914 blev der tinglyst skøde vedrørende overdragelsen af halvøen Avernakke til DDPA. Med i købet var en strimmel land til det kommende jernbanespor.

Næsten før blækket på skødet var tørt, gik forvandlingen fra naturskøn halvø til oliehavn i gang.

DDPA, Avernakkes ejer fra 30. november 1914.

Foto: Lauritz.com.

AVERNAKKE 3

Avernakke batteri

Jf. et anonymt projekt skulle Nyborg Fæstning og havn afspærres med otte oplagte blokskibe. En indtrængende fjende skulle beskydes dels fra blokskibene, dels fra to skanser anlagt på Holmen og på Avernakke. Yderlige skanser skulle anlægges syd for Avernakke og på Lindholm, og på Slipshavn skulle der anlægges yderligere en skanse.

Nyborg havn skulle stadig kunne besejles. Mindre skibe skulle kunne passere blokskibene gennem to smalle åbninger, mens større skibe skulle anvende en nygravet kanal fra Nyborg havn, gennem Svanedammen og ud gennem Drejet syd for Stjerneskansen. Projektet blev aldrig realiseret!

Nyborg Lokalhistoriske Arkiv K70 ­ 1.

Islutningen af 1700­tallet var der krig i Europa. Hovedmodstanderne var Storbritannien og Frankrig. Danmark formåede at holde sig udenfor, men man var godt klar over, at landet efter 80 års fred slet ikke var forberedt på eventuelt at blive inddraget i krigshandlinger til lands.

Et af de mere spektakulære tiltag i den anledning var ovenstående projekt til forsvar af Nyborg Fæstning.

Mere realistisk var et forslag fremsat 25. december 1800 af ingeniørofficeren i Nyborg, premierløjtnant Rasmus Krag (1763­1838): På Slipshavn skulle den forfaldne skanse fra 1711 erstattes af en ny, og den inderste del af Nyborg Fjord skulle spærres af et batteri på Holmen og et batteri på Avernakke. De skulle begge være åbne ind mod fæstningen, så de kunne beskydes derfra, hvis de faldt i fjendehånd.

Krags forslag sluttede dog med to argumenter mod at opføre de to batterier: Der var stor mangel på kanoner, og voldlavetterne i tøjhusets kælder på Nyborg Slot var næppe i en stand, så de kunne holde til at bære kanonerne! Disse argumenter vandt, og der skete ikke mere bortset fra, at skansen på Slipshavn blev omlagt.

I 1807 forlangte Storbritannien at få den store danske flåde udleveret midlertidigt, da man frygtede, Frankrig ellers ville tage den og dermed få en flåde, der var større og stærkere end den britiske Royal Navy. Af frygt for Napoleon og et svensk angreb over Øresund sagde Danmark nej til kravet.

Følgen var en engelsk landgang på Sjælland med efterfølgende bombardement af København og ranet af orlogsflåden. Så fik man for alvor øjnene op for, at man skulle forberede landet –herunder Nyborg Fæstning ­ på krig. 1. december 1807 nedsattes en lille tomandskommission bestående af cheferne for hhv. Ingeniørkorpset og Artillerikorpset, der skulle komme med forslag til forbedringer af søbatterierne ved Nyborg. Allerede 12. januar 1808 kom de med fem forslag.

Et af forslagene gik på at spærre for adgangen til Holckenhavn Fjord med en skanse ved Holckenhavn og en ved Avernakke, så fjorden kunne anvendes til stationering af orlogsskibe. Forslagene blev godkendt, men den samlede pris kom i vejen, så i første omgang tog man Krags forslag fra 1800 op af skuffen og besluttede

Rasmus Krag, ingeniørofficer i Nyborg 1797 ­ 1804. Ideen om et batteri på Avernakke var i første omgang hans. Han sluttede sin strålende karriere som generalløjtnant og chef for Ingeniørkorpset fra 1818 frem til hans død i 1838.

Portræt stukket af kobberstikker Andreas Flint. Kongelige Biblioteks Billedsamling.

sig for at anlægge to batterier på Holmen og Avernakke, der sammen skulle spærre den inderste del af Nyborg Fjord.

Den praktiske udførelse blev lagt i hænderne på Krags afløser som ingeniørofficer i Nyborg, kaptajn Peter Friderich Quaade (1779 ­ 1850).

Han var effektiv, og allerede i midten af maj stod Avernakkebatteriet færdigt, mens Holmens Batteri først var klart en måned efter. Der var tale om delvis åbne skanser; Holmens Batteri var bestykket med fire 12 ­ punds kanoner, Avernakkebatteriet med otte 18 ­ punds kanoner.

P.F. Quaade, ingeniørofficer i Nyborg 1805 ­ 1810. Det var ham, der i praksis forestod arbejdet med at anlægge Avernakke Batteri. Han sluttede sin karriere som generalmajor og chef for Ingeniørkorpset fra 1841 til han døde 1850. Portræt litograferet af litograf P.H. Gemzøe. Kongelige Biblioteks Billedsamling.

Udsnit af kort over Dyrehavegårds jorder. Her ses på spidsen af Avernakke et område kaldet Batteriet. Det var tidligere benævnt Skandsen, men dette er streget over. Området var på 23.981 kvadratfod = ca. 2228 kvadratmeter. O1 ­ kort 1810.

Geodatastyrelsen, Historiske kort på Nettet.

Mindre end tre måneder senere – 9. august 1808 – blev Avernakke Batteris kanoner brugt for første og eneste gang. Paradoksalt nok blev de ved den lejlighed brugt mod danske orlogsfartøjer.

Situationen var den, at Frankrig i marts var kommet Danmark til hjælp og bl.a. havde sendt et stort kontingent franske og spanske soldater herop. I august lykkedes det englænderne at få den spanske øverstkommanderende, som havde hovedkvarter på Hotel Postgården i Nyborg, til at lede et spansk mytteri mod franskmændene. I Nyborg havn lå en stor transportflåde, som

var beregnet på at fragte de franske og spanske styrker over Storebælt. Den skulle spaniolerne i stedet benytte til at flygte i; først skulle de sejle til Langeland, derefter til Sverige hvorfra de på engelske skibe skulle sejles til Spanien.

I Nyborg Fjord lå to små danske orlogsfartøjer: Briggen FAMA, 54 mand og 14 kanoner, og kongebåden (et enmastet orlogsfartøj) SØORMEN, 40 mand og 8 kanoner. Den danske kommandant i Nyborg gav ordre til, at de to skibe skulle lade spaniolerne forlade Nyborg om bord på transportflåden, men den danske flådechef

henholdt sig til en ham given ordre om, at intet transportfartøj måtte forlade Nyborg, og han gjorde sine skibe klar til kamp.

Derefter stod en overlegen engelsk flådestyrke ind i Nyborg Fjord. Det kom til kamp, hvorunder de engelske skibe blev støttet af bl.a. batterierne på Holmen og Avernakke; begge batterier var morgenen før blevet overtaget af spanske artillerister.

FAMA s chef skrev under sit efterfølende krigsfangenskab en rapport om søkampen:

”… Briggen blev paa bagbords Side angrebet af den engelske Brig, Avernakke Batteri og Kanonbaadene… efter nogle og tredive Minutters Kamp blev jeg nødt til at stryge for den særdeles Overmagt… Jeg skal bemærke, at de Spanskes Skud gjorde mereVirkning end de Engelskes…” Også SØORMEN måtte overgive sig.

Da de spanske tropper var væk, kunne Quaade konstatere, at skaderne på batterierne var minimale. Kanonerne var fornaglede og smidt af

lavetterne, en del af ammunitionen kastet i vandet, flagstængerne hugget om og flagene brændt.

Allerede 14. august var alt bragt i orden igen.

Det var som nævnt den eneste gang, kanonerne i Avernakke Batteri blev brugt. Efter fredsslutningen i 1814 blev alt fjernet fra batteriet, da det lå på privat grund, og vejr og vind gjorde, at selve skansen stille og roligt forfaldt.

Næste gang, Avernakke var i spil som militært støttepunkt, var i 1841. Her kom en kommission med en betænkning om fremtiden for de danske fæstninger.

For Nyborgs vedkommende foreslog man, at Nyborg havn og det inderste af fjorden skulle indrettes til flådestation for en ikke nærmere defineret flotilledivision. Stationen skulle dækkes af fire nybyggede forter ved Slipshavn, Holckenhavn, Holmen og Avernakke. Alene anlæggene ved Nyborg ville koste knap 3 mio. Rdlr., så forslaget blev ikke realiseret.

Samtidig tegning af Avernakke Batteri. Det er en åben skanse bestykket med otte 18 ­ punds kanoner på høje lavetter, her opstillet på række rettet mod sydøst.. Der er parvis anlagt seks åbninger med skudretninger mod hhv. øst, sydøst og sydvest. Umiddelbart bag skansen er to ammunitionskældre beklædt med brædder og overdækket med jord.

Tæt på batteriet var der til vagtholdet et hus i mur/ bindingsværk med stråtag, 16 fod på hver led og med en loftshøjde på 7 fod.

Længere bagude var der to stråhytter til det øvrige mandskab og et hus i bindingsværk med stråtag til den kommanderende officer, 14 fod langt, 8 fod bredt og med en loftshøjde på 7 fod. Rigsarkivet. Foto: John Maalø Larsen.

Ingeniørkorpset arbejdede dog videre med kommis sionsforslaget, og et par år efter fremkom der tanker om at gøre Nyborg havn til udskibningssted for troppetransporter og i den forbindelse sikre fjorden med kystbatterier ved Holckenhavn og på Slipshavn, Knudshoved og Avernakke. Da Avernakke kunne nås med kanoner fra Nyborgs volde, skulle det anlægges som åbent batteri, der kunne beskydes i tilfælde af en fjendtlig overtagelse. Det er vel overflødigt at nævne, at denne plan heller ikke kom længere end til skrivebordet!

I marts 1848 var Danmark atter i krig – Treårskrigen 1848 ­ 50 var begyndt. Ingeniørofficeren i Nyborg Fæstning fik ordre om at sætte fæstningen i forsvarsstand, herunder at anlægge et nyt batteri på Avernakke.

Krigen udviklede sig dog hurtigt således, at man ikke behøvede at udføre de planlagte arbejder.

Sidste gang, Avernakke var i spil som base for et kystbatteri, var i forbindelse med Krimkrigen 1853 ­ 56. Den danske regering var bange for at blive inddraget i krigen, og det overvejedes at forstærke Slipshavn og Holckenhavn skanser og anlægge et batteri på Avernakke. Krigen udviklede sig dog så hurtigt, at ingen af delene nåede at blive udført.

Krigen i 1864 medførte kun få foranstaltninger i og ved Nyborg, og krigen nåede aldrig til Fyn. I 1869 nedlagdes Nyborg Fæstning, herunder kystbatterierne.

Så sent som i 1911 – kun tre år før DDPA købte Avernakke – figurerede den tidligere batterigrund dog stadig som en særskilt del af Avernakke på et kort over Dyrehavegårds jorder!

Store Strandholm med batterigrunden kort før salget af Avernakkehalvøen til DDPA. Postkort. Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Udsnit af matrikelkort over Dyrehavegårds jorder 1911. Bemærk ”Batteriet”, og at Avernakkhalvøen stadig hedder ”Store Strand Holm”! Nyborg Lokalhistoriske Arkiv T385 ­ 1.

Den hvide villa fra fotoet s. 16 ligger der stadig: Ansgarsvej 7. Den tilhører i dag Koppers. Foto: Martin Hoelgaard.

AVERNAKKE 4

Det Danske Petroleum Aktieselskab D.D.P.A.

De tre københavnske storkøbmænd: grosserer

Jørgen Jensen, grosserer Johannes M. Holm og konsul Rudolph Wulff besluttede den 30. november 1888 at stifte Det Danske Petroleums Aktieselskab.

Jørgen Jensen var født 23. november 1814. I 1860 løste han borgerskab som grosserer og op arbej dede en betydelig forretning.

Johs. M. Holm født den 26 september 1835 overtog allerede som 22 årig det ansete handels hus ”Thøger From” og førte dette firma videre.

Peter Wilhelm Wulff født på Bornholm 5. juli 1838 grundlagde i 1876 sit eget firma ”Rudolph Wulff” for handel med petroleum.

Virksomheden skulle begynde den 2. april 1889 og drive handelsvirksomhed med petroleum og andre produkter af råpetroleum. DDPA blev skabt ved disse tre mænds forudseenhed og solide forretningsdygtighed med en aktiekapital på en million kroner fordelt på 100 aktier à 10.000 kr. Den første bestyrelse dannedes af de tre stiftere, og grosserer Valdemar E. Wulff, en fætter til Peter Wulff, ansattes som den første direktør. Allerede den 4. september, kun fem måneder efter starten, måtte aktiekapitalen udvides med 400.000 kr til 1.400.000 kr.

Siden den første petroleum blev opdaget i 1859, var der således gået 30 år, før petroleumshandlen i Danmark blev sat i system ved DDPAs grundlæggelse. I disse 30 år var ikke blot de internationale transport ­ og afsætningsforhold for den nye efterspurgte vare blevet udviklet, men også på det danske marked havde udviklingen skabt mulighed for en koncentration af petroleumshandlen.

Men efter det første oliefund skulle der gå hele tre år, inden amerikanerne overhovedet fik eksporteret en ladning petroleum til Europa. I 1861 sendtes der kun 5.000 pund til den tyske havn Bremen, hvorfra i samme år de første 1.500 pund kom til Danmark. Hovedvirksomheden blev flyttet til Nyborg, hvor der i 1915 ­ 18 blev opført tanke og tilhørende bygninger.

Muddermaskinen JUPITER, bugserbåden FALKEN og en mudderpram i gang med uddybningsarbejdet ved molen 1915. Fotos: Rigsarkivet.

Avernakke - fem års anlægsarbejder

Straks efter overtagelsen af Avernakkehalvøen gik

DDPA i gang med det enorme anlægsarbejde:

Der skulle først og fremmest anlægges en mole med 9 m vanddybde samtidig med, at halvøen skulle udvides ved påfyldning af sand; desuden skulle der rejses beholdere af forskellig størrelse med tilhørende rørsystemer, anlægges asfalterede veje og et jernbanespor med tilslutning til Svendborg ­ Nyborg Banen, og der skulle bygges diverse bygninger til administration og personale.

Da man gik i gang, regnede man optimistisk med, at anlægget kunne tages i brug efter godt et år, men Verdenskrigen 1914 ­ 18 kom i vejen, så der kom til at gå knap fem år fra igangsættelse af arbejdet, til den første olietanker lagde til.

21. januar 1915 skete den første og vist nok eneste arbejdsulykke under byggeriet. En arbejdsmand kom alvorligt til skade ved at falde ned mellem to tipvogne.

3. april 1915 ankom muddermaskinen JUPITER, bugserbåden FALKEN og et antal mudderpramme for at påbegynde uddybning ved den kommende mole og sejlrenden dertil.

20. september samme år ankom sandpumperen FREDERIKSHOLM for at pumpe sand til udvidelse af halvøen. Det viste sig, at sandet i Nyborg Fjord ikke var rent nok, så man pumpede mellem Vresen og Langeland – 10.000 kubikfavne, knap 70.000 m 3 .

I løbet af 1916 blev havne ­ og moleanlægget færdigt, men opførelsen af selve beholderne blev udsat, da – som Nyborg Avis skrev – ”Krigen brat lukkede af for de amerikanske Oliekilders Løb til Europa.”

Sommeren 1918 kunne man øjne en ende på krigen, så arbejdsstyrken fordobledes og ”snart vokser Beholderne frem”. (Nyborg Avis 31. juli 1918). Der skulle opføres syv store beholdere á 120.000 kr. = knap fire mio. nutidskroner pr. stk. Det drejede sig om et anlæg på Avernakke Pynt, bestående af tre benzintanke á 4.000 m 3 samt to petroleumstanke á 8.000 m 3 og to á 4.000 m 3. Samtidig igangsattes opførelsen af diverse bygninger f.eks. vandværk, tapperier, administrationsbygning m.v. ved den lokale murermester Lars Jensen, Nyborg.

Sideløbende med alt dette var jernbanesporet blevet anlagt. Det var ca. en km langt, og for enden lå en drejeskive, så man kunne få tankvognene helt ud på molen. Udgiften til sporet opgivet til: jordarbejde 42.975 kr., skinner og sveller mv. 25.353 kr. Der kunne ikke skaffes nye skinner til hele strækningen, så man benyttede en del brugte skinner. Der blev flyttet 21.156 kubikmeter jord

Sporet krummede med en radius på 250 m og gik tværs gennem den store bakke ved Dyrehavemøllen – et enormt jordflytningsprojekt. Hele sporanlægget kom til at koste mere end det dob belte af, hvad Nyborg Kommune havde bidraget med.

Jernplader til beholderne ankommer til Østerhavnen, og beholderne ”vokser frem”. Fotos: Rigsarkivet.

31. juli 1918 kunne Nyborg Avis så optimistisk meddele: ”Det store Petroleumsanlæg ved Nyborg skal være færdigt til at tage i Brug til Oktober. Og der kommer Dampere direkte fra Amerika med Petroleum til Landets Forbrug.”

Sådan kom det ikke til at gå. Verdenskrigen sluttede godt nok 11. november 1918, men først næsten et helt år efter – 6. november 1919 –anløb den første olie tanker Avernakke. Det var den amerikanske CHINAMPA, der ankom med 7.000 tons petroleum og 1.000 tons benzin.

Anlægget blev senere udbygget og var i 1930’rne Skandinaviens største anlæg af sin art.

S/S CHINAMPA– første amerikanske olietanker, der anløb Avernakke. Endelig kunne Rockefellers sorte guld fyldes i tankene på Avernakke!

Foto: TyneBuiltships.co.uk./ Jim Shaw.

Luftfoto af Avernakke. Skinneforløbet ses tydeligt. Kongelige Biblioteks billedsamling.

AVERNAKKE 5 - DDPA/ESSO og Nyborg

DDPA/ESSO og Nyborg Kommune havde stor gavn af hinanden. Foto: Jørgen Frederiksens samling.

DDPA – og senere ESSO – og Nyborg havde stor gensidig gavn af hinanden.

Nyborg fik mange penge ind i havneafgifter, ansatte bosiddende i Nyborg Kommune betalte skat, og handelslivet i byen nød godt af omsætning skabt herfra.

Eksempelvis leverede slagtermester Niels Urban Sørensen en meget stor del af provianten til

skibene. Den enkelte hovmester stod selv for indkøbene, og i 1950 var slagtermesteren Nyborgs femtestørste skatteyder.

Omvendt fik DDPA/ESSO arbejdskraft. Det drejede sig om alt lige fra mandskabet på de mange skibe og ansatte på selve anlægget til chaufførerne på firmaets tankbiler, der fragtede benzin rundt i hele landet.

DDPA tankstation ved Adelgade og Havnegade i Nyborg.

AVERNAKKE

6

Bombemål

september 1939 erklærede Storbritannien og Frankrig krig mod Tyskland – Anden Verdenskrig var i sin vorden.

Allerede i 1937 havde briterne udarbejdet en række planer for en kommende luftkrigsførelse mod Tyskland kaldet Western Air Plans. Plan nr. 6 gik ud på at angribe de tyske olieressourcer.

Med den tyske besættelse af Danmark 9. april 1940 var de danske olielagre nu et af målene for strategiske britiske bombeangreb udført af fly fra Bomber Command.

Anlægget på Avernakke var et af de absolut største olielagre i Danmark, og det lå, så det var nemt at finde selv i mørke og så tilpas langt væk fra bebyggelse, at civile tab kunne minimeres.

Natten mellem d. 27. og 28. juni 1940 foretog Bomber Command så det eneste rent strategiske bombardement i Danmark under hele krigen.

Det ramte Avernakke og blev udført af tolv bombefly af typen Handley Page Hamden. Flyenes samlede bombelast bestod af 28 500­ og 30 250­

– radiotelegrafist/rygskytte – næseskytte. Wikimedia.

Handley Page Hamden bombefly. Det to ­ motores bombefly blev taget i brug af Bomber Command i september 1938; sidste mission som bombefly blev fløjet nøjagtigt fire år senere, 15. september 1942. 714 af de 1430 byggede fly gik tabt – præcist 50 %. Flyet havde en besætning på fire: chef/pilot – navigatør/bombekaster

punds sprængbomber samt 300 fire ­ punds brandbomber. De tolv af sprængbomberne var indstillet til at detonere hhv. 8, 12 og 18 timer efter nedslaget.

Flyene lettede i grupper på tre mellem kl. 22.07 og 22.49, og det var op til hver enkelt besætning at finde målet, beslutte sig for angrebshøjde og –vinkel samt antal angreb.

Ingen af besætningerne havde besvær med at finde målet; vejrforholdene var optimale, og dertil kom, at olietankene ikke var camouflerede, men malet i lys sølvfarve. Piloter og bombekastere blev ikke forstyrret af skarpe søgelys, og eneste antiluftskyts var syv maskinkanoner på Slipshavn; de affyrede 540 skud, men ingen ramte.

Første angreb blev indledt kl. 01.05, og sidste angreb fandt sted kl. 02.15. Udover at bombe skulle den sidste pilot også observere og vurdere skaderne. Han kunne melde, at ud af de 15 tanke var de 11 helt eller delvist ødelagt og i brand. To kunne ikke observeres på grund af røg, og to var stadig intakte, da han forlod området. Brandene var synlige på 60 miles afstand.

Alle tolv fly vendte sikkert tilbage.

På trods af optimale observationsforhold var sidste pilots melding langtfra korrekt. Anlægget bestod af 18 opretstående tanke, fire vandrette overjordiske tanke og otte underjordiske. Af dem blev syv opretstående tanke gjort ubrugelige, og yderligere to blev beskadiget. Ingen vandrette tanke blev ramt. Desuden blev seks jernbanetankvogne og en tankbil mere eller

mindre beskadiget. Der skete endvidere skader på jernbanespor, rørledninger, elektriske installationer og bygninger.

Tyske soldater demonterer bombe på Avernakke. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Skader på tanke, rørledninger, jernbanetankvogne, jernbanespor og bygninger på Avernakke.

Fotos: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Medvirkende til at begrænse skadernes omfang var en hurtig indsats af Nyborg Brandvæsen, som var på stedet 5 ­ 10 minutter efter angrebets ophør og fik slukket brandbomberne med skum. Den største tankbrand var slukket efter halvanden times indsats, og de øvrige tanke blev afkølet med vand, så ingen brande spredte sig.

Næste dag kl. 22.00 sprang en af de tidsindstillede bomber på Avernakke, resten var forinden sprængt eller demonteret af tyskerne.

I alt blev anlægget ramt af 15 sprængbomber, hvoraf de fem var forsagere. Højst 100 brandbomber ramte målet. Det giver træfprocenter

på hhv. 25 % og max 33 %. Det lyder ikke af meget, men var på denne tid af krigen faktisk i særklasse.

Nogle bomber ramte epileptikerhospitalet på Provst Hjortsvej 1200 m fra målet, andre faldt så langt væk som i Kajbjergskoven fire km fra målet.

Der skete enkelte bygningsskader uden for målet, men ingen personskader overhovedet.

Allerede 28. juni gik man i gang med at camouflere tankene; arbejdet var slut efter en uge. Da havde 30 tyske soldater og 50 ”frivillige danskere” (!) overmalet alle tanke.

Umiddelbart efter angrebet på Avernakke gik man i gang med at camouflere anlægget. Dette arbejde skulle efter tysk ordre have været igangsat 25. juni, men det skete ikke, før det var for sent. Skader fra angrebet ses tydeligt trods bemalingen. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

AVERNAKKE 7

Skibene

Efter tanklageret på Avernakke var etableret, blev muligheden for selv at sejle olien hjem igen rentabel. Til at sejle olien ud til de mange små olielagre, der fandtes i provinsen, havde man i tyverne anskaffet sig nogle tanklægtere. Samtidig

blev der indkøbt nogle slæbebåde, samt igangsat bygning af et tankskib.

Følgende oceangående skibe har sejlet på Avernakke i perioden fra 1919 til 1977:

M/T CHRISTIAN HOLM. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

M/T CHRISTIAN bygget på B&W København som nr 348, maskine Diesel 3800 iHK på to skruer fra to stk 6 ­ cyl. 4SA B&W Motorer. Afleveret 2. august 1927 til Rederiet Myren (kom straks i charter til DDPA for fart mellem Danmark og den Mexikanske Golf). Solgt den 10. september 1929 til DDPA og omdøbt til CHRISTIAN HOLM . Opbragt april 1940 af canadisk hjælpekrydser. Kaptajnen var Jens Poulsen Michelsen fra Nyborg, skibet blev ført til Trinidad. Skibet blev overgivet til England og prisebedømt, og som bestyrer indsattes Anglo ­ American Oil Co. Den danske besætning sejlede skibet til New York, hvor den blev afløst af engelske søfolk. Skibet tilbageleveret til København 31.dec 1945. Solgt i marts 1953 til Nazim Kalharan Istanbul og omdøbt RIZA KAPTAN ; ophugget i efteråret 1959.

SCANDIA. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

S/S SCANDIA (ex ASCHE ). Bygget til Standard Oil Co., New Jersey 1918, 11.500 + 173 Dw. maskine damp 2900 iHK, quadruple expansion type, oliefyret, fra værftet. Kaptajn Hans K. Groth bosat i Nyborg. Fart 10 knob. April 1940 oplagt på St. Thomas, USA. Skibet blev liggende til februar 1941. Besætningen fik tilbudt at sejle under engelsk flag, men de var bange for repressalier mod deres familie fra tyskerne, så de afslog, men gik med til at sejle skibet til New York, hvor de blev afløst af engelske søfolk. Tilbageleveret til DDPA 1945. Solgt 12.04.1950 til Panama.

M/T DANMARK. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Bygget på B&W København som nr. 590 afleveret 14. okt. 1931 til Rederiet Myren (kom straks i charter til DDPA for fast fart mellem Danmark og den Mexikanske Golf). Maskine Diesel 5000 iHK fra to. stk. 6 ­ cyl 4Sa B&W motorer type 6630 ­ S. Fart 11,5 knob. Solgt den 10.10 1934 til DDPA uden navneændring. På en rejse fra Aruba til Nyborg under kaptajn Sigvald Madsen med 8.200 tons raffineret benzin og 5.760 tons petroleum blev skibet stoppet undervejs af britiske styrker og beordret til Kirkwall på Orkneyøerne, hvor det ankredes i Inganessbugten for afklaring af, om lasten var kontrabande. Det reelt beslaglagte skib ramtes 12. januar 1940 kl. 6.50 af en G7e torpedo affyret fra den tyske ubåd U ­ 23 under kaptajn Kretchmer, hvorved der sprængtes et stort hul midtskibs. Skibet strandede samme dag 1 sømil SV for Yinstay Head og 40 km fra Helliar­ fyret. Den 40 mand uskadte besætning blev evakueret. Den 21 januar brækkede skibet over og sank på 11 meters dybde. 1 juli 1940 bjægedes 1.924 tons petroleum af lasten, resten var gået tabt. Den 7 juni 1942 slæbtes vraget ind i bunden af Firth of Forth til Grangemouth, hvor det efter endt ombygning til tanklægter i september 1942 stationeredes af Royal Fleet Auxiliary i Scapa Flow . Mandskabet blev sendt til Danmark sidst i januar. Der var mange søfolk fra Nyborg. Vores gamle, nu afdøde, æresmedlem Jakob Frederiksen var letmatros.

M/T ESSO COPENHAGEN. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Bygget af B&W København til Panama Transport Co., Panama, men administreret af DDPA. Afleveret juni 1939. Vægt 14.825 Dw. maskine diesel, B&W to stk. motorer til to skruer. Fart 13 knob. Sejlede fra København den 10. juni 1939 til Baton Rouge med kaptajn Niclas Joensen, bosat i Nyborg, besætning 40 danske søfolk, for at laste 13.056 tons petroleum og 725 tons intava (flybrændstof) til Nyborg. Ankom den 22. juli 1939 til Avernakke, Nyborg. Sejlede to dage efter til Baytown. Skibet vendte aldrig tilbage til Danmark. Skibet kom i fart på vestkysten af Sydamerika med en lille afstikker til Rio de Janeiro på østkysten. Torpederet den 25. februar 1942 på en rejse fra Aruba til Buenos Aires. Torpederet af den italienske u ­ båd Luigi Torelli. Da besætningen gik i edningsbådene blev de beskudt af ubåden. Ved torpederingen omkom den danske maskinmester Søren Leopold Overbye 51 år. Man havde før ved en minesprængning den 16.10. 1939 mistet J. Nielsen, kok. Kaptajn Niclas Joensen, født på Færøerne, kom senere med M/T J.H. SENIOR som kaptajn, hvor han mistede livet sammen med to andre søfolk fra Nyborg ved en kollision i tæt tåge ved Halifax med et nybygget 10.000 tons Liberty skib, hvor begge skibe kom i brand. De er alle tre nævnt ved mindesmærket Forsavn.

M/T ESSO KØBENHAVN (ex PETER HURLL). Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

Bygget på Palmers Shipbuilding & Iron Co, Heburn on Tyne, Newcastle, England, afleveret november 1930 til Baltisch – Amerikanische Petroleum import GmbH, Danzig, døbt PETER HURLL. Skibet var på 17.500 Dw. Maskine: Diesel, 6000 iHK, to stk. 6 ­ cyl. Krupp motorer 2SA. 1935 overførte Standard Oil alle tankskibene til Panama Transport Co, og de kom under Panamaflag. Årsagen var udviklingen i Hitlers Tyskland, men stadig med tyske besætninger. 1939, da tyskerne gik ind i Polen, blev de tyske besætninger smidt i land. Peter Hurll blev bemandet med dansk besætning i New York den 3. november 1939, men den 21. november igen bemandet med amerikansk besætning indtil den 29. september 1942. Der blev hun igen blev overtaget af en dansk besætning, og hun fortsatte med at have dansk besætning til 2. september 1945. Den danske kaptajn var Hans K. Groth. Skibet blev d. 24. maj 1948 overtaget af DDPA København og omdøbt ESSO KØBENHAVN. Den 25.12 1953, på vej til Nyborg, ramte hun en mine ud for Knudshoved, ingen tab af besætning. Bjærget og repareret. Solgt den 18. april 1963 til H.J. Hansen, Odense, for ophugning.

HENRY P. LANDING. ex ESSO KØBENHAVN – ex PETER HURLL. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Forskibet af ESSO KØBENHAVN blev i 1963 købt af NKT Cable af ophuggeren i Odense og ombygget til kabeludlæggeren

HENRY P. LADING, Den er stadig aktiv.

M/T ESSO NYBORG. Bygget 1943. Se kap. 9.

M/T ESSO ÅRHUS. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Bygget 1956, Odense Stålskibsværft til Dansk Esso A/S København, 26.400 Dwt. Diesel 12.500 iHK 9 ­ cyl 2SA B&W motor type 974 ­ VTBF ­ 160. Fart 15,5 knob, 24 tanke. Solgt til ophugning 1978.

M/T ESSO AALBORG. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Bygget 1959 på Odense Stålskibsværft til Dansk Esso A/S København. Dw. 34.070, fart 15,75 knob, 27 tanke. Maskine: Diesel. 13200 iHK 10 ­ cyl. 2SA. B&W type 1074 ­ VTBF ­ 160 motor. Solgt 28.08.74 til Esso Tankers Inc. Monrovia, Liberia og omdøbt til ESSO NEWHAVEN. Ophugget 14.04.78. i Kaohsiung.

DDPA Indenrigsflåde, der perioden 1919 ­ 65 sørgede for at lagrene blev fyldt op rundt omkring i Danmark, sejlede alle ud fra Avernakke. Mange Nyborgsøfolk bemandede disse skibe og ydede dermed et stort bidrag til Nyborg Kommunes økonomi.

S/S PETROLEA. Foto: Auke Visser´s Tanker site. Bygget på København Flydedok og Skibsværft 1904 til direktør Christian Holm. Solgt til DDPA, hjemsted Nyborg. 465 Dw, dampmaskine 72 nHK, 402 iHK, triple expansion maskine fra værftet. Rekvireret af besættelsesmagten 1944 ­ 45. Solgt den 25.06 1952 til skibsreder Carl Marquardt, Egernsund. Ombygget til motorskib, omdøbt til TANKBJERG

Slæbebåden DAGMAR (ex. OOSTZEE ex. RAGNAR). Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Bygget i Holland 1917. Dampmaskine 27 nHK 140 iHK triple expansion type. Købt fra Sverige oktober 1920 til DDPA København. Navneændring til DAGMAR. Solgt 1928.

Slæbebåden S/S VOLMER (ex. HANS). Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Bygget i Holland 1916. Dampmaskine 63 nHK, 400 iHK, triple expansion type fra værftet. En kedel. Bygget til værftet selv 1916, købt af D/S Kalundborg A/S døbt HANS. Solgt 29.10. 1919 til DDPA og ændret navn til VOLMER. På en rejse fra Danzig til Thisted forlist 30. maj 1943, skibet kæntrede og sank i dårligt vejr nær Rixhôft. Skibet var blevet lastet med for meget bunkerkul som dækslast. Seks mand omkom, tre blev reddet (omtalt i hæftet Mindeskrift).

Tanklægteren THOR.

Tanklægteren

Foto: Nyborg lokalhistorisk Arkiv. Byggested og år ukendt. Blev indkøbt sammen med slæbebåden DAGMAR af DDPA 1920.

ODIN fortøjet i Nyborg. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Bugserbåden MJØLNER med tanklægteren ODIN Nyborg 1920.

ODIN på slæb.

ODIN (ex VARNØ) 550 Dw. Byggested og år ukendt. Indkøbt 1920 sammen med slæbebåden DAGMAR. Solgt 1954 til Norge.

S/S MJØLNER København. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

Bygget i Holland 1920 til Techn. Seheepvaart Bereau, Groningen som STRAAT LOMBOK . Damp 380 iHK triple expansion type. Indflådet 28.09 1923 til DDPA København, omdøbt til MJØLNER . Solgt 1957 til Norge, udgået 1971 efter flere ejere.

Tanklægteren HEJMDAL fortøjet i Nyborg Østerhavn. Foto: Jørgen Frederiksens samling. Bygget i Flensburg 1905 Dw 510. Overtaget af DDPA fra Skandinavisk ­ Amerikansk Petroleums A/S i 1923 først registreret i 1925. Solgt til Gøteborg i 1954.

S/S DANIA Nyborg, Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Bygget 1925 til DDPA på Københavns Flydedok & Skibsværft. 1025 Dwt, dampmaskine 1000 iHK triple expansion type fra værftet. Fart 10 knob. Havareret 31. marts i Hamburg under et allieret bombeangreb. Solgt 1952 til Genova, Italien. Ophugget 1961 i Split Brodospas.

DIESELLA (ex. ODIN) Nyborg. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

Bygget af J. Christoffersen, Assens. Kravelbygget eg 1906 med dampmaskine. 1931 købt af DDPA, ombygget til bunkerskib med dieselmotor. Solgt 1960 til en dansk reder på Fur.

M/T ESSO DAN København, fortøjet Østerhavnen, Nyborg. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

Bygget på Aalborg værft 1939 til DDPA København ­ Dw 325. Diesel 380 iHK 6 ­ cyl 2Sa B&W motor. Fart 9 knob. Solgt 1962 til H.I. Hansen Odense (ophugning).

Første DDPA ­ skib der fik navnet ESSO.

M/T ESSO BALDER (ex. DOLLAR). Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

Bygget i Tyskland på Howaldtswerke A.G. i Kiel 1934, døbt DOLLAR til tysk ejer. Indført i 1947 til den danske stat som krigsskadeerstatning. 1948 købt af DDPA, omdøbt til ESSO BALDER med hjemsted i Nyborg. Maskine Deuts ­ Diesel, 210 HK 300 Dw. Solgt 1958 til Grækenland, ophugget samme sted 1985.

M/T ESSO HERMOD. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv.

Bygget i Tyskland i 1952 på værftet Elmshorn for Dansk Esso København. Dw. 620. Diesel 630 iHK, Møller & Jochumsen motor, Horsens, fart 10,4 knob, 10 tanke. Solgt 18 juni 1965 til Palermo Italien.

M/T ESSO ODIN. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Bygget i Tyskland i 1954 på D.W. Kremer Sohn, Elmshorn, til Dansk Esso A/S København. Dw 575. Diesel 660 iHK Møller & Jochumsen. Horsens. Fart 10 knob, 8 tanke. Solgt 18. juni 1965 til Italien.

Alle de skibe, som er omtalt ovenfor, har været ejet af DDPA/ESSO. Foruden havde Dansk Esso chartret nogle skibe.

M/T MATHEA. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Det lille tankskib ejet af A.N. Petersen København lastede 400 tons.

M/T CHARLOTTE MÆRSK. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Dette skib fik tilnavnet Kalundborg Paketten, skibet foretog i første halvdel af 1960’erne ca. 70 rejser årligt til andre danske havne, især Nyborg og Esbjerg. Skibet var på 13.960 Dw.

M/T OLAU MARK. Foto: Museet for søfarts billedarkiv.

Skibet tilhørte Olau Line og var på 5.380 Dw og tilhørte skibsreder Ole Lauritzen. Skibet var sidst i tresserne chartret, indtil dansk Esso modtog deres nybygning fra Holland M/T ESSO BALTICA den 20. januar 1968. ESSO BALTICA skulle sejle indenrigsfart med færdigvarer fra Kalundborg.

Tankskib M/T SATURNUS. Foto: Nakskov Lokalhistoriske Arkiv. I dette skib har en del Nyborg drenge været forhyret.

AVERNAKKE 8 - skibene og mændene

Mandskabet om bord på tankskibet DANMARK 1932. Foto: Jørgen Frederiksens samling.

Upstairs and downstairs –blankpudsede sko kontra træsko på M/T ESSO KØBENHAVN. Foto: Jørgen Frederiksens samling.

AVERNAKKE 9

ESSO NYBORG

ESSO NYBORG, fortøjet ved Avernakke. Foto: Museet for Søfarts billedarkiv. Skibet blev bestilt allerede i 1940, men først færdigbygget og afleveret 7. juli 1943 til DDPA København. Kort efter leveringen blev skibet på grund af krigen 1940 ­ 45 slæbt til Tuborg Havn og oplagt. Man havde fjernet nogle vitale dele fra maskinen og gemt dem væk, da man var bange for, tyskerne skulle tage skibet.

Maskine: Diesel type B&W 750VF90, 5.600 Hk, fart 13 knob, dobbeltskruet. Dw 14.825. 42 mands besætning. 5. maj 1945 blev skibet slæbt til B&W for at blive klargjort til sejlads. DDPA’s nye tankmotorskib ESSO NYBORG kom på sin jomfrurejse den 17. juli 1945. Rejsen gik fra København til Amerika via Grangesmouth (Skotland). På strækningen mellem København og Helsingør afholdtes prøvetur med det nye skib. Afsejlingen skete om formiddagen fra Langelinie. Kaptajn Sigvald Madsen. ESSO NYBORG blev solgt den 4. maj 1962 til Caribian Federation Lines, Bogota registreret i Panama. Omdøbt til SLAVIAN

Forlist 1. maj1963 ved Recife (Brasilien), sat på grund efter hårdtvejrsskader, senere slæbt til Italien og ophugget i La Spezia 1963.

Hændelse

Kaptajn Jens P. Michelsen fra Nyborg sejlede som kaptajn på DDPA’s tankskib CHRISTIAN HOLM, da Danmark blev besat 9. april 1940. Skibet blev opbragt og kom under engelsk flag. Skibet kom til New York i 1941 og fik engelsk besætning. Jens P. Michelsen tiltrådte Panama Transport Co den 6. februar 1941 som kaptajn og sejlede uafbrudt indtil 4. november 1942, hvor han døde på

grund af de kvæstelser, han fik ved M/T LEDAS torpedering. Inden da sejlede han som kaptajn på M/T Thalia, da det blev torpederet den 23. februar 1942. Jens P. Michelsen blev begravet den 5. november i Willemstad, Curacao. Jens P. Michelsens jordiske rester ankom med M/T ESSO NYBORG til Avernakke den 20. januar 1947. Han blev bisat ved en mindehøjtidelighed fra Nyborg Kirke lørdag den 25. januar 1947.

Proviantering

Berlingske Tidende skrev en artikel om ESSO NYBORGS ankomst til Nyborg fra Aruba den 28. august 1949:

Er skipperen konge ombord, så er det et spørgsmål, om ikke hovmesteren er en næsten lige så vigtig person. Men midt i al travlheden fik han da lige tid til at berette om, hvad det vil sige at proviantere, når de store danske både går på de lange rejser. På hans lange lister stod der indkøb af 2 okser, 3 kalve, 5 grise, 30 høns og 40 kyllinger, 8 kasser æg med 360 i hver. 5000 pilsnere, 50 kg af hver af lever, hjerter, medisterpølse. Ved denne Proviantering var værdien 30.000 Kr.

Man sultede ikke i ESSO NYBORG.

Klokken 4 om morgenen serveres første måltid, det er morgenkaffe.

Klokken 7.30 er der frokost med æg, cornflakes, havregrød, havregryn, pålæg, ost, kaffe og te.

Klokken 12 to retter mad og oftest en dessert.

Klokken 15.00 eftermiddagskaffe.

Mellem 17 og 19 aftensmåltidet med en varm ret og masser af pålæg.

I virkeligheden er det en restauration, hov mesteren driver på den måde, at han har en aftale med rederiet om en pris pr. mand, nemlig 5 kr. i kostpenge om dagen.

Samtidig sælger han øl, vand, toiletsager, tobak slik, tøj, osv. Alle varer er på udførsel, det vil sige told ­ og afgiftsfri.

Model af ESSO NYBORG. Udlånt af thomas wang a/s, placeret i Marinestuen, Nyborg. Foto: Finn Nielsen.

Billeder der viser noget af livet og dagligdagen ombord på ESSO NYBORG. Jørgen Frederiksens samling.

AVERNAKKE 10

Tjærekompagniet 1919-1978

samt salg af havnen til Nyborg Havn

Koppers Denmark har rødder tilbage til 1919, da Danske Gasværkers Tjære Kompagni A/S blev dannet af en række kommuner for at hjælpe disse af med den råtjære, som fremkom som biprodukt på deres gasværker i forbindelse med produktion af bygas. En af initiativtagerne var Nyborgs daværende borgmester Ludvig Hansen.

For at sikre virksomheden en central placering valgte man Nyborg som stedet, hvor det første anlæg blev bygget på den grund ved Storebæltsvej, hvor bygningerne fra det tidligere Nyborg Lynfrost lå.

Råtjæren blev ved en simpel proces destilleret til vejtjære, og firmaet havde en stigende produk tion indtil kort efter 2. Verdenskrig, da gasværkerne begyndte at lukke ned til fordel for andre energikilder. I begyndelsen af 1960’erne var tjæredestillationen praktisk taget ophørt. I mellemtiden havde Tjærekompagniet udviklet sig til et vejmaterialefirma under anvendelse af bitumen i stedet for tjære med produktionsanlæg i Nr. Aaby (senere Fjelsted) og Lamdrup samt en entreprenørafdeling, der udlagde vejbelægninger.

Endvidere havde man opbygget en kemisk afdeling med fenoldestillation og produktion af plantebeskyttelsesmidler.

Da en ny ledelse tiltrådte i 1962, blev det ret hurtigt besluttet at nedlægge den kemiske afdeling og sælge rettighederne til Kemisk Værk Køge. Samtidig søgte man tjæredestillationen genoptaget, delvis ved import af tjære fra Norge og Sverige.

Efter en brand på fabrikken i 1969 blev anlægget flyttet til “Fladet” i bygningerne fra en nedlagt cykelfabrik, og med forbedret udstyr blev det nu muligt at producere anodebeg til eksport til Tyskland og Norge.

Dette produkt blev en så stor succes, at forholdene på ”Fladet” blev for trange, og da Essos tanklager på Avernakke var til salg, besluttede man i 1977 at erhverve dette og opføre et nyt, moderne tjæredestillationsanlæg.

På møde den 22. august 1977 vedtog byrådet i princippet, at der forhandles med Danske Gasværkers Tjære Kompagni om køb af havneanlægget på Avernakke på basis af en købspris på 5 millioner kr.

Efterfølgende foreslog Tjærekompagniet, at Nyborg Havn købte det nævnte havneanlæg, som selskabet på bestemte vilkår og takster kunne benytte sig af.

Havneudvalget vedtog på møde den 22. september 1977 indstilling om at erhverve havnen på Avernakke samt det nødvendige bagareal.

Ved skrivelse af 4. november 1977 tilbød Tjærekompagniet Havnen et nærmere defineret areal og tilbød samtidig at fjerne tanke og rørinstallationer fra dette areal uden udgift for Havnen. Det nævnte areal blev tilbudt overdraget til en aftalt pris på kr. 50,00 pr. m 2 eller ca. kr. 550.000,00 for ca. 11.000 m 2 .

Købsprisen for havneanlægget med tilhørende bagareal skulle betales kontant ved underskrift af endeligt skøde, dog således at købesummen senest 31. december 1977 deponeredes i en af sælger valgt bank.

Det var forudset, at købet blev finansieret ved, at Nyborg Kommune ydede Havnen et lån på købsprisen, idet det yderligere var forudsat, at Havneudvalget fremkom med forslag til endelig finansiering.

Endelig indstiller Havneudvalget, at havneanlægget med omtalte bagareal erhverves pr. 1. januar 1978 for 5,5 millioner som foreslået. Indstillingen blev tiltrådt.

Ministeriet for offentlige arbejder forkastede det foreløbige skøde p.g.a. aftalen vedr. halveringen af havneafgifter.

Dette medførte, at der skulle laves en ny aftale, der blandt andet betød, at rørinstallationen på molen overtages af havnen, og fremover skulle vedligeholdelsen foretages af Tjærekompagniet efter regning.

Samtidig blev det aftalt ved overenskomst af 1. marts 1979, at Tjærekompagniet skulle modtage 200.000 kr. årligt i betaling for håndtering af skibsanløb m.v.

Denne aftale viste sig i de efterfølgende år at være en fordel for havnen. I aftalens første 5 år betød det en ekstra indtægt til Nyborg på 683.991 kr. ud over de indkomne afgifter (skibsvareafgifter og importtillæg) der havde været på havnen på 2.791.792 kr. efter betaling af de aftalte 1.000.000 kr. til Tjærekompagniet.

AVERNAKKE 11

Koppers Denmark ApS 1978

Anlægget var produktionsklart i begyndelsen af 1983, og hermed begyndte den virksomhed, som vi i dag kender som Koppers at tage form. Med gode havne­ og jernbaneforhold samt forøget kapacitet blev det nu muligt at importere råtjære fra et større område end tidligere. Eksport af flydende anodebeg til Norge blev påbegyndt og udviklede sig hurtigt til en stor forretning. Samtidig skete der udvikling af produktion og salg af kreosotolie, naftalin og carbon black feedstock.

I 1986 skiftede Tjærekompagniet navn til TARCO, og i 1987 blev kemidivisionen, som anlægget på Avernakke tilhørte, udskilt som et selvstændigt selskab med navnet Tarco Nord samtidig med, at halvdelen af aktierne blev solgt til Koppers i USA.

Virksomheden blev hermed en del af et verdensomspændende netværk inden for tjæredestillation, og med opkøbet af det engelske Bitmac i 1996 rådede man over en samlet årlig kapacitet på ca. 525.000 t og blev således Europas

Tjæredestillationsanlæg opført af Tjærekompagniet, kemidivisionen, 1983. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

næststørste virksomhed inden for produktion af tjæreprodukter.

I 2000 skiftede virksomheden navn til Koppers Denmark ApS, da Koppers erhvervede de sidste 50% af aktierne fra TARCO. Hermed blev virksomheden et fuldgyldigt medlem af den verdensomspændende Koppers ­ koncern, der har kontorer og produktionssteder i USA, Australien og Europa.

I 2010 blev den hollandske konkurrent, Cindu Chemicals BV, opkøbt. Efter nogle år med meget lav kapacitetsudnyttelse på de 3 anlæg, blev det besluttet at nedlægge produktionen i Holland

(2014) og England (2015) og samtidig investere massivt i en opgradering af kapaciteten på anlægget i Nyborg.

Moderselskabet Koppers Inc. (aktieselskab på New York Stock Exchange) med hovedkontor i Pittsburgh, USA, har ca. 2.000 ansatte på verdensplan (ca. 110 ansatte i Nyborg) og en omsætning i 2022 på ca. 2,0 mia. USD. Koncernens er opdelt i fire divisioner, som arbejder inden for hvert sit forretningsområde:

Railroad Products and Services (RPS) ser vicerer primært den nordamerikanske jern baneinfrastruktur med imprægnerede træsveller.

TARCO SEA efterfulgte DOLLY til transport af flydende beg ved høje temperaturer samt alle øvrige produkter til og fra anlægget på Avernakke. Besejler ikke Avernakke mere. Foto: Ships Nostalgia.

Tankskibet DOLLY var det første skib i verden, der kunne transportere flydende beg ved temperaturer over 200 grader, udviklet af P. Stausholm Tarco Nord. Foto: Nyborg Lokalhistoriske Arkiv.

Utility and Industrial Products (UIP) leverer og vedligeholder pæle og stolper til forsynings ­ og byggeindustrien i Nordamerika.

Koppers Performance Chemicals (KPC) fremstiller kobber­ baserede træimpræg nering sprodukter til træ, som bruges i byggerier mv., og har ligesom CMC en global tilstedeværelse.

Carbon Materials and Chemicals (CMC) fremstiller tjærebaserede produkter, bl.a. beg til aluminiumindustrien, olie til træimprægnering, som bruges i industrien og internt i koncernen, naftalin, som bruges ved fremstilling af superplasticiser (tilsætningsstof i beton) og Carbon Black Feedstock, der bruges i gummiindustrien.

Et af de tankskibe, som indtil 2023 har besejlet Avernakke, er VISCARIA, som var egnet til transport af samtlige produkter til og fra Avernakke. Foto: Marine Traffic.com.

Et af de tankskibe, som i dag besejler Avernakke, er UNITAR, som er egnet til transport af samtlige produkter til og fra Avernakke. Foto: Rederiaktieselskabet Nyborg.

Tjæredestillationsanlægget i Nyborg tilhører

Koppers CMC division og er et af tre Koppers anlæg; de øvrige anlæg er placeret i Stickney nær Chicago, USA, og Mayfield i Newcastle, Australien.

Anlægget på Avernakke importerer og destillerer ca. 300.000 tons råtjære om året og henter al tjæren – virksomhedens eneste råvare ­ i langtidslejede skibe fra opsamlings ­ og udskibningsterminaler i England nær Newcastle, i Holland nær Amsterdam og i Polen nær Gdynia, hvor råtjære fragtes til terminalen i jernbanevogne fra Nord, Øst ­ og Centraleuropa.

Alle produkter eksporteres til udlandet og hovedparten transporteres med skib.

Koppers har konstant fokus på miljø og sikkerhed samt kvalitet og effektivitet (energi og mandskab) på anlægget i Nyborg, som i Koppers er ”best in class”.

For at tilpasse sig en grønnere fremtid udvikler Koppers konstant på processer og produkter.

I Nyborg har Koppers udviklet en ny proces, der har manifesteret sig i et anlæg til fremstilling af Enhanced Carbon Products (ECP) – et carbonprodukt i særlig høj kvalitet, som bruges i bl.a. elek troder (stålfremstilling) og EV­ industrien (råvare til fremstilling af syntetisk grafit og coating af litium ­ ion batterier til elektriske biler). Denne udvikling har stået på i 3 ­ 4 år og har kostet et 3 ­ cifret millionbeløb.

Desuden arbejdes der (i samarbejde med ADP) på en uddybning af havnen og samtidig en ombygning af Avernakke Pier, så der kan opti meres på fremtidige skibsanløb (kortere tider for at laste og losse).

Koppers Nyborg matriklen huser foruden CMC nu også KPC ­ divisionens europæiske topledelse og R&D team, idet der er indrettet et højteknologisk laboratorium og forsøgsanlæg for at understøtte udviklingen af nye og forbedrede produkter i Europa.

Foto: Nyborg Lokalhistorisk Arkiv.

BLADET ER SPONSORERET AF

Nyborg Marineforening · Vesterhavnen 70 A · DK-5800 Nyborg

ESSO NYBORG fortøjet ved Avernakke. Foto: Nyborg Lokalhistorisk Arkiv.