Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og
Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse uden Pia Halkier Bjerrings skriftlige samtykke er forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.
Pia Halkier Bjerring
Forord
De sidste mange år har jeg været aktivt opsøgende på aktiviteter i naturen. På alle underviserkonferencer i FIU-regi har det givet sig udslag i, at jeg har skyndt mig at tilmelde mig de workshops, hvor der i beskrivelsen af dem kunne læses, at vi skulle være udenfor. Og helt ærligt... overskriften på workshoppen betød mindre for mig end de omgivelser, som den skabte forventninger om ��
Jeg havde faktisk nogle alvorlige snakke med mig selv. For en del af mig var skeptisk overfor mine meget tydelige valg. Den del sagde i et sådan lettere belærende tonefald, at jeg nok burde vælge workshops ud fra nogle mere ansvarlige begrundelser.
Ansvarligheden i denne sammenhæng gik på, hvilke faglige temaer der ville gavne udviklingen af min underviserpraksis mest. Altså hvilke umiddelbare behov der kunne identificeres og efterfølgende vinges af efter overstået workshop.
Men min krop ville det anderledes, og min tilmeldingsfinger adlød den heldigvis.
I sommeren 2022 henvendte Lone G. Frandsen (FIU) sig med idé om et metodeprojekt i forlængelse af det metodeprojekt, vi sammen skabte i 20101. Vi udvekslede nye idéer og kom sammen frem til, at vinklen på projektet skulle handle om, hvordan vi kan inspirere til at bruge uderummet som undervisere.
Så jeg blev så heldig nu at kunne afsætte tid til at nørde med faglige begrundelser for, hvad det mon var i naturen, som drev mig ud. Og ikke nok med det, jeg skulle også indsamle, udvikle og teste nye øvelser, der skaber læring i naturen, som skulle samles i et katalog til alle jer.
Det har været en vidunderlig proces at begrave mig i Læring i det fri.
Heldigvis er det ikke foregået alene, men sammen med gode kolleger, hvoraf en håndfuld skal have en tak med på vejen – ikke gemt væk i en lillebitte tekst, men her i selve forordet.
1 Bogen Lær med leg, krop og relationer – veje til forståelse og ejerskab blev til i løbet af 2009 og 2010 som et FIU-projekt, hvor mange undervisere fra de daværende LO-forbund bidrog til at skabe et imponerende katalog over legende øvelser.
Du, kære læser, kender dem formentlig også. Og de fortjener det.
Tak til
Allerførst så tak til Lone for igen at udvise initiativ og tillid til at hive fat i mig om et FIU-projekt, der skaber reel værdi. Og for at sparre undervejs.
Tak til pædagogisk arbejdsgruppe2 for at bakke op om idéerne.
Tak til min gode kollega, Lise Bertram for bl.a. sparring og store idéer.
Tak til Erik Harr3 for at måtte låne og lege med flere af hans øvelser. Og ligeså for at stille sig til rådighed som instruktør på flere af filmene.
Tak til Gabriella Nagy4 for at agere instruktør ligeledes på film. Og for at bidrage med sin mindfulness-tilgang.
Tak til Jesper Abildgaard5 for fleksibilitet og professionalisme i forbindelse med filmkoncept, optagelser og klipning af film. Og særligt for hans tålmodighed med os, der ikke er fødte filmstjerner.
Tak til alle de skønne deltagere, der velvilligt er stillet op til filmene. Uden dem havde det været en kedelig og knap så livlig omgang. Og der havde været færre justeringer af øvelserne, da feedbacken har bidraget til resultatet.
Og tak til dig, kære læser, fordi du har været tilstrækkelig nysgerrig til at åbne bogen! Jeg håber, at du får glæde af den.
Kærlig hilsen Pia Halkier Bjerring
2 Pædagogisk arbejdsgruppe i FIU-regi assisterer med at anbefale forbundene projekter.
3 Erik Harr har i mange år arbejdet med vandring for ledergrupper og venligt lånt os øvelserne Sansesafari, Modertræet og Opdagelsen. De kan genkendes i 2. udgivelsen af hans bog Skoven som samtalerum
4 Gabriella Nagy er mindfulness-instruktør og har udgivet en samling af håndbøger om praktisering af nærvær. De kan findes via gabriellanagy.dk.
5 Jesper Abildgaard er filminstruktør og producer i Labelfilm.dk.
Indholdsfortegnelse
Introduktion
Hvorfor skal vi udenfor nu… kan vi ikke overlade den slags til skovbørnehaverne? Hvad er meningen med galskaben, og hvad handler det nu om? Og hvordan kan det blive en nærværende og relevant del af din underviserpraksis – hvis du er åben overfor at prøve det af?
Svarene på de spørgsmål vil jeg forsøge at besvare her i introduktionen. Den er således 3-delt i følgende underafsnit:
• Hvorfor: Her mødes du med begrundelser for nødvendigheden af at (gen)tænke det frie rum, som naturen tilbyder os, og at inddrage det i din underviserpraksis –det teoretiske mandat for din anvendelse.
• Hvad: Dernæst følger en kort beskrivelse af, hvad du sidder med i hånden og forhåbentlig kan lade dig inspirere af.
• Hvordan: Og til sidst en vejledning i, hvordan bogen er bygget op og idéer til, hvordan du kan anvende den.
HVORFOR
Jeg vil skåne dig for den lange smøre om, at verden er foranderlig og kalder på nye måder at genopdage den på. I stedet hopper vi direkte ned i, hvorfor læring i det fri kan være et af svarene på, hvordan vi kommer bedre i kontakt med os selv og det, som vi forsøger at lære vores kursister.
Naturen er i os – og vi ER natur. Også når vi anvender kulturelt fremstillede varer til at stadfæste værdier. Hvad enten vi iklæder os et bestemt bæredygtigt tøjmærke eller omgiver os med designermøbler, er begge dele kulturelt fremstillede værker, som signalerer noget om os. Og det samme gør sig gældende for de lærebøger, vi kan citere fra. Og de powerpoints vi kan fremstille på en fancy computer. Og de Neuland-tuscher vi har fået indkøbt.
Men vi er stadigvæk først og fremmest en del af naturen.
Det neuropsykologiske mandat
Vi befinder os i en højteknologisk tidsalder, hvor vi konstant forventes at stille os an og stille os til skue. Vi ”er på” nonstop. Det stiller krav til nervesystemet, som ikke har udviklet sig med samme rivende fart som teknologien. Udslagene viser sig bl.a.
som koncentrationsbesvær, stress og (syge)fravær hos både børn og voksne. I en grad som ikke kun kan forklares ved, at ipads og telefoner giver os sukkerhjerner.
Når computeren overbelastes eller hijackes, ringer vi til IT-afdelingen, som kører et virusprogram, nulstiller eller defragmenterer et eller andet. Men hvad gør vi, når det er vores hjerne og krop, som er under angreb?
Virusprogrammet kan måske sidestilles med en tur hos doktoren og medicin, der dulmer eller får kål på et givent symptom. Defragmenteringen har en analogi hos psykologen med kognitiv bearbejdning og reorganisering, som vi kender det fra arbejdet med copingstrategier. Men det er ikke meningen, at vi skal sygeliggøres6, så hvordan kan vi nulstille vores systemer og bringe kroppen tilbage til fabriksindstillingen, hvor den reagerer harmonisk på sine omgivelser og ikke mindst i harmoni med sig selv?
Det er et kollektivt problem, som vi forsøger at håndtere individuelt. Vi kan vende det blinde øje til og bare ride med på bølgen, eller vi kan tage et aktivt valg om at gøre noget andet. Bogen her tilbyder en måde at gøre dette andet på, når vi bringer naturen tilbage i undervisningen som en måde at komme i kontakt med sig selv på ny som en del af flokken.
Det kan lyde lidt flippet for nogle. Men det er ret svært at bidrage konstruktivt, hvis der ikke er ro på første sal, så vi er i stand til både at rumme en masse forskelligartede perspektiver på givne sager, men også at træffe de rigtige valg efter gode dialoger og overvejelser (indre som ydre), hvor vi ikke har haft travlt med at skubbe en beslutning igennem. Så svarene befinder sig i naturen – i det fri, hvor vi er fri fra de indsnævrende bånd, vi selv er medskabere og vedligeholdere af.
I Japan opstod der allerede i 1980’erne en tradition for ”skovbadning”. Det er en naturterapi, som afhjælper stress. Forskning viser, at det simpelthen hjælper nervesystemet med at falde til ro. Når vi åbner op for sanserne og ikke bare tager dem
6 Professor i mental sundhedsfremme og institutleder på Københavns Universitet, Vibeke Koushede definerer psykologisering som den individuelle ansvarspåtagelse af samfundsmæssige, strukturelle problemer. At vi hver især søger hjælp til at håndtere en dagligdag med udfordringer, som er skabt af systemet. Koushede fortæller samtidig, at opgaven for menneskene er at gå sammen og geninstallere oplevelsen af forbundethed i tanke og handling, så vi ikke efterlades som separate små øer i meningstab og angst (Brinkmanns Briks 4. april 2023).
for givet. Når vi rigtigt tildeler dem opmærksomhed, vil naturens direkte adgang til vores sanseapparat berolige os7 og give os et velfortjent pusterum fra dagligdagens presserende handlelister. Jeg taler ikke om indkøbslister, men om alle de gøremål, der kalder på, at vi skrider til handling. At være i naturen handler om at nulstille og komme tilbage til sig selv. En væren i modsætning til ageren eller handling.
Vores fabriksindstilling, vores naturlige indstilling til vores omgivelser er baseret på aktiv anvendelse af sanseapparatet i naturen. Ikke blot at ”være i hovedet” eller agere i blinde i et mødelokale eller online.
Den korte version af: Det neuropsykologiske mandat
Når vi lytter til bladkronernes raslen, kigger op i trætoppene, mærker vindens eller regndråbernes berøring på huden, dufter til skovbunden eller følger bækkens rislen… taler det hele til vores nervesystem og aktiverer den parasympatiske del, som restituerer krop og sind. Samtidig hæmmer det udskillelsen af adrenalin, noradrenalin og kortisol. Vores biologi – både hjerne og krop – savner naturens beroligende effekt.
Når folk fortryder vigtige beslutninger – sådan rigtigt vigtige – er det ofte med reference til, at de ikke fik lyttet til sig selv. Eller at deres indre kompas ikke fungerede lige netop der. Hvor ofte har vi ikke velmenende bedt en kollega eller nær ven om at lytte til sig selv for at træffe det rette valg? Måske har du endda selv eksempler på det fra dit eget liv, hvor du bagefter fortrød. Fordi du ikke var i balance.
Det socialpsykologiske mandat
At skabe læring i det fri er at lære at lytte til sig selv som en del af noget naturligt større. Og at komme i balance med det igen.
Du kan tænke det som en rasteplads. Et hvilested, hvor du kan tanke energi og strække kroppen, inden den suser videre på livets motorvej. Eller du kan tænke naturen som en større del af dit virke som både underviser og menneske – og forsøge at tilbringe mere tid i det fri, hvor du er fri.
7 Friluftsraadet og mange, mange flere refererer til forskning i, hvordan naturen beroliger vores nervesystem.
Men inden vi kommer for godt i gang, så er det vigtigt lige at pointere, at friheden ikke er individuel. Det er ikke hver mand for sig selv. Selve ordet frihed stammer fra det latinske ”libero”, som mange nok kender enten fra bleer eller sport. Begge arenaer kan assistere os i at forstå begrebets kompleksitet. Måske kan du huske kuglerne, som holdt sig indenfor barrieren i blereklamerne. Kuglerne havde frihed til at bevæge sig indenfor et givent mulighedsrum på samme vis som en libero på et fodboldhold har frihed til at befinde sig det sted på banen, som spilleren vurderer som det bedste for holdets samlede indsats. Og dermed kollektivets resultat.
Frihed handler således om at være sat fri til at gøre det bedste for fællesskabet. At være fri er at tage aktivt del i flokkens samarbejde om at sikre de bedst mulige overlevelses- eller med et mere nutidigt udtryk trivselsbetingelser. I tidligere tider betød en skidt håndtering af friheden, at man blev udstødt af flokken, hvilket var det samme som døden. Så det var ramme alvor, når stammens medlemmer søgte at anvende deres sanser i det fri til at gavne fællesskabet.8 Pendanten kan vi finde hos os selv, når vi ser på, hvordan mobning kan have fatale konsekvenser for de ramte.
Den korte version af: Det socialpsykologiske mandat
Vores DNA er igennem generationer tilpasset et udendørsliv i pagt med naturen. Og vi er disponeret til at anvende vores sansers aktive brug til fællesskabets bedste. I dagligdagen putter vi hinanden i kasser for at simplificere og adskille os fra hinanden i symbolske fællesskaber. Vi positionerer os i forhold til hinanden og skaber et ”os-og-dem” indenfor samme art. I naturen mindes vi om vores fælles menneskelighed som art og kan genopleve fællesskabet med både naturen og hinanden.
Denne lille historiske omvej tjener det formål, at den forklarer, hvorfor det er så nedgroet i os at anvende vores sanser fornuftigt. Sanserne er tunet og trænet igennem mange årtusinder til at befinde sig i det fri! Som forskeren Simon Høegmark et al skriver ”Den menneskelige krop og det menneskelige sind er tilpasset til at leve og overleve på savannen i Afrika.”9 Naturen er en del af vores DNA, og vores urinstinkter
8 Afsnittene om libero er stærkt inspireret af Mikkel Flod Storgaard, der beskriver det så glimrende i Promentums podcast om Den frisatte organisation. Se henvisning bagerst i bogen.
9 Høegmark, S., Hartvig, S. & Sørensen, J.: Vi er natur (København 2020) s. 17
er i direkte modstrid med vores industrielle håndtering af arbejdslivet, der for manges vedkommende enten foregår indendørs og/eller med et effektivitetskrav, som gør det svært at sanse naturen, selv om arbejdet muligvis foregår udendørs og endda i grønne omgivelser. De fleste af os bruger 85-90% af vores tid indendørs, hvoraf en stor del foregår med skærme og kunstig belysning – modsat naturlige miljøer med planter og dyr.10
Så både hjerneforskere, evolutionsteoretikere og psykologer anbefaler, at vi letter måsen og bevæger os ud i naturen. Ganske enkelt fordi, det er sundt for os. Og det er jo godt, men hvordan kan det også bidrage til at højne læringen?
Det læringsteoretiske mandat
Det er efterhånden et velkendt fænomen, at vi både husker og lærer på forskellige måder og under aktivering af forskellige dele af hjernen. Det vigtigste her er at repetere de 3 hukommelsesdomæner, som hjerneforsker Kjeld Fredens opstiller dem:
1) det semantiske handler om kundskab, hvor vi lagrer begreber, ordforråd, abstrakte formler og deslige
2) det episodiske vedrører de kropslige og emotionelle stemninger og fornemmelser 3) det procedurale har fat i den kropslige viden/kunnen og kaldes også for handlehukommelsen
Fredens skelner også imellem implicitte og eksplicitte læreprocesser, som knytter sig til domænerne. Og han viser med afsæt i sin forskning, at de særligt gode og dybe læreprocesser rummer spor i alle 3 domæner. Og i naturen kan den kropslige handlehukommelse og sanselige implicitte læreprocesser kombineres med semantisk, sproglig og eksplicit viden til en dybere og mere holdbar form for læring.11 Jeg ved godt, det lyder nørdet, men det er sandt.
Den korte version af: Det læringsteoretiske mandat
Aktiv kropslig brug af uderummet stimulerer læringen og forankrer de faglige begreber. Samtidig aktivering af vores 3 hukommelsesdomæner (det semantiske, det episodiske og det procedurale domæne) skaber en dybere læring. I naturen kan de kombineres og derved højne læringsudbyttet af undervisningen.
10 Høegmark et al op cit. s. 23
11 Ejbye-Ernst, N. (2011)
Det var lidt ord fra eksperterne. Men som underviser ved du, hvor meget det betyder at bruge sine egne ord, når vi skal videregive information på troværdig vis. Og at fortælle relevante historier12 med egne ord. Derfor får du afslutningsvis en lille håndfuld spørgsmål med på vejen, der helt generelt kan assistere dig, når du vil hive folk med ud for at lære. For når du skal introducere udendørskonceptet for dine deltagere, skal de kunne mærke dig i det.
Den korte version af: Din sunde fornuft og egne oplevelser
Opfordringen her er, at du med dine egne ord får skabt nogle begrundelser for, hvorfor det giver mening at skabe læringsseancer i det fri. Hvilke oplevelser har du selv haft i naturen, som kan bakke det op? Hvilke tanker gør du dig om det? Hvad siger eksperterne? Hvilke indvendinger kan du forestille dig, du muligvis vil støde på fra dine kursister – og hvordan vil du imødekomme dem?
Giv dig selv en hånd og dvæl lidt ved de her spørgsmål ��
Hvis du også kan fortælle relevante, medlevende historier til dine deltagere, højnes effekten. Og det er ingen skam at øve sig i at fortælle dem.
HVAD
Så hvad sidder du nu med i hånden her? FIU, fagbevægelsens undervisere og jeg har opfundet, lånt13 og ladet os inspirere på kryds og tværs. Vi har afprøvet øvelser og rettet til. Alt sammen med det formål at tilvejebringe dig et lille inspirationskatalog af øvelser, du kan anvende i det fri med dine kursister.
Øvelserne assisterer dine kursister i at forholde sig nærværende og mere kvalificeret til diverse temaer, når du hjælper dem med at fokusere på færre ting ad gangen14
På de næste sider kan du se, hvordan strukturen på et opslag er.
12 Om betydningen af relevante historier kan du skæve til et eksempel i kap. 2 om underviserens personlige indflydelse i Boll, N.: Underviserens værktøjskasse (2018)
13 Naturligvis med tilladelse og reference til ophavsholdere.
14 Hvis du er teorinørd, kan du sikkert genkende Humberto Maturanas opdeling i 3 domæner i tilgangen til kapitler og flere øvelser. Og hvis ikke, så kan det anbefales at læse Riber, J.: Relationskompetence (2010) for en lettilgængelig gennemgang af domænerne.
HVORDAN
Så hvordan kan du bruge bogen? Idéen er, at du kan anvende den som et inspirerende lille opslagsværk. Således er det ikke nødvendigvis en fordel at gå analytisk til værks og læse det fra ende til anden.
Min anbefaling er, at du slår ned dér, hvor lysten og nysgerrigheden driver dig hen. For øvelserne er ikke tænkt som et samlet hele, men derimod som små brikker der tilsammen blot udgør et mindre hjørne af det store billede. Så hop glad frem og tilbage og find selv på flere øvelser med afsæt i de tanker, som sættes i gang :-)
Titlen på øvelsen
Titlen suppleres af den farvekode, som øvelsen er kategoriseret under. Således er den enten præsenteret under Tilbageblikket, Nærvær her i nu’et eller Fremtidens horisonter
Formål og effekt
Hver øvelse præsenteres med titel efterfulgt af et formål og en effekt. Den forventede effekt varierer naturligvis afhængig af, hvilke delmål du vælger at kombinere dem med.
Eksempel på anvendelsessammenhæng
Du får også en idé til i hvilke sammenhænge, du fx kan anvende den. Når du læser dette, så husk at den er skrevet som så for eksemplets skyld. Du kan bruge den og twiste den på andre måder.
QR-KODE, der linker til en video med den øvelse, du læser om her
Øvelserne suppleres af en tilhørende tegning, der skaber visuel genkendelse.
Forløb
Progressionen i øvelsen nummereres i sekvenser, så du får et tydeligt overblik over fremgangsmåden – hvad du med fordel kan præsentere, instruere og i hvilken rækkefølge.
Forløbet er nummereret, og du vil kunne læse relevante eksempler på, hvad du kan fortælle under punkterne.
Kommentaren
Siden afrundes med en kommentar, hvor du får lidt tips og tricks med på vejen. Det kan typisk dreje sig om en eller flere af disse tre forskellige ting:
Hvis der er noget, du med fordel kan være særligt opmærksom på, når du anvender øvelsen, kan du finde det her. Det kan fx dreje sig om en bestemt italesættelse eller rammesætning i en sekvens af øvelsen, som er vigtig for at sikre din ønskede effekt.
Ligeså kan du i nogle tilfælde læse, hvis der er et forslag til en interessant vinkel, som kan ændre din brug. Hvis du eksempelvis ønsker at bruge øvelsen anderledes, end den er beskrevet.
Sidst, men ikke mindst er det også i kommentaren, du kan se en kreditering i de tilfælde, hvor jeg er blevet særligt inspireret eller har lånt øvelsen udefra.
Det var alt for nu. Ikke mere snak! På næste opslag kan du se et visuelt overbliksbillede over samtlige øvelser, og som optakt til hvert kapitel kan du se den håndfuld øvelser, som hører til i den pågældende kategori. Tilbage er blot at ønske dig god fornøjelse i det fri, hvor du er fri til at lege, lære og eksperimentere med alt i denne lille bog :-)
Forandringens vinde s. 52
De vise sten
Opdagelsen s. 38
Vartegn s. 58
Vandfaldet s. 56
Sumpen s. 26
Rødder s. 24
Sansesafari s. 40
Modertræet s. 36
De store vidder s. 50
Skellet s. 42
Grounding s. 34
Vadestedet s. 44
Omvejen s. 56
Bålstedet s. 20
Trædesten s. 28
Tilbageblikket - i overbliksform
Tilbageblikkets farvekode er en mørk jordbrun nuance. Af jord er vi kommet, og det er netop det, som denne samling af øvelser minder os om, når vi kigger tilbage for at blive klogere på os selv i nutiden.
Her får du et overblik over de øvelser, som kan assistere dine deltagere i at gøre det på en afslappet og jordbunden måde.
Kapitlet indeholder følgende 5 øvelser:
Bålstedet
Vi fortæller fælles og individuelle historier fra fortiden, der skaber samhørighed og øger forståelsen for hinanden og arbejdspladsen.
Bålstedet finder du på s. 20.
De vise sten
Vi samler sten, der repræsenterer særlige og måske glemte værdier, der bidrager til deltagernes personlig kurs.
De vise sten finder på s. 22.
Rødder
Vi arbejder med at identificere hvilke jordbundsforhold og hvilket klima, som giver næring til dine deltagere.
Rødder finder du på s. 24.
Sumpen
Vi ser på, hvor deltagerne lægger deres energi, og arbejder med, hvordan de kan bruge energien mere optimalt.
Sumpen finder du på s. 26.
Trædesten
Vi undersøger, hvilke særlige begivenheder eller mennesker der har gjort deltagerne til de mennesker, de er i dag.
Trædesten finder du på s. 28.
Bålstedet - historier om os
FORMÅL OG EFFEKT:
Bålstedet er en fantastisk happening, der med historier skaber samhørighedsfølelser og nærvær på tværs. Samtidig giver det en øget forståelse for, hvem vi (også) er i de fællesskaber, vi er samlet under.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
I situationer hvor kursisterne skal opnå en øget forståelse af fællesskabets historie og kompleksitet. Fællesskabet kan være arbejdsfællesskabet i en mindre eller større gruppe. Måske arbejder I i forvejen med kulturanalyse15 og vil analysere historierne ud fra en model løbende eller efterfølgende. Men det kan også bare være, at du bare vil lave en social happening, hvor I lærer hinanden bedre at kende.
15 For en gennemgang og øget forståelse af kulturanalyse kan du evt. læse Schein, E.: Organisationskultur og ledelse (2000)
FORLØB: Tiden afhænger af deltagerantal og -sammensætning, men regn med mindst 5 min./pers. (hellere have ekstra båltid end at skynde på folk)
1) Fortæl om, hvordan bålet var en samlende kraft for de tidlige mennesker. At det spillede en vital rolle i at få os op igennem systemet, fordi vi nu kunne forsvare os med ild, som alle dyr bærer en genetisk frygt for. Men også fordi vi brugte bålet som varmekilde og til historiefortælling. Stammens identitet blev bygget ved bålet. Forståelsen for og respekten omkring ”hvem vi er” blev videregivet og plejet. Og der var god tid til at tale og lytte rigtigt til hinanden med hjertet.
2) Spørgsmålene kan være: Fortæl om dine tidligste minder fra arbejdspladsen?
Hvad er historien om vores sted? Hvilke symboler omgiver vi os med, som har en historisk betydning for dem, vi er her? Du kan således variere detaljegraden og det personlige snit – altså spørge åbent eller specifikt og ligeledes justere personligt eller alment/observérbart.
Du kan evt. lade turen gå på skift ved at medbringe en ”talepind”. Den med pinden har – synligt for alle – ordet.
3) Overvej, om det er nødvendigt med opsamling. Øvelsen bærer sig selv, som den er.
KOMMENTARENEN:
Hvis det vil være værdifuldt at dokumentere historierne, anbefaler jeg at bruge en notesblok fremfor en flipover, som stjæler billedet og giver det et undervisningsagtigt og uautentisk præg, der distancerer.
Talepinde kan du enten bruge en masse penge på at købe i mere eller mindre ægte indianerudgaver. Eller du kan lave din egen med børn eller børnebørn.16
Bålstedet er skrevet med kraftig inspiration fra bogen ”Vi er natur”, der har en samling virkelig fine øvelser og perspektiver på det at være menneske i naturen.17
16 Jeg har været så heldig at erhverve mig nogle flotte talepinde hos min freelance-kollegas mand, der er snedker. Og han har givet tilladelse til, at jeg videregiver hans oplysninger. Kig bagerst i bogen for tip om det.
17 Høegmark et al (2020)
De vise sten
FORMÅL OG EFFEKT:
At ryste hovedet i tavshed og rense sindet, så deltagerne får genfundet de virkelige og måske glemte værdier for dem.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Kursisterne skal arbejde med kerneværdier. Hvis det handler om dem selv, hører det ind under personlig udvikling. Hvis det handler om arbejdspladsen, bevæger vi os i kultur, strategi og/eller arbejdsmiljø.
Eksemplet her refererer til deltagerne som mennesker i egen ret, der lader sig påvirke af det, som naturen – i dette tilfælde stenene – vil dem.
FORLØB: 10 min. gåtur til stranden + 5-10 min. solo + Retur til undervisningslokalet på 10 min. + Opsamling
1) Alle virksomheder med respekt for sig selv har 3-5 kerneværdier, som er at finde på deres intranet. Men er det de rigtige? Nu skal vi arbejde med rigtige værdier. Måske er der sammenfald med virksomhedens, måske ikke.
2) Fortæl kursisterne om, hvordan vi har en tendens som mennesker til at beslutte uden at gøre tilstrækkelig brug af vores sanser. Øvelsen her skal forsøge at åbne op for sanserne, så vi måske opdager noget, vi ikke går og tænker på i forvejen. Derfor skal hver enkelt kursist gå i tavshed med sig selv til en start – og bare sanse. Regn med ca. 10 min. til denne del, som kan foretages på vej til stranden.
3) Nu introducerer du temaet, som i dette tilfælde drejer sig om kerneværdier. Hver deltager skal fortsat i tavshed gå på opdagelse og lade stenene tale til sig. Målet er, at de finder 3-5 sten hver, som repræsenterer en kerneværdi for dem. Giv dem 5-10 min. til dette.
4) På tilbagevejen har de igen 10 min., hvor de nu præsenterer hinanden for deres sten i makkerpar.
5) ”Hjemme” igen spørger du dem fx om, hvad de opdagede, hvilke fællesmængder de kan få øje på og hvordan deres kerneværdier lever i deres projekter, arbejdsliv eller i deres liv i det hele taget.
KOMMENTAREN:
Hvis du arbejder med deltagernes personlige udvikling, kræver øvelsen en tryghed i gruppen, som gør, at deltagerne har lyst til at dele ud af de vigtige ting i livet. Og at de tør at stille sig sårbare overfor hinanden. For ellers vil det blive en ”som-omøvelse”, hvor de kun vil tale om de værdier, de føler sig sikre i også at repræsentere.
Det kan for nogle deltagere virke lidt flippet at ”lytte til stenene”. Og det er ok. Du kan evt. italesætte det forbehold direkte med et smil på læben, så de får nemmere ved at være i det og at gå ind i øvelsen.
De vise sten opstod i en af mange interessante sparringer med Lise Bertram.
Rødder - veje til energi og næring
FORMÅL OG EFFEKT:
Jordnær måde at få adgang til det, som giver os hver især energi. Og samtidig at få idéer til, hvad der gør det muligt i form af støtte fra forskellige kanter. Vi er så gode til at fokusere på alt det negative. Her ser vi på det positive, der giver os energi til at fortsætte.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Alle taler om trivsel og godt arbejdsmiljø, men hvad betyder det for folk? Hvis du vil have flere ord på, hvad der giver god energi, og hvor den kommer fra, kan du med fordel lande i naturen og gå en tur med dine deltagere i skoven.
I videoeksemplet forholder deltagerne sig personligt til både, hvad der giver dem selv energi, men også til det gode arbejdsmiljø.
FORLØB: En gåtur i skoven eller en park med en del træer på ca. ½ times tid, men gerne længere
1) Du kan lade dem samtale undervejs eller starte øvelsen op med solo eftertænksomhed. Og du kan vælge at vente med at stille spørgsmålet og introducere øvelsen, til I er kommet frem til et stort træ, gerne med lidt synlige rødder. Dit valg afhænger af jeres tid til rådighed.
Fortæl, at træer kommunikerer ved hjælp af andre levende organismer. Og at deres trivsel hænger sammen med både fundamentet (jordforholdene), omgivelserne (støtteplanter og støttetræer) og vejrforholdene. På samme måde som vores trivsel hænger sammen med arbejdspladsens beskaffenhed, de fysiske forhold og det sociale klima.
2)
Inden du stiller dem opgaven, så giv dem gerne 5 min. til at lukke øjnene og bare være/sanse i naturen. Du kan guide deres rolige vejrtrækning og stille og roligt undervejs stille dem spørgsmålene: Hvor henter du din energi? Hvor strækker dine rødder sig hen? Hvad er du plantet i? Hvor finder du lys til din ”fotosyntese”? Hvem er dine støttetræer?
3) Giv dem yderligere 5-10 min. til at sansetænke over spørgsmålet. Lad dem derefter samtale om deres ”energiudbydere”. Du kan eventuelt vælge at udlevere en lille notesblok til hver deltager og opfordre dem til at tegne sig selv som træer med navngivne rødder. Alternativt at notere deres rødder og tanker ned.
KOMMENTAREN:
Her er øvelsen præsenteret som en tilbagebliks-øvelse, hvor vi bruger træets rødder og fotosyntesen som udgangspunkt for en snak om arbejdspladsens eller deltagernes evne til at trække energi (måske finder deltagerne frem til, at vikarer er støttetræer). Men den kunne også anvendes som en fremadskuende øvelse, hvor et opfølgende spørgsmål kunne være, hvad de så får brug for, hvis deres energi skal vare ved og sikre læringens efterliv.
Sumpen - og vejen ud
FORMÅL OG EFFEKT:
At få italesat forhindringer og formålsløst brok – og dernæst at parkere det. Vi bruger al for stor en tid på at brokke os over ting, vi ikke kan rokke ved. Udrensningen gør det muligt at fokusere sin energi de rigtige steder hen og at skabe nye veje ud af en given problemstilling.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Forestil dig en fastlåst problemstilling, hvor folk går i stå eller overmandes af brok. Det kan fx handle om, hvordan vi får sikret os bedre arbejdsvilkår, lokalaftaler eller overenskomsten.
https://materiale.fiu.dk/laering-i-det-fri/sumpen
Vi har et råderum mange steder. Men de fleste ting, vi er utilfredse med, ligger udenfor vores rækkevidde og kræver ledelsesmæssige beslutninger.
FORLØB: Gåtur på ca. 15-20 min. + Parkering i 1 min/deltager
1) Inddel kursisterne i makkerpar og fortæl dem, at nu er det brokketid! De skal gå sammen i det fri og give los på al deres brok og utilfredshed i et kvarters tid. Undervejs skal de samle nogle naturting op, som symboliserer det, de er gnavne over.
2) Imens de går tur, skaber du Bo Vestergaards ”spejlægsmodel” med sten i to cirkler, så der er plads til, at deltagerne kan placere deres fund ved tilbagekomsten.
Ydercirklen (æggehviden) udgør omtrent 85% af pladsen. Indercirklen (blommen) udgør 15%. Pointen med modellen er, at 85% af vores brok ofte falder i ydercirklen, hvilket ikke er hensigtsmæssigt, da det iflg. modellen er vilkårsrummet. Kun 15% falder i mulighedsrummet, som udgøres af blommen. Og det er den, vi kan påvirke.18
3) Du introducerer modellen uden at fortælle om procentfordelingen. Når deltagerne på skift præsenterer deres brok, skal de tage stilling til, hvor brokken skal placeres. Skal det kyles ad pommern til eller placeres i blommen, fordi de har mulighed for at påvirke det?
4) Afrund med at fortælle om procentfordelingen generelt betragtet og tal om, hvordan det kan være, at jeres fordeling kom til at se ud, som den gjorde.
KOMMENTAREN:
De færreste kursussteder har nok en sump i baghaven. Men tænk i et sted (havet, en sø eller fx et hjørne af et bed eller en plæne), som du kan dedikere til skraldespand. Hvis du er på fast landjord, kan du følge punkt 2 som beskrevet. Hvis du har adgang til sump, hav eller sø, kan du introducere modellen og lade landjorden, som I står på, være blommen. Husk da at notere ned, hvad de siger og hvor meget de smider ud af øje og ønsker ude af sind.
Den personlige indsamling, forholden sig til og placering i modellen er meget stærkere end en snak i et undervisningslokale.
Sumpen er resultatet af det kreative benspænd, jeg opsatte for mig selv, da jeg ville forklare modellen uden brug af andet end naturen.
18 Læs mere i Bo Vestergaards bog Fair proces (2013)
Trædesten - vejen til dig
FORMÅL OG EFFEKT:
Når du har en gruppe med høj tillidsgrad og tryghed, kan du skabe en sanselig refleksion over, hvilke bidrag der har været medvirkende til deltagernes oplevelse af sig selv – som kan føre til anderledes historier end de gængse19
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Når kursisterne skal kigge tilbage og reflektere over, hvad der har gjort dem til de mennesker, tillidsvalgte og/eller kollegaer, de er. Hvilke mennesker, hændelser eller omstændigheder har bibragt dem deres (arbejds)identitet?
19 Inspirationen til øvelsen er hentet i Michael White og Jerome Bruners sondring imellem levede og oplevede historier, hvor det pointeres, at vi er meget mere som mennesker end de gængse historier og identiteter, vi umiddelbart viser for folk (White 2006 og Bruner 1994). Øvelsen kan hjælpe med at få fat i både det gængse, men også undtagelserne, som kaldes for unikke hændelser.
FORLØB: 1-2 timers gåtur
1) Start med at fortælle, at de ikke skal analysere og skabe logikker, men forsøge at lade naturen tale til sig. Så du vil stille dem et spørgsmål, som de gerne må opleve og sanse sig frem til mulige svar på. Altså ikke beslutte på forhånd, hvad de vil finde, men blot lade sig inspirere af de syns- og øvrige sanseindtryk, de møder på deres vej. For hvis de leder efter bestemte ”ting”, finder de blot det, de godt ved i forvejen.
2) Spørgsmålet er: Hvad har gjort dig til DEN, du er? ”Den’et” kan evt. udskiftes med en arbejdsfunktion eller titel, men også rumme hele mennesket.
3) Gå en tur i det fri på ca. 30 min.’s tid, hvor deltagerne sanser og oplever sig selv i naturen, imens de har spørgsmålet in mente. Først 5-10 min. i tavshed, men du kan fint åbne op for dialoger derefter. Deltagerne er velkomne til at samle trædesten (forskellige symboler) og bringe hjem som reminders.
4) De personlige oplevelser kan godt forblive personlige – altså ikke deles. Men du kan også udvide øvelsen ved at lade deltagerne fortælle hinanden deres personlige historier i deres tilblivelsesrejse – altså hvilke trædesten, de har betrådt på vejen til sig selv (indholdsmæssig opsamling) på tilbagevejen. Og du kan supplere med en ekstra mellemlanding, hvor du spørger dem om, hvilket menneske de så er blevet til med deres historie.
5) Alternativt kan du lave en ren procesopsamling, som går på, hvilken proces de oplevede i naturen.
KOMMENTAREN:
Det er ofte en udfordring at komme i sansningens vold. Derfor er det en god idé med god tid, så deltagerne kan nå at lade sig inspirere og ikke skynde sig at finde de svar, de allerede godt kender. Det tilgodeser også de introverte, der helst ikke taler, imens de sanser og tænker.
Egne noter om tilbageblikket
Nærvær her i nu’et - i overbliksform
Farven på nærværsøvelserne er grøn. Det er håbets farve med en stille bøn om, at vi alle sammen bliver bedre til at være i nu’et. At vi tager os tid til at lande som de hele mennesker, vi er, i netop dette nu uden at have travlt med at komme videre.
Her får du et overblik over de øvelser, som kan assistere dine deltagere i at være nærværende i nu’et og forholde sig til sig selv i deres omgivelser.
Kapitlet indeholder følgende 6 øvelser:
Grounding
Handler om at være både robust, men også bevægelig - ligesom en mælkebøtte med pokkers dybe rødder. Betragt den som en mundfrisker, når du renser sindet med dine deltagere og går fra én aktivitet til en anden.
Grounding finder du på s. 32.
Modertræet
Hjælper dine deltagere til at se en sag fra flere forskellige perspektiver, når de fysisk indtager forskellige positioner og guides af deres oplevelser.
Modertræet finder du på s. 34.
Opdagelsen
Du beslutter, hvilket tema deltagere skal gå på opdagelse i. Det kan såvel være en personlig rejse som en fælles oplevelse eller proces.
Opdagelsen finder du på s. 36.
Sansesafari
Er vidunderlig som optakt til at åbne rigtigt op for sanserne til andre af øvelserne i det fri.
Sansesafari finder du på s. 38.
Skellet
Udfordrer dine deltagere til at se på begge sider af en sag – loyalt. Og derefter at forholde sig mere nuanceret til, hvor de selv står - ofte med en større forståelse for helheden.
Skellet finder du på s. 40.
Vadestedet
Er en lavbundet passage, hvor der ikke er nogen grund til hastværk. Her er sikkert og trygt, så det handler om deltagernes nærvær og at mærke den rette tilstand og vej for dem selv.
Vadestedet finder du på s. 42.
Grounding
FORMÅL OG EFFEKT:
Grounding kan anvendes som en mere eller mindre fast del af enhver opstart, hvor du går med dine deltagere fra én aktivitet til en anden. Den renser sindet og gør jer klar til at mærke jer selv og være mere til stede i de efterfølgende aktiviteter.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Forestil dig, at du har hevet deltagerne ud af undervisningslokalet, og nogle af dem føler sig lidt udfordrede på det med at være i naturen og lære i det fri. Når du autentisk fortæller om, hvad naturen gør ved os, og hvordan den bidrager til at give os et balanceret liv, er det fantastisk at bruge lidt tid på at grounde sammen, så de falder til ro og bliver mere modtagelige overfor det næste.
FORLØB: Ca. 5-10 min. på lokationen
Der er ikke så meget hokus-pokus i forløbet. Du har på forhånd lokaliseret et godt område i naturen, hvor der er plads til, at alle kan sidde ned (eller stå, hvis de foretrækker det).
Pladsen skal kunne rumme små dialoger i makkerpar, hvor deltagernes tale ikke forstyrrer de andres små samtaler.
1) Indled med at fortælle om, hvorfor vi bruger lidt tid på at ”lande i naturen”. Til dagligt farer vi ofte hurtigt fra den ene aktivitet til den næste uden at nå at synke indtrykkene fra den forrige. Det betyder, at vi går i gang med nye opgaver, selv om vi allerede har munden fuld.
Grounding kan betragtes som en mundfrisker, som Erik Harr kalder den.
2) Fortæl deltagerne om naturens positive indvirkning på både krop og sind gerne jf. de indrammede mandater, du kan læse om i indledningen.
Hvis du har en personlig anekdote, er det også fint at supplere med den.
3) Ofte vil det ikke være nødvendigt med en opsamling efterfølgende, da øvelsen netop bidrager med at rense sindet.
KOMMENTAREN:
Grounding findes i et utal af varianter. Det er en uvurderlig del af de fleste øvelser i naturen at afsætte lidt tid til at grounde helt indledningsvis.
Derfor vil du også støde på små varianter af den i flere af de andre øvelser her i bogen og på videoerne.
Modertræet
FORMÅL OG EFFEKT:
At skabe perspektiv på, hvordan ting, hændelser, personer osv. opleves forskelligt afhængig af øjnene, der ser, og hvor de ser fra. Og at kommunikation af historier farves på samme vis. Samtidig kan øvelsen give deltagerne en forståelse for, hvordan alting er forbundet og dermed også afhængigt af hinanden.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Når du underviser i kommunikation, perpektiver, tilsyneladende fjollede opgaver og strategier eller altings forbundethed.
FORLØB: Afsæt tid til at gå turen frem og tilbage til et stort træ + Selve øvelsen på 15-20 min.
1) Fortæl, at nu skal I på en lille vandring. På vejen til jeres destination er det deltagernes opgave at sanse uden at tale. At bruge deres fulde sanser og ikke kun øjet, der ser.
2) Ved træet inddeler du deltagerne i 3 grupper, som du placerer hhv. helt inde ved stammen, halvvejs imellem stammen og kronens ydercirkel (et fast sted) og endelig den tredje gruppe, som får bevægelsesfrihed i yderkanten af kronen og udefter.
3) Spørgsmålet er: Hvad fortæller træet? Hvad er træets historie? Hvad gør det ved dig? Giv dem 2-5 min. til først at sansetænke individuelt. Dernæst deler grupperne internt deres oplevelser og tanker med hinanden i 5 min.
Til sidst fortæller grupperne på skift til alle, hvad de observerede, og hvad det igangsatte af historier for dem. Du vil opleve, at det bliver tydeligt, at de hæfter sig ved forskellige ting afhængigt af deres perspektiv. Og at det også sætter forskellige historier og tanker i gang for dem.
4) Du kan afrunde øvelsen ved enten selv at trække tråde til kommunikationsperspektiver eller ved at bede dem om at finde paralleller i teorien eller på arbejdspladserne.
KOMMENTAREN:
Fortæl gerne historien om Modertræet som et ældgammelt træ, der kommunikerer og sørger for at opretholde sundheden i skoven. Det kommunikerer via svampe og insekter og kan have en enorm rækkevidde (i gamle skove er der flere modertræer). Giv gerne en henvisning til filmen Avatar fra 2009, som de fleste har set.
Hvis det er en længere tur, kan du skæve til øvelsen ”Sansesafari” for inspiration til, hvad du kan stille deltagerne af delopgaver undervejs på udturen. På hjemturen kan de fx samtale om, hvordan der tages højde for forskellige perspektiver på deres arbejdspladser.
Jeg nedskrev Modertræet efter selv at have oplevet den med Erik Harr i 2022.
Opdagelsen
FORMÅL OG EFFEKT:
At bruge fysisk aktivitet i form af stille vandring som en omvej til selvrefleksion er en udfordring. Men det er tiden værd at opleve de dybere tanker, som kan få greb i én, når vi ikke forstyrres af multipel tale eller andre ting, vi hele tiden skal forholde os til. Deltagerne vil opleve, at de finder opdagelser, de enten havde glemt eller ikke opdaget forinden.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Hvis dine kursister skal arbejde med personlig udvikling eller på anden vis fortjener et frirum til at mærke sig selv igen eller reflektere over et givent emne. Du giver dem et tema, de går på opdagelse i. På videoeksemplet er det fællesskaber, som i for vejen var temaet på en underviserkonference20
20 Faglige Forårsdage for forbundenes undervisere (afholdt på Konventum) i 2024 havde det overordnede tema ”En for alle og alle for en”, så det var naturligt at arbejde med opdagelsen relateret til fællesskaber.
FORLØB: 1-2 timers vandring med små pauser undervejs
1) Vandring i tavshed kan være en udfordring for det moderne menneske, der er vant til både støj og baggrundsstøj. Så øvelsen kan med fordel italesættes som en udfordring, hvilket kan gøre det nemmere for deltagerne at være i. Fortæl dem, at I nu skal på opdagelse – at overskriften er ”opdagelse” – og at det er et bredt ord med vilje. For opdagelsen går fra sanseopdagelser over fællesskaber og kan endda ende med genopdagelsen af dem selv.
2) Den første del af turen varer 10-15 min. og foregår i tavshed. Derefter kan du danne makkerpar, der skal samtale om deres oplevelser (fortsat i gang). Fortsættelsen herfra kan styres i retning af personlig udvikling qua selvindsigter. Du spørger fx om, hvordan det kan være, at de netop hæftede sig ved X, og hvad det kan fortælle dem om, hvilke mennesker de er. Men du kan også fint lave egne spørgsmål, som er koblet på jeres øvrige formål. Og du kan ligeledes styre antal pauser og refleksionsspørgsmål afhængig af jeres tid.
3) Til slut foretager du en procesopsamling og hører, hvordan deltagerne har oplevet vandringen, og hvordan det bidrog til en anderledes måde at være på.
KOMMENTAREN:
Vær omhyggelig med italesættelsen af øvelsen som en udfordring. At springe over det lave gærde her kan gøre det rigtig svært for nogle af dine deltagere, når de skal håndtere tavsheden i ”at være med sig selv” uden at have en soleklar defineret opgave.
I grupper, uanset om det er på kursus eller arbejdsplads, er der positioneringer i spil. Så foretag en vurdering af, hvornår det er det rette tidspunkt at bede dem om at relatere sig til mere personlige dele. Og om det skal foregå som samtaler, plenum eller er ok blot at bevare hos dem selv hver især.
Øvelsen er nedskrevet efter selv at have oplevet en variant af den med Erik Harr i 2022.
Sansesafari - skærp forbindelsen
FORMÅL OG EFFEKT:
At bibringe deltagerne en sanselig forståelse af sig selv og minde dem om en ydmyghed for naturen, når de giver en større stemme til deres egen krops opfangelse af signaler og kroppens videresendelse af dem.
Samtidig kan den åbne op for dine deltageres nysgerrighed og lyst til at mærke og lytte til både naturen og deres egen krop både her og nu – men også på en længere bane.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Når du fx underviser i stresshåndtering eller personlig udvikling er det hjælpsomt for den oprigtige forståelse at mærke – sådan rigtigt mærke – hvad kropslig ro og balance handler om. Den oplevelse af kroppen i ro i naturen kan du give folk med Sansesafari.
FORLØB: ½ times tid udendørs (på et sted uden for mange forstyrrende elementer)
1) Begynd med at skabe den rette indstilling til øvelsen fx siddende på græsset. Fortæl, at de nu skal på en væredygtighedstræning, som handler om, hvor dygtige vi er til at være os – til at være et sansende menneske, der aktivt bruger sanserne uden nødvendigvis at have en plan på forhånd med det. Gør dem samtidig opmærksomme på, at du godt ved, at det kan være svært at lade sig føre af sine sanser, når vi er så vant til at være i hovedet og altid ønsker et formål. Formålet her er at sanse naturen.
2) Tag dem igennem sanserne én for én med en lille øvelse tilpasset hver sans. Fordi vores synsfelt optager en stor andel af hjernen, har den en tendens til at kapre de andre sanser. Så deltagerne skal have lukkede øjne under deløvelserne, hvis I foretager den stillestående eller siddende.
Lugte: Hvilke dufte registrerer du? Og hvad signalerer de?
Høre: Hvilke lyde (evt. specifikt antal forskellige fuglestemmer) kan du adskille?
Og hvad gør de ved dig?
Føle: Hvilke forskellige strukturer taler forskelligt til dig?
Spørg gerne om deltagernes oplevelse af naturens stemme efter hver sans.
3) Afslutningsvis kan du koble deres oplevelser til det tema, I i øvrigt beskæftiger jer med. Det kan du fx gøre med spørgsmål som: Hvordan kan vi give kroppen og sanserne en større stemme, når vi skal klare en presset hverdag?
KOMMENTAREN:
Medbring gerne små siddepuder. Fortæl evt. om fytoncider21 og skovenes genopbyggelige kraft på vores nervesystem. Og hvordan vi manøvrerede vha. lyde, der enten signalerede ro og ingen fare på færde eller det modsatte. Du kan have indsamlet ting i naturen, som kan assistere deløvelserne, hvis I har begrænset natur til rådighed.
Sansesafari er lånt af Erik Harr, der gerne foretager sin gående og med synssansen intakt, som Erik demonstrerer på videoen.
21 Læs gerne mere om fytoncider i Høegmark et al (2020) på bl.a. s. 60-61.
Skellet - og hvor står jeg så selv
FORMÅL OG EFFEKT:
At bremse op i en hverdag fuld af læring og opgaver, hvor deltagerne skal tage stilling til, hvad der appellerer til dem mere end andet. Og hvad det så er, som gør det. At stå med et ben i hver lejr og at finde sig selv i det.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Når vi har at gøre med 2 sider af samme sag, kan det være en fordel at bevæge sig fysisk fra den ene til den anden side, når der samtales om lejrenes perspektiver. Det assisterer deltagerne i at være tro imod siderne på skift. Og det højner deres egen stillingtagen. Siderne kan fx udgøres af grupperinger, synspunkter på givne sager eller andre tilsyneladende modstridende udsagn.
FORLØB: 20-40 min. på lokationen
1) Find et naturligt skel, som gerne ser ud til at være opstået uden menneskelig indblanding. Det kan fx være et lille vandløb eller grænsen imellem skov og eng eller skygge og sol.
2) Giv deltagerne 2 forskellige synspunkter eller lejre at anskue en given problemstilling ud fra. Måske har du et artefakt, du kan sætte i selve skellet, som repræsenterer omdrejningspunktet. Opgaven består nu i på skift at stå på den ene eller anden side af skellet og anskue, sanse og samtale over den givne sides perspektiv på problemstillingen. Giv dem ca. 5-10 min. på hver side.
3) Afslutningsvis skal kursisterne stå i selve skellet og fortælle, hvad de selv foretrækker og hvorfor. Altså en lille refleksion over egen stillingtagen, hvor de mærker efter og finder eget ståsted i problematikken – og kan begrunde det for sig selv og de andre.
KOMMENTAREN:
Menneskeskabte grænseflader såsom et lille stakit eller en sti kan også fint anvendes. Og øvelsen kan såmænd også foretages indendørs med malertape som et skel. Men I vil gå glip af naturens positive indvirkning på krop og sind. Og så kan naturens rum og enorme rummelighed heller ikke bidrage til deltagernes rummelighed og kreativitet.
Vær opmærksom på, at det kan være svært at være tro imod den side, som ikke repræsenterer deltagernes eget indledningsvise synspunkt. Så lyt gerne lidt med og mind dem venligt om, hvilken side af skellet de står på i netop dette øjeblik.
Når det lykkes at tale loyalt om tingene med de stemmer fra modpartens banehalvdel, kan dine deltagere overraskes og opdage, at det er muligt at ændre syn på sagen for dem selv undervejs.
Vadestedet
FORMÅL OG EFFEKT:
At sætte deltagerne på frivillig pause, så de træner at mærke sig selv i nu’et og ikke automatisk skynder sig videre til næste opgave. At gøre holdt i vadesteder bidrager til kvalificeret refleksion og stillingtagen, når der også lyttes til kroppen.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
På travle (kursus)dage med masser af ”tænke- og planlægningsarbejde”, som primært foregår i hovedet, kan det være en øjenåbner at blive mindet om sin menneskelighed, der også inkluderer naturens og kroppens stemme og kropsligt nærvær.
FORLØB: 20 min. til en times tid på lokationen + Opsamling
1) Vadesteder er lavvandede passager i store som små vandløb, der kan passeres uden anvendelse af kulturelt forarbejdede hjælpemidler såsom broer eller både. De findes ganske enkelt, fordi naturen (strømforhold, vandløbets krumninger, nedbørsmængde osv.) har tilladt det. Hvis det har været muligt at benytte det samme vadested over tid, har kendskabet til det ofte ført til forskellige former for stidannelse, der ledte flokken den rette vej.
Vores vadested behøver ikke at befinde sig i vand. Vi bruger ordet metaforisk som en analogi til at bevæge sig fra ét sted til et andet, at krydse en grænse, men at gøre holdt undervejs – midt i vadestedet – og mærke os selv påny. Så det geografisk vigtige her er faktisk i højere grad, at der er en tør jordbund og fx nogle træer med tilstrækkelig tykke grene til at bære et menneske. Og stilhed fra kulturelle lyde.
2) Vel ankommet til jeres plet i skoven instruerer du deltagerne i små kropslige øvelser, der højner nærværet igennem kropslig sansning. Inddrag så mange sanser og brug så meget tid, som I har til rådighed. Efter hver sanseøvelse hører du 2-3 udsagn fra deltagerne på, hvad deres krop fortalte dem.
3) At mærke sig selv er et solomål. Men hvis I også har et teoretisk formål at tage hensyn til, kan du bede deltagerne om at relatere til det på tilbagevejen. Den nylige kropsoplevelse kan have fornyet deres stillingtagen.
KOMMENTAR:
Min mor er ellers et ekstremt rummeligt og omsorgsfuldt menneske. Men i trafikken er det ikke tålmodigheden med andre trafikanter, som er et bærende element. Hendes favoritudtryk i den forbindelse er ”vadeko”, som gavmildt bliver anvendt, når fodgængere tager sig god tid til at krydse vejen. Øvelsen er opstået med inspiration herfra. For hvis vi kan skabe et frirum til at vade rundt i eget tempo, være og sanse med hele vores væsen, giver vi både os selv og omverden en lille gave.
Inspiration til små øvelser i kropsligt nærvær kan ses i øvelsen ”Sansesafari”, men også findes i yoga- og mindfulness-verdenen. Gabriella Nagy demonstrerer mindfulness på videoen.
Egne noter om nærvær her i nu’et
Fremtidens horisonter - i overbliksform
Fremtidens horisonter har marineblå som farvekode. Og (indrømmet ja) himmelblå havde også været et fint valg, men den fungerer knap så godt på film og på hvid baggrund. Så valget faldt på marinen.
Årsagen til den blå nuance er, at det handler om at tænke større. Hvad enten du kigger op i himlen eller ud over havet, vil du blive mødt af grænseløst smukke, blå nuancer. Og måske hjælper det os som mennesker til at se ud over gængse begrænsninger og lege med tanker på en længere bane.
Alle de marineblå øvelser opfordrer dine deltagere til at skue imod fremtidens horisonter og på forskellig vis at forsøge at gribe og forme den. Så hele læringen fra jeres forløb ikke fiser ud i sandet.
Her får du et overblik over de øvelser, som kan assistere dine deltagere i at skabe fremtiden.
Kapitlet indeholder følgende 5 øvelser:
De store vidder
De store vidder kræver et frit udsyn. Så vi ubegrænset kan tænke stort om, lægge strategier for samt planlægge fremtiden. De store vidder finder du på s. 46.
Forandringens vinde
Forandringens vinde hjælper dine deltagere med at anskue forandringer som en naturlig del af enhver cyklus og ethvert (arbejds)liv. Forandringens vinde finder du på s. 48.
Omvejen
Handler i al sin enkelthed om, at deltagerne går en ekstra tur på deres idéer. De tager en tur mere på noget tilsyneladende genialt, så det kvalificeres yderligere.
Omvejen finder du på s. 50.
Vandfaldet
Her giver du dine deltagere mulighed for at sidde i nærheden af vandets beroligende lyde. Og du bruger dialog-regler til at skabe flow i idéerne om fremtiden.
Vandfaldet finder du på s. 52.
Vartegn
Vartegn handler om overlevelsesevne. Her bliver dine deltagere inspireret af naturens overlevelsesevne og udfordres på at implementere naturens strategier i eget arbejdsliv, når de planlægger fremtiden.
Vartegn finder du på s. 54.
De store vidder - det lange perspektiv
FORMÅL OG EFFEKT:
Grænseløs refleksion over det emne, som du sætter op for deltagerne, hvor de grundet det fri udsyn kan sætte tankerne mere fri. At have luft, så langt som øjet rækker, har en positiv indvirkning på sindets evne til at tænke stort.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Når kursisterne fx skal lægge en strategi, udforme en handleplan eller forestille sig deres fremtidige arbejdsplads eller arbejdsliv. Du styrer, hvor begrænset selve opgaven skal lyde. Deltagerne styrer deres idéer uden begrænsninger.
FORLØB: 20 min. til en times tid på lokationen + Opsamling
1) Tag deltagerne med ud et sted, hvor de har fri udsigt ”så langt øjet rækker”. Det kan være ud over havet, marker og enge eller på en bakketop. Nu skal de i makkerpar samtale om emnet, imens de kigger langt ud over landskabet. Når øjet har frit udsyn, forsvinder nogle af de barrierer og hæmninger, vi kan have en tendens til at opstille for os selv.
2) Spørgsmålet er fx et af følgende: Hvordan skal din arbejdsplads se ud om 10 år?
Hvad kan du fortælle mig om dit fremtidige arbejdsliv? Hvilket (arbejdsmæssigt) eftermæle vil du skabe? Hvordan kan vi lægge en god strategi for X?
3) Hvis I har en gåtur tilbage fra lokationen, kan du skabe nye makkerpar og bede deltagerne om at fortælle deres tanker til hinanden. Og hvis I ovenikøbet har gennemgået teori forinden om et givent emne, kan du bede dem om at beskrive deres tanker nu med de teoretiske begreber koblet på.
KOMMENTAREN:
Fortæl dem gerne, at nærsynethed er industrialiseringens gave. Vi er med kontorer og maskiner blevet synsmæssigt degenereret – vi forholder os mest til det, som ligger lige for næsen af os. Og det er ikke blevet bedre af smartphones. Nærsynetheden findes stort set ikke blandt naturfolk. Så nu skal de træne evnen til at se ud over egen næsetip og tænke stort :-)
Afhængigt af, hvad du ellers underviser i af emner, kan det være en tanke værd, om du skal opdele dem i tale- og lytteposition på skift.
Øvelsen opstod efter en samtale med Mikkel Frederiksen, der fortalte om, hvordan han havde placeret et hold af deltagere med fri udsigt over Øresund og bedt dem om at lægge en strategi.
Forandringens vinde
FORMÅL OG EFFEKT:
At assistere deltagerne i at anskue forandring som en naturlig og måske endda en positiv ting, så de bliver i stand til at gå mere konstruktivt ind i en dialog om fremtiden.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Forestil dig, at du underviser i forandringsprocesser og deltagerne er optaget af arbejdsmiljø i forvejen. Men det kan også bare dreje sig om at tænke større end de negative tanker om forandring, som har taget rodfæste i så mange af os grundet diverse omstillingsprocesser, som vi måske ikke hver gang har kunnet krystallisere en mening ud af.
Forandringens vinde kan i sådan en situation hjælpe med at anskue det hårde arbejde med at sikre et godt arbejdsmiljø som en cyklisk proces. Hvor noget naturligt forgår, imens noget andet får mere plads og blomstrer.
FORLØB: 10-15 min. på lokationen (gerne et lettere vindomsust sted) + Opsamling som punkt 4
1) Forandringsprocesser er et vilkår. Men mange arbejdspladser indfører en ny proces, hver gang ledelsen eller strategien ændres. Det kan godt give en vis træthed og negative forventninger om ”nu igen og hvad skal vi så bruge det til denne gang”. Følelserne er naturlige, men spænder samtidig ben for, at folk kan indgå i et godt samarbejde om forandringen. Dette gælder både tillidsvalgte og kolleger. Så du vil nu lære dem om forandringer på en naturlig måde.
2) På en lille forhøjning i landskabet beder du deltagerne om at sætte sig ned og lukke øjnene. Du kan lægge ud med en lille åndedrætsøvelse, så de får trukket vejret helt ned i maven og ”lander” sammen med dig.
Herefter skal de bruge deres største organ – huden – til at mærke deres omgivelser stadigvæk med lukkede øjne. Bed dem om at mærke græsset, vinden og andet på lokationen. Måske har du også medbragt nogle naturting som backup.
3) Imens de anvender følesansen spørger du dem fx om: Hvad kan du mærke?
Hvad fortæller naturen/tingene dig? Hvilke historier har de gennemgået?
Hvordan har de ændret sig over tid?
4) Nu må de åbne øjnene, og du spørger dem så: Hvordan kan I bruge naturens inspiration, tilpasnings- og overlevelsesevne i jeres eget arbejde med at sikre arbejdsmiljøet i den kommende tid? Forudsat at forandringen er et vilkår og ikke står til at ændre på?
KOMMENTAREN:
Medbring gerne små siddepuder, hvis underlaget er fugtigt.
I opsamlingen kan du bygge videre på naturmetaforer og spørge deltagerne, hvilke læhegn de får brug for og hvorhenne? Udover årshjulet (som mange arbejder med) hvilken cyklus har I så oplevet på arbejdspladsen? Er der nogle ting, som man egentlig bare skal udholde, til de går over? Og så bruge sin energi på at ændre det, som betyder mest, og som I har eller kan opnå indflydelse på?
Omvejen
FORMÅL OG EFFEKT:
At øge chancen for at få succes med en given plan eller et projekt. Den fysiske bevægelse, som afspejler den tankemæssige bevægelse højner refleksionen og holder den på sporet.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Deltagerne skal gå en ekstra omgang for at gennemtænke en problemstilling mhp. at øge chancen for succes med et projekt.
Projektet kan være meget nærliggende såsom at sikre læringens efterliv fra det måske mindre kursus, præsentere deres idéer til, hvordan de kan få organiseret flere på arbejdspladsen. I større skala kan de arbejde med at sikre og kommunikere fagbevægelsens fortsatte berettigelse og liv. I modsatte ende af skalaen kan det handle om at sikre opbakningen til generalforsamlingen eller sommerfesten.
FORLØB: 15-20 min. gåtur i naturen + Opsamling
1) Fortæl om, hvordan vores krop og hjerne arbejder sammen. Og at vores rute om lidt skal bidrage til at ”gå en ekstra omgang”, så vi får gennemtænkt vores planer for projekterne. Derfor har du lagt en mindre rute på ca. 5 min., som deltagerne går 3-4 gange i makkerpar.
2) Spørgsmålet er: Hvad har vi overset, som kan bidrage til succesen?
”Hvad’et” kan både være allierede, potentielle ambassadører, modstandere, planlagte møder eller andre hændelser. Hovedsagen er, at de får taget højde for mere end hidtil. Og at de kan vende det med hinanden.
3) Opsamlingen kan gøres med korte bud på, hvad nogle stykker opdagede ved at gå en tur mere på problemstillingen. Men den kan også være længerevarende og munde ud i deciderede projektpræsentationer.
KOMMENTAREN:
Overvej, hvordan du får skabt de bedste makkerpar. Der er fordele og ulemper ved at teame folk op fra samme arbejdsplads. Og på samme vis kan det enten assistere eller hæmme tankevirksomheden, hvis folk, som arbejder med det samme emne eller projekt, er sammen.
Når du udvælger deres rute, er det befordringsmæssigt for fantasien, hvis det er et åbent landskab, hvor makkerparrenes samtaler ikke fletter sig lydmæssigt ind i hinanden.
Hvis du har godt med tid, kan du vælge at ændre på makkerparrene undervejs. Det vil give jer to fordele: Deltagerne hører sig selv sige det samme flere gange og højner derved chancen for, at de rent faktisk gør det, de siger, at de vil. Og det giver samtidig også mulighed for at høre flere makkeres respons på deres egne planer.
Vandfaldet
FORMÅL OG EFFEKT:
På samme tid at beroliges og inspireres af vandets effekt på nervesystemet, så idéerne kan springe frit omkring uden 4 vægge til at indramme dem. Det handler om at give deltagerne mulighed for at komme i rigtigt flow.
Selv i velfungerende grupper kan der være en tendens til, at vi positionerer os selv frem for at assistere en samtalepartner i at komme videre i sin refleksion22. Rammesætningen i Vandfaldet faciliterer, at det ikke sker.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Når der er brug for en uhindret tilgang til idéer, hvor det er vigtigt ikke at lade sig begrænse af de vante ”men’er”, som let kan have en tendens til at sætte en stopper for idéfaser.
Deltagerne kan lægge store som små planer for fremtiden, hvor de assisterer hinanden i at generere idéer uden afbrydelser.
22 Se evt. Ravn, I.: Facilitering – ledelse af møder der skaber værdi og mening, kap. 9 for en uddybning af, hvad rammesætning af ”vennesind” kan gøre selv for en gruppe ambitiøse forskere (2011).
FORLØB: 10-40 min. + Opsamling
1) Læg ud med at fortælle om, hvordan vi som mennesker bruger synet og talen i hoveddelen af tiden. Mange kan nok genkende, at de ofte er hurtigere til at tage ordet end at lytte oprigtigt til andre – selv om vi kun har én mund, men to ører. Nu skal vi åbne op for hørelsen på flere planer. Både overfor samtalemakkeren, men også i relationen til naturen. For naturen har masser at fortælle os.
I befinder jer ved vand, fordi vandets lyde såsom klukken, bølgeskvulp og rytmiske brusen beroliger nervesystemet. Vandet fortæller os, at der ikke er fare på færde (modsat det voldsomme Vesterhav, der signalerer agtsomhed).
Samtidig er vandets flow et billede på de idéer, vi nu skal arbejde med, hvor den ene idé ikke springer foran i køen, men bygger videre på den foregående.
2) Spørgsmålet til makkerparrene kan lyde såsom: Hvad er jeres idéer til, hvordan vi kan løse samarbejdsproblemerne i afd. X? Hvordan skal vores arbejdsplads indrettes i 2030? Hvilke værdier skal vi fokusere på i fremtiden, og hvordan ser det så ud, når vi udlever dem?
I samtalerne opstiller du tre simple regler: 1) De ikke må afbryde hinanden. 2) De må ikke sige ”men”. 3) De skal indlede hver sætning med ”Ja og”.
Reglerne assisterer dem i at koble sig på hinanden i stedet for at løbe med samtalen eller at skyde hinandens idéer ned23.
3) Bliv gerne udenfor og lav en opsamling på fx 10 min., hvor kursisterne hører hinanden.
KOMMENTAREN:
Opsamlingen kan sagtens udvides afhængig af, hvor meget tid du vil bruge på at gå i dybden med kursisternes idéer. Hvis I har virkelig god tid, kan du lade den glide over i en maleøvelse, hvor du udfordrer deltagernes farvesanser i naturen, når de sættes til at male deres idéer. I maleprocessen vil de have mulighed for at opdage, hvordan kreativiteten skaber nye idéer, når penslerne laver krumspring på lærredet (eller papiret).
23 Se evt. Bjerring & Lindens Anerkendende procesøvelser (2008) for flere idéer til brobyggende dialogspørgsmål.
Vartegn
FORMÅL OG EFFEKT:
At inspireres af naturens intelligens og overlevelsesstrategier, når deltagerne finder naturlige vartegn, der siger noget om naturens tilpasnings- og resistensevne.
Inspirationen anvender de i projektet med selv at skabe en fremtid, hvor den gamle cirkushest gennemgår en seriøs make-over, så den passer til nutidens krav.
Det er fint at holde fast i det virkeligt vigtige, hvis det fortsat er vigtigt og kan finde en passende sprække at spire i.
EKSEMPEL PÅ ANVENDELSESSAMMENHÆNG:
Kursisterne skal bidrage til en fremtidsplan med reelt overlevelsespotentiale. Hvor det ikke udelukkende er de samme gamle ”travere”, der hives frem.
1) Fortæl kursisterne, at deres job nu består i at få øje på naturens tegn på, at den er overlevelsesdygtig. Så hvad kan de opdage på deres lille tur, som viser dem, hvad naturen kan?
2) Start turen i tavshed de første 5-10 min., hvor hver enkelt finder sin egen ro. Inddel derefter folk i par, som i 10 min. må have en gående samtale om det, de opdagede solo og fortsat opdager sammen.
3) Saml kursisterne igen og stil dem spørgsmålet: Hvad kan vi lære af naturens overlevelsesevne? Og hvordan kan I bruge det i jeres egen eller arbejdspladsens udviklingsrejse? Lad dem samtale om det på tilbagevejen.
4) Lav en lille opsamling, hvor du hører forskellige bud på, hvad deltagerne lærte på deres lille opdagelsesrejse.
KOMMENTAREN:
Vartegn er skøn, fordi vi alle sammen kender oplevelsen af at måtte kæmpe for noget af værdi. Naturen bekræfter os i, at det sejlivede nok skal finde en vej, selv om det kan kræve, at vi må vente tålmodigt eller sno os. I tillæg hertil viser den os også sin cyklus, som vi kan finde paralleller til i arbejdslivet.
Øvelsen er præsenteret som en fremtidsøvelse her, men du kan også anvende den med et bagudskuende formål. I det tilfælde kan deltagerne fx lede efter inspiration og vartegn, som fortæller noget om dem som arbejdsplads. Og du kan lave en kobling til kulturanalyse ved at introducere dem for Edgar Scheins artefakter24
24 Lær mere om kulturanalyse i Schein, E.H.: Organisationskultur og ledelse (2000)
Egne noter om fremtidens horisonter
De små ting, der gør en forskel:
Her har jeg lavet en lille liste med henvisninger til relativt små anskaffelser, du kan gøre brug af på din vej i det fri med dine deltagere.
Nogle af tingene er primært udvalgt af komforthensyn, imens andre tjener et pædagogisk formål. Måske tænker du, at det er fjollet med komfort, men det kan ødelægge selv den bedste øvelse, hvis folk bliver gennemblødte eller får ondt i rumpen af at sidde på et hårdt eller ujævnt underlag. Så komfort er også pædagogik :-)
Du har sikkert selv tænkt på en del af det, men her får du i hvert fald min lille huskeliste.
Energibarer – hvis I skal på en længere tur er det skønt at kunne byde sine deltagere på en lille snack, der ikke fylder alverden, men lige giver lidt fornyet energi.
Madrasser – hvis du vil lave nogle af øvelserne liggende, er det en god backup for det danske vejr med tynde letvægtsmadrasser.
Siddepuder – kan købes letvægt i friluftsbutikker for små penge. Skovbunden er ofte fugtig, selv når det ikke har regnet. Og det fjerner frygten for at ødelægge sit tøj.
Regnslag – ponchoversionen med fri bevægelighed og one size, så du ikke skal bøvle med forskellige størrelser. De koster ikke alverden og kan genbruges, hvis du ikke anskaffer festivalversionen.
Skraldepose – så I husker at efterlade naturen i den naturlige forfatning, I lånte den i.
Små turtasker – så du ikke skal være den, der bærer evt. grej alene. Og det er rart for deltagerne at have hænderne fri til at røre ved naturen og være i sund gang uden at hæmmes af en skuldertaske. Samtidig kan dine deltagere også anvende taskerne til at bære de symboler, som flere af øvelserne lægger op til, at de indsamler.
Talepinde – så det tydeliggøres, hvem af deltagerne der har ordet. Du behøver formentlig kun en enkelt, men det er rart med en backup. Og med flere talepinde kan du ved større grupper inddele dine deltagere i undergrupper, hvor du ikke selv behøver at styre slagets gang i samme grad. Mine smukke talepinde er lavet af snedker Lars Vibe Hebsgaard25.
Vandflasker eller dunke – særligt om sommeren er det guld værd med vand til dine deltagere. Og her bliver det vigtigt enten selv at have en stærk ryg eller at uddele dem i starten. Hvis I skal på længere ture, kan det anbefales med termoflasker. Husk, at du ikke selv behøver at anskaffe dem, hvis du beder deltagerne om hver især at medbringe deres egen.
Dette er på ingen måde en udtømmende liste. Tilføj gerne nogle af de ting, du normalt selv bruger indendørs, som også egner sig til udendørs brug og kan transporteres uden det store besvær. Fx er små blokke og penne en nem ting at tage med, så du hjælper dine deltagere med at fastholde deres spændende tanker og oplevelser.
Min egen huskeliste
25 Lars Vibe Hebsgaard er en fantastisk dygtig og lydhør snedker, der drejer talepinde ud fra dine ønsker i lige præcis de materialer, du foretrækker. Han kan kontaktes på mail lars.v.hebsgaard@gmail.com.
Litteraturliste
Bjerring, P.H.: Lær med leg, krop og relationer – veje til forståelse og ejerskab, FIU 2010
Bjerring, P.H. & Lindén, A.: Anerkendende procesøvelser – veje til engagement og forankring, Dansk Psykologisk Forlag 2008
ISBN 978-87-7706-546-0
Boll, N.: Underviserens værktøjskasse – 10 værktøjer til god undervisning, Historia 2018
ISBN 978-87-93663-75-6
Bruner, J.: Acts og Meaning, Harvard University Press 1994
ISBN 0-674-00360-8
Carlsen, B. & Nagy, G.: Træn nærværs-musklen, serie på 11 små bøger, Forlaget Sjælens Spejl 2020
Danmarks Evalueringsinstitut: Hjernen og kroppen, EVA TEMA Nr. 16, Danmarks Evalueringsinstitut 2019
ISBN 978-87-7182-277-9
Dietrichsen, C. (red.): Væredygtighed – indersiden af bæredygtighed, Center for Væredygtighed, Dafolo 2022
ISBN 978-87-7234-051-7
Ejbye-Ernst, N.: Hvordan begrundes pædagogisk arbejde i naturen?
Artikel på skoven-i-skolen.dk. Udgivet 1.gang i 2011 på udeskole.dk https://skoven-i-skolen.dk/viden-om-udeskole/hvordan-begrundes-paedagogisk-arbejdei-naturen (link fra 30. juni 2024)
Fredens, K.: Læring med kroppen forrest, Hans Reitzels Forlag 2018
ISBN 978-87-412-6820-0
Haar, E.: Skoven som samtalerum, Forlaget Tankegang 2020
ISBN 978-87-972539-0-8
Haar, E.: Skoven som samtalerum, 2. udgave, Forlaget Tankegang 2023
ISBN 9788797253922
Høegmark, S., Hartvig, S. & Sørensen, J: Vi er natur – genopdag naturen og mærk dens helbredende kræfter, Muusmann Forlag, København 2020
ISBN 978-87-93679-68-9
Koushede, V. og ABC-partnerskabet: Mental sundhed til alle – ABC i teori og praksis, Statens Institut for folkesundhed, Syddansk Universitet 2018
ISBN 978-87-7899-411-0
Kristeligt Dagblad: Derfor er naturen god for den stressede hjerne, Kristeligt Dagblad særudgave 2018 – med studieleder ved Institut for Naturbaseret terapi og sundhedsfremme, Københavns Universitet, Dorthe Varning Poulsen
https://www.kristeligt-dagblad.dk/liv-sjael/derfor-er-naturen-god-den-stressede-hjerne (link fra 30. juni 2024)
Raab, T.T.: Menneskedyret – hvordan vi tæmmede os selv og blev jordens mest utrolige dyreart, Lindhardt & Ringhof 2022
ISBN 9788727000916
Ravn, I.: Facilitering – ledelse af møder der giver værdi og mening, Hans Reitzels Forlag 2011
ISBN 978-87-412-5474-6
Riber, J: Relationskompetence, Hans Reitzels Forlag 2010
ISBN 978-87-412-5360-2
Schein, E.H.: Organisationskultur og ledelse (Valmuen 2000)
ISBN 9788788741131
Schilhab, T.: Naturoplevelser i naturfagsundervisning i grundskolen i: Pædagogisk Indblik 10, Marts 2021
ISBN 978-87-7219-6121
Vestergaard, B.: Fair Proces – fra upopulære forandringer til medarbejdere, der skaber løsninger, Specialtrykkeriet A/S 2013
ISBN 978-87-996403-0-0
White, M.: Narrativ teori, Hans Reitzel 2006
ISBN-13 978-87-412-0216-7
Derudover kan jeg anbefale følgende pod casts:
Adfærd:
Morten Münster kører en serie af pod casts under titlen ”Adfærd”. Udsendelse 102 har besøg af kronobiologiforsker og medstifter af Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv, Camilla Kring. Udsendelse 86 har besøg af professor i psykologi, Svend Brinkmann.
Brinkmanns Briks:
Svend Brinkmann er professor i psykologi og har siden 2019 givet Danmark stof til eftertanke. Der er mange virkelig interessante udsendelser, heriblandt den fra 4. april 2023 med Vibeke Koushede, institutleder ved Psykologi, KU og Center for mental sundhedsfremme. Du kan lytte til samtlige episoder via appen DR LYD.
Ubegribeligt:
Huxi Bach behandler en lang række tilsyneladende ubegribelige emner. Den udsendelse om søvn fra den 24. januar 2024 kan anbefales. Lyt med på appen DR LYD.
Hjernekassen:
Hjerneforsker Peter Lund Madsen har i mere end et årti belyst diverse tematikker med ekspertgæster, heriblandt ”Menneskedyrets selvtæmning” i selskab med Thomas Taulov Raab fra 22.november 2022. Vælg iblandt en masse og lyt med på appen DR LYD.
Lyden af Promentum: Promentum er et nyere konsulenthus, der tager hele det regenerative paradigme alvorligt og lever efter det. De har flere rigtigt interessante casts, der centrerer sig om det regenerative. Lyt bl.a. til den med Mikkel Flod Storgaard om ”Den frisatte organisation” fra 23. september 2021.
Illustrator: Phoebus A. D. Moreleón
Illustrator: Phoebus A. D. Moreleón
Illustrator: Phoebus A. D. Moreleón
Bagsideflappen her bruges traditionelt set til reklamer. Jeg vil hellere bruge den til at minde dig om, hvad et smil kan gøre.
Måske kan du huske Irma-købmandens små klistermærker – det med form som et hjerte? De bar tekster såsom Smil –det smitter eller Smil dig glad.
Fra hjerneforskningen ved vi nu, at det faktisk er sandt. Og dét endda i lige så høj grad som, at den ene abe får den anden til at gabe.
Vi gør det ofte i arbejdsmæssigt regi – ganske naturligt. Fordi vi ikke kan lade være, når vi er sammen med vores deltagere. Men hvor tit er du lige så god ved dig selv?
Næste gang du går forbi et spejl, så slå blikket op, lad det hvile venligt et øjeblik og smil til dig selv – fordi du fortjener det
Læring i det fri
- lås op for de naturlige drivkræfter
er en metodebog, der henvender sig direkte til dig som underviser. Bogen og de tilhørende instruktionsfilm tager dig med på tur i det vidunderlige og naturlige læringsunivers, som bogstaveligt talt ligger lige udenfor vores dør.
Så hvis du ligesom mange andre har lyst til fornyelse og samtidig kan mærke naturen kalde på dig, bliver du her udstyret med udendørs øvelser, der kan sparke din eventyrtrang i gang.
Vi er ikke fra naturens side skabt til at være indenfor – så hop i vandrestøvlerne og kom med i det fri – dine deltagere vil takke dig for det med både krop og sjæl!
Læring i det fri er blevet til i et samarbejde imellem FIU, Pia Halkier Bjerring, ressourcepersoner i fagbevægelsen, eksterne inspiratorer og en masse skønne tillidsvalgte, der både har medvirket som deltagere, men som også har bidraget til justeringer.
Bogen og de tilhørende små film er et samarbejdsprojekt, som vi kun ønsker, at endnu flere bliver en del af med din anvendelse af bogen.
Fagbevægelsens Interne Uddannelser FIU er FH-forbundenes fælles kursussystem. Det tilbyder uddannelse for tillidsvalgte og fagligt aktive i fagbevægelsen. Bogen er finansieret af FIU som en del af et udviklingsprojekt igangsat af FH-forbundene. Du kan læse mere om projektet på www.fiu.dk
Pia Halkier Bjerring er psykolog, underviser, proces- og udviklingskonsulent. I FIU-regi arbejder Pia på Konventum med at skabe meningsfuld læring for tillidsvalgte i fagbevægelsen. På Københavns Universitet underviser hun de psykologistuderende i Formidling.
