2 minute read
Kyst & natur
ALT ER VAND VED SIDEN AF ÆRØ
Kystlinjen på Ærø er 80 km, og naturen omkring kysterne er ofte så indtagende, så det er en god idé at sætte tid af til rigtigt at få den ind under huden . Langs Ærøs kyster kan du fx lægge til med din båd i en af de hyggelige lystbådehavne, afprøve om du kan holde balancen på et SUP-board eller i en kajak, smide fiskesnøren ud, tage på en guidet tur og blive klogere på strandstenenes oprindelse, eller bare falde i staver over de fine badehuse og den smukke udsigt, når du hænger ud på en af Ærøs fine strande .
EGEHOVED SKOV
VESTERSTRAND I ÆRØSKØBING
ERIKS HALE STRAND VED MARSTAL
OPLAGTE KYST & NATUR-AKTIVITETER
Lej et SUPboard eller en kajak hos Ærø Kajak & SUP ved Eriks Hale Strand i Marstal . Med i købet får du en introduktion på land, før du sætter fra . Du kan også booke en instruktørtime eller to for grundigere introduktion .
Tag på stentur ved Eriks Hale Strand
i Marstal med guide, Knud Nielsen, og bliv klogere på strandsten .
Tag på skovtur i Egehoved Skov i udkanten af Marstal, og nyd madpakken under trækronerne . En del af skoven er i øvrigt hundeskov .
Sæt kursen mod Voderup Klint
på Ærøs sydside . Her har geologien ændret markant på landskabet da et stort stenskred har ledt landskabsblokke nedad, så de nu minder mere om terrasser, eller store trappetrin, som fører ned til vandet . Hvis du ikke bliver forpustet på vejen op igen, vil udsigten ud over den brusende Østersø muligvis få din puls lidt op, for den er fantastisk .
Book en guidet fisketur hos Ærø Seatrout, som også udlejer fiskeudstyr . Gutterne der står for det hjælper både par og familier med at blive fiskekyndige langs Ærøs kyster .
Er I afsted som familie, så tag på Tour de Legeplads klods op ad de ærøske lystbådehavne . Det er både hyggeligt og sjovt, og der er altid is og cafévarme drikke i nærheden .
Tag på Vitsø Strand i Søby en vinter
dag i høj sol og lad ungerne bygge stenslotte, mens I tjekker de ikoniske fiskerhuse ud .
Måske ved du som tilbagevendende lystsejler, at betaling af havnepenge i Ærøs lystbådehavne hidtil har fungeret på den håndholdte måde ved personlig kontakt . Fra den kommende sæson, bliver det gjort mere praktisk, idet havnepenge fremover skal
betales elektronisk ved ankomst.
Instrukser vil være tydelige i havnene, for dig der kommer sejlende .
Husk fisketegn når du skal fiske.
Det kan rekvireres online, men er du ikke så forberedt kan du også få det i Turistinformationen på havnen i Ærøskøbing eller på biblioteket i Marstal .
Risemark Strand er en naturiststrand . Her er plads til alle, men vær opmærk