1 minute read

Kom i julehumør på Ærø

JULEMARKED I ÆRØSKØBING

PÅ ÆRØ FÅR DU JULESTEMNING FOR ALLE FÆRGEPENGENE Øen er nemlig skabt til julemarked, julelys og julepynterier . Og her får du vores bud på de juleaktiviteter, du skal give dig i kast med, når du besøger Ærø i den hyggelige juletid .

JULEMARKED I ÆRØSKØBING Ærøskøbing har i årevis haft tradition for at lægge brosten til et af de allerhyggeligste julemarkeder . Her er rammerne autentiske og intime . Byen er julepyntet og gaderne indtages af hyggelige, oplyste juleboder, hvor du kan købe bl .a . ærøske delikatesser, julegaver, sødt og salt til ganen . Fra Torvet lyder klassiske julehits ud ad vinduerne fra Købmandsgaardens bygninger, gløggen og kæmpeklejnerne kan duftes på lang afstand, og det er svært ikke at komme i julestemning . Find datoer m .m . på visitaeroe .dk/julemarked

JULEAKTIVITETER PÅ ÆRØ I Marstal ankommer julemanden og hans familie selvfølgelig ad søvejen med det gode skib Samka, og den efterfølgende juletræstænding er et tilløbsstykke for alle byens børn, gæster og beboere . Butikkerne sørger for gode julegaveideer og altid fremragende service, og på restauranter og cafeer kan du varme dig med god mad, kaffe og kage . Naturen byder på evige vinteroplevelser i form af farverige gåture, vilde bølger og røde kinder . Og så kan du nyde øens bedste udsigt fra vildmarksbadet på Kleven Havn, som lokale ildsjæle varmer op for dig, inden du kommer . Trænger du til indendørs kulturoplevelser, er du velkommen på fx Ærø Museum og Marstal Søfartsmuseum .

KØB DINE JULEGAVER PÅ ÆRØ Når du køber dine julegaver på Ærø, handler du med små, lokale erhvervsdrivende . Det gør en forskel – ikke bare for dem – men for hele Ærø . På den måde er du nemlig med til at sikre et fortsat levende samfund på Ærø . Du kan også købe rigtig mange Ærøprodukter online . Se alle mulighederne på visitaeroe .dk/julegaver

JULEMANDEN ANKOMMER MED SAMKA I MARSTAL

This article is from: