Fjelsted-Harndrup Kirkeblad

Page 1

FJELSTED OG HARNDRUP KIRKER

KIRKEBLAD

FOTO: ASTRID.KBH


Lidt tanker fra formanden Efteråret og de sidste konfirmationer nærmer sig. De sidste par år har jo været atypiske med hensyn tidspunkt for konfirmationer, således har vi i vores kirker i år, konfirmationer i september. Heldigvis er der jo håb for, at næste hold konfirmander traditionen tro, kan blive konfirmeret til maj. Da vi planlagde konfirmationerne til september, var der stadig restriktioner og ingen antydninger af, hvornår de ville blive ophævet. Men 11. august kom de gode nyheder om, at fra 14. august ville alt være normalt, også i kirkerne. Men måske nogle undres over vores planlægning af konfirmationer, så her er lige et par ord om vores tanker. Nogle kan måske huske, at da resten af Danmark lukkede ned i midten af december, var det først d. 23. december om aftenen, at kirken fik lov at følge trop. Lige så er det nu hvor vi står over for en genåbning. Så ja, hvis vi har den viden vi har i dag, kunne det måske være planlagt anderledes. Så vi håber trods alt, at alle konfirmander får en uforglemmelig dag. I min sommerferie prioriterede jeg en søndag at tage i kirke – en søndag med en prædiken der satte en masse refleksioner i gang. Her er forsøgt citeret første del af prædiken: ” At være eller ikke være!” Alle kender denne sentens fra Shakespeares Hamlet. Replikken bliver sagt af en graver, da han midt i sit arbejde finder et kranium: At være eller ikke være – i live vel at mærke. At være i live, eller at være på, betyder for mange i dag: alt: Prøv bare at gå på nettet, blokkere, facebook og andre sociale platforme: se mig, se mig se mig, står der med kæmpe usynlig skrift over skærmen.


At se, eller blive set, ja det er spørgsmålet. Hvis vi begynder med at blive set. Af andre mennesker vel at mærke. Hvad betyder det egentligt. I bund og grund en tingsliggørelse. Vi kender det fra de kulørte blade, hvor en hoben mennesker, de smukke, de rige, dem vi selv gerne vil være, er afbilledet. Et glansbillede. Overskriften kan lyde: Dronningen helt privat. Eller åbenhjertige dit eller dat, efterfulgt af en helt masse farvestrålende billeder. Se mig se mig. Se det sælger blade, men heller ikke andet. Personen vi kan læse om, bliver fremstillet som et produkt. Ikke et menneske. Vi vil gerne følge vore Idoler, men de skal helst ikke træde ved siden af det billede, som vi har bestemt. Gør de det, ændres billedet sig fra se mig. til at blive set. Set ned på vel at mærke. Fra Idol til syndebuk er ikke langt for betragteren. Hvorimod, for den der kastes ud i faldet, føles det afgrundsdybt. Men der er håb. Jeg tror mange af os kunne lære rigtig meget af dette – at tænke en ekstra gang over, hvad vi skriver hvor og ikke mindst hvilket signal vi sender. Det er vigtigt, at vi respekterer hinanden og de beslutninger man ind i mellem må tage, selvom man godt ved, at det ikke er ønskescenariet for modtageren. Gennem den kristne tro og opdragelse lærer vi blandt andet, at det er vigtigt at kommunikere ordentligt, udvise tolerance og forståelse samt være opmærksomme på andres behov og følelser. Sys Borcher Jørgensen, formand Menighedsrådsmøderne er offentlige og starter kl. 18.30. De afholdes skiftevis i Fjelsted og Harndrup Kirkehuse.

Datoer for efteråret 2021: 28/9 (Ha), 2/11 (Fj),


Udflugt til Kronborg Slot lørdag den 11. september Tag med på tur til det flotte Nordsjælland og Kronborg Slot og se bl.a. særudstillingen med ”Jim Lyngvild`s kongerække”. Oplev hans storslåede billeder af fortidens konger og dronninger, som han forestiller sig dem, når Danmarks kongerække for første gang i over 400 år pryder væggene på slottet. Derudover bliver der mulighed for selv at gå rundt på slottet. Bussen samler op ved Fjelsted kirke kl. 7.45 og Harndrup kirke kl. 8.00. Der serveres kaffe med rundstykker på vej til Helsingør. Vi får en let anretning til frokost og kaffe/the med kage på hjemturen. Vi forventer at være hjemme inden kl. 18. Pris: 300 kr (excl. drikkevarer til frokost). Mobilpay til Finn Nielsen 25731254. Tilmelding senest 4. september kl. 12.00 til Else Jensen på tlf. 64881416 eller e-mail: emj@dlg.dk Vi skal være min. 30 for at gennemføre turen, så meld dig hurtigt til.

til.

Åben salmesang i hverdagen Hver tirsdag kl. 16.30—17.30 Lige uger i Fjelsted Kirke, ulige uger i Harndrup Kirke Kom når du vil—gå når du har lyst.


Konfirmandtilmelding . Onsdag den 1. september kl 19.00, afholdes der indskrivningsmøde i kirkeladen ved Harndrup kirke, for næste års konfirmander. Tilstede vil være menighedsrådsformand Sys Borcher Jørgensen og sognepræst Michael Juul, der vil give nogle praktiske info om konfirmandforløbet. Det er også ved denne lejlighed, at selve indskrivningen kommer til at foregå. Der afholdes konfirmationer: søndag den 1. maj, samt Store Bededag, fredag den 13. maj i 2022. Hvis I ønsker at benytte jer af tilbuddet om konfirmation her i pastoratet, bedes I venligt have dette afklaret inden mødet, hvilken dato I så fald vil benytte. Både kommende konfirmander og forældre er velkomne til mødet. Holdene opstarter: Tirsdag den 26. okt. Kl. 8.20 i Kirkeladen ved Harndrup kirke. Torsdag den 28. okt kl. 8.00 i Kirkeladen ved Harndrup kirke. Undervisningen vil periodevis foregå dels ved Harndrup kirke og dels ved Fjelsted kirke. Husk at sætte kryds i kalenderen 29.-31. okt, hvor der afholdes konfirmandlejr. Deltagelse indgår som en del af den obligatoriske undervisning. Mange varme hilsner Michael Juul


Opstart af minikonfirmander. Så nærmer opstarten for årets minikonfirmander sig, der begynder tirsdag den 21. sept. I præstegårdshaven. Forløbet består af 8 gange 2 lektioner, samt en afsluttende gudstjeneste den 21. nov. hvor minikonfirmanderne vil få deres diplom overrakt. Indtil efterårsferien, foregår undervisningen i præstegårdshaven, hvis vejret tillader det. Efter efterårsferien foregår den dels i Kirkeladen og dels i Harndrup kirke. For at kunne deltage er det nødvendigt, at være forhåndstilmeldt. Dvs. forældre eller værge henvender sig til sognepræst Michael Juul per mail, eller telefon senest søndag den 12. sept. Tilmeldingsblanket skal derpå være mig i hænde senest søndag den 19. sept.

For at kunne oprette et hold, er det nødvendigt med mindst 5 deltagere. Skulle det ikke blive tilfældet, vil årets minikonfirmander være velkomne til at deltage næste år. Lise Pedersen, organist og Michael Juul, præst Michael Juul træffes på tlf. 64 88 11 11 / email: miju@km.dk .


Fælles kordegn takker af. Grete Hansen har valgt at gå på pension og bruge mere tid på familien. På det sidste medarbejdermøde med Gretes deltagelse, havde de øvrige medarbejdere i Fjelsted -Harndrup samlet ind til en kurv til Grete som tak for godt samarbejde. Hun takker af efter mange år ved vores kirker og sogn i gl. Ejby kommune og skriver: Min interesse for kirkens liv blev vakt, da jeg som påhæng til Menighedsrådet var med til at arrangere kaffebord ved konfirmandtilmeldingen i forsamlingshuset. Jeg blev senere selv medlem af menighedsrådet, engagementet voksede, og det blev til rollen som sekretær for præsten og medhjælp ved bl.a. minikonfirmandundersvisning.

Dernæst fulgte uddannelse i personregistrering med efterfølgende ansættelse som kirkebogsfører for sognet. Endelig de seneste år blev det til jobbet for 4 pastorater, med 8 sogne i samarbejde, hvor der blev hægtet koordination på. Nu melder pensionen sig, og jeg vil sige tak!!! Det gav utrolig mange spændende og gode oplevelser i ”maskinrummet” blandt præster, gravere, organister, kirkesangere og bedemænd.

Grete har nu et lille fritidsjob som sekretær for sognepræsten nogle få timer om måneden, samt besvarer telefonen ved borgerhenvendelser, indtil en ny kordegn er indsat i stillingen. Derfor bliver der et job ledigt som kordegn i sognet. Så har du, eller en du kender, lyst til at fortsætte hvor Grete slap, så hold øje med jobnet.dk i den nærmeste fremtid. Elin Johannsen, Kontaktperson


Høstgudstjeneste: Søndag den 26. sept. Kl. 16.00 afholdes der høstgudstjeneste i Harndrup kirke, hvor FDF, traditionen tro, medvirker. Efterfølgende er der fællespisning i Harndrup Forsamlingshus. Pris for spisning: voksne 75 kr. børn 35 kr. (excl. drikkevarer) Tilmelding til Else Marie Jensen, senest søndag den 19. sept. På tlf. 64 88 14 16 / e-mail: emj@dlgpost.dk . Igen i år håber vi på at kunne gennemføre den traditionelle auktion i forbindelse med fællespisningen og takker på forhånd, for enhver donation. Pengene ved salget går ubeskåret til menighedsplejen i vores sogne.

Hjemmeside Der er blevet flere og flere krav til offentlige hjemmesider. Således blev vi pålagt, at vores hjemmeside skulle være tilgængelig for alle – det vil sige for eksempel også blinde. Det er ikke ”bare lige” og da besøgstallet på siden heller ikke var det store, valgte vi at nedlægge hjemmesiden og spare de penge. Vi kan i stedet følges på https://www.facebook.com/ fjelstedharndrupkirker hvor vi har oprettet vores egen gruppe ”Fjelsted-Harndrup pastorat”. Derudover annoncerer vi med lokale opslag. Forhåbentlig når vi alle på denne måde.


Eftermiddagshygge i præstegården: Efter en lang coronapause, glæder vi os i præstegården til atter at kunne holde eftermiddagsvisitter sammen med pastoratets ældre beboere. Onsdag den 1. september Onsdag den 13. oktober Onsdag den 3. november Onsdag den 1. december Mellem kl. 15.00 – 17.00 Ring venligst 64 88 11 11 og tilmeld dig, så har vi kaffen parat. Kontakt os også ved behov for transport. Vi glæder os til at se jer. Hilsen Michael og Mogens

Allehelgens gudstjeneste 7. november Fjelsted Kirke kl. 17 og Harndrup Kirke kl. 19. Vi mindes årets døde ved at tænde lys og afslutningsvis sætte lysene ud på gravene. Hvis man gerne vil have oplæst et navn på en afdød der ikke hører til i sognet, er man velkommen til at skrive dette på listen, som ligge fremlagt i våbenhuset ved hver af kirkerne. Tag evt. lygter med på kirkegården.


Kirkehøjskolen i Middelfart Provsti Kirkehøjskolens bestyrelse har valgt at gentage det program der måtte aflyses sidste sæson. Der tages forbehold for ændringer og aflysninger og selvfølgelig følges alle forholdsregler ift. Covid 19. Mellem frygt og håb i en coronatid Lørdag 13. november kl. 9.00—12.00 v.Ole Hartling, overlæge og tidl. formand for Etisk Råd. Den 8. dødssynd– hvor meget er et menneske værd? Man taler om syv dødssynder: hovmod, griskhed, utugt, misundelse, fråseri, vrede og dovenskab. Ole Hartling tilføjer en 8. dødssynd fra vores egen tid: Husby Forsamlingshus, Skræppedalsvej 6, 5592 Ejby Se detaljeret program på www.kirkehøjskolen.dk


Døbte Lea Gjerløff Laursen Hansen

Louie Bøhm Rasmussen

Freja Lillelund Täkker

Martha Friberg Eriksen

Milo Lillelund Rasmussen

Liva Kusk Falkenberg

Marius Laurits Uhrenholt Skovby

Begravede Ellen Eriksen

Tove Nielsen

Brita Kathrine Been Hansen

Bjarne Valther Jensen

Henry Friberg

Lars Østerbro.

Præst: Michael Juul, Fjellerupvej 35, 5463 Harndrup Tlf. 64881111 E-mail: miju@km.dk

Formand: Sys Borcher Jørgensen, Harndrup Skov 21, 5463 Harndrup Tlf. 29138066 E-mail: harndrupskov@gmail.com Graver Harndrup: Anette Kej, Kildevej 10, 5463 Harndrup Tlf. 64881869 tirs.-fre.kl.12-12.30 E-mail: harndrupkirke@mail.dk Graver Fjelsted: Lene Nielsen, Jægersmindevej 6, 5463 Harndrup Tlf. 64881599 tirs.-fre.kl.12-12.30 E-mail: fjelstedkirkegaard@mail.dk Kordegn Grethe Hansen: Hverdage 9-12, Mobil nr.21468103


GUDSTJENESTER SEPTEMBER 2021 — DECEMBER 2021 DAGENS NAVN

FJELSTED

HARNDRUP

Bemærk

September 5

14.s.e.trin.

10.30*

9.00, 12.00*

* Konfirmation

12

15.s.e.trin.

9.30*

11.30*

* Konfirmation

19

16.s.e.trin.

9.00

10.30

26

17.s.e.trin.

16.00*

* Høstgudstjeneste

Oktober 3

18.s.e.trin.

10

19.s.e.trin.

10.30

10.30

17

20.s.e.trin.

10.30

24

21.s.e.trin.

31

22.s.e.trin.

14.00*

7

Allehelgen

17.00

14

24.s.e.trin

9.00

21

Sidste s. i kirkeåret

9.00*

10.30*

28

1.s.i Advent

10.30

9.00

9.00 10.30

* Jens Chr. Rothmann

November 19.00 Afløser præst Minikonfirmand afslutning

Kirkebilen kører (igen) hver søndag. Kontakt: 6154 5959 Følg med på: https://www.facebook.com/fjelstedharndrupkirker.dk (”fjelsted-harndrup pastorat”) Eller på Hva´så Fjelsted Harndrup


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.