Sognenyt SOMMER OG EFTERÅR 2021
Hjallese · 38. årgang · nr. 3 · 2021
Møllehjul, ensomhed, skuffelser og hyrdefunktion Mon ikke mange af os kender til den følelse og ikke mindst her i Corona-tiden har oplevet, hvordan vi kan blive helt trætte blot ved tanken om at skulle være sammen med andre mennesker? Efterhånden har vi vænnet os til ikke at skulle forholde os til så mange forskellige mennesker, om hvem vi tilmed aldrig ved, hvad de vil byde os. Om de har tunge byrder, som de prøver at give videre til os? Jeg har i hvert fald tænkt over, at jeg ikke på samme måde bemærker, hvem jeg møder, når jeg f.eks. er ude at handle. Jeg prøver måske sågar at smyge mig udenom, når vi passerer hinanden i supermarkedet iført vore mundbind. Når jeg går ud ad døren, forventer jeg derfor ikke længere, at jeg skal tage stilling til andre. Og det er på en måde meget rart, for så risikerer jeg ikke at få kastet et eller andet i hovedet, jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved. Samtidig føles det helt umenneskeligt. For hvad er vi for nogle mennesker, hvis vi går rundt uden at reagere på hinanden? Jesus beskriver et sted i Det Nye Testamente sig selv som den gode hyrde, dén, der vil sætte sit liv til for fårene. Skal ikke også vi være hyrder for hinanden og sætte vores liv til for hinanden? Er det ikke det, som menes med, at vi skal følge i Jesu fodspor? Skal vi det, fordrer det vel ligeledes, at vi skal bære hinandens byrder? Og det kan hurtigt blive umådelig tungt med alle de møllesten, som vi dermed vil få kastet om halsen. Ensomheden har desværre fået lov at blomstre det seneste år. Vi har brug for hinanden, også uanset at det indbefatter, at vi må forholde os til hinandens byrder. Vi har brug for andre mennesker at dele vores følelser og tanker med. Der er som bekendt ikke langt fra at føle sig særlig til at blive en særling, hvilket især ensomheden fordrer. Det danske orkester med det mundrette navn The Minds of 99 har lavet en sang, som hedder, ”Alle skuffer over tid.”
2
”… Alle skuffer over tid, og jeg vil komme til at skuffe dig, jeg sir´ det bare så du ved det”, lyder refrænet bl.a. Sådan er det jo i virkeligheden. Det ved vi egentlig godt, selvom vi har svært ved at erkende det. Det betyder, at vi ikke er perfekte, og når vi indser det, bliver tilværelsen lidt lettere. Livet kan føles ensomt. Det kan føles som om, ingen har øje for dig. Og så mærker du skuffelserne. Dem, du nærer til andre eller dem, de nærer til dig. Heldigvis er der én, som aldrig skuffer. Han er den gode hyrde, som tager sig af os, sine får, uanset hvor langt ud eller væk vi er kommet. Han lærer os, at vi er ok, som vi er - selvom vi slæber på byrder. Ved at anerkende og acceptere, at vi som mennesker har brug for Gud, kan vi få lettet på disse byrder. Ved at sætte k før ærlighed, som The Minds of 99 også synger. Have tillid til og nære kærlighed til hinanden og til Gud, som ikke er der for at fortælle os, hvad vi skal gøre, men for at give os et sted at lægge vores byrder. Jesus er den gode hyrde, som kan bære alle vore byrder. Kun Han kan tage al vores smerte på sig. De små byrder kan vi som sagt bære hver især. De store kan vi nok deles om, men når det kommer til at bære dem, så er Gud den eneste, der kan. Alle de ting, som vi ikke kan handle os ud af, dem skal vi tro på, at Gud vil tage sig af. At Gud er den hyrde, der passer på os hver især. Et af de smukkeste steder, hvor det billede er beskrevet, er i Salmernes bog 23: ”Herren er min hyrde. Mig skal intet fattes. Han lader mig ligge i grønne enge. Han leder mig til det stille vand. Han giver mig kraft på ny. Han leder mig af rette stier for sit navns skyld.” Vi skal også være hyrder i det små – passe på hinanden og på os selv. Jeg ønsker Jer alle en god sommer og håber den byder på masser af anledninger til at pleje hyrdefunktionen i såvel nære venskaber som bekendtskaber. Anders Aastrup, sognepræst
Nyt fra menighedsråd og præster FORMANDEN SKRIVER Det nye menighedsråd nåede lige at konstituere sig før advent 2020. Vi har så startet 2021 med fortsat at aflyse en masse arrangementer og aktiviteter. Menighedsrådsmøderne i januar, februar og marts blev ligeledes aflyst og først i april kunne rådet samles, og de forskellige udvalgsposter blev fordelt. Vi har kunnet konstatere, at selvom det folkevalgte råd har været næsten lammet, har der alligevel været aktivitet og liv i og omkring Hjallese Kirke. Det kan vi takke vores ansvarsfulde og engagerede ansatte for. Det glæder menighedsrådet, at vi har så gode præster og medarbejdere. Tak til hver enkelt. Desværre døde Erik Klint i februar. Han har været et afholdt og aktivt medlem af rådet siden 2016, og vi kommer til at mangle hans viden og indsats. Vi vil mindes og savne ham. I Eriks sted er 1. suppleant Kirsten OldmarkHansen nu indtrådt i rådet. I skrivende stund er vi mange, der har savnet fællesskabet og aktiviteterne i kirken. Nu kan vi forhåbentlig glædes over at kunne være sammen igen, og vi håber, at mange i sognet igen vil være med. Til liv og glæde. Til ro og fordybelse. Kaj Jensen
NYE TIDER PÅ KIRKEKONTORET Fra og med mandag den 21. juni vil Hjallese Kirkekontor være åbent mandag til fredag fra kl. 9.30 til 13.00. Vi vil fremover have 2 telefonnumre: 6615 2520, som er hovednummeret, hvor man kan blive stillet om til det andet nummer 5210 4900, som udelukkende svarer på spørgsmål vedrørende personregistrering (navngivning, navneændring, attester). Man vil også kunne ringe direkte til dette nummer. Spørgsmål om dåb, vielser, bisættelser og begravelser rettes til en af kirkens præster eller til kirkekontoret.
Se telefonnumre og åbnings tider på side 14.
STUDIEORLOV HEN OVER SOMMEREN Tilbage i 2019 ansøgte jeg Fyens biskop om studieorlov og var heldig at få den bevilliget. Grundet Covid-19 og mit nye arbejde her i Hjallese Kirke er orloven efterhånden rykket et par gange. Men nu er det fastlagt, at jeg har studieorlov i juni-juliaugust – hvilket jeg ser meget frem til. Studieorloven giver mulighed for faglig fordybelse, og jeg skal, overordnet set, arbejde med en af det 20. århundredes store samfundstænkere, filosoffen Hannah Arendt og hendes forfatterskab med særligt henblik på de tanker, hun gør sig om menneskeligt vilkår og handling og det, hun kaldte ”ondskabens banalitet”. Karina Aallmann, sognepræst
3
Sogneudflugt og høstgudstjeneste SOGNEUDFLUGT BEMÆRK NY DATO Sogneudflugten finder sted fredag den 20. august 2021. Nærmere oplysninger om, hvor turen går hen, kommer senere ved opslag i kirken og på kirkens hjemmeside.
PRATISKE INFORMATIONER: Kl. 9.00 Afgang fra Hjallese Kirke. Hjemkomst til Hjallese Kirke kl. ca. 21.00. PRIS OG TILMELDING: Kr. 400. Prisen inkluderer fælles bus, entré og rund visninger, samt frokost (drikkevarer for egen regning) og eftermiddagskaffe. Tilmelding til kirkekontoret senest d. 1. august på tlf. 6615 2520 eller mail: hjallese.sogn@km.dk Betaling senest den 16. august. Der kan betales med MobilePay til 90357. Husk at angive afsender og formål i beskedfeltet. Der kan være max. 50 deltagere.
Fra sogneudflugten til Maribo.
Høstgudstjeneste & frokost søndag d. 19. september kl. 10.00
Høsten fejres med en stemningsfuld gudstjeneste, hvor kirken er smukt pyntet. Ved gudstjenesten medvirker Hjallese Kirkes Voksenkor sammen med organist Svetlana Prip. Efter gudstjenesten bydes der på frokost og fællessang. PRIS: Kr. 30 for frokost. TILMELDING:
4
Seneste tilmelding til frokosten er tirsdag den 14. september på kirkekontoret.
Sogneaftener
TILMELDING: ikke nødvendig. PRIS: kr. 25 for kaffe, the og brød.
Tillid - den danske X-faktor? onsdag d. 11. august kl. 19.30 Sogneaften i Hjallese Kirke Mange undrer sig over, hvad der foregår i Danmark. Hvorfor er vi velhavende og lykkelige med velfungerende institutioner? Verdens førende samfundsforskere kigger derfor mod Danmark for at forstå, hvorfor tingene fungerer, og hvad det særligt danske er. For at forklare det særligt danske, vores X-faktor, kan vi søge mod et sted, hvor man normalt ikke kigger – nemlig på tillid og relationer mellem mennesker. Danmark er netop verdensmester i tillid!”
Gert Tinggaard Svendsen, professor i statskundskab
Sognea�en ved Gabriella Dahm Torsdag d. 28. oktober kl. 19.00
”Tre nordiske norner: Selma, Sigrid og Tanne” A�enen indledes med kort gudstjeneste v. Lisbeth Petersen
5
Konfirmander KONFIRMANDUNDERVISNING Skulle der være konfirmander, der bor i Hjallese Sogn, eller som går på én af sognets skoler og endnu ikke er blevet indskrevet til konfirmandundervisning, bedes man hurtigst muligt tilmelde sig ved at udfylde tilmeldingsformularen, som man finder på kirkens hjemmeside. Er der tvivlsspørgsmål, kan man rette henvendelse til én af sognepræsterne.
På grund af usikkerhed om Corona situationen kan vi ikke fastlægge konfirmandvelkomst, som vi plejer. Der vil blive meldt ud til forældrene, når og hvis det kan lade sig gøre.
Hjalleseskolen undervises af Anders Aastrup. Lilleskolen undervises af Karina Mogensen Aallmann. Dalumskolens ABFJ-klasser undervises af Lisbeth Petersen. Sognepræsterne oplyser holdene om, hvornår konfirmandforberedelsen begynder.
Arkivfoto: Liv i konfirmandstuen før corona-tiden: ”Salmebogsbordtennis.
Vi er glade for, at det lykkedes at få konfirmeret 5 hold konfirmander i foråret i foråret: 24/4 og 1/5 2021.
6
For børn og deres familier
BABYSALMESANG
SKOLEPROJEKT
Babysalmesang i Hjallese Kirke er et musiktilbud til forældre med babyer i alderen 0-10 måneder. Vi synger salmer og fagtesange, kigger på sæbe bobler, danser, undersøger kirkens rum, instrumenter og meget andet. Barnet får udviklet og stimuleret sine sanser, hvilket skaber et unikt og tæt fællesskab mellem forælder og barn i musikalsk leg og læring.
Børne- Kultur- Kirke Festival Et undervisningsprojekt finansieret af Hjallese Provstis visionsmidler og et samarbejde mellem Hjallese Kirke og Dalumskolen, Hjalleseskolen og Lilleskolen.
Forløbet strækker sig over otte gange og foregår i kirken, og ugedag vil typisk være onsdage fra 10.00 - ca. 10.45. Det er gratis at deltage i babysalmesang, og der vil være lidt at spise og drikke, når vi er færdige i kirken. Kirke- og kulturmedarbejder Karin Halling under viser, og indimellem vil en af sognets præster også deltage.
Den 21. til 24. september samt 28. september til 1. oktober afholdes der i Hjallese Kirke et stort undervisningsprojekt for børn i alle aldre helt fra de mindste børn i daginstitutioner og dagpleje til skolebørn op til 5. klassetrin – 6. og 7. klassetrin bliver inviteret til pinse. Onsdag d. 22. september og onsdag d. 29. september vil 3. kl.-projekterne blive afsluttet med en familiegudstjeneste kl. 17.00, med bibeluddeling til 3. kl., hvis det er muligt i henhold til restriktionerne til den tid.
Mere information hos Kirke- og kulturmedarbejder Karin Halling. Mobil: 52 11 43 59. Mail: Karin.halling@cool.dk Hold startes ved efterspørgsel, så kontakt Karin, og bliv skrevet på ventelisten.
7
For børn og deres familier
Fællessang hver for sig? Eller kunne det ikke være sjovere at synge i kor sammen med andre børn? Vi holder god afstand, når vi synger og passer på hinanden, men først og fremmest skal vi have det sjovt og synge en masse gode sange og salmer. Spirekor: Kor for børn fra 0.-2. klasse. Øver onsdag fra 16.05-17.00 Børnekor: Kor for børn fra 3.-6. klasse. Øver onsdag fra 17.05-18.00 Vi vil gennem sjove øvelser, lege og sange lære god sangteknik og musikkens verden at kende. Det, vi øver, skal vi bl.a bruge �l familiegudstjenester, Lucia, krybbespil og andre koncerter. Det er gra�s at deltage i koret, men �l gengæld håber vi, I vil prioritere korets arrangementer og koncerter samt melde a�ud, hvis jeres barn er forhindret. Tilmeld og mere informa�on hos Karin Halling mobil 52 11 43 59 e-mail Karin.halling@cool.dk ———————————————————————————————–——————— Er du ung, kommer der også snart et kor for dig. Bare kontakt Karin…. Teen Gospel: Et kor for 7 klasse og ope�er…. Vi synger gospelmusik og anden rytmisk populærmusik, som kan bruges i forbindelse med ungdomsgudstjenester, konfirmandintro og koncerter, og her er også mulighed for at synge solo. 8
Læsekreds - Filmstudiekreds - filmdag LÆSEKREDSEN I efteråret mødes læsekredsen følgende onsdage kl. 19.30: 22. september: ”Drengen fra Napoli” af Viola Ardone. 20. oktober: ”Min Kristin” af Maria Helleberg. 17. november: ”Kaptajnen og Ann Barbara” af Ida Jessen.
FILMDAG Lørdag den 23. oktober kl. 15.00 Der vises film i menighedssalen, og derefter er der spisning og hyggeligt samvær. Nærmere oplysninger om filmen kan fås på kirkekontoret i begyndelsen af oktober. Er der en kirkelig handling på dagen, drikkes eftermiddagskaffen i konfirmandlokalerne. TILMELDING OG PRIS: Kr. 75. Beløbet inkluderer film og forplejning. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller e-mail: hjallese.sogn@ km.dk senest onsdagen før arrangementet finder sted.
Både gamle og nye deltagere i læsekredsen er meget velkomne. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller e-mail: hjallese.sogn@km.dk
Filmstudiekreds Ved Anders Aastrup Følgende torsdage kl. 19.00 Den 9. september Den 7. oktober
Den 18. november Vi kommer vidt omkring emnerne i efterårets filmstudiekreds i Hjallese Kirke. Fælles for filmene er, at de har den Oscar-vindende britiske skuespiller Anthony Hopkins i hovedrollen. Emner som 2. verdenskrig, alderdom, minder og familierelationer samt religion og tro berøres, når vi skal se tre forskellige film fra hver sit årti med Hopkins som den drivende kraft. Vel mødt i Hjallese Kirke til en aften i filmens og samtalens navn. TILMELDING:
Ikke nødvendig.
PRIS:
Forplejning kr. 35,-
9
Besøgstjeneste – Sorggruppe - Formiddagscafé
Vi har brug for hinanden Besøgstjenesten i Dalum & Hjallese Sogne
Mange mennesker oplever perioder i deres liv, hvor de savner nogen at tale med og være sammen med. En besøgsven kommer på besøg en gang om ugen eller hver anden uge efter nærmere aftale. I besøgstjenesten gør vi alt for at sammensætte den rigtige besøgsven med den rigtige besøgsvært efter fælles interesser. Det kan være I: • Samtaler om stort og småt • Drikker kaffe/te sammen • Læser højt eller drøfter litteratur • Spiller kort eller lytter til musik • Går ture eller kigger i fotoalbum • Følges til arrangementer/gudstjenester eller andet. Ønsker du at få en besøgsven, eller ønsker du måske at blive besøgsven? Så er du velkommen til at kontakte: Dalum Sogn: Sognepræst Lars Hagensen - Tlf. 66 17 97 73 - mail: LHHA@KM.DK Hjallese Sogn: Kirke- og kulturmedarbejder Karin Halling - Tlf. 52 11 43 59 - Mail: Karin.halling@cool.dk
SORGGRUPPE
FORMIDDAGSCAFÉ
Har du mistet et menneske, som stod dig nært, kan det være rart at tale med andre i en lignende situation. Ved flere kirker i Odense er der mulighed for at deltage i en sorggruppe. Sorggrupperne henvender sig til voksne efterladte over 18 år. Man kan læse mere på hjemmesiden www. sorggrupperikirken.dk – eller man kan tage kontakt til Lene Crone Nielsen, der kan give yderligere oplysninger og henvise til sorggrupper i Odense: Tlf. 29 27 87 13.
Første fredag i hver måned er der formiddagscafé i kirkens konfirmandstuer kl. 10-12. Over en kop kaffe eller te og et stykke hjemmebagt brød deler vi spændende historier fra ”gamle dage”. De kommende datoer er: 2. juli, 6. august, 3. september, 1. oktober. Alle er hjertelig velkomne. Der tages dog forbehold for deltagerantal, som følger forsamlings forbud og eventuelt krav om coronapas.
10
Eftermiddagsklubben PROGRAM FOR EFTERÅRET 2021 MØDERNE FOREGÅR I HJALLESE KIRKE, HJALLESEGADE 25, 5260 ODENSE S MANDAGE KL. 14.30 – CA. 16.30 Mandag den 6. sept. kl. 14.30 Per Mathiesen – foredrag ”Min skole i Gambia.” Mandag den 13. sept. kl. 14.30 Lisbeth Svensmark - foredrag ”Bedstemødre er også en slags mødre.” Mandag den 20. sept. kl.14.30 Jytte Raun – foredrag ”De fynske Tysklandsarbejdere under besættelsen.” Mandag den 27. sept. kl. 14.00 Seniorshoppen Mandag den 4. okt. kl. 14.30 Ruth Espersen – foredrag ”Køkkenass. hos Kong Frederik og Dronning Ingrid.” Mandag den 11. okt. kl. 14.30 Karina Aallmann - foredrag ”Mit virke som sygehuspræst og tidl. arresthuspræst.” Mandag den 18. okt. kl. 14.30 Anette Lindegaard - foredrag ”At leve i bevidst kærligt nærvær.” Mandag den 25. okt. kl. 14.30 Henning Bastrup – foredrag ”Oplevelser gennem 40 år på Steensgaard.” Mandag den 1. nov. kl. 14.30 Marianne Horstmann – foredrag om Hospice. Spørgsmål kan rettes til bestyrelsen: Lykke tlf. 2083 3419 Henny tlf. 4051 9971 Dorethe tlf. 5188 4711 Jytte tlf. 2946 4199 Lisbeth tlf. 2991 4599 Kirsten tlf. 2660 2617 Poul tlf. 2683 2497
KONTINGENT : Medlemmer, der kan vise medlemskortet 2020/21, betaler 50 kr. i kontingent for 2021/22. Nye medlemmer og tidligere medlemmer, der ikke har medlemskortet 2020/21, betaler 250 kr. i kontingent for 2021/22. BANKKONTO: 1551-3579409940 – husk navn og evt. nummer. Medlemskort skal medbringes til hvert møde. Medlemmer betaler 15 kr. pr. møde for foredrag, kaffe/the. Gæster betaler 65 kr. pr. møde for foredrag, kaffe/the. Der tages forbehold for deltagerantal, som følger forsamlingsforbud samt eventuelt krav om coronapas.
11
Dåbsbilleder DÅB I HJALLESE KIRKE Overvejer man at lade sit barn døbe, og er der spørgsmål, er man altid velkommen til at henvende sig til sognepræsterne for at høre nærmere. På www.folkekirken.dk kan man også læse mere om dåb og se forskellige film, hvor andre fortæller om deres overvejelser om dåben. Dåb er mulig på søndage og andre helligdage. I efteråret 2021 er der også mulighed for dåb på enkelte lørdage. Kontakt kirkekontoret for at høre om mulighederne.
12
Siden sidst
NYE ALTERDUGE Kirkens 2 nye alterduge blev indviet henholdsvis Påskedag og Pinsedag. Alterdugene er vævet af Dorthe Højer Hansen, Vævestedet ved Gulstav på Langeland.
NYE INFO BANNERE
SMUKT PYNTET BÅDE UDE OG INDE
Praktiske oplysninger KOLLEKTPLAN JULI - OKTOBER
MENIGHEDSRÅDSMØDER
Søndag den 5. september: Det lokale kirkelige ungdomsarbejde (FDF). Søndag den 3. oktober og søndag den 10. oktober: KFUK’s Sociale Arbejde i Danmark. Spaghetti-gudstjenester og konfirmationer: Samvirkende Menighedsplejer (jule- og konfirmationshjælp).
Onsdag den 18. august kl. 16.00 Onsdag den 15. september kl. 16.00 Onsdag den 27. oktober kl. 16.00 Onsdag den 24. november kl. 16.00 Alle menighedsrådsmøder er offentlige og foregår i kirkens ”Hjørnestue”.
Øvrige indsamlinger går til Mødrehjælpen i Odense. Kollekt kan indbetales på MobilePay 90357. Husk at angive formål i beskedfeltet.
Hjallese Kirke Hjallesegade 25, 5260 Odense S. Tlf. 6615 2520 Personregistrering tlf. 5210 4900 Kontortid i Hjallese Kirke: Mandag til fredag: kl. 09.30 - kl.13.00 Hjemmeside: www.hjallesekirke.dk E-mail: hjallese.sogn@km.dk Hjallese Kirke på Facebook: www.facebook.com/HjalleseKirke-164272536951243
Sognepræst Karina M. Aallmann Kirkestræde 10, Thurø, 5700 Sv. Tlf. 2256 2096. Træffes efter aftale. Holder studieorlov fra 01.06-31.08.
Hjallese Kirkes menighedsråd: Formand Kaj Oluf Jensen Stensvang 57, 5250 Odense SV. Tlf. 2947 1507
Vikarierende sognepræst Kim Jacobsen Tlf. 6095 9249. Træffes ikke fredag.
Sognenyt Hjallese 38. årg. nr. 3 redigeres af Hjallese Kirkes bladudvalg.
Organist og korleder Svetlana Prip Der henvises til kirkekontoret.
Besøgstjeneste: Henvendelse til Karin Halling Tlf. 5211 4359
Kordegn Ulla Marie Fisker Tlf. 5151 3225 Kirketjener Sanne Nielsen Tlf. 2258 9941
Sognepræst Lisbeth Petersen Jacob Hansens Vej 83, 5260 Odense S. Kirke- og kulturmedarbejder Karin Halling Tlf. 6615 2832. Træffes ikke mandag. Tlf. 5211 4359 Sognepræst Anders Finn Aastrup Kirketjener og kirkesanger Aaskovvej 2, 5856 Ryslinge. Karl Martin Schou Tlf. 2961 3463. Træffes ikke mandag. Tlf. 2327 2347
KIRKEBIL Alle, som har besvær med transporten til og fra Hjallese Kirke, kan gratis rekvirere kirkebil til alle gudstjenester og sogneaftener. Kirkebilen, som henter og bringer på adressen, bestilles ved henvendelse til Kirkekontoret, tlf. 6615 2520, senest fredag kl. 12.00.
Redaktør: Ulla Marie Fisker Tlf. 5151 3225 E-mail: umf@km.dk Deadline til næste Sognenyt: Onsdag den 1. september. Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Ret til ændringer forbeholdes.
Arrangementer AUGUST 11.
19.30
Sogneaften med Gert Tinggaard Svendsen
20.
09.00
Sogneudflugt
SEPTEMBER 09.
19.00
21. til 01.10 22.
19.30
Filmstudiekreds Skoleprojekt Læsekreds
OKTOBER 07.
19.00
Filmstudiekreds
20.
19.30
Læsekreds
23.
15.00
Filmdag
28.
19.00
Sogneaften med Gabriella Dahm
Der tages forbehold for afholdelse af arrangementerne. Hold dig orienteret på kirkens hjemmeside, Facebook eller ring til kirkekontoret på tlf. 6615 2520.
15
GUDSTJENESTER Juli 04. 10.00
5. s. e. trin.
Lisbeth Petersen
11. 10.00
6. s. e. trin.
Kim Jacobsen
18. 10.00
7. s. e. trin.
Lisbeth Petersen
25. 10.00
8. s. e. trin.
Kim Jacobsen
01. 10.00
9. s. e. trin.
Anders Aastrup
08. 10.00
10. s. e. trin.
Kim Jacobsen
15. 10.00
11. s. e. trin.
Kim Jacobsen
22. 10.00
12. s. e. trin.
Lisbeth Petersen
28. 11.00
Konfirmation Dalumskolen
Lisbeth Petersen
29. 10.00
13. s. e. trin
Karina Aallmann
04. 10.00
Konfirmation Hjalleseskolen
Anders Aastrup
04. 12.00
Konfirmation Hjalleseskolen
Anders Aastrup
05. 10.00
14. s. e. trin.
Lisbeth Petersen
12. 10.00
15. s. e. trin.
Anders Aastrup
19. 10.00
Høstgudstjeneste
Karina Aallmann
22. 17.00
Familiegudstjeneste*
Lisbeth Petersen
25. 11.00
Konfirmation Lilleskolen
Karina Aallmann
26. 10.00
17. s. e. trin.
Anders Aastrup
29. 17.00
Familiegudstjeneste*
Anders Aastrup
03. 10.00
18. s. e. trin.
Karina Aallmann
10. 10.00
19. s. e. trin.
Anders Aastrup
17. 10.00
20. s. e. trin.
Lisbeth Petersen
24. 10.00
21. s. e. trin.
Anders Aastrup
28. 19.00
Aftengudstjeneste
Lisbeth Petersen
31. 10.00
22. s. e. trin.
Lisbeth Petersen
August
September
Oktober
*Forbehold for aflysning pga. restriktioner.