Hjallelse kirkeblad vinter 2017

Page 1

Sognenyt EFTERÅR-VINTER 2017-2018

Hjallese · 35. årgang · nr. 1 · 2017-18

ALLE HELGEN

SPAGHETTIGUDSTJENESTE

ADVENT

KONCERT

KYNDELMISSE

JUL FOREDRAG

BØGER

SOGNEREJSE 2018

NYTÅR

GUDSTJENESTE

LYS MØRKE

FILM

ADVENT HELLIG TRE KONGER


Det er godt at være barnlig - også til jul Sognepræst Karen Frendø Ebbesen fortæller om jul, vinter og præsteliv.

Hvad glæder du dig mest til ved julen? Jeg glæder mig i de her år over at genopdage julens glæde og spænding gennem mine børn. Så fyldes jeg igen op af barnlig forventning og glæde over de enkle ting ved julen. At pynte juletræet. At dække bordet til julefesten. At rulle pebernødder. Og jeg synes, det er en gave at blive ved med at være barnlig, når det kommer til at glæde sig. Også som voksen og især når det er jul. Hvordan var julen i din barndom? I min barndom holdt vi jul hjemme med besøg af bedsteforældre, når det kunne lade sig gøre. Efter kirkegang og julemiddag, (som jeg syntes tog uendelig lang tid), gik jeg med mine brødre og min mor ind på et værelse, mens far slukkede alle elektriske lys og tændte juletræets små stearinlys. Og når døren gik op, fik vi lov at komme ind. Så smukt! Og så begyndte vi på den første julesalme. Vi valgte én hver efter alder, og den yngste valgte til sidst som regel ”Nu’ det jul igen”, som vi sang og stadig synger, mens vi løber rundt i alle husets rum i en forrygende fart. Derefter gav vi hinanden gaver og nød at se, hvad de enkelte fik – det tog som regel flere timer - og så mundede juleaften som regel ud i, at vi faldt i søvn midt i gaver og juleslik, mens mine forældre så midnatsmesse fra Rom. Hvilken julesalme er din yndlings? Der er så mange gode. Jeg elsker de salmer, der genfortæller julens bibelhistorier så levende, så man kan se den dejlige blå himmel, som det er en lyst at se på og barn Jesus som i en krybbe lå. Og så har Et barn er født i Betlehem fået et nyt liv,

2

efter jeg har fået børn. Min 2-årige elsker at løbe hurtigt rundt om juletræet, og min 4-årige synger med på Halleluja, så højt han kan. Selv kan jeg rigtig godt lide Blomstre som en rosengård, fordi den væver det gamle testamentes poetiske sprog sammen med julefejring og evighedshåb. Hvad laver en præst i julen? Det er min første jul som præst, så jeg er meget spændt på at finde ud af, hvad der rør sig, og hvad julen som præst vil bringe. Særligt for advents- og juletiden i kirken er det, at vi holder jule­ afslutninger for dagplejer, børnehaver og skoler, og så er der alle julens gudstjenester, som hver har sin særlige karakter. Hvilke temaer fylder i kirkens liv i efteråret og vinterens løb? En af de vigtige dage i kirken kommer allerede først i november. Det er Allehelgen som i år er søndag d. 5. november. Her fyldes kirken af alvor, håb, gode minder og nogen gange også tårer. Ved Allehelgen mindes vi vores døde og tænder lys, mens vi vender eftertankens blik mod vores eget liv, og det liv der blev, eller ikke blev, som vi håbede på og drømte om. Iben Krogsdal (2015) skriver det så smukt i sin salme, som står i den nye salmebog ”100 salmer”: Du lagde livstid i min krop Du kaldte mine kære frem Du sagde: Her er mine børn. Det husker jeg på vejen hjem. Du kære Gud, din vilje ske Forson mig mildt med alle dem Der kom og gik. Det liv jeg fik. Og lys for mig på vejen hjem Jeg synes, det er godt at opleve, at der i kirken er plads til både vores sorg og vrede, savn og tristhed og også til vores taknemmelighed over levet liv. For Gud holder af os og har omsorg for os både med alt det, vi lykkes med, og det vi ikke lykkes med i vores liv med hinanden.


Og så er der også noget der hedder Kyndel­ misse, ikke? Jo, efter jul, når det for alvor begynder at gå mod lysere tider, holder vi Kyndelmisse. Det er en gammel kirkelig festdag, som markerer, at vi nu er halvvejs igennem den koldeste tid på året. Vi ved, at der ikke er så længe til forår. Derfor

tænder vi lys og mindes, at Kristus er verdens lys – ligesom lysene til kyndelmisse peger frem mod foråret, som kommer. Nogle steder spiser man pandekager på den dag. I Hjallese Kirke spiser vi tarteletter sammen efter en fyraftensgudstjeneste, hvor vi tænder lys og synger vintersalmer.

Velkommen til Karen Frendø Ebbesen Ved gudstjenesten den 6. august blev Karen Frendø Ebbesen indsat som sognepræst i Hjallese Kirke af provst Paw Kingo Andersen. Det var en festlig dag, og Karen blev budt varmt velkommen af både menigheden og alle medarbejderne ved Hjallese Kirke. I det følgende fortæller Karen om sig selv: Jeg er opvokset på Mors og i Midtjylland, og så er jeg gift med Morten. Vi har to børn, Alfred og Karla. Jeg har været præst siden december sidste år, hvor jeg blev ordineret i Haderslev Domkirke, og siden har jeg været vikar i Hannerup i Fredericia. Før jeg blev præst, har jeg uddannet mig i mange år. Først i gymnasiet i Herning, og siden har jeg læst teologi både i Aarhus og i Chicago i USA. Undervejs har jeg rejst meget og været med i forskelligt ungdomsarbejde, hvor vi har holdt foredrag og debataftener, taget på stævner og lejre.

Jeg brænder for kirke og fællesskab, for højmesser og højskolesang, konfirmander og kirkekaffe – kort sagt, jeg brænder for at være præst. Og jeg synes, det er så vigtigt, at kirken skal være et sted, hvor alle mennesker kan føle sig hjemme. I kirken er der både plads til barnelatter og salmesang, gråd og grin, stilhed og eftertanke. For kirken handler ikke kun om at få sine børn døbt og at begrave vores døde med håb om gensyn. Kirken handler lige så meget om alt det ind imellem: Hele livet! Jeg håber at møde rigtig mange af jer til alt muligt godt i kirken og i sognet. Ud over at være præst i Hjallese, er jeg også præst i Højby Kirke ca. 1/3 af min stilling. Jeg glæder mig over at være landet godt i den fynske muld med min familie, og jeg glæder mig til at være præst i Hjallese og Højby.

3


Ved Allehelgen mindes vi de døde ALLEHELGEN SØNDAG DEN 5. NOVEMBER Alle Helgen er mindedagen for alle afdøde. Dagen falder altid første søndag i november og markeres med to gudstjenester i Hjallese Kirke, hvor der gennem salmer, ord og musik skabes rum til at mindes og sørge: Kl. 10.00: Gudstjeneste ved Lisbeth Petersen. Kl. 16.00: Musikgudstjeneste ved Karen Frendø Ebbesen. Ved Musikgudstjenesten medvirker violinist Jovana Vukusic, og der holdes et øjebliks stilhed for de døde. Efter gudstjenesten bydes der på suppe og hyggeligt samvær i menighedssalen. Tilmelding er ikke nødvendig. Alle er velkomne.

SORGGRUPPER FOR EFTERLADTE At miste et menneske, man har kendt og elsket, trækker dybe spor. Den første tid er ofte fyldt med mange praktiske gøremål, men snart melder hverdagen sig igen, og det er ikke let at finde sig til rette i det forandrede liv. Måske forventer omverdenen, at man er kommet videre, som det hedder, men så let er det ikke, og det kan være svært at tale om; selv med sine nærmeste venner og familie. For sorgen forsvinder ikke, men den bliver en del af os på samme måde, som vi altid bærer de mennesker med os, som vi har elsket. At være ramt af sorg er både smertefuldt og ensomt, men ofte kan det være en hjælp at dele de svære tanker og følelser med andre. I en sorggruppe kan man møde mennesker, som er i samme situation som en selv. Vi mødes 8 onsdage kl. 10-12 hen over vinteren og foråret i 2018. Sorggruppen er åben for alle voksne over 18 år.

4

Har du spørgsmål, eller ønsker du yderligere oplysninger, er du meget velkommen til at kontakte sognepræst Lene Crone Nielsen på 2927 8713.


Advent ADVENTS­ SANGAFTEN Torsdag 7. december kl. 19.30

KONCERT MED PETERS QUARTET, KRISTINE BECKER LUND OG ODIN KORET

Hørt i Hjallese Kirke: ”Uden adventssang­aften bliver det ikke rigtig jul”.

Onsdag den 22. november kl. 19.00 En stemningsfuld musikoplevelse ind under advent og jul Til årets adventskoncert optræder vokalensemblet Peters Quartet fra Skt. Petersborg, sopran Kristine Becker Lund og ODIN-KORET. Der vil blive sunget et blandet program inspireret af advent og jul. Fri entre.

Kom og deltag i vores tilbagevende adventssangaften, hvor Hjallese Kirkes voksenkor medvirker, og sognepræst Anders Aastrup læser en historie. Derefter er der adventshygge med gløgg og æbleskiver og ønskekoncert med fællessang fra højskolesangbogen, hvor kirkens organist, Svetlana Prip, er ved klaveret. Pris: Kr. 20

1. SØNDAG I ADVENT 3. DECEMBER KL. 10.00 GUDSTJENESTE, HYGGELIGT SAMVÆR OG ”GLOBALE FORTÆLLERE” Sammen går vi ind i et nyt kirkeår og tænder det første lys i adventskransen. Efter gudstjenesten får vi besøg af to unge ”Globale fortællere”, Jenny Vestbo Hattensen og Martin Sørensen, som i 2017 har været udsendt af Danmission til Cambodja. De vil fortælle om deres oplevelser og vise billeder, og efter foredraget vil der blive solgt forskellige ting til fordel for Cambodja. Foredraget varer cirka en time, og der vil blive serveret kaffe/the og julekringle. Alle er velkomne!

JUL FOR BØRN Tirsdag den 5. december kl. 9.30 og onsdag den 13. december kl. 9.30: Julegudstjeneste for børn i dagplejen, hjemmepassede børn og vuggestuebørn (0-3 år) ved sognepræst Karen Frendø Ebbesen. Onsdag den 6. december kl. 10.00 og tirsdag den 12. december kl. 10.00: Julegudstjeneste for børn fra børnehaverne (3-6 år) ved sognepræst Lisbeth Petersen. Større børn, søskende, forældre og bedsteforældre er velkomne ved alle gudstjenesterne.

FDF JULEGUDSTJENESTE Onsdag den 13. december kl. 18.00 FDF afholder traditionen tro deres årlige jule­­arrangement i Hjallese Kirke. Kl. 18.00 er der gudstjeneste ved sognepræst Lisbeth Petersen, hvor alle er velkomne.

5


Jul, nytår og Helligtrekonger JULEAFTEN Der afholdes tre gudstjenester juleaften i Hjallese Kirke. Gudstjenesten kl. 13.00 er en familiegudstjeneste, som tager særlig hensyn til familiernes mindste medlemmer, men alle er naturligvis velkomne. Til hver gudstjeneste er der plads til 400 kirkegængere. Bemærk ændrede tidspunkter! Kl. 13.00: Karen Frendø Ebbesen (familiegudstjeneste) Kl. 14.30: Anders Aastrup Kl. 16.00: Lisbeth Petersen

JULETRÆSFEST Torsdag den 28. december kl. 14.00-16.00 i Hjallese Kirke

Folkemusikduoen SVØBSK medvirker i kirken og spiller op til dans om juletræet Igen i år holder vi juletræsfest i Hjallese Kirke. Vi begynder i kirken, hvor vi synger ”Et barn er født i Betlehem”, og sognepræst Anders Aastrup læser juleevangeliet. Derpå går vi ind i menighedssalen, hvor juletræet står tændt, og SVØBSK spiller op til sang, dans og leg. Julemanden kommer på besøg, som han plejer, og han har lovet at tage en pose godter med til børnene. Alle børn er velkomne, og I må gerne tage jeres forældre eller bedsteforældre med. Medbring gerne et stykke julepynt, som I kan hænge på træet, inden vi begynder. Der serveres saftevand, kaffe, te og hjemmebag. Tilmelding: Billetter kan bestilles på kirkekontoret senest den 23. december. Det koster ikke noget at deltage.

6

NYTÅRSDAG MANDAG DEN 1. JANUAR Efter gudstjenesten den 1. januar kl. 16.00 ved sognepræst Anders Aastrup ønsker vi hinanden et godt nytår over et glas champagne og et stykke kransekage.

1. SØNDAG EFTER HELIGTREKONGER Gudstjeneste med efterfølgende spisning Søndag den 7. januar kl. 10.00 Julen varer lige til Helligtrekonger, og det vil vi markere med denne gudstjeneste, hvor vi med julens efterklang træder ind i det nye år. Som det har været en tradition de senere år, vil der også denne gang efter gudstjenesten blive budt på suppe og hyggeligt samvær i menighedssalen. Pris for spisning: 25 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.


Sogneaftener med sang og ord JEPPE AAKJÆR OG DE FYNSKE MALERE

”100 SALMER” Torsdag den 9. november kl. 19.00 Ved organist og komponist Poul Chr. Balslev Der skrives i øjeblikket nye salmer som aldrig før. Inden for det sidste år er der både udkommet et tillæg med ”100 salmer” samt en ”Kirkesangbog”, og herudover udgiver flere salmedigtere ligeledes deres egne salmebøger. Povl Chr. Balslev, som til daglig er organist ved Vor Frue Kirke i Svendborg, og som selv skriver melodier til nye salmer, vil denne aften fortælle om flere af de nyskrevne salmer samt sætte dem ind i den stærke danske salmetradition af salmer fra de sidste mange hundrede år. Og selvfølgelig skal der også synges - både gammelt og nyt. Aftenen indledes med en kort gudstjeneste ved sognepræst Lisbeth Petersen. Derefter er der foredrag i menighedssalen. Pris: Kaffe/the og brød kr. 20.

Torsdag den 11. januar kl. 19.00 Ved lektor Johs. Nørgaard Frandsen Det folkelige gennembrud omkring 1900 er et spændende moment i dansk kunst. Digtere, komponister og malere skildrer en ny virkelighed og dens muligheder. Digteren Jeppe Aakjær (18661930) er en markant repræsentant for gennembruddet, ligesom de fynske malere med eksempelvis Johannes Larsen (1867-1961) og Fritz Syberg (1862-1939) er det. Aakjær gik således til kamp mod den ’slavemoral’, som han fandt prægede samtiden. Han forsvarede naturen og de små menneskers rettigheder, og han pegede på historien og traditionerne som kræfter, der skulle bringe et åndeligt perspektiv ind i den frådende kapitalisme, han så omkring sig. Foredraget vil præsentere Aakjær fra nye sider og fortælle om hans samklang med malerne, der som han søgte at forsvare naturen, menneskelivet og det naturlige mod åndløshed og overgreb. Aftenen indledes med en kort gudstjeneste ved sognepræst Lisbeth Petersen. Derefter er der foredrag i menighedssalen. Pris: Kaffe/the og brød kr. 20.

SANGAFTEN Torsdag den 22. februar Ved sognepræst Anders Aastrup Anders Aastrup vælger denne aften sange og salmer fra Højskolesangbogen. Aftenen indledes med en kort gudstjeneste ved sognepræst Karen Frendø Ebbesen. Derefter er der sangaften i menighedssalen. Pris: Kaffe/the og brød kr. 20.

7


Gudstjenester og Café GUDSTJENESTER LIONSPARKEN

GUDSTJENESTER HJALLESE PLEJECENTER

Torsdag den 30/11. Torsdag den 21/12 (altergang). Torsdag den 25/1. Torsdag den 22/2 (altergang).

Onsdag den 1/11. Onsdag den 6/12. Onsdag den 20/12 (altergang). Onsdag den 3/1. Onsdag den 7/2. Alle gudstjenester kl. 14.00 ved sognepræst Lisbeth Petersen.

Alle gudstjenester kl. 14.00 ved sognepræst Anders Aastrup.

KYNDELMISSE Musikgudstjeneste torsdag den 1. februar kl. 17.00 ved Anders Aastrup Vi tænder lys i kirken i den mørke tid ved en stemningsfuld gudstjeneste med salmer, læsninger og musik. Fløjtenist Maja Johansen Blenner medvirker som solist. Efter gudstjenesten er der spisning og hyggeligt samvær i menighedssalen. Pris for spisning: 25 kr. Tilmelding er ikke nødvendig.

FASTELAVN Søndag den 11. februar fastelavnsguds­ tjeneste ved Lisbeth Petersen kl. 10.00. Efter gudstjenesten er der kaffe/the, fastelavnsboller og hyggeligt samvær i menighedssalen. Læs nærmere på s. 9 om fastelavn for børn.

8

FORMIDDAGSCAFÉ Første fredag i hver måned er der formiddagscafé i kirkens kælder kl. 10-12. Over en kop kaffe eller te og et stykke hjemmebagt brød deler vi spændende historier fra ”gamle dage”. De kommende datoer er: 3. november, 1. december, 5. januar, 2. februar


For børn og deres familier

SPAGHETTIGUDSTJENESTER Børnevenlige gudstjenester med fællesspisning for familier med mindre børn Det koster ikke noget at være med, man skal blot tilmelde sig, så vi ved, hvor mange der spiser med. Tilmelding til kirkekontoret på tlf. 66 15 25 20 eller på e-mail kirkekontoret@hjallesekirke.dk senest fredag før gudstjenesten finder sted. Arrangementet slutter senest kl. 18.30.

I vintermånederne holder vi to spaghettigudstjenester: •O nsdag den 15. november kl. 17.00 ved Anders Aastrup - TEMA: Lys i Mørket •O nsdag den 7. februar kl. 17.00 ved Lisbeth Petersen - TEMA: Fastelavn Ved gudstjenesten den 7. februar må du gerne være klædt ud. Efter spisning slår vi katten af tønden, og der vil være lidt lækkert at gå hjem på.

BABYSALMESANG Babysalmesang i Hjallese Kirke er et musiktilbud til forældre med babyer i alderen ca. 0-10 måneder. Gennem musikundervisningen får barnet stimuleret sine sanser, og det åbner for et tæt og unikt samvær mellem barn og forælder. Undervisningen tager udgangspunkt i gamle og nye salmer brugt på en ny og inspirerende måde. Det smukke kirkerum er rammen om sang og leg. Vi synger kendte børnesange og salmer. Musikken og salmerne kommer så at sige ind med modermælken. Babysalmesang er 45 minutter med ro, glæde og nærvær i kirkens smukke omgivelser. Efter babysalmesangen er der hyggeligt samvær med kaffe/ the, brød og frugt for forældrene og deres børn. Musikpædagog Rikke Petersen og sognepræst Lisbeth Petersen deltager.

Nyt hold begynder i januar 2018. Yderligere information og tilmelding på kirkekontoret på tlf. 6615 2520 eller på e-mail kirkekon­ toret@hjallesekirke.dk. Du er også velkommen til at henvende dig til sognepræst Lisbeth Petersen.

DÅB I HJALLESE KIRKE – OGSÅ MULIGT OM LØRDAGEN Overvejer man at lade sit barn døbe, og er der nogle spørgsmål, er man altid velkommen til at henvende sig til sognepræsterne for at høre nærmere. På www.folkekirken.dk kan man også læse mere om dåben og se forskellige film, hvor andre fortæller om deres overvejelser om dåben.

Dåb er mulig på søndage og andre helligdage samt om lørdagen. Ring og hør nærmere på kirkekontoret vedrørende datoer for lørdagsdåb. Lørdagsdåb skal gerne bestilles mindst en måned før.

9


Minikonfirmander og Sognerejse i 2018 MINIKONFIRMANDWEEKEND DEN 3. OG 4. NOVEMBER Til efteråret vil eleverne fra Dalumskolens 4. klasser blive inviteret til Minikonfirmand­ weekend i Hjallese Kirke: Fredag den 3. november fra kl. 16.00-21.00 og lørdag den 4. november kl. 9.30 til 18.30 (med ret til ændringer forbeholdes). I løbet af weekenden skal vi høre bibelhistorie, se på kirken, synge salmer og lave forskellige aktiviteter. Der er selvfølgelig også tid til leg, hygge og til at spise.

Hvis der er børn i sognet i samme aldersgruppe, som har lyst til at være med på minikonfirmandweekenden, men som ikke går på Dalumskolen, så er de naturligvis også velkomne. Man kan henvende sig til sognepræst Anders Aastrup for nærmere oplysninger. Weekenden afsluttes med en gudstjeneste for minikonfirmanderne og deres familier lørdag den 4. november kl. 17.00.

SOGNEREJSE

13.-18. SEPTEMBER 2018 ”I Hildegard af Bingens fodspor”

I 2018 vil der blive mulighed for at tage med på en spændende studierejse til området omkring Rhinen, hvor Hildegard af Bingen levede og etablerede sine klostre i 1100-tallet. Vi skal blandt andet besøge Hildegard af Bingens kloster, og mandag den 17. september vil vi deltage i den årlige helgenfejring af Hildegard. Ud over at træde i Hildegards fodspor skal vi besøge en række andre steder med historisk og kulturel interesse, og så skal vi ikke mindst nyde det smukke sensommerlandskab ved Rhinen. Det færdige program og tilmeldingsskema vil kunne rekvireres på Hjallese Kirkes kirke­ kontor fra den 1. december. Sognepræst Lene Crone Nielsen medvirker som rejseleder og vil dele ud af sin store viden om Hildegard Bingen.

10

Rejsen arrangeres i samarbejde med Bjert Busser og Unitas Rejser. Pris: Kr. 5.295 i delt dobbeltværelse ved 20 deltagere/ Kr. 4.795 ved 25 deltagere. Tillæg for enkeltværelse kr. 800 (begrænset antal). Der kan være max. 25 deltagere på rejsen. Prisen er inklusiv halvpension fra første dags aften til sidste dags morgen. Udflugtskørsel er inkluderet i prisen. Der vil blive udgifter til entreer samt eventuel deltagelse i begivenheden ”Rhinen i flammer”. Nærmere informationer fås hos sognepræst Lene Crone Nielsen. INFORMATIONSMØDE OM REJSEN: Torsdag den 25. januar kl. 16.30 til ca. 17.30


Film, læsekreds og udstillinger FILMDAG

FILMSTUDIEKREDS

Lørdag den 17. februar kl. 14.30 Der vises film i menighedssalen, og derefter er der spisning og hyggeligt samvær. Nærmere oplysninger om filmen kan fås på kirkekontoret. Tilmelding og pris: Kr. 75. Beløbet inkluderer film og forplejning. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 66 15 25 20 eller e-mail: kirkekontoret@hjallesekirke.dk senest onsdagen før arrangementet finder sted.

ved sognepræst Anders Aastrup I vintermånderne vises der film følgende dage kl. 19.00: Onsdag d. 8. november Onsdag d. 6. december Aftenerne indledes med en kort introduktion til filmen. Efter filmen vil der være tid til drøftelse. Alle er velkomne. Filmstudiekredsen kræver ingen tilmelding. Pris: kr. 25 for film og forplejning.

LÆSEKREDSEN I HJALLESE KIRKE Læsekredsen mødes følgende onsdage kl. 19.30: 29. november ”Læseren i morgentoget” af Jean-Paul Didier Laurent. 17. januar ” Argentineren, der kom sejlende på en cedertræsplanke” af Morten Vittrup. 14. februar ”Folkets skønhed” af Merete Pryds Helle. 14. marts ”Land i datid” af Jesper Bagge Kold. Både gamle og nye deltagere i læsekredsen er meget velkomne. Tilmelding til kirkekontoret på telefon 6615 2520 eller e-mail: kirkekontoret@hjallesekirke.dk

UDSTILLINGER

MED JØRGEN MERNILD OG DAVID GOTTSCHALCK BOLVING Fra september til udgangen af november udstiller Jørgen Mernild sine værker i Hjallese Kirke. I december og januar vil tidligere konfirmand i Hjallese Kirke David Gottschalck Bolving udstille sine smukke papirklip.

11


Kor, koncert og besøgstjenesten

SYNG I KOR I HJALLESE KIRKE Sangere søges til Søndagskoret Vi søger 3 alt-stemmer (min. 16 år) til Søndagskoret, som deltager i gudstjenesterne på søn- og helligdage. Som korsanger i Søndagskoret aflønnes man med fast månedsløn. Det er også muligt, at være synge med i Søndagskoret og blive aflønnet pr. tjeneste. Kor for børn og voksne Er du glad for at synge, og har du lyst til at opleve glæden ved at synge sammen med andre? I Hjallese Kirke har vi forskellige kor for både børn, unge og voksne, piger og drenge, mænd og kvinder. Korsang er for alle, og alle er velkomne, både nybegyndere og øvede korsangere. De enkeltes kors repertoire og sværhedsgrad er tilpasset korene. Korene ledes af organist Svetlana Prip, og de øver på forskellige tidspunkter i løbet af ugen. Derudover medvirker korene ved koncerter og gudstjenester i kirken. Har du lyst til at vide mere om de ledige stillinger i Søndagskoret eller om børne- og voksenkoret, skal du kontakte organist Svetlana Prip på telefon 4062 2759 eller kontakt kirkekontoret på telefon 6615 2520.

KONCERT Søndag den 4. marts kl. 16.00 Violin Duo Gitana & Kajetan Duoen Gitana og Kajetan spiller et eksklusivt kammermusikprogram. Deres repertoire omfatter en bred vifte af klassiske perler for to violiner, og som afveksling ragtimes og danske og irske folketoner. Der venter en spændende musikalsk oplevelse på et højt professionelt niveau. Gitana Aksionova–Balaban er uddannet på Vilnius Academy of Music og Syddansk Musikkonservatorium i Odense. I 1997 blev hun ansat i 1.violingruppen i Odense Symfoniorkester. Kajetan Marek Balaban er uddannet på Academy of Music i Katowice. I 1992 blev han ansat i 1. violingruppen i Odense Symfoniorkester, senere som 3. koncertmester. I 2012 stoppede han som orkestermusiker for at fortsætte som kammermusiker og violinlærer. Fri entre.

BESØGSTJENESTEN Ønsker du en besøgsven, eller kender du nogen, der kunne have glæde af en besøgsven, er du meget velkommen til at kontakte Dalum og Hjallese Kirkers besøgstjeneste. Da der er mange mennesker, der har glæde af en besøgsven, sø-

12

ger vi også altid nye besøgsvenner. Kunne dette have din interesse, er vi meget interesserede i at høre fra dig. Har du spørgsmål, eller ønsker du at vide mere, kan du kontakte sognepræst Lene Crone Nielsen tlf. 2927 8713.


Eftermiddagsklubben HJALLESE KIRKES EFTERMIDDAGSKLUB PROGRAM FOR EFTERÅR OG VINTER 2017 OG 2018 Møderne foregår i Hjallese kirke, Hjallesegade 25, 5260 Odense S. Mandage kl. 14.30 - ca. kl. 16.30.

Mandag den 6. november: Lars Hedegaard Hagensen, Dalum. Foredrag m/billeder: ”Demens forandrer livet – men hjertet har ikke demens”. Mandag den 13. november: Hans Rytter, Arne Ploug og Peder Sørensen, Ørbæk. ”Ørehængere - fra dengang farfar var ung”. En buket melodier, sange og anekdoter. De spiller og synger sammen med publikum. Mandag den 20. november: Anne-Lise og Steen Floridon Petersen, Hjallese. Quiz. Mandag den 27 november: Grethe Marie Jørgensen, Hjallese. Grønlandskoret ”Umiaq” kommer og synger for os. Mandag den 4. december: Banko. Mandag den 11. december. Juleafslutning. Lene Crone Nielsen læser en julehistorie, og dagen afsluttes med julegudstjeneste. Mandag den 8. januar: Niels Erik Lysebjerg, Sognepræst i Verninge. Foredrag m/billeder: ”Kaj Munk”. Mandag den 15. januar: Palle Jensen, Odense. Foredrag: ”Med glimt i øret”. Mandag den 22. januar: Johannes Esbech, Odense. Fortælling: H. C. Andersens religiøse univers: ”Fadervor og den store tabel” fra Snedronningen. Mandag den 29. januar: Annette Winther, Odense. Foredrag m/billeder ”Mit arbejde i Vietnam”. Mandag den 5. februar: Torben Hangaard, Odense. Foredrag: ”De første kristnes liv i Rom”. Mandag den 12. februar: Poul Helge Strunk, Hjallese. Underholdning med sang og musik med musikgruppen ”Tre på spil”. Mandag den 19. februar: Børge Jensen, Tommerup. Foredrag ”Fynske dialekter”. Mandag den 26. februar: Carl Johan Johansen, Ringe. Foredrag m/billeder: ”Bjergbestiger”.

Bestyrelsen for Eftermiddagsklubben: Formand Lykke Christensen Næstformand Henny Andersen Kasserer Ivar Vestergaard Sekretær Ingrid Kallehauge Larsen Bestyrelsesmedlem Inge Bærholm Bestyrelsesmedlem Dorethe Jensen Bestyrelsesmedlem Lisbeth Leere Villadsen

Brombærvej 16 Jacob Hansens 16 A Urtehaven 6 Lindvedparken 14 Bangs Allé 5 Guldøjevænget 49 Julagervænget 16

Hjallese Hjallese Hjallese Lindved Dalum Hjallese Hjallese

Tlf. 20833419 Tlf. 40519971 Tlf. 66135629 Tlf. 65957502 Tlf. 61785562 Tlf. 51884711 Tlf. 29914599

Kontingent: 250.- kr. årligt som kan indbetales til konto nr. 1551 - 3579409940. Husk at opgive nr. og navn på indbetalingen. Derudover betales kr. 12. pr. gang til kaffen. Beløbet betales ved indgangen. Gæster som ikke er medlemmer betaler 62.- kr. for kaffe og foredrag.

13


DĂĽbsbilleder

Døbefonten i Hjallese Kirke.

14


Praktiske oplysninger INDSAMLINGER

Søndag den 14. januar Kirkens Korshær.

Kollektplan november 2017 til februar 2018 På alle søn- og helligdage samler vi ind til et godt formål. I den kommende periode samler vi ind til følgende organisationer: Søndag den 12. november og søndag den 19. november: KFUM’s sociale arbejde i Danmark. Søndag den 3. december: Folkekirkens Ungdomskor. 24. – 25. – 26. december, 18. og 25. februar Folkekirkens Nødhjælp. Mandag den 1. januar og søndag den 7. januar: Det Danske Bibelselskab. Søndag den 21. januar: Danske sømands- og Udlandskirker.

Hjallese Kirke Hjallesegade 25, 5260 Odense S. Tlf. 6615 2520. Kontortid i Hjallese Kirke: Onsdag kl. 8.00 - 16.00 Fredag kl. 9.00 - 15.00 Kontortid i Dalum Kirke: Tirsdag kl. 8.00 - 16.00 Torsdag kl. 8.00 - 16.00 Hjemmeside: www.hjallesekirke.dk E-mail: kirkekontoret@hjallesekirke.dk Hjallese Kirke på Facebook: www.facebook.com/HjalleseKirke-164272536951243

Søndag den 11. februar og 26. november Det lokale, kirkelige ungdomsarbejde. Øvrige søndage MAYAJA – Landsbyudvikling i Tanzania, Danmission. Der kan lægges et bidrag i kirkens indsamlingsbøsse eller indbetales et beløb til Mobilepay:

MENIGHEDSRÅDSMØDER Menighedsrådet holder møde følgende onsdage kl. 16.00 i Hjørnestuen: 29. november, 24. januar, 28. februar Dagsorden bekendtgøres på kirkens opslagstavle forud for møderne.

Studenter- og sognepræst Lene Crone Nielsen Graabjergvej 4, 5856 Ryslinge. Tlf. 2927 8713. Træffes ikke mandag.

Sognepræst Karen Frendø Ebbesen Tlf. 6170 6217 Træffes ikke mandag. Kirketjener Sanne Nielsen Tlf. 2258 9941 Organist Svetlana Prip Der henvises til kirkekontoret

Sognepræst Lisbeth Petersen Kordegn Jacob Hansens Vej 83, 5260 Odense S. Poul Kjærsgaard Sørensen Tlf. 6615 2832. Træffes ikke mandag. Tlf. 2876 1655 Sognepræst Anders Finn Aastrup Aaskovvej 2, 5856 Ryslinge. Tlf. 2961 3463. Træffes ikke mandag.

KIRKEBIL

Kirketjener og kirkesanger Karl Martin Schou Tlf. 2327 2347

Alle, som har besvær med transporten til og fra Hjallese Kirke, kan gratis rekvirere kirkebil til alle gudstjenester. Kirkebilen, som henter og bringer på adressen, bestilles ved henvendelse til kirkekontoret, tlf. 6615 2520, senest fredag kl. 13.00.

Hjallese Kirkes menighedsråd: Formand Jørgen Glusted Madsen. Sejerskovvej 59, 5260 Odense S Tlf. 4914 2494. Sognenyt Hjallese 35. årg. nr. 1 redigeres af Hjallese Kirkes bladudvalg. Besøgstjeneste & sorggruppe: Henvendelse til sognepræst Lene Crone Nielsen tlf. 2927 8713. Redaktør: Lene Crone Nielsen Tlf. 2927 8713 E-mail: lecn@km.dk Deadline til næste Sognenyt: Mandag den 10. januar 2018. Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Ret til ændringer forbeholdes.


November 4. 17.00 5. 10.00 5. 16.00 9. 19.00 12. 10.00 15. 17.00 17. 17.00 19. 10.00 26. 10.00 December 3. 10.00 5. 09.30 6. 10.00 10. 10.00 11. 16.00 12. 10.00 13. 09.30 13. 18.00 17. 10.00 21. 08.45 21. 10.30 24. 13.00 24. 14.30 24. 16.00 25. 10.00 26. 10.00 28. 14.00 31. 10.00 Januar 1. 16.00 7. 10.00 11. 19.00 14. 10.00 21. 10.00 28. 10.00 Februar 1. 17.00 4. 10.00 7. 17.00 11. 10.00 18. 10.00 22. 19.00 25. 10.00

Kalender 2017-2018 Minikonfirmandgudstjeneste Allehelgensdag Musikgudstjeneste Aftengudstjeneste 22. s. e. trin. Spaghettigudstjeneste Babysalmesangsafslutning 23. s. e. trin Sidste s. i kirkeåret

Anders Aastrup Lisbeth Petersen Karen Frendø Ebbesen Lisbeth Petersen Anders Aastrup Anders Aastrup Anders Aastrup Lisbeth Petersen Lene Crone Nielsen

1. s. i advent Julegudstjeneste for dagplejebørn Julegudstjeneste for børnehaver 2. s. i advent Julegudstjeneste for eftermiddagsklubben Julegudstjeneste børnehaver Julegudstjeneste for dagplejebørn Julegudstjeneste for FDF 3. s. i advent Julegudstjeneste for Hjalleseskolen 0. - 6. klasse Julegudstjeneste for Hjalleseskolen 7. - 9. klasse Juleaften: Familiegudstjeneste Juleaften Juleaften Juledag Anden juledag Juletræsfest Julesøndag

Anders Aastrup Karen Frendø Ebbesen Lisbeth Petersen Lisbeth Petersen Lene Crone Nielsen Lisbeth Petersen Karen Frendø Ebbesen Lisbeth Petersen Karen Frendø Ebbesen Anders Aastrup Anders Aastrup Karen Frendø Ebbesen Anders Aastrup Lisbeth Petersen Lisbeth Petersen Lene Crone Nielsen Anders Aastrup Lisbeth Petersen

Nytårsdag 1. s. e. h. 3 k. Aftengudstjeneste 2. s. e. h. 3 k. Sidste s. e. h. 3 k. Septuagesima

Anders Aastrup Karen Frendø Ebbesen Lisbeth Petersen Lisbeth Petersen Anders Aastrup Karen Frendø Ebbesen

Kyndelmisse Seksagesima Spaghettigudstjeneste Fastelavn 1. s. i. fasten Aftengudstjeneste 2. s. i. fasten

Anders Aastrup Anders Aastrup Lisbeth Petersen Lisbeth Petersen Lene Crone Nielsen Karen Frendø Ebbesen Anders Aastrup


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.