Lokalen nr 80 - 2024

Page 1

LOKALEN Uge 2 - 2024

Lokalbladet for Hillerslev Sogn (Nybølle-Hillerslev-Sallinge-Højrup) Nummer 80


Næste Lokalen er uge 16 - 2024 materialet sendes til Kirsten Bay SENEST: Fredag den 29. marts 2024 Redaktør: Kirsten Bay Skerningvej 4, 5750 Ringe Tlf.: 21 73 71 84 - E-mail: bay@lite.dk Økonomi: Claes Ipsen Højrupvej 18, 5750 Ringe Tlf.: 20 95 08 04 - E-mail: claesipsen@gmail.com Udbringning af ekstra blade: (til annoncører, kirke m.v.) Bo Utoft

Oversigt over formænd/kontaktpersoner på sognets forskellige foreninger. Så skal du i kontakt med en af foreningerne – kan nedenstående personer kontaktes. Beboerforening/Lokalråd

Formand

Grethe Jacobsen 40 98 59 80

Menighedsråd

Formand

Herdis Holme

Hjemly

Skoledirektør

Brian Bastiansen 62 64 10 24

Idrætsforeningen

Formand

Klaus Ellegaard

25 56 08 60

Husholdningskredsen

Formand

Agnete Holm Larsson

62 64 16 38

62 66 15 94


Kære alle, i ønskes et rigtig Godt Nytår Det her er Lokalen nummer 80, og med 4 udgivelser om året, er det alligevel længe siden nogen fik den gode ide at vi i sognet, skulle have et lokalblad. Der er hele tiden noget nyt at skrive om. Jeg får materiale fra Lokalrådet, de forskellige foreninger og fra kirken. Vi er så heldige i vores sogn, at der er masser af aktiviteter bl.a. i kirken, idrætsforeningen og Hillerslev Husholdningskreds og Lokalrådet har også altid en masse fine arrangementer. Af og til finder jeg en person fra området, som jeg kan fortælle lidt om, og til næste udgave, som udkommer i uge 16, har jeg en aftale med Betina Morsing fra Sallinge, hende vil jeg glæde mig til at snakke med, og skrive en lille historie om. Mange tak til alle der har støttet Lokalrådet, der er stadigvæk brug for hjælp fra jer. Længere inde i bladet er der oplysning om bankkontonummer og MobilePay nummer til støtten, alle beløb er velkomne. Også en kæmpe stor tak til alle vores annoncører! Det betyder meget at de støtter vores blad. Som nogen af annoncørerne siger, når jeg hvert år ringer og spørger om de vil fortsætte, får de ikke noget økonomisk ud af det, men de annoncerer alligevel - mange tak for det.

Kirsten Bay


Nyt fra Lokalrådet Næste fællesspisning / foredrag er torsdag d. 25. januar kl. 18.30 i Aktivitetshuset på Assensvej 149 Hillerslev. Slip for kødgryderne og spis sammen med din nabo. Menuen lyder på farsbrød, hasselbagte kartofler og lækkert tilbehør. Som altid er det muligt at købe vin, øl og sodavand til fornuftige priser. Efter foredraget serveres kaffe og lidt godt til ganen. Når vi har spist, glæder Lokalrådet sig til at byde Catharina ReventlowMourier velkommen. Catharina overtog i 2009 Brahetrolleborg. Brahetrolleborg har en lang historie som kloster, herresæde og Danmarks første baroni. Historien går helt tilbage til 1172, Brahetrolleborg flyttes i 1247 på sin nuværende placering under navnet Holme Kloster. Det blev kaldt Rantzausholm i 1568 og Brahetrolleborg fra 1667. Godset ligger i Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Faaborg-Midtfyn Kommune. Stedet har en spændende historie lidt tæt på kongerækken, masser af forskellige ejer og meget andet som Catharina vil berette om. Foruden historien om godset, vil Catharina fortælle os om hvordan det har været for hende at blive født ind i rollen som godsejer og samtidig leve som et nutidigt menneske. Sidst handler foredraget om hvad Cathrina gør sig af tanker om at drive et moderne landbrug, der bliver mulighed for at stille Catharina spørgsmål.


Tilmelding til arrangementet sker til Grethe Jacobsen 40 98 59 80 senest 18. januar. Tilmeld dig gerne via sms, oplys antal personer du tilmelder og skriv om der er børn under 15 år. Prisen for maden er 100 kr. pr. person. Børn under 15 år halv pris.

Til sommer er der igen Heatland festival Festivalen søger frivillige, som vil hjælpe med mange arbejdsopgaver både før, under og efter festivalen. Har du lyst til at give en hånd med, Lokalrådet kan nå at ønske sig arbejdsopgaver, hvis du har lyst så sæt kryds i kalenderen i dagene omkring d. 13, 14. og 15 juni. Heartland skriver : ”Vil din forening arbejde på Heartland Festival? Hjertet i Heartland Festival består af de frivillige og foreningslivets ildsjæle. Det enorme lokale engagement og stærke fællesskab smitter af på stemningen og indholdet på Heartland. I vil, som forening, udgøre en væsentlig del af Heartlands DNA og udvikling. Det kan til tider være krævende at opbygge og afvikle en så stor kulturbegivenhed, til gengæld giver det et helt unikt fællesskab med uforglemmelige oplevelser, der styrker foreningens sammenhold – og en god skilling i pengekassen. Arbejdsopgaven kan være alt fra at stå i bar, byde velkommen i indgangen, bygge pladsen op, sætte hegn, navigere trafikken eller sørge for at der er rent på festivalen. Hvilken arbejdsopgave I kommer til at varetage og dens omfang finder vi ud af i fællesskab.” Så tænker du at dette lige er dig, kontakt Lokalrådet på mobil 40 98 59 80.

Der snart dilettant og i år hedder stykket:

Pokkers til polterabend 8. og 9. marts 2024

og i kan som sædvanligt godt glæde jer!


Ringe Handelsstandsforening har igen i år kreeret disse halloween figurer. Her i Lokalrådet havde vi sat dem op to steder i vores område nemlig i Nybølle og Hillerslev. Der er rigtig mange, som har set dem og kommenteret på dem, og på den måde har vi gjort opmærksom på vores lokalområde.

Landsbytopmøde 20. november havde Fynsland inviteret til landsbytopmøde for at forsøge at bringe politikere, administration og lokalråd tættere sammen om udmøntningen af handlinger, der understøtter Faaborg-Midtfyn Kommunes udviklingsstrategi. Det foregik i Gislev Rejsers gamle lokaler i Ringe. Fra Hillerslevs Sogns Lokalråd deltog Per, Preben og Line Først var der oplæg fra politikere fra de forskellige udvalg i byrådet. Dernæst var debat mellem politikere og lokalråd egnsvist (Forstadsbåndet, Faaborgegnen og Midtfyn). Fra Hillerslevs Sogns side lagde vi vægt på at høre fra repræsentanten fra Teknik- og Miljøudvalget, hvordan det gik med vores ansøgning om en cykel-/gangsti i Hillerslev. Efter debatterne stod den på dejlig middag for alle og efterfølgende kaffe og evaluering for lokalrådene.


Fællesspisning i Liv i Stationen 29. november havde Udvikling Midtfyn og MitMidtfyn inviteret til fællesspisning i Liv i Stationen, som ligger i den gamle stationsbygning i Ringe. Udover repræsentanter fra Udvikling Ringe og MitMidtfyn deltog der også repræsentanter fra Ringe Handelsstandsforening, Erhverv Midtfyn, Byforum Ringe og oplandets lokalråd. Hillerslevs Sogns Lokalråd blev repræsenteret af Line. Udover dejlig mad og hyggeligt samvær, blev der snakket om de fokuspunkter, som de respektive foreninger havde i øjeblikket og i fremtiden og så blev der også drøftet fremtidigt samarbejde de forskellige foreninger imellem og måder at øge det på.



Indkaldelse til ordinær generalforsamling Hillerslev IF indkalder hermed til generalforsamling, tirsdag 20. februar 2024 kl. 19.00 i klubhuset. Dagsorden i henhold til vedtægterne. Indkommende forslag skal være formanden i hænde senest 14 dage før. Vi vil gerne benytte lejligheden til at inviterer jer til at komme og deltage. Her er der mulighed for at hører mere om foreningen, og naturligvis komme med gode indspark til foreningens fortsatte udvikling. Vedtægterne foreskriver at der kan være et variabelt antal bestyrelsesmedlemmer, hvilket åbner for, at tage yderligere personer ind, der gerne vil bidrage til foreningens virke Vi er naturligvis vært med kaffe og kage! Vel mødt Bestyrelsen

Nytårshilsen 2023-24 Her hvor året 2023 har rindet ud, ser vi ind i et nyt frisk år 2024. 2023 var et år, hvor vi fik genopfrisket gamle arrangementer, bl.a. nytårskur for foreningens frivillige i februar, hvilket vi selvfølgelig gentager i år. Vi havde også nye aktiviteter på programmet, bl.a. et åbent hus-arrangement i august, som ligeledes forventes gennemført i denne sæson Her ved årsskiftet har vi fuld gang i diverse hold, vi er glade for den opbakning der er til dem, men der er selvfølgelig plads til flere, dermed skal der lyde en opfordring til, at I inviterer folk med!


Gå ind på foreningens hjemmeside for at se mere om de enkelte aktiviteter og hvor, hvornår de afvikles www.hillerslev-if.dk

Lyset er på vej tilbage, og dermed nærmere sæsonen for onsdags MIX MTB sig! Som i tidligere sæsoner vil vi køre ud fra klubhuset kl. 17.00 og være retur ca. kl. 19.00. Vi vil tilrettelægge turene efter folks kondi, og gerne med flere ruter og tempo. Opstart ultimo marts.





Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9 . 5750 Ringe Telefon 62 62 22 77 www.mark-storm.dk



Formand Agnete Holm Larsson, Assensvej 174, 5750 Ringe, tlf. 61 69 98 13

Tirsdag den 12. december var der julehyggemøde i Landsbycentret. Der blev sunget julesange, spist æbleskiver med gløgg og te og kaffe. Der blev også spillet pakkespil og stjålet pakker fra hinanden.

Januar

Onsdag den 31. kl. 18.30 i Hillerslev Landsbycenter. Vi spiser sammen inden den årlige generalforsamling med kaffe og te. Der bliver også plads til at synge nogle sange. Tilmelding pga. maden senest onsdag d. 24. januar til Agnete 61 69 98 13 Pris: kr. 50,- for mad.

Marts

Tirsdag den 12. kl.19.00 i Hillerslev Landsbycenter: Karen Lindegaard Rasmussen har som lærer i over 40 år undervist i H.C. Andersen. Hun fortæller om hans


eventyrlige liv men fokuserer især på lokalområdet, nemlig hans mange besøg på de fynske herregårde og ophold i Svendborg, Tåsinge og Faaborg. Karen fortæller også nogle anekdoter, som kun få kender og medbringer et par kufferter med HCA. effekter bl.a. hans berømte saks og høje hat. Tilmelding senest torsdag 7. marts til Agnete 61 69 98 1 Pris: kr. 60,- inkl. kaffe/te. Medbring selv kop og brød. Er du endnu ikke medlem, men har lyst til at være det, er du velkommen til at kontakte bestyrelsen.


Kære Espe, Vantinge og Hillerslev Vi kender ikke hver enkelt beboer i vore områder, men hvis vi i menighedsrådet tænker at I er kendt af en´ af os, så er det muligvis ikke en stor løgn? Vi er alle glade for den store opbakning I viste til afskedsgudstjenesten for sognepræst Simon Jylov. Tak for en fantastisk dag. Ja, vi skal da også hilse alle fra Simon og sige tak samt ønske alle et Godt Nytår! Vi vil bestræbe os på at holde gang i de populære arrangementer, der er startet og foregår i kirkerne hen over året. Gin og Tonic, koncerter, foredrag med mere. Først og fremmest vil vi have gudstjenester på søndage og på årets helligdage. Det er en stor glæde at kunne fortælle jer, at Alex Vestergård Nielsen er tiltrådt som vikarpræst i vore tre kirker fra d. 1. december 2023. Alex har hilst på konfirmanderne i Espe (dækker Espe og Vantinge) og haft dem til undervisning her før jul. Alex fortsætter med dem og konfirmerer dem i maj måned. Der er en hilsen fra ham længere inde i bladet. Konfirmander i Hillerslev bliver undervist af Ole Buhl fra BrahetrolleborgKrarup-Øster-Hæsinge. De fastsatte datoer for konfirmationer: Hillerslev 5. maj, Vantinge 9. maj, Espe 12. maj. Alle konfirmationer ligger kl. 10.30. Det er også dejligt at kunne se frem mod Nytårsfest og vintermåneder med sikkerhed for god forkyndelse, et forår med fokus på påskens helligdage. Påsken får du mere at vide om ved opslag ved kirkerne og i våbenhuset, hvor du kan få et program med hjem. Du må også gerne følge os på Facebook ”Espe-Vantinge-Hillerslev kirker” eller se med på hjemmesiden evh.sogne.dk


Menighedsrådets sammensætning findes også på evh.sogne.dk Vi kan træffes i kirkerne og på hjemadresserne eller tag telefonen og spørg eller fortæl. Menighedsrådets møder er: 31. januar i Hillerslev, Assensvej 185 kl. 17.30 20. februar i Espe Snarupvejen 6 kl. 17.30 20. marts i Vantinge Ruevejen 15A Offentligt regnskabsmøde 20. marts i Vantinge 19.00 25. april i Hillerslev kl. 18.00 21. maj i Espe kl. 18.00 19. juni i Vantinge kl. 18.00 Møderne er alle offentlige. Vi har et voksenkor, som øver i Vantinge Graverhuset, Ruevejen 15A. Organist Amanda Helmsdal leder koret. Nye medlemmer er meget velkomne. Tidspunktet er ændret. Første gang har vi kor-øveaften torsdag d. 25. januar kl. 19.00-20.00. Andet sted kan du se her i bladet kan du se mere om vores forskellige arrangementer samt gudstjenesteplanen for de næste måneder. Med mange hilsner Espe, Vantinge og Hillerslev Menighedsråd


Mød vores nye præst Alex Vestergård Nielsen Som bekendt er Simon Jylov pr. 1. november tiltrådt en stilling som sognepræst i Løgumkloster og i skrivende stund arbejdes der for at finde en permanent afløser, men før det sker, må I nøjes med en vikar frem til sommeren 2024. Jeg har derfor fået chancen for at blive præstevikar i jeres tre smukke kirker. Jeg kan fortælle om mig selv, at jeg blev teologisk kandidat i en ret sen alder og nu er en moden herre midt i tresserne. Bag mig har jeg en karriere som pilot i SAS, hvorfra jeg blev pensioneret for ca. 10 år siden. Jeg er bosiddende i Nyborg, gift og har to udeboende børn. De seneste godt fire år har jeg været præst i Vester Aaby og Aastrup samt dækket et par mindre vikariater i Nyborg, Stige og Lumby. Fagligt ligger min hovedinteresse på gudstjenestens liturgi, og jeg glæder mig meget til at samarbejde med jer alle i de kommende måneder. Jeg er samtidig meget bevidst om, at jeg næppe kan nå Simons niveau, men jeg lover jer, at jeg skal gøre mit bedste til gavn for at kirkelivet i Espe, Hillerslev og Vantinge kan blomstre. Tak fordi I kunne bruge netop mig. Alex V. Nielsen


Arrangementer i vinter/foråret 2024 Torsdag d. 11. januar kl. 14.00 i Hillerslev Selskabslokaler, Assensvej 144, Hillerslev Nytårsfest Traditionen tro er der kaffebord med musikalsk underholdning og amerikansk lotteri. HC Eichner laver et underholdende syng-med arrangement hvor han medbringer sanghæfter så alle kan være med. HC Eichner har adskillige gange deltaget i musikarrangementer på DK4. Tilmelding til Chris på mobil nr. 27527416 senest søndag d. 7. januar 2024. Søndag d. 4. februar kl. 14.00 i Vantinge Kyndelmissegudstjeneste Denne søndag er der først gudstjeneste i kirken og derefter koncert med Ringe Kirkes Pigekor i forsamlingshuset. Begge dele i Vantinge. Vi glæder os til at høre Pigekoret i kirken og efterfølgende i forsamlingshuset, hvor der som sædvanligt er kaffe og kage. Onsdag d. 7. februar kl. 19.00 i Vantinge forsamlingshus Danmarks Kirker Redaktører for bogen, og middelalderkyndige, eksperter Rikke Ilsted Kristiansen og Pia Katrine Lindholt kommer og fortæller om Herringe, Gestelev, Espe og Vantinge kirker. Begge arbejder ved Nationalmuseet Kirkerne er gennemgået og er netop udkommet i bogform Danmarks Kirker hæfte 22-23. Rikke og Pia, som har besøgt kirkerne og beskrevet dem grundigt i bogen, vil vise det væsentlige og fortælle om det særlige ved vore fire middelalderkirker. Undervejs bydes på en kop kaffe. Dette arrangement tilbydes i samarbejde med Herringe-Gestelev menighedsråd. Torsdag d. 21. marts kl. 19 er der koncert i Espe kirke The Swagmen kommer og spiller og synger for og med os. Trioen består af Jens Molge, Gerth Hansen og Robin Mattuck, tre musikere og sangere med meget forskellig baggrund, og de formår at få instrumenter og stemmer til at


gå op i en højere enhed. The Swagmen spiller et bredt repertoire af viser, ballader og folkemusik, både fra ind-og udland. Kom og få en vidunderlig oplevelse med nogle virkelig talentfulde musikere. Der serveres kaffe/the/ kage i pausen. Torsdag i april kl. 19.00 i Espe kirke “Gin og tonic aften” med Kirkens Korshær. Kirkens korshær er mere end en genbrugsbutik og driver forskelligt socialt arbejde herunder bl.a. Sct. Nicolai Tjenesten. Jørgen Raft kommer og fortæller i første del aftenen, hvorefter der vil være en pause med forfriskninger. I anden del vil Alex, vores vikarpræst, være behjælpelig i en spørgerunde. Nærmere dato følger på hjemmesiden og Facebook.


Gudstjenesteplan- og aktivitetskalender

Januar 14. januar 2. søndag efter Helligtrekonger 21. januar Sidste søndag efter Helligtrekonger 28. januar Søndag Septuagesima

Espe

Hillerslev

Kl. 10.30 Kl.10.30

Februar 4. februar Søndag seksagesima 11. februar Fastelavnssøndag 18. februar 1.søndag i Fasten 25. februar 2.søndag i Fasten Marts 3. marts 3.søndag i Fasten 10. marts Midfaste 17. marts Mariæ Bebudelsesdag

Vantinge Kl. 10.30

14.00 Kyndelmisse M/ Ringe Kirkes Pigekor Kl. 9.00

10.30

10.30 10.30

10.30

9.00 10.30

9.00

10.30


Menighedspleje Menighedsplejen uddeler også i år efter de tildelte midler julehjælp til trængte familier eller enlige. Ansøgning skal ske inden 1. december 2024 til 7750fortrolig@sogn.dk Det er en sikker mailadresse der er tildelt menighedsrådet. Ansøgninger vil blive behandlet fortroligt og diskret. Menighedsrådet takker for de midler, som gives, det er betingelsen for at der kan uddeles midler.

Menighedspleje MobilePay 519728 eller Nordea konto: 5772 07407967


Kontakt oplysninger til kirken Mail:

7750@sogn.dk

Sognepræst:

Alex Vestergård Nielsen Tlf.: 92 43 25 25 Mail: avn@km.dk

Graver Espe, Vantinge og Hillerslev:

Menighedsrådsformand:

Næstformand:

Kasserer og Kirkeværge (Espe + Vantinge): Kirkeværge Hillerslev:

Øvrige medlemmer:

Laila Hansen Tlf.: 61 62 77 53 Mail: ehvhgraver@hotmail.com Herdis Holme, Holmevej 11, Espe Tlf.: 62 66 15 94 – 60 49 37 92 Mail: herdisholme@yahoo.dk H. Chr. Lunderskov, Askevænget 4, Espe Tlf.: 29 60 54 85 - Mail: hclunderskov@hotmail.com Torben Nielsen, Dalsmøllevej 9, Vantinge Tlf.: 20 46 12 51 Mail: tvsn-dals@privat.dk Inger Marie Bæk, Fuglebakken 2A, Hillerslev Tlf.: 52 23 80 70 Mail: i.m.baek@outlook.com Mail: Espe: Heidi Michlenborg og Merete Brun-Nielsen (kontaktperson) Vantinge: Benna Andersen og Hanne Christoffersen (Chris) Hillerslev: Ellis Andresen, Anette Frømsdorf og Ejner Kløverpris

Øvrige adr. på Espe – Vantinge - Hillerslev menighedsråd: se www.sogn.dk



Hillerslev Sogns Lokalråd FORMAND Grethe Jacobsen

Lindehusvej 8 Sallinge

40 98 59 80

grethe.n.j@live.dk

NÆSTFORMAND Jette Nielsen

Kirkegyden 6 Hillerslev

21 76 16 26

jettefn@hotmail.com

KASSERER Claes Peter Mylord Ipsen

Højrupvej 18

20 95 08 04

claesipsen@gmail.com

SEKRETÆR Lykke Veber Mikkelsen

Fuglebakken 7 Hillerslev

61 72 08 09

lykkevebermikkelsen@ gmail.com

Menigt medlem Per Olsen

Assensvej 118 Nybølle

20 16 98 40

Per.Susanne@olsen.mail.dk

Menigt medlem Line Lahn Sørensen

Lindehusvej 10 Sallinge

30 53 31 95

linelahn@hotmail.com

Menigt medlem Lis Svenstrup

Assensvej 127 Nybølle

26 35 71 80

Lissvenstrup1961@gmail.com

Suppleant Laila Christensen

Kirkegyden 7 Hillerslev

42 32 48 14

Hal-hov@hotmail.dk

Suppleant Preben Schjøtler

Assensvej 109 Nybølle

40 57 84 82

presus@huspost.dk



Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.