OG
DIN MIN NATUR
2019-2021
DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Fotos: Trine Laurine Kassebeer og fotograf Anne-Mette Kelter Skovsgaard
Udgivet af: Ringsted Krisecenter Sorøvej 22 4100 Ringsted ISBN: 978-87-974135-0-0
Grafisk tilrettelæggelse og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S
Layout: Pia Hedemann Lorenzen
Oplag: 500 stk.
Faglige indlæg fra: Trine Laurine Kassebeer · Cecilie Fabricius · Pia Vestergaard Sommer
Redigeret af: Pia Vestergaard Sommer
i 1978 og er Danmarks ældste krisecenter. 4
Undgåelsesadfærd 15
At mærke sin sårbarhed i naturen 39
At finde ro et stille trygt sted 44 Bare tæer giver jordforbindelse 45 Opsamling, konklusion og perspektiver 46
Resultater 26
Metode, spørgsmål og organisering 22 Metode 22 Spørgsmål 23 Organisering 24
...............................................................................................
At bryde grænser sammen 34
.......................................................................
Historier fra ”Din & Min natur” 32
...............................................................................
Det er forskelligt hvad der føles godt 32
3DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Genoplevelse 14
Kompleks PTSD 17
Forord 5
Krisecentret er ikke enden, men begyndelsen 7 Frivillige 11
At finde hjem til sin barndom, og samle kræfter til at springe ud ........................................ 37 Når man bliver stolt og gerne vil dele det med andre 38
................................
Baggrund 6
Vanskeligheder med selvværd 18
Forstyrrede relationer 21
............................................................................
At mærke hvilken vej der er ens egen 39 En stille stund i eget nærvær 40 Kvinder og børn på tur ................................................................................. 41 Solskinstur til stranden 43
Målgruppe 12
Voldsformer 13
Hvad er PTSD? 14
At lade sig vugge 35 I stilhed midt i fåreflokken 36
Forøget alarmberedskab 17
RingstedIndholdKrisecentereretableret
Vanskeligheder med at affektregulere 17
Ringsted Krisecenter er etableret i 1978 og er Danmarks ældste krisecenter.
Sig det til nogen, tilbyder individuel rådgivning, gruppeforløb, psykologbehandling og rådgivning til pårørende.
Udover krisecenterindsatsen tilbyder Ringsted Krisecenter, ”Sig det til nogen” ambulant rådgivning til kvinder der ikke ønsker, eller har behov for krisecenterophold.
4 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Krisecenteret drives som en nonprofit selvejende institution og tilbyder midlertidigt ophold, hjælp og støtte til voldsudsatte kvinder og deres børn.
Læs mere www.sigdettilnogen.dkwww.ringsted-krisecenter.dkher:
har det min store interesse at udvikle centrets tilbud til voldsudsatte kvinder og børn, og at få en ide til at blive til virkelighed.
5DIN OG MIN NATUR 2019-2021
SomForordlederafRingstedKrisecenter
Kirsten ForstanderHejnfeltpåRingsted Krisecenter
Denne rapport fortæller, hvordan ideen om naturens beroligende og godgørende virkning omsættes til aktiviteter, der på enkel vis er gjort virkningsfulde og målbare. Jeg er både stolt og rørt over, hvor engageret de frivillige og ansatte i projektgruppen er gået til opgaven, og når jeg læser kvindernes udsagn fra turene, bliver jeg mere rørt og glad.
I denne rapport kobles vigtig viden om vold og PTSD sammen med praksis, og jeg håber, at læseren finder indholdet nyttigt og inspireren de. God læselyst!
Det var på den baggrund Ringsted Krisecenter ansøger Friluftsrådet om økonomisk støtte til at afprøve naturen i en ”krisecenter” kontekst. Tanken er at indfange og måle på virkningen af natur i forhold til kvindernes belastningsre
Det er Ringsted Krisecenters hensigt med af prøvningerne at kunne bidrage med input og inspiration til andre krisecentre, så kvinder der tager ophold andre steder kan drage nytte af den viden, der her indsamles.
en san sehave, da krisecentret ønskede at skabe de bedst mulige forhold for voldsudsatte kvin der, der tager ophold i krisecentret. Kvinder fik med haven mulighed for at bruge naturen på en anden måde. Derefter var det krisecentrets ønske at arbejde målrettet med at inddrage naturen og måske endda påvise og udvikle måder, naturen kan bruges i krisecentrets ar Ibejde.2017dokumenteres
det i en rapport fra Social styrelsen, at op imod 40% af voldsudsatte kvin der, der har været nødsaget til at tage ophold på et krisecenter, har PTSD-symptomer.
6 DIN OG MIN NATUR IBaggrund2019-20212015etableredeRingstedKrisecenter
Denne rapport har derfor sit fokus på praksis erfaringer og beskrivelser af konkrete ideer, som vi håber kan bruges af andre i feltet. Fo kus har endvidere været på kvindernes ople velse af aktiviteterne/ture og det er derfor i kvindernes vurderinger, målingerne tager sit Friluftsrådetafsæt.
og Krisecentret har et ønske om at inddrage frivillige som de bærende kræfter i projektet.
aktioner. Derudover er det en ambition at give kvinderne bud på, hvordan de selv kan bruge naturen, også når de er fraflyttet krisecentret.
7DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Krisecentret er ikke enden, men begyndelsen
parrets fælles venner vil tro på hendes udlæg ning af forholdet, eller om hun mister venner, fordi de vælger at ”holde med” ham i stedet for hende.Yderligere betyder flugten fra hjemmet, at kvinderne bliver tvunget til at se volden i øj nene og tale om den.
Turen fra hjemmet omtales almindeligvis som ”flugten”. Når man omtaler det som flugt, er det måske fordi, man i højere grad i hast rejser væk fra noget end hen til noget. Kvinderne ved, hvad de vil væk fra, men fremtiden er usikker, og de fleste ved ikke, hvad de nu skal gøre, eller hvad der er i vente. Meningen med flugten er at komme væk og skærme sig selv og eventuelle børn for yderligere vold. Ordet flugt antyder, at det er noget, der foregår i hast: At man bogstavelig talt løber væk. Nogle gan ge foregår flugten akut, og kvinden kommer hjemmefra uden noget som helst, men for det meste er flugten planlagt.
Inden ankomsten til krisecentret tager de fle ste voldsramte kvinder tilløb til at komme væk mange gange. Man siger, at der i gennemsnit skal syv forsøg til, inden det lykkes at forlade hjemmet. Det er svært at forlade hjemmet, fordi de voldsramte kvinders selvværd ofte er helt nedbrudt. Manden opfatter de som deres faste holdepunkt i tilværelsen, og det er ofte svært for dem at tro på, at de kan klare det hele uden ham. Derudover har mange kvinder be kymringer omkring deres netværk: F.eks. om
At man ikke omtaler krisecenteret som ”en den”, er en vigtig pointe for lederen af Ringsted Krisecenter, Kirsten Hejnfelt. Man bør ikke sige, at ”hun endte på krisecenter”. For mange kvin der ender deres historie nemlig ikke her – den begynder. På krisecentret begynder de volds ramte kvinder at finde sig selv. De begynder en proces med at genopbygge deres selvværd, de res selvstændighed og deres livs- og virkelyst.
og deres netværk i bl.a. LOKK vant til at hjælpe kvinderne med både deres psykiske, fysiske, økonomiske og juridiske udfordringer. Det er udfordringer, som kvinderne ville have svært ved selv at overkomme, og mange kvinder udtrykker stor taknemmelighed for krisecentrenes arbejde. Desværre ved man også, at mange voldsofre aldrig forlader den voldelige partner, og måske er nogle af de ovenstående grunde netop år sag(er) til, at flugten virker uoverskuelig.
Noget, der bidrager til de emotionelle udfor dringer ved at flygte, er alle de fysiske forhold, der også giver anledning til bekymringer for den voldsudsatte kvinde. Hvis hun og manden har fællesøkonomi, kan det være svært at få penge med sig på flugten, og hvis de ikke har det, kan det være, at kvinden alligevel har væ ret vant til, at manden styrede det hele. Nogle kvinder flygter helt uden penge, men de skal bruge dem til de ting, de ikke fik med hjem mefra, til at leve for på krisecenteret, til ind skud i en ny lejlighed og til at starte retssager/ skilsmissesager eller lign. Tidligere havde alle samlevende partnere forsørgelsespligt over for hinanden, hvilket gjorde det svært for de kvinder, der ikke var i arbejde at få kontant hjælp. Nu gælder det kun de gifte kvinder. Sidst men ikke mindst bekymrer spørgsmålet
Når kvinderne ringer til krisecenteret, bliver de rådet til at pakke tøj, personlige papirer og vigtige ejendele, men selvom kvinderne tit ved, hvornår manden er hjemme igen, foregår pakningen alligevel ofte i hast i en tilstand af angst og panik, af frygt for at manden skulle komme tidligere hjem end planlagt. Det bety der, at kvinderne ifølge Hanne Barløse ofte bli ver overraskede over, hvad de har fået med, og hvad de ikke har fået med.
om forældremyndighed alle kvinder, der kom mer på krisecenter med deres børn. Når foræl drene flytter fra hinanden og/eller bliver skilt, skal statsamtet tage stilling til forældremyn dighedsspørgsmålet, og for alle voldsramte kvinder er deres største frygt at miste deres børn til den voldelige far.
8 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
For udenlandske kvinder fylder spørgsmålet om opholdstilladelse også meget. Ofte er deres opholdstilladelse betinget af samliv med man den, og de risikerer derfor at blive smidt ud af landet, hvis de forlader den voldelige mand. Endnu værre er det for dem, hvis de har børn med den danske mand. Så risikerer de nemlig at blive sendt ud af landet, mens børnene skal blive i HeldigvisDanmark.erkrisecentrene
9DIN OG MIN NATUR 2019-2021
10 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Detreaktioner.frivillige
perspektiv spiller også en anden rolle, da de frivillige med deres deltagelse er med til at vise kvinderne, at det er muligt at kunne have tillid til andre mennesker, at no gen er interesseret i dem og gerne vil tilbringe tid sammen med dem som en frivillig indsats uden løn. De er sammen kvinde til kvinde og bliver introduceret til frivillighed.
frivillige, der støtter med forskellige opgaver i hverdagen på krisecentret. I Din og Min natur har der været faste frivillige tilknyttet til de ugentlige akti viteter/ture. Den frivillige indsats, er gennem projektperioden blevet udviklet i samarbejdet mellem frivillige, beboere og ansatte. Ringsted Krisecenters frivillige giver perspektiver til, hvordan naturen kan bruges, og hvordan natu ren kan nedsætte og neutralisere belastnings
11DIN OG MIN NATUR 2019-2021
RingstedFrivilligeKrisecenterharca.20
12 DIN OG MIN NATUR påforKriseMålgruppenMålgruppe2019-2021iDinogMinnaturpåRingstedcentererkvinder,derharværetudsatpartnervoldogharmidlertidigtopholdkrisecentret.Noglegangeharkvindernes børn også været med i aktiviteterne/ture.
13DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Voldsformer
Psykisk vold: tvinger kvinden til at gøre ting, hun ikke ønsker, eller tvinger kvinden til at lade være med at gøre ting, hun ønsker, ved brug af trusler, kontrol, isolation, nedværdigende tale, anklager om fiktive handlinger og jalousi.
Seksuel vold: Voldtægt, eller forsøg på voldtægt, andre seksuelle overgreb, tvang til seksuelle forhold til uønskede partnere og prostitution samt andre seksuelle overgreb.
Materiel vold: Voldsudøver ødelægger kvindens ejendom og ting, f.eks. computer, telefon og tøj, eller ødelægger hjemmet, smider med ting, ødelægger døre m.v.
Seksualiseret psykisk vold: kvinden går med til sex og eller sex som hun ellers finder grænseoverskridende af frygt for psykisk vold, voldsudøver kan plage i dagevis, holde kvinden vågen flere nætter eller kvinden tilbyder sex for at neutralisere voldsudøvers vrede.
Stalking: kvinden er udsat for kontrol, overvågning, mange opkald og/eller sms, mail, kontakt og chikane på sociale medier. Det kan være fysisk og/eller elektronisk overvågning.
Fysisk vold: Slag, spark, kast, skub mod væggen eller ned ad trappen, kvælningsforsøg, stik med kniv eller vold med andet våben. Den fysiske vold kan være dødelig.
Økonomisk vold: Voldsudøver tager kontrol over kvindens økonomi, f.eks. bruger hendes penge, tvinger kvinden til at optage lån, nægter hende penge til mad og andre fornødenheder.
Latent vold: Når der er en af ovenstående voldsformer til stede eller noget der er sket, bliver volden latent, som noget der er en mulighed. Det betyder at kvinden lever i forhøjet alarmberedskab og derfor oplever at være truet, også på tidspunkter, hvor voldsudøver ikke er til stede.
7 ud af 10 kvinder, som bliver indskrevet på et krisecenter, har symptomer på posttraumatisk stresslidelse, PTSD. PTSD er en psykisk lidelse, som man kan udvikle, hvis man har været ud sat for en eller flere traumatiske begivenheder. De kvinder og børn som kommer på krisecen ter, har ofte levet i vold i mange år, og den vold giver ofte ar på sjælen i form af PTSD-sympto mer. Overordnet har PTSD 3 kernesymptomer.
Genoplevelse
14 DIN OG MIN NATUR Hvad2019-2021er PTSD?
pludselig opleve, at hun bliver revet tilbage til dengang, hun levede i volden og har svært ved at skille fortid fra nutid. Ofte er det nogle be stemte episoder, som hun pludselig husker. Et flashback kan blive vækket af en bil, der kører på vejen, og som minder om hans bil, eller man kan blive trigget af en høj, uventet lyd. Kvinden oplever, at det er udenfor hendes kontrol, når hun får et flashback, og ofte er hendes sanser stærkt aktiverede, mens det står på. Hun kan måske huske, hvordan voldsudøveren lugte de eller hvilke lyde, der var i hjemmet, mens volden stod på. Kvinder fortæller somme tider, at deres eget barn kan trigge et flashback, da han eller hun siger eller gør noget på samme måde som voldsudøver, hvilket naturligvis er svært for kvinden, da det på den måde er hen des eget barn, som minder hende om volden. Når man har et flashback, kan det være svært at skelne mellem fortid og nutid, fordi fortiden virker så tilstedeværende her og nu, og kvin den oplever ofte fysiske, ubehagelige symp tomer i forbindelse med flashbacks/genople
Genoplevelse, også kaldet flashback, kan kom me til udtryk på flere måder. Enten gennem mareridt om natten eller genoplevelser midt på dagen. Mange kvinder beskriver natlige mareridt, hvor de oplever at blive forfulgt af deres tidligere partner, eller hvor de oplever at være spærret inde og ikke kunne komme væk. Når kvinden har et flashback, kan hun
1. Genoplevelse/flash back
3. Forøget alarmberedskab
2. Undgåelsesadfærd
velse. Genoplevelse er oftest meget kraftige i de første måneder af et krisecenterophold og aftager derefter. Men længe efter, somme tider flere år efter, kan kvinden opleve flashbacks. Genoplevelserne er en kropslig erindring, og ikke en kognitiv eller verbal erindring, og genoplevelserne er ofte meget ubehagelige og overvældende for kvinden.
Undgåelsesadfærd
Et andet kernesymptom på PTSD er undgåel sesadfærd. Undgåelsen kan komme til udtryk på flere måder. Enten ved konkret, fysisk und gåelse, som fx at undgå at køre tilbage til hu set, hvor volden udspillede sig, eller hvor man undgår bestemte supermarkeder, hvor volds udøveren plejer at handle. Kvinden undgår disse steder, da hun dels er bange for at stø de ind i voldsudøver og dels forsøger at und gå ubehagelige tanker og følelser og kropslige fornemmelser, der kan være forbundet med fx supermarkedet. Undgåelsesadfærden kan også komme til udtryk gennem såkaldt psy
kisk undgåelse. Her forsøger man at undgå bestemte tanker og følelser, som minder om volden. Mange af de voldsramte kvinder har svært ved at fortælle om volden, da det gør ondt følelsesmæssigt, og somme tider fysisk, at tale om. Derfor har mange af kvinderne forsøgt at undgå at tale om volden eller for søgt at distrahere deres tanker ved fx at sætte vasketøj over, når de er kommet i tanker om voldsepisoder. For at kunne overleve fysisk og psykisk i et voldeligt forhold, er det alminde ligt, at kvinden har været nødsaget til at ”lukke ned” for sine følelser og naturlige reaktioner. Mange kvinder, som kommer på krisecenter, har været udsat for seksualiseret vold, da vol den ofte følger med i soveværelset. Flere kvin der beskriver, at de har været nødt til at dyr ke sex med deres partner, da det ellers kunne have konsekvenser. I en sådan situation er det almindeligt at kvinden ”lukker ned” for at und gå at mærke noget, både fysisk og psykisk, da det at mærke vil være for smertefuldt. At lukke ned og at undgå at mærke sin krop og sine fø
15DIN OG MIN NATUR 2019-2021
16 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Det tredje kernesymptom på PTSD er forøget alarmberedskab eller forøget arousal. Dette betyder, at kvinden konstant er på vagt over for fare, og at kroppen hele tiden forbereder sig på at reagere på fare. De fysiske sympto mer er øget puls, bankende hjerte, hurtig vejr trækning og varmefornemmelser over hele kroppen. Det forøgede alarmberedskab for voldsramte kvinder er et fysisk resultat af at have levet i langvarig vold, så hormonerne adrenalin og noradrenalin er blevet kroniske. Kvinden er ofte meget udmattet, når hun har et forøget arousal, da tilstanden er slidsom for kroppen. Den kroniske tilstand medfører også søvnproblemer, irritabilitet samt konstant uro og anspændthed. Det forøgede alarmbered skab er mest udtalt i begyndelsen af et krise centerophold og vil sædvanligvis aftage efter nogle måneder, men tilstanden kan somme tider blive kronisk og vil derfor kræve mere behandling.
Forøget alarmberedskab
17DIN OG MIN NATUR 2019-2021
2. Vanskeligheder med selvværd
Vanskeligheder med at affektregulere Vanskeligheder med at affektregulere handler om, at man har svært ved at styre sine følelser. At leve i fysisk og psykisk vold påvirker evnen til at regulere sine følelser, blandt andet for di ens nervesystem er blevet ureguleret som resultat af volden. Mange kvinder som bliver indskrevet på krisecentret, kan genkende, at de har svært ved at regulere deres følelser. Enten ved at de er meget grådlabile, eller at de hurtigt bliver vrede eller udviser utålmodig
Kompleks PTSD
nose. Den er med i den seneste udgave af diag nosesystemet (ICD-11), som WHO udgav i 2018. Den mangler at blive oversat til dansk, men man er så småt begyndt at arbejde med diag nosen forskellige steder i Danmark. Kompleks PTSD er en såkaldt søsterdiagnose til PTSD og træder frem hos mennesker, som har været udsat for gentagne traumer gennem en læn gere periode. I tillæg til PTSD-symptomerne genoplevelse, undgåelsesadfærd og forøget alarmberedskab refererer kompleks PTSD til tre faktorer, som over tid kan påvirke menne skets psyke:
1. Vanskeligheder med at affektregulere
I visse tilfælde kan PTSD udvikle sig til kom pleks PTSD, hvilket er en forholdsvist ny diag
3. Forstyrrede relationer
lelser har derfor været en effektiv strategi for kvinden for at kunne være i forholdet.
18 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Vanskeligheder med selvværd
Følelsen af skyld og skam er ofte genkende lig for mange af kvinderne på krisecentret. De kæmper med en følelse af skyld over ikke at have forladt voldsudøver tidligere og for at have udsat deres børn for volden. Mange kvin der har været udsat for seksualiseret vold, som kan komme til udtryk på flere måder. Enten ved en decideret voldtægt, men oftere i form af afpresninger til sex, når kvinden ikke havde lyst. Kvinderne beskriver ofte, at de havde sex
Vanskeligheder med selvværd dækker over dybe negative overbevisninger om sig selv som mindre værd, besejret eller værdiløs og dybe følelser af skam, skyld og/eller fiasko i relation til de traumatiske begivenheder. Næ sten alle kvinder, som bliver indskrevet på krisecentret, kan relatere til disse følelser, og de kæmper ofte med en følelse af tomhed, en somhed og dyb fortvivlelse. Flere af kvinder ne kæmper med at finde ud af, hvem de er, og hvem de nu skal være, det bliver et spørgsmål om identitet. I mange år har kvinderne været
hed overfor deres børn. Kvinden kan opleve en stor sårbarhed og følsomhed overfor de andre kvinder, og hun kan tage udsagn meget nært og blive såret over små kommentarer. Det kan også komme til udtryk ved, at kvinden ”for svinder”, at hendes bevidsthed driver væk fra der, hvor hun fysisk er. Det kalder man disso ciation. Kvinden kan også opleve at blive irri teret over småting, og det kan være svært for hende at kontrollere sine udbrud, når irritatio nen opstår. Som resultat af vanskelighederne med at styre følelserne, kan man ofte kom me til at handle impulsstyret, og krisecentret hjælper kvinden med at selvregulere og med at tæmme hendes følelsesudbrud.
vant til at give forrang til voldsudøverens be hov, og det kan være svært at finde ud af, hvad man selv har lyst til, da de har været vant til at undertrykke deres egne behov. Det kan både virke frisættende, men også angstprovokeren de, at begynde at sætte deres egne behov først og handle efter dem. Ofte har kvinderne tillige levet med en partner, som på daglig basis har nedgjort dem og fortalt dem, at de ikke er no get værd uden voldsudøveren, og at ingen øn sker at røre ved kvinden, hvis kvinden forlader ham. Når man gennem flere år får at vide, at man ikke er noget værd, begynder man lang somt at tro på det, og det kan være svært at fralægge sig det syn på sig selv, når man er ude af forholdet. Voldsudøverens nedsættende ord får på den måde lov at have en sandheds værdi lang tid efter forholdet er ophørt.
19DIN OG MIN NATUR 2019-2021
ofte ikke haft retten til selv at bestemme over sin krop, den har været betragtet som en for længet ejendel af voldsudøveren, og kvinden kan opleve at blive frakoblet sin krop og kan væmmes ved sig selv. På krisecentret arbejder man med at genetablere en forbindelse mel lem kroppen og psyken.
20 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
med deres kæreste for at undgå konsekven serne ved at sige nej. Enten for at undgå at vol den eskalerede eller for at undgå at manden i flere dage bar nag eller ignorerede kvinden. Sex er et intimt område, og det er ofte skam fuldt for kvinden, at hun har været tvunget til samleje, når hun ikke havde lyst. Kvinden har
21DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Forstyrrede relationer
Når man har kompleks PTSD kan det være vanskeligt at være i nære relationer med andre mennesker, og det kan derfor være svært at opretholde relationer. Mange kvinder oplever, at det kan være svært at stole på andre men nesker, da de i relation til voldsudøveren har oplevet, at deres tillid gentagne gange er blevet misbrugt. Fordi forholdet til voldsudøveren har været baseret på magt og dominans, udvikler de et forvrænget syn på relationer og gentager ofte handlemønstret og rollefordelingen fra forholdet i mødet med andre mennesker. Dette kommer ofte til udtryk gennem en meget un derdanig position fra kvindens side. Kvinden har gennem forholdet med voldsudøveren fået dårlige erfaringer med at åbne sig og vise sig sårbar, da de ofte har oplevet at blive kritiseret for den sårbarhed, og at den er blevet brugt mod dem. Derfor har kvinden langsomt trukket sig i relationer. Når man har levet i vold gennem mange år, vil det påvirke dømmekraft i forhold til omverden. Mange af kvinderne udviser tvivl om deres egen dømmekraft og opfattelse af omverden og omverdens intentioner, da den dømmekraft i forholdet adskillige gange er blevet betvivlet. Mange kvinder kan fx berette om, hvordan voldsudøveren efter en voldelig episode benægter at det er sket, og anklager
kvinden for, at det er noget hun har fundet på. Dette fænomen kalder man gaslighting. Kvin den begynder derefter at betvivle sin dømme kraft og sætte spørgsmålstegn ved sin egen virkelighedsopfattelse, hvilket gør det endog meget vanskeligt at læse andre mennesker og deres intentioner. Gennem relationsarbejde på krisecentret arbejder man på at genoprette kvindens tillid til andre mennesker og hjælper dem til at nuancere relationen mellem kvin den og Kompleksomverden.PTSD-diagnosen er en vigtig søster diagnose til PTSD, da den netop betoner symp tomerne på at leve i fx langvarig og gentagen vold. Ved kompleks PTSD ser man desuden ofte vanskelige opvækstvilkår med misbrug, fø lelsesmæssig neglekt og (seksuelle) overgreb. Fundamentet for at indgå i relationer begynder allerede i det tidlige samspil mellem barnet og forældrene. Gennem følelsesmæssig afstem ning fra forældrene skal barnet lære at regulere sin indre tilstand. Den støtte som barnet får fra forældrene, er med til at ruste barnet og hjælpe det med at regulere sine følelser gennem barn dommen og senere i livet. Hos mennesker med kompleks PTSD har denne støtte ofte været en ten helt fraværende eller dysreguleret.
22 DIN OG MIN NATUR
spørgsmål og organisering
Metode,2019-2021
Metode
Ringsted Krisecenter har en ressource- og em powerment-orienteret tilgang til det voldsfag lige arbejde med voldsudsatte kvinder. Derfor har vi valgt at anvende selvvurderet metode til at evaluere afprøvningen af Din og Min natur i forhold til kvindernes udbytte. Det er afgørende for metoden, at det er kvinderne selv der vurde rer, hvorvidt de oplever at få mere ro og agens i forhold til deres oplevede stressniveau. Ambi tionen og håbet er, at skabe den nødvendige ro i kroppen og nedsætte de tidligere beskrevne belastningssymptomer, som mange kvinder oplever efter et liv med vold. Metoden læg ger også op til at være inspiration til, hvordan kvinderne kan bruge naturen fremadrettet. Derfor er der designet spørgsmål til kvinderne, der i høj grad handler om at nedsætte nerve systemets overaktivering.
1 2 3 4 5
Fra 1-5 i hvor høj grad mærker du ro i kroppen nu, i forhold til da vi mødtes i dag?
Spørgsmålene har fokus på at finde ro i krop pen, kropsbevidsthed i forhold til forhøjet stressniveau, herunder bevidsthed på elemen ter som vejrtrækning, ro, afslappethed, glæde, mere overblik over livssituation og generelt overskud. Elementer der alle kan være i un derskud eller udfordret med et forhøjet stress niveau. Spørgsmål som følger:
Fra 1-5 i hvor høj grad føler du din livssitu ation mere overskuelig nu, i forhold til da vi mødtes i dag?
1 2 3 4 5
Spørgsmål
23DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Fra 1-5 i hvor høj grad føler du dig mere glad nu, i forhold til da vi mødtes i dag?
Fra 1-5 hvor meget mærker du din vejrtræk ning nu, i forhold til da vi mødtes i dag?
1 2 3 4 5
1 slet ikke – 5 i høj grad
1 2 3 4 5
Fra 1-5 i hvor høj grad føler du dig mere afslappet nu, i forhold til da vi mødtes i dag?
Fra 1-5 i hvor høj grad føler du at have mere overskud nu, i forhold til da vi mødtes i dag?
1 2 3 4 5
1 2 3 4 5
Før hver Din og Min natur aktivitet læses spørgsmålene op, så kvinderne ved hvad de bliver spurgt om efter turen. Det er der to grunde til, 1. Det er afgørende for personer med PTSD-symptomer at være blevet forberedt på hvad de skal, da det for nogle kan være forbundet med angst ikke at kende en præcis dagsorden. 2. Derudover er det med til at sætte fokus og bevidsthed mod de tematikker spørgsmålene handler om.
Der afholdes planlægningsmøde hver 3. måned, hvor frivillige, naturpædagog, medarbejder på krisecentret og projektansvarlig deltager. Her planlægges det hvem af de frivillige der deltager, de aktuelle dage og planer for hvor aktiviteten finder sted, i krisecentrets have, i skoven, ved stranden eller et helt andet sted. Det er også på disse møder der deles oplevelser og erfaringer.
Din og Min natur er organiseret som en fast ugentlig begivenhed på krisecentret, hvor beboerne kan deltage hvis de har lyst. Udover kvinderne, deltager en naturpædagog og frivillige. Antallet af frivillige varierer efter hvor mange kvinder der deltager, så antallet af ansat og frivillig ikke overstiger antallet af kvinder.
Gruppen mødes i Krisecentrets pavillon, herefter læses spørgsmålene op.
24 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Før hver aktivitet møder de frivillig tidligere ind og laver kaffe/the og pakker rygsække til turen.
Organisering
Efter turen eller aktiviteten udleveres spørgeskemaerne, og efter besvarelse er Din og min natur slut for den pågældende dag.
DIN OG MIN NATUR 2019-2021 25
12
or ra f er u i ere afs a et nu i for o i tes i a
or ra f er u in i ssitua on ere o ers ue i nu i for o a i tes i a
or ra r er u ro i ro en nu i for o a i tes i a
PåResultatertrodsafsvingende deltagelse grundet Corona, viser besvarelserne, at kvinderne oplever at have det bedre på parametre der indikerer et lidt roligere nervesystem. Se nedenstående målinger:
H or e et r er u in e rtr nin nu i for o a i tes i a 13
or ra f er u i ere afs a et nu i for o i tes i a
Corona, viser besvarelserne, at kvinderne oplever at have det bedre på parametre der indikerer et lidt roligere nervesystem. Se nedenstående målinger:
Før hver aktivitet møder de frivillig tidligere ind og laver kaffe/the og pakker rygsække til turen.
or ra f er u i ere a nu i for o a i tes i a
26 DIN OG MIN NATUR PåResultater2019-2021trodsafsvingendedeltagelsegrundet
or ra r er u ro i ro en nu i for o a i tes i a
Din og min natur har vækket det nysgerrige og udforskende barn inde i mig. Jeg har fundet en kilde af
or ra f er u in i ssitua on ere o ers ue i nu i for o a i tes i a
27DIN OG MIN NATUR 2019-2021 14
For at få mest ud af hvert forløb, og forkæle mig selv, parkerer jeg for en stund hverdagens tunge bagage og sætter min telefon på flytilstand så jeg stadig kan bruge mit kamera til at fastlåse smukke minder.
En kvinde udtrykker det også sådan: Hvad betyder din og min natur for mig, og hvordan har det påvirket mit forløb på krisecenteret?
or ra f er u i ere a nu i for o a i tes i a
”For mig er ”Din og min natur” lidt en luksus, jeg tillader mig selv. Det er et særligt pusterum fra hverdagens stress og byrder. Det er en meget unik mulighed for at sætte fokus på mig selv, på at mærke og sanse de små mirakler og dyrebare gaver som naturen indeholder, ting der normalt drukner i hverdagens mørke trummerum og som jeg tror er ubetydelige.
or ra f er u at a e ere o ers u nu i for o a i tes i a
28 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
For mig er ”Din og min natur” lidt en luksus, jeg tillader mig selv. Det er et særligt pusterum fra hverdagens stress og byrder. Det er en meget unik mulighed for at sætte fokus på mig selv, på at mærke og sanse de små mirakler og dyrebare gaver som naturen indeholder, ting der normalt drukner i hverdagens mørke trummerum og som jeg tror er ubetydelige.
Din og min natur har vækket det nysgerrige og udforskende barn inde i mig. Jeg har fundet en kilde af overskud og energi jeg havde glemt ek sisterede. Gennem forskellige øvelser og meditation i naturen har jeg på ny opdaget hvad der for mig er nærende og hvad der er tærende, og hvordan jeg balancerer disse i min hverdag. Ved at fokusere på min vejrtrækning og på mit ånde drag har jeg fundet et skjult kammer inde i mig selv der indeholder min indre ro. Naturen dømmer mig nemlig ikke, den afviser mig ikke, men gennem- spejler, igennem min vejrtrækning og åndedrag, den styrke og overskud jeg tit glem mer, eksisterer i mig.”
29DIN OG MIN NATUR 2019-2021
En kvinde udtrykker det også sådan: Hvad betyder din og min natur for mig, og hvordan har det påvirket mit forløb på krise centeret?
For at få mest ud af hvert forløb, og forkæle mig selv, parkerer jeg for en stund hverdagens tunge bagage og sætter min telefon på flytilstand så jeg stadig kan bruge mit kamera til at fastlåse smukke minder.
Jeg har også lært naturen at kende, på en ny måde (..) jeg oplever også selv ro gen nem oplevelser af årstiderne.
Før havde jeg altid skridttæller på når jeg gik i sko ven, det har jeg ikke mere, nu er jeg blevet bedre til at være der og bedre til at gå og se. Jeg ser mere med hele kroppen nu og mit tempo er gene relt Kvindernefaldet. lukker mig ind og det er givende og det er et arbejde der giver mening og det betyder noget når jeg har vagter i huset.
Det er meget motiverende. Vi taler om kvindeliv.
Jeg hører meget mere til i huset og der er kommet gode samtaler ud af det.
Godt med oplæring, Trine er jo læreren der giver den røde tråd”
Fantastiske oplevelser… hun lagde sine problemer i skoven.
Det er motiverende og givende, det frivillige arbejde giver mere mening for mig.
De frivillige udtaler på spørgsmål om hvordan det har været for dem at deltage i Din og Min natur:
30 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
31DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Hjemme igen, gav en kvinde udtryk for at hun følte ubehag, når vi skulle være stille. Især det at hun ikke måtte tale med de andre, gav
Det er forskelligt hvad der føles godt Vi startede med at tale om formålet med “Din og min natur”, lavede en intro af de evalue ringsskemaer kvinderne udfylder. Herefter en lille meditation og øvelse, hvor kvinderne skul le finde et symbol på hvordan de havde det, hver især, lige nu. De kunne vælge mellem fle re naturmaterialer, der var lagt frem i en kurv på bålstedet. Alle kvinder fandt en ting, og del te valget med os andre. Feks. En kvinde valgte et umodent æble og forklarede “Jeg er fin og sund, men skal modnes for ikke at være bitter. Jeg er fin rund og naturlig på den ene side, men lidt stødt og skadet på den anden side. Krise centret hjælper mig til at blive moden i gode og trygge rammer”. Meningen med denne øvelse er, at ved at skulle finde symboler på sine følel ser/situation via naturen, så bliver vinklen og synet et andet, og nye ting dukker frem. Man får en frihed til at slippe “den vante fortælling”
32 DIN OG MIN NATUR
Historier2019-2021 fra ”Din & Min natur”
Så gik vi til åen, hvor vi startede turen med at samles. Mobilerne blev gemt væk, og at vi talte sammen om det vi så på turen. Dette for at få en mental pause fra hverdagen og være nær værende, med det som er omkring os lige nu.
og det giver mulighed for et nyt narrativ. Der er en tendens til ikke at være dømmende over for sig selv (æblet er jo helt ok, det er som det er). Øvelsen åbner derved op for på en tryg måde at reflektere lidt dybere over sig selv, samt at mærke efter “hvordan har jeg det lige nu?”.
Der blev observeret, snakket, og også gået stil le hver for sig. I pausen lå vi alle i græsset og kiggede på skyer.
33
34 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
hende uro. Vi aftalte at hun kunne forsøge at være med “i stilheden” så længe hun følte det ok, og ellers kunne hun liste stille væk, uden at forstyrre de andre. En anden kvinde havde svært ved at følge med, pga. Ondt i hoften, og vi snakkede om muligheden for at sakke bag ud sammen med en frivillig, hvis det blev et problem. Alle kvinder havde været glade for turen, og ønskede at deltage næste gang.
bange for vand, og sammen med den frivillige gik hun forsigtigt ud for at soppe. Hun rystede og holdt godt fast i den frivillige. Efter noget tid gik de længere ud og jeg og en anden kvinde, kom hen til dem. Det endte med,
Vi havde aftalt at udnytte hedebølgen til en strandtur. Den frivillige kendte en lille strand i skoven, tæt på Karrebæksminde. Vi fik udvi det tiden med en time, da der er en del trans port. Og for at få mest muligt ud af turen, tog vi direkte afsted kl.10 (uden at samles til medita tion inden afgang).
At bryde grænser sammen
Ved ankomst til stranden gik kvinderne selv spontant i gang med at nyde stedet. 1 samlede sten, 1 gik i vandet og 2 satte sig ned og nød 1udsigten.kvindevar
At lade sig vugge
Vi startede med meditation i pavillonen, samt lidt intro, da kvinderne er nye i projektet.
Da vi kom til bålhytten, fik kvinderne en øvel se, hvor de skulle finde sig et “Safespot”, et sted der føltes trygt og fredfyldt. Der skulle de så forsøge at sanse naturen i 20 minutter. En kvinde fandt 2 træer som stod så tæt at hun kunne holde om hvert træ med sine to arme. Hendes krop var så placeret mellem træstam merne, som hun lænede sig op ad. Bagefter forklarede hun at træerne havde vugget lidt i vinden, og at hun bare havde ladet sig vugge. Hun var helt vild med oplevelsen, som havde været meget sanselig, behagelig og tryg. Det gav hende minder om sin tidlige barndom, og en tryg favn hun havde puttet i.
at kvinden som var vandskræk, lå på ryggen mens vi holdt hende. Langsomt slappede hun af og kunne nyde vandets vuggende bevægel ser. Hun var vældig stolt bagefter og talte om hvor fantastisk det var for hende at være så tryg ved andre, at hun kunne bryde grænser. De andre kvinder viste spontan glæde over hendes oplevelse.
Herefter med bus til skoven. På busturen var der meget snak om hverdagsting/-problemer. Da vi landede i skoven, snakkede vi om at det var vigtigt at lade hverdagen og mobilerne ligge lidt, så vi kunne få en tiltrængt mental pause, hvor vi kunne lade op. Herefter en nær værsøvelse, inden vi i langsomt tempo gik ind i skoven. Hvis man talte sammen, skulle det
være om det man sansede (så, hørte, duftede, mærkede osv.), så vi på den måde var til stede i det der var lige omkring os lige nu. Kvinder ne nød opgaven og gik på opdagelse i naturen med alle sanser, samt inspirerede hinanden.
35DIN OG MIN NATUR 2019-2021
En kvinde havde, som barn, kommet på den ne strand og havde så mange gode minder fra barndommen, der dukkede op ved gensynet. Hun italesatte mange gange, hvor taknemme lig hun var, for at komme tilbage til det sted og minderne efter 10-20 år. Det var meget stort sagde hun.
Begge kvinder gav udtryk for at det havde væ ret en dejlig dag.
Efter øvelsen drak vi te/kaffe og spiste en bol le, mens vi talte om vigtigheden af at finde ste der og stunder, hvor sindet får ro, så man bedre kan klare de udfordringer man har hver især.
Ved ankomst til Ølsemagle revle, blev vi mødt af en kæmpe flok får. Den ene kvinde har et helt særligt forhold til dyr, så vi valgte at sætte os stille på jorden og se om nogle af dem vil le komme hen og hilse på os. Det blev en helt fantastisk oplevelse, hvor kvinden kom til at kæle med 2 får. Hun kunne lægge sit hoved helt ind til dem og putte sine fingre langt ind i deres tykke uld. Ca. en halv time sad hun og jeg på den måde midt imellem fårene, mens den anden kvinde og den frivillige sad og nød synet på afstand.
36 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Inden vi skulle afsted havde kvinden med træ erne, behov for at gå tilbage og “sige farvel” til sine træer, så hun tog lige 10 minutter til det. Den anden kvinde gik med en frivillig ned til en sø og kiggede på blomster og tudser.
I stilhed midt i fåreflokken
På stranden er der en fin badebro med gelæn der, som det var oplagt at gå ud ad. Den frivillige og den ene kvinde gik i rask tempo ud på broen. Den anden kvinde og jeg blev i første omgang på stranden, da hun er meget bange for vand og højder. Efter et stykke tid og lidt samtale, valgte hun gerne at ville forsøge at gå ud på broen. Vi gik langsomt og talte imens. Det lykkedes hen de at komme 1/3 dele ud af broen, stå stille og kigge lidt på udsigten, hvorefter hun gerne ville ind igen. Det havde været en stor overvindelse for hende, og hun var stolt og glad.
At finde hjem til sin barndom, og samle kræfter til at springe ud Solen skinnede og luften var kølig. Efter intro og meditation i pavillonen, gik vi ned til åen. Vi talte om efterårets smukke farver og duftede til planter på vejen. Vi satte os på kanten af en lille bro/platform, der går ud over vandet, med benene dinglende ud over kanten. At sidde så dan vakte mange minder fra barndommen. En huskede at sidde på en badebro ved en strand i sommervarmen, en anden mindedes nogle fi sketure med hendes far. Solen kunne vi mær ke i ansigtet, og vi studerede fisk og planter i vandet, fiskehejrer i luften m.m.
37DIN OG MIN NATUR 2019-2021
På vej hjemad fandt vi en lille hule mellem nog le træer, helt ned til åen. Begge kvinder fandt stedet smukt og hyggeligt, så vi valgte at ind tage den medbragte kaffe der. Snakken gik på at i efteråret trækker naturen sine kræfter ned i rødderne, den passer på sig. Bladene visner og den er ikke længere så farverig, men den samler kræfterne inden i, så den kan springe ud igen, når forholdende igen er til det, når varmen kom mer. Vi lavede sammenligninger med kvinder nes liv, talte om at de også havde trukket kræf terne lidt tilbage og koncentrerede sig om sig selv, så de kunne “springe ud”, når forholdene igen var til det. De samler styrke til at blomstre.
Senere på dagen havde den kvinde der var skeptisk, da vi skulle i gang med at lave ma sker, inviteret husets andre kvinder ned for at se hvad hun havde lavet.
Når man bliver stolt og gerne vil dele det med andre I solen fik vi hver en klump ler og skulle lave en lermaske af den stemning vi havde valgt. En af kvinderne var skeptisk og mente ikke at hun var kreativ nok. Men da vi først kom i gang, blev hun helt optaget af opgaven og meget glad for sin maske. Maskerne blev pyntet med blomster, sten og andre ting som blev fundet i haven. Vi satte maskerne op i træerne, takkede hinanden for en rigtig dejlig dag.
38 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Vi talte om, at stier er nogen, andre har lagt for os, og det er ofte nemmest (og nogle gange uden at tænke over andre muligheder), at vi føl ger stierne. Vi gik væk fra stien og stod lidt stil le i den “sti-løse” skovbund. Kvinderne stod lidt alene og mærkede hvilken vej, der var deres egen. De stod i 15 minutter. Da tiden var gået, samledes vi, og en kvinde sagde med et stort smil. “Jeg er jo nødt til at gå mine egne veje, og det kan jeg godt, når jeg giver mig tid til at mærke hvad der er rigtig og forkert for mig. Jeg har mod nok”. -Vi valgte at gå hjem i stilhed, så oplevelsen/ erkendelsen kunne bundfælde sig lidt.
At mærke hvilken vej der er ens egen
39DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Da vi ankom til Dyndet og begyndte at gå, brød den ene kvinde sammen og begyndte at hulke. Herefter gik jeg fra med hende og den frivilli ge gik med de andre kvinder. Kvinden beskrev det selv som at, “når jeg er ude i naturen, så er det som om mine yderste lag skraller af, og jeg bliver helt mig selv, som jeg har det. -Og lige for tiden har jeg det rigtig skidt, men prøver at lade være med at vise det”. Vi talte om at naturen er et godt sted at lade følelserne få plads. I bussen på vej hjem, sagde kvinden at hun følte sig me get lettet, og havde mere overskud. ”Det er sgu den der natur der gør det” grinede hun.
At mærke sin sårbarhed i naturen
En stille stund i eget nærvær
Eftervære.20
Vi talte om, at opmærksomhed på vejrtræk ningen kan hjælpe med at kunne opretholde nærvær og ro, hvis tanker eller rastløshed for styrrer. Det regnede, og alligevel var alle med på at finde et sted i skoven, hvor man kunne sidde stille alene i 20 minutter, og bare forsø ge at sanse det der var omkring en. Hvis ud fordringen var ubehagelig, kunne man vende stille tilbage til bålhytten, hvor jeg så ville
40 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
minutter vendte alle tilbage i stilhed og fandt et symbol på hvordan de havde det lige nu. Symbolerne var små naturting som var placeret på bordet. Alle fortalte (frivilligt) hinanden om deres symboler og tanker.
Herefter gik vi en lille rundtur på vej mod bus sen. Der blev snakket meget om naturen om kring os. Alle var enige om at det havde været en dejlig tur, og at regnen faktisk havde været dejlig.
Vi sluttede af med “ er der noget du gerne vil tage med dig fra i dag?” -En af kvinderne ville øve at have fokus på vejrtrækningen, når hun havde angst og tankemylder.
Det var tydeligt at alle, meget af tiden, var op mærksomme på hvad der var at finde i natu ren. Der blev også snakket om de problemer som presser sig på pt. og tjekket mobiltelefo ner. Kvinderne vendte dog hurtigt tilbage til at observere ting/sansninger i naturen. Flere sansninger vakte minder fra barndommen, og der blev delt historier. Vi talte om at de ting man husker, ofte er fyldt med sanseoplevelser
Det var fint at opleve hvordan det at være i na turen, gav minder fra barndommen, som igen inspirerede til at være opmærksom på at give sine børn “sansestærke” og nærværende ople
begyndte det at regne, og da vi lan dede i pavillonen, brød et kraftigt tordenvejr ud, mens regnen trommede på taget. Nogle var ikke helt trygge ved brag og lyn, men vi blev alle siddende og oplevede det sammen.
Kvinder og børn på tur
Påvelser.vejhjem
og nærvær. Smagen, duften af nymalket varm mælk, sand mellem tæerne, at kravle højt op i træer og meget mere. Vi mødte både ænder, køer, snegle og en sød hund. En kvinde ville rigtig gerne tage sin datter med på bondegård en dag, så datteren ville kunne se hvor mælk kommer fra, og smage den varm og nymalket.
41DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Vi havde aftalt at denne tur var en gåtur, hvor vi ikke havde indlagt planlagte aktiviteter/ øvelser. Mange ting blev undersøgt af både børn og voksne. Der blev dvælet ved snegle, køer, lyset, farver, lyde og dufte.
Vi startede med klangskålemeditation i pavil lonen, og en lille kort runde om “Siden sidst”.
42 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Solskinstur til stranden
sammen. Indimellem viste de hinanden små fund fra stranden. Alle 3 kvinder satte spon tant ord på hvor fantastisk sollyset var, og hvor meget de nød det. Efter noget tid satte vi os i sandet og nød en kop te/kaffe og en hjem mebagt bolle. Kvinderne viste hinanden deres fine strandfund og nød ellers bare at sidde og Påsmåsnakke.dennetur
blev der ikke guidet eller lavet an den form for indgriben, da der var et naturligt nærvær, sanselighed og samvær i gruppen.
Vi sluttede af i pavillonen, hvor alle 3 kvinder gav udtryk for, at det havde været en rigtig dej lig tur, hvor de havde slappet af, og nydt natu ren og det meget flotte solskin.
Vi havde, efter ønske fra 2 af kvinderne, valgt at tage til Ølsemagle Revle. På vej i bussen var der en fredfyldt ro, som er sjælden, når vi dra ger afsted. Denne ro fortsatte da vi parkerede bilen og begav os ud på revlen. Kvinderne gik stille og nød naturen og solskinnet. Da vi kom ned til vandet, stillede alle tre sig og kiggede længe og stille ud mod horisonten. Jeg vurde rede, at vi ikke skulle lave øvelser i dag, men bare lade kvinderne fortsætte med at nyder naturen og den ro der var over hele vores lille gruppe. En kvinde opdagede nogle små vand mænd, som hun tog billeder af, og samlede fine sten, som blev mærket og studeret. De to andre kvinder gik i forvejen, og snakkede stille
Hele turen hjem, var der stille indadvendt fred fyldt stemning i bussen.
Vi startede med reflektion fra sidst, hvor vi havde bål i bålhytten. Kvinderne havde nydt det og især en af kvinderne var stolt over at hun havde flækket brænde, hvilket hun aldrig havde prøvet før, men var ret god til. Kvinder ne havde talt om at de ville arrangere en dag med bål og snobrød selv, men de havde ikke fået gjort noget ved det endnu. De synes at det kniber med overskuddet til at gøre det selv, men har bestemt ikke droppet tanken. Efter snakken lavede vi en kort meditation, inden afgang med bussen.
43DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Vi startede med meditation i pavillonen, samt lidt intro, da kvinderne er nye i projektet. Herefter med bus til skoven. På busturen var der meget snak om hverdagsting/-problemer, så da vi landede i skoven, snakkede vi om at det var vigtigt at lade hverdagen og mobilerne ligge lidt, så vi kunne få en tiltrængt mental pause, hvor vi kunne lade op. Herefter en nær værsøvelse, inden vi i langsomt tempo gik ind i skoven. Hvis man talte sammen, skulle det være om det man sansede (så, hørte, duftede, mærkede osv.), så vi på den måde var til stede, i det der var lige omkring os, lige nu. Kvinder ne nød opgaven og gik på opdagelse i naturen med alle sanser, samt inspirerede hinanden.
At finde ro et stille trygt sted
Begge kvinder gav udtryk for at det havde væ ret en dejlig dag.
44 DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Da vi kom til bålhytten, blev kvinderne intro duceret for en øvelse, hvor man skal finde sig et “safespot”, et sted som man føler trygt og fredfyldt. Der skulle man så forsøge at sanse naturen i 20 minutter. Efter øvelsen drak vi te/ kaffe og spiste en bolle, mens vi talte om vig tigheden af at finde steder og stunder, hvor sindet får ro, så man bedre kan klare de udfor dringer man har hver især.
Bare tæer giver jordforbindelse
45DIN OG MIN NATUR 2019-2021
I skovens bløde grønne mos, tog vi skoene af og vandrede stille rundt. Kvinderne fortalte at det havde de godt nok aldrig prøvet før. Der blev grinet og smilene var store. Vi sluttede af ved at sidde på en lille bro og dyppe fødderne i skovsøens kolde vand. En kvinde sagde ”Når jeg skal opleve med fødderne, bliver der stille i mit hoved.
46 DIN OG MIN NATUR Opsamling,2019-2021
konklusion og perspektiver
47DIN OG MIN NATUR 2019-2021
Opsummerende viser afprøvningerne at natu ren har god effekt og synes at kunne berolige kvinder, der har et overaktivt nervesystem. Af prøvningen viser at naturen kan påvirke den måde kvinderne oplever deres egen krop og situation. Overvejende svarer de 123 kvinder der har deltaget i projektet, at de oplever sig selv som en 4 på en skala fra 1-5, hvor 1 er slet ikke, og 5 er i meget høj grad. Spørgsmålene, der er stillet til kvinderne efter hver aktivitet/ tur, søger at afdække, hvorvidt de oplever at finde ro i kroppen, kropsbevidsthed i forhold til forhøjet stressniveau. Derudover bevidsthed på elementer som vejrtrækning, ro, afslappet hed, glæde, mere overblik over livssituation og generelt overskud. Elementer der alle kan være i underskud eller udfordret med et forhø jet Derforstressniveau.kandetkonkluderes
oplever at kunne få et mere balanceret ner vesystem. Afprøvningen kan ikke konklude re noget om hvor længe oplevelsen varer ved, men kun hvordan kvinderne oplever sig selv i nuet.
I forhold til krisecentrets ønske om at give kvinderne og frivillige nye måder at være i naturen på og hvordan naturen kan være bro byggende mellem kvinder, frivillige og ansatte har projektet opfyldt sin ambition, idet både kvinderne og de frivillige udtrykker glæde og ny selvindsigt, afledt af deres deltagelse i Din og Min Ringstednatur.krisecenter
har efter endt projektpe riode besluttet at fortsætte Din og Min natur som en fast del af krisecentrets tilbud. Det er med et ønske om at udvikle tilbuddet endnu mere, så flere af krisecentrets beboere vil be nytte sig af de ugentlige aktiviteter/ture.
at afprøvningen at naturen har god effekt på hvordan kvinderne
