DANSK ARKITEKTUR, DESIGN OG KULTUR
NO 3 NOV 2021
Indhold
side 02
3. udgave
side 04
Storbykultur
side 06
Dansk design: Lamper du skal kende
side 08
Jørn Utzon
side 10
De største danske møbelklassikere
side 12
Arne Jacobsen
side 10
DANSK ARKITEKTUR, DESIGN OG KULTUR
side 04
side 08
side 12
side 06
november 2021
side 03
Storbykultur
Hvad er det, der gør det til noget helt særligt at bo i en storby – på godt og ondt? I middelalderen afgrænsede bymuren eller voldene hele byen fra det omkringliggende land og markerede, hvad der var by, og hvad der ikke var by. Skrevet af Dansk Arkitektur Center
I
byen levede man af godt håndværk og handel, mens det uden for byen
var landbruget, der var levevejen. I centrum af byen lå slottet eller kirken som et symbol på adelens eller gejstlighedens magt over byens indbyggere. Rundt om dette centrum var byen inddelt i små kvarterer. Hvert et kvarter udgjorde en helhed, hvor folk både arbejdede, handlede og havde deres private og sociale liv. Med industrialiseringen fra slutningen af 1700-tallet ændrede denne struktur sig. Byerne voksede hastigt og bredte sig hastigt ud over voldene. Efterhånden blev byen opdelt i flere kvarterer med hver deres funktion: arbejde, fritid, privatliv, transport, rekreation osv. Storbyen opstod – og med den en anden livsform og en anden kultur. ET VÆLD AF MULIGHEDER Storbyen rummer det hele. Her samles centraladministrationen, den politiske- og den økonomiske magt, maskinerne, arbejdslivet, trafikken, for-
Nyhavn, København
side 04
3. udgave
lystelserne, modeverdenen, vareudbuddet, internationaliteten samt tempoet.
For man kender jo ikke de mange men-
I litteraturen vrimler det således med be-
nesker, du går forbi på gaden. Måske
skrivelser af mennesker i den moderne
ved du ikke engang, hvem din underbo
storby, der lever som anonyme, angst-
er. Og alle disse mennesker ved heller
fyldte og yderst rodløse massemenne-
ikke, hvem du er, og interesserer sig ikke
sker, der alle har mistet forbindelsen til
for dig. I storbyen oplever man derfor let
deres identitet og til de medmenneske-
at være anonym og ensom i mængden.
lige forhold, de tidligere indgik i.
Der er ikke den vare, du ikke kan finde,
ET SANSEMÆSSIGT KAOS
BYEN SOM LIVSRUM
ikke den persontype du ikke kan møde,
På landet foregik livet i et roligt tempo.
De nymoderne teknologier, masseme-
ikke det job, du ikke kan søge, ikke det
Man kunne overskue alle de indtryk og
dierne og de avancerede kommunikati-
teaterstykke, du ikke kan opleve. Det er
de muligheder, man stod overfor. I byen
onssystemer har fjernet de geografiske
bare at vælge.
bliver individet derimod overstrømmet
afstande. Det kan synes, som om hele
med sanseindtryk. Alle ens sanser bliver
verden er én stor metropol – ét stort ur-
bombarderet i bylivets intense flow, hvor
bant cyberspace.
FRIHED OG RODLØSHED I storbyen er individet i høj grad frit af
den ene begivenhed afløser den anden.
Man kan have venner i alle dele af
bestemte sammenhænge, fordi der er
Denne modsætning mellem land og
verden og shoppe i et vareudbud fra alle
så mange muligheder at vælge mellem,
by og betydningen for menneskets sjæ-
verdensdele. Der kan synes lige langt
og fordi man ikke som tidligere er bun-
leliv blev udforsket af den tyske socio-
hen til en butik i en anden del af byen,
det af bestemte tilhørsforhold.
log Georg Simmel, der levede fra 1858
som til en butik i en by på den anden side af kloden.
Arbejde, bopæl, social status, sociale
til 1918. Han mente, at byens kaos af
relationer – disse forhold kan udskiftes
sanseindtryk betyder, at individet ikke
Byen er ikke bare et rum, den er et livs-
og udvælges efter personlige sammen-
magter at opretholde sin personlige in-
rum og en måde at leve og erkende på.
hænge og ønsker.
tegritet og derfor afgrænser sig bag en
Denne frihed opleves af de fleste som
skal for at beskytte sig selv.
en fordel. Man har muligheden for at
Storbyens ofte uoverskuelige verden
definere sig selv og vælge, hvad man
gør det med andre ord næsten umuligt
vil og hvem man vil være. Men frihe-
for mennesker at etablere et dybt fø-
den kan også betyde, at individet bliver
lelsesmæssigt forhold til andre. Angst,
rodløst og rastløst i den moderne storby,
rastløshed og fremmedgjorthed bliver
fordi der ikke er sat nogle rammer på
nu til vilkårene for storbyens mennesker.
forhånd, og alle relationer i princippet kan udskiftes og derfor ikke for alvor er forpligtende. ENSOM I MÆNGDEN Storbyen er unikt karakteriseret ved, at mange mennesker lever tæt sammen. Hver eneste dag møder man utallige mennesker på gaden, man kan høre sine under-, over- og naboer og er i det hele taget aldrig helt alene uden i det mindste at kunne høre andre mennesker lige i nærheden. Men paradoksalt nok er storbyen rent faktisk det sted, hvor der findes allerflest ensomme mennesker i alle aldre.
Udsigt over København
november 2021
side 05
1
2
3
4
5
6
7
8
9
side 06
3. udgave
Dansk design: Lamper du skal kende Danmark har i mange år været kendt for deres ihærdige designere, der hurtigt blev verdenskendte for deres tidsløse, skandinaviske design. Her smager vi på de danske designerlampers historie.
skerne; hvad end det var i privaten, på kontoret på arbejdspladsen eller i den offentlige institution. Inden længe var de danske designerlamper også at finde i resten af verden.
Skrevet af Josephine W. Aa. Eriksen
N
år man tænker dansk design, tænker man ofte på dansk stoledes-
Der findes rigtig mange smukke, unikke
Den klassiske danske stil er også kom-
og tidsløse lamper, som kendte danske
met for at blive i udlandet. Og det for-
designere har stået bag gennem tiden.
står man jo godt med de designs og det ekstraordinære gode håndværk.
ign som det første, som man vidst også
STORHEDSTIDEN
roligt kan sige, er det dansk design er
De danske designeres storhedstid star-
designede lamper, som du skal kende.
mest kendt for.
tede i 1930‘erne og løb op til 1970‘erne.
Fælles for dem alle er at de fortsat er i
På disse sider har vi udvalgt ni dansk
En anden kategori inden for dansk
I denne årrække blev de utallige klas-
produktion, så man endnu kan få fing-
designs interiør, der især også er me-
sikere designet og produceret, hvoref-
rene i dem, uden at skulle på et aukti-
get kendt, er selvfølgelig alle lamperne.
ter de flyttede ind alle steder hos dan-
onshus. De er altså danske klassikere.
NAVN
DESIGNER
ÅRSTAL
FAKTA
1
Bellevuelampen
Arne Jacobsen
1929
Tegnet til vinderprojektet “Fremtidens Hus”
2
PH 5 lampen
Louis Poulsen
1958
Louis Poulsens signaturlampe
3
Le Klint 335 Sakselampen
Erik Hansen
1952
En af de allerstørste lampe klassikere i Danmark
4
Radiohuspendlen
Vilhelm Lauritzen
1938
Designet i samarbejde med Louis Poulsen
5
Model 6631
Christian Dell
1936
Lampen er også kendt under navnet President
6
Christiansborg-ringkrone
Vilhelm Lauritzen
1951
Designet til Christiansborg - deraf navnet
7
Koglen
Poul Henningsen
1958
Blev tegnet til restauranten Langelinje Pavillon
8
AJ standerlampe
Arne Jacobsen
1960
Designet til SAS Royal Hotel i København
9
Model 101 / Frugtlygten
Kaare Klint
1944
Kendt for lamper med plisserede lampeskærme
november 2021
side 07
Jørn Utzon Jørn Utzon var en af Danmarks største arkitekter. Han er berømt i hele verden, ikke mindst for sin enestående udformning af Operahuset. Skrevet af Dansk Arkitektur Center
J
ørn Utzon var født i 1918 og døde i 2008, som 90-årig. Selvom han ikke
havde fået de bedste karakterer i skolen, blev han optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Hans talent for at tegne var så overbevisende, at skolens lærere straks så, at han havde helt særlige evner, når det handlede om udformningen af arkitektur. Da han var færdig med sine studier, rejste han rundt i hele verden. Her studerede han smukke arkitektoniske former fra mange forskellige lande og kulturer, f.eks. Mexico, Australien, Marokko, USA, Kina, Japan og Indien. Det gav ham stor inspiration til sine værker. SKULPTURELLE OG BLØDE FORMER I 1950 åbnede han sin egen tegnestue i Danmark. Herfra opførte han siden alt fra monumentale offentlige bygninger
Operahuset i Sydney, Australien
til beskedne, men meget smukke beboelsesbyggerier. For Jørn Utzon var bygningens formål
Jørn Utzon ville skabe en arkitektur til
Der var ca. 230 forslag indsendt af arki-
altid det vigtigste – ikke at den skal være
at leve i, og han gjorde op med moder-
tekter fra omkring 30 lande, men danske
storslået og imponerende. Det er flere
nismens kantede former.
Jørn Utzons forslag fejede de andre af
af hans bygninger alligevel blevet, fordi han har en særlig sans for formgivning. Hans bygninger er kendetegnet ved skulpturelle former og bløde linjer.
side 08
3. udgave
OPERAHUSET
banen med stor overbevisning og glæde for alle danskere.
I 1957 vandt Utzon konkurrencen om at
Operahuset er som en smuk skulptur,
opføre et operahus i Sydney i Australien.
hvilket er meget typisk for Jørn Utzon.
Jørn Utzon i 1971 – ét år før Can Lis blev opført
Den består af tre skalformede hvælvin-
Til gengæld blev han hele 36 år efter
landskab – i modsætning til funktio-
ger. Til disse hvælvinger måtte man op-
bedt om at stå for renoveringen af huset.
nalismens ensartede kasser, der kunne
finde nye konstruktionsmetoder. Dette
Hans og sønnens tegnestue gik i gang
placeres over alt. Det ser man for eksem-
understreger, hvordan Utzon var forud
med dette store arbejde i 2003. Det var
pel i Operahuset. Bygningen ligger lige
for sin tid i både form og teknik.
dog sønnen Jan, og ikke Jørn Utzon selv,
ved vandet og havnen og smukt og ele-
Operahuset stod færdigt i 1973, men
der stod for arbejdet, da Utzon på det
gant glider ind i sammenhængen med
inden da havde Utzon trukket sig ud af
tidspunkt var 83 år og af denne grund
sine sejlformede skaller.
projektet og overladt opførslen af den
desværre for svag til at rejse hele vejen
indre del til en kollega. Det skyldtes, at
om på den anden side af jorden.
han på daværende tidspunkt desværre
I 2003 modtog Jørn Utzon den ærefulde Pritzker Arkitektur-pris, som også kaldes arkitekturens Nobelpris. Med i
var blevet offer for politiske intriger og
OMGIVELSERNE SPILLER MED
en fjendtlig presse. Så Utzon fik des-
Omgivelserne havde en meget stor be-
ney i Australien er blevet et af det 20.
værre aldrig set det helt færdige Ope-
tydning for, hvordan en bygning af Jørn
århundredes største ikoner, hvilket der
rahus i Sydney, Australien, hvilket han
Utzon blev udformet. Formerne skulle
jo ikke er noget at sige til, med det ver-
ærgede sig meget over.
udgøre en helhed med omgivelser og
denskendte design og byggeri.
begrundelsen var, at Operahuset i Syd-
november 2021
side 09
De største danske møbelklassikere
I Danmark er vi ikke skræmte over nye designs, men vi elsker og lovpriser til stadighed vores klassikere. Lær fem klssikere bedre at kende her. Skrevet af Houzz.dk
Mogensen og Verner Panton, sine me-
naviske indretning bærer til stadighed
sterværker. Stolene fra disse designere
præg af funktionelle, minimalistiske li-
i er så berigede med en designkul-
var altid tidløse, æstetisk smukke, funk-
nier med hang til tidløs design og god
V
tur, som har skabt ringe i vandet
tionelle, behaglige at benytte og i god
kvalitet. Med klassikerne er der tale om
ud til resten af verden, og til stadighed
kvalitet. Ideologien var, at du investe-
en stolthed og genkendelsens glæde, og
sikrer os pladsen som en af de bedste
rede i et tidløst kvalitetsdesign, og der-
de kan i høj grad løfte stemningen i din
kulturer indenfor møbeldesign i verden.
med aldrig behøvede at skifte dine møb-
indretning og gøre den mere luksuriøs
Stolen er især flagskibet i dansk design,
ler ud igen. Set med nye briller skåner
og overbevisende. Der findes en lang
og mange af dem var skabt i den dan-
dette jo også miljøet i høj grad.
strøm af danske klassikere indenfor mø-
ske ‘guldalder’ i perioden 1940 – 1960.
I dag er danskerne mere eksponerede
beldesign, men her præsenterer vi dig
Her designede nogle af sværvægterne,
for en køb-og-smid-ud kultur, som ingen
for nogle af de mest ikoniske stole, som
Arne Jacobsen, Poul Kjærholm, Børge
får gavn af på sigt, men den skandi-
er velkendte i hele verden:
Svanen af Arne Jacobsen Arne Jacobsen var kendt for sine smukke linier i både møbeldesign og arkitektur. I 1958 tegnede han både Royal SAS Hotel i København. Her opstod Svanen, som er inspireret af den elegante svanes profil, når den stille svømmer på vandet. Stolens kurvede form var en nyskabelse i 1958, da den ingen lige linier havde.
side 10
3. udgave
Panton Stolen af Verner Panton Verner Panton var en af de mest toneangivende designere i 1960’ernes Europa. Han designede møbler, belysning og rumdesign, og brugte for det meste materialerne plastik, stål og glasfiber. Panton eksperimenterede med stærke farver og skulpturelle fomer, og var især kendt for den formstøbte plastikstol ‘Panton-Stolen’ fra 1965.
Ægget af Arne Jacobsen Når man taler om danske klassikere, er det umuligt at komme udenom Ægget af Arne Jacobsen. Lænestolen blev designet til SAS Royal Hotel i København i 1958. Den voluminøse, organisk formede stol er med tiden blevet et symbol på dansk møbeldesign i hele verden.
Den Spanske Stol af Børge Mogensen Børge Mogensen var på ferie i Spanien i 1958 og kom tilbage med en idé, som ville vække genklang i dansk møbeldesigns historie mange årtier senere. Stolen er udarbejdet i massiv eg, hvilket passer perfekt ind i de skandinaviske hjem. Stolen har en vis maskulinitet og varme, som gør den meget dynamisk og tilstedeværende i rummet.
Y-Stolen af Hans J. Wegner Hans J. Wegner var en dansk arkitekt og møbeldesigner. Udover møbler tegnede han sølvtøj, tapeter og lamper. Wegner var dog først og fremmest kendt for sine stole, blandt andre Y-Stolen fra 1950. Hertil vandt Wegner adskillige internationale priser og var æresdoktor ved Royal College of Art i London
november 2021
side 11
Arne Jacobsens Texaco-tankstation fra 1936 på Kystvejen i Skovshoved.
Arne Jacobsen
Arne Jacobsen (1902-1971) har om nogen sat dansk design på verdenskortet, og det er næsten ufatteligt så mange ikoniske møbler, bygninger og stykker af brugskunst, der kom fra hans hånd. Ægget, Svanen, Myren og Syveren er nogle af hans mest elskede klassikere, hvis kompromisløse kvalitet og tidløse design gør, at de stadig er eftertragtede verden over i dag.
langt ind i folkesjælen. Det kan næsten ikke undgåes at spotte et Arne Jacobsen design i løbet af dagen, uanset hvor man skulle befinde sig. KUNSTAKADEMIET Mens Le Corbusier i 1920’erne skabte
Skrevet af recollection.dk
og en dygtig og grundig en af slagsen.
røre i hele verden, tog Arne Jacobsen
Jacobsens udsøgte visioner og perfek-
imens sin fornemme arkitektuddannelse
rne Jacobsen var den største desig-
tionisme kom med tiden til at betyde, at
på Kunstakademiet, og i 1929 meldte
A
ner i den, uden tvivl, største gene-
hans bygningsværker blev fulgt helt til
han sin ankomst på arkitekturens store
ration af danske designere, Danmark
dørs med møbler, lamper, dørhåndtag
scene med tegningerne af „Fremtidens
nogensinde har set. Faktisk var han slet
og armaturer og meget, meget mere fra
Hus“. De vovede tegninger vakte hurtigt
ikke engang designer i udgangspunktet
hans egen hånd. Ting, der sidenhen fik
opsigt, og opmærksomheden blev hur-
– han var først og fremmest arkitekt –
deres eget liv uden for bygningerne og
tigt vekslet til byggerier i Klampenborg.
side 12
3. udgave
Med de meget karakteristiske byggerier
Jacobsen begyndte
Bellevue Strandbad, Bellavista og Bel-
at designe de tids-
levueteatret fik Arne Jacobsen for alvor
løse møbler, der for
sat gang i den danske funktionalisme.
alvor sendte ham udover rampen og ind i
KRIGSTIDEN
danskernes bevidsthed.
Under krigen var Arne Jacobsen nødsa-
Hans smukke møbler og
get til at flygte til Sverige på grund af sit
unikke designs var til at be-
jødiske ophav, og en dag i 1943 måtte
tale for den menige dansker,
arkitekten og hans kæreste i al hast ro
og hans ting blev produceret
fra Skodsborg til Sverige. Med i båden
i en fremragende kvalitet. Han
var blandt andet den også kendte de-
valgte nemlig rigtigt i sine part-
signer-kollega Poul Henningsen. Årene
nerskaber, og med Fritz Hansen
i Sverige blev brugt konstruktivt, og han
og Georg Jensen i ringhjørnet var
tegnede både huse og duge.
designet ikke alene tidløst – tingene
Efter krigen kom arkitekten hjem, hvor
kunne rent faktisk også modstå tidens
opgaverne i højere og højere grad blev
tand. I dag ville kendere næppe tøve
store og næsten monumentale bygge-
ved at købe – og bruge - en 50 år gam-
rier, selvom familiehusene aldrig røg helt
mel 7’er-stol.
ud af porteføljen. Fra 1930’erne og helt
Da han designede Myren til Novos
frem til sin død i 1971 lagde han navn
kantine, han også havde
og pen til nogle af samtidens mest ikoni-
tegnet, i løbet af 1952,
ske bygninger – herunder de nu fredede
ændrede han på dan-
rådhuse i Aarhus og Søllerød, SAS-Ho-
ske møblers formsprog
tellet, Saint Catherine’s College i Oxford
for altid. Og selvom My-
og Nationalbanken.
ren egentlig var tiltænkt Novo, rakte den langt ud-
DE MANGE MØBLER
over det rum, den var tegnet
Arne var mere end arkitekt. I 1950’erne
til. De fleste af hans største
kom der for alvor fart på udviklingen,
møbler har rent faktisk et byg-
som gjorde ham til ny hvermandseje.
geri i ryggen. Myren var enkel, funktionel, let og ikke mindst billig, og den buede skalstol var skelsættende om noget. Stolen kunne produceres på en brøkdel af den tid, det normalt tog en snedker at producere en stol, og metoden med den smukke bukkede finer tillod former, der hidtil var uhørt for møbler. Stolen delte vandene, men den blev hurtigt populær. Med tiden blev stolen også produceret til private, og den bliver faktisk stadig produceret i dag. Efterfølgeren, Syveren, kom til i 1955, og det blev hans bedst sælgende værk
Arne Jacobsen
nogensinde. Syveren var den mere spiselige udgave af den kompromisløse og
november 2021
side 13
Nogle af Arne Jacobsens stole: Gryden, Ægget og Svanen
trebenede Myren, og kombinationen af
dan set stadig. Stolene er nemlig enormt
I forbindelses med designet af Saint
Arne Jacobsens design og Fritz Hansens
tidløse, smukke og eftertragtede over
Catherine’s College skabte Arne Jacob-
spændende metoder og håndværk blev
hele verden.
sen også Oxford-linjen, hvor møblerne
for alvor en succes, der rakte ud i alle samfundets lag. SAS-HOTELLET DESIGNES
I 1957 skabte han Grand Prix-stolen,
fik et hårdere og lidt mere kantet udtryk
der minder lidt om de to forrige, men alli-
– uden at gå på kompromis med den
gevel er helt sin egen. Selvom den måske
lethed og elegance som er kendetegnet
ikke blev lige så ikonisk som de to forrige,
for Jacobsens designs.
Med designet af SAS-hotellet i Køben-
så var den ikke desto mindre et stort hit,
havn fulgte Ægget og Svanen. De to
og Arne Jacobsen vandt den store pris
møbler blev lanceret i 1957, 1958, og da
på Triennalen i Milano senere på året
• Bordlampe i smukt, enkelt design med runde former
var hverken danskere eller dagligstuer
Dråben og Gryden var også en del af
helt klar til de skulpturelle stole. Der gik
møblementet i SAS-Hotellet, og også
dog ikke længe, før både Svanen og
disse møbler handles stadig flittigt i dag,
• Armbåndsur i klassisk design som kan
Ægget fandt plads i både hjem og hjer-
selvom de aldrig på samme måde nå-
gøres personlig med udskiftninger af
ter ved danskerne, og der findes de så-
ede Svanens og Æggets ikoniske status.
armbåndsrem
side 14
3. udgave
• Kontorstol i klassisk design med høj ryg og læderdetaljer
Nationalbanken skulle jo selvfølgelig
Udover bygninger og møbler har Arne
også have deres egen unikke stol, og det
Jacobsen blandt andet designet duge,
blev altså Liljen - eller Serie 8, som den
ure og bestik til Georg Jensen samt se-
også hedder. Stolen blev hurtigt popu-
rien Cylinda-Line fra Stelton og arma-
lær, og især udgaven med armlæn viser
turserien Vola.
noget om de evner, den yderst flittige arkitekt besad.
Arne Jacobsens bestik for Georg Jensen
ARNE JACOBSEN STÅR FOR MODERNE OG TIDLØS STIL Jacobsen var aktiv lige til sin død og blev livet igennem ved med at stræbe efter at tegne smukke bygninger og tidsløst design med et rent, harmonisk og smukt afbalanceret udtryk. De fleste af Jacobsens designs er stadig i produktion, og især originalerne sælges i dag til skyhøje priser verden over. Arne Jacobsens interiør må derfor i høj grad siges at være utroligt bæredygtigt i dag. Her er ingen unødig visuel støj. Det er design, der er barberet ned til et klart, let forståeligt udtryk uden at miste noget raffinement. Enkle, flotte og meget brugervenlige hverdagsting som jo er gennemtænkte først og fremmest.
„Livet leves i spændingsfeltet mellem lykke og smerte. Og kærligheden er med hele vejen - også i glæden og sorgen.“ ARNE JACOBSEN
november 2021
side 15