RUST 8

DECEMBER 2015

Go go berlin: Danmark i dag, verden i morgen

RUST tester: JULEØL

Fremdrifts reformen: en hovedløs beslutning?

Berygtet lokale: Her falder computere i døden

WWW.RUSTONLINE.DK

2

INDENFOR

Har du “lommesmerter”?

...vi gir’ bedøvelsen gratis til studerende... ...mod forevisning af gyldigt studiekort.

CentrumTandlægerne www.centrumtandlaegerne.dk

Odense C Middelfart Aarhus C

• • •

Grønnegade 16 Teglgårdsparken 100 Sønder Allé 5

• • •

tlf.: 66 126 226 tlf.: 64 402 403 tlf.: 86 132 636

GO GO BERLIN BIKSTOK NR. 8 – 2015

INDENFOR 3

INDHOLD

December 2015 INDENFOR

4 LEDER

6

VOXPOP - Fremdriftsreform Kender du fremdriftsreformen?

8

Månedens studie Det vidste du ikke om historie

9

Side 9-medarbejderen

Fremdriftsreform, musehotel og rockmusik

10 Guiden til fremdriftsreform

- Sådan hænger det sammen

12 Fremdriftsreformen klemmer om kandidaterne

30 ETCS point og hvad det indebærer

16 31 medarbejdere fyret

- HA og cand.merc i fare

UDENFOR

20 Roomservice til forsøgsdyr

Kom med og se, hvordan 5000 mus bor

22 MENINGER

Danmark bliver splittet indefra

24

Mysteriet om den forsvundne MacBook RUST vil løse et mysterium

26

U140: Her falder computere i døden Hvad skyldes de makabre mord?

SJOV

28

RUST tester: Juleøl Godt og snot

30

Seks sjove til Siri Din virtuelle assistent svarer på livets store spørgsmål

32

Mad Martin og Louises lækkerier Mad på SU

34

Reportage: Årsfesten Reportage fra den store fest på campus

36

Alex Vargas Hårdt arbejde betaler sig

37

Go Go Berlin Om tysk publikum, nyt album og Odense festival

SPORT

40

SPORT: Bedste udendørs idrætsanlæg Odense har vundet en pris

INTERNATIONAL

42

Weird and wunderful christmas The guide to a danish celebration

NR. 8 – 2015

4

INDENFOR

LEDER I

nden vi alle sammen tager hul på eksamensræset med et drys af juleferie og julefrokoster, har RUST i decembernummeret taget et dybt spadestik ned i den omdiskuterede fremdriftsreform. For hvad er det egentlig for en størrelse? Vi har lavet en oversigt over, hvordan fremdriftsreformen påvirker dit studieliv. Vi har også talt med de to studerende, Martin Andersen og Kamille Thrane-Hanghøj, som begge er kommet i klemme på grund af den nye reform.

Derudover har vi taget en snak med dekanen for Det Samfundsfaglige Fakultet, Nikolaj Malchow-Møller, omkring massefyringerne på Det Samfundsfaglige Fakultet.

Selvom det nogle gange kan lyde sådan, er det ikke alting, der halter på universitetet. RUST har undersøgt vilkårene for musene, der bliver brugt til laboratorieforsøg, og et overraskende resultat viser, at musene har det forrygende!

RUST har også undersøgt det berygtede auditorium u140, lokalet, der har dræbt og såret op til flere computere, og muligvis fundet løsningen på problemet.

Gå på jagt i reportagen fra Årsfesten og en anmeldelse af markedets juleøl. I RUST kan du også møde bandet Go Go Berlin, der fortæller om inspirationen til deres nye sang ”Kids”.

Så sæt dig til rette i sofaen med kaffen, og nyd vores magasin!

Venlig hilsen redaktionen

Julie Würtz Chefredaktør

Forside: Steffen Berg Klenow Korrektur: Ane Johansen

NR. 8 – 2015

Anne Smedegaard Hermansen Redaktør

Lisette Olesen Redaktør

Louisa Rieck Webredaktør

Steffen Berg Klenow Fotoredaktør

Martin Haupt Layout

Udgiver Kommunikation, Syddansk Universitet

Kontakt rust@sdu.dk

Oplag 2.500, 8 gange årligt

Web www.rustonline.dk

Tryk Rosendahls Print – Design – Media

Adresse Rust, Campusvej 55, 5230 Odense M

Distribution Alle afdelinger af SDU

ISSN 1604-5238

INDENFOR 5

EN DEL AF BYENS LIV siden 1859

Albani har været en del af byens liv siden 1859 - både til de små og de helt store begivenheder. Vi var der, da din oldefar fik sin første øl, da dine bedsteforældre blev gift, da kvinderne fik stemmeret og da Rolling Stones gæstede Fyens Forum.

På albani.dk kan du gå på opdagelse i nogle af de begivenheder, der har præget verden, og Odense, gennem de sidste mange generationer.

Historien starter på albani.dk

NR. 8 – 2015

6

INDENFOR

VOXPOP Ssshuis!! Alle studerende skal hurtigere igennem deres studier med fremdriftsreformen. Men hvad er det egentlig for en reform, og hvad indebærer den? Og hvor meget kender de studerende på SDU egentlig til den omtale reform? RUST har spurgt de studerende.

Er du interesseret i at vide mere om ETCS-point, tvungen eksamenstilmelding og bedre merit? RUST giver dig det fulde overblik over den nuværende fremdriftsreform og de nye forslag fra regeringen til at ændre den på side 10.

- Kender du til fremdriftsreformen?

- Ved du, hvad den indebærer?

Julie Würtz Steffen Berg Klenow

NR. 8 – 2015

INDENFOR 7

Cecilie Svane, biomedicin, 5. semester, 22 år.

Hiba Chanchiri, jura, 7. semester, 22 år.

- Jeg kender kun til navnet.

- Ja, jeg kender lidt til den.

- Nej, det gør jeg egentlig ikke.

- Man skal have 30 ETCS-point per semester. Og så skal man også afslutte dem. Jeg har lige læst, at den ikke fungerede helt, som den skulle. Jeg har selv ansøgt et fag på KU, hvor man førhen kunne framelde sine fag på SDU, hvis blev optaget på et fag på et andet universitet. Men nu er det langt mere kompliceret.

Mikkel Larsen, Biomedicin (BA), 5. semester - Ja, det gør jeg i grove træk.

- Den sætter nogle krav til, hvor mange ETCS-point man skal have pr. semester.

Jeg har hørt mange detaljer om den efterhånden, som skulle være dårlige for medicinstuderende.

Steen Nielsen, medicin, 1. semester BA, 26 år.

- Ja, sådan lidt. Jeg har ikke studeret på universitetet før, så jeg har ikke så meget at holde det op imod.

- Jeg ved ikke, hvordan det tidligere var.

Men jeg ved, at man fra politisk side gerne vil have de studerende hurtigere igennem deres uddannelse. Derfor kræver de nu, at man er tilmeldt sine eksamener.

NR. 8 – 2015

8

INDENFOR

Månedens studie

En flok tweed-jakkesæt- og butterfly-bærende individer begravet i flere tons tunge bøger om første og anden verdenskrig, der ikke kan bruges til noget i ”den rigtige verden”. Det er det billede, de fleste ser for sig, når de hører om historiestudiet. Men er det nu også et realistisk billede? Det mener Peter Klyver, der har en bachelor og snart en kandidat i faget, bestemt ikke.

Bachelor i historie Men hvad er historie så? ”Historie er den sidste rest af de dannende uddannelser,” fortæller Peter Klyver. I løbet af historiestudiets tre år, bliver man dannet, mener han. Her lærer man nemlig at være kritisk og analysere diverse situationer, ud fra hvad man i forvejen ved med sikkerhed. Man ser og opfatter ting på helt nye måder, fordi man kan sætte det ind i den rette kontekst. Peter Klyver fortæller: ”Når du hører om én måde at gøre tingene på, så tænker du automatisk: Kunne det her gøres anderledes?” Der er ikke altid én løsning.

Gennem historiestudiet har han også lært at være kritisk over for historier, som andre tager for gode varer. Et godt eksempel mener han, er, når han sidder og ser historiske film, og han tager sig selv i at sige: ”Aaarh, men!” igennem en ellers udmærket film. ”Gladiator, den er god, meeen… I hele filmen går de rundt i pladerustninger – men egentlig skulle det have været ringbrynjer for at være tidssvarende,” fortæller han med et grin, og fortsætter: ”Og så bliver man virkelig god til Trivial Pursuit og Bezzerwizzer af at læse historie!”

Undervisningen

På historiestudiet er der meget læsestof, da det hovedsageligt er et selvstudie. Når de studerende er på universitetet, har de to slags fag: metode- og områdefag. ”Metodefag svarer lidt til, at du i sløjd får at vide, hvad en hammer er, og hvordan du bruger den, mens du i områdefag bruger hammeren til at bygge noget, for eksempel en fuglekasse,” forklarer Peter Klyver. I metodefag lærer man en masse forskellige teorier og metoder, såsom kildekritik, og i områdefagene bruger man dem i praksis.

Hvert semester bliver der udbudt en række områdefag, man kan vælge imellem, og det er her, man får lov til at dykke ned i mere specifikke emner for eksempel året 1215 eller anden verdenskrig. ”Der findes noget for enhver smag,” fortæller Peter Klyver, ”og hvis du har lyst til at nørde, så er der plads til det!” Det er dog ikke et krav, at man skal vælge et specifikt emne. Man kan sagtens følge pensum og lære lidt om alt. De fleste vælger dog alligevel en niche sidst i bacheloren – det emne, der interesserer én mest – det man gerne vil arbejde med senere. Og det er der rig mulighed for: ”Jo længere hen du kommer, jo dygtigere du bliver, des mere frihed får du,” forklarer Peter Klyver.

Nichen kan man også dykke dybere i. For selvom studiet hedder

NR. 8 – 2015

”historie”, er det i realiteten kun de to første år. Det sidste år skal man vælge et tilvalgsfag, og her er der mange muligheder. Dog oftest inden for de humanistiske fag, forklarer Peter Klyver.

Studiemiljøet

Historie er ikke kun bøger og nørderi. Der er plads til meget andet. Blandt andet har studiet mindst en gang per semester en større fest, der bliver arrangeret af festgruppen ”Delirium”.

Derudover er der en meget uformel omgang med underviserne. ”Hvis man har problemer, så inviterer de fleste dig hellere end gerne op på kontoret, så man kan få en snak om tingene,” fortæller Peter Klyver.

Studiet emmer også af tolerance og plads til forskellighed. Man behøver ikke at nørde eller vide alt om middelalderen for at blive accepteret eller have samme niche for at kunne sammen. ”Jeg er krigshistoriker, og mine bedste studiekammerater er henholdsvis interesseret i antikken og middelalderen,” fortæller Klyver. ”Vi har et godt og åbent studiemiljø.”

Fremtiden

Udover at blive mester i Trivial Pursuit og Bezzerwizzer hvad kan man så bruge en bachelor i historie til? De fleste mener, at det er begrænset til gymnasielærer, men Peter Klyver er uenig i den påstand. Man kan nemlig blive alt muligt, selvom det ikke er en embedseksamen som journalistik eller læge. Man kan få arbejde som alt fra gymnasielærer, over den museale verden, til forsker på universiteter eller museer – og alt muligt andet. ”Bacheloren kan bruges som indgang til alle mulige andre fede kandidatuddannelser,” forklarer han. Han mener dog ikke, at den dannende bachelor i sig selv er brugbar i ”den virkelige verden”, men at man bliver nødt til at videreuddanne sig. Men her kan man til gengæld også komme langt, hvis man har et ”flair” for et eller andet. ”Man skal skabe sin egen niche. Man skal nærmest skabe sin egen stilling,” forklarer Klyver. Man skal altså være rigtig dygtig inden for ét felt for at kunne arbejde rent med historie.

Side

9

jder e b r a d

me

INDENFOR 9

en

Navn: Michelle Larsen(højre) og Ka- Det er hyggeligt, og man får talt med en thrine Solevad(venstre) masse mennesker, der skal have en god kop kaffe. Desuden har vi også nogle rigAlder: 26 år og 21 år tig gode kollegaer.

Stilling: Michelle: Barista på Starbucks. Jeg står ved kassen eller laver kaffe, mens jeg yder en fantastisk service og betjener gæsterne.

Kathrine: Shiftsuperviser på Starbucks. Jeg sørger for, at der er styr på det hele. Og så sørger jeg for, at gæsterne er glade.

Yndlingssted på SDU: Kathrine: Det er klart her på Starbucks.

Ellers er det oppe ved sofaerne ved det store glasparti på Campustorvet. Der er det hyggeligt at holde frokostpause.

Tid på SDU: Michelle: Ansat på Starbucks siden august 2014, hvor Starbucks åbnede på Campustorvet på SDU i Odense.

Kathrine: Ansat på Starbucks siden september 2015.

Yndlingskage: Michelle: Gulerodskagen fra Starbucks.

Fritidsinteresser: Michelle: Jeg træner. Og så er jeg sammen med mine to hunde og min kæreste.

Yndlingsdrik: Kathrine:Gin Hass eller Cool Lime Resfresha.

Om arbejdet på SDU: Tre ting på en øde ø: Kathrine: Vi har det rigtigt godt her på Michelle: Min hund Cæsar, cola og min Starbucks på SDU. kæreste.

Kathrine: Ven, frisbee og håndklæde.

julie Würtz Steffen Berg Klenow

NR. 8 – 2015

10

INDENFOR

GUIDEN TIL FREMDRIFTSREFORMEN - sådan hænger det sammen

Julie Würtz

Alle snakker om den. Men har du også helt styr på, hvad den omtalte reform går ud på? RUST giver dig en guide til Fremdriftsreformen. Så kan du også snakke løs om den i frokostpausen - den gælder nemlig også for dig.

Fremdriftsreformen opstod i 2013, da den gamle regering stod med problemet, at de studerende brugte meget langt tid på at gøre deres uddannelser færdige. Fremdriftsreformen trådte i kraft for de studerende, som startede på universitetet d. 1. september 2014. De studerende, som allerede læste, blev først ramt af reformen d. 1. september 2015. Det vil sige, at alle studerende i dag skal indordne sig den nye reform.

Syddansk Universitet har i flere år kørt med automatisk tilmelding til eksamen. Fremdriftsreformen har dog gjort sådan, at du ikke kan afmelde dem igen. Så skal det i hvert fald ske under usædvanlige forhold. Og hvis du dumper den ordinære eksamen, så vil du automatisk blive tilmeldt reeksamen. Det er ikke længere dit valg, om du vil tage en eksamen eller ej. Hvis du ikke består eksamen ved det 2. prøveforsøg, må du selv bestemme, hvornår du ønsker at bruge det 3. prøveforsøg.

30 ETCS-point Fremdriftsreformen åbner op for muligheden for at lave studiestartsprøver på 1. semester af alle bacheloruddannelser. Formålet med studiestartsprøven er at kontrollere, om de studerende reelt er startet på deres studie. Du har to forsøg, og omprøven skal afholdes senest tre måneder efter studiestart. Prøven bliver bedømt som godkendt/ikke godkendt, og den udløser ikke ETCS-point. Desuden kan underviseren kræve, at man skal møde op til undervisningen eller bestå bestemte obligatoriske opgaver for at kunne bestå faget.

NR. 8 – 2015

Du skal have 30 nye ETCS-point hvert semester. Det betyder, at hvis du har udskudt eller dumpet nogle fag, så skal de altså lægges oven i de nye 30 ETCS-point. Så hvis du skal læse et gammelt fag op, så kan du ende med at skulle læse 40 ETCS-point på et semester. Puha!

Studieaktivitet

INDENFOR 11

Overvejer du at læse et semester i udlandet? Fremover skal du ansøge om forhåndsmerit i dit studienævn for de fag, som du ønsker at følge ved det udenlandske universitet. Det er på grund af, at SDU kan se, at du ikke har opholdt dig på universitetet, hvor du læser de 30 nye ETCS point. Når du kommer hjem, skal du sende dine resultater til SDU, så universitetet kan registrere den endelige merit. Hvis der er et fag, som du ikke har bestået, vil du i det tilfælde skulle tage de manglende ECTS-point. Det skal du gøre i semesteret efter udlandsopholdet.

Merit og udlandsophold

Dropper supplering af bachelor og kandidatuddannelser

Fremdriftsreformen har afskaffet muligheden for at supplere endt bachelor eller professionsbachelor. Fremover kan du kun blive optaget på en kandidatuddannelse, hvis du har en bachelor, som giver adgang til kandidatstudiet. Universitetet kan dog stille krav om, at du skal supplere manglende fag op til 15 ECTS-point, efter du er blevet optaget på kandidatuddannelsen. Hvis du ikke består de supplerende fag… Ja, så bliver du losset ud af kandidatuddannelsen.

”Fanget” i fag

Når du først er tilmeldt et fag, så kan du ikke afmelde dig det igen. Det gælder både obligatoriske fag og valgfag. Hidtil har det på SDU været muligt at skifte valgfag ud - også selvom du har været til eksamen i valgfaget. Denne mulighed har fremdriftsreformen afskaffet. Derfor skal du være meget omhyggelig, når du foretager et undervisningsvalg. Ellers er du fanget på et fag, som du måske ikke er interesseret i.

Når du ansøger om at blive optaget på en bacheloruddannelse, på et tilvalg eller på en kandidatuddannelse, skal du søge merit for beståede uddannelsesfag, hvis du har et tidligere uafsluttet uddannelsesforløb på samme niveau. Hvis du får merit for dine tidligere fag, skal du ikke tilmelde dig ekstra nye fag for at opnå de 30 ETCS-point. Fremdriftsreformen kræver dog, at du skal oplyse om, at du har tidligere afsluttede fag fra en anden uddannelse.

Bedre merit, hvis man skifter studie

Vejen frem som iværksætter

I forbindelse med de studerendes studiefremdrift skal universitetet sikre, at alle studerende tilmeldes fag og dertilhørende prøver svarende til i alt 30 nye ECTS-point pr. semester. Universiteterne kan give dispensation efter ansøgning, dvs. framelde den studerende i et eller flere fag og de dertilhørende prøver, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, f.eks. dokumenteret sygdom, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid. Det vil dog være muligt at søge dispensation som iværksætter.

NR. 8 – 2015

12

INDENFOR

Fremdriftsreformen klemmer om kandidaterne Julie Würtz

30 ETCS-point, automatisk tilmelding af eksamener og reeksamener er nu hverdag for tusindvis af studerende på de danske universiteter.

Fremdriftsreformen er trådt i kraft, og det kan være en svær ændring at sluge for de kandidatstuderende. Martin Andersen og Kamille Thrane-Hanghøj fortæller i RUST, hvordan de sidder i reformens klemme mellem tid og krav.

Studerende: Fremdrift svækker specialeskrivning Fortællinger om specialeskrivning har før lydt som en historie, der er blevet slynget ud af eventyrbøgerne.

På trods af den kilometerlange opgave var der nemlig én ressource, som aldrig løb tør: Tiden. Men specialeeventyret blev smækket brat i, da fremdriftsreformen tog plads ved bordet. Det mærkede Martin Andersen, der måtte blanke sit speciale. Han manglede tid.

I september 2015 blev de sidste kandidater draget under den meget mediediskuteret reform. Fremdriftsreformen. De studerende skal nu hurtigere igennem deres uddannelse og speciale, så de kan komme ud på arbejdsmarkedet. I de nye krav skal de studerende blandt andet gennemføre og bestå 30 ETCS-point per semester og indskrive deres speciale, så snart de starter på kandidaten.

Men det koster kvaliteten, mener Martin Andersen, som til daglig læser idræt og sundhed på Syddansk Universitet. Fremdriftsreformen giver de kandidatstuderende kun seks måneder til at skrive sit speciale. Og det er ikke nok, mener den 27-årige studerende. Derfor har han valgt at blanke sit speciale. Tiden blev for knap. ”Førhen kunne folk selv bestemme, hvor langt tid de brugte på deres specialeskrivning. Man har altid fået at vide, at man skulle vente til kandidaten, så fik man masser af tid til at kunne skrive sit speciale,” siger Martin Andersen, som længe havde overvejet, hvad han skulle skrive om. Men på grund af fremdriftsreformen har kandidatspecialet nu fået afleveringsfristen, som lyder på den 5. januar. Det er noget, som frustrerer Martin Andersen. ”Så her i foråret 2015 kommer der et lyn fra en blå himmel, at nu skal man aflevere sit speciale på det-

NR. 8 – 2015

te tidspunkt. Og hvis man ikke gør det - ja, så har man brugt et af sine forsøg. Det emne og forløb, jeg ønskede at skrive om, vil først blive afsluttet sidst i december, så jeg havde reelt kun 10 dage til at kunne skrive mit speciale.” Så på grund af den manglende tid, måtte den 27-årige studerende også ud at finde et nyt emne til sin opgave.

Speciale i konkurrence med tid og karriere Førhen kunne de studerende indskrive sig hos en vejleder, når de var klar til at skrive deres speciale. Det var en proces, som kunne vare flere år. Men sådan er det ikke længere. Ifølge fremdriftsreformen har de studerende pligt til at indskrive sig et speciale, når de starter på kandidaten. Det indskrænker også tiden til at gå i dybden med kandidatspecialet. Ved at blanke sit speciale, får Martin Andersen mere tid til at skrive sin opgave. Men at blanke sit speciale er heller ikke smertefrit, mener han. Der skal nemlig en ny problemformulering på bordet. Til gengæld får han tre måneders ekstra skrivetid. Den ekstra tid gør meget for kvaliteten af opgaven, mener han.

Martin Andersen har nemlig valgt at tage del i et praktikforløb, mens han er i gang med at skrive sit speciale.

En mulighed, den 27-årige idrætsstuderende ikke kunne sige nej til. ”Arbejdsmarkedet efterspørger bare ikke det samme længere. Engang var det nok at have en bachelor. I dag er en

INDENFOR 13

Specialet er ikke nøglen til drømmejobbet

kandidat ikke nok. Du skal helst have en tværfaglig kandidat, du skal have lavet alt muligt og have fået en masse erfaring. Du skal også have relevant erhvervsmæssig erfaring. Det skaber jo virkelig det billede, at virksomhederne søger en 22-årig kandidat, som har 30 års erfaring. Jeg føler, at kravene til de unge er begyndt at blive lidt for høje. Folk skal jo være rustet til arbejdet i forvejen i dag,” fortæller Martin Andersen.

Derfor er han heller ikke nervøs for at have brugt et af sine forsøg til specialet. ”Jeg har den tiltro til mig selv, at jeg nok skal aflevere et godt produkt. Så på det punkt skal jeg nok bestå det første af de to forsøg, som jeg har tilbage.”

Chancen for, at kandidaterne vil gå ud med et middelmådigt speciale, har også været i tankerne hos SDU’s ledelse, da fremdriftsreformen trådte i kraft. Men de studerende har fået en lidt forkert opfattelse af omfanget af et speciale, mener prorektor på Syddansk Universitet, Bjarne Graabech Sørensen. ”Det er også med i vores overvejelser. På den anden side set har vi også specialestuderende, som har forsøgt at lave en ph.d. i den forbindelse og prøvet at lave et meget dybdegående studie. Og det er egentlig ikke sådan, at det er tiltænkt. Der er sat et halvt år af til det, og det skal man selvfølgelig også regne med, at det tager. Det tager fuldt arbejdstid i et halvt år at lave sådan et speciale. Det er vilkårene,” forklarer han.

Desuden mener Bjarne Graabech Sørensen, at det er blevet en uskik at skulle bygge et langt CV op, når man er fuldtidsstuderende. ”Jeg synes, at man skal have fuldt fokus på sine studier i den periode, hvor man er studieaktiv. Så må man gerne have lidt erhvervsarbejde, så man kan supplere lidt sin SU, og det må gerne være studierelevant. Men man skal ikke komme med et dokumenteret CV, som om det er indgangskriteriet til arbejdsmarkedet. Jeg synes, at virksomhederne er med til at sætte de studerende i en vanskelig situation, hvis de kræver det. Du kan stort set ikke være fuldtidsstuderende, samtidig med du bygger et CV op. Der synes jeg, at erhvervslivet skal tage et ansvar, så det ikke bliver et kriterie,” fortæller prorektoren.

Rygterne om et milelangt CV, rejser som frivillig, fyldte karakterbøger og et kandidatspeciale til karakteren 12 er ikke altid det, som virksomhederne søger. Det mener Kim Hansen, som er karrierevejleder på Syddansk Universitet. Han vil ikke anbefale, at man udskyder sin specialeskrivning, selvom man vil bruge tiden på at gå i dybden med opgaven. Det er ikke et velskrevet speciale, som trækker i virksomhederne til en jobsamtale. Faktisk er det kun 10 procent af virksomhederne, som ser på specialet i sammenhæng med en ansættelse. De efterspørger nemlig noget helt andet hos kandidaterne. ”Det, virksomhederne i en høj grad efterspørger, er

”Arbejdsmarkedet efterspørger bare ikke det samme længere. Engang var det nok at have en bachelor. I dag er en kandidat ikke nok.” dine evner til at kunne reflektere over dine kompetencer. Og det er selvfølgelig lettere at kunne formidle sine kompetencer, hvis man har prøvet dem af i praktisk sammenhæng gennem sin studietid. Men det handler ikke kun om praktik. Vi møder studerende, som bruger deres kompetencer gennem et studiejob eller et frivilligt arbejde, hvor man får lov til at bruge sine kompetencer i en praksis sammenhæng,” siger Kim Hansen.

Kim Hansen mener, at virksomhederne skelner de studerendes tid i et praktikforløb på en anden måde end universitetet. Men på grund af de ekstra ETCSpoint per semester kan de studerende ikke længere vægte deres tid på et praktikforløb på samme måde som før. Og det må virksomhederne ændre deres syn på. ”Jeg møder den udfordring, at de studerende har svært ved at planlægge deres uddannelse med deres karriere. Blandt andet sådan noget som praktik og projektorienterede forløb. De aftaler, man ofte har med en virksomhed, er fuldtidspraktikforløb.

Og det er svært, hvis man kun får 10 ECTS-point for praktikforløbet, og man samtidig skal have 20 ECTSpoint ved siden af. Men det handler så om, at man skal aftale med sin virksomhed, at man ikke længere kan være der i så lang tid som før.”

NR. 8 – 2015

14

INDENFOR

Krav om 30 ETCS-point lukker porten til drømmekarriere

Kamille Thrane-Hanghøj må desværre slippe sin drømmekarriere i en periode, da fremdriftsreformen og de tvungne 30 ETCS-point stjal hendes muligheder for at gøre sit kandidatstudie færdigt. Nu har hun kun en bachelor, som drukner i det danske arbejdsmarked. Det er nemlig stoppet til randen af kandidater, som snupper arbejdspladserne.

Kamille Thrane-Hanghøj valgte at tage et halvandet års pause efter sin bachelor i litteratur med tilvalg i engelsk på Syddansk Universitet tilbage i 2013. Herefter startede hun på en kandidat på KU, hvor hun valgte at tage 15 ETCS-point ad gangen. Så havde hun nemlig tid til at gøre, hvad hun brændte for - at undervise på et gymnasium. Lige indtil fremdriftsreformen trådte i kraft. Nu stod valget pludselig mellem de 30 tvungne ETCS-point per semester eller ingen uddannelse. Der var ikke længere tid til at arbejde ved siden af studiet. ”Det har aldrig været noget problem for mig at tage 15 ETCS-point og så arbejde ved siden af, da jeg nu ikke har mere SU tilbage. Men det må jeg ikke længere, da man nu skal have 30 ETCS-point per semester.

Jeg mangler tre fag af 10 point og så mit speciale. Og så var jeg færdiguddannet. Specialet ville være svært at komme igennem, men det hele kunne godt lade sig gøre,” fortæller Kamille Thrane-Hanghøj.

Der var ingen vej tilbage. Kamille Thrane-Hanghøj kunne ikke få dispensation til at gennemføre sit studie på 15 ETCS-point per semester. Den blev kun givet ved tilfælde af sygdom eller dødfald i familien. Siden Kamille Thrane-Hanghøj ikke ville sætte sig i en for høj studiegæld, var der ikke andet at gøre. Hun måtte give slip på drømmekandidaten. ”Jeg kan godt forstå, at regeringen har valgt at have kravene, hvis man vil modtage SU. Især hvis der er studerende, som kun læser for at modtage SU. Men jeg er bare en studerende, som også gerne vil biddrage til samfundet med lidt skat og skabe sine egne penge. Det kan jeg ikke se problemet i, men det kan regeringen,” siger den 26-årige studerende, som i den grad føler sig frustreret.

Hun mener, at det hele har været spild af tid og ressourcer.

”Jeg har jo ikke bare spildt min egen tid.

Jeg har også spildt kroner.”

NR. 8 – 2015

”Jeg har jo ikke bare spildt min egen tid. Jeg har også spildt kroner. Jeg har optaget en studieplads. Jeg har modtaget undervisning. Jeg har slidt på KU’s lokaler.

Og der er ikke nogen, som har fået noget ud af det i sidste ende. Hverken mig eller systemet. Det kan jeg ikke se noget pointe i.”

Prorektor på Syddansk Universitet, Bjarne Graabech Sørensen, mener også, at eksemplet er alt for grelt. ”Jeg synes, at det er for infleksibelt. Vi er enige i, at de studerende skal relativt hurtigt i gang og gennem deres studie, fordi det er offentlige kroner, der puttes i.

Men det eksempel er jo grelt. Det kan ikke være rigtigt, at en studerende måtte opgive sin kandidateksamen, fordi man måske mikser det med noget relevant

erhvervsarbejde. Men det er jo ikke et system, som vi har fundet på,” siger han.

Vejen til undervisningen ender blindt Nu må Kamille Thrane-Hanghøj finde en alternativ vej til sit drømmemål. Men den ender hun nok selv med at må grave sig frem til, da der er sløje muligheder for studerende, der kun har en bachelor. Hun vil gerne undervise på gymnasialt niveau, men den mulighed har hun ikke uden en kandidat. For uden en kandidat, der giver mulighed for pædagogikum, er der ingen dør til engelskundervisningen. Med sin bachelor kan Kamille Thrane-Hanghøj kun være heldig at få nogle stillinger som vikar. Men det er ikke en holdbar løsning, mener den litteraturstuderende. ”Hvis jeg vidste, at der kom en fremdriftsreform, som betød, at jeg ikke kunne færdiggøre min uddannelse, så havde jeg aldrig valgt at tage et halvandet års pau-

INDENFOR 15

se imellem min bachelor og kandidat. De, som er blevet berørt af reformen, har jo ikke haft en mulighed for at kunne gøre noget om,” siger Kamille Thrane-Hanghøj.

Hun mener dog stadig, at det er vigtigt at have noget praktisk erfaring, som man får ved siden af studiet. Hun har ikke mødt nogen arbejdsgivere, som synes, at det var fedt at få nogen ud på arbejdsmarkedet, som aldrig har arbejdet før. ”Jeg kan godt forstå det med SU’en, som belaster økonomien, men jeg forstår ikke pointen med at skulle skynde folk igennem uddannelse og få en halvbagt kandidat i stedet. Det er jo kandidater, som er gode til at læse, men de ved ikke, hvordan arbejdslivet fungerer,” siger Kamille Thrane-Hanghøj.

En gennemgribende universitetsreform Hos Studieservice kommer ordet fremdriftsreform lige så ofte fra de studerendes munde som eksamen og undervisning, mener Trine Fenger. Hun støder til daglig på reformen i sit arbejde som studievejleder. ”Det er en meget gennemgribende universitetsreform, der ikke har noget med SU’en at gøre. Nu er man automatisk tilmeldt undervisningen, eksamenen og reeksamenen. Man har ikke længere mulighed for at strukturere tingene selvstændigt, hvor nogle siger ”nu skal jeg lige noget andet det her semester, så jeg tager kun et fag

Justeringer i reform kan løsne klemmen om studerende

Et regeringsforlig mellem flere partier giver nu universiteterne mulighed for at tilpasse fremdriftsreform.

Men grebet om de studerendes tid på studiet vil stadig være fast. Det vil nemlig blive en dyr omgang for Syddansk Universitet, hvis universitetet ikke når det endelige mål af de studerendes fremdrift i 2020, mener prorektor Bjarne Graabech Sørensen.

Fredag den 20. november indgik regeringen et forlig om justeringer, som skal forbedre den omstridte fremdriftsreform. Før var der regeringens love, som regerede over universiteterne, men nu er det op til universiteterne selv, hvordan de vil reducere de 4,3 måneder i de studerendes studietid inden år 2020. ”Det, der er blevet lagt op til i forliget, er, at der bliver langt større fleksibilitet for den enkelte institution til selv at udfylde nogle rammer. Man skal bare nå det mål, som der hele tiden er blevet fastlagt. Så nu skal vi i gang med at finde ud af, hvad vi så gør med de nye muligheder, som vi har fået, og håndtag, som vi kan dreje på,” fortæller prorektor Bjarne Graabech Sørensen fra Syddansk Universitet.

Regeringen har givet universiteterne nogle instrumenter

på 10 point”. Det har man ikke længere mulighed for,” siger Trine Fenger.

Den gennemgribende fremdrift er sat i værk hos de studerende. Men ifølge studievejlederen kommer frustrationen nok til at falde blandt de studerende, når årgangen fra 2014 kommer længere ind i deres uddannelser.

For dem vil fremdriftsreformen blive hverdag. ”Det, man kan sige med det, er, at de nye studerende, som startede i 2014, har jo lidt den opfattelse af reformen, at ”er det ikke bare sådan, at man skal gøre det?”

Så den opfattelse af de muligheder, som de studerende havde førhen, vil så dø lidt ud. Der er jo stadig mulighed for at kunne dispensere for en masse ting, hvis der ligger særlige forhold som sygdom eller dødsfald. Det er ikke mere bureaukratisk end det. Det, som mange studerende er frustrerede over, er, at de ikke længere kan planlægge det selv,” fortæller Trine Fenger.

Fremdriftsreformen har dog sine fejl og mangler. Derfor kan Trine Fenger godt nikke genkendende til litteraturstuderendes Kamille Thrane-Hanghøjs frustration om den manglende mulighed for at læse videre på sin kandidat. ”Det er jo skidt, for det er jo ikke tanken, at man skal luge ud blandt de studerende, som godt kan gennemføre deres studie,” siger Trine Fenger.

til, hvordan de kan få en større fremdrift hos de studerende. Blandt andet har universiteterne nu mulighed for at kræve, at de studerende skal tage minimum 45 ETCSpoint om året frem for de 60 point, som den nuværende fremdriftsreform foreskriver. Det kan blive et krav for den studerende, at man skal nå pointene. Ellers må den studerende søge om dispensation eller i værste tilfælde forlade studiet. Dog vil der gå lidt tid, før de endelige justeringer af fremdriftsreformen kommer på bordet. ”Vi skal til at arbejde med det her de kommende måneder. De nye regler forventes at træde i kraft i sommeren 2016. Så vi kører efter de gamle regler indtil da. Så på forårssemesteret skal man tilmelde sig de 30 ETCS-point,” fortæller Bjarne Graabech Sørensen.

Det nye forlig til reformen vil også give mulighed for, at hvis en studerende er aktiv i studenterforening eller deltager i et iværksætterforløb, vil man få bedre mulighed for at få dispensation og nedsættelse af ETCS-point per semester. Men den almene studerende skal ikke sætte forventningerne for højt i forhold til det nye forlig. Syddansk Universitet skal stadig nå målet om at forkorte den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder inden 2020. ”Min indstilling er, at vi er nødt til at gøre et eller andet, for vi skal jo nå det endelige mål. Det bliver meget dyrt for institutionen, hvis vi ikke når den fremdrift, som vi er pålagt frem til 2020,” siger Bjarne Graabech Sørensen.

NR. 8 – 2015

16

INDENFOR

31 medarbejdere fyret –HA og cand.merc. i fare I starten af oktober kom der en nyhed, der var meget overraskende for de studerende, og som for de fleste kom som et chok. 31 fyringer på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Grundet pengeproblemer på fakultetet, så må 31 ansatte nu kigge sig om efter andre jobmuligheder.

Louisa Rieck

På Syddansk Universitets samfundsvidenskabelige fakultet er udgifterne steget hurtigere end indtægterne. En opsparing var en stor hjælp de sidste par år, men den er nu brugt op, og konsekvensen har været, at 31 medarbejdere måtte rydde deres plads på fakultetet, som er det største på universitetet. ”Allerede da jeg tiltrådte som dekan i sidste år, kunne jeg se, at der var et underskud, og at vi formentlig ikke kunne få indtægter og omkostninger til at hænge sammen,” fortæller Nikolaj Malchow-Møller, der i august 2014 tiltrådte stillingen som dekan for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Syddansk Universitet.

Ifølge ham var der allerede på det tidspunkt tale om et strukturel underskud, og det vidste de ansatte godt. For at undgå fejl blev der dog først lavet en stor evaluerings- og strategiproces. ”Det var vigtigt for mig, at vi skulle lave evalueringerne og strategien først, og derefter kiggede vi så på, hvordan vi kunne lave besparelserne,” forklarer Nikolaj Malchow-Møller.

Ud over at 31 medarbejdere er blevet afskediget, så er der også blevet lukket en række planlagte stillinger, som var en del af omkostningsniveauet. Seniorog fratrædelsesordninger er også blevet aftalt.

NR. 8 – 2015

”Vi har ikke laboratorier, hvor der står store maskiner i, så det er meget begrænset, hvad vi kan spare på. Det er lønningerne, som vi har sparet på,” -Nikolaj MalchowMøller.

Hvordan kunne det ske? For høje forventninger Ud over de 31 medarbejdere, der er blevet fyret, er der også indgået fratrædelsesordninger med nogle medarbejdere, og så er der blevet indstillet medarbejdere til afskedigelse. Der er også blevet kigget på driftsudgifterne, men lønudgifterne udgør det meste på fakultetet. ”Vi har ikke laboratorier, hvor der står store maskiner i, så det er meget begrænset, hvad vi kan spare på. Det er lønningerne, som vi har sparet på,” uddyber Nikolaj Malchow-Møller.

På fakultetet har man i en periode haft nogle omkostninger, der er vokset lidt hurtigere end indtægterne. I en periode lå indtægterne stadigvæk over omkostningerne, hvilket gjorde, at der ikke skete noget.

Men omkostningerne fortsatte med at vokse hurtigere, og så var der et underskud.

Der har været forventninger om, at man kunne genoprette et overskud, men det skete ikke. ”Noget af det skyldes, at der i universitetsverden er sket besparelser. Vi har troet, at vores indtægter måske ville fortsætte med at vokse, men nu kan vi se, at det ikke kommer til at ske, fordi nu kommer

INDENFOR 17

”Vi ved, at der en stor usikkerhed i finansieringen, så det er vigtig for mig at lukke det hul, vi har på vores fakultet, sådan at vi er klar, når de nye udfordringer kommer,” forklarer Nikolaj Malchow-Møller. alle besparelserne, og den seneste finanslov lægger også en masse besparelser ud på universitetssektoren,” forklarer dekanen Nikolaj Malchow-Møller.

Man konstaterede, at forventningerne om, at indtægterne måske kunne indhente omkostninger, ikke ville blive reelle. Det økonomiske hul måtte lukkes så hurtigt som muligt. ”Med de tider, der tegner sig for universitetsverden, og de ting, der meldes ud politisk, så er vi nødt til at være forberedt på, at vi formentlig ikke får uendelige midler i fremtiden. Det bliver strammere tider for universitetsverden,” påpeger Nikolaj Malchow-Møller.

Konsekvenser for de studerende Besparelserne kommer, og der er ingen vej udenom. Til det kommer der nu et omprioriteringsbidrag, hvor man tager 2 procent af uddannelsesindtægterne de næste fire år. Desuden er der usikkerhed om forskningsreserveren. ”Vi ved, at der en stor usikkerhed i finansieringen, så det er vigtig for mig at lukke det hul, vi har på vores fakultet, sådan at vi er klar, når de nye udfordringer kommer,” forklarer Nikolaj Malchow-Møller.

Hvorvidt besparelserne kommer til at gå ud over de studerende er uvist, forklarer han: ”Jeg kan ikke love, at besparelserne ikke kommer til gå ud over de studerende, for så ville jeg sige, at de 20 medarbejdere ikke har lavet noget. Men de har leveret undervisning, så når der forsvinder 20 medarbejdere, så er det klart, at det kan gå ud over de studerende.”

Ifølge ham bestræber man sig på, at det ikke skal gå ud over kvaliteten af undervisningen. Det fremadrettede spørgsmål er, hvordan man kan undervise mere effektivt.

Fagudbuddet bliver analyseret meget nøje. ”Vi har et meget stort fagudbud nogle steder. Det har vi måske ikke råd til at have.

Der er måske også nogle steder, hvor det er rigtig gode fag, men som kun gavner ganske få studerende, fordi der er få, der tager faget,” påpeger dekanen.

Der bliver nu set kritisk på, hvordan man får mest kvalitet for pengene. Muligheden for, at fagudbuddet bliver snæret ind nogle steder, er ikke udelukket.

Når man ser på Syddansk Universitets fagudbud, så ser man, at der er 9 forskelige profiler af HA-uddannelserne og 22 forskellige profiler af cand.merc.-uddannelserne. Dekanen afviser ikke, at det er mange profiler. På baggrund af besparelserne er der blevet etableret et uddannelseskomite, der har til opgave at evaluere uddannelserne. Komiteen består af både studerende og videnskabelige ansatte, det vil sige undervisere og studieledere. Man kommer til at se nøje på fakultetets portefølje af uddannelserne og undersøge, hvilke profiler der giver mening. ”Spørgsmålet er, om man skal have 22 profiler på cand.merc., som vi har i øjeblikket, eller giver det mere mening at have 10 og så have en bedre kvalitet og derved udnytte ressourcerne ordentligt? Jeg forestiller mig, at vi skal have slanket vores uddannelsesportefølje, så vi kan lave en høj kvalitet. Og udbyde færre uddannelser, men den samme kvalitet på alle fem campusser,” forklarer dekanen Nikolaj MalchowMøller.

Han kan ikke love, at de 31 fyringer ikke kommer til at gå ud over undervisningen.

En grund til det er blandt andet, at de ansatte, der er blevet indstillet til afskedigelse har forskellige varsler og kan forlade universitetet, så snart de har fundet et nyt arbejde. Det betyder samtidigt, at man ikke ved, hvornår de stopper deres arbejde på universitetet.

Universitetsbestyrelsen tog beslutningen

NR. 8 – 2015

18

INDENFOR

Det var universitetsbestyrelsen, der gav dekanen til opgave at redegøre for underskuddet og forslag til, hvordan problemet kunne løses. Efter det blev der lagt en strategiproces, hvor det gjaldt om at inddrage de studerende og høre dem ad, hvad de synes om uddannelserne, undervisningen, og hvad der kunne ændres.

Andreas Munk Jensen og Christian Møller Jakobsen sidder som studenterrepræsentanter i universitetsbestyrelsen. Andreas Munk Jensen læser selv cand.merc. på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og var derfor også med under hele strategiprocessen. ”Til et af de første møder, vi havde som studenterrepræsentanter, blev det klart, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ikke kunne fortsætte på samme på måde på grund af den dårlige økonomi,” siger Christian Møller Jakobsen, der har siddet i bestyrelsen siden slutningen af november 2014 og har været med til alle bestyrelsesmøder.

Ifølge dem begge har der den seneste tid været en del ting, der ændrede sig for hele universitetssektoren og for Syddansk Universitet. ”Man gik fra, at politikerne sagde mere vækst og flere studerende, til at der nu bliver justeret ned. Der var rigtig mange økonomiske rammebetingelser, som ændrede sig meget pludseligt, og derfor var det så, at man tog beslutningen og sagde: Vi skal gøre noget nu,” forklarer Andreas Munk Jensen.

Fakultetet havde gjort klar til den øgede mængde studerende, som man var sikker på ville komme. ”Universitetet er så stærkt reguleret af sta-

ten, og det betyder, at når politikerne ændrer holdning, så bliver universitetets fremsigelser smidt væk,” uddyber han.

Det samlede universitetsøkonomi ligger godt, hvilket betyder, at man i en periode kunne gå ind og hjælpe de fakulteter, der har haft brug for det.

På fakultet har selvevalueringsprocessen ført til, at man har haft fokus på, at man skal udvikle fakultetet strategisk, samtidig med at omkostningerne skal skæres ned.

Det betyder, at den måde, der er skæret ned på, er fremtidssikret. ”Vi har forsøgt ikke kun at skære ned i mængden, men på den måde, der gør, at vi ikke behøver at gøre det igen om et par år. Desuden har man også fokuseret på, at universitetet står stærkere bagefter,” forklarer Andreas Munk Jensen ”Der er ikke kun blevet set på de ting, der er for dyrt, men vi er gået ind og har sagt, hvor er det, vi har brug for at være bedre, og hvor er det, vi ikke har så stort et behov for at præstere,” siger Andreas Munk Jensen.

Under processen har der været fokus på forskningsområdet. De medarbejdere, som ikke præsterer målt på bestemte faktorer, har man været nødt til at træffe beslutninger for. Men samtidig satser man på andre områder, hvor man måske kan ansatte en mere.

Om der kommer til at være endnu større besparelser og fyringsrunder, kan ikke siges endnu. ”Der er ikke længere noget sikkert i den her verden. De politiske udmeldinger ændrer sig næsten fra dag til dag,” afslutter dekanen Nikolaj Malchow-Møller.

”Til et af de første møder, vi havde som studenterrepræsentanter, blev det klart, at Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ikke kunne fortsætte på samme på måde på grund af den dårlige økonomi,” - Christian Møller Jakobsen

NR. 8 – 2015

Andreas Munk jensen

Christian møller Jakobsen

INDENFOR 19

VAMPYRGYSER

Efter John Ajvide Lindqvists roman Dramatisering Jack Thorne

LUB_U K F A EDLEM r for 50 kr.

M V I L B billetteneseteater.dk b ø k g -o w.od L æs m

er e p å

ww

DANMARKSPREMIERE 27. JAN. 2016 SUKKERKOGERIET | ODENSETEATER.DK | 66 12 00 52

NR. 8 – 2015

20

UDENFOR

ROOMSERVICE TIL FORSØGSDYR Lisette Gatten Olesen Steffen Berg Klenow

Brugen af forsøgsdyr til forskning får ofte stor kritik fra diverse dyrevelfærdsorganisationer.

Syddansk Universitet har en afdeling, der laver forskningsrelaterede forsøg på dyr. En afdeling, hvor dyrenes trivsel er i højsædet, til trods for at mange dyr må lade livet. RUST har besøgt Biomedicinsk Laboratorie til en snak om brugen af forsøgsdyr.

Langt fra Syddansk Universitet i Odense ligger Biomedicinsk Laboratorie mellem universitetshospitalets lyse bygninger. En afdeling, som på trods af sin beliggenhed tilhører Syddansk Universitet. Skiltet uden for bygningen med det mørkeblå universitetslogo indikerer, at stedet rummer både undervisning og forskning. Men det er en anden type forskning, der bliver foretaget bag de lyse mure, end de forskningsprojekter, der udelukkende bliver udført gennem tekstanalyse, kemiske væsker og spørgeskemaer. Forskning på Biomedicinsk Laboratorie bruger dyr til deres forsøg. Levende væsner med bankende hjerter, der på laboratoriet udsættes for operationer, tests og målinger. På trods af at forsøgsdyrene lader livet efter forskningsprojekterne, er dyrenes trivsel altafgørende for laboratoriet.

Graviditetsslik og aircondition Bag et af laboratoriets utallige blå døre ligger en gris på operationsbordet. På et grønt operationstæppe er svinet placeret iført hvide hospitalssokker og med slanger i halsen. Omkring fem metalpinde er jaget i livet på dyret. Bag jernstængerne står en flok maskerede læger i grønne kitler klar til at kurere den imiterede sygdom, som patienten fejler. Selvom Miss Piggy ikke nødvendigvis oplever at slå øjnene op efter

NR. 8 – 2015

indgrebet, er der kredset for dyrets sundhed og velvære på laboratoriet: ”Dengang jeg blev ansat i 80’erne, havde dyrene kun få centimeters strøelse. Der var ikke andet i buret. I dag har dyrene helt andre forhold med blandt andet skjulesteder og redemateriale. Man har fundet ud af, at dyrenes trivsel har en betydning for forskningsresultatet. Personligt synes jeg, at det er dejligt at se, at dyrene trives og har det godt,” forklarer 50-årige Ket Hansen, der er ansat som dyretekniker på laboratoriet.

Iklædt en mørkeblå kedeldragt med tilhørende hårnet samt hvide sterile træsko passer Ket Hansen laboratoriets 5000 mus sammen med sine kollegaer. Mus, som under deres ophold på laboratoriet har ekstra roomservice, aircondition og mulighed for privatliv. I de såkaldte musestalde, hvor bure med fire til otte mus står placeret på rad og række, gør man alt for at servicere dyrene. Ud over foder og vand får gnaverne renset luften gennem limegrønne udsugningskanaler, der er forbundet fra burene til store udsugningsanlæg. Derudover har drægtige hun-mus krav på graviditetsslik, som er proteinrig foder, der er ekstra nærende i musenes sårbare periode. En brunlig gel, som derfor også bliver givet som opvågningssnack til nyopererede mus.

Den ydet roomservice er ifølge Ket Hansen

et must for laboratoriet. Foruden at dyreteknikeren har en personlig interesse i dyrenes velbefindende, giver sunde dyr også bedre forskningsresultater for forskerne.

Dyrepersonalet er derfor også løbende på kurser og workshops, hvor de i et samarbejde med Novo Nordisk og universiteterne i Århus og København udveksler erfaringer om ting, der kan berige forsøgsdyrenes liv.

I en højere sags tjeneste De primære forsøgsdyr, som Biologisk Laboratorie huser, er mus, rotter, grise og får.

Men laboratoriets dyreantal samt dyrearter afhænger af forskningsprojekterne. Gen-

UDENFOR 21 nem tiden har Biomedicinsk Laboratorie haft alt fra krager til krokodiller. Fælles for alle forsøgsdyr er, at de på hver deres måde er med til at redde menneskeliv.

I laboratoriets forskellige forsøgslokaler, som er designet til de enkelte forsøgsprojekter, forsøger man at finde svar på alt fra rygningens påvirkning til gulerøddernes hæmmende effekt på kræft. For dyretekniker Ket Hansen er det vigtigt at finde nogle gode humane metoder for at afhjælpe syge mennesker: ”Når man har levet længe nok, har man også haft mulighed for at se, hvor slemt folk egentlig kan have det, inden de får lov til at takke af og dø herfra. Så kan man hjælpe dem med, at den sidste tid bliver bedre og mere menneskeligt. Så synes jeg, at det er det hele værd,” siger Ket Hansen.

Ifølge dyreteknikeren sker dyreforsøgene og dermed også dyreaflivningerne i en højere sags tjeneste. Dog skærer det i hjertet på den erfarne dyrepasser at se et dyr lide i forbindelse med en forsøgsafprøvning.

I den forbindelse fremhæver Ket Hansen en episode, hvor man ville teste, hvorvidt man ved hjælp af et stykke tarm kan redde livet på spædbørn, der er født uden spiserør. Forsøget gik ud på, at man erstatte-

de et stykke af nogle forsøgshundes spiserør med et stykke af hundenes egen tarm.

Uheldigvis havde man vendt tarmen forkert på en hund, hvilket gjorde, at hunden ikke kunne indtage føde ordentlig, da den omvendte tarms indre muskler førte maden op i munden fremfor ned i hundens mave. Hunden havde det derfor dårligt og måtte lade livet. Til gengæld har den ene hund reddet utallige spædbørn uden spiserør. Forskerne fik afprøvet en teknik og lært at vende tarmen rigtigt. En teknik, der kan redde de spiserørsmanglende børn, som med videnskabelige øjne ikke var spået en fremtid på denne jord.

Kend din mus Ud over de utallige iagttagelser, der bliver gjort i forbindelse med forsøg, er observation og dyreomsorg en vigtig del af arbejdet på laboratoriet. Flere gange dagligt bliver der kigget til alle dyrene. En kontinuerlig observation, som gør, at man som dyrepasser får et unikt kendskab til den dyrerace, man passer. ”Man tænker, det er bare en mus. Og ja, det er bare en mus. Men når man har arbejdet med den samme musestamme i 15

år, så kender man dem. Der er lige så stor forskel på de enkelte musestammer, som der er på en granddanois og en schæfer,” siger Ket Hansen, der har en stor kærlighed for især den hvide muserace: ”Den er bare så rar og god. Dem kan man blive helt blød om hjertet af at holde,” lyder det fra dyreteknikeren, der holder hvid hun-mus i hånden, der nysgerrigt snuser rundt. Ifølge Ket Hansen sender musene også signaler. Signaler, som ofte er betinget af deres fysik. Nogle mus er døve, mens andre har et dårligt syn, hvilket kan gøre, at nogle mus synes aggressive. På laboratoriet bliver der taget hensyn til signalerne, og det er også med forsigtighed, at man håndterer dyrene. Man forsøger eksempelvis at forstyrre musene mindst muligt.

I burene kan musene søge ly under rødtransparente plastikhuse. Da musen tror, at den røde farve er sort, kan personalet se ind i musehuset, uden at musene bliver forstyrret. Gennem arbejdet forsøger Biologisk Laboratorie at tilgodese dyrenes behov. Behov, som gør, at dyrene på trods af deres titel som forsøgsdyr er sikret et værdigt hjem med roomservice i deres tid på laboratoriet.

”Personligt synes jeg, at det er dejligt at se, at dyrene trives og har det godt”

NR. 8 – 2015

22

UDENFOR

MENINGER På RUST vil vi ikke bare give de studerende studierelevante informationer. Vi vil også gerne give en stemme til de studerende – en stemme, der bliver hørt. Det har vi blandt andet gjort med afsnittet ”Meninger.” Et afsnit hvor de studerende kan ytre deres mening om alt fra himmel til jord og tage stilling til, hvad der sker rundt om dem – ikke blot på studiet, men rundt om i verden. Så læs med, og bliv klogere på én studerendes mening: Dominik A. Pampuch

Danmark bliver splittet indefra – Tonen på Facebook I takt med at Danmark tager imod flere flygtninge, og endnu flere søger desperat mod norden og de vestlige lande, ser vi i Danmark et fænomen, som endnu ingen har kommenteret på, men som er lige så klar som solen på en skyfri himmel.

Danmark er ikke blot et splittet land, men et land, der har fundet en vej uden om borgerkrig. Sociale medier, som de fleste i verden bruger til at udtrykke sine følelser og personlige meninger på, er blevet til vor tids største slagsmark. I hvert fald en verbal én af slagsen. Folk udtrykker sig på de grimmeste måder og respekterer ikke hinanden, som var det en nolimited udgave af ytringsfriheden, så alle kan lette, hvad de har på hjertet, uden at det får nogen konsekvenser. Hvad folk skriver om flygtninge, er afskyeligt, men hvad de kan finde på at skrive til hinanden, undrer mig, at det ikke sårer og vækker skam hos dem selv. Det er sådan, at et traditionsrigt samfund, det opløses.

Personlige påstande sår splid

Hvad er der blevet af ytringsfrihed, når vi holder hinanden i skak og hele tiden skal belære hinanden om, hvad der er rigtigt eller forkert? Hvorfor står Danmark ikke sammen, side om side, røde og hvide, som de gjorde dengang i 92?

Svaret er meget simpelt, og det er, at de forskellige partiers repræsentanter ikke er blevet enige om en fælles tilgang til denne mærkværdige sag. Og vores syn på det er det, som vi via medierne bliver ledt ind på bl.a. af DR2 og SVT1’s Debatten-runde, hvor det nævnes, at det er Angela Merkels invitation, som blev udarbejdet sammen med Sverige, der er skyld i den store mennesketilflytning. Derfor er det EU, som står for denne ’fælles ting’, og så længe der er lande, som ikke vil deltage, vil der være splittelse hos folket. Dette fører os til det næste.

Politikerne gør det samme

Hvis kanslerne, statsministrene, præsidenterne og alle de andre statsoverhoveder ikke kan samarbejde, er det kun et tegn på, at EU ikke er klar til det her. Det kommer pludseligt, det er uoverskueligt, og grænserne fungerer som overkommelige barrierer for hvem som helst. Når vi kommer til Danmark, så samarbejder partierne ikke i nærheden af den grad, der er nok til at tilfredsstille folket, flygtningene eller dem selv på kryds og tværs. Intet har man lært fra tidligere. Vi ser politikerne slå statusopdateringer op, hvor deres tilhængere roser politikernes engagement for efterfølgende at blive svinet til af andre. Vi ser politikerne kritisere hinandens synspunkter, for efterfølgende at folket danner to små modsigende hold: dem, der er for, og dem, der er imod, og som praktiserer politikernes mudderkastning på hinanden i kommentarfeltet. Vi ser politikere, der mangler overblik, og vi har brug for klarsynede politikere, der vil være med til at finde modet hos folket og evnen til at samarbejde for at løse problemet hurtigst muligt på bedste vis.

NR. 8 – 2015

UDENFOR 23

Er racisme det samme som frygt?

Ethvert lands politikere frygter, at der opstår racisme, især i disse tider, hvor både muslimer og jøder søger tilflugt i landet. Vi har før set demonstrationer og protester mod flere moskéer i Danmark, og senest spyttemanden. Racismen er afskyelig, fordi den bruges til at diskriminere og differentiere folk på sociale opfattelser af biologiske forskelle mellem folkeslag, etnicitet osv. Man behøver, og man burde slet ikke være racistisk over for andre, da man bare kan nøjes med at udtrykke sin utilfredshed ved at tilkendegive denne.

Siden at så mange mennesker udtrykker verbal aggressivitet over for flygtninge, er det et problem for vores samfund. Denne form for adfærd kan være en instinktiv forsvarsmekanisme, der skyldes, at man først og fremmest tænker egoistisk med henblik på sig selv. Men i dette tilfælde bruges racismen til at frede det, vi har til fælles. Uenigheden skyldes ikke vores had til hinanden men den overbevisning, at den ene vil den anden/ de andre bedre. Man tænker ud over jeg’et, og man tænker faktisk på et os. Det er der mange, der gør, før de begynder at tænke på dem dvs. flygtninge. For lettere at forstå pointen, så kan man tænke på Danmark som en familie og tænke på, hvordan H. C. Andersen eller Oehlenschläger beskrev Danmark i sin tid. Hvordan kan vi være sikre på, at det, som vi alle kan samles om, vil bevares og ikke forsvinde under kulturernes sammenblanding? Hvordan bevarer vi de danske traditioner og levn bedst? Disse spørgsmål har de fleste danskere til fælles uanset politisk standpunkt, men vi kender alle én, som gerne ser disse spørgsmål besvaret, før denne person kan hvile i sig selv og synke en ekstra gang.

”Sociale medier, som de fleste i verden bruger til at udtrykke sine følelser og personlige meninger på, er blevet til vor tids største slagsmark.”

NR. 8 – 2015

24

UDENFOR

Mysteriet om den forsvundne MacBook Ane Johansen

Den 26-årige Mia Lindenskov efterlader sin MacBook et kort øjeblik for at hente friske forsyninger i kantinen. Da hun kommer tilbage, er hendes computer væk. Men hvor blev den af?

NR. 8 – 2015

UDENFOR 25 Syddansk Universitet, lokale U82A, man. d. 12. okt., kl. 14.30: En forbrydelse er begået. Den stjålne ejendel er en MacBook Pro. Forurettede er Mia Lindenskov. Gerningsmanden er ukendt. ”Vi var faktisk bare herude for at læse. Min veninde og jeg var i gang med at tage notater til vores speciale og finde ud af, hvordan vi bedst kom i gang,” fortæller Mia Lindenskov.

Den 26-årige kandidatstuderende har ingen anelse om, at hun inden længe skal blive offer for en forbrydelse. ”Jeg har altid siddet herude og altid ladet tingene stå, når vi går i kantinen. Det slog mig ikke ét eneste sekund,” fortæller hun.

Maverne brokker sig og rumler højlydt på Mia Lindenskov og hendes studiekammerat. De to studerende giver efter og forlader lokalet for at få stillet deres sult. Minutviseren har rykket sig godt 10 gange, da de kommer tilbage til det lille gruppelokale ved Agrene med godter fra kantinen. ”Jeg troede ikke, at den var væk i starten.

Jeg tænkte, at jeg nok havde puttet den i min taske eller lagt den et eller andet sted i rummet,” siger Mia Lindenskov og fortsætter konkluderende: ”Men det havde jeg jo ikke.”

Efterforskningen begynder Det bliver klart for Mia Lindenskov, at der er tale om et tyveri. Der er nogen, der har hugget hendes computer.

Hun begynder straks at indsamle beviser.

Hun starter i lokalet ved siden af. Her sidder en mand. Hun spørger, om han har set eller hørt noget, men det har han ikke.

Samme mønster gentager sig i det næste lokale, hvor to piger sidder og læser. Der er ingen hjælp at hente der.

Mia Lindenskov forsøger at rekonstruere, hvilke muligheder gerningsmanden har haft: ”Det er et svært sted at komme ind eller ud til. Man skal ind på en gang, som ender blindt. Hvis du går ind, skal du ind i et af de tre lokaler, hvor vores var det ene.

Jeg tænker, det må være én, der har holdt øje for at kunne nå at gå ind i lokalet og ud igen, før vi kom tilbage.”

Hun overvejer, hvad hendes næste træk skal være. Hvordan skal hun finde sin computer igen? Den studerende, som efterhånden er begyndt at tænke som en detektiv, kommer i tanke om noget, som måske ville kunne hjælpe hende. Nemlig app’en ’Find My iPhone’. Det er en app, som via din computer kan spore din iPhone, hvis den bliver væk – eller for den sags skyld stjålet.

Og heldigvis virker den også omvendt, så du kan spore din MacBook via en iPhone.

Der er bare ét problem ved app’en: Computeren skal være online. Og det var Mia Lindenskovs MacBook ikke. Lige indtil.

Pling! ”Lige pludselig popper den op med en adresse. Ikke så specifikt, at man kan se præcis, hvor den er. Jeg kan bare se, at den er ude ved H. C. Ørstedskollegiet,” fortæller Mia Lindenskov, der bagefter handler hurtigt: ”Min kæreste og jeg kører som død og pine for at nå derud, inden den går offline igen.”

Fordelen ved, at computeren forbliver online, er, at man kan få MacBook’en til at afspille en hyletone gennem app’en. En hyletone, der ville gøre det nemt at finde computeren på kollegiet.

Ingen hjælp fra politiet På vej derud ringer Mia Lindenskov til politiet. Men de kan ikke hjælpe, når der er tale om så mange værelser. Hvis det kun havde været et enkelt eller to, havde det været en anden snak, fik hun at vide. Parret er altså helt alene om sagen nu.

I mellemtiden er computeren gået offline.

Og ikke nok med det, så møder den selvlærte detektiv endnu en udfordring ved kollegiet. Døren er låst. De to kan ikke komme ind på selve kollegiet. ”Vi er nødt til at vente til, der er nogle, der går ud, så vi kan komme ind,” siger detektiven, der i dette øjeblik er overbevist om, at hun nok skal blive genforenet med sin computer. Der går heldigvis ikke længe, før en beboer forlader kollegiet. Og Mia Lindenskov når lige akkurat at gribe den tunge dør, inden den lukker igen. ”Men da jeg så kommer ind, ser alle suspekte ud. Alle, der kom gående forbi.

Både nørden og poptøsen. De lignende alle nogle, der kunne have fundet på at tage min computer.”

To scenarier Gennem app’en havde Mia Lindenskov også spærret computeren. Som deduktionens egen mester, Sherlock Holmes, ville have gjort det, sætter hun sig i tyvens sted og forestiller sig to scenarier: ”Enten smider vedkommende den ud, eller også afleverer vedkommende den tilbage,” konstaterer hun.

På H. C. Ørstedskollegiet snuser Mia Lindenskov og hendes kæreste lidt rundt. De spørger beboere, om de har set noget mis-

tænkeligt, og hun opfordrer dem til at kontakte hende, hvis de gør. De leder endda udenfor i buskene, i tilfælde af at tyven panikkede, da hyletonen lød, og smed computeren fra sig. Men der er ingen spor efter den.

Tid til plan B: ”Jeg tænkte, at hvis jeg appellerede til vedkommendes samvittighed, kunne det være, at der var nogen, der ville aflevere den tilbage.” Hun tager hjem og skriver et opslag – både et på Facebook og et på papir, som hun hænger op på kollegiet senere samme dag. Hun skriver, at det må være en fejl, og at hun bare gerne vil have sine dokumenter og billeder tilbage. Selve computeren betyder ikke så meget for hende: ”Det er mere, hvis vedkommende kan hacke sig ind og se billeder af min familie og kigge i mit privatliv. Det synes jeg er vildt ubehageligt.”

Men her på kollegiet ender sporet koldt. Så koldt, at Mia Lindenskov endnu ikke har fundet sin computer. I stedet opfordrer hun alle til at holde et ekstra vågent øje med deres computere – i tilfælde af at andre med mere skumle motiver måske også holder øje med den. I dag har detektiven har lagt luppen på hylden sammen med håbet om at finde computeren. Gerningsmanden forbliver ukendt, og sagen uopklaret.

"Alle, der kom gående forbi.

Både nørden og poptøsen. De lignende alle nogle, der kunne have fundet på at tage min computer."

- Mia Lindenskov, computerløs

NR. 8 – 2015

26

SJOV

U140: Her falder computere i døden Anne Smedegaard Hermansen Steffen Berg Klenow

Hvad er de fleste studerendes værste mareridt? Et bud kunne være at skulle leve uden teknologi, især uden computere. Uden Word, BlackBoard eller eksamensaflevering, og det er et problem for de fleste studerende. Derudover er en ny computer alt for dyr, og reparationer koster også mange penge. Men at punge ud, det kan nogle studerende være nødt til, efter at have haft undervisning i lokale U140 på Syddansk Universitet i Odense. Her har bordene en alt for stor hældning og alting, inklusive computere, falder ned. Og det er et stort og dyrt problem. RUST har mødt tre piger, der alle har fået ødelagt deres computere i netop dette lokale.

CAse 1

CAse 2

CAse 3

Navn: Lea Andreasen

Navn: Mia Eva

Navn: Anne Kopp Høstrup

Studie: Samfundsfag og historie

Studie: Journalistik

Studie: Dansk (kandidat)

Hvad skete der? ”Min MacBook faldt ned fra et bord i lokalet under en pause. Den ramte en møtrik i gulvet, så skærmen ikke virkede. Det var lige før eksamen. Og jeg havde virkelig brug for computeren, så jeg måtte bare have det ordnet.”

Hvad skete der? ”Computeren faldt ned fra bordet, mens jeg var til pause, og skærmen blev smadret. Det kunne have været meget værre. Det var bare heldigt, at den kunne repareres.”

Hvornår? 1 år siden

Hvad skete der? ”Min (på det tidspunkt ikke engang to måneder gamle) computer gled ned fra et bord og landede på en møtrik. Det var første gang, jeg var i lokalet, og jeg var ikke opmærksom på problemet, før det skete.”

Hvornår? Maj 2012

Hvor meget kostede det? 1800 kroner

Hvornår? Et par måneder siden

Hvor meget kostede det? 1600 kroner

NR. 8 – 2015

Hvor meget kostede det? Computeren virker stadig, men den har fået et grimt mærke, og der er risiko for følgeskader.

SJOV 27

Løsningen Problemet med bordene i lokale U140 er altså stort og meget dyrt for de studerende og skal rettes op på så hurtigt som muligt. Så RUST gik til den ansvarlige for at finde en løsning. Han, Tom Møenbo Gregersen, der er projektchef for nybyggeri ved Plan og Byg på SDU, mener også, at det er et problem, og endda et problem, det ikke er første gang, han hører om.

Han forklarer, at bordpladerne, da de blevet købt, havde en hældning på omkring to grader, og siger: ”Det er tydeligt, at hældningen med årene er blevet større, og at hældningen nu giver problemer.”

Hældningen er i dag kommet op på hele 12 grader - men løsningen er på vej, mener han. Teknisk Service er sat på sagen.

De skal finde ud af, hvorvidt det er muligt at rette og stabilisere de nuværende bordplader, så de holder, eller om de alle sammen skal udskiftes med helt nye, ikke-computer-ødelæggende borde. Det er dog ikke første gang, at bordene skal fixes. For år tilbage blev de også forsøgt stabiliseret, men det holdt ikke længe, og computer-faldene tog til, samtidig med at hældningen blev større og større. Nu leder Teknisk Service og Tom Gregersen efter en ny og holdbar løsning. ”Jeg er helt sikker på, at problemet snarest bliver løst, alt efter hvad der skal ske,” siger han optimistisk.

Og det er en god nyhed for de nuværende og kommende studerende, så de ikke behøver at punge ud for flere skader forårsaget af bordene i U140.

NR. 8 – 2015

28

SJOV

RUST tester: Juleøl

Anne Smedegaard Hermansen Steffen Berg Klenow

”Nu er det jul igen, og nu er det jul igen.” Sneen den er faldet – og det samme er julefrokosterne! Det er tid til at spise sild, and, brune kartofler og flæskesteg og skylle ned med snaps og juleøl. Men hvilke øl skal man vælge? Det vil RUST finde ud af, så i denne måned har vi testet juleøl.

NR. 8 – 2015

Navn: Julefred, økologisk

Navn: Santa C Ale, økologisk

Alkohol: 5,8 %

Alkohol: 5,8%

Bryggeri: Thisted Bryghus

Bryggeri: Ørbæk

Mængde: 50 cl.

Mængde: 50 cl.

Literpris: 39,9 kr.

Literpris: 49,9 kr.

RUST smager:

RUST smager:

Louisa: Den smager for bittert Julie: Den er god, fordi den er jysk.

Martin: Den er lidt for kedelig pilsner-agtig.

Martin: Den er god. Den er lidt honningagtig.

Julie: Den har en meget speciel smag.

Steffen: Den meget god. Den er ikke bitter..

Bedømmelse:

Bedømmelse:

SJOV 29

Navn: J for jul

Navn: Julebryg, Blålys

Navn: Julebryg

Alkohol: 5,7%

Alkohol: 7%

Alkohol: 5,6%

Bryggeri: Harboe

Bryggeri: Albani

Bryggeri: Tuborg

Mængde: 33 cl.

Mængde: 33 cl.

Mængde: 33 cl.

Literpris: 15 kr.

Literpris: 15 kr.

Literpris: 32,85 kr

RUST smager:

RUST smager:

Denne øl har vi ikke kunne anmelde, da den er blevet stjålet fra os og drukket.

Louisa: Den er ikke så bitter i smagen Jullie: Den er en klassik billig juleøl.

Steffen: Den er fin.

Bedømmelse:

Bedømmelse: Du kan selv bedøm-

Bedømmelse:

Louisa: Den smager for blød.

Martin: Den smager af metaldåse.

Julie: Den er lidt vandet i det.

me denne øl i fredagsbaren.

RUST smager:

NR. 8 – 2015

30

SJOV

ALEX VARGAS:

”’HARD WORK PAYS OFF’ ER IKKE NOGET PIS”

Udsolgte koncerter og femstjernede anmeldelser er det, der karakteriserer den 27-årige sanger. RUST har taget en snak med Alex Vargas om det, han elsker, og det, der kan drive ham til vanvid. Nemlig musikken.

Lisette Gatten Olesen Ane Møbius Rahbek

I en tom koncertsal på Kulturmaskinen i Odense er scenen ved at blive sat op. Foroverbøjet over en guitarkasse står koncertens hovedperson. Navnet er Alex Vargas. En dansk kunstner, som Gaffa spåede til at blive et stort navn på den musikalske scene.

Ud over albummet Howl er Alex Vargas aktuel med numrene Solid Ground og Giving Up The Ghost.

Driver mig til vanvid Med sin skuespillerdebut i teaterstykket Skatteøen var det først og fremmest teater, der optog den dengang 12-årige Alex Vargas. Men hurtigt fik den unge Vargas smag for musikken. Selvom Alex Vargas ønskede sig et klaver og allerhelst så sig selv som pianist, blev det guitaren, den unge musiker kastede sig over.

Eftersom klaverer var dyre, blev guitaren det instrument, Alex’ far forærede sønnen i 15 års-fødselsdagsgave. En gave, som satte gang i tonerne hos den unge musiker. Nattesøvnen blev inddraget, og lektierne glemt. Utallige timer blev brugt på teenageværelset, på trods af at faderen håbløst havde forsøgt at nedsætte Alex Vargas’ musikforbrug til en time. I dag er tiden dedikeret til musikken uændret for den 27-årige sanger: ”Musikken er alt. Jeg beskæftiger mig med det 24 timer i døgnet.

Når jeg låser mit studie efter mig og går hjem, så stopper mit arbejde jo ikke. Der er også nogle aftener, hvor min kæreste godt ved, at hun ikke kan få min opmærksomhed,” forklarer Alex Vargas, der har bevæget sig ind i Kulturmaskinens backstagelokaler. I forbindelse med arbejdsdagene i studiet kører Alex Vargas’ musikalske hjerne på højtryk: ”Jeg bliver enormt stædig. Det er det eneste sted, jeg er temperamentsfuld. Det er i mit studie. Musik kan drive mig til vanvid.

Men det er også bare det eneste, jeg vil,” lyder det fra Alex Vargas, der yderligere forklarer, at han har en dårlig vane med sidde for længe i studiet. Selvom fyraftensklokken for længst har ringet ud, og dagens musikalske arbejde har været tilfredsstillende, går tankerne på, hvordan han kan komme med nye idéer til næste arbejdsdag. Hvis arbejdsdagen har været af negativ karakter, arbejder hjernecellerne i musikerens hoved på, hvor-

NR. 8 – 2015

dan man bedst muligt løser problemerne.

Hard work pays off Selvom koncertens publikum jubler og danser til sangen Giving Up The Ghost, er det et nummer, der har bragt Alex Vargas og guitaristen Tommy Sheen store problemer i studiet. Demoen var indspillet på bedste vis. Men da harddriveren, hvor musikfilen lå på, gik ned, måtte indspilningen starte forfra. En uventet ommer, som efter et par lange arbejdsdage blev klaret. Nummeret blev indspillet på ny, og kunstneren kunne rejse sig fra støvet til trods for en ellers umulig opgave. Men arbejde har altid været Alex Vargas’ tilgang til musikken. Som 17-årig droppede han ud af gymnasiet, rev teltpælene op og flyttede til London. En rejse tættere på musikken. Efterfølgende dannede Alex Vargas bandet Vagabond. Et år efter bandets debutalbum blev bandet hurtigt parkeret til fordel for en solokarriere, hvor Alex Vargas udgav soloalbummet Howl: ”’Hard work pays off’ er ikke noget pis. For mig er det vigtigt at have nogle mennesker omkring mig, som tror mere på mig, end jeg selv gør,” kommer det fra Alex Vargas. Et af de mennesker, sangeren her fremhæver, er kæresten. Det er derfor også hende, Alex Vargas synger til i sangen Giving Up The Ghost. En sang, som handler om at have behov for at snakke med et menneske i det øjeblik, hvor alle ens fejl føles som et spejl. De kastes tilbage på én.

Musikken som terapi Lige så mange hovedbrud musikken kan give den unge sanger, lige så legende let kan det være for sangeren at finde sine musikalske guldkorn. Ifølge Alex Vargas er struktur en sand dræber i den kreative idéfase, hvor musikken, sangene og melodierne bliver skabt.

Her kan idéer og indspark komme foran klaverets tangenter såvel som i badet. Det kan være et trommebeat eller en basgang, der sætter gang i skriveriet. Ud over at der er en kommende elektronisk EP i vente hos Alex Vargas, skal sangeren også på turné i Europa.

Selvom der er gang i produktionen med hensyn til udgivelser og koncerter, ser Alex Vargas musikken som andet end et levebrød: ”Musikken er min terapi og min glæde. Det er det, der gør, at jeg til hverdag er et positivt menneske. Jeg får lov til at rejse med det og møde mennesker hver eneste dag, som jeg ikke har mødt før. Jeg får en røvfuld af oplevelser. Så længe jeg kan blive ved på den måde, så gør jeg det,” lyder det prompte fra sangeren, der beskedent tvivler på, hvorvidt han levede op til Gaffas spådom om at blive stor i 2015.

Men ifølge Alex Vargas kan det være, at han laver lidt larm i 2016.

MED DIT STUDIEKORT

100%

ARABICA KAFFE

ODENSE BANEGÅRD CENTER www.dunkin-donuts.dk

KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD /dunkindonutsdanmark

ROSKILDE STATION

/dunkindonutsdanmark NR. 8 – 2015

Tilbuddet er gyldigt til og med 31/12-2015. Kan ikke kombineres med andre tilbud eller rabatter. Der tages forbehold for udsolgt varer. Kun gyldigt hos Dunkin’ Donuts Danmark.

SJOV 31

32

SJOV

Mad Martin - Mad på SU

Kandiseret Citronskal Citroner er noget, næsten alle har liggende på et eller andet tidspunkt. Som regel bruger folk bare saften og evt. kødet fra dem og smider resten ud. Det er næsten en skam, når al den lækre skal stadig kan bruges! F.eks. ligesom her som en lille snack, slik eller som et frisk pift til en dessert.

Ingredienser: 4 citroner 2 dl vand til at koge med sukkeret 160 g sukker til kogningen 2-3 spsk. sukker til at drysse over

Fremgangsmåde: Skyl dine citroner, og tør dem godt og grundigt, så de er helt tørre udenpå.

Tag derefter en tyndskræller eller kartoffelskræller, og skræl skallen af citronen så tyndt som muligt (Jo tyndere de bliver, des sprødere bliver de).

Undgå så vidt muligt at få det hvide, der sidder under skrællen, med, da der sidder en masse bitterstoffer i det hvide "kød".

Herefter skæres skrællen i ønsket størrelse (Jeg skar den i tynde pinde). Kom dem herefter i en gryde med vand, og kog dem i 5 minutter ved middelvarme.

Efter du har kogt dem, sigtes vandet fra, og de skal dryppe af. Imens skallen drypper af, tages en anden gryde frem, og den fyldes med 2 dl vand og 160 g sukker. Smelt langsomt sukkeret, til det er opløst i vandet. Herefter kommes skallen i, som skal småsimre i 25-30 minutter, til skallerne bliver gennemsigtige. Sigt skallen fra igen, og lad dem dryppe godt og grundigt af. Kom så skallen op i en skål, og drys med det resterende sukker. Vend det sammen, og kom det ud på en bageplade, der er belagt med bagepapir. Kom dem i en forvarmet ovn på 60 grader varmluft i 45-50 minutter. Kom dem så i en lufttæt bøtte, sylteglas eller lign., og opbevar dem heri.

Velbekomme.

Lidt om kokken Martin: Jeg er 23 år, blev udlært som kok for nogle år siden. Jeg er lige startet cateringfirmaet "De Sorte Klinker Catering". Det kan findes på Facebook og Instagram @desorteklinker. Jeg har også facebooksiden "Udeboende mad på SU", hvor jeg laver nemme og billige madretter.

I sommerhalvåret arbejder jeg som kok på Fiskehuset i Bogense.

Min store passion ligger i at eksperimentere og prøve mig frem med nye og spændende opskrifter hver dag.

Jeg elsker mad og at glæde andre med det.

NR. 8 – 2015

SJOV 33

Louises lækkerier Laksegaletter med fyld Ingredienser: Til dejen: 4 dl hvedemel 2 dl rugmel 2 dl vand 1,5 dl olivenolie Salt Til fyldet: 2-3 lakseportioner (kan sagtens skiftes ud med kylling eller andet kød) 400 g champignon 500 g frossent helbladet spinat Salatost Persille

Fremgangsmåde: Først skal vand og olie hældes i en skål og røres sammen. Derefter tilsættes de to slags mel og salt. Rør blandingen sammen og ælt til sidst dejen. Dejens konsistens kommer til at være lidt klæbrig, men sådan skal den være. Sæt nu dejen på køl, mens fyldet laves.

Den skal stå på køl i mindst 25 minutter.

Damp først den frosne spinat i en gryde med lidt smør. Når spinaten er optøet, hældes den i en si, så alt vand kan løbe fra. Herefter renses champignon, skæres i små stykker og steges i smør på en pande. Skær salatosten i tern. Når tiden er gået, kan du tage dejen ud igen. Del den i 4-5 lige store kugler, og rul dem ud til cirkler. Læg først spinat på, så champignon og til sidst ost. De sidste 2 cm ud til kanten skal ikke have fyld på sig.

Luk nu galetterne til ved at tage fat i dejen og trække ind mod midten. Gør dette hele vejen rundt, så dejen rører hinanden. Der skal dog være et hul i toppen. Gør dette ved alle dejstykkerne, og sæt dem i ovnen i 25-30 minutter. Læg herefter lakseportionerne i et ildfast fad. Krydr dem med salt, peber og citron, og sæt dem i ovnen i cirka 15 minutter. Skær laksen ud i mindre stykker, og anret oven på de færdigbagte galetter, og drys med persille på toppen.

Velbekomme.

Mit navn er Louise Oue Laursen, og jeg er 23 år. Til daglig studerer jeg medievidenskab på Aarhus Universitet, hvilket jeg nyder til fulde, da kombinationen af faglighed, frihed og socialitet bliver forenet. Som studerende kan en travl og økonomiskrabet hverdag hurtigt sætte en stopper for en delikat madlavning, men som medredaktør på facebooksiden ”Udeboende – mad på SU”, får jeg muligheden for at lave lækre madretter, samtidig med at jeg kan inspirere andre til at gå i køkkenet og selv afprøve og eksperimentere i den kreative verden, som kogekunsten gemmer på.

NR. 8 – 2015

34

SJOV

Årsfest 2015: Professorerne danser side om side med de studerende

Årsfesten har gennem de seneste år fået flere beskrivelser, end man kan forestille sig. Den finere udgave af semesterstartsfesten. Den fest, hvor undervisere danser side om side med deres studerende. Den fest, hvor du kan møde din underviser slentre rundt på Gydehutten, og hvor de kan finde på at hilse på dig i beruset tilstand uden at kunne huske dit navn, men bare dit ansigt.

Louisa Rieck Steffen Berg Klenow

NR. 8 – 2015

SJOV 35

Fine kjoler, dyre smokings og højhælede sko. Hvis der er en dag, hvor man kan hoppe i gallatøjet på universitetet, så er det kun til årsfesten, man kan gøre det.

Mens de fleste gæster allerede var dukket op til spisningen klokken halv syv, så dukkede andre først op til dansedelen af årsfesten. Vejret var vådt og gråt, og tanken om, at man skulle være der før halv ni, gjorde, at man næsten løb for at undgå at betale et gebyr på 50 kroner.

Fra seriøs spisning til dansefest Inde i bygningen bliver man fra garderoben henvist til baren i Winter Garden for at få trukket penge over på ens kort. Dog afviser de én, og turen går videre til universitetets pengeautomat. Jakken kan endelig afleveres, og endnu engang går turen til Campustorvet. Feststemningen er dog ikke kommet i gang endnu. Gæsterne venter på flere rene tallerkener, står i kø og venter utålmodigt på deres desserter. Selvom man var bevidst om, at den rigtige dansefest først ville gå i gang kl. 21, kunne man alligevel ikke stoppe med at føle, at man var lidt malplaceret.

Når lyset så bliver slukket Med en øl i hånden bliver festen i første omgang først placeret udenfor, hvor der på trods af efterårstemperaturer stadig står borde og stole. I baggrunden kan man høre DJ’en i den lille kantine, der får lokket de første unge mennesker op på dansegulvet. Dog sidder de fleste stadigvæk ved deres borde og snakker i høj lydstyrke for overhovedet at kunne forstå hinandens ord. Tilbage på Campustorvet efter lidt over en halv time er frivillige i gang med at rykke de første bordrækker væk. Et tegn på, at dansefesten snart for alvor begynder.

Lyset er blevet mørkere, og DJ’en er gået i gang med at spille, mens et par modige piger og damer ikke kunne holde fødderne stille længere og bevæger sig til musikken. Mens man kigger sig omkring, kan man se, at gæsterne hygger sig. Nogle er godt i gang med at hygge sig, og man kan se, hvem der ikke har holdt sig tilbage med indtagelse af alkoholiske drikkevarer. På vej til universitetets anden ende møder man nogle undervisere, der rigtig er i feststemning. Det er ikke til at overse, at årsfesten er årets event for underviserne og de ansatte på Syddansk Universitet. Overalt kan man se grupperinger, hvor stemningen er helt i toppen.

Hepper til USO Senere på aftenen optræder rapperen USO, som var mere kendt for næsten ti år siden. Selvom det er lang tid siden, at han har haft succes, får han de unge til at danse og heppe med på sange, fordi de fleste kender dem, fra da de var yngre. Især sangene ”Klapper af den” og ”Hey Shorty” får folk til at løbe ud på dansegulvet. På imponerende vis får USO gang i feststemningen, på trods af at det er lang tid siden, han sidst har været helt i top på hitlisterne.

Flere kommer på dansegulvet og dem, der ikke kender USO, sætter sig ned for at holde en pause, samtidig med at de fleste tager mod udgangen for at tage hjem.

Folk tager mod deres fagrådslokaler Dog tager ikke alle hjem. Nogle studerende forsvinder mod sidegangen, hvor deres fagrådslokaler ligger. Med en øl i hånden tager de derhen, hvor andre fra deres studier holder til. De små fagrådslokaler, som de fleste studier har. Ind til sidevejen ned ad trapperne til kælderen, hvorefter man skal gå et par skridt og så op ad trapperne. Det hele for at undgå vagterne. Det gælder om at kende universitetet så godt som muligt.

De små fagrådslokalerne er bekendte hos de fleste studerende. Ankommet i lokalet sidder et par studerende og holder styr på, hvem der tager hvor mange øl. En hyggelig stemning, på trods af at man er helt afgrænset fra den egentlige fest, og feststemningen bliver mere en hyggestemning, hvor man får snakket uden så meget baggrundstøj. Pludselig går tiden hurtig, og klokken er lidt over 1. Da man kommer ud på Gydehutten, er man helt overrasket over, hvor tom gangen pludselig er.

Det er uden tvivl, at årsfesten er en stor begivenhed for Syddansk Universitet. Årsfesten har også i år lokket en del studerende til. Fire uger tidligere blev semesterstartsfesten afholdt, der blandt andet bød på Suspekt. Forskellen mellem de to fester er klar. Ved årsfesten kan du møde dine undervisere, danse på dansegulvet, og se folk på over 50 år danse til musik fra MØ, mens semesterstartsfesten udelukkende har de studerende som målgruppe.

NR. 8 – 2015

36

SJOV

Bytter du med sex?

Skal vi hjælpe dig med at finde dine nye veje?

Ring eller SMS til 30120738 Vi er til at tale med - helt anonymt www.nye-veje.nu

>_gå nye veje.

Sæt dine spor.

Når du vælger cand.it. efter din bachelor, tager du et innovativt valg.

Du kan komme til at udvikle og udnytte it-teknologi inden for det område, du brænder for, hvad enten det er ledelse, kommunikation, design eller noget helt fjerde.

>_læs mere på www.cand-it-vest.dk

NR. 8 – 2015

SJOV 37

Go Go Berlin Danmark i dag,verden i morgen Louisa Rieck Dennis Dirksen & Morten Rygaard

Det danske rockband Go Go Berlin er lige nu på turné gennem Danmark med deres nye album ”Electric Lives”. RUST mødte bandet i Slagelse før deres koncert på Badeanstalten til en snak om deres nye album, deres nye hit ”Kids” og Tinderbox.

NR. 8 – 2015

38

SJOV

Navnet Go Go Berlin skaber stor undring hos nogen. Hvordan er det opstået? Svaret er: ved et tilfælde. Både navnet og bandet.

Bandet blev grundlagt i Silkeborg i 2010.

De fem fandt hinanden på en højskole, hvor de hver især studerede deres individuelle instrument på musiklinjen. De blev venner og endte i byen sammen. Det var en torsdag aften, og i ikke helt ædru tilstand fik Christoffer aftalt, at han skulle spille med sit band på et lokalt spillested. Bandet fandtes bare ikke endnu! Bandet blev drengene fra højskolen. Dagen efter ringede spillestedet og bad om et bandnavn, og det første, der kom ud af Christoffers mund, var: Go Go Berlin. ”Vi andre tænkte bare: Hvorfor ikke? Der var ikke nogen bedre forslag,” fortæller Christian Vium, der er spiller guitar og desuden er forsanger i bandet.

Go Go Berlin goes to Berlin Gruppen har altså aldrig haft et specielt forhold til hverken Tyskland eller Berlin, men i forbindelse med indspilningen af deres nye plade ”Electric Lives” blev det ændret. Optagelserne fandt nemlig sted netop her, hvilket også var lidt af et tilfælde. ”Det kunne have været hvor som helst.

Det kunne ligeså godt have været Sverige. Vi ville bare gerne væk, og så snakkede vi med pladeselskabet om det her studie i Berlin,” fortsætter Christian Vium.

Bandet var dog lige bange for, om det ikke ville være en lidt for god historie, at ”Go Go Berlin goes to Berlin.” Men Tyskland blev det, og det var ikke første gang bandet var der. De har nemlig indtil videre har spillet en del koncerter der også. ”Det er fantastisk at spille i Tyskland. Hvis vi fik lov til at spille der lidt mere, så ville det være dejligt,” siger Christoffer Østergaard, der er trommespiller i bandet. ”Jeg ville ønske, Danmark var et lidt større land”, bryder Christian Vium ind med et smil og forklarer, at der er flere menne-

NR. 8 – 2015

sker rundt om scenen i Tyskland end herhjemme, og at publikummet generelt bliver hurtigere grebet af stemningen. ”I Tyskland er de klar på at danse. De er ikke bange for at gøre det. Sådan er vores opfattelse i hvert fald,” fortsætter Christian Vium.

Om stemningen er bedst til koncerterne i Danmark eller i Tyskland, er svært for bandet at sige. Der er forskel på publikummet og forskel på spillestederne. ”I Tyskland kan du risikere at skulle spille i en kælder, hvor der minusgrader og masser af røg, hvor man ikke trække vejret. Til gengæld er der flere mennesker, som kommer, og festen bliver endnu vildere, og selv i de små byer kommer der flere hundrede folk”, fortæller Anders Søndergaard, der

”Det er fantastisk at spille i Tyskland.

Hvis vi fik lov til at spille der lidt mere, så ville det være dejligt” -Christoffer Østergaard, trommeslager spiller på orgel og keyboard.

Og lige meget hvor bandet optræder, me-

ner de, at det er helt okay, så længe de kan gør det. For at kunne rejse rundt og spille deres egen musik er det største!

Electric lives Bandet har siden 2010 udgivet to albummer. Deres første album ”New Gold” udkom i 2013, og siden da har bandet fået kæmpe succes. I 2015 udgav de deres andet album ”Electric Lives”, og deres nyeste single ”Kids” udkom i starten af efteråret.

Bandet har siden september været på tour i hele Danmark, men også rejst til Schweiz, Østrig og Tyskland for at optræde.

Inspirationen til deres album får de alle mulige steder. ”Nogle gange kan man stå i badet eller stå ude at ryge, og så kan man pludselig få en melodi i hovedet. Det er aldrig til at sige, hvor de kommer fra. Jeg synes tit, fra der sker noget fra melodi til handling, der sker der noget helt anderledes, der ikke passer sammen med det, som man egentlig havde i hovedet”, fortæller Christoffer Østergaard.

Tinderbox – en enestående oplevelse Som et af 56 bands fik Go Go Berlin i sommers æren af at spille ved at siden af navne som Sheppard og Rival Sons. ”Vi var meget beærede over at være med til at åbne det (festivalen, red.). Vi var en af de allerførste og var det første band på en af hovedscenerne til at spille på Tinderbox Festivalen”, fortæller Christoffer Østergaard.

For bandet var det en enestående oplevelse, men samtidig en lidt underlig følelse. ”Det var lidt surrealistisk. Det var som en drøm, da man så navnene på de andre bands i backstage-området”, fortæller Anders Søndergaard, og Christian Vium fortsætter: ”Man må håbe, at folk kommer igen til næste sommer. Jeg synes virkelig, at det var en flot festival og jeg ville ønske, at vi skulle spille der igen”.

SJOV 39

”Det var lidt surrealistisk.

Det var som en drøm, da man så navnene på de andre bands i backstageområdet,” -Anders Søndergaard

NR. 8 – 2015

SPORT

40

SPORT Milan Pereula

Steffen Berg Klenow

Et indblik i verdens bedste udendørs idrætsanlæg Den 27. oktober i Köln i Tyskland blev guldmedaljen for bedste udendørs idrætsanlæg givet til Syddansk Universitet af den internationale olympiske komité, IOC. Atletikanlægget blev udvalgt i skarp konkurrence med 125 andre anlæg, heriblandt byggeriet for vinter-OL i Rusland og VM byggeriet i Brasilien. Men hvorfor blev prisen givet til netop dette anlæg?

Multifunktionalitet, alsidighed og plads til mange Atletikanlægget tilbyder utallige muligheder for idræt og fysisk aktivitet, hvilket er en af tingene, der er med til at gøre anlægget til det bedste i verden. Den traditionelle 400 meter lange løbebane omringer et område med et hav af muligheder for at være fysisk aktiv, heriblandt bakker, broer, sandbakker og stativer til at dyrke parkour og styrketræne m.m.

De mange muligheder for at dyrke forskellige former for idræt får grupper af forskellige mennesker til at udforske og opleve glæden ved idrætten i et moderne og inviterende atletikanlæg.

Anlæggets banebrydende design gør, at der kan være op til 200 mennesker på banen på én gang, som alle kan være fysisk aktive. Anlægget er designet på sådan vis, at man inden for den 400 meter lange løbebanen f.eks. kan lave kuglestød, springe længdespring og gennemføre forhindringsbaner uden at forstyrre de andre deltagende på banen. Ud over dette findes der bænke rundt omkring, så der er mulighed for at spise og slappe af i de pæne omgivelser.

Formålet er at skabe bevægelsesglæde hos alle Studerende, børn, institutioner og forskellige foreninger befinder sig dagligt på atletikanlægget, da anlæggets formål netop er at skabe bevægelsesglæde og inspiration til alle, som gerne vil dyrke idræt og sport, uanset hvilket niveau de er på. Eftersom der ikke er mulighed for udsyn over hele banen, kan man ikke holde officielle konkurrencer på banen, hvilket gør, at målgruppen ikke nødvendigvis er folk, der dyrker atletik, men nærmere folk, der er nysgerrige omkring idrætten og atletikkens verden.

NR. 8– 2015

SPORT 41

NR. 8 – 2015

42

INTERNATIONAL

The wacky, weird and wonderful Christmas time in the land of Vikings A guide to the deliciously different seasonal festivities in Denmark Christopher Manion It’s officially nearly Christmas. To many the yearly J Dag celebration marks the start of the Christmas festivities, how else would the Danes do it if not with a Christmas beer (which is as always dangerously tasty), so now I can hear the resounding question of what is Christmas in Denmark, how do they do it? Well fear not young and beautiful students, we’ll try and deepen your understanding of what it is that makes a Danish Christmas, well oh so Danish.

The Christmas Lunch

There is a reason The precedes Christmas Lunch, this not a regular lunch with the whole family discussing how your cousin is doing in his exams, no this is a little more raunchy. The nature of Julefrokosten can most likely be summed up by the social lubrication that is created by snaps. For those not familiar with this 40 percent plus spirit, it is made with potatoes and seasoned with dill or caraway. A drink that can divide friends but in my opinion it’s a tasty little number, just make sure you finish the shot in one to avoid any demeaning language thrown in your direction.

Yeah of course there is some delicious food involved, herring, roast pork, meatballs, rice pudding, but this is not what makes the Christmas lunch so infamous. It’s more so the well ‘liberation’ many seem to feel after five or six schnapps and the obligatory beer or two.

According to many Danes, the night often turns into a party that wouldn’t look a miss in Caligula’s Rome. So if you are looking for some lavish food and a snaps fuelled boogie with that girl or guy you never worked the courage up to say hello to all semester, then sign up for your faculties Julefrokost and who knows what the night will hold.

The pre-Christmas eve warm up

As you have now sated your primal instinct to drink, eat, dance and well who knows what else, it’s time to take it down a notch at this little festivity on the 23rd. This one is all about the rice pudding, lots of it. Combined with some sweet non-alcoholic beer, as the ramifications of drinking a bottle of snaps with your course mates still weighs heavy upon your delicate soul. Back to the rice pudding, it’s not merely “let’s all eat some rice stuff”, no, inside the creamy dessert lies a whole almond that has the power to change lives, or you just win a present. So the eating of the rice pudding becomes a long and concentrated effort to sift through every mouthful to find the Holy Grail of almonds. And then after everyone is all riced up, some is taken to the roof for the Danish elves, because kids love that sort of thing, helps to validate the world’s biggest lie (sorry if that was a revelation to anyone, please forward any complaints to the editor).

Pagan worship dancing to the mighty Julemaden for a great harvest

This one was a particular shocker to my good self, the Danes actually dance around a Christmas tree! Whereas for some on the more cynical side, Christmas is about eating, drinking and avoiding a conversation with your racist uncle, basically just trying to make it through without anyone crying. But in Denmark the family holds hands, yes that’s right, and then proceed to sing and dance around a tree that was ripped from the earth and placed in a flat in Copenhagen. Objectively a bizarre scenario, many scholars and academics have attributed the success of Denmark’s welfare system to this as a means of satisfying the great societal gods, yet many have commented stating “stop talking nonsense, it’s just a nice little tradition in Denmark for the whole family”.

What has deepened many suspicions on the nature of this event is the fact that many Danes are not drunk at this event, the mystery deepens.

The great unwrapping

After the family release each other from their cold clammy grip and end the worship of the all mighty Steve Jobs, it is present unwrapping time. Within my own culture, this part of Christmas is most easily compared to an incredibly flammable orgy, arms and legs are everywhere, someone almost loses an eye as paper flies towards someone’s face, maybe a limb is lost, or maybe that’s an exaggeration. But according to reliable sources this is not the case in Denmark. Word on the street is that it is a slow and intense experience in which the whole families’ eyes settle upon the individual unwrapper. In my experience this brings with it the awful “ah Gran that is just what I wanted, how did you know I need a new cushion?” to another level of perturbed awkwardness.

So if any of the avid readers of Rust will be attending a Danish Christmas, get in front of your mirror and start practising that appreciation face, the “I’ve always wanted a spade for the huge garden my student accommodation comes with” kind of face.

NR. 8 – 2015

INTERNATIONAL 43

Fremtidsforsker?

Hvad vil du være, når du bliver cand.hum?

Direktionssekretær?

Tekstforfatter?

Se muligheder

Magistrenes A-kasse og Dansk Magisterforening, MA/DM, hjælper dig med at se muligheder.

Og vi gør værdien af dine kompetencer synlige, så arbejdsgivere kan se muligheder i dig.

Et medlemskab i MA/DM giver dig også adgang til en lang række faglige og kontante fordele, som giver dig større viden og store besparelser. Et studiemedlemskab koster kr. 22,- pr. md.

Meld dig ind på candportalen.dk

NR. 8 – 2015

TUBORG OG JVB CONCERTS PRÆSENTERER

P

R

E

S

E

N

T

S

LØRDAG 12. MARTS SPAREKASSEN FYN ARENA JVB Concerts

HOVEDSPONSOR

70 15 65 65 Billetnet.dk