Fakta ark influenza

Page 1

Influenza A og undervisning Influenza A I den kommende tid vil omkring 1,5 millioner danskere ifølge Sundhedsstyrelsen blive ramt af den nye Influenza A-virus og få de samme symptomer som ved traditionel influenza – det vil sige pludselig opstået feber, ondt i halsen, hoste, muskelsmerter og evt. diarré. Som instruktør i Beredskabsforbundet vil du på kurserne kunne støde på spørgsmål om emnet, og samtidig kan du forvente, at dine kursister har særlig fokus på din hygiejnepraksis. Hvordan undgår du og dine kursister smitte? Influenza smitter gennem små dråber fra hoste, nys og lignende. Virus kan også sætte sig på fx dørhåndtag og overføre smitte fra disse overflader. Det er kendt, at nogle vira og bakterier kan leve to timer eller længere på overflader som borde og dørhåndtag. Nedenfor finder du gode råd til at undgå smitte.

• Undgå tæt kontakt med personer, som du ved, er syge. • Vask ofte dine hænder med sæbe – især, hvis du hoster og nyser. Det nedsætter risikoen for, at du smit- ter andre, og at du selv bliver smittet. • Undgå at hoste og nyse i din håndflade. Brug i stedet dit ærme eller et engangslommetørklæde. • Undgå at røre ved dine øjne, din næse eller din mund. Så nedsætter du risikoen for at blive smittet, selvom du skulle have fået smitte på hænderne.

• Ved HLR-træning skal du som udgangspunkt benytte separate masker og lungeposer til alle. Anvend de desinficerende fantom-servietter som foreskrevet fra producenten. • Hold skarp adskillelse af rene og urene materialer undervejs på kurset. • Husk god hygiejne, når du efter kurset skal vaske masker (opvaskemaskine eller vaskemaskine 60°). Behandl de brugte materialer som forurenet og med den omhyggelighed, det kræver. • Rengør hjertestartertræner og tilhørende pads. • Yderligere information om hygiejne og rengøring af fan- tomer findes på forbundets medlemsvendte hjemmeside.

Bliv hjemme, hvis du er syg. Ring på 35 24 00 18 og direkte til kunden. Læs mere om Influenza A på www.sst.dk

Til instruktøren


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.