Nyhedsbrev maj 2016

NYHEDSBREV Nr. 29 Maj 2016

Fredag d. 20. maj

Foto: Mark Schiller

Foto: Tårnby Skøjte Klub

Foto: Karin Ott

FÆLLESKONTORET

Tårnby Forenings Råd (TFR) & Kastrup Tårnby Idræts Sammenslutning (KTIS)

PARKOUR - en ny sport Eksplosion i antallet af parkouranlæg i Danmark En ny rapport fra Syddansk Universitet viser en eksplosiv stigning i antallet af anlæg til parkour i Danmark, som er helt unik i et internationalt perspektiv. Danmark er det førende land i verden i forhold til udvikling og etablering af faciliteter til parkour. Rapporten viser dog samtidig, at der er brug for mere omtanke, mere kvalitet og lokal forankring, når anlæggene til den nye populære idrætsgren etableres.

De første tegn på parkouraktivitet i Danmark opstod i 2004. De få aktive i den nye idrætsgren tog

byrummenes trapper, mure og bænke i brug som redskaber i et bevægelsesforløb. I 2007 opførte Gerlev Idrætshøjskole det første træningsanlæg til parkour. Derefter skete der en ganske usædvanlig eksplosion i denne type idrætsanlæg. Nye idrætsgrene vokser sjældent hurtigt og slet ikke, hvis der skal etableres egentlige anlæg til dem. Men fra 2007 til 2015 blev der opført 126 parkouranlæg over hele landet. De fleste i de større byer, men der kom også anlæg til parkour i mindre byer og landsbyer.

Kun 14 procent af anlæggene ligger i byrum Paradoksalt nok viser rapporten fra Center for forskning i Idræt,

Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet, at kun 14 procent af anlæggene til parkour ligger i byrum. Mange er opført i parker og i forbindelse med idrætsanlæg, skoler og institutioner. Rapporten viser også, at kun hvert 10. anlæg er etableret på ”græsrodsinitiativ” fra lokale kræfter. Det er kun hvert fjerde anlæg, der er etableret med en direkte lokal forankring.

Bo Vestergård Madsen, analysechef i Lokale og Anlægsfonden, siger om forholdet mellem antal anlæg og græsrodsinitiativ: ”De bedste danske parkouranlæg tiltrækker parkourturister fra udlandet, og idrætten har på rekordtid bidt sig fast som en blivende aktivitet i idrættens verden for både selvorganiserede og foreninger. Parkour og idrættens udøvere har sat sig fast på det danske idrætslandkort, men det er ofte kommunernes forvaltninger, der har taget initiativ og gennemført etableringen af de egentlige parkouranlæg. Det kan være på grund af parkourens enestående fascinationskraft samt kommunernes overordnede ønsker om at gøre noget godt for deres børn og unge, at det er fristende at opføre den slags anlæg, uden at de nødvendigvis afspejler lokale brugerbehov.”

Rapporten betyder, at Lokale og Anlægsfonden er begyndt at se mere kritisk på, hvordan og med hvem, der skal udvikles parkouranlæg i fremtiden, da det ikke er hensigtsmæssigt at bygge anlæg, der ikke er lokalt forankrede.

Nye sammenhænge i byrum og flere brugergrupper

Parkouranlæg kan være med til at forbedre og forandre byrum og aktivitetsområder. I Carlsberg Byen i København er et parkouranlæg med til at knytte den nye

bydel til den omgivende by. Her bliver parkouranlægget også brugt til mange andre aktiviteter end parkour og ”ejerskabet” er delt mellem parkourudøvere og andre brugergrupper.

I Svendborg er et udendørs parkouranlæg integreret i indgangen til et nyt gymnastikhus. Det betyder, at mange forskellige brugergrupper deler oplevelser og aktivitetstimer på anlægget. Placeringen ved indgangen til hallen betyder også, at parkouranlægget bliver et opholds- og mødested, hvilket har gjort, at anlægget inviterer mere til piger end de fleste andre parkouranlæg formår.

Der er dog eksempler på parkouranlæg, som peger i en anden retning end fx i København og Svendborg. Den store efterspørgsel på parkouranlæg har medført mange standardiserede anlæg, der hverken er kønne eller lokalt tilpassede. Selve udformningen af parkouranlæggene har forskerne fra Syddansk Universitet også set nærmere på. Her er det ikke kun de standardiserede anlæg, der vækker bekymring. Selv de meget lokalt forankrede og seriøst designede anlæg rammer nogle gange skævt, fordi de er for svære at tage

i brug for andre end de allerbedste udøvere.

Det vækker til eftertanke i Lokale og Anlægsfonden, siger Bo Vestergård Madsen:

ten, har begået begynderfejl. Derfor er denne rapport meget vigtig og helt uundværlig for alle, der arbejder med at udvikle byrum og faciliteter til idræt.”

Danmark er det førende land i ”Vi har i Danmark set en eksplosiv verden i forhold til antal parkourudbredelse af faciliteter til parkanlæg our, som er helt unik på internaSigne Højbjerre Larsen, studietionalt plan. Lokale og Anlægsfonden har været med i etableringen af 53 af de 126 parkourfaciliteter.

Rapporten giver os anledning til en kritisk refleksion og overvejelser om fremtidens udviklingsmuligheder. I stedet for at bygge parkouranlæg kun til parkour, skal vi i højere grad se nærmere på at udvikle aktivitetspladser, der kan adjunkt på Institut for Idræt og bruges til mere end parkour. Det Biomekanik ved Syddansk Univerkan være de voksnes funktionelle sitet, siger om undersøgelsen: styrketræning og børns klatring og balancelege. Det er vigtigt, at ”Danmark er det førende land i alle involverede i højere grad etab- verden i forhold til udvikling og lerer faciliteter med udgangspunkt etablering af faciliteter til parkour. i lokale behov og med baggrund i Flere af anlæggene er af en størmere og større brugerinddragelse. relse og kvalitet, der har gjort dem Parkour er en meget ny idrætstil trækplastre for parkourturisme, gren, og rapporten viser naturligt hvor udøvere kommer hertil fra nok, at alle, der har været med til udlandet for at for at opleve faciat bygge de første anlæg til idrætliteterne og træne på dem. Da der

ikke findes en tilsvarende tradition for faciliteter til parkour noget andet sted i verden, er undersøgelsen også den første af sin slags i et internationalt perspektiv. Der er både nationalt og internationalt stor efterspørgsel på viden om emnet. Det har været interessant at afdække de meget forskelige typer af anlæg og deres brug. Undersøgelsen kan forhåbentligt blive startskuddet til mere vidensdeling og samarbejde mellem bygherrer, arkitekter, kommuner og institutioner”.

Undersøgelsen om parkourfaciliteter er udarbejdet og udgivet af Signe Højbjerre Larsen, Lise Specht Petersen, Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet og Ilir Hasani fra parkourgruppen Team JiYo. Signe Højbjerre Larsen og Ilir Hasani var blandt landets første parkourudøvere. Signe Højbjerre Larsen har også tidligere skrevet en ph.d.-afhandling om parkour.

(Sakset fra www.loa-fonden.dk)

SKOLEN I VIRKELIGHEDEN - PÅ FILM Hvorfor skal vi gå ind i arbejdet med Åben Skole a la Skolen i Virkeligheden? Godt spørgsmål!

Det er der heldigvis lavet en række små film på et par minutter hver, som giver et klart svar på. Få fx svar på:

Hvad får elever og skolelæreren ud af det: https://vimeo.com/161739500

Hvad får en forening ud af samarbejdet https://vimeo.com/161778543

Alle der ønsker at søge midler til natur og friluftliv: https://vimeo.com/161778329

Funktion og fordel for en Skoleforvaltning: https://vimeo.com/161739385

ILDSJÆLE OG UNDERVÆRKER Ny håndsrækning til Danmarks ildsjæle I dag lyder startskuddet til en ny ansøgningsmulighed for alle ildsjæle, der arbejder frivilligt og passioneret med at udvikle nye rammer om fælleskab og aktiviteter i deres lokalsamfund. Nu har Realdania afsat 45 mio. kr. til at bakke op om ildsjælenes store indsats over de næste to år med kampagnen Underværker.

Ildsjæle skaber underværker Overalt i landet knokler tusindvis af ildsjæle for det, de brænder for, og sammen udvikler de nyt liv, nye aktiviteter og nye mødesteder.

Ildsjælenes engagement skaber stolthed, sammenhold og livskvalitet og fører til varige og bæredygtige forandringer i de lokalsamfund, som ildsjælene er en del af.

Med opbakning i form af inspiration, faglig viden og økonomisk støtte til en meget lang række

ildsjæleprojekter har Realdania målrettet støttet frivillig skabertrang siden 2011. Nu bygger kampagnen Underværker videre på de gode resultater med en åben invitation til alle, der arbejder frivilligt og passioneret for at skabe livskvalitet i det byggede miljø.

Det kan være nye eksperimenterende løsninger for bæredygtigt byggeri. Udvikling af nye rammer om sociale aktiviteter og for dem med særlige behov. Gamle bygninger, som indrettes til nye formål.

Eller helt nye steder, som skabes med det lokale fællesskab for øje – både i byen og på landet. ”Det er så livsbekræftende at se, hvordan ildsjælene med initiativ, kreativitet og engagement udvikler idéer, der hver på deres måde og for små midler forbedrer det byggede miljø og skaber glæde og udvikling lokalt. Derfor ønsker vi, at bakke yderligere op om ildsjælenes indsats - og det gælder alle,

der arbejder for at skabe underværker, både gennem nybyggeri og med udvikling af eksisterende rammer,” siger Christian Andersen, programchef i Realdania.

Nye projekter søges Realdania har afsat 45 mio. kr. til konkret projektstøtte. Projekterne vil løbende blive udvalgt blandt de ansøgninger de oprettes på www. underværker.dk over de næste to år. Samlet forven-tes op til 80 store og små projekter at modtage støtte fra kampagnen Underværker.

Interesserede ildsjæle kan søge kampagnen ved at oprette en elektronisk projektansøgning på kampagnens hjemmeside www.underværker.dk.

Yderligere oplysninger Christian Andersen, programchef i Realdania, tlf. 29 69 52 16

MATCHFIXING Billardspiller får karantæne for matchfixing En dansk billardspiller er blevet ikendt ni måneders karantæne for matchfixing. Ved udmålingen af sanktionen blev der taget hensyn til, at han fortrød sin handling og på eget initiativ indrømmede, hvad han havde gjort.

Det er DIF’s Matchfixingnævn, der har afsagt kendelse i sagen om billardspilleren Allan Jensen. Han deltog i turneringen Verhoeven Open (trebande carambole) i New York i juli 2015. I sin sidste puljekamp skulle han møde den førende amerikaner, og hvis resultatet blev 25-24 til danskeren, så ville de begge gå videre i turneringen.

Allan Jensen opsøgte aftenen før kampen sin modstander, og de aftalte, at kampen skulle ende 2524, hvilket den også gjorde. Efter kampen henvendte danskeren sig dog til turneringsledelsen og fortalte den, hvad der var foregået, hvorefter han blev smidt ud af turneringen. Han forfattede derefter en besked på Facebook, hvor han beskrev sin involvering i sagen. ”Nævnet tillægger det væsentlig betydning i formildende henseende, at indklagede efter den omhandlende kamp straks og uforbeholdent indrømmede sin forseelse over for turneringsledelsen, og at han dermed også straks tog skridt til at genoprette den skete skade,”

lyder det i kendelsen fra DIF’s Matchfixingnævn.

Nævnet anfører også, at det kommer anklagede til gode, at sagsbehandlingstiden har været længere end nødvendig.

De ni måneders karantæne, som nævnet valgte at give Allan Jensen, og som gælder al deltagelse i aktiviteter under Den Danske Billard Union, bliver dog regnet tilbage fra 11. august 2015. Her blev han suspenderet af billardunionen. Det vil sige, at udelukkelsen udløb 10. maj 2016.

(Sakset fra www.dif.dk)

HAR DETTE INTERESSE....?

Vi har modtaget et tilbud, som måske var værd at spytte penge i, men det skal have interesse for mere end en enkelt eller to! Læs det og meld derfor tilbage til Fælleskontoret, hvis det har interesse.

virksomhederne i lokal området, uanset om det er 5.000 kr. eller 200.000 kr., der er brug for.

Alle foreninger kæmper med, at skaffe penge til aktiviteter, som de gerne vil sætte i gang. Ofte ender det fokus ud med, at klubben prøver at skaffe sponsorer, som vil give et beløb. Desværre ses det ofte, at sponsorerne ikke får valuta for pengene, og hvorfor donationen ofte har præg af almisser og endnu vigtigere, det kan være svært år efter år, at hente de samme penge, uden at give noget igen.

Målgruppe: Målgruppen er alle i foreningen/klubben, som arbejder med udvikling og har brug for, at få ny ideer til at få penge, samt finde en struktureret måde, at gøre det på i fremtiden.

Der kan være op til 5 foreninger/ klubber på et kursus og det kan være maks. 6 fra samme klub/ forening. Er der flere der vil med, skal man overveje at have sin egen workshop.

Kurset tager 3. timer inkl. pauser undervejs og består af tavleundervisning og egen indsats.

Med denne workshop giver vi deltagerne inspiration til, at finde penge andre steder end hos

Hvad har de med hjem fra workshoppen?

• Når de går fra kurset, har

de 2-3 ideer, som er beskrevet så præcist, at det er muligt, at realisere dem med en aftalt indsats hjemme i foreningen/klubben. (Deltagerne får en skabelon udleveret elektronisk, hvor alle de aktiviteter som skal til for at føre ideerne ud i livet, er beskrevet) • De har en to-do liste • En tidsplan Forberedelse: • Deltagerne skal kende deres klub/forenings målsætninger.

• De skal have ide om, hvor mange penge De har brug for • På kurset medbringes pc/ tablet, evt. notesbog.

• De skal have planlagt et opfølgningsmøde i klubben, senest 14. dage efter. (Jeg kommer til at spørge til dette).

Workshoppens pris er: 8.995 kr.

...SÅ MELD TILBAGE PÅ TFR@TFR.DK

SUND EFTERLYSNING HVEM GØR TÅRNBY SUNDERE?

SUNDHEDSAMBASSADØRER 2016 Kandidater efterlyses

Tårnby Kommunes Sundhedsambassadører er personer, der gør noget særligt for folkesundheden i Tårnby Kommune. De udnævnte ambassadører får et beløb på 2.500 kr., som skal gå til at understøtte det sundhedsfremmende arbejde, samt mulighed for at få en plads i Tårnby Kommunes komité for sundhed.

SUNDHEDSPRISEN 2016 Kandidater efterlyses

Tårnby Kommunes Sundhedspris uddeles til en person, virksomhed, institution eller forening, der har gjort noget særligt for folkesundheden i Tårnby Kommune.

Sundhedsprisen er 25.000 kr. og beløbet skal gå til at understøtte det sundhedsfremmende arbejde.

Indstillinger til årets prismodtagere

Vi skal have din indstilling til årets prismodtagere med begrundelse på maks. en A4 side senest den 12. september 2016. Du kan enten sende et brev til SundhedsCenter Tårnby, Kamillevej 4 1.th., 2770 Kastrup, eller sende en mail til sc.sf@taarnby.dk På kuverten/i emnefeltet skriver du ’Sund efterlysning’.

Prisoverrækkelserne finder sted i sundhedsugen onsdagen den 12. oktober 2016 kl. 18.30 i Sundhedshuset i forbindelse med Tårnbyløbet.

TÅRNBY KOMMUNE

SKOLEN I VIRKELIGHEDEN....

Foreningerne og samarbejde med skolerne har efterhånden længe været et tema, og det er nu blevet aktuelt for alvor. Der blev holdt et fællesmøde for alle, foreninger, skoleledere, lærere, forvaltning med mere, hvor systemet kommunen har indkøbt blev præsenteret, nemlig Skolen I Virkeligheden, eller kort sagt: SIV.

skolerne. Det kan være alt lige fra en aktivitet som varer een gang af f.eks. to timer, til en aktivitet som er en del af et større forløb, f.eks.

10 onsdage a 3 timer. Det kan være noget som kun kan foregå på en lørdag, det kan være på skolen eller det kan være på eget ”domæne”/lokale, eller det kan være en kombination!

Der er tale om en portal, hvor lærerne kan gå ind og se hvad der foreligger af spændende tilbud, og vi, foreninger og idrætsliv kan gå ind og byde os til! Og der er masser af muligheder: Man kan byde ind med alt hvad man føler kunne være relevant og interessant for

Man behøver ikke at være nervøs for at blive løbet over ende, fordi en masse byder ind, man lægger selv niveauet og bestemmer selv i hvilket omfang man vil være med.

Faktisk går skoleledere og lærere i gang med at kigge fra første uge

i sommerferien på portalen, så er I ikke allerede på, så er det bare med at komme i gang!

Der er også fundet lidt penge, så honorering af instruktører eller folk der skal have fri for at forestå undervisning burde også være på plads. I skriver på aktiviteten hvad den koster, og afregner direkte med skolen.

Er I i tvivl om noget med hensyn til udfyldelsen af ”tilbuddet”, så står Fælleskontoret” klar med assistance, og ellers er Skoleforvaltningen også klar med gode råd, så hold jer ikke tilbage!

.....I VIRKELIGHEDEN, ALTSÅ!

Hvordan gør man så lige, hvis man gerne vil på den der skoleportal!?

Det er faktisk ikke så svært. Man går ind på www.skolenivirkeligheden.dk/taarnby hvor den ligger, og nede i bunden er der en knap som hedder ”Opret tilbud”. Der giver man sit tilbud et sigende navn, og herefter skal der udfyldes en række felter, men de fleste er lavet som ”dropdown” felter, hvor man altså skal vælge eet eller flere, det kan være omkring hvilke fag man mener er relevante, om det er på et bestemt tidspunkt ens aktivitet skal foregå på, eller om den kan bruges hele året osv. Man kan også lægge foto og videoklip op.

Når tilbuddet er færdigt, så trykker man blot ”Send” og så ryger det afsted. Det går ikke direkte på portalen, men bliver lige gennem-

læst af en ”redaktør”, men det går meget stærkt og herefter lægges det på portalen, og man får med det samme besked om at det er lagt på.

Tjek gerne portalen igennem først

og se hvad andre har budt ind med. Man kan faktisk også se hvad man har gjort i de andre kommuner ved at vælge en af disse. Så vælger man blt ”SIV Danmark” eller ”Region Hovedstaden” nede i bunden til venstre.

TFR FEJRER DE 50 ÅR MED FEST TFR - tidligere Kastrup Tårnby Ungdoms Råd, KTUR - holder stor fest for deres medlemmer i juni, hvor et cirkustelt sættes op til lejligheden, underholdningen kommer udefra, baren rulles på plads og ikke mindst: Der bliver sat et par pattegrise over grillen, så der kommer til at dufte pragtfuldt i hele nabolaget!

Uhmm!!

TRYK AF PLAKATER! Prøv vores nye plotter. Vi kan trykke op til A1 størrelse, svarende til cirka 60 x 85 cm!

Plakater i den størrelse kan trykkes for kr. 15,på almindeligt papir!

Ring eller skriv til Fælleskontoret på 3250 5290 eller tfr@tfr.dk.

Plakaterne kan i princippet laves lige så lange at det skal være. Bredden er max.

60 cm, men længden kan faktisk nå op til 30 meter!

SPEJDERE ER IKKE KRIMINELLE LÆNGERE! Den opdaterede knivlov er seneste eksempel på, at DUF tager kampen, når frivillige foreninger bliver klemt på grund af en smutter i bureaukratiet på Christiansborg.

Der har siden torsdag den 21. april lydt op til flere ”Tjikkerlikker” og andre glade udråb på de sociale medier fra spejdere på tværs af DUFs medlemsorganisationer.

Med støtte fra alle Folketingets partier har regeringen nemlig vedtaget en ny knivlov, som afkriminaliserer tusindvis af spejdere over hele landet.

DUF spillede en aktiv rolle i høringsprocessen, som Justitsministeriet skød i gang før jul i 2015 og skrev et høringssvar sammen med flere af de berørte medlemsorganisationer. Her blev politikerne gjort opmærksomme på, at tusindvis af spejdere på linje med jægere,

fiskere og andre friluftsmennesker som en utilsigtet konsekvens af den oprindelige knivlov var blevet kriminelle for at bære dolk i bæltet.

Allerede inden folketingsvalget i juni 2015 var DUF dog på banen og satte lovens uheldige konsekvenser på dagsordenen over for daværende justitsminister Mette Frederiksen (S). Også under valgkampen var DUF aktivt med til at bære sagen frem blandt politikerne på vegne af sine medlemsorganisationer.

Spænder ikke ben for spejdere Justitsminister Søren Pind (V) lægger vægt på, at den opdaterede lov netop lemper reglerne for lovlydige borgere, så ingen længere skal bekymre sig om at overtræde loven, når man tager på lejr, til spejdermøde eller fisketur: ”Nu rammer vi de kriminelle og

knivene i nattelivet, men spænder ikke længere ben for eksempelvis spejdere eller jægere, som tager på fisketur eller går på jagt. Den nye lov er blevet til i samarbejde med både jægerne, fiskerne, spejderne, friluftsfolket og de andre partier i blå blok, og jeg er glad og stolt over den brede opbakning, vi har fået fra resten af Folketinget til den nye knivlov,” siger Søren Pind i en pressemeddelelse.

Med den nye knivlov er enhåndsbetjente foldeknive som blandt andet multitools ikke længere ulovlige at bære. Det afgørende bliver ifølge den netop vedtagne lov, om man har et såkaldt ”anerkendelsesværdigt formål” med at bære en kniv på offentlige steder – for eksempel hvis man skal på spejdertur. Princippet om anerkendelsesværdige formål gælder for alle knive og blankvåben.

(Sakset fra www.duf.dk)

BOOST TRIVSLEN HOS BØRN OG UNGE I FORENINGSLIVET Tag med på workshop som leder, træner og instruktør og lær, hvordan du styrker trivslen blandt børn og unge i foreningslivet Det kan være svært at se, når børn og unge har ondt i selvværdet og ikke trives. Derfor er DGI og Psykiatrifonden gået sammen om at øge trivslen blandt børn og unge i foreningslivet.

Det sker ved at opkvalificere frivillige trænere og ledere, som gerne vil være endnu bedre til at give trivslen et boost.

Book en workshop i din forening ’Boost trivslen – i foreningslivet’ udbyder en workshop-række, som du kan få ud til din forening.

Workshops for trænere – i alt 10 timers uddannelse Du får: - faglig viden om sårbare børn og unge - indsigt i, hvordan tanker, følelser, krop og adfærd kan blive påvirket af mistrivsel - redskaber til at identificere, italesætte og håndtere bekymring og mistrivsel - inspiration til at skabe rum for

gode betingelser for at deltage i idræt - værktøjer til at gennemføre inkluderende træning, der understøtter trivsel - guide i at skabe succesoplevelser, øget selvværd og oplevet inklusion - tips til at få bedre samarbejde og dialog med forældre og børn Workshopforløbet er primært målrettet trænere, men der afvikles et indledende møde med bestyrelsen, hvor der sættes fokus på: - Hvordan bestyrelsen understøtter trænernes arbejde med trivsel - At udvikle en handleplan for trivsel og retningslinjer for det gode forældresamarbejde - At udvælge min. to ambassadører for trivsel, som skal sikre foreningens fokus på trivsel blandt alle børn og unge Interesseret i en workshop? Kontakt os: Projektleder i DGI Merete Schneekloth Søberg E: mss@dgi.dk T: 24 97 14 90 Projektleder i Psykiatrifonden Lise Uldall Poulsen E: lp@psykiatrifonden.dk T: 30 31 46 53

Fakta Boost trivslen – i foreningslivet er et samarbejde mellem DGI og Psykiatrifonden, der er finansieret af Sundhedsstyrelsen.

Projektet er landsdækkende og løber fra august 2015 til udgangen af 2017.

Målet er at inkludere børn og unge, der mistrives, i foreningslivet - både socialt og sportsligt.

Derfor skal 225 trænere og 100 ledere på workshop, så de bliver bedre til at spotte mistrivsel og booste trivslen. 15-20 undervisere i DGI bliver uddannet i at udbrede og forankre workshops - også efter projektperiodens ophør.

DIGITAL TRÆNERASSISTENT Få hjælp fra din digitale trænerkollega Det er blevet lettere og mere lækkert for trænere og instruktører at planlægge træningen.

For DGI Trænerguiden har været en tur i forvandlingsmaskinen Har du brug for nye idéer og øvelser – eller vil du have serveret en færdig træningslektion? Så tjek den nye udgave af DGI Trænerguiden. Alle trænere og instruktører kan gøre brug af den digitale guide, der byder på masser af øvelser og et overskueligt planlægningsværktøj i 13 forskellige idrætter. Og så er det ganske gratis.

og inddelt i sværhedsgrader. På den måde er det nu nemmere at sammensætte en træningslektion med de øvelser, der passer bedst til udøverne. »Der er mere fokus på progression i træningen, altså hvordan træningen er med til at udvikle udøverne og gradvist gøre dem dygtigere, « siger Torsten Strunge Kjær.

»DGI Trænerguiden er en service og en hjælp til trænere og hjælpetrænere og en hjælp til, at de kan få nye idéer og udvikle sig,« siger Torsten Strunge Kjær, der er projektleder for DGI Trænerguiden.

Når trænere og instruktører klikker på en øvelse, så kommer DGI Trænerguiden samtidig med forslag til andre øvelser, der er en tand sværere eller nemmere. Ændringerne er bl.a. sket på baggrund af brugerundersøgelser, og den nye version byder på flere nye muligheder: - Som træner kan du nu selv oprette øvelser - Du kan få overblik over træningslektionerne i din kalender - Du kan dele træningslektioner med dine medtrænere - Du kan hente færdige træningslektioner, som DGI står bag

Inddelt i sværhedsgrader Efter turen i forvandlingsmaskinen er DGI Trænerguiden nu at finde som en integreret del af dgi. dk. Øvelserne er blevet opdateret

Der er pt. ikke mindre end 2187 øvelser på DGI Trænerguiden, og du kan selvfølgelig fortsat vælge dem, der passer til dig og dit hold – og sammensætte øvelserne til

dine egne lektioner.

DGI lancerede den allerførste digitale Trænerguide i 2009. Dengang var kun håndbold og fodbold med. I dag er der 13 idrætter som f.eks. gymnastik, svømning, løb, skydning og cykling. Alene i 2015 blev øvelser og lektioner i DGI Trænerguiden set 1,5 mio. gange.

(Sakset fra www.dgi.dk)