2 minute read

Trivslen og det gode indeklima starter med loftet

Loftet er rummets femte flade og har en enorm betydning for hvordan vi som helhed oplever et rum. Men desværre glemmer vi til tider denne dimension. De nye farvede akustiklofter fra Rockfon ”Colours of Wellbeing” kan skabe et unikt loft og samtidig forbedre indeklimaet med en god akustik.

Tekst af Alexander Tengbjerg

Farver har en enorm påvirkning på os mennesker. Gul fremmer optimisme og selvtillid, rød giver energi og blå befordrer ro, refleksion og fokus. Farver er derved et redskab til at programmere et rum mod et bestemt følelsesregister hos brugerne. På arbejdspladsen eller i hjemmet er det derfor værd at overveje hvordan vi mere aktivt bruger farver. Der er dog et sted hvor farver og funktionalitet desværre negligeres og det er i vores indretning af lofterne.

– Vi oplever en stigende tendens til, at arkitekter efterspørger farvede loftsplader, og det vil vi gerne være med til at fremme. Loftet bør i langt højere grad betragtes som en femte flade, der er lige så vigtig i indretningen som vægge og gulv. Farven på loftet kan i høj grad gøre en forskel for rummets atmosfære, uanset om man vælger at bruge samme farve som væggen, en anden farve eller endda et mønster, udtaler Jesper Dehn, salgsdirektør fra Rockfon.

Det var årsagen til at Rockfon lancerede deres akustiske lofter med navnet 34 Colours of Wellbeing. Målet var at give arkitekter og designere mulighed for at skabe rum med spændende lofter, der takket være et større farveudvalg, kunne understøtte rummet funktioner.

AKUSTIK HANDLER OM TRIVSEL

Foruden de spændende farver, vil de akustiske lofter bidrage til et sundere indeklima takket deres støjreducerende egenskaber. De bekæmper derfor den dårlige akustiks mange omkostninger, som går ud over både sundheden og produktiviteten.

Indeklimaet er også begyndt at fylde mere og mere i de større certificeringsordninger og lovkravene skærpes. På sigt vil gode akustiske forhold tikke længere være et valg, men et påbud. Derfor er det vigtigt at se på hvilke positive konsekvenser et højkvalitets akustikloft kan have for trivslen, produktiviteten og den overordnede sundhed på arbejdspladsen, i institutionen eller i hjemmet.

Deichman Bjørvika Bibliotek

OSLO, NORGE

Af Atelier Oslo architects og Lundhagem Fotos: Einar Aslaksen

This article is from: