2 minute read

Arkitektonisk designfrihed med bim

Hos Jackon satser man på fremtidens digitale byggeplads. Med brug af BIM-modeller til byggesystemet Thermomur er det i dag nemt for arkitekter at projektere sig frem til den rigtige løsning, så teknisk information, designfrihed og godt indeklima går op i en højere enhed.

Tekst af Rune H. Jensen

For arkitekter verden over er BIM i dag et uundværligt arbejdsredskab. Bygningsinformationsmodeller, der rummer vigtig teknisk data om energi, styrkeberegning og brandklasse – samt den visuelle fremstilling af bygningerne. I projekteringsfasen er det derfor et centralt digitalt værktøj, og det imødegår man hos Jackon, der har udviklet BIMobjekter til byggesystemet Thermomur: – Det er generelt naturligt for os at tænke nyt og være på forkant med udviklingen, så for os er det en selvfølge at deltage i en fremtidssikret satsning på den digitale byggeplads. Derfor vil vi også gerne fortælle arkitekter, rådgivere osv., at BIMmodeller til Thermomur er tilgængelige med al dokumentation, så det nu er nemt at projektere med på tegnestuerne, at sikre en høj kvalitet og at leve op til byggekravene på hvert enkelt projekt, siger Eivind Olsen, udviklingschef hos Jackon.

DESIGNFRIHED FOR ARKITEKTERNE

BIM-modeller er i dag anerkendt som et præcist og effektivt digitalt redskab, der også giver færre fejl, bedre kommunikation mellem de forskellige aktører og i sidste ende ikke mindst økonomiske besparelser. Dertil kommer indlysende gevinster i forhold til designfrihed for arkitekterne, og til et byggesystem som Thermomur er det i princippet kun fantasien, der sætter grænser:

– Vores opgave er nu at formidle, hvor stor designfrihed det faktisk giver arkitekter at udnytte mulighederne med BIM-modeller til et byggesystem som Thermomur, hvor man ikke behøver lade sig begrænse af den firkantede form og kan forme blokkene uden for de normale 90°. Man kan selvfølgelig hente al teknisk information, se materialets detaljerede egenskaber, og det er samtidig i sig selv et energieffektivt byggesystem uden kuldebroer eller luftlækager, fortæller Eivind Olsen. BIM SIKRER HØJ ISOLERINGSKVALITET

Jackon Thermomur bruges til opbygning af boligbyggeri, fundamenter, fritidshuse og sommerhuse. Det er lavet af forskallingselementer i ekspanderet polystyren (EPS), der ligesom enkle byggeklodser stables op på hinanden og fyldes med beton i kernen. Og når væggen efter støbningen står færdig, så har man en tosidet isolering uden kuldebroer og en bygning med et tørt, sundt indeklima uden fugt eller råd.

– Det er et meget enkelt og fleksibelt system, og vi tilrettelægger løsningerne i forhold til byggekravene i hvert enkelt land. I Danmark er kravene typisk lidt strengere, så her kan man med fordel anvende Thermomur 350 Super eller Thermomur 450, og man kan frit vælge, om der skal være puds, træbeklædning, skifer eller andet facademateriale på, siger Eivind Olsen, og pointerer:

– Med BIM kan man virkelig udnytte designmulighederne med Thermomur, der tillader utallige forskellige æstetiske udtryk – herunder også buede facade – og flotte, funktionelle konstruktioner. Og så giver Thermomur jo alt i alt en korrekt isolering og en bolig, der kræver meget lidt vedligeholdelse og som er særdeles holdbar selv her i det lidt barske nordiske klima.

This article is from: