2 minute read

Grøn og pladsbesparende ventilationsløsning til spritny lægeklinik

Det facadeintegrerede, decentrale ventilationssystem, MicroVent, kan installeres over, under eller langs vinduer alt efter, hvad der passer til bygningens funktionalitet og æstetiske udtryk. MicroVent giver arkitekter stor frihed i designprocessen på grund af sit rørløse og pladsbesparende design. InVentilate leverer desuden Revit- og DWG-filer for at give arkitekten en nem og gnidningsfri tegneproces.

Da Lægehuset Vejlsø skulle bygge ny klinik, stod grønne og energieffektive lokaler højt på ønskelisten. Netop derfor faldt valget på en pladsbesparende ventilationsløsning, der både bidrog til at holde anlægsomkostningerne nede og giver udsigt til store driftsbesparelser.

Omgivet af spejlblanke søer, grønne træer og frisk luft ligger Lægehuset Vejlsø i smukke, nyopførte lokaler i det bakkede søhøjland ved Silkeborg. Men klinikken, der er bygget af Mufbyg A/S, er ikke bare smuk og funktionel. Den er også spækket med grøn teknologi, herunder den energieffektive ventilationsløsning, MicroVent. GRØNNEST OG BILLIGST PÅ ÉN GANG

– Lægehusets rådgivende arkitekt anbefalede at vælge MicroVent, fordi ventilationen har et meget lavere energiforbrug end andre systemer, og fordi den ikke optager plads i lokalerne. Indenfor over vinduerne og udenpå bygningen er ventilationen skjult bag stålskærme i et design, der matcher bygningens æstetiske linje, fortæller salgschef i InVentilate, Lasse Skaarup Andersen. Der viste sig at være flere fordele ved det facadeintegrerede system. Det rørløse design gør nemlig anlægsprisen langt billigere: 36

– Kunden ville især gerne tilgodese miljøet, men det var et stort plus, at MicroVent ovenikøbet var billigere at etablere, understreger Lasse Skaarup Andersen.

INTELLIGENT STYRING GIVER MAKSIMAL BRUGERKOMFORT

Reception, venterum, toilet, undersøgelsestuer og personalefaciliteter udgør i dag den 7 måneder gamle klinik. Det er i disse rum, at MicroVent’ mikroventilationsenheder arbejder sammen om at tilføre frisk luft i én samlet totalløsning, der styres af det intelligente styresystem, MicroVent Comfort Control. Styresystemet sørger for, at alle enheder reagerer samlet på fugt, CO2 eller bevægelse i det enkelte lokale og på den måde skaber den mest komfortable ventilation for brugeren. – Med den intelligente styring tager ventilationsenhederne automatisk højde for udsving og går i energibesparende grundventilation, når behovet for ventilation falder, ligesom det automatisk skruer op, når behovet for frisk luft igen stiger, Lasse Skaarup Andersen, og fortsætter: – Samtidig kan den intelligente styring kompensere for udefrakommende forhold som f.eks. vind, udsugning fra en emhætte og drivtryk i bygningen, hvilket minimerer strømforbruget og giver optimal brugerkomfort.

Det decentrale, facadeintegrerede ventilationssystem, som Lægehuset Vejlsø har fået installeret i forbindelse med opførelsen af de nye lokaler, er typisk 50 % billigere i anlægsomkostninger end central ventilation.

MicroVent har markedets laveste energiforbrug med en SEL-værdi under 300 J/m3 luft og er eneste decentrale system, der kan fungere som et totalt ventilationssystem. Systemet er godkendt til at blive anvendt i svanemærket byggeri og er også velegnet til renovering af bygninger, hvor ventilation ellers ikke er en mulighed.

This article is from: