8 minute read
De vil være ambitiøse og grønne frontløbere
De københavnske arkitektfirma, Effekt, vil gerne gå forrest med bæredygtige arkitekturprojekter, som i højere grad inddrager mennesker – både dem, der konkret er brugere, men også dem i det omkringliggende samfund.
Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo
Byggeri+Arkitektur har mødt Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, en af de ansvarlige for firmaets Research & Design-afdeling, til en snak om, hvad god arkitektur skal kunne, den aktuelle dagsorden med bæredygtighed og byggeriets udfordringer. Det farverige byrumsmiljø i Blågårdsgade i København, hvor arkitektfirmaet Effekt ligger, er præget af nye tanker og måder at se verden på. Det samme kendetegner Effekt, som har haft til huse i denne del af hovedstaden i de sidste syv år. I gamle dage tilhørte lokalerne Danmarks ældste telefonselskab fra 1880, KTAS, som havde en af deres telefoncentraler her. Lidt symbolsk sidder arkitekt MAA, M.Arch og Head of Innovation, 34-årige Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov og hans team i afdelingen, Resarch & Design, i dag også og rækker ud – og forbinder mennesker med hinanden via deres arkitekturprojekter. Effekt har netop været en af udstillerne under Arkitekturbiennalen i Venedig. Udstillingen hed Ego to Eco og viste desuden modeller af en Harbour Farm, Forest Tower, Forest Gardens, Forest Learning Hub, Urban Village og Build For Life.
– Det var en stor ære at være med på Arkitekturbiennalen i Venedig, hvilket bl.a. er årsagen til, at alle tekster på vores website også kan vælges med italiensk som sprog. Vi fik god feedback, og det var helt ekstremt fedt at nå ud til enormt mange mennesker i den sammenhæng. Man får fat i helt andre personer sådan et sted, og det er fedt at lave løsninger, som når ud over det klassiske, siger Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov. GLOBALE SPØRGSMÅL I FOKUS
Effekt er som tegnestue kendt for projekter, som adskiller sig fra den gængse tradition, da man gerne vil rykke på især den bæredygtige agenda. Og det er projekter inden for dette område, som Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov i samarbejde med Daniel Veenboer, deres team og ledelsen er ansvarlig for udviklingen for. Målet er at tilvejebringe løsninger og services inden for det bebyggede miljø og de naturmæssige systemer. Effekts projekter strækker sig fra urbane løsninger til landskaber, offentlige rum, bygninger og objekter. – Jeg har i de sidste tre år arbejdet med research og design, som står mit hjerte nærmest. Det er ikke de klassiske arkitekturprojekter, men mere dem med globale spørgsmål involveret. Vi tror på, at vores bygninger og byer bør have en positiv effekt på mennesker og planeten. Det skal gøres lettere for
Kasper Benjamin Reimer Hansen
alle at bo og leve mere bæredygtigt – i samspil med andre mennesker. Det er vigtigt for mig at være med til at sikre en ny orden til gavn for mennesker og planter, siger Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov og fortsætter: – Et godt eksempel er vores projekt, The Urban Village Project, som vi har lavet i samarbejde med SPACE10, som er en visionær model for udvikling af bæredygtige, økonomisk tilgængelige og beboervenlige boliger til de mange mennesker, som bor i byerne rundt om i verden. Konceptet tager udgangspunkt i en gentænkning af, hvordan man designer, bygger og deler fremtidens boliger, nabolag og byer. Det var en del af vores Ego to Ecoudstilling i Venedig, som er et eksempel på de udviklingsprojekter for mennesker, vi laver. FORSKELLIGE MÅLGRUPPERS BEHOV
The Urban Village Project tager udgangspunkt i at skabe et bedre hverdagsliv for brugerne og arbejder med begreber som Liveability, Community at the heart, Flexible homes for life, A fulfilling daily life, Sustainability, Affordability, Digital Platform. Det vil kort sagt sige, at man kan bo i velfungerende, bæredygtige og prisvenlige boliger, som styrker de sociale fællesskaber og gør det nemt at bytte bolig efter behov – en gruppe af unge studerende har f.eks. ikke samme boligbehov som et pensioneret ægtepar. SPACE10 er støttet af IKEA, der også arbejder ud fra fællesskabsorienterede og bæredygtige løsninger. Tanken ligger i forlængelse af Effekts vision om at skabe vedvarende social, økonomisk og miljømæssigt påvirkning med samtlige deres projekter. De sætter som standardløsning deres design ind i en større sammenhæng – det være sig lokalt, regionalt og globalt – da man ønsker at tilføre en ekstra samfundsmæssig værdi, som går ud over klientens ønske og brief om opgaven. – The Urban Village Project vil sige, at et boligområde er tilpasset brugerne og deres behov. Vores byer står over for nogle af de største udfordringer til dato, som vi er nødt til at forholde os til. Byerne vokser samtidig med, at populationen bliver ældre. Klimakrise, et øget antal ensomme og mennesker med mentale problemer er på agendaen. Dertil kommer stigende boligpriser og en voksende population, der har behov for boliger i byerne. Derfor er vi nødt til at gentænke de bymæssige områder, siger Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov. ABONNEMENTSORDNINGER TIL EN LETTERE HVERDAG
En af tankerne bag projekterne hos Effekt er, at man i fremtiden skal satse på, at der bliver selvforsynende boligområder i byerne – det skal være muligt at dyrke sine egne grøntsager, gå til lægen og deles om transportmidler, hvor man bor. Man kan via en digital platform – ud over at kommu- >
Effekt har flere italienske arkitekter ansat, som har arbejdet på udstillingen, Ego to Eco, vist på Arkitekturbiennalen i Venedig i august. Foto: Rasmus Hjortshøj
Projekter fra Effekt handler bl.a. også om at få folk ud i naturen. Man vil gerne være med til at aktivere mennesker. Konceptet Build For Life er et eksempel på dette. Foto: Rendering/SPACE10
> nikere med sine medbeboere – f.eks. abonnere på forskellige services – fra at bestille mad i et fælleskøkken, internetpakke, købe sin bolig eller tjekke sit forbrug af el, vand og varme. – Effekt valgte, da vi startede R&D-afdeling at prioritere anderledes, end man traditionelt ville gøre – i stedet for udelukkende at deltage i risikofyldte arkitektkonkurrencer, som fortalte os, hvad vi skulle tegne. I stedet valgte vi at bruge midler på at stille spørgsmål, som ville kunne give svar på nogen af branchens store problemer, uddyber Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, som påpeger, at Effekt arbejder med det, de selv tror på. Af andre interessante projekter og koncepter, som Research & Design-afdelingen står for, og som Kasper Benjamin Reimer Hansen er særlig tilfreds med er Build for Life og Naturbyen. Build for Life er en ny tilgang til fremtidens byggeri, hvor det er implicit, at boligerne er bæredygtige, øger kontakt mellem mennesker og øger sundheden. Tanken om bygningers livscyklus er udviklet i samarbejde med Moe og Velux. Naturbyen, også kaldet Forest Village, er selvforsynende med lokale ressourcer. Det er et projekt, vi har udviklet i samarbejde med Middelfart Kommune. Med hensyn til arbejdsmetode fortæller Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, at Effekt ret hurtigt har udviklet metodikker til de enkelte projekter. Først og fremmest går man til systematisk værks ud fra hele konteksten, hvor man researcher i et steds forhistorie. Hensynet til miljøet er det primære udgangspunkt for Effekt. – Vi interesserer os ikke kun for menneskers behov, men også for systemernes behov. Det vil sige, at vi griber arbejdsprocessen systematisk an og laver en masse research. Vi kigger på problemstillingerne inden for byggeriet og forsøger at få begge behov til at mødes. Et eksempel er, at IKEA via forskellige kundeundersøgelser vidste, at folk havde behov for at bo sammen for at undgå ensomhed, forklarer Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov og fortsætter:
– Fællesskaber skal derfor opprioriteres, ligesom normen er bæredygtige byer. Vi overvejer, hvilke valg vi skal tage for at gøre et sted grønt. Men det skal udføres som en fordel og ikke en byrde. Det er en super spændende opgave, og jeg håber, at flere tegnestuer vil være med på rejsen – velvidende, at vi ikke har alle løsningerne nu, men at vi gennem samarbejde kan blive langt klogere. Ifølge Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov er klimakrisen er et så stort problem, at det bør være det altoverskyggende for både arkitekter og inden for byggeriet. konkurrenter, men heldigvis er der så småt tegn på, at det er ved at ændre sig, siger Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov, som mener, at de største ulemper i branchen er, at man mangler fælles begreber. Det er ifølge ham som om, at vi i dag forsøger at bygge os ud af problemerne. Det vil ikke være nye produktionsmetoder, som kommer til at redde menneskeheden, understreger han. – Vi taler ikke altid samme sprog, men har mange forskellige måder at italesætte den bæredygtige dagsorden. Den bæredygtige idé skal gerne have en positiv effekt på noget andet også. Lidt ligesom vores Ego to Eco-udstilling i Venedig, hvor de 1.200 små træer i modellen efterfølgende blev plantet ud i skoven. Det samme kommer til at ske, hver gang vi viser udstillingen et sted i verden, siger Kasper Benjamin Reimer Bjørkskov og tilføjer, at det næste mål kan være, at vores huse bygges til at binde CO2 fra atmosfæren. En af Kasper Benjamin Reimer Hansens kongstanke er at finde ud af, hvordan vi kan leve MED naturen.
– Fremtidens løsninger kan derfor sagtens være low-tech, da vi i løbet af de sidste 50 år har gjort byggeriet stadig mere kompliceret. Der er efterhånden så mange teknologiske systemer, at offentlige bygninger bliver meget dyre at opføre. Måske skulle man slække på kompleksiteten og kigge på simple koncepter som Build for Life.
– Vi mennesker er selv en stor del af problemet, og derfor skal branchen finde ud af, hvordan vi løser det. Miljøhensynet skal være det primære – ellers er det ligegyldigt. Byggebranchen er tilsyneladende ikke helt så omstillingsparate endnu, så vi er ikke ambitiøse nok. Men partnerskaber er nødvendige for at nå i mål. Helt fra arkitektskolen er vi for dårligt rustet til at se hinanden som andet end
Magisk beliggenhed & skyhøje ambitioner
med wedis intelligente løsninger
Den nye spa-afdeling på The Lodge i Sverige er endnu et flot eksempel på, hvad det er muligt at skabe, når ambitiøse, nysgerrige og modige partnere arbejder efter en fælles vision.” fortæller Lasse Bo Varberg Ervolder, Area Manager Scandinavian Regions, wedi. wedi har leveret: - Bænke til udendørs 12 meter lang infinity-pool - Indendørs relax-spa med dæmpet lys mv. - Afslapningsområde med fodbadezone - Dampkabine - Bænke og brusevægge i fælles badezone