BOA #6 - Sektion 2

Stålet spiller en kernerolle i omstillingen til grøn energi

Gigantiske vindmøller presser den nuværende stålteknologi til det yderste – men udviklingen af nye produktionsanlæg skal nok følge med, siger stålformand, der også peger på, at selve stålindustrien er i fuld gang med en grøn omstilling.

Allerede

inden regerin gen i sommer præsen terede en klimaplan med gigantiske energi-øer, var ambitionerne for omstillingen til grøn energi svimlende.

Frem til 2030 skal vindmølleka paciteten seksdobles – og frem til 2050 bliver den 20-doblet i forhold til i dag. Centralt placeret i den proces står stål industrien – og her er man klar til udfordringen. Det fortæller Jørn Nielsen, der er sekretari atschef i brancheorganisationen Dansk Stålinstitut.

– Vi er i fuld gang med at om stille os i stålindustrien, så vi kan blive klar til at leve op til visionerne om seksdoblingen i 2030, siger Jørn Nielsen, der anser klimaaftalen som et mere langsigtet projekt.

– Den offentlige og stats lige myndighedsbehandling er tidskrævende. Der skal gen nemføres VVM-undersøgelser, offentlige høringer og andre procedurer, der tager tid, så det bliver spændende at se, hvordan statsadministrationen vil hånd tere projektet, siger han.

Pionernation

Selv uden klimaaftalen er der tale om ambitiøse projekter. Vindmøllerne bliver stadigt større, og det stiller krav til produktionen, fortæller Jørn Nielsen.

– På Lindø ved Odense er Bladt Industries i gang med

at lave konstruktioner, der for nuværende kun lige er teknisk mulige. De største vindmøl lefundamenter er ti meter i dia meter. De kan være 60-75 meter lange alt efter hvilken havdybde, de skal ud på, så det er en bo ligblok, man skal køre rundt med og sejle ud på havet, siger sekretariatschefen. Han fortæl

ler, at der allerede er projekteret vindmøller, der kræver stålfun damenter med en diameter på 15 meter. I dag findes produkti onsanlæggene ikke til den slags mastodonter, men de er i fuld gang med at blive udviklet.

Danmark er en pionernation, når det handler om offshore-

vindmøller, og Bladt Industries har ifølge Jørn Nielsen foku seret på fundamenterne – eller monopælene, som de også kal des – siden 2003.

– Ingen andre virksomheder i verden kan det her, men vi forventer at andre virksomhe der verden over vil geare op og forberede sig på at producere de helt store monopæle.

Stålindustrien er energikræ vende, både når jernet skal udvindes af jorden og når det skal transporteres og omsmeltes ved høje temperaturer. Men dels fylder genanvendelse meget – ifølge Jørn Nielsen er 40 pro cent af alt stål baseret på skrot –og dels er industrien selv i gang med store omstillinger.

– Mange steder er man ved at omlægge fra kul- til naturgas brug, og næste skridt er fra na turgas og til brint. Så bliver det rigtig sjovt på klimafronten. I Skandinavien kan vi være stolte af, at SSAB er foran alle andre.

De er klar med brint i 2026, og er allerede i gang med at frem stille stål i lille skala ved hjælp af brint, siger han.

– Stålfremstiling til vindmøller udleder CO2, men hvis alterna tivet er at bygge kulkraftværker med samme kapacitet, så er CO2-regnskabet meget klart i vindmøllebranchens favør allerede inden, man begyn der at producere strøm. Når vi kan producere med brint, der stammer fra for eksempel vindenergi, kan man for alvor mærke forandringen allerede i produktionen af stålet.

Her spiller stålindustrien også en direkte rolle allerede i dag.

– Det skal bygges en masse Power to X-anlæg, som kan anvendes til at omdanne over skydende vindenergi til brint fremstilling. Det kræver også stål, men det er ukomplicerede stålkonstruktioner, siger han og maner enhver frygt for res sourceknaphed på jernmalm i jorden trods de enorme anlægs projekter på energifronten.

– Vi bor på en jernplanet. Ressourcerne er uendelige, og stålproduktionen globalt er så enorm, at det kun er en lille procentdel, der kommer til at blive brugt til den type pro jekter.

Tekst af Tim Panduro

Komplette indeklimaløsninger med de rigtige beregninger

Mankan næppe være i tvivl om, at indeklima har en altafgørende betydning i dagens Danmark. Derfor er ventilationsløsninger en vigtig opgave i både nybyg geri og renoveringsprojekter. De korrekt beregnede ventila tionsløsninger og den konkrete udførelse fylder arbejdsdagen hos rådgivningsfirmaet I-plus. Firmaet har specialiseret sig i at rådgive og udføre løsninger inden for projektering af inde klima- og ventilationsløsninger. Som et kombineret ingeniør- og entreprenørfirma kan I-plus bi drage med at udfylde ”hullerne i udbud” og komme med den komplette løsning. Det kan Iplus gøre ved at stå for både de

teoretiske beregninger og den praktiske udførelse.

– Vores styrke er, at vi er det eneste rådgivningsfirma, som kan stå for både den teoretiske og praktiske del, når det gælder sikre og holdbare ventilations løsninger. Vi er kendt for at levere ventilationsløsninger, der virker og til en fornuftig pris, siger June Richter Hansen, som er grundlægger af og direktør i I-plus.

Kunderne fordeler sig mellem B2B og B2C på cirka 90/10, da det primært er de store kontrak ter, som I-plus tager sig af. Men ingen opgaver er for små, da man ikke siger nej til en privat kunde. Den personlige service er altid i centrum.

– Kommer Fru Jensen og beder om hjælp til en ny emhætte el ler ventilator på badeværelset, tager vi også opgaven. Vi er ikke bange for nogle opgaver uanset størrelsen, da vi altid fin der en måde at løse opgaven på, fortæller June Richter Hansen.

De har bl.a. boligkomplekser, kontorer, svømmehaller og lastbilværksteder i sin kunde portefølje

Komplekse opgaver

Men det er primært hos de meget store entrepriser, hvor der er behov I-plus’ brede fag lige kompetencer. June Richter Hansen er uddannet civilinge niør og har en Ph.d. i indeklima og ventilation. Siden hun etab lerede firmaet for syv år siden

– efter 15 år i entreprenørbran chen og fem år i rådgiverbran chen – er det gået rigtig stærkt.

– På syv år er vi gået fra at være enmandsejet virksomhed –grundlagt af mig – til en fast stab på 10 medarbejdere. Når vi tæller de eksterne montører med, er vi oppe på 30-40 med arbejdere, forklarer June Richter Hansen.

Gennem årene er det blevet til ventilationsløsninger i tre svømmehaller på henholdsvis Frederiksberg, i Tinglev og på Vestamager, og I-plus sam arbejder løbende med store hovedentreprenører som f.eks. G.V.L. Entreprise og Hovedsta dens Bygningsentreprise. Det er på meget komplekse projekter,

hvor I-plus er stærke, eksempel vis svømmehaller, værksteder samt specialløsninger som Vor dingborg Rådhus.

– Selv om en entreprenør bruger et ingeniørfirma, kan de ofte spare dette led i ventila tionsløsningernes beregninger ved at samarbejde med os. Vi kan ofte give deres rådgiver modspil og bidrage til en mere rentabel projektering. Når vi kan sidde på begge sider af bor det, kan vi være med til at af dække projektets faldgruber og bidrage konstruktivt til at finde de rigtige løsninger, siger June Richter Hansen og fortsætter:

– Alle tror, at det er nemt, men det er sværere, end det ser ud til, hvis skal laves rigtig.

For man skal man vide, hvad man laver. Vores opgave er at klæde byggeentreprenørerne på – gerne på et tidligt stadie, så byggelederen kan koncentrere sig om det, han har forstand på, siger June Richter Hansen og slutter:

– Teknikken skal fungere, men hos I-plus er udseendet også vigtigt; det skal se ordentlig ud, uanset om ventilationsløs ningen er skjult i et teknikskab eller ej. Der skal anvendes funk tionsdygtige, stabile og drifts sikre komponenter, så vi kan se vores kunder i øjnene på næste projekt også. Kundeservice og de gode ventilationsløsninger er altid det, vi sætter højest.

Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

Ifølge June Richter Hansen er det I-plus’ opgave at klæde entreprenørerne på – gerne på et tidligt stadie, så byggelederen kan koncentrere sig om det, han har forstand på.

Adskillige arkitekter og bygherrer har fået øjnene op for DS Stål profils store udvalg af tag- og facadeprofiler, overfladebelægnin ger og mange farvemuligheder, der giver en bemærkelsesværdig designfrihed, uanset om der er tale om nybyggeri, renovering eller tilbygninger - vel at mærke uden at det æstetiske albuerum sender hverken byggebudget, byggeriets bæredygtighed eller leveringstiden på afveje.

Der er mange gode grunde til at vælge stål til byggeriet Et vellykket byggeri skal frem for alt være stærkt, funk tionelt og arkitektonisk flot. Tre kriterier, du fuldt ud får opfyldt med stål. Og listen med fordele er meget længere: Nem vedligehold, kom plet tilbehørsprogram, dansk produktion og meget mere.

Bæredygtighed - uden at gå på kompromis Stålprofilers lange levetid, minimale vedligeholdelse og lave klimabelastning er desuden en afgørende faktor i en fremtidssik ret og kreativ tag- og facadeløsning.

Vores hovedproduktgruppe ”Stålprofiler til tag- og facadebe klædning” er Cradle-to-Cradle Certified®. Derudover er vores tag- og facadeprodukter produceret af GreenCoat® stål, der er dokumenteret bæredygtigt stål, som fremstilles miljøvenligt med økologisk rapsolie. Produktionsprocessen, genanvendeligheden og det faktum, at der ikke i forbindelse med regnvandsafledning udledes tungmetaller eller andre kemikalier til det omkringliggen de miljø, gør produktet attraktivt til grønne byggeprojekter.

til tag- og facadebeklædning

renovering eller

64-årige

Henning Poul sen er ikke typen, der plaprer løs, bare man trykker på en knap.

Der skal hives og trækkes, og der skal hældes godt med kaffe på den gamle VVS’er, før de gode historier begynder at flyde.

Men så kommer de også.

Der var f.eks. engang, hvor Henning var på opgave i en lille andelsboligforening med tre lejligheder i Aarhus.

En faldstamme var utæt og Henning satte en oppustelig bold i røret, og fyldte vand ovenpå. Uheldigvis rev bolden sig løs, og de fem meter vand søjle væltede som en syndflod ned over den chokerede montør.

Så stod han der – gennemblødt og uden skiftetøj.

– Min første tanke var at køre hjem og få noget tørt tøj på.

Men så fik jeg øje på en tør retumbler. Jeg tænkte, at der jo ikke var nogen hjemme, og at det ikke ville genere nogen, at jeg gik rundt i kælderen i bar overkrop, smiler Henning Poulsen.

Så gik strømmen…

Så tøjet røg i tumbleren, og ma skinen sat i gang. Men den nåede ikke at køre ret mange omgange, før HFI-relæet slog fra:

– Der var jo kommet en hel del vand ned i den kælder, og ma skinen havde åbenbart også fået sin del, siger Henning Poulsen, der straks gik på jagt efter ejen dommens el-skab:

– Skæbnen ville så, at det var placeret i soveværelset i én af lejlighederne ovenpå. Så jeg endte med at stå halvnøgen ved

da jeg

siden af dobbeltsengen og rode i el-skabet. Og så skete der selv følgelig det, der ikke måtte ske: Soveværelsesdøren gik pludselig op, og en mand trådte ind. Han stivnede fuldstændig, og sagde ikke et ord.

Det gjorde Henning derimod:

– Jeg havde jo meget let ved at forestille mig, hvad der gik gen nem hoved på ham – om min eventuelle relation til hans kone osv., så jeg fik meget travlt med at forklare mig, griner hoved personen, der heldigvis kunne henvise til både oversvømmelse i kælderen og tørretumbler og på den måde styrke sin forklaring.

Og ægtemanden endte da også med at tro på historien - og flyt te sig, så den halvnøgne montør kunne komme ud af soveværel set og ned i kælderen igen.

Siden er den historie blevet for

talt mange gange – ikke mindst til Hennings 25-års jubilæum, hvor den efter kollegernes me ning egnede sig perfekt:

– Jeg er ikke helt sikker på, hvad man kan lære af historien, men mine kolleger har i hvert fald gjort, hvad de kunne, for at den ikke bliver glemt, smiler Henning Poulsen.

Da varmen blev hot Med sine 28 år som VVSmontør hos Flemming Sørensen VVS i Hinnerup, har Henning Poulsen travet ind og ud af folks private hjem utallige gange. Så der er en del af den slags histo rier, hvor tingene udartede sig, og ikke helt gik som planlagt. Men der er også historierne om den måde, VVS-faget har udvik let sig på over årene – og histo rien om hvordan varmeteknik,

hos Flemming

VVS i

historier

Tekst af Frank

Flemming Sørensen (yderst til venstre) grundlagde sin VVS-forretning i 1975, sammen med hustruen Lisbeth Sørensen. Han er stadig medejer af firmaet, som i dag drives af parrets tre børn - fra højre: Nikolaj Sørensen, Mathilde Hald og Kristoffer Sørensen.

For år tilbage blev Henning Poulsen tildelt en kontorplads, hvorfra han skulle styre firmaets forsikringssager. Det var ikke lige lykken, og to år senere var han tilbage i sin montørbil.

> der er Hennings speciale, plud selig fik alles opmærksomhed.

For da Henning Poulsen for snart 30 år siden startede som servicemand, var der ikke man ge, der talte om varme og om energi i det hele taget.

Men det ændrede sig, og det passede Henning Poulsen per fekt:

– Jeg ved ikke helt hvorfor, men alt der har med varme og varmestyring at gøre, har altid interesseret mig. Måske fordi, der er mere håndværk i det. Måske fordi varme og energi bare er noget helt centralt for os nordboer, siger han og konsta terer, at han ikke længere er helt så alene om interessen:

– Med de priser, vi ser i dag, er der selvfølgelig kommet fokus på en effektiv energiudnyttelse.

Folk er ved at gå amok derude –og af gode grunde, siger han og nævner, at han selv etablerede jordvarme på sin landejendom for nogle år siden:

– Men heldigvis lod jeg træfyret stå, så det er det, vi bruger i dag. Men der er jo mange, der ikke er så heldige, at de kan vælge mellem forskellige var mekilder, så jeg kan godt forstå panikken, lyder det.

Fortsætter efter pensionen Henning Poulsen fortæller, at hans skolegang ikke var noget kæmpe hit. Faktisk var han ret træt af skolebænken og alt, der hørte med. Men i de større klasser blev det muligt at vælge metalsløjd, og så var der pludse lig noget, der ændrede sig

– Dengang troede jeg egentlig, at jeg skulle være tømrer, men da jeg fik metalsløjd, var jeg solgt. Det blev en kæmpe interesse. Og uden at være alt for dramatisk, var det som om, mit liv først rigtigt startede, da jeg kom i lære som smed, smiler Henning. Og den livsbane har han ikke fortrudt et eneste sekund:

– Nej, det har været fantastisk at arbejde med det, jeg interes serer mig for, og i et firma, der tager sig godt af sine medar bejdere, siger han og nævner, at firmaets første svend, Søren, stadig er ansat.

– Han fylder 70 i år, og vi har faktisk også haft én, der fort satte til han fyldte 80. Jeg synes, det siger en hel del om, hvad det er for et firma, når folk bare fortsætter og fortsætter.

Og Henning Poulsen selv har da heller ingen planer om at ka ste værktøjet fra sig, når han om tre år, når pensionsalderen:

– Jeg arbejder pt fire dage om ugen, og måske går jeg ned på tre, når jeg fylder 67. Men jeg stopper ikke, siger han.

Et familiefirma der virker På spørgsmålet om, hvad der mere konkret får folk til at fort sætte med at arbejde i det 35 mand store familiefirma til langt efter pensionsalderen, peger Henning Poulsen på en række

forskellige forhold.

Et af dem er den gode atmo sfære, som har kendetegnet virk somheden, siden Flemming Sø rensen grundlagde den i 1975.

I dag drives den af hans tre børn med datteren Mathilde Hald på direktørposten og sønnerne Kristoffer Sørensen og Nikolaj Sørensen som med ejere og daglige ledere. De har formået at bevare det gode ar bejdsmiljø, og det skyldes ikke mindst kvinden for bordenden, siger Henning Poulsen:

– Hun har gjort et godt firma endnu bedre. Ikke mindst på det sociale område, hvor der er masser af aktiviteter og ture, men også med den ro, hun har skabt. Jeg synes, det er impone rende at tre søskende og deres far, som stadig er i firmaet, kan få det til at køre så gnidnings frit, som tilfældet er, siger han.

Ret til at fortryde Henning Poulsen peger også på, at de tre søskende er rigtig gode til at værdsætte det, som medarbejderne kan, og til at uddelegere ansvar. F.eks. kan Henning selv afgive tilbud på de områder, han arbejder med.

– Det betyder jo, at man kan blive ved med at finde udfor dringer og udvikle sig, siger han og tilføjer, at man også har ret til at fortryde.

Den ret har han selv benyttet sig af, da han for år tilbage fik forvildet sig ind på kontor gangen og skulle køre firmaets forsikringssager:

– Det var et vildspor, smiler han.

– Jeg måtte bare erkende, at papirarbejde og 117 forskellige

it-systemer slet ikke var mig. Jeg forsøgte at vænne mig til det, men det lykkedes ikke, og efter to år var jeg tilbage i montørbi len. Og her bliver jeg, lyder det.

Nu kommer det hele på telefonen

I dag kører de fleste af kolle gerne direkte hjemmefra og ud til kunderne om morgenen. Det er én af de allerstørste foran dringer, Henning Poulsen kan få øje på, når han kikker tilbage på årene, der er gået:

– I gamle dage mødtes vi jo altid om morgenen og fik fordelt op gaverne. Det gør vi ikke længe re, fordi det hele jo kommer på telefonen. Det er hundrede gang mere effektivt, men det er også lidt et tab med hensyn til det so ciale, siger han for straks efter at konkludere, at der ikke rigtig er andre måder at gøre det på:

– Det er jo en udvikling, som man er nødt til at ride med på, hvis man vil være konkurrence dygtig. Så nytter det ikke at blive alt for sentimental og længes efter gamle dage, siger han og understreger, at ejerne nu også gør, hvad de kan, for at kompen sere tabet med talrige skiture og diverse sociale arrangementer.

Mindre håndværker - mere montør

Efter at have tænkt sig om og drukket lidt mere kaffe, kom mer Henning Poulsen i tanke om endnu en forandring i faget, som faktisk er en af de helt store. Igen er der både fordele og ulempe, og igen har det med øget effektivitet at gøre:

– Det handler jo om, at der var mere håndværk i jobbet i gamle dage. I dag er vi i højere grad

blevet montører, hvilket gør os mere effektive – og dermed i sidste ende billigere for kunden. Som eksempel nævner han, at det kun er ham selv og ”en anden gammel rotte”, der kan svejse med ilt og gas:

– Det var jo en vigtig kundskab tidligere, hvor vi selv opbyggede varmeunits og svejsede rigtig meget. Jeg tror ikke, de units vi lavede, var bedre, end dem, man køber færdigproducerede i dag. Men for VVS’eren var det sjovere og meget mere udfor drende, når alt skulle laves fra bunden, lyder det.

Løber vi hurtigere? Men selvom kravet om større effektivitet er det, der har drevet mange af de største forandringer, synes Henning Poulsen ikke, at han og kollegerne løber hurti gere, end de gjorde tidligere:

– Det er så populært at sige, at der er meget mere stress i dag, og at vi løber meget stærkere. Men det synes jeg nu ikke, vi gør, selvom der selvfølgelig er drøn på hele tiden.

– Vi har jo også fået alle mu lige hjælpemidler, ikke mindst batteridrevet værktøj, som gør arbejdet lettere og meget mere skånsomt. Dertil kommer, at det firma jeg arbejder i, altid har prioriteret arbejdsmiljøet meget højt, siger han og nævner én af de fordele, der kommer med alderen:

– Det er ikke for at være arro gant, men der er visse ting, som os, der er lidt ældre, kommer lettere om ved, end de unge. Det med at kunne se, hvordan en in stallation skal afsluttes, før man

starter på den, er én af dem. Det kommer jo med erfaringen, og sparer dig for en hel del fejl og ekstra arbejde, lyder det.

Et vådt pizzeria

Apropos fejl og brølere, så læg ger Henning Poulsen ikke skjul på, at han selv har begået sin del. Men, det er lærepenge, der skal betales under vejs, og af skade bliver man jo klog, som han siger.

Forespurgt om et konkret eksempel, trækker han på smi lebåndet og tænker sig om. Og drikker lidt mere kaffe. Så næv ner han det, man kunne kalde ”pizzeria-affæren”, og som ligger en hel del år tilbage:

– Det drejer sig kort fortalt om, at jeg oppe under loftet i et piz zeria tog fejl af hovedvandforsy ningen og et afløbsrør. Der var tale om et 40 mm PEL-rør, som nogle også brugte som afløbsrør dengang. Og af en eller anden grund var jeg sikker på, at det var et afløbsrør, jeg havde fat i, og at det var helt harmløst at skille det ad.

Men det var det mildt sagt ikke, griner Henning Poulsen:

– Det var jo en ren brandslange, der eksploderede i hovedet på mig deroppe på øverste stige trin, så der gik noget tid, før jeg overvandt chokket, og fik slangen knækket rundt. Det tog det meste af trykket, men så skulle vi jo finde hovedhanen, som viste sig at være placeret i en nærliggende slagterbutik. Og butikken var selvfølgelig ikke åben endnu, så vi skulle have ringet til slagteren…

Henning Poulsen tilføjer, at der også var kommet vand i kas seapparatet. Det betød, at piz

zeria-ejeren fik sig et gevaldigt rap over nallerne. Da han ville redde kassebeholdningen fra de nedstyrtende vandmængder:

– Det var bestemt ikke min bedste dag, griner Henning, som siden da har været meget grundig med at identificere di verse rør, før han skiller dem ad:

– Det var en træls historie for pizzeriaet, og det var en træls historie for mig. Men ingen kom til skade, og hvor der handles, der spildes, som be kendt. Det vigtigste er, at man lærer af sine fejl og kommer vi dere på en god måde, lyder det fra Henning Poulsen.

Kort om Flemming

Sørensen VVS Løser opgaver indenfor nybyggeri, reparations- og vedligeholdelsesarbejde samt totalløsninger

Servicerer private kunder, boligforeninger, offentlige institutioner og erhverv

Siden 2010 har virksomhe den desuden fungeret som håndværkstaksator for en række forsikringsselskaber

Flemming Sørensen VVS gennemgik i 2000 et gene rationsskifte, og blev i den forbindelse til et A/S

Henning Poulsen har snart 30-års jubilæum hos Flemming Sørensen VVS i Hinnerup. Udviklingen gennem årene har budt på større effektivitet på godt og ondt. Men Henning Poulsen har ikke et sekund fortrudt, at han valgte smede- og VVS-vejen.

Vi tager os godt af dig og dine medarbejdere

Vi byder velkommen i et uformelt og hjemligt miljø og vil gå langt for at finde den rigtige løsning for netop dit firma.

Med videoovervåget parkering foran værelset og hurtig adgang til motorvej er vi det ideelle udgangspunkt for opgaver i hele Nordsjælland. Nemmere og sikre bliver det ikke, bagagen ud af bilen og ind på værelset.

Du booker hurtigt og nemt på vores hjemmeside, -med eget login booker du altid til aftalepris. Din

nøgle er klar ved ankomst, du kan gå direkte på værelset, brygge en kop kaffe og slå benene op.

Når du kommer træt ”hjem”, kan du enten vælge at bruge vores fælles køkken eller tilmelde dig da gen ret. Vi ser ikke skævt til kanvasbukser og ar bejdssko, vi vil bare gerne give en god og velvok sen portion aftensmad til at slutte dagen af med.

Efter en god nats søvn og en stor og flot morgen buffet, er du frisk til en ny produktiv dag. Tidligt afsted? Intet problem, vi fylder din termokande og sender dig på arbejde med morgenmad ”to go”. Frokosten klarer vi også, hvis det ønskes.

Vi bestræber os på at levere god kvalitet til en god pris, og glæder os til at byde jer velkommen.

Kan

godkendelse af

for brandrådgiverne?

CLTer et relativt nyt produkt i Danmark, der har vundet ind som materiale i både mindre og større træbyggerier. Og hos CLT Denmark er de glade for, at der er åbnet for, at man kan bygge med træ i store byggerier, også i højden. Men ligesom interessen er høj fra alle sider i byggeriet, oplever CLT Denmark en vis ængstelse over for materialet, når det gælder brandgodkendelser, fortæller Per Thomas Dahl, medstifter og ejer af CLT Denmark:

– Man kan måske sige, at det er manglende erfaring, og det kan vi godt mærke på projekte ringssiden, hvor det er lidt mere besværligt at få godkendelserne. Vi kan især mærke lidt træghed på de store byggerier. Vi har også eksempler på, at vi har fået en godkendelse hos de råd givere, vi har med om bordet, men når de så går til tredjepart for godkendelse, trækker det ud igen.

– Kombineret med et relativt volatilt marked i øjeblikket på

råvarer, så begynder man, når godkendelsen trækker ud, at blive ængstelig for sin økonomi og tidsplaner. Det bider sig lidt i halen for træbyggeriet.

Jesper Salling Nielsen, Træsek tionen i DI Byggeri, sidder med lignende problematikker på byggeri med stråtag, der også er et biomateriale:

– Det er forholdsvist nyt med certificerede brandrådgivere, og hvis de ikke har særligt meget indsigt i stråtage, går de måske nogle gange med livrem og seler, og så kommer vi meget hurtigt op i brandklasse 3. Men forsigtigheden gør, at det tager længere tid og giver usikkerhed i byggeriet, pga. usikkerhed om prisen på byggematerialer.

Kan man få præ-accepterede løsninger på hylden?

CLT Denmark er klar over, at i Danmark står de med et inno vativt produkt og er på et mar ked, der er inde i en opbygning.

Men de er klar til at dele deres viden til at få præ-accepterede løsninger, siger Per Thomas Dahl:

– Der bliver eksekveret træbyg geri herhjemme i alle mulige skalaer, og der er bygget tusind vis af referencer og kvadratme ter rundt om i verden i det her materiale. Der er derfor masser af erfaringer at bygge på. En løsning kunne være at ophøje nogle byggerier til præ-accep terede løsninger, som man kan bruge som udgangspunkt til kommende byggerier. Det er en nem måde at gøre det på, når byggerierne er godkendte og bygget. Det vil være løsninger, der er verificerede i et projekte ringsforløb.

– Man kunne spare både penge og tid ved at gå ind og sige, nu har vi lavet en hel del løsninger, som alle har sagt godt for – og allerede er godkendt af brand rådgivere, hvorfor kan vi ikke bruge dem som præaccepterede løsninger? supplerer Jesper Sal ling Nielsen:

– Når vi ikke har den præaccepterede løsning, som kan stå oppe på hylde, skal vi hver eneste gang have dem godkendt og have en brandrådgiver ind.

Derfor vil vi gerne have det standardiseret, så man kan sige,

Det åbne spørgsmål der står tilbage er - Hvordan kommer man videre med at udvikle en metode for at ophøje god kendte løsninger på godkendte projekter til præ-accepterede løsninger i til byggeriet? Er det vejen frem?

hvis I bygger det sådan her, så er I home safe.

Faldstammerne på Øresundskollegiet får beboervenlig renovering

Derkommer altid en dag, hvor bygningens rør bliver tæret. Men suk, når det er den robuste faldstamme, der er bygningens åre rundt til alle lejligheder. I mange ældre bygninger sidder faldstammer godt gemt i væg gene, støbt inde bag mursten. Her er svært at komme til.

Greenpipe er i gang på Øre sundskollegiet på Amager, hvor alle 1.025 lejemål får renoveret faldstammer.

– Kender man en, der har fået udskiftet faldstammen i sin lejlighed, vil man have hørt historier. Det er ikke noget,

man selv vil ønske sig, fortæller Søren Dallov Ibsen, faldstamme ekspert hos Greenpipe. Firmaet har specialiseret sig i relining, som er den bæredygtige version af faldstammerenovering. Ved at undgå nedbræk af vægge og rør er metoden skånsom for både miljøet og beboerne.

Døren står altid åben

Faldstammerenoveringen griber ind i hverdagslivet på Øresund skollegiet, og beboerne må i en kort periode tage morgenbadet i det mobile badeværelse i gården.

Derfor er kernen i renoverings forløbet for Greenpipe at få informeret beboerne. Så bør der ikke være nogen udfordringer,

fortæller projektchef Thomas Mariager. De sidste 14 måneder har han haft fast kontor i kolle giets gård for at være tilgængelig for kollegiechefen og beboerne:

– Alt handler om information, når først vi begynder at arbejde i lejlighederne. Allerede ved varslingen af projektet kan vi fange rigtig mange af de spørgsmål, som beboerne vil stille. Vi informere dem f.eks. om at rydde områder, så vi kan komme til, hvornår de må ikke bruge afløbene og hvornår de får vand igen.

– Herude har vi lavet et samar bejde med kollegiechefen, som er i kontakt med alle beboere.

De kan skrive fællesmails eller ud til de enkelte beboere, hvis lejligheder vi skal arbejde i uge for uge. Der er lavet en vars lingsplan, som kollegiet står for. Det gør beboerne trygge, fordi informationen kommer fra de res eget kollegium.

Relining sparer på CO2 udledningen

Relining af faldstammer er et nicheprodukt, som skønnes at blive brugt i 30 % af alle renoveringer, men vil i fremti den overtage markedet fra den traditionelle udskiftning, ifølge Søren Dallov Ibsen:

– I fremtiden vil det tippe over og dække de 70 % af renove ringsopgaverne på faldstammer.

Øresundskollegiet er et projekt i kæmpeskala i forhold til det, Greenpipe plejer at lave, fortæl ler Thomas Mariager:

– Det er et større puslespil, der skal passe sammen, da vi har også en vvs’er gående i kælderen og udskifter faldstammer, mens vi renoverer. Man har meget fornuftigt valgt at udskifte de synlige rør i kælderen og reno

vere faldstammer, der ligger i væggene, så man undgår at øde lægge bygningens materialer, som ikke fejler noget, fortæller Thomas Mariager:

– Vi sparer 100 kg CO2 per lej lighed, fordi vi ikke skal ud og producere nye støbejernsrør og lave en fysisk udskiftning. Så på sigt er det en ret stor besparelse på C02. Vi genbruger de eksi sterende rør og spraycoater nye rør ind med et materiale, der er mindre omkostningsfuldt på CO2 i forhold til at producere nye rør.

Kvalitetssikring og dokumentation giver Både beboerhåndteringen og nye arbejdsprocesser har været med til at løfte Greenpipe, der altid sørger for kvalitetssikring

og dokumentation af udført arbejde, materialer og affalds deponering, fortæller Thomas Mariager:

– Det er en af grundene til, at vi fik denne her opgave. Det var ikke prisen. Men fordi vi laver dokumentation på alt, vi laver. Alle de stræk, vi renser og coater, filmer vi, så vi kan udlevere materialet til bygherre og kunden. Bagefter tager vi os gerne tid til at sætte os ned med kunden og gå kvalitetssikrings materialet igennem.

For branchen er dokumentation og kvalitetssikring blevet et fo kus, og Greenpipe er med i en ny fælles kontrolordning ved et uafhængigt firma. Det giver en ekstra god tryghed for kunden, runder Søren

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af Greenpipe

Øresundskollegiet på Amager

Projektchef Thomas Mariager

tænkes ind fra start

har vi ca. 40 indbrud om dagen sva rende til omkring 15.000 indbrud om året. Ind bruddene har store økonomiske og personlige konsekvenser for hver enkelt dansker, som udsæt tes for en forbrydelse. Vi er væsentligt hårdere ramt end vore nabolande.

IDanmark

I 2019 var der mere end 600 indbrud pr. 100.000 indbyg gere i Danmark. Til sammen ligning var der 335 i Sverige, 55 i Norge og 105 i Tyskland. Med andre ord, vi havde flere indbrud end i vore nabolande tilsammen.

I en helt ny opgørelse ligger Danmark stadig højest i 2021, men antallet af indbrud i Danmark og i vore nabolande er generelt faldet de senere år – bortset lige fra Sverige, hvor tallet er steget.

I Danmark var der i 2021 401 indbrud pr. 100.000 indbygge

re. Tallene er tydelige nok. I de sidste 10 år har indbrudskurven været for nedadgående. Vi er på rette vej, men har stadig nord europæisk rekord i indbrud.

Desværre kan vi nu også se, at i første halvår af 2022 er antallet af indbrud igen steget – med 8,5 pct. i forhold til året før.

I Danmark er vi nået langt med nabohjælpsaktiviteter. Det skal vi fortsætte med, men det er alt for nemt at lave indbrud. Vi skal sikre vores hjem bedre.

Bedre sikring af vinduer og låse

Indbrudssikring er bedst, når det tænkes ind helt fra start i nye byggerier. I forsikringsbran chen foreslår vi, at døre og vin duer skal være langt bedre sikret mod indbrud end i dag. Vi ønsker, at byggeriets leverandø rer for alvor begynder at tænke i stærkere vinduer og døre, og at der stilles krav til indbrudssik ring i bygningsreglementet.

Beslag og låse i vinduer og døre bør mindst kunne modstå en indbrudstyv i tre minutter. I etageejendomme kunne det som minimum gælde for stue etagen.

Så vil det blive meget sværere at være indbrudstyv i Danmark.

Sikringen af danske boliger er i dag dårligere end i vores nabo lande. Erfaringer fra England og Holland viser, at indbruds sikre døre og vinduer har en markant effekt på indbrudsty vens lyst til at bryde ind.

Vi synes også, at det er uhen sigtsmæssigt, at etageejen domme i dag opføres uden sikre parkeringsmuligheder for gulpladebiler. Ofte bliver disse henvist til fjerntliggende par keringspladser, hvor tyve i fred og ro kan bryde ind i dem. Vi savner desuden lettilgængelige og sikre parkeringsfaciliteter for cykler. Vi støtter op om omstil lingen til de mere bæredygtige

transportformer, derfor opfor dre vi til, at både byplanlægning og byggeriet prioriterer facilite terne højere.

Det vil ligeledes være en klar styrkelse af sikring og tryghed, hvis opgange udstyres med dør

Her er det meget glædeligt, at justitsministeren for nylig har offentliggjort, at han er meget positiv i forhold til et register over stjålne genstande. Det har længe været et ønske fra de danske forsikringsselskaber, og det er meget glædeligt, at

telefoner, og at postkasser mon teres uden for bygningen. På den måde kan man sikre sig, at kun et fåtal uden et ærligt ærinde i bygningen kommer ind i opgangen.

Nyt digitalt våben på vej Forsikringsbranchen vil des uden sammen med politiet ud vikle et register med alle stjålne genstande i Danmark. I dag er det svært at identificere stjålne ting og lokalisere den oprinde lige ejer – det betyder, at stjålne genstande, som findes igen, sjældent finder hjem til sin ejer.

regeringen nu ser positivt på at gøre forslaget om et nyt digitalt våben mod indbrudstyvene til virkelighed.

Registeret over stjålne genstan de vil gøre det svært at afsætte tyvekoster og kan dermed sætte en stopper for hæleri. Det viser bl.a. erfaringer fra Holland, der indførte et sådant register i 2011, hvilket har gjort det markant mindre interessant at begå indbrud, jf. udviklingen i tallene for antal indbrud pr. 100.000 indbyggere i Holland.

Nye tal viser, at landeforskellene siden er blevet mindre,

indbrud. Pia Holm Steffensen, underdirektør i F&P pointerer, at

Traditionel konstruktion kræver en større indsats fra håndværkeren.

Det er mere tidskrævende og det er dyrere. Fra du starter til din brusevæg er klar til flisebelægning, tager det mere end 4 timer. wedi sanwell brusevæg med integreret niche monteres hurtigt, sikkert og effektivt på mindre end 30 minutter.

Det stabile vægelement med integreret niche er nem at indbygge og tilpasse, og fliserne kan monteres direkte på vægelementet. Sanwells vægelement har en bredde på hhv. 90 eller 120 cm.

Commissioning. Løsningen på tekniske byggeprojekter

Byggerier er blevet teknisk komplekse, og det sætter nye krav til, hvordan byggeprocessen skal styres og dokumenteres. CEO & Founder af CxPlanner, Thomas T. Jarløv, har den klare overbevisning er, at hvis vi fortsætter “som vi altid har gjort”, så vil omfanget af

slutbrugeren og bygherren.

Deteknisk kom plekse byggerier kan ofte opdeles

i to dele: de lov givningsmæssige krav (f.eks. BR18’s nye krav til brand og statik) og leverandørernes nye smarte produkter (alt kan kob les/interagere sammen).

De lovgivningsmæssige krav kan vi ikke komme udenom, de skal dokumenteres og ved hver udgivelse af bygningsreglemen tet kommer der flere krav.

De smarte nye produkter gør, at vi kan koble alt sammen - ven tilation, lysstyring, køl, varme, solgardiner osv. I langt de fleste tilfælde er det en masse forskel lige leverancer (firmaer), som har grænseflader op til hinan den. Det er nødvendigt at disse fungerer optimalt for et godt stabilt indeklima - og specielt også for lavere energiforbrug!

Flere fejl og dårligere dækningsbidrag Jeg tror ikke på, at konkurren cen, kompleksiteten og kravene til byggeprojekter forsvinder. Optimerede processer er derfor en nødvendighed for at være en del af fremtidens byggerier.

Processer er vigtige - for har man styr på sine processer i byggeriet, så er man allerede langt foran resten af branchen. Det hele kan ofte defineres med følgende elementer:

• Planlægning

• Styring

• Kontrol

• Dokumentation

Det er de 4 elementer, som vi har fokuseret på og optimeret med commissioning processen for efterfølgende og lægge det ind i styringsplatformen: Cx Planner.

Commissioning og resten af verdenen. Er vi bagud?

Vi - den danske byggebranche, er ikke de første, som er blevet ramt af disse udfordringer. Både

skibsindustrien og specielt den amerikanske byggebranche har arbejdet med disse udfordringer længe - og løsningen har de også fundet: Commissioning

Commissioning er “en kvalitets styringsproces, der verificerer og dokumenterer, at et byggeri overholder bygherrens krav og forventninger fra ide til afleve ring”. Og det er netop denne

proces, som sikrer, at teknisk komplekse byggerier kan afle veres til tiden og ikke mindst at de virker!

I CxPlanner har vi en bred kundeportefølje, som både er produktionsvirksomheder, bygherrer og commissioningfirmaer i Danmark, USA og flere andre lande..

Den store forskel når vi skuer mod USA er:

Commissioning processen er en standard ydelse på amerikanske byggerier på linje med kvalitets sikring i DK er blevet det Flere stater i USA har lovgiv ning der kræver commissioning

For produktionsvirksomhe derne er commissioning ikke en lov, men en selvfølge. Hvis der er fejl på produktionsanlæg, kan det medføre store produk tionstab. Når vi derfor er ude hos disse kunder, så benyttes CxPlanner ofte til:

Online tidsplan: Planlægning og styring af aktiviteter

Testparadigmer og tjeklister: Kontrol af og dokumentation af udført arbejder og grænseflader Fremtiden for commissioning i Danmark

Commissioning har gennem de sidste 10 år i Danmark oplevet en stor vækst, og det er nu ble vet en ydelse, som udbydes af stadigt flere virksomheder. Både private og offentlige virksomhe der begynder sætter nu oftere at sætte krav til, at der skal benyt tes en commissioning proces på deres byggeprojekter - for det giver værdi at modtage et vel fungerende byggeri.

Det kræver selvfølgelig nogle faglige kompetencer at kunne styre en commissioning process, men det kræver mindst lige så

meget de rigtige værktøjer; Ex cel er simpelthen ikke godt nok med de krav der i dag stilles til sporbarhed og tilgængelighed - det skal være nemt og finde data på tværs af dokumenter - også år efter bygningen/anlæg get/produktionslinjen er taget i brug.

I CxPlanner har vi et mål om, at tilbyde endnu flere nogle praktiske værktøjer, så man nemt kan drage fordel af com missioning, og derved sikre fær re fejl og lavere energiforbrug.

Om CxPlanner CxPlanner er dansk udviklet system til styring af byg geprojekter. Det er baseret på værktøjerne fra commis sioning processen, så plan lægning, styring, kontrol og dokumentation er integreret del i hele platformen, der er tilgængelig på både mobil og PC.

Om Thomas T. Jarløv Thomas er founder af Cx Planner og har mere end 10 års erfaring indenfor commissioning. Han er certificeret i commissioning ved University of Wisconsin Madison (QCxP, CxM, CxA), forfatter til den dan ske bog om commissioning (Guide til Commissioning i Praksis) og underviser i commissioning på Maskin mesterskolen.

Thomas

Thomas T. Jarløv, CEO & Founder af CxPlanner

Vejen til succes

Hele familien skal være glad for fars arbejde De sender blomster til konen med tak for lån af manden og inviterer børnene i legeland. Hjemmefronten er alfa og omega i dag, lyder det fra Trekantens El Teknik ApS i Vejle, der med raketfart har fået succes.

DaJesper Warming og Stig Madseen i 2018 sagde deres job op, og etable rede Trekantens El Teknik ApS, skulle det ske med Ordent lighed, Stolthed og Vilje som ledestjerner. Man ville som det helt grundlæggende se kun derne som samarbejdspartnere, man ville overholde aftaler, og man ville være rimelige med priserne.

I dag fire år senere må man sige, at opskriften har båret frugt.

Virksomheden er ikke bare vokset med ekspresfart, så man i dag har 93 ansatte. I 2020 snuppede man også prisen som årets elinstallatør og året efter prisen for bedste arbejdsmiljø.

Dertil kommer, at man får mas ser af fine karakterer på anmeldhaandvaerker.dk.

Det er altså gået rigtig godt - og rigtig stærkt, og derfor er det også en glad og tilfreds Jesper Warming, som Bygge & An lægsavisen taler med i slutnin gen af august:

– Vi klager bestemt ikke – hel ler ikke selvom det selvfølgelig har været hårdt. Men vi har så nogenlunde formået at følge med og samtidig overholde de spilleregler, som vi selv har sat op, lyder det.

Lidt for meget bureaukrati Generelt beskriver Jesper War ming de forandringer, der er sket siden 2000, hvor han selv fik sit svendebrev, som positive. Det gælder bl.a. den digitale arbejds

planlægning og opprioritering af familielivet, så det ikke altid er arbejdet, der kommer først. Men én ting kunne den 40-årige elinstallatør godt ønske sig lidt mindre af. Det handler om de mange kontrakter, som byggeriets parter præsenterer hinanden for, som følge af uro lige tider.

– På det punkt synes jeg, at byggebranchen er blevet lidt hårdere, og at der er lidt min dre tillid mellem parterne, end tidligere. I dag skal du f.eks. ga rantere, at varerne bliver leveret på et meget specifikt tidspunkt, og at priserne er fastlåste i hele byggeperioden. Det er lidt voldsomt, og vi bliver nogle gange præsenteret for ting, som vi simpelthen er nødt til at sige nej til, siger han.

Blomster til konen Mens det kan være svært at æn dre på en udvikling, der næres af epidemier og international uro, er det anderledes overskueligt at håndtere hverdagen internt i Trekantens El Teknik. Her er der selvfølgelig også udfordrin ger, men de er overkommelige. F.eks. har der med firmaets hastige vækst været en del overarbejde for firmaets trofaste medarbejdere, og det påvirker i sagens natur deres familier:

– Det er vi meget bevidste om, ikke mindst fordi familielivet i dag er mere helligt, end tidli gere. Så når én af vores folk har haft meget overarbejde, sender vi som regel en buket blomster til den bedre halvdel med tak for lån. Eller også sender vi dem ud og spise eller i Legoland på

firmaets regning. Det er vores måde at få tingene til at glide på, og samtidig signalere, at vi godt ved, at det påvirker hele familien, siger Jesper Warming.

Hjemmefronten er afgørende Han tilføjer, at det med fami lien er meget vigtigere, end da han selv blev uddannet for godt 20 år siden:

– Før i tiden kom arbejdet ofte før familien. I dag er det heldig vis omvendt, og det forsøger vi at tilrettelægge efter. Gjorde vi ikke det, ville vi heller ikke have de gode folk, vi har, siger han og tilføjer, at firmaet også ar rangerer familiedage, hvor man tager i legeland, eller lejer en tryllekunstner:

– Målet er, at hele familien skal være glade for fars eller mors arbejde. For hvis der ikke er opbakning hjemmefra, går det heller ikke godt på arbejdet. Hjemmefronten er alfa og omega i dag.

Fremtiden er foranderlig Jesper Warming gætter på, at de store forandringer, der er skyl let ind over dansk byggeri de seneste år, vil fortsætte. Dermed vil omstillingsparathed i endnu højere grad blive et succeskrite rium, siger han:

– Jeg tror, det er en betingelse, hvis man vil drive forretning fremover. Hvis ikke det er Corona eller krig, så er det jo et skib, der sidder fast i Suez Kanalen, så vores varer ikke kan komme frem. Verden er på godt og ondt forbundet på en helt

anden måde, end før i tiden, og det må vi bare indstille os på, lyder det.

Gider ikke, hvis de ikke smiler

Men selvom man har et øje på hver finger, og er i stand til at rykke hurtigt, er det stadig svært at spå om fremtiden, er kender Jesper Warming:

– Hvis du beder mig kikke fem år frem i tiden, så tror jeg stadig, vi har de bedste og de gladeste medarbejdere. Men om der er 50 eller 100 af dem, det aner jeg

ikke, det er der simpelthen for meget Vild Vest i byggebran chen til, at jeg tør spå om. Anderledes konkret kan han derimod være på det personlige plan:

– Det bedste, jeg ved, er jo at se medarbejderne komme glade ind hver morgen. Holder de op med det, så gider jeg heller ikke mere, og Stig har det på samme måde. Så vi gør, hvad vi kan for at skabe den rette atmosfære, og for at opføre os ordentligt både ude og hjemme, smiler Jesper Warming.

Tekst af Frank Ulstrup

Jesper Warming, Trekantens El Teknik ApS

almindelige

Døre til store øjeblikke.

Man skal ikke undervurdere vigtigheden af en god dør. Uden den ville vi aldrig få optimale forhold til at optage i TV-studiet. Derfor produceres alle vores døre med et formål. For eksempel til at stoppe støj, brand, giftige røggasser og eksplosioner.

Vi ved, at det med døre ikke er så ligetil, som det ser ud. Derfor vil vi hjertens gerne hjælpe dig med at komme i mål med dine projekter. Du kan trygt regne med vores mangeårige viden og erfaring, uanset hvor i processen du er. Og du undgår samtidig overflødige udgifter og ubehagelige overraskelser.

Læs mere på daloc.dk