Bygge- og Anlægsavisen #1 -2.sektion

Page 1


MATERIALER & LØSNINGER

INDHOLD

Energieffektivisering og bæredygtighed I takt med krav om CO2-neutralitet i 2050 er det vigtigere end nogensinde for boligforeninger at fokusere på energieffektivisering og dokumentation af CO2-udledning. Læs artiklen på side 8

Derfor bliver akustikken ofte glemt i højhusbyggeri

Lejlighedsmarkedet buldrer derudad i de store byer, og køberne betaler høje priser for imponerende udsigter på central placering. Men der risikerer at gå skår i glæden, hvis det støjer og runger på grund af dårlig akustik.

2

Byggeregler kan stå i vejen for alternative løsninger

Rune Roepstorff Nissen arbejder med skruefundamenter som alternativ til CO2tunge betonfundamenter, men oplever, at bygningsreglementer kan stå i vejen for det store gennembrud, selv om princippet bygger på århundrede gamle traditioner.

Læs artiklen på side 2

FOR XTRA PLADS?

Byggeregler kan stå i vejen for alternative løsninger

Rune Roepstorff Nissen arbejder med skruefundamenter som alternativ til CO2-tunge betonfundamenter, men oplever, at bygningsreglementer kan stå i vejen for det store gennembrud, selv om princippet bygger på århundrede gamle traditioner.

Når der skal rejses bygninger, er betonkanonen en fast del af entreprenørens arsenal.

Beton er både solidt, gennemprøvet og lettilgængeligt. Men det har også svagheder – blandt andet et stort klimaaftryk og en følsomhed over for vind og vejr i støbeprocessen. Derfor kan det være en god ide at supplere med andre løsninger, mener tømrer og virksomhedsstifter Rune Roepstorff Nissen.

Gennem det seneste årti har hans virksomhed Fremtidens

Fundament bygget over 500 huse rundt omkring i Danmark med skruefundamenter, der som navnet antyder er funderingspæle i form at store stålskruer, der skrues ned i jorden og bærer en bygning.

En teknik, der er ukendt for de fleste, men i virkeligheden har meget gamle rødder.

– I princippet svarer det til, at man slår en træpæl i jorden, sikrer sig at den står fast og bygger på den. Det gjorde vikingerne, og det er sådan alle vore gamle byer er bygget, fortæller Rune Roepstorff Nissen.

Teknikken udviklede sig, så pælene i stedet kunne skrues i jorden.

– Herhjemme er Vestvolden 1880 det bedste eksempel på et byggeri på skruefundamenter. Man brugte dem til broerne, fordi man gerne ville kunne skrue dem op igen, hvis fjenden kom, fortæller Rune Roepstorff Nissen.

Datidens skruepæle var pæle med et stort gevind. De skruefundamenter, Rune Roepstorff Nissen bruger i sin virksomhed, er udstyret med skruegevind, som en Fransk skrue. Lige som andre fundamenter kræver de en undersøgelse af jordbunden og en simpel test, men når den bliver fundet egnet, er det blot at skrue dem i imens man måler drejemomentet. Det letter processen og sikrer, at skruerne sidder endnu bedre fast end de nedrammede pæle – på samme måde, som en skrue sidder bedre fast i et stykke træ, end et søm gør.

De fleste bygninger

Skruefundamenterne kan ifølge Rune Roepstorff Nissen bruges til de fleste former for byggeri – for eksempel villaer, rækkehuse og industribygninger. Ved etagebyggeri kan man gå op i tre-fire etagers højde, hvis byggematerialet hovedsageligt er træ. Fundamenterne er hurtige at installere og er klar til brug, lige så snart, de er skruet i jorden, og de kan endog købes i byggemarkeder af folk, der vil bruge dem til for eksempel

skurbyggeri i egen baghave. Alligevel fylder de forsvindende lidt i byggelandskabet.

– Det kan man selvfølgelig godt undre sig over. Men byggeri er styret af regler og vaner Man hælder beton i huller i jorden, lige som far og bedstefar gjorde, for man har udstyret, erfaringen og kompetencen til det, mens vi kun er få, der har udstyret og kompetencen til at lave skruefundamenter, siger Rune Roepstorff Nissen.

– Det kan derfor virke nyt og farligt for mange, og da jeg selv så skruefundamenter for første gang, troede jeg heller ikke rigtigt på det, men jeg blev hurtigt overbevist.

Reglerne står i vejen Selv om fundamenterne er enkle og holdbare – de har en teknisk levetid på mindst 100 år og kan sikres yderligere, hvis de viser tegn på svær korrosion – står meget i vejen for at de kan blive en del af dagligdagen på byggepladserne, mener iværksætteren.

Rent praktisk kræver skruefundamentet ofte, at man arbejder med et hævet terrændæk. I de tilfælde består Skruefundamentet af pæle, der stikker mindst 20 centimeter op af jorden. Det giver hulrum under bygningerne, som man skal forholde sig

til som bygherre – specielt i forhold til at sikre den nødvendige ventilation. Til gengæld er der oplagte fordele i en tid, hvor både grund- og overfladevand er en stadig større udfordring.

– Hvis man skal grave et sted, hvor grundvandet står højt, bliver det hurtigt dyrt, fordi vandet skal pumpes væk og der kan opstå procesrisici ved at bruge beton. Det undgår man med skruefundamenter, der også er nyttige i områder med svær fremkommelighed, siger virksomhedsstifteren, der også fremhæver det lavere CO2-aftryk i forhold til at bygge på beton.

Men der er stadig lang vej, før skruefundamenter bliver hvermandseje, vurderer han.

– Konceptet skal ud til erhvervsskolerne og til mestrene, arkitekterne og ingeniørerne, så de kan brede dem ud til kunderne, og så skal der gøres op med en del regler. Ikke alle lokalplaner giver mulighed for hævede terrændæk, og Skruefundamenter til KK1 byggerier er underlagt dokumentationskrav, der svarer til dem, der gælder for kæmpe piloteringspæle, som bærer højhuse i havnebyggeri. Det er at skyde gråspurve med kanoner, og at overkomplicere et enkelt og historisk traditionelt byggesystem. Det synes jeg ikke vi har råd til som

samfund i den aktuelle situation vi står i, hvor vandet og de geopolitiske spændinger stiger, siger Rune Roepstorff Nissen, og erklærer, at han gerne vil ”vise byggebranchen, hvordan vi kan spare masser af tid og penge og CO2.”

Byggeskadeforsikring

De administrative og lovgivningsmæssige udfordringer har hidtil gjort det svært at få byggeskadeforsikringer. Det problem er dog blevet løst, efter at Tschjerning har købt sig ind i Fremtidens Fundament. Men der er andre forhold, der stadig besværliggør en grøn omstilling ved hjælp af nye materialer.

– Bygningsreglementet er opfundet i 1970erne på det forkerte tidspunkt og af de forkerte virksomheder som rådgivere. Virksomhederne og samfundet var energi- og ressourceblinde på det tidspunkt, og i dag står vi en situation, hvor vi bør frigøre os for nogle af de meget komplicerede regler, der hindrer udviklingen af nye metoder.

Lige nu er det sådan, at hvis man vil løse en opgave enkelt, skal man gøre, som man altid har gjort, men hvis du vil gøre noget dyrt og svært, skal du prøve en grøn løsning, der i de fleste tilfælde er mere simpel og intuitiv, siger han.

Rune Roepstorff Nissen har holdt oplæg i Dansk Industri

om de udfordringer, der ligger i grønne og alternative løsninger som skruefundamentet. Her præsenterede han også sin holdning om bygningsreglementet.

– Det tror jeg ikke de kunne lide at høre. Det er stadigvæk de store virksomheder, der betaler DI’s kontingenter. Men man har brugt pælebyggeri og dokumenteret det enkelt siden vikingetiden, og alligevel kan man ikke bryde gennem bygningsreglementet, så ligger problemet i reglementet.

Den store udfordring er luften under husene. Det gør nemlig, at byggerierne rager en smule højere op end det gængse er –for eksempel i villakvarterer, hvor lokalplaner ofte stiller strenge krav til præcise byggehøjder, hvornår tagskægget skal begynde og andre detaljer.

– Så står man i situationer, hvor huset er hævet en halv meter, og derfor ikke må bygges. Det er ærgerligt, når vi har kunder, der efterspørger ukomplicerede og grønne løsninger, siger han.

– Men overordnet er jeg positiv. Vi har bygget over 500 klimatilpassede huse, og vi oplever en stigende interesse. Rådgivning er vigtig for os. Så vi kan altid hjælpe håndværkere og bygherrer, der er interesserede i at høre mere.

Af Tim Panduro
Løvtag Treetop Hotel. Foto af Søren Lassen
Runes eget hus i Helsingør
Villa Damhus, af Nova Tegra. Foto af Sara Hellemoes

DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER

Hos DANPRO Steel Construction A/S er målsætningen at være en e ektiv, proaktiv, eksibel og partnerorienteret stålentreprenørvirksomhed.

DANPRO Steel Construction A/S kerneområde er stålkonstruktioner til alle former for byggeri og broer, hvor vi gerne er med fra ide/design og står for den samlede gennemførelse indtil overdragelsen af det færdige projekt. Derudover har medarbejderne i DANPRO Steel Construction A/S også mange års erfaring med håndtering af underentrepriser, såsom betonarbejde, isolerings- og beklædningsarbejde samt facadearbejde. Flere af medarbejderne har over 35 års erfaring i branchen, og det er netop den erfaring, der grundlaget for ”hands-on” management strategien.

DANPRO Steel Construction A/S’ kompetencer er styring af projekter med bl.a.: Projektering, normgrundlag, CE-mærkning, materialekendskab, svejseteknik, montage, logistik, risikovurdering, kontrahering, produktion, planlægning og transport.

Kort sagt – DIN SAMARBEJDSPARTNER I STÅLKONSTRUKTIONER.

DANPRO Steel Construction A/S - Nordensvej 13 - 7000 Fredericia - Tlf: +45 7642 4500 - danpro@danpro.dk - www.danpro.dk

Opdag vandet før det er for sent

Flere kommuner og boligforeninger har allerede monteret løsningen fra LegTechTeknik ApS i deres brønde for at få en sms-alarm, når pumpen er ude af drift.

Stigende vandstand i en brønd skyldes ofte fejl på pumpen eller strømsvigt. Er uheldet ude og vandet stiger, er det både besværligt og dyrt, når overfladevand finder vej til bygninger og forårsager store skader.

– En pumpe i en brønd kan også svigte, hvis noget sætter sig fast, og det kan føre til omfattende vandskader, som kan lukke skoler, institutioner osv., fortæller Ulrich Grøn, virksomhedens produktudvikler og indehaver, og tilføjer:

– Derfor har vi udviklet en intelligent enhed, 4G PRO BRØNDALARM, der er enkel at montere i brønden. Enheden fungerer sådan, at en alarm er koblet til en vandsensor. Vi anvender en niveauvippe eller en svømmer, som den kaldes i fagsprog.

– En anden type vandsensor, vi anvender, er en tryktransmitter, som er fuldelektronisk og placeres på bunden af brønden.

Med denne løsning måles vandtrykket løbende og giver information om, hvor højt vandspejlet er i brønden eller septiktank. Denne løsning fungerer desuden som en form for fjernstyring af pumpen, så man kan styre, hvornår pumpen skal starte og stoppe samt sætte et vandniveau for start og stop.

– Tryktransmitteren er den løsning, som giver flest muligheder for eksempelvis for en kom-

mune. For med tryktransmitterløsningen kan man fastsætte niveauet for, hvornår man ønsker at modtage notifikationer på sms eller e-mail.

– En tredje type vandsensor, vi tilbyder, er også elektronisk, og når vandet stiger og kommer i kontakt med to elektriske stave, aktiveres alarmen øjeblikkelig. Denne løsning reagerer hurtigere end niveauvippen og giver besked, så snart sensor rammes af vand. Den er særligt velegnet til lavvandede brønde, samt til brønde med begrænset diame-

ter. For niveauvippen kræver en del plads i brønden, og derfor har vi udviklet den elektroniske sensor, som fungerer perfekt til mindre dimensioner.

LegTechTeknik yder grundig rådgivning til både kommuner, virksomheder og private. For nogle giver det mening at montere alle tre typer af sensorer, mens en sommerhusejer typisk kan nøjes med niveauvippen.

– Vi lytter til kundens behov og foreslår på den baggrund den bedste og økonomisk mest

fornuftige løsning, siger Ulrich Grøn.

Få hurtig besked Når vandet stiger, sender alarmen besked - enten som sms eller på mail - til den administrator eller vicevært, som har ansvaret for den pågældende bygning.

Enheden fra LegTechTeknik kan sende besked til fem forskellige telefonnumre, har den nyeste GSM-teknologi og kan kobles på både 4G og 2Gnetværk.

Hvidovre Kommune har blandt andet udskiftet over 70 enheder i brønde rundt omkring i kommunens institutioner.

Få hjælp til montering Der følger et simkort med til 4G PRO BRØNDALARM, og når kunderne tager alarmen i brug, kan de vælge at aktivere simkortet eller fortsætte med at bruge deres eget.

– Når alarmens simkort er sat i, og enheden er sluttet til strøm, så kan kunderne ringe til os, og så hjælper vi med at kode styringen korrekt.

Driftsikker løsning

Kunderne er ikke bare glade for hjælpen, men også for produktet, som er driftssikkert og stabilt.

– Vi har udviklet en software, der sikrer stabiliteten, og vi glæder os over, at vi har ganske få reklamationer på vores produkt. LegTechTeknik tilbyder også en mere avanceret løsning med

en tryktransmitter, som er en anden type vandsensor, der gør det muligt at følge vandstanden nøjagtigt i brønden eller septiktank.

Følg vandet online I 2020 udviklede LegTechTeknik en webportal, hvor f.eks. kommuner og boligforeninger kan logge ind og se alle deres brøndalarmer på et kort. Brugerne kan selv navngive alarmerne, og indsætte koordinater for nøjagtig placering.

På lager hos: AO 4G PRO BRØND ALARM Varenr. 50-031

Helt vilde kampagnepriser på INSTALL+S

SG INSTALL er en serie afbryder materiel i højeste kvalitet, lavet udelukkende til el-installatøren.

Og vi skyder 2025 i gang med en kampagne på nogen af de mest solgte enheder, og det er vel og mærket med enhedspriser som aldrig er set før (prisen er uanset antal).

Konkurrence skaber innovation og bedre priser, og da SG er el-installatørernes mærkevarer, ja så skal det gøres, så det kan mærkes.

Vi giver nu alle de danske el-installatører helt specielle lave priser på Install, som vil være tilgængelige hos AO, Brdr. Dahl, Lemvigh Müller og Solar i perioden 02.01.2025 – 30.04.2025.

Kampagnepriserne er givet på de mest benyttede enheder og er gældende uanset antal.

Elektrificering

og dokumentationskrav

øger behovet for håndværkerens specialiserede viden

Stigende elektrificering af infrastruktur og bygninger driver udvikling af avanceret måleudstyr til energioptimering. Dokumentation for virkningsgrad og effektivt ressourceforbrug skaber nye mulighed for håndværkerne.

Energioptimering har de seneste år indtaget en central plads i bygge- og installationsbranchen, hvor bæredygtighed og effektivt ressourceforbrug er vigtigere end nogensinde set i lyset af klima- og energikrisen. Særligt regulativer og tilskudspuljer er med til at drive udviklingen mod brugen af teknologier, som f.eks. varmepumper og solceller, samtidig med at dokumentationskrav sætter gang i udviklingen af avancerede målemetoder, hvor håndværkeren i fremtiden kan få en hovedrolle.

Elektrificering – en drivkraft i byggebranchen

Hos Elma Instruments, der leverer måleudstyr til forhandlere og håndværkervirksomheder, følger man branchens udvikling gennem virksomhedens salg og efterspørgsel og har indblik i, hvordan markedet accelererer mod en stigende elektrificering.

– Vi oplever stor efterspørgsel på kabel- og installationssøgere til arbejde i undergrunden, især i forbindelse med f.eks. udskiftning af gasrør, nedgravning af fjernvarme og installation af de stadig mere udbredte elladestandere, fortæller Mathias Diemer, salgsdirektør hos Elma Instruments og fortsætter:

– Inden for byggeri og bygningsdrift ser vi mange forskellige typer måleudstyr til installationer, såsom ventila-

tionsanlæg, varmepumper og avancerede belysningsløsninger. Her anvendes måling til indregulering samt dokumentation af f.eks. virkningsgrad og sikkerhed ved idriftsætning

Elektrificeringen inden for branchen er allestedsnærværende. Nutidens bygninger bliver stadig mere komplekse med avancerede elektriske installationer, hvilket kræver både præcis indregulering og tæt integration mellem teknologier for at sikre optimal effektivitet.

Virkningsgrad i fokus

Traditionelle installationer vurderes med simple målinger der giver umiddelbare resultater, hvorimod de nyeste teknologier

tilbyder avancerede energianalyser og data som kan tolkes på forskellig vis i forhold til den virkningsgrad man ønsker at se.

– Vi ser at elbiler, ladestandere, solceller og varmepumper skaber nye og komplekse belastningsmønstre i elforsyningen. Vi har samtidig flere reguleringer og dokumentationskrav, der kræver en større forståelse og analyse af installationernes ydeevne og virkningsgrad, forklarer Mathias Diemer.

Det er ikke længere tilstrækkeligt blot at installere systemer – de skal også dokumenteres for at sikre optimal funktion og overensstemmelse med gældende lovgivning. Og det

er blevet en kerneopgave for håndværkere.

Nye krav og nye muligheder for udvikling Påvirkning fra lovgivning, klimaforandringer og Energikrisen i 2022 er mærkbar i branchen og med den voksende forventning til bæredygtighed, og grøn omstilling er fokus på energioptimering, elektriske systemer og avanceret måleteknologi stadig vigtigere.

– Inden for måleteknologi ser vi i branchen i øjeblikket en markant udvikling inden for termografi. Tidligere var termografisk udstyr kostbar teknologi forbeholdt energikonsulenter, men i dag findes termografiske

inspektionskameraer i mange forskellige klasser og er blevet en integreret del af håndværkerens værktøjskasse, fortæller Mathias Diemer.

De øgede dokumentationskrav er ikke kun en ekstra opgave; de giver også håndværkere mulighed for at differentiere sig gennem højkvalitetsarbejde og specialiserede kompetencer.

– Installatører og andre håndværkere spiller en væsentlig rolle i at sikre, at måling og dokumentation udføres korrekt.

Det er både en driftsopgave og en chance for at opnå specialiseret viden, der kan styrke deres markedsposition med særlige autorisationer og færdigheder, mener Mathias Diemer.

Håndværkerens nøglerolle i fremtidens byggeri

Ifølge Mathias ligger der forretningsmuligheder for de håndværkerne der følger med udviklingen og klar til at omstille, som mange gjorde under Corona-krisen, hvor forsamlingsforbud forhindrede håndværkere i at komme ud til kunder. Han ser blandt andet håndværkere deltager i stigende grad i efteruddannelser og kurser for at blive opdateret om nye teknologier.

– Vi udbyder kurser i anvendelsen af vores produkter og samarbejder med branchen om opkvalificering på forskellig vis i et marked i konstant bevægelse,

fortæller Mathias Diemer, fra Elma Instruments.

Med termografi som eksempel får vi et billede af, hvordan den stigende elektrificering og det øgede fokus på energioptimering har ført til nye funktioner og designs, der understøtter udviklingen af målbare og energioptimerede løsninger i branchen.

Også den generelle omstilling og udskiftning bæredygtige løsninger, bedre isolering m.v. skaber et konstant flow i markedet for specialiserede færdigheder. Her nævner salgsdirektøren i Elma Instruments, Mathias Diemer, et aktuelt eksempel med den nye asbestlov, der trådte i kraft 1. januar 2025. Loven medfører, at der fremover kræves autoriserede virksomheder til arbejde med asbest. Fra en mulighedernesvinkel kan dette skabe behov for certificeret, og specialiserede fagpersoner, f.eks. i forbindelse med efterisolering af tage, som kan være en attraktiv måde at differentiere sig på.

Energioptimering handler altså ikke kun om økonomiske besparelser eller om at reducere belastningen på ressourcer og miljø – det handler også om faglighed. Udviklingen stiller krav til faglig viden og færdigheder, og her har håndværkere en unik mulighed for at placere sig centralt i løsningen af de mange opgaver, som nye standarder, og dokumentationskrav fører med sig.

Af Guðrun Henrysdóttir

Jacobi Tagtegl leverer tagtegl i topkvalitet med fokus på innovation, holdbarhed og bæredygtighed.

Med et bredt udvalg af farver og overflader forener vi traditionelt håndværk og moderne teknologi – ideelt til både renoveringer og nybyggeri. Det professionelle valg til æstetik og langtidsholdbare løsninger.

Vi deler gerne vores erfaring med kvalitetsløsninger og vores bæredygtige tankegang. Du kan altid få opdateringer og mere information om vores produkter – enten på hjemmesiden, i vores app eller ved direkte kontakt.

Besøg os på Byggeri’25 i Fredericia fra den 18. til den 21. marts, på stand D-5820

Jacobi Tegl A/S · info@jacobi-tagtegl.dk · www.jacobi-tagtegl.dk

J160-PV-modulet - et innovativt og effektivt solcelleanlæg, der integreres i tagfladen.

Energieffektivisering og bæredygtighed

I takt med krav om CO2-neutralitet i 2050 er det vigtigere end nogensinde for boligforeninger at fokusere på energieffektivisering og dokumentation af CO2-udledning.

Hos ista ser man sig ikke kun som en leverandør af målerløsninger, men som en aktiv partner i arbejdet med at optimere energiudnyttelsen og sikre en mere bæredygtig fremtid. Med istas løsninger kan bolig- og andelsforeninger få et præcist overblik over energi- og varmeforbruget. Dette gør det muligt at fordele omkostningerne retfærdigt mellem beboerne og samtidigt fremme bæredygtighed.

Som leverandør af energi- og smartløsninger tilbyder ista skræddersyede måle- og forbrugsfordelingsløsninger, der både hjælper beboerne med at forstå og reducere deres energiforbrug og giver boligforeninger værktøjer til at optimere driften.

I dag installerer ista tusindvis af målere dagligt på tværs af Europa, hvilket gør virksomheden til en af de mest erfarne aktører på markedet. Man har allerede opsamlet data fra over 60 millioner målepunkter, og dette giver den nødvendige volumen til at implementere standardiserede løsninger, som skaber værdi for vores kunder.

Energibesparelser gennem synliggørelse af forbrug  Med ista’s løsninger får beboerne adgang til deres energiforbrug via en app. Forskning viser, at synliggørelse af forbrug kan reducere energiforbruget med op til 20 %, og ved at give beboerne indsigt i deres forbrug, kan de nemt sætte mål for besparelser både økonomisk og miljømæssigt.

Samtidig hjælper ista boligforeningerne med at sikre, at de opfylder de lovkrav, der er fastsat af EU, herunder kravene om månedlig visualisering af energiforbrug som en del af energieffektiviseringsdirektivet (EED). Dette gør det muligt for boligforeninger at fremme effektiv ressourceudnyttelse og sikre et ansvarligt energiforbrug.

Automatisering og effektivisering af CO2rapportering  Hos ista tilbyder man ESGrapportering på Scope 2-niveau, der blandt andet dækker udledninger fra elektricitet og fjernvarme. Den service giver virksomheder et klart overblik over deres samlede ejendomsportefølje, så de kan sikre overholdelse af lovkrav og minimere

risikoen for fejl. Med denne løsning bliver rapporteringen enklere og mere gennemsigtig, hvilket skaber et solidt grundlag for bæredygtige beslutninger.  Struktureret arbejde med CO2regnskaber har mange fordele.

Virksomheder kan identificere energiforbedringsmuligheder, vurdere behovet for energirenoveringer og sikre dokumentation over for finansielle institutioner. Dette kan forbedre kreditværdigheden og potentielt resultere i lavere lånerenter. Ved at optimere energiforbruget kan virksomheder desuden reducere deres klimapåvirkning og styrke deres bæredygtighedsprofil.

I 2024 blev bæredygtighedsrapportering et obligatorisk krav for mange virksomheder som følge af CSRD-direktivet (Corporate Sustainability Reporting Directive). Direktivet fastsætter, hvornår virksomheder skal begynde at rapportere, og indebærer blandt andet dokumentation af drivhusgasudledninger (GHG) inden for tre kategorier: direkte udledninger (Scope 1), indirekte energirelaterede udledninger (Scope 2) og øvrige indirekte udledninger (Scope 3).

En bæredygtig fremtid med ista

Hos ista er man forpligtet til at gøre sin del for en grønnere fremtid og har ikke kun forpligtet sig til at reducere sit eget klimaaftryk, men arbejder aktivt på at opnå konkrete bæredygtighedsmål, der er understøttet af et ESG-lån, hvor de økonomiske vilkår afhænger af, om man når sine mål.

Filosofien hos ista har altid været at skabe en retfærdig fordeling af energiforbrug – et princip, der ikke kun sikrer økonomiske besparelser, men som også bidrager til et mere bæredygtigt samfund. Dette har altid været en central del af ista’s DNA og en af grundstenene i virksomhedens arbejde for at hjælpe boligforeninger og ejendomsejere med at nå deres bæredygtighedsmål.

Den 17. marts udkommer Bygge- & Anlægsavisens særudgave om Nordatlantisk Byggeri

Det er niende gang, vi udgiver dette særtillæg udelukkende med fokus på bygge- og anlægsprojekter på Grønland, Færøerne og Island. Der sker en rivende udvikling i disse år, med blandt andet flere markante projekter i støbeskeen. Det er interessant at se på de særlige udfordringer, som gør sig gælderne her, samtidig med den storslåede og barske natur er en unik kulisse for byggeprojekterne.

Du kan være med i næste udgave af Nordatlantisk Byggeri!

Nordatlantisk Byggeri udkommer næste gang den 17. marts 2025, og her har du muligheden for at fortælle din historie med fokus på jeres løsninger og know how.

– Hvordan kan din virksomhed bidrage til byggebranchen på Grønland, Færøerne og Island?

Har spørgsmål eller vil du høre mere om mulighederne for markedsføring i Nordatlantisk Byggeri, så kontakt:

Joe Henningsen

Key Account Manager

Mail: joe@boaa.dk

Tlf.: +45 28 73 33 12

Morten Philipsen

Mail: morten@boaa.dk

Tlf.: +45 31 41 25 58

Bygge- & Anlægsavisen finder frem til dig!

Er du bosiddende på Grønland, Island eller Færøerne, så husk også at du kan tegne abonnement på Bygge- & Anlægsavisen. Skriv til andrejs@mxi.dk

Få styr på økonomien ned til hver enkelt krone!

IT-udbyder NaviLogic har sammen med NemByg A/S udviklet en byggeentreprise-løsning, der er lige til at integrere i Microsoft Dynamic 365 Business Central. Prøv ERP-løsningen på BYGGERI’25 i Fredericia.

Detaljeret styring af projektøkonomigiver bedre indsigt og kontrol over udgifter og indtægter, som derved sikrer øget indtjening.

Det er en erfaring, direktør i NemByg A/S, Jesper Holm Nielsen, har taget med sig fra sin tid i ingeniørvirksomheden MT Højgaard.

Da han indtrådte som partner i NemByg A/S, tog han derfor fat

i NaviLogic for at få rådgivning og i et samarbejde udviklede NaviLogic en byggeentrepriseløsning til meget avanceret styring af økonomien, som også skulle være brugervenligt.

– Vi har været meget tilfredse og glade for samarbejdet med NaviLogic. De har på bedste vis sikret os, at implementeringen er blevet en succes. Og vi vil derfor gerne anbefale NaviLogic til andre, der ønsker en vellyk-

ket IT-implementering, siger Jesper Holm Nielsen.

Digital transformation i byggeriet Med mere end 25 års erfaring i Microsoft Dynamic 365 Business Central, hjælper IT-udbyderen NaviLogic virksomheder i byggebranchen og andre brancher med at optimere processer og effektivisere. Byggeentrepriseløsningen bliver løbende videreudviklet i sam-

Få styr på projektøkonomien til sidste krone!

arbejde med entreprenører, så den lever op til stigende krav til byggebranchen.

På BYGGERI’25 i Fredericia kan du opleve NaviLogics byggeentreprise-løsning, som er designet til entreprenører og håndværker virksomheder med 15-500 ansatte. Med denne løsning får man overblik i styring af sine byggeprojekter fra start til slut. Her får man både værktøjer til projektplanlægning, res-

sourcestyring, tidsregistrering, digitalisering, økonomistyring og rapportering. Det giver kontrol over alle byggeriets økonomiske aspekter og aftaler.

Kig forbi NaviLogics stand og få en demonstration af, hvordan løsningen kan hjælpe dig i dine byggeprojekter.

Fordele ved NaviLogic Byggeentrepriseløsning:

• Styring af sagsstatus og ansvarlige

• Tilbudsregistrering med automatisk salgspris beregning efter forventet avance

• Smart sagsindsigt med klart overblik af indtægter, udgifter, DB1, DB2 m.v.

• Udgifter kategoriseret efter artskontoplan

• Tidsregistrering via APP eller web interface, og automatisk SMS påmindelse ved manglende indsendelse

• OCR scanning af bilag og automatisk tilknytning til sager og godkendere

• Automatisk dannelse af salgsfakturaer efter betalingsrater

• Detailrapport, månedsrapp orter,omsætningsprognose, arkivering mv.

• Regnskabsafdelingen får fuld bankintegration med håndtering af indbetalinger, udbetalinger, elektroniske betalinger, EAN, bankafstemning m.v.

Ses vi på Byggerimessen 2025 i Fredericia?

Besøg vores stand for at få en demonstration af, hvordan vores løsninger kan hjælpe netop jer med at forbedre byggeprojekter og øge produktiviteten.

Vi ser frem til at møde jer og drøfte, hvordan vi kan støtte jeres virksomhed i at nå nye højder.

NaviLogic – Din partner i digital transformation inden for byggeri.

Det rigtige valg inden for NO DIG løsninger

Søren Knudsen A/S har mere end 60 års erfaring med nedgravning og vedligeholdelse af alle typer forsyningsledninger.

Projekterne udføres ved hjælp af traditionel gravning og NO-DIG metoder.

Vi har egen boreafdeling med 7 boremaskiner til styret boringer samt materiel til bursting.

Søren Knudsen A/S er certificeret af kontrolordningen for styret boring og gennempresning.

Låsesmedeuddannelsen i udvikling fra mekanik til digital styring til fordel for de unge

Peter Henriksen, underviser på TEC, har fulgt låsesmedebranchen gennem tre årtier. Fra mekaniske låse til digitale sikkerhedsløsninger har han set, hvordan teknologiens udvikling forvandler både faget og uddannelsen.

Af Guðrun Henrysdóttir

Peter Henriksen er selv uddannet låsesmed og har i snart 16 år været underviser på TECTechnical Education Copenhagen. Gennem tre årtier har han fulgt branchen, der især i senere år har gennemgået flere teknologiske transformationer.

– Da jeg blev ansat som lærling i 1992, var låsesmedearbejdet næsten udelukkende mekanisk, og alt var meget analogt, selv den måde vi kommunikerede, som var via radiokommunikation. Noget af det første jeg blev sat til at lære var de gamle låsesystemer, hvor man talte i numre – rigtig mange numre. Vi servicerende blandt andet Bispebjerg Hospital, som alene havde over 200 5-stift systemer, og dem skulle man mere eller mindre kunne udenad, fortæller Peter Henriksen.

I dag ser branchen helt anderledes ud.

Teknologiens rolle i branchen og de unges forspring – Udviklingen af nye systemer og teknologier har fundamentalt ændret måden, låsesmede arbejder på. Det tekniske niveau er højere, og mangfoldigheden af produkter er vokset, siger Peter Henriksen.

Elektrificeringen præger nu områder som ADK (adgangssystemer) AIA (alarmsystemer) og sikkerhedssystemer, hvor mange traditionelle, mekaniske løsninger er blevet erstattet med nøglekort, fingeraftryk og appbaserede teknologier. Lærlinge lærer derfor ikke kun at håndtere mekaniske låse, men i høj grad at arbejde med IT-baserede sikkerhedssystemer og avancerede digitale løsninger.

Transformationen er markant for branchen og faget, men når det kommer til digitalisering, og introduktionen af kontaktløse og elektroniske løsninger har de yngre generationer en fordel. De er opvokset med digitale systemer og har derfor en naturligt intuitiv tilgang til de teknologiske udfordringer, faget rummer.

– Jeg bad en lærling installere et AJAX-alarmsystem hjemme hos sin far uden nogen forudgående

instruktion. Kort efter havde han opsat et fuldt fungerende system, fortæller Peter Henriksen.

En moderne uddannelse med moderne udfordringer

Uddannelsen som låsesmed hos TEC starter med et 20-ugers grundforløb, efterfulgt af et hovedforløb i op til 4 år, hvor eleverne veksler mellem skoleundervisning og praktisk erfaring på deres læreplads. Nye digitale og tekniske løsninger fylder stadig mere, men den grundlæggende forståelse af låse- og sikkerhedssystemer er stadig essentiel.

– Den ældre generation, som jeg tilhører, har været vant til at håndtere værktøj, og det mekaniske har været nærlig-

gende. Den unge generationer kommer ind med et andet udgangspunkt, og mange har ikke skullet forholde sig til værktøj før. Til gengæld er de hurtige til at orientere sig digitalt, fortæller Peter Henriksen.

Under hovedforløbet lærer eleverne om fagets krav til præcision, teknisk indsigt og forståelse for mekanik. De introduceres for finmekaniske teknikker og arbejder med drejebænke og fræsemaskiner for at opnå både teoretisk og praktisk erfaring. For tingene skal kunne sidde lige, påpeger Peter Henriksen.

Som faglærer ser Peter især på kvaliteten af sammensætningen af uddannelse, som afgørende for en vellykket uddannelse:

– Den måde vi har opbygget erhvervsuddannelserne i dag, fungerer rigtig godt. Vekslingen mellem teori og praktik gennem kropslig læring giver eleverne en alsidig og helhedsorienteret uddannelse, siger han.

Kombination af tradition og innovation med fokus på traditionelt håndværk og moderne teknologi giver samtidig eleverne en solid faglig viden.

Et inspirerende miljø med stærkt samarbejde mellem leverandører, mestre og TEC Et inspirerende læringsmiljø er afgørende for at skabe en god uddannelse. Det gør sig gældende både i det faglige indhold og de fysiske rammer på skolen, hvor eleverne har adgang til

kvalitetsværktøj sponsoreret af Hikoki, AIA-Vanderbilt og ADK-Roger.

– Vi sætter stor pris på det samarbejde, vi har med branchen og alle mestrene, som er investerer i branchens udvikling og sponsorer deres elevernes studieture og værktøjer. Det er med til at højne uddannelse, siger Peter Henriksen.

Som en del af uddannelsesforløbet arrangeres studieture til nogle af branchens største leverandører og fabrikker:

– Vi har blandt andet været i på besøg hos ABUS i Tyskland, ROGER i Polen og MEDECO i USA og skal snart til Finland for at besøge ILOQ, der som

noget særligt producerer nøgler med kinetisk energi. Sammenholdet på turene betyder meget for de unge mennesker, og det skaber fælles oplevelser og ny viden, som vi kan bygge videre på, når vi er tilbage på skolen, fortæller Peter Henriksen. Studieturene gør uddannelsen nærværende og opdateret med ny viden om produkter og løsninger. De giver eleverne fagligt udsyn og styrker deres motivation på en måde, der ikke opnås alene ved at sidde på skolebænken.

Et nichefag med 20-25 nyuddannede årligt Låsesmedefaget består af cirka 700 udøvende låsesmede i Danmark og uddanner 20-25 nye låsesmede hvert år. I 2024 nåede optaget på TEC i Ballerup et højdepunkt med 42 elever, hvilket vidner om en stigende interesse for faget.

De skærpede dokumentationskrav, sikkerhedsgodkendelser samt nye standarder og certificeringer har de seneste år moderniseret uddannelsen. I dag opnår færdige svende ISOcertificering efter Forsikring og Pensions kravspecifikationer for mekanisk sikring – et vigtigt skridt for at matche branchens krav.

TEC tilbyder løbende kurser og efteruddannelser, der opkvalificerer låsesmede og sikrer, at de kan leve op til kravene om sikkerhedsgodkendelse og dokumentation på installationer. Uddannelsen er ikke kun en spændende vej ind i en teknisk verden, men også en forudsætning for at imødekomme de stigende krav til installation og servicering af sikkerhedssystemer.

– Uddannelsen udvikler sig i takt med branchen. Der er mange muligheder som låsesmed – fra klassiske låsesystemer og digitale løsninger til avancerede alarmsystemer og sikkerhedsrådgivning. Det handler om at være nysgerrig og åben for fremtidens muligheder, afslutter Peter Henriksen.

Peter Henriksen fra TEC, Ballerup

De danskproducerede Troldtekt akustikplader gør det muligt at forene æstetik med funktionalitet. Troldtekt fås i et bredt udvalg af design, farver og strukturer. Her på billedet er det varianten Troldtekt line malet i sort

Derfor bliver akustikken ofte glemt i højhusbyggeri

Lejlighedsmarkedet buldrer derudad i de store byer, og køberne betaler høje priser for imponerende udsigter på central placering. Men der risikerer at gå skår i glæden, hvis det støjer og runger på grund af dårlig akustik.

Hvis man betaler et pænt millionbeløb for en nybygget lejlighed med panorama-udsigt, vil man formentlig gerne kunne høre, hvad ens gæster siger, når man har besøg. Desværre er virkeligheden i mange nye højhuse, at der ikke bliver taget højde for at skabe god akustik.

– I rigtig meget etagebyggeri er der betonelementer og dermed også betondæk imellem etagerne. Så loftet er ofte bare et malet betonloft, og når mange lejligheder samtidig har store glaspartier og hårde trægulve, har du opskriften på dårlig akustik, forklarer Ole Tønning Villumsen, salgschef hos Troldtekt A/S.

Akustikproblemerne opstår typisk i rum med mange hårde og glatte overflader, hvor lyden er lang tid om at dø ud. Den lange efterklangstid gør det sværere at forstå tale.

Resultatet er ofte hævede stemmer, der forværrer akustikken yderligere. Omvendt dør lyden hurtigt ud i de rum, hvor der er tilstrækkeligt med absorberende overflader – som for eksempel Troldtekt akustiklofter.

Tænk akustik tidligt i processen

Ole Tønning Villumsen understreger, at det absolut er muligt at ”redde” nybyggede lejligheder med dårlig akustik – også efter at de nye ejere er flyttet ind.

Men det er mere effektivt at tænke det ind fra begyndelsen.

– Det er mere besværligt og omkostningsfuldt at efterinstallere akustikløsninger, når beboerne først er flyttet ind.

Det skyldes blandt andet de praktiske udfordringer med at skulle flytte møbler og håndtere elinstallationer i loftet. Derfor er det bedste, at bygherre og entreprenør tænker akustikken ind tidligt og eventuelt taler med de fremtidige købere om ønskerne, siger han og fortsætter:

– Prisen for at integrere akustikløsninger i et lejlighedsbyggeri er minimale i forhold til de øvrige omkostninger ved den her type eksklusivt lejlighedsbyggeri. Det er et forkert sted at spare, fordi dårlig akustik kan forringe den samlede oplevelse af at bo i en ellers lækker lejlighed.

Gode råd til god akustik i lejlighedsbyggeri Minimer hårde overflader: Sørg for at have tilstrækkeligt med lydabsorberende overflader – såsom træbeton eller lignende.

Indarbejd flere akustikelementer: Suppler for eksempel et akustikloft med vægpaneler, gardiner, et tæppe og lignende. Det kan også være med til at løfte designet.

Spørg beboerne om deres ønsker: Informér potentielle købere om de akustikløsninger, der er mulige i projektet. Læs mere, og find inspiration på Troldtekts hjemmeside.

Brandventilation

Nøglefærdige brandventilation løsninger - nemt, uden bøvl

Mange års erfaring med:

 Brandventilation

 Røgudsugning

 Røgventilation

 Sikkerhedstrapper (ATA)

 P-kælder ventilation

 ABV i elevatorer

Siden år 1885, har der i Obbekær været et (maskin)snedkeri, med fokus på kvalitet og håndværksmæssige traditioner.

Og vi er her stadig.

Vi har speciale i koblede vinduer, med fokus på støjreduceringer og energirenoveringer.

Obbekjær Vinduer arbejder i det nye år fortsat med bæredygtighed, uden at gå på kompromis med det gode håndværk.

www.obbekjaer-vinduer.dk

Tlf.: +45 75 44 12 42

E-mail: info@obbekjaer-vinduer.dk

Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.