10 dødsulykker i byggeriet i 2024 understreger behovet for en opstramning på byggepladserne i Danmark. Direktør i Danske Byggefag, Søren Sand Kirk, mener, at Arbejdstilsynet bør tilføres langt flere ressourcer.
Læs artiklen på side 2
Hejseleverandør vil have fokus på planlægning ved arbejde i højden
Det kan kræve trylleri at få en bred materialehejs ned i en lav kælder eller i højden på facadeelementer, men vigtigst er tidlig planlægning sammen med byggeledelsen, fortæller Thomas Lundholm fra Unihejs.
Læs artiklen på side 8
Brug af EPD’er – hvad skal du vide som udførende?
Miljøvaredeklarationer (EPD’er) gennemgår i 2025 en omfattende digitalisering, imens klimakravene også skærpes. Dette giver både nye muligheder og udfordringer for
Vandafledningsprojekter giver flere skateparker
FSR Beton er eksperter i Klimatilpasningsprojekter som vandafledning har øget efterspørgslen efter den ekspertise, som FSR Beton tilbyder i forhold til projektering og etablering af skateparker.
Læs artiklen på side 6
Det går den forkerte vej med sikkerheden!
10 dødsulykker i byggeriet i 2024 understreger behovet for en opstramning på byggepladserne i Danmark.
Direktør i Danske Byggefag, Søren Sand Kirk, mener, at Arbejdstilsynet bør tilføres langt flere ressourcer.
dræbte ved arbejdsulykker i byggeriet i 2024. En stigning fra tre ulykker året før! Den tragiske statistiske kendsgerning står som bøjet i neon over februars regnvåde byggepladser og rejser spørgsmålet: Hvordan undgår vi, at bygningsarbejdere risikerer livet, når de går på arbejde. Hvordan får vi vendt den uacceptable udvikling i vores ellers så velregulerede og velordnede samfund, så stigningen ikke fortsætter?
En af dem, der har en holdning til det, er direktør Søren Sand Kirk, Danske Byggefag, der er en paraplyorganisation for 3F Byggegruppen, Dansk Elforbund, Blik og Rør, Malerforbundet, Dansk Metal, Teknisk Landsforbund og HK Privat. Han mener, at arbejdsmiljølovgivningen er god nok – men kontrollen og sanktionerne halter bagefter.
– Arbejdstilsynet har slet ikke ressourcer nok. På en skala fra 0-10, hvor 10 er det, der er behov for, ligger Arbejdstilsynet på 5 eller 6. Samtidig er behovet for at få udført kontroller stærkt
stigende på grund af de mange migrantarbejdere i Danmark, siger Søren Sand Kirk. Og så er der straffen for at overtræde Arbejdsmiljølovgivningen:
– Der er aldrig nogen, der har fået en fængselsstraf for at overtræde Arbejdsmiljøloven. I stedet bliver der uddelt småbøder selv i grove tilfælde, hvor børn bliver sat til at arbejde med at fjerne asbest, siger Søren Sand Kirk.
– Vi skal have markant hårdere straffe. Det må aldrig kunne betale sig at udsætte medarbejdere for livsfare, konkluderer han.
Skal virksomhederne tage et større ansvar
– Der er mange arbejdspladser, hvor det fungerer rigtig godt. Men vi ser desværre også eksempler på ansvarsforflygtigelse. Det blev tydeligt ved den store arbejdsulykke på Fyn, hvor tre migrantarbejdere mistede livet. De tre var ansat ved en udenlandsk underleverandør, som flygtede fra ansvaret.
– Det bør være sådan, at den, der tjener pengene, også har ansvaret. Sådan er det ikke i dag, og det er en af årsagerne til, at
sikkerheden på arbejdspladsen ikke tages alvorligt nok, siger Søren Sand Kirk.
Femern Bælt byggepladsen er eksempel på det modsatte, hvor medarbejderne er ansat i konsortiet, og hvor sikkerhedsarbejdet fungerer meget bedre.
Migrantarbejdere er særligt udsatte
Arbejdsulykken på Fyn understregede også et andet stort problem, nemlig at migrantarbejdere er særligt udsatte for at komme til skade i byggeriet.
Det fremgår af den rapport om migrantarbejdernes arbejdsmiljø og sikkerhed i bygge- og anlægsbranchen, som er udarbejdet af en gruppe forskere ved Aalborg Universitet.
Migrantarbejdere mistede livet i 37 % af dødsulykkerne i byggebranchen fra 2016 til 2022 – selv om de udenlandske medarbejdere i denne periode kun udgjorde 13 % af de ansatte.
– Det skyldes først og fremmest, at migrantarbejderne er dårligere uddannet end danskerne til de job, de sættes til, og at de
ofte er ansat på mindre professionelle arbejdspladser, hvor der ikke er samme sikkerhedskultur som i den øvrige del af branchen, siger Søren Sand Kirk.
– Der er desværre en del kriminelle i byggebranchen, som udnytter de svage, der ikke rigtig har mulighed for at sige fra, som ikke er organiserede og ikke kender til eller forstår vores arbejdsmiljølovgivning.
– Migrantarbejderne udgør nu 17 % af de ansatte i byggeriet på landsplan og i hovedstadsområdet hele 30 %, siger Søren Sand Kirk.
– Så det er noget, der skal have langt større opmærksomhed end i dag, og det er virksomhedernes ansvar, at medarbejderne er ordentligt instruerede og får udleveret værnemidler.
Forskningsrapporten fra Aalborg Universitet peger også på, at migrantarbejderne langt fra bliver tilbudt forhold, der ligner de danske medarbejderes.
– Der mangler sikkerhed i både ansættelse og arbejdets udførelse, konkluderer rapporten.
Denne andenrangs behandling betyder også, at ikke alle migranters arbejdsulykker registreres. Hvis en polsk medarbejder brækker benet, kan vedkommende blive udsat for at blive fyret og sendt hjem, og ulykken bliver aldrig registreret. Og netop registreringen er vigtigt for at højne arbejdsmiljøet.
– Hvis man kan forstuve en ankel, kan man også brække benet, og hvis man kan brække benet, kan man også miste livet. Så for at sikre, at samme ulykke ikke sker igen, er det grundlæggende vigtigt for sikkerhedsarbejdet at få den registreret og tage hånd om problemerne, siger Søren Sand Kirk.
Sådan kommer vi ud af den negative spiral – Desværre går det den forkerte vej med sikkerheden på arbejdspladserne i øjeblikket og især dødsulykkerne, men vi kan gøre noget ved det, fortsætter han.
– Det kræver, at politikerne, faglige organisationer og virksomhederne kigger hinanden i øjnene. Vi ved, hvad vi skal gøre. Nu er det et spørgsmål om at få det gjort, så vi ikke igen i år kommer til at se en stigning i arbejdsulykker.
– Der er mange virksomheder, der kan finde ud af det, så det er ikke håbløst. Prioriter den daglige dialog om sikkerhed og klæd arbejdsmiljørepræsentanterne ordentligt på gennem supplerende uddannelse, opfordrer han.
Fakta om arbejdsulykker i byggeriet
Hvert år anmeldes cirka 4.500 arbejdsulykker i byggeriet, hvoraf cirka 1.100 er alvorlige. Byggeriet står for 13 % af alle alvorlige arbejdsulykker og 20 % af alle dødsulykker, selv om kun seks procent af arbejdsstyrken er ansat i branchen. Hvert år rammes 10 % af en eller flere arbejdsulykker. En arbejdsulykke koster virksomheden cirka 30.000 kr. Virksomheden skal omsætte for cirka to mio. kr. for at dække de direkte omkostninger ved en arbejdsulykke.
Af Morten Bøcker. Foto: Danske Byggefag
– Vi skal have markant hårdere straffe. Det må aldrig kunne betale sig at udsætte medarbejdere for livsfare, siger Søren Sand Kirk, direktør i Danske Byggefag
ALLE D-MAX modeller kan leveres med en fleksibel træk anordning, og må trække op til 3,5 Tons
NYTTELAST PÅ 1 TON +
D-MAX har én af klassens højeste lasteevner, med en nyttelast på 1 TON +
(udstyrsvariationer kan påvirke dette)
SIKKERHED I TOP
Isuzu D-Max er udstyret med alt det nyeste indenfor sikkerhedssystemer, og har opnået alle 5 stjerner i den nyeste 2020 EURO NCAP test.
LÅN MED HJEM!
Test: Let termojakke med varme til alle dage i skiftende vintervejr
Den unge anlægsgartner hos De Stolte Svende har testet den nye batteriopvarmede termojakke med XL varmezoner fra Nordic Heat, og designet blev taget godt imod.
Af Malene K. Holm
Hvilken jakke vælger man til vinterdage?
Når der både skal graves, flyttes rundt på buske, lægges fliser og så meget andet. Bygge- & Anlægsavisen spurgte anlægsgartnerne hos De Stolte Svende, om de ville teste Nordic Heats termojakke med varmebatteri og mester Marcell Elster gav den unge Paw jakken med ud i vintervejret.
Termojakken er blevet testet igennem december og januar, der både har budt på kolde frostmorgener, regnvejr og dage med temperaturer over frysepunktet. Hård frost har dog ikke lagt sig over landet i de to måneder.
Vi mødes med anlægsgartnerne Paw og Michael hos en kunde i Greve, hvor de er i gang med et større anlægsprojekt og er ved at plante kirsebærlaurbær hæk langs grunden.
Opgaven dækker hele grunden, hvor der både er lagt rullegræs og sat raftehegn op, lavet rørlægning. Man er også er ved at færdiggøre belægningen til indkørsel, gangsti og en forsænket terrasse. Her er jakken blevet prøvet godt af.
arbejde, hvor varmejakken gør endnu mere gavn.
Jakkens varmezoner på brystet og ryggen kan hjælpe på stivhed og rygsmerter ligesom Nordic Heats varmeundertøj, da varmen holder blodcirkulationen i gang, så kroppen ikke bliver kold.
Varmebatteri til op til 11 timer
Termojakken har ekstra store varmezoner på brystet og på ryggen. Men det er ikke noget man lægger mærke til i designet. På den måde er jakken ikke kun funktionel, men egner sig også til både almindelig pæn brug og som fritidsjakke til både mænd og kvinder.
maven, hvor jeg har båret fliser, her har de rå kanter revet lidt i stoffet, siger Paw.
– Her kunne det være en ide at sætte et stærkere stof-felt foran på jakken, der kunne gøre det stykke mere slidstærkt, foreslår Michael.
– Men derudover er jakken total lækker og er helt sikkert en jakke, jeg gerne vil have igen, siger Paw.
Let at bevæge sig i – Jeg har også brugt jakken i frostvejret, når vi har været ude og salte om morgenen. Fordi
– Jakken har været 100 % varm alle dage, fortæller Paw. Og den passer mig vældig fint og har en god slip, der kan foldes ned bagpå, så man ikke får håndværker-røv, når man bukker sig ned. Den har en god højde i kraven og har også dybe lommer med en ordentlig kant, så man ikke for eksempel taber sin telefon ud ad lommen.
den er så let, er den virkelig rar for mig lige at tage på, da jeg helst bare vil gå i en hættetrøje og hurtigt får det for varmt. Den jakke, som Michael for eksempel har på, der er en rigtig tyk vinterjakke, vil hurtigt blive alt for varm for mig, fortæller Paw:
– Batteriet har jeg dog kun brugt lidt, da det ikke har været
så koldt. Vi er jo hele tiden i gang på opgaverne, og så tager jeg jakken af. Men det er rart ikke at skulle have så meget tøj på under jakken.
– Hos os er der forhåbentlig er der ikke nogen, der står stille, siger Michael med et smil:
– I andre brancher kan der måske være mere stillestående
Termojakkens batteri ligger i indvendig batterilomme og er et 7,4V batteri på 5.000mAh, der oplades via USB-C. Giver varme helt op til 11 timer på én opladning. Når man har jakken på, kan man justere temperaturen i jakken via en kontrolknap på den indvendige side ved brystet. Batteriet skal naturligvis tages ud, når jakken skal i vaskemaskinen.
Vinterbrug
Jakken er lavet i slidstærkt ripstof nylon og har klaret sig fint i brug på opgaverne
– Det eneste sted, hvor jakken er blevet slidt er foran på
Vandafledningsprojekter giver flere skateparker
Klimatilpasningsprojekter som vandafledning har øget efterspørgslen efter den ekspertise, som FSR Beton tilbyder i forhold til projektering og etablering af skateparker.
Af Astrid Helene Seier Ellemo
Der er ikke noget, som er så skidt, at det ikke er godt for noget. Det gamle mundheld giver god mening at bruge, når man ser på udviklingen af flere og flere skateparker rundt omkring i landet. De opføres ofte i forlængelse af ny infrastruktur med anlægsarbejder i form af f.eks. vandafledningsprojekter (LAR).
LAR-projekter, altså Lokal Afledning af Regnvand, vil sige, at de øgede mængder nedbør ledes væk til opsamling i f.eks. regnvandsbassiner eller bede.
Store LAR-projekter i boligområder betyder ofte, at lokalsamfundet i samarbejde med arkitekter og entreprenører hyrer skateparkeksperter som FSR Beton, der med deres særlige erfaring og kompetence inden for skateparker, kan føre drømmen om et holdbart skateranlæg ud i livet.
FSR Beton begyndte tilbage i 2013 med at etablere skateparker, og siden da er udviklingen gået stærkt. I 2025 kan de to grundlæggere, Claus Hermansen og Balder Lehman, som selv er skatere, se tilbage på et sted mellem 30-47 nye projekter udført siden januar 2021, hvor Bygge- og Anlægsavisen talte med dem sidst.
– Vi udfører projekter i alle mulige størrelser og med forskellige funktioner. Det vil sige alt fra mindre skateparker ved skoler og fritidshjem til kæmpe
skateparks, som kan være en del af et større LAR-projekt med bl.a. regnvandsopsamlingsbassiner,« siger Claus Hermansen, som der i øjeblikket netop er ved at lægge sidste hånd på en lille småbørnsvenlig skatepark i Ålsgårde, som ligger mellem en børnehave og en fritidsklub –og derfor matcher målgruppen, lyder det fra ham.
Frie tøjler i underentreprise På grund af udviklingen inden for den grønne omstilling og dermed løsninger inden for klimatilpasning er FSR Beton glade for den rolle, som de har fået i forbindelse med disse bl.a. LAR-projekter, hvor in-situ støbte betonkonstruktioner er en del af dem.
– Selv om klima- og vandudfordringer ikke er positivt, kan vi konstatere, at LAR-løsninger med en ekstra funktion i form af
en skatepark, giver nye muligheder både for skatere og for vores forretning. Vi forventer derfor at lave flere skateanlæg i de kommende år, fortæller Claus Hermansen, som har svært ved at fremhæve enkelte projekter, da alle har været vigtige.
Men direkte adspurgt nævner han LAR-anlægget ved City 2 i Høje Taastrup fra 2021, hvor FSR Beton i samarbejde med arkitektfirmaerne, Cobe og Glifberg+Lykke samt ingeniørfirmaet Rambøll, stod bag en 4.200 kvadratmeter stor kombineret lege- og skatepark. HTC (Høje Taastrup City), som den kaldes, er med sin længde på 1 kilometer verdens længste park, siges det.
I 2022 var det den 1.300 kvadratmeter store og delvist overdækkede skatepark i Brovst, som FSR Beton havde hoved-
entreprisen på. I 2023 var det Holstebro Skatehal på Frejas Plads, hvor de var underentreprise til den lokale entreprenør Kaj Bech A/S.
– Anlægget var på ca. 640 kvadratmeter, og det specielle ved det var, at vi fik relativt frie tøjler af arkitektfirmaet, Labland Ark, til at sætte vores præg. Vi valgt at skabe en reference til Holstebro midtby i form af en rød murstensbelægning. Skateparken er en del af Den Grønne Rute i Heimdalsparken, forklarer Claus Hermansen, som også finder Karolinelunden Skatepark i Aalborg et spændende projekt.
FSR Beton havde hovedentreprisen på opgaven, som bl.a. lød på at gøre stedet til en grøn park i centrum af byen. Udviklingen af projektet sket i samråd med den lokale skaterscene og
indebar en masse workshops med relevante interessenter.
Kan stå for alt Det aktuelle projekt, som er en mindre entreprise, ligger i Glostrup, og ligesom med de øvrige projekter ligner de forskellige led i processen hinanden, selv om hvert enkelt projekt er kendetegnet af forskellige måder at vinkle det på.
– Det begynder med, at en kunde hiver fat i os med ønske om en skatepark. Vi hjælper dem med at få sat projektet ned på papir og udføre ideerne visuelt. Dernæst kan kunden begynde på at skaffe midler hjem, siger Claus Hermansen og fortsætter:
– Vi hjælper med myndighedsgodkendelse og opstart af byggesager. Når kunden får et
’go’, så får vi styr på tegninger, hvor efter vi tager os af alt – fra afsætning, udgravning, underbygning, terrænopbygning, ledningsarbejder herunder kloakering, armeringsarbejde, forskalling, betonstøbning og efterbehandling samt åbningsdag.
FSR Beton laver det hele, hvis de har hovedentreprisen, men i nogle tilfælde tager en hovedentreprenør sig selv af det forberedende, så de nøjes med at lave betonarmering.
– Vi sætter stor pris på det samarbejde, som vi har med både arkitekter og entreprenører, der ofte har en visionær tilgang. Jeg oplever ingen faldgruber i forbindelse med projekterne, da vi har en enorm høj standard. Det skyldes, at vi selv – og vores venner og omgangskreds – er skatere. Derfor får vi at vide, hvis noget ikke fungerer. Vi tilpasser projekterne i forhold til vores egne erfaringer.
Claus Hermansen beskriver deres arbejde som ”lige ud ad landevejen”, da de er eksperter, og deres samspil derfor kan sammenlignes med et band.
– Fælles for Balder og jeg samt vores medarbejdere er, at vi alle har baggrund i skatemiljøet. FSR Beton er kendetegnet af dedikerede medarbejdere, som er utrolig loyale og samtidig er vores venner, slutter Claus Hermansen og understreger, at firmaets succes handler om tillid – både indadtil og udadtil.
Ambitiøse klimamål kræver handling
Hos IBF har vi reduceret CO2-udledningen på vores afløbsprodukter med ca. 40% ved at bruge GGBS – et restprodukt fra stålindustrien
– som delvis erstatning for traditionel cement. Denne ændring bevarer produktets styrke og opfylder kravene til holdbarhed og kvalitet.
Det er en perkeft løsning, fordi den hverken kræver ændringer i arbejdsprocessen eller øger omkostningerne.
En enkel vej til at mindske klimaaftrykket i byggeriet.
Vil du vide mere om, hvordan vi arbejder med at reducere CO2-aftrykket i byggeriet? Scan QR-koden for at læse mere om vores produkter og finde de tilhørende EPD’er, der dokumenterer miljøpåvirkningen.
• Terrazzotrapper
• Trapper
• Altaner / altangange
• Filigrandæk
• Filigranvægge
• Søjler & Bjælker
• Vægge
• Facadeelementer
• Specialelementer
Betonelementer
PL Beton fremstiller betonelementer og filigranelementer.
Rene råvarer, bornholmsk håndværk og generationers erfaring.
PL Beton har stor erfaring i individuelle løsninger og deltager gerne med professionel rådgivning og udvikling af fleksible løsninger i samarbejde med kunden.
Mange typer betonelementer fra facadeelementer i alle ønskede overflader, altaner, søjler og bjælker til reposer og trappeelementer.
Elementerne udføres både som standard eller specialdesignede efter opgave.
Desuden specialelementer som fx stern, gesimselementer, lyskasser mv.
Trapper udføres med terrazzobelægning i standard grå, forskellige farver eller indfarves efter ønske.
Pulverlakeret gelænder leveres desuden i valgfri farver.
ibf.dk
• Beton til Tiden
Hejseleverandør vil have fokus på planlægning ved arbejde i højden
Det kan kræve trylleri at få en bred materialehejs ned i en lav kælder eller i højden på facadeelementer, men vigtigst er tidlig planlægning sammen med byggeledelsen, fortæller Thomas Lundholm fra Unihejs.
Malene K. Holm. Fotos: Unihejs
De er pink, og i øjeblikket kan man se hejse fra Unihejs køre effektivt på Nordstern’s og Skanska’s DGNB-byggeri CPH Pulse i Sydhavnen.
Hvad skal der til for at skabe et godt byggeprojekt, hvor der skal hejs på, spurgte vi Thomas Lundholm, der ejer Unihejs. Hejseleverandøren med fire ansatte har base i Brøndby og leverer til store byggerier for både Aarsleff, MT Højgaard, NRE, 5E, Nordstern, CG Jensen og Novo Nordisk.
– Vi prioriterer at være med så tidligt i byggefasen som muligt. For tit sker det, at vi først bliver involveret, når kælderen er støbt. Og først der begynder man at tænke på, at man også skal kunne komme op i bygningen, mens man bygger. Derfor prøver vi at opdrage lidt på vores kunder og siger gerne: Kom ud af busken, så vi bedre kan planlægge allerede i den tidlige fase, hvad I har behov for logistikmæssigt og hvordan vi kan optimere jeres flow i byggeriet med vores hejse, fortæller Thomas Lundholm.
God planlægning giver flowet
Når Unihejs får en opgave, går man ind og kigger på
bygningen og spørger til antal medarbejdere, som skal gå i de forskellige faggrupper, hvilke materialer og værktøj, man skal transportere op, forklarer Thomas:
– Et eksempel er gipsplader. De måler 240 cm og ligger på en gipsvogn, og mange byggeledere tænker måske, at det ikke kan veje meget. For gipsen vejer 900 kg, så det må kunne gå i en 1.000 kg hejs. Men det går ikke, for selve vognen vejer 300400 kg og manden skal med op. Så er vi altså oppe på 1.500 kg.
Det er et klassisk eksempel på nogle af de fejl, der sker. Hvis man ikke får planlagt logistikken fra start af, så sker der ofte det, at håndværkeren står derude med en forkert hejs. Og det giver ikke et godt flow og arbejdsmiljø.
Driftsikkerhed giver oppetid Når Unihejs sætter en hejs op, er sikkerhed altafgørende og at håndværkerne på byggepladsen føler sig trygge, når de kører i højden i den åbne maskine. Derfor lægger man vægt på et forebyggende vedligehold og at
tests og sikkerhedsskemaer bliver udfyldt, så man med sindsro kan vide, at maskinerne ikke kommer til at fejle.
– Driftssikkerhed drejer sig om at være på forkant og lave service på maskinerne, før de går i stykker, siger Thomas Lundholm, der har været med på byggeriet af flere internationale datacentre i Danmark, hvor sikkerheden er i et helt andet leje.
– Ingen hejs er fejlfri. Men 80 % af alle fejlmeldinger løser vi online. Vi kan hjemmefra overvåge, om der er noget galt med maskinerne og guide vores kunder via Unihejs’ online app. Ud fra de data vi får ind fra maskinen, kan vi se, om den udviser svagheder, f.eks. hvis lukketiden på en låge bliver langsommere, så kører vi ud på byggepladsen og skifter sensoren. Derved kan vi hele tiden sikre, at maskinerne ikke får driftsstop eller der kommer et sikkerhedsaspekt. Når vi er ude, anvender vi elektriske servicevogne. Det er gavnligt for både byggeriets økonomi og for miljøet.
Online-værktøjet giver kunderne en hurtig service.
– For når kunderne ringer, f.eks. fra Sydhavnen, vil det måske tage 45-60 minutter at sen-
de en tekniker ud fra os. Måske er det en, der har trykket på et nødstop eller glemt at lukke en låge. Det løser vi digitalt på 3-4 minutter. Det giver oppetid på en byggeplads. Bum, siger Thomas Lindholm.
Når planlægningen alligevel overrasker
Nogle gange skal der tænkes kreativt og kunne ombygges på hejsens kurve for at tilpasses til byggeprojektet, og det er Unihejs eksperter i. Hejsene kan forlænges og forkortes i alle størrelser og vægtklasser.
– På Itinera’s byggeri af Køge Hospital havde man en stor skakt, hvor man gerne ville have en kæmpe elevator. Der hjalp vi med at sætte en 2 tons elevator inde i den 40 meter høje skakt og køre serviceringen af hele byggeriet via den skakt. For de havde ingen mulighed for at sætte en hejs andre steder, fortæller Thomas.
Med mere præfab-byggeri skal der tænkes ud af boksen Præfabrikerede facadeelementer giver nye muligheder for udformningen af bygningens arkitektur, men stiller anderledes krav til hejseleverandøren.
– Det vi ser mere af, og som gør vores liv vanskeligere, er
præfab-byggeri, hvor facaderne kommer hele med vinduer i. Vi havde nemmere ved tidligere at få adgang til bygningerne med hejset, mens i dag skal vi lave mere kunstfærdige løsninger. Eksempelvis på CPH Pulsebyggeriet, som er planlagt sammen med byggeleder Kasper Hennings og Roland Poulsen hos Nordstern, har vi måtte opfinde specielle ramper, der hænger uden for vinduerne, for at få adgang til bygningen.
– Fordi præfabrikerede facadeelementerne gør det vanskeligere for os at finde det rigtige sted at placere hejset. Når bygninger af denne type skal forankres, kræver det nye teknikker. I den forbindelse har vi et godt samarbejde med HILTI for at finde den rigtige løsning. Men vi kan mærke, at det kan være en stressbold hos en byggeledelse, hvis arkitekterne ikke får tænkt ind, hvordan man får alle materialerne op i bygningen på byggepladsen.
– Byggeriet går stærkt i dag, og her skal vi som hejseleverandør tænke ud af boksen for at finde de bedste løsninger. Ingen projekter er det for os samme, og det kan vi rigtig godt lide, slutter Thomas Lundholm.
Af
Forbrug:
Brug af EPD’er – hvad skal du vide som udførende?
Miljøvaredeklarationer (EPD’er) gennemgår i 2025 en omfattende digitalisering, imens klimakravene også skærpes. Dette giver både nye muligheder og udfordringer for byggeriets udførende led.
Af Mikkel Weber Sandahl
Hos EPD Danmark møder man jævnligt håndværkere, entreprenører og installatører, der er usikre på gældende krav, fortæller Andrea Agerbo Hermansen, der er en del af den daglige drift i EPD Danmark.
Håndværker: Keep calm og hold dig opdateret – Vi får henvendelser fra bygherrer og entreprenører, der er usikre på, om EPD’er er et krav og hvordan de skal håndtere dem. Mit bedste råd er at holde sig løbende orienteret om nye krav og retningslinjer, da det er et område i konstant udvikling. I det daglige arbejde anbefaler vi, at man udnytter de digitale værktøjer, man allerede kender til at holde styr på dokumentationen, udtaler Andrea Agerbo Hermansen.
Der er ikke krav om EPD’er i dag, men med de skærpede krav om dokumentation og grænseværdier for byggeriets klimapåvirkning forventes EPD’er at få en endnu større rolle. Under byggeprojekter bidrager udførende ofte med vigtig information til rådgiverens eller totalentreprenørens klimaberegninger for bygningen. Andrea Agerbo Hermansen fortæller:
– For udførende er der desuden en række specifikke ansvarsområder i forhold til EPD’er, som er vigtige at kende til. Her vil
jeg anbefale at orientere sig på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside, hvor man kan finde detaljeret information om disse forpligtelser. For selvom man ikke nødvendigvis har ansvar for at indhente eller anvende EPD’erne, så har man stadig en vigtig rolle i forhold til f.eks. at levere de korrekte mængder og informationer om materialevalg.
Digitalisering er nødvendig
I takt med den øgede fokus på klimadokumentation oplever byggecentrerne stigende efterspørgsel på miljødata. De professionelle kunder forventer nu at kunne få adgang til produkters miljødata, ligesom de forventer support omkring EPD-relaterede spørgsmål. Dette har ført til øget fokus på miljødokumentation hos byggemarkederne.
I et nyt projekt arbejder EPD Danmark sammen med Danske Byggecentre på at gøre miljøvaredeklarationer (EPD’er) maskinlæsbare. At de er maskinlæsbare, betyder at de kan integreres med forskellige former for software og databaser. Det er Grundejernes Investeringsfond, der har støttet projektet økonomisk.
– Med udbredelsen af EPD’er bliver det stadigt mere komplekst at håndtere de store mængder miljødata og informationer, som EPD’erne inde-
holder. Samtidig betyder øget fokus på bæredygtighed og skærpede klimakrav, at EPD’er efterspørges af en bredere målgruppe. Det her projekt skal bringe miljødata ud til slutbrugerne, der hvor de er. Men det skal gøres klogt, siger Andrea Agerbo Hermansen fra EPD Danmark.
Hun forklarer, at byggebranchen som helhed bevæger sig hen imod at anvende det globalt anerkendte og open sourcebaserede ILCD+EPD-format, og derfor skal EPD’erne tilpasses dette format.
Nemmere at bruge data
Dette betyder i praksis, at data fra EPD’er lettere kan bruges i forskellige digitale værktøjer og systemer, som f.eks. Danske Byggecentres database. Som håndværker vil man ikke nød-
vendigvis opleve ændringer i hverdagen, andet end at den digitale udvikling gør det muligt for byggecentrenes at integrere EPD’erne i deres systemer.
– Vi ved godt, at håndværkere har travlt på byggepladsen og ikke skal bruge tid på at rode med miljødata, fortæller Andrea Agerbo Hermansen fra EPD Danmark.
– Derfor arbejder vi sammen med Danske Byggecentre på at gøre det så enkelt som muligt at finde og bruge den nødvendige dokumentation.
Danske Byggecentre spiller en central rolle i udviklingen. De arbejder på at integrere EPDdata i deres eksisterende systemer, gøre det nemmere at finde den rigtige dokumentation og udvikle brugervenlige løsninger til håndværkere.
– Når EPD’er let kan integreres med andre softwareløsninger, reducerer vi både kompleksiteten og tidsforbruget for håndværkere og andre brugere. Det giver branchen bedre forudsætninger for at arbejde målrettet med bæredygtighed og dokumentation, siger Palle Thomsen, direktør i Danske Byggecentre.
Integration af EPD’er i Bygdok. dk, som er bredt anvendt i den danske byggebranche, er en del af projektet. Dokumentationen bliver lettere at finde via Bygdok og andre kendte platforme. På sigt kommer der måske også nye digitale værktøjer specifikt til håndværkere.
Dokumentation skal bruges med omtanke Når EPD’erne kan tilgås af en bredere brugerskare kan det være fristende at bruge dem direkte til at sammenligne produkter for derved at vælge det produkt, der udleder mindst CO2. Her er det særligt vigtigt med omtanke.
Andrea Agerbo Hermansen fra EPD Danmark advarer:
– I modsætning til hvad mange tror, kan man ikke sammenligne EPD’er direkte. To produkter kan have vidt forskellige måleenheder eller forudsætninger, selvom de bruges til samme formål. Her skal man have en LCA-kyndig ind over.
For at arbejde professionelt med EPD’er kræves det, at man kan
lokalisere pålidelige produktdata og har grundlæggende forståelse for EPD’ers opbygning. Så vil man også kende begrænsningerne i produktsammenligninger.
Andrea Hermansen understreger, at det netop derfor ikke bør blive de udførendes ansvar at navigere i data.
– Branchen arbejder på at gøre denne viden lettere tilgængelig gennem kurser og vejledninger målrettet håndværkere og entreprenører. Målet er at sikre, at alle i byggebranchen kan håndtere data på en forsvarlig måde.
Gode råd til håndværkere, entreprenører og installatører om EPD’er
• Hold dig opdateret om de nye krav
• Brug de digitale platforme, du kender (f.eks. Bygdok)
• Spørg i byggecentret efter EPD-data
• Vær opmærksom på at EPD’er sjældent kan sammenlignes direkte
• Som udførende er der en række ansvarsområder ift. EPD’er, som kan være gode at kende. Dem kan du blandt andet finde på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside
Andrea Agerbo Hermansen
Hos Horsens-entreprenør er arbejdsdagen alt andet end almindelig
Maskinførerne hos Heibæk Entreprenør A/S blev taget med på råd, da der skulle indkøbes nye maskiner og der var ingen tvivl – det skulle være Komatsu.
Hos Heibæk Entreprenør A/S ved Horsens er medarbejderne i centrum. Sociale arrangementer og teambuilding binder teamet sammen. Virksomheden beskæftiger sig med rækkehusbyggeri, fundamenter samt traditionelt jord- og betonarbejde. Bag succesen står ægte-
parret Janne og Morten Heibæk samt medejer Lasse Hedelund. Trekløverets tilgang gør, at arbejdsdagen formentlig ikke er som i resten af branchen.
– Jeg arbejder ikke længere 80 timer om ugen. Til gengæld har vi vækstet med over 200 % de seneste år. Vores måde at arbejde på tiltrækker både samar-
bejdspartnere og medarbejdere, fortæller Morten.
Pålidelige maskiner
En helt normal aktivitet i løbet af arbejdsugen er at inddrage medarbejderne i beslutningerne, og maskinførerne blev også taget med på råd, da man skulle købe nye maskiner. Valget faldt på tre Komatsu-maskiner fra Scantruck, en gravemaskine PC240LC-11, en læssemaskine
WA100M-8 og en brugt gravemaskine PC88MR-10.
– Der var ingen tvivl - det skulle være Komatsu, fordi maskinerne er stabile og af høj kvalitet. Maskinførerne har selv indrettet dem, som de ønsker, med for eksempel klimaanlæg, læder i bunden, lamper osv., fortæller Morten Heibæk. I alt har virksomheden otte Komatsu-maskiner og alle de
Mangler du en sikker og langtidsholdbar overfladebehandling af kloakbrønde og bygværker?
Kloakrør, -brøndbunde og -bygværker kan få en langt længere levetid, hvis de bliver overfladebehandlet.
ABCliner
ABCliner tilbyder professionelle og skræddersyede løsninger til at forebygge eller renoverer kloakbrønde- og bygværker – som jævnligt vil blive udsat for svovlbrinte- og andre kemikalieangreb. Vores No-dig løsninger sikrer minimale forstyrrelser og en langtidsholdbar løsning!
Kontakt os i dag på tlf.: 24 87 85 93 // Mail: info@abcliner.dk eller besøg vores hjemmesidewww.abcliner.dk for mere information. Få en ABC coatning - En kvalitetsløsning for fremtiden!
Komatsu-gravemaskinen, PC88MR-10, bliver primært brugt i forbindelse med rækkehusbyggerier
store gravemaskiner er udstyret med Topcons intelligente maskinstyringssystem.
– Vi har ansat en mand til at holde styr på den del i tæt dialog med Scantruck. Intelligent maskinstyring gør, at maskinførerne ved præcis, hvordan de skal udføre en opgave, og vi slipper for spildtid. Vi har også fuld service på maskinerne gennem Scantruck for at sikre vedligeholdelsen, forklarer Morten.
Højt serviceniveau – Scantruck har et fantastisk supportteam og er en af hovedårsagerne til, at vi har købt vores Komatsu-maskiner der, siger Morten Heibæk. Carsten Frederiksen, distriktschef for Komatsu ved Scantruck fortæller
– Vi har haft en tæt dialog med Heibæk Entreprenør for at sikre, at de har fået de helt rigtige maskiner til formålet.
Zeppelin Rental Danmark er din partner og kollega i byggebranchen, og vi mener det seriøst. Du får kompetent rådgivning og holdbare løsninger til dit byggeprojekt.
Du kan leje alt fra boremaskiner til skurvogne og gravemaskiner til bomlifte.
Zeppelin Rental -Ikke bare noget vi lejer!
Janne og Morten Heibæk ejer Heibæk Entreprenør i Lund ved Horsens
Medejer Lasse Hedelund foran læssemaskinen, en Komatsu WA100M-8
Test: Vinduesløfter kan spare kroppen for tunge løft
De unge skal nok arbejde indtil de bliver 70 år, og det er altså tungt at løfte vinduer i den alder, siger Allan Bo Davidsen, Magdahl Glas & Byg, som har testet Upclimber fra Nordic Tech Tools.
Af Malene K. Holm
DIN PARTNER I GRØNT BYGGERI
Med næsten 100 års erfaring og et skarpt fokus på byggeri med CO2 reduktion hjælper vi dig som bygherre med at realisere dine visioner.
Byggeri med lavt C02-aftryk: Inklusiv klimaregnskab med fuld gennemsigtighed, integrerede biodiversitetstiltag og cirkularitet
Transformation af eksisterende byggerier: Bevaring af bærende konstruktioner med mulighed for at tilføje nybyggeri omkring
Renovering og energirenovering: Optimering af eksisterende bygningsmasse for at imødekomme fremtidens krav inden for energieffektivitet
Træbyggeri: Op til 6 etager med fokus på innovative og CO2-reducerede løsninger
Planet Hus-koncept: Eksemplarisk lav-emissionsbyggeri med systematisk anvendelse af genbrugsmaterialer
Kompetencer i certificeret byggeri: Vi hjælper kunden med bæredygtighedsstandarder; fra DGNB Guld og Platin til WELL-certificeringer
Tidlig inddragelse og stor faglig viden: Vi arbejder proaktivt med designoptimering, materialevalg og rettidig interessentinddragelse for at sikre kunden en effektiv udførelse af høj kvalitet
Internt samarbejde på tværs af fagdivisioner: Vi har en af landets største egenproduktioner, hvilket giver os mulighed for at optimere samarbejdet både internt og eksternt
Allan Bo Davidsen med sine sønner Rasmus og Kasper, der en gang skal overtage firmaet, og Jannik, der har været i Magdahl Glas & Byg i 21 år
et bliver ikke
Dnemmere at være tømrer, når der skal sættes vinduer i, for vinduerne bliver tungere, når de kommer op i 3 lags energivinduer. Og da Bygge- & Anlægsavisen spurgte Magdahl Glas & Byg i Brøndby, om de ville teste vinduesløfteren Upclimber fra Nordic Tech Tools var tømrermester Allan Bo Davidsen varm på at prøve den af.
– Tunge løft er noget vi døjer med i branchen, det slider på kroppen, i sær på ryg og knæ. Og energiruder vejer mere og mere, fortæller Allan, der oprindelig startede firmaet sammen med sin far. Mange af opgaverne er service for ejendomme som nye køkkener, flyttelejligheder der skal sættes i stand, gulve, tage og glarmesterarbejde.
Tekniske hjælpemidler bliver ofte anbefalet som hjælp til at løfte vinduer på plads og når der er dårlig plads, så man ikke vrider kroppen i yderstillinger.
Upclimberen har en løftekapacitet på 130 kg, hvilket er nok til et almindelig husvindue, som vejer omkring 50 kg., forklarer Allan.
Tømrerne tester vinduesløfteren ved udskiftningen af et vindue i en privat bolig i Brøndby, der har haft indbrud, og et nyt vindue står klar til at blive sat i. Upclimberen er afhentet hos STARK, der lejer den ud med en stolpe til at stille op på jorden. Alternativt kan vinduesløfteren trækkes på et stillads.
– Upclimberen er nem at sætte op, og stolpen hviler bare ind mod husmuren. Den står godt her på fliserne. Skulle man bruge Upclimberen indenfor, kan man sætte en plade under stolpen, så væggen bliver beskyttet, fortæller Jannik, der har været hos Magdahl Glas & Byg i 21 år, og tilføjer:
– Den kommer i en kasse og fylder ikke meget, så den er let at have med rundt og man kan sagtens samle den ene mand.
Det går nemt med at betjene vinduesløfteren, der fuldstændig stabilt løfter vinduet op til vindueshullet i muren med sine sugekopper.
– Det er klart, at når det er første gang, skal man lige lære den at kende, siger Allan. Men hvis man har en hel række af vinduer på en opgave, vil det nok kunne gå hurtigt, når man først er kommet i gang og får planlagt en rutine for indsæt af vindue og tilretning osv.
Allan kan også godt se, at Upclimberen kan være en god hjælp på et stillads. Normalt vil man bruge en stilladshejs til at løfte vinduet op, og rulle vinduet på en lille vogn oppe på stilladset. Og der kan man bruge Upclimberen til at løfte vinduet ind.
Man skal få rutinen med tekniske hjælpemidler Vinduet på de 50 kg. skal da også her i første test have lidt hjælp til at blive puslet ind på plads, hvor det kan være rart at
være to mand til at rette det til. Allan har også sine to sønner med, som skal overtage firmaet. Rasmus er stadig lærling, mens Casper er færdig svend. For når der er mulighed for at lære noget nyt, er det med at udnytte, at flere får glæde af det. Rasmus og Casper hjælper på skift Jannik med vinduet. Det er nu ret hurtigt på plads og husets ejer kigger glad ud fra køkkenvinduet.
Tid er penge, og prisen på at leje eller købe vil være en faktor i valget af tekniske hjælpemidler. For det skal kunne betale sig i forhold til opgaverne. Men der bør være tid til tænke på sin krop, mener Allan Bo Davidsen:
– Jeg tænker meget på de unge, at deres pension er blevet rykket, så de skal arbejde længe endnu.
Nordic Tech Tools
Upclimber Vinduesløfter Løftekapacitet: 130 kg
Kan og må løftes af én person, da egenvægten er 16,5 kg. jf. arbejdstilsynet.
Godkendt og CE-mærket. Kan sættes på en støttestang eller trækkes på stillads (ekstra udstyr)
Tilbehør:
• Fjernbetjening
• Oplader (230 volt)
• 2 stk. akku sugekopper, manuelle pumper eller gafler
• 2 stk. beslag
• Vægt: 16,5 kg
OPVARMNING
›› Energieffektiv (2,1 → 5,6 kW)
KØLING
›› Areal, der kan opvarmes/køles (op til 550 m3) ›› Spot-køling med slanger
AFFUGTER
›› Affugter op til 118 l pr. dag
›› HEPA-filter (tilbehør) sørger for bedre luftkvalitet indendørs
