Jens Bertelsen redigerer de historiske bygninger

Transformation af det eksisterende er kernen hos Bertelsen & Scheving Arkitekter. Grundlæggeren Jens Bertelsen har gennem mere end fire årtier beskæftiget sig med at gøre fortidens bygninger til en del af fremtidens kulturarv.

Tekst af Tim Panduro

Da Middelgrundsfortet slog dørene op for spejdere og andet godtfolk under navnet Ungdomsøen i 2019, var det i en helt ny rolle for det gamle forsvarsværk. Fortet var en del af Københavns befæstning, der under store omkostninger blev opført i årtierne omkring forrige århundredeskifte. Det blev på få år forældet, da flyvemaskinen overtog rollen som det vigtigste angrebsvåben og skubbede de skibe, som fortet var bygget til at modstå, af pinden – og fortet førte en omskiftelig rolle de næste mange årtier, inden den blev omdannet takket være støtte fra et par af landets store fonde. – Mange arkitekter vil gerne være frie kunstnere, men jeg holder meget af tanken om, at vi redigerer de historiske bygninger. Nogle kan godt finde på at bygge en parcelhusvilla om til et slot, den slags gør vi ikke. Vi tilføjer funktioner og kvaliteter, der mangler, eller det bygherrer efterspørger. Men det er med respekt for det eksisterende. Vi går ikke ind og ændrer modernisme til historicisme eller omvendt, siger Jens Bertelsen.

Arkitektkonkurrencen om transformationen af det tidligere militære anlæg blev vundet af Bertelsen & Scheving Arkitekter, der under ledelse af Jens Bertelsen arbejder under en programerklæring om at virksomheden skaber fremtidens kulturarv.

Middelgrundsfortet er en af de mange transformationer, virksomheden har foretaget – og opgaven var kompleks, både på grund af størrelsen og den oprindelige funktion og på grund af, at området både er underlagt bygningsfredning og fortidsmindefredning.

– Da vi gik plantegningerne igennem, så vi, at meget var blevet ændret. Der har været et fyrtårn tidligere, og der har været nogle platforme, der blev bygget på i 1960erne. Det gav en frihed til at tænke nyt, som vi ikke havde kunne gøre, hvis det havde stået, som da det blev bygget i 1894, siger Jens Bertelsen. Det betyder ikke, at tegnestuen lader sig begrænse til kun at justere på det eksisterende. Det er blandt andet blevet til en halv førstepræmie i et projekt for Bispebjerg Hospital, hvor der skulle føjes nye bygninger til det eksisterende hospital.

– Men vi går ikke ud på flad mark og bygger nyt til laveste pris. Det synes vi ikke er så sjovt, og det er andre bedre til, siger Jens Bertelsen.

OPLAGT KARRIEREVALG

Arkitektfaget var et oplagt valg for Jens Bertelsen.

– Hvis man både er glad for at tegne og optaget af rumlighed, ligger det lige for at blive arkitekt, og hvis man som jeg samtidig er optaget af historiske huse og den klassiske europæiske bys rum og gader, så giver det sig selv, at retningen blev at arbejde med det historiske. Derfor fokuserede jeg i uddannelsen på det, vi dengang kaldte for bybygning.

SELVE FORTETS OPBYGNING HAVDE STOR BETYDNING FOR TRANSFORMATIONEN.

– Forter og militære anlæg bliver bygget, så man kan se længst muligt, så det har nogle vanvittigt flotte åbne linjer, og det er fantastisk at se København fra den side. Men det er også bygget til at modstå angreb. Da det skulle ændres til et sted med fællesskab og frihed, skulle vi sikre adgang til hurtigt at komme ud. Fredningsmyndighederne ville normalt aldrig gå med til at lave så mange nye døre, men vi fik lov til at lave nogle nye gange og gennembrydninger, så det lykkedes at lave et fort, hvor man kunne samle mange mennesker. Vi var heldige med, at der i forvejen var bygget så mange rørføringer ind i huset. Vore ingeniører sendte små elektriske biler med kamera rundt i rørene, og det viste sig, at vi kunne lægge opvarmning, afløb, vand og installationer ind i det eksisterende, siger Jens Bertelsen.

REDAKTØREN

For Jens Bertelsen er balancen mellem de eksisterende og det tilføjede væsentlig. Han har tidligere været redaktør på Arkitektens Forlag, og driver sideløbende med Bertelsen & Scheving Arkitekter specialforlaget Aristo. Redaktørarbejdet og virket som arkitekt har da også overlapninger. Jens Bertelsen er ikke uddannet restaureringsarkitekt, men har gennem i sine mere end fire årtier i branchen beskæftiget sig med området – og han har set, at feltet er blevet mere agtet med årene.

– Da jeg gik på arkitektskolen, var det dem, der havde svært ved at tegne nyt og finde på, der blev restaureringsarkitekter. Men da man begyndte at tale om transformation, blev det spændende for rigtigt mange unge studerende, der kunne lide ideen om at skulle forholde sig til historien, samtidig med, at man skulle tegne nyt.

BEVARER KULTURARVEN

Der ligger et stort forarbejde, inden Jens Bertelsen og hans kollegaer byder ind på en opgave. Ikke blot i form af modeller og tegninger, men også på det mere teoretiske plan.

– For os handler transformation om at hjælpe ejere og bygherrer med at genbruge de historiske bygninger på bedst mulig vis ved at sikre fortsat brug. Vi går højt op i, at transformationen sker i samarbejde med det hus, der skal transformeres, så værdierne og husets sjæl bringes fra fortiden med ind i nutiden >

> og sikres i fremtiden. Vi tromler ikke det eksisterende med vores egen æstetik, men finder de former og den måde at arbejde på, som går i forbindelse med det historiske. Derfor er noget af det vigtigste, når vi arbejder med historiske bygninger, at vi kender til bygningernes historie, er fortrolige med den tids byggeteknik og materialer samt kender til hele den samfundsmæssige historie som har dannet ramme for husets opførelse og levetid, fortæller arkitekten.

ÆNDRINGERNES VÆRDI

Af og til kan man som restaurerings- og transformationsarkitekt støde på særlige udfordringer. Gamle bygninger har ofte været igennem flere moderniseringer og ombygninger. Det gør sig også gældende for Ålholm Slot på Lolland. Slottets ældste dele er fra 1300-tallet, men gennem århundrederne er der kommet adskillige tilføjelser og ændringer. I årene efter 1889 gennemgik det en voldsom renovering og om- og tilbygning i hænderne på Hans J. Holm og senere Gotfred Tvede fra 1913.

– De gik rigtigt hårdt til bygningerne, og det er i mange år blevet opfattet som et vanvittigt hårdhændet projekt. De historicistiske arkitekter var modige, og nogle gange også overmodige, men på Ålholm Slot havde de en fornuftig grundstamme af sund byggeteknik, så der er noget at bygge videre på.

Ombygningen i slutningen af 1800-tallet omfattede to nye fløje. Slottet blev til et festpalæ med store sale og en mængde soveværelser.

– Det er for voldsomt i forhold til, hvordan man ville gribe det an i dag. Men man må have respekt for det. Det er virkelig høj håndværksmæssig kvalitet, og inventar, maling og tapeter er det det bedste, man kunne finde på den tid, siger Jens Bertelsen.

– Hvis man går ud fra, at det oprindelige er det fineste, er alt, der er sket efterfølgende en katastrofe. Men vi ser, at nyere ændringer kan have løftet en bygning, siger han og nævner Herkulespavillionen i Kongens Have i København. Den fik Christian IV oprindeligt bygget som en lille kopi af Rosenborg. Selv om Ålholm og andre prestigebygninger sætter fagligheden i sving, banker Jens Bertelsens hjerte for det mere prunkløse.

– Jeg elsker gamle industribygninger. Det er økonomiske bygninger, der har et stærkt funktionelt formål. De er formet af håndværk, funktion og teknik, og alligevel er de svære at leve op til som arkitekt. Mit lille forlag har udgivet en bog om gamle teglværksbygninger, og den ser jeg ofte ligge ude på tegnebordene i tegnestuen, for man kan finde en masse fantastisk flotte detaljer i den.

Inspirationen har Jens Bertelsen blandt andet brugt på Vitskøl Kloster nær Løgstør.

– Det er som snydt ud af næsen på de gamle teglværker, siger han.

– Det ser vi igen og igen med historisk byggeri. Det er håndværket, der har formet bygningerne, uanset om det er herregårde, fabrikker eller kirker.

KUNSTENS ROLLE

Jens Bertelsen har været godt rundt i det arkitektoniske landskab – og han har ofte taget turen i selskab med kunstnere. Mest kendt er nok Vesthimmerlands Museum, som han skabte i samarbejde med Per Kirkeby, men han har også samarbejdet med blandt andre Ingvar Cronhammar og Morten Stræde.

– Historisk var der ofte billedkunstnere, der kom til sidst og lavede gesimser og anden udsmykning. Det var kun de mest simple bygninger, der blev bygget uden deltagelse af kunstnere, og arkitekterne efterlod ufærdige flader til dem. Det er ikke længere tilfældet i de fleste byggerier, og det kan man beklage. For arkitekter kan lære meget af billedkunstnere. De er mere følsomme over for rytme og afstande i byen end arkitekter er, siger Jens Bertelsen.

EN NY FRAKKE

Der har været et stort fokus på genanvendelse frem for nedrivning i de senere år, efterhånden som bæredygtighed, klima og ressourceknaphed er rykket frem i samfundsdiskussionen. Men der er er strukturelle og lovgivningsmæssige problemer, der hindrer en fuld udnyttelse af potentialerne i den eksisterende bygningsmasse, mener Jens Bertelsen.

– I Danmark kigger man kun på varmeregningen, og når man taler cirkulært byggeri, er det kun med fokus på nybyggeri. Jeg bliver utroligt frustreret over, at det eksisterende ikke er med i overvejelserne. Det er begrænset, hvor langt man kan føre en ældre bygning energimæssigt, men når man river den ned, vil det give et klimamæssigt underskud, der er svært at indhente. Vi har brug for at tale om bæredygtighed på en helt anden måde, siger han.

– Ikke alt kan genanvendes som det er, for behovene har ændret sig i forhold til for eksempel rumhøjde, antal vinduer og funktioner Men der kan ændres på det meste, og vores opgave som arkitekter er at løsne på spændetrøjen. Et gammelt hus er en brugt overfrakke, og hvis man kan ændre lidt på ærmelængden, kan man have en ny frakke i mange år.

Der findes døre. Og så findes der døre, der gør en forskel. Som har en vigtig opgave. Såsom at holde lyd inde. Eller ude.

Vi fremstillede vores allerførste dør, så den kunne modstå brand. Det var i 1942. Siden har hver eneste dør, vi har udviklet, haft et vigtigt formål. At stoppe tyve, støj, eksplosioner, skud, brand og giftige røggasser. At øge trivslen og trygheden i boliger og på skoler, på hoteller og arenaer. At redde liv. Vores døre har et tydeligt formål og det har vi også. At hjælpe dig med det, du har brug for, for at få den rette dør til dit projekt. For er der noget, vi har lært gennem årene, så er det, at døre ikke altid er så ligetil, som de ser ud.

Det er derfor, vi altid kun har haft fokus på døre. Det kræver engagement og nysgerrighed for at skabe døre, som gør en forskel.