Jens Bertelsen redigerer de historiske bygninger Transformation af det eksisterende er kernen hos Bertelsen & Scheving Arkitekter. Grundlæggeren Jens Bertelsen har gennem mere end fire årtier beskæftiget sig med at gøre fortidens bygninger til en del af fremtidens kulturarv. Tekst af Tim Panduro
Da Middelgrundsfortet slog dørene op for spejdere og andet godtfolk under navnet Ungdomsøen i 2019, var det i en helt ny rolle for det gamle forsvarsværk. Fortet var en del af Københavns befæstning, der under store omkostninger blev opført i årtierne omkring forrige århundredeskifte. Det blev på få år forældet, da flyvemaskinen overtog rollen som det vigtigste angrebsvåben og skubbede de skibe, som fortet var bygget til at modstå, af pinden – og fortet førte en omskiftelig rolle de næste mange årtier, inden den blev omdannet takket være støtte fra et par af landets store fonde. Arkitektkonkurrencen om transformationen af det tidligere militære anlæg blev vundet af Bertelsen & Scheving Arkitekter, der under ledelse af Jens Bertelsen arbejder under en programerklæring om at virksomheden skaber fremtidens kulturarv. Middelgrundsfortet er en af de mange transformationer, virksomheden har foretaget – og opgaven var kompleks, både på grund af størrelsen og den oprindelige funktion og på grund af, at området både er underlagt bygningsfredning og fortidsmindefredning. – Da vi gik plantegningerne igennem, så vi, at meget var blevet ændret. Der har været et fyrtårn tidligere, og der har været nogle platforme, der blev bygget på i 1960erne. Det gav en frihed til at tænke nyt, som vi ikke havde kunne gøre, hvis det havde stået, som da det blev bygget i 1894, siger Jens Bertelsen.
SELVE FORTETS OPBYGNING HAVDE STOR BETYDNING FOR TRANSFORMATIONEN.
– Forter og militære anlæg bliver bygget, så man kan se længst muligt, så det har nogle vanvittigt flotte åbne linjer, og det er fantastisk at se København fra den side. Men det er også bygget til at modstå angreb. Da det skulle ændres til et sted med fællesskab og frihed, skulle vi sikre adgang til hurtigt at komme ud. Fredningsmyndighederne ville normalt aldrig gå med til at lave så mange nye døre, men vi fik lov til at lave nogle nye gange og gennembrydninger, så det lykkedes at lave et fort, hvor man kunne samle mange mennesker. Vi var heldige med, at der i forvejen var bygget så mange rørføringer ind i huset. Vore ingeniører sendte små elektriske biler med kamera rundt i rørene, og det viste sig, at vi kunne lægge opvarmning, afløb, vand og installationer ind i det eksisterende, siger Jens Bertelsen.
REDAKTØREN
For Jens Bertelsen er balancen mellem de eksisterende og det tilføjede væsentlig. Han har tidligere været redaktør på Arkitektens Forlag, og driver sideløbende med Bertelsen & Scheving Arkitekter specialforlaget Aristo. Redaktørarbejdet og virket som arkitekt har da også overlapninger. Byggeri + Arkitektur # 116
– Mange arkitekter vil gerne være frie kunstnere, men jeg holder meget af tanken om, at vi redigerer de historiske bygninger. Nogle kan godt finde på at bygge en parcelhusvilla om til et slot, den slags gør vi ikke. Vi tilføjer funktioner og kvaliteter, der mangler, eller det bygherrer efterspørger. Men det er med respekt for det eksisterende. Vi går ikke ind og ændrer modernisme til historicisme eller omvendt, siger Jens Bertelsen. Det betyder ikke, at tegnestuen lader sig begrænse til kun at justere på det eksisterende. Det er blandt andet blevet til en halv førstepræmie i et projekt for Bispebjerg Hospital, hvor der skulle føjes nye bygninger til det eksisterende hospital. – Men vi går ikke ud på flad mark og bygger nyt til laveste pris. Det synes vi ikke er så sjovt, og det er andre bedre til, siger Jens Bertelsen.
OPLAGT KARRIEREVALG
Arkitektfaget var et oplagt valg for Jens Bertelsen. – Hvis man både er glad for at tegne og optaget af rumlighed, ligger det lige for at blive arkitekt, og hvis man som jeg samtidig er optaget af historiske huse og den klassiske europæiske bys rum og gader, så giver det sig selv, at retningen blev at arbejde med det historiske. Derfor fokuserede jeg i uddannelsen på det, vi dengang kaldte for bybygning. Jens Bertelsen er ikke uddannet restaureringsarkitekt, men har gennem i sine mere end fire årtier i branchen beskæftiget sig med området – og han har set, at feltet er blevet mere agtet med årene. – Da jeg gik på arkitektskolen, var det dem, der havde svært ved at tegne nyt og finde på, der blev restaureringsarkitekter. Men da man begyndte at tale om transformation, blev det spændende for rigtigt mange unge studerende, der kunne lide ideen om at skulle forholde sig til historien, samtidig med, at man skulle tegne nyt.
BEVARER KULTURARVEN
Der ligger et stort forarbejde, inden Jens Bertelsen og hans kollegaer byder ind på en opgave. Ikke blot i form af modeller og tegninger, men også på det mere teoretiske plan. – For os handler transformation om at hjælpe ejere og bygherrer med at genbruge de historiske bygninger på bedst mulig vis ved at sikre fortsat brug. Vi går højt op i, at transformationen sker i samarbejde med det hus, der skal transformeres, så værdierne og husets sjæl bringes fra fortiden med ind i nutiden >
11
