Byggeri+arkitektur #116 by MediaXpress

#116

Landskab & byrum, Bygningen, Indretning & Design

Kornets Hus. Reiulf Ramstad Arkitekter / Trigon Vinder af Hjørring Arkitekturpris 2021

komproment.dk

Pantheon Nordic Vælg en holdbar ventileret facade i en bæredygtig totalløsning fra Komproment Nordisk design kombineret med stærk funktionalitet. Vores facader er designet til adskillelse med fokus på lang levetid og ingen vedligehold. Vi leverer materialepas og dokumentation på miljømæssige påvirkninger. Ingen kompromisser – heller ikke når det gælder miljøet!

TÆNK HØJT! EXPANDIA S3000

Læs mere om S3000 på expandia.dk

Næste generations skolemodul i tre etager. I S3000 har vi tænkt højt. Både når det handler om kvalitet, trivsel og sikkerhed. Vil du også tænke højt, næste gang du skal leje skolemoduler? Så tænk Expandia S3000.

Ny særudgivelse om Klimatilpasning og Biodiversitet Den grønne dagsorden har aldrig været mere aktuel, og i dag er overvejelser om klima og natur centrale for ethvert bygge- og anlægsprojekt. SÆRUDGIVELSE OM

BIODIVERSITET & KLIMATILPASING

Lige nu er de store spørgsmål: Hvordan kan vi styrke biodiversitet i landskabsprojekter, og hvordan kan vi bruge klimatilpasningsprojekter til at skabe merværdi? I Byggeri+Arkitektur har vi udarbejdet en digital særudgivelse om biodiversitet og klimatilpasning, hvor du kan læse

Udgivet i samarbejde med Danske Landskabsarkitekter

inspirerende artikler om projekter indenfor regnvandshåndtering, naturtypologier, urban greening, kystsikring m.m. Den digitale særudgivelse kan downloades gratis på Byggeri+Arkitekturs hjemmeside.

SPECIALISTER I SILDEBENSGULVE SIDEN 1991

GULVARBEJDE MED FAGLIG STOLTHED KASTRUP GULVE

KILDEBRØNDE LANDEVEJ 6, DK-2670 GREVE

+45 69 69 41 05

POST@KASTRUPGULVE.DK

WWW.KASTRUPGULVE.DK

KOLOFON Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk Tlf: +45 31 40 75 03 Key Account Manager Joe Tobias Henningsen joe@boaa.dk Tlf: +45 28 73 33 12 Lars Heilmann lars@boaa.dk Tlf: +45 26 81 73 02 Asim Mushtaq asim@boaa.dk Tlf: +45 31 11 16 79 Mediekonsulenter Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk Tlf.: +45 31 49 41 38 Annette Sindal annette@byggeri-arkitektur.dk Tlf: +45 31 21 26 28 Skribenter Frank Ulstrup Astrid Helene Seier Ellemo Malene K. Holm John Bo Northroup Tim Panduro Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk Forside Arbejdermuseum i København Foto: David Stjerneholm Arbejdermuseet Abonnement og kundeservice Kristine Gundesen kundeservice@byggeri-arkitektur.dk Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henven delse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk Udgiver MEDIAXPRESS A/S Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk Oplag: 10.300 eksemplarer, 8 gange årligt.

LEDER LEDER

Respekten for det eksisterende Vi har talt med Jens Bertelsen fra Bertelsen & Scheving Arkitekter, der har beskæftiget sig med transformation i mere end fire årtier. For ham er det grundlæggende med en respekt for det eksisterende, hvor man hjælper ejere og bygherrer med at genbruge de historiske bygninger på bedst mulig vis ved at sikre fortsat brug. Renovering skal ske i samspil med arkitekturen, så værdierne og bygningens sjæl bringes med ind i nutiden og sikres for fremtiden. Og respekten for det eksisterende handler også om altid at genanvende materialer, når det er muligt. Niklas Storbjerg Nolsøe fra A:GAIN leverer inventar i upcyclede materialer, og han oplever en stigende bevidsthed om den dagsorden fra virksomhederne, ligesom der efterhånden kommer flere og flere eksempler på, at man godt kan levere høj kvalitet og ensartethed i genanvendte materialer. Restaureringsarkitekt Peder Elgaard fra Elgaard Architecture har været byggeleder på renoveringen af J.C. Jacobsens bolig fra 1854, hvor man har haft fokus på alle håndværksmæssige detaljer i det historiske byggeri, eksempelvis i tilgangen til de forskellige farvelag på vægoverflader og træværk, hvilket også gør sig gældende for Signe Baadsgaard fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter, som er arkitekt på Arbejdermuseum i København. Man fornemmer hvordan, der på disse restaureringsprojekter eksisterer en enestående glæde ved at udforske og opdage tidligere tiders håndværk, som på Arbejdermuseet blev blotlagt inde bag op til 15 lag maling. Vejen til at fremtidssikre vores bygninger kræver respekt for det eksisterende. I den bedste fremtid er det unødvendigt at skrive bæredygtig foran arkitektur, da det er underforstået. God læselyst, Mikkel Weber Sandahl

INDHOLD 8 11 14 16 19 20 22 24 26 28 31 32 34 36 38 40 42 45 46 50 52 54 56 58 60 62 64 66

Respekten for det eksisterende Jens Bertelsen redigerer de historiske bygninger Centrum for Restaurering: Vi bør lære af de gamle metoder Betonfirma nyder udfordringer fra arkitekter Arbejdermuseet stråler igen efter udfordrende restaurering Automatiske døre tilpasset arkitekternes løsninger Grøn maling i alle farver – og til masser af DGNB-byggerier Nye trædøre og genskabt interiør til Arbejdermuseets Festsal Alle har ret til god akustik Arkitektens fiskerhus nyfortolket med langtidsholdbar træfacade Japansk inspiration giver ny æstetik til miljøvenlige typehuse Få mere dagslys med nye vinduer Hvorfor er indeklima så vigtigt? Skoven, der er direktøren for det hele Giftfri brandimprægnering: Projektkonsulenten smager gerne selv på varerne Arkitekten Sir Peter Cook: Jeg er en kynisk optimist Hvad skal man se efter, når man specificerer systemer med genanvendt aluminium Kan ler være en erstatning for beton? 8,5 meter høj cigar på Kofoeds Skole med rullede blade i kobber Der er et kæmpe potentiale i at give naturen plads i det byggede miljø Mange bygherrer bryder miljølovgivning uden at vide det Upcyclet interiør med affaldstræ fra limtræsproduktion Film er et oplagt medie til at formidle faglig viden om håndværk Genanvendelse er enkelt, komplekst og paradoksalt Bæredygtighed er blevet en del af identiteten på kontorerne Det gode samspil mellem bygning, rum og udstilling Skræddersyede køkkener til Lighthouse i Aarhus Som fag har vi fået lov til at praktisere den ypperste kvalitet med J.C. Jacobsens villa Byggeri + Arkitektur # 116 113

Byggeri + Arkitektur # 116

Jens Bertelsen redigerer de historiske bygninger Transformation af det eksisterende er kernen hos Bertelsen & Scheving Arkitekter. Grundlæggeren Jens Bertelsen har gennem mere end fire årtier beskæftiget sig med at gøre fortidens bygninger til en del af fremtidens kulturarv. Tekst af Tim Panduro

Da Middelgrundsfortet slog dørene op for spejdere og andet godtfolk under navnet Ungdomsøen i 2019, var det i en helt ny rolle for det gamle forsvarsværk. Fortet var en del af Københavns befæstning, der under store omkostninger blev opført i årtierne omkring forrige århundredeskifte. Det blev på få år forældet, da flyvemaskinen overtog rollen som det vigtigste angrebsvåben og skubbede de skibe, som fortet var bygget til at modstå, af pinden – og fortet førte en omskiftelig rolle de næste mange årtier, inden den blev omdannet takket være støtte fra et par af landets store fonde. Arkitektkonkurrencen om transformationen af det tidligere militære anlæg blev vundet af Bertelsen & Scheving Arkitekter, der under ledelse af Jens Bertelsen arbejder under en programerklæring om at virksomheden skaber fremtidens kulturarv. Middelgrundsfortet er en af de mange transformationer, virksomheden har foretaget – og opgaven var kompleks, både på grund af størrelsen og den oprindelige funktion og på grund af, at området både er underlagt bygningsfredning og fortidsmindefredning. – Da vi gik plantegningerne igennem, så vi, at meget var blevet ændret. Der har været et fyrtårn tidligere, og der har været nogle platforme, der blev bygget på i 1960erne. Det gav en frihed til at tænke nyt, som vi ikke havde kunne gøre, hvis det havde stået, som da det blev bygget i 1894, siger Jens Bertelsen.

SELVE FORTETS OPBYGNING HAVDE STOR BETYDNING FOR TRANSFORMATIONEN.

– Forter og militære anlæg bliver bygget, så man kan se længst muligt, så det har nogle vanvittigt flotte åbne linjer, og det er fantastisk at se København fra den side. Men det er også bygget til at modstå angreb. Da det skulle ændres til et sted med fællesskab og frihed, skulle vi sikre adgang til hurtigt at komme ud. Fredningsmyndighederne ville normalt aldrig gå med til at lave så mange nye døre, men vi fik lov til at lave nogle nye gange og gennembrydninger, så det lykkedes at lave et fort, hvor man kunne samle mange mennesker. Vi var heldige med, at der i forvejen var bygget så mange rørføringer ind i huset. Vore ingeniører sendte små elektriske biler med kamera rundt i rørene, og det viste sig, at vi kunne lægge opvarmning, afløb, vand og installationer ind i det eksisterende, siger Jens Bertelsen.

REDAKTØREN

For Jens Bertelsen er balancen mellem de eksisterende og det tilføjede væsentlig. Han har tidligere været redaktør på Arkitektens Forlag, og driver sideløbende med Bertelsen & Scheving Arkitekter specialforlaget Aristo. Redaktørarbejdet og virket som arkitekt har da også overlapninger. Byggeri + Arkitektur # 116

– Mange arkitekter vil gerne være frie kunstnere, men jeg holder meget af tanken om, at vi redigerer de historiske bygninger. Nogle kan godt finde på at bygge en parcelhusvilla om til et slot, den slags gør vi ikke. Vi tilføjer funktioner og kvaliteter, der mangler, eller det bygherrer efterspørger. Men det er med respekt for det eksisterende. Vi går ikke ind og ændrer modernisme til historicisme eller omvendt, siger Jens Bertelsen. Det betyder ikke, at tegnestuen lader sig begrænse til kun at justere på det eksisterende. Det er blandt andet blevet til en halv førstepræmie i et projekt for Bispebjerg Hospital, hvor der skulle føjes nye bygninger til det eksisterende hospital. – Men vi går ikke ud på flad mark og bygger nyt til laveste pris. Det synes vi ikke er så sjovt, og det er andre bedre til, siger Jens Bertelsen.

OPLAGT KARRIEREVALG

Arkitektfaget var et oplagt valg for Jens Bertelsen. – Hvis man både er glad for at tegne og optaget af rumlighed, ligger det lige for at blive arkitekt, og hvis man som jeg samtidig er optaget af historiske huse og den klassiske europæiske bys rum og gader, så giver det sig selv, at retningen blev at arbejde med det historiske. Derfor fokuserede jeg i uddannelsen på det, vi dengang kaldte for bybygning. Jens Bertelsen er ikke uddannet restaureringsarkitekt, men har gennem i sine mere end fire årtier i branchen beskæftiget sig med området – og han har set, at feltet er blevet mere agtet med årene. – Da jeg gik på arkitektskolen, var det dem, der havde svært ved at tegne nyt og finde på, der blev restaureringsarkitekter. Men da man begyndte at tale om transformation, blev det spændende for rigtigt mange unge studerende, der kunne lide ideen om at skulle forholde sig til historien, samtidig med, at man skulle tegne nyt.

BEVARER KULTURARVEN

Der ligger et stort forarbejde, inden Jens Bertelsen og hans kollegaer byder ind på en opgave. Ikke blot i form af modeller og tegninger, men også på det mere teoretiske plan. – For os handler transformation om at hjælpe ejere og bygherrer med at genbruge de historiske bygninger på bedst mulig vis ved at sikre fortsat brug. Vi går højt op i, at transformationen sker i samarbejde med det hus, der skal transformeres, så værdierne og husets sjæl bringes fra fortiden med ind i nutiden >

TEGLVÆRKERNE

Selv om Ålholm og andre prestigebygninger sætter fagligheden i sving, banker Jens Bertelsens hjerte for det mere prunkløse. – Jeg elsker gamle industribygninger. Det er økonomiske bygninger, der har et stærkt funktionelt formål. De er formet af håndværk, funktion og teknik, og alligevel er de svære at leve op til som arkitekt. Mit lille forlag har udgivet en bog om gamle teglværksbygninger, og den ser jeg ofte ligge ude på tegnebordene i tegnestuen, for man kan finde en masse fantastisk flotte detaljer i den. Inspirationen har Jens Bertelsen blandt andet brugt på Vitskøl Kloster nær Løgstør. – Det er som snydt ud af næsen på de gamle teglværker, siger han. – Det ser vi igen og igen med historisk byggeri. Det er håndværket, der har formet bygningerne, uanset om det er herregårde, fabrikker eller kirker.

KUNSTENS ROLLE

Jens Bertelsen har været godt rundt i det arkitektoniske landskab – og han har ofte taget turen i selskab med kunstnere. Mest kendt er nok Vesthimmerlands Museum, som han skabte i samarbejde med Per Kirkeby, men han har også samarbejdet med blandt andre Ingvar Cronhammar og Morten Stræde.

> og sikres i fremtiden. Vi tromler ikke det eksisterende med vores egen æstetik, men finder de former og den måde at arbejde på, som går i forbindelse med det historiske. Derfor er noget af det vigtigste, når vi arbejder med historiske bygninger, at vi kender til bygningernes historie, er fortrolige med den tids byggeteknik og materialer samt kender til hele den samfundsmæssige historie som har dannet ramme for husets opførelse og levetid, fortæller arkitekten.

ÆNDRINGERNES VÆRDI

Af og til kan man som restaurerings- og transformationsarkitekt støde på særlige udfordringer. Gamle bygninger har ofte været igennem flere moderniseringer og ombygninger. Det gør sig også gældende for Ålholm Slot på Lolland. Slottets ældste dele er fra 1300-tallet, men gennem århundrederne er der kommet adskillige tilføjelser og ændringer. I årene efter 1889 gennemgik det en voldsom renovering og om- og tilbygning i hænderne på Hans J. Holm og senere Gotfred Tvede fra 1913. – De gik rigtigt hårdt til bygningerne, og det er i mange år blevet opfattet som et vanvittigt hårdhændet projekt. De historicistiske arkitekter var modige, og nogle gange også overmodige, men på Ålholm Slot havde de en fornuftig grundstamme af sund byggeteknik, så der er noget at bygge videre på. Ombygningen i slutningen af 1800-tallet omfattede to nye fløje. Slottet blev til et festpalæ med store sale og en mængde soveværelser.

– Historisk var der ofte billedkunstnere, der kom til sidst og lavede gesimser og anden udsmykning. Det var kun de mest simple bygninger, der blev bygget uden deltagelse af kunstnere, og arkitekterne efterlod ufærdige flader til dem. Det er ikke længere tilfældet i de fleste byggerier, og det kan man beklage. For arkitekter kan lære meget af billedkunstnere. De er mere følsomme over for rytme og afstande i byen end arkitekter er, siger Jens Bertelsen.

EN NY FRAKKE

Der har været et stort fokus på genanvendelse frem for nedrivning i de senere år, efterhånden som bæredygtighed, klima og ressourceknaphed er rykket frem i samfundsdiskussionen. Men der er er strukturelle og lovgivningsmæssige problemer, der hindrer en fuld udnyttelse af potentialerne i den eksisterende bygningsmasse, mener Jens Bertelsen. – I Danmark kigger man kun på varmeregningen, og når man taler cirkulært byggeri, er det kun med fokus på nybyggeri. Jeg bliver utroligt frustreret over, at det eksisterende ikke er med i overvejelserne. Det er begrænset, hvor langt man kan føre en ældre bygning energimæssigt, men når man river den ned, vil det give et klimamæssigt underskud, der er svært at indhente. Vi har brug for at tale om bæredygtighed på en helt anden måde, siger han. – Ikke alt kan genanvendes som det er, for behovene har ændret sig i forhold til for eksempel rumhøjde, antal vinduer og funktioner Men der kan ændres på det meste, og vores opgave som arkitekter er at løsne på spændetrøjen. Et gammelt hus er en brugt overfrakke, og hvis man kan ændre lidt på ærmelængden, kan man have en ny frakke i mange år.

– Det er for voldsomt i forhold til, hvordan man ville gribe det an i dag. Men man må have respekt for det. Det er virkelig høj håndværksmæssig kvalitet, og inventar, maling og tapeter er det det bedste, man kunne finde på den tid, siger Jens Bertelsen. – Hvis man går ud fra, at det oprindelige er det fineste, er alt, der er sket efterfølgende en katastrofe. Men vi ser, at nyere ændringer kan have løftet en bygning, siger han og nævner Herkulespavillionen i Kongens Have i København. Den fik Christian IV oprindeligt bygget som en lille kopi af Rosenborg. – Senere blev der bygget radikalt om af arkitekt Harsdorff, og den nyklassicistiske bygning, den er i dag, er der bred enighed om er bedre.

Byggeri + Arkitektur # 116

Der findes døre. Og så findes der døre, der gør en forskel. Som har en vigtig opgave. Såsom at holde lyd inde. Eller ude. Vi fremstillede vores allerførste dør, så den kunne modstå brand. Det var i 1942. Siden har hver eneste dør, vi har udviklet, haft et vigtigt formål. At stoppe tyve, støj, eksplosioner, skud, brand og giftige røggasser. At øge trivslen og trygheden i boliger og på skoler, på hoteller og arenaer. At redde liv.

Vores døre har et tydeligt formål og det har vi også. At hjælpe dig med det, du har brug for, for at få den rette dør til dit projekt. For er der noget, vi har lært gennem årene, så er det, at døre ikke altid er så ligetil, som de ser ud. Det er derfor, vi altid kun har haft fokus på døre. Det kræver engagement og nysgerrighed for at skabe døre, som gør en forskel. Læs mere på daloc.dk

Annonce

Afbryder i bakelit

Hårdtbrændte keramiske fliser

Centrum for Restaurering: Vi bør lære af de gamle metoder Huse fra før 1960 blev bygget, så de kunne holde, og så de kunne repareres. I en tid med fokus på bæredygtighed er det noget, vi kan lære en hel del af, siger ejer af Hverringe Centrum for Restaurering, Niels Iuel Reventlow.

løsninger og materialer, når det gælder restaurering af alt fra gamle bondehuse til herskabslejligheder og murermestervillaer. Og den slags hjælp er der en markant stigende efterspørgsel på, siger Niels Iuel Reventlow: – Vi er jo godt hjulpet på vej af tidsånden, og oplever en fornyet interesse for at bevare og restaurere i stedet for at smide væk eller rive ned. Og det er

Tekst af Frank Ulstrup

vet klogere af, og tilbyder nu andre at få del i den viden, siger han og peger på, at Centrum for Restaurering har et specialiseret produktprogram, der dækker både klimaskærm og interiør. For detaljerne er vigtige, når man istandsætter de gamle huse:

Mange gamle bindingsværkshuse er i tidens løb blevet skilt ad, flyttet til en ny adresse og derefter samlet igen. Det har ikke bare gjort de charmerende huse langtidsholdbare og bæredygtige længe før klima og CO2 kom på dagsordenen. Det har også givet dem sjæl og fyldt dem med historie – alene fordi de har været rammen om masser af levet liv. Ordene kommer fra Niels Iuel Reventlow, der i 2012 grundlagde Hverringe Centrum for Restaurering ved Kerteminde. Her kan både private og professionelle håndværkere og arkitekter med videre få hjælp til de gode

Kurser

vi selvfølgelig rigtig glade for – både fordi restaurering er vores passion, og fordi det netop passer rigtig godt ind i en grøn dagsorden, lyder det.

– Vinduer og murværk, ja hele klimaskærmen er jo bygget med andre teknikker, og på interiørdelen kan detaljer som f.eks. dørgreb, kontakter og flisevalg betyde alverden i forhold til at bevare husets sjæl, som man jo netop forelskede sig i. Derfor afholder vi også kurser, der med en blanding af viden og praktik klæder deltagerne på til arbejdet med de gamle huse, siger han.

TILBAGE TIL DE GAMLE DYDER

MATERIALER, INTERIØR OG TEKNIKKER

Spørger man Niels Iuel Reventlow, om vi i dag kan lære noget af de gamle håndværksdyder og materialevalg, er svaret et rungende ja:

– Vi har gennem tiden restaureret masser af huse, og også lavet fejl i den forbindelse. Det er vi ble-

– Jeg har stor respekt for det håndværk, som blev udført før i tiden, og som der heldigvis er bevaret mange flotte eksempler på. Det synes jeg, vi kan lære meget af – at bygge ting, så de kan holde og så de med tiden får både sjæl og historie, lyder det.

– Vi skriver på vores hjemmeside, at vi er en flok restaureringsnørder, og det er ikke helt forkert, smiler Niels Iuel Reventlow.

Terracottafliser

Dørgreb i messing

Byggeri + Arkitektur # 116

INNOVATIV LØSNING TIL RENOVERING SOM GIVER ET FANTASTISK INDEKLIMA

VENTILATIONSVINDUER LUFTER KONSTANT UD OG SIKRER SUNDE BOLIGER

VENTILATIONSVINDUET SIKRER EN FAST STRØM AF FRISK LUFT, SOM OPVARMES PÅ VEJ IND I BOLIGEN

Ventilationsvinduet leverer frisk forvarmet luft ind i boligen. Når de intelligente vinduer kombineres med en varmepumpe bliver renoveringsprojekter meget hurtigere og billigere at afslutte, fordi løsningen sjældent kræver store indgreb.

· Løsningen kræver mindre plads end mekaniske ventilations- og genvindingsanlæg · Ingen genhusning af beboere · Lave etablerings- og driftomkostninger · Vinduet lufter hele tiden ud, og ejendommene holdes derfor sunde, uden at beboerne skal tænke på det En lang række danske og norske byggerier har allerede fået glæde af det. Ventilationsvinduet anvendes i projekter der modtager byfornyelsesstøtte og støtte fra Landsbyggefonden.

Læs mere om det innovative vindue på livingbetter.dk

Annonce

Betonfirma nyder udfordringer fra arkitekter Det Fredericia-baserede betonfirma Randal Beton sætter en ære i at levere specialopgaver, der indgår i en større løsning og tjener et godt formål.

gave, som har krævet tæt samarbejde med arkitekt og entreprenør. – Arkitekten lagde vægt på rundheden for plantekummerne. Den runde form skulle matche formen for det nærliggende byggeri Fjordenshus, fortæller Jan Riisager.

Tekst af John Bo Northroup. Foto: Helle S. Andersen

Løsningen består af 14 runde kummer, hvor der er indbygget bænke i form af træmaterialer, som gør det mere behageligt at sidde på. Betondirektøren vil gerne være med at nuancere vores syn på beton som materiale.

Betonvirksomheden Randal Beton Aps i Fredericia er et firma, der dyrker opgaver lidt ud over det sædvanlige, og sætter pris på udfordrende opgaver fra arkitekter og bygherrer. – Jeg kan godt lide at byde ind på de mere specielle opgaver, hvor vores leverancer skal indgå i en helhed, og hvor betonelementet er med til at løfte kvaliteten af den samlede opgave, og hvor både æstetik og funktionalitet kommer til sin ret, siger Jan Riisager, direktør for Randal Beton Aps.

– Beton er ikke bare beton. Det er et praktisk, robust og vejrbestandigt materiale, der kan have et råt udtryk, men som også kan formes i bløde, organiske former, overfladebehandles, indfarves og kombineres med andre materialer, så helheden bliver noget helt særligt, siger Jan Riisager.

ELEMENTER TIL RENOVERING AF HAVNEN I VEJLE

Et eksempel er levering af komponenter til anlæg i Vejle havn. Randal har leveret broelementer og betonskørter, som er brugt til at opføre en ca. 300 me-

ter lang pier ud i havnebassinet, som skaber forbindelse til et spektakulært byggeri lidt ude i vandet, Fjordenhus, der er bekostet af LEGO, og en række plantekummer på et renoveret areal ud til vandet. Gangbroen, der fører frem til Fjordenhus, er udsmykket af den kendte dansk-islandske kunstner Olafur Eliasson, er fire meter bred i den ene ende og snævrer ind til 1,7 meter i den anden ende. Til broen har Randal Beton leveret store betonelementer, der hver vejer mellem 10 og 20 tons. De runde plantekummer på det renoverede areal ud til vandet i Vejle Havn er ligeledes en specialop-

OM RANDAL BETON

Randal Beton har mere end 100 års erfaring med beton og håndværksmæssig kvalitet. Firmaet har egen produktion ved fabrik i Fredericia og leverer specialelementer i beton til både større og mindre bygge- og anlægsopgaver. Randal Beton gør meget ud af et godt arbejdsmiljø for firmaets ansatte og sætter en ære i at gøre en indsats for lokalsamfundet. I den anledning har Randal Beton i 2021 modtaget et CSR-diplom fra Fredericia Kommune og erhvervsnetværket Business Fredericia.

Byggeri + Arkitektur # 116

Tilfør dit projekt det afsluttende ”Touch” med Le Corbusier’s ”Polychromie Architecturale”. IGP-DURA®xal er et topkvalitets pulvermalingssystem - for extraordinær arkitektur.

There is an answer to every surface. IGP FOR SURE

Byggeri + Arkitektur # 116

Arbejdermuseet stråler igen efter udfordrende restaurering Museumskonservatorer, dygtige håndværkere og en række andre faggrupper har bragt det lidt trætte Arbejdermuseum i København tilbage til fordums glans. For den ansvarlige arkitekt, Signe Baadsgaard fra Lundgaard & Tranberg Arkitekter har opgaven budt på skønne overraskelser og et unikt historisk indsyn. Tekst af Frank Ulstrup. Fotos af Arbejdermuseet, David Stjerneholm

Restaurering af en bygning, der er indviet i 1879, og som senere er vokset ved knopskydning og renoveret adskillige gange – er ikke nogen helt enkel sag. Det kan arkitekt og partner i Lundgaard & Tranberg Arkitekter A/S Signe Baadsgaard, skrive under på. Fra februar til oktober sidste år, har hun været ansvarlig arkitekt på restaureringen af arbejderbevægelsens gamle forsamlingshus – det nuværende Arbejdermuseum i Rømersgade, København. Signe Baadsgaard fortæller, at bygningen fremstod lidt træt med mængder af glasvæv og okkerfarvet akrylmaling. Så bygherre ønskede at få det til at stråle igen, hvilket åbnede for en hel del dilemmaer:

FLERE UBEKENDTE

– Helt grundlæggende så kender man jo ikke omfanget af sådan en opgave, før man begynder at kradse i overfladen. Og det er en udfordring – ikke mindst fordi vi skulle være færdige til 15. oktober, hvor arbejderbevægelsen i Danmark fejrede 150-års jubilæum, smiler Signe Baadsgaard og fortsætter: – Det næste spørgsmål var så, hvilket år, vi skulle restaurere tilbage til. Arbejdermuseet er jo bygget af arbejderne selv i 1879, og er siden da udbygget og renoveret adskillige gange. Dermed er der langt fra tale om et stilrent og helstøbt værk, men nærmere et patchwork af forskellige stilarter. Det betød bl.a. at konservatorerne nogle steder fandt op til 15 lag maling.

1913 SOM REFERENCEÅR

Signe Baadsgaard tilføjer, at den mest markante ændring af bygningen fandt sted i 1913, hvor hovedtrapperummet blev bygget til, og adgangsvejen Byggeri + Arkitektur # 116

til Festsalen blev ændret. Ændringen havde så stor en betydning for bygningen, at man valgte 1913 som referenceår: – Men vi har løbende vurderet, om 1913 var det rigtige årstal for de enkelte rum. Om det var her, den sjoveste historie eller den smukkeste dekoration kunne hentes, og hvordan samspillet med de omkringliggende rum og farver ville blive, siger hun og nævner, at restaureringen også omfattede ny belysning og en energirenovering til fordel for indeklimaet.

HISTORISK VANDRING

Men det er helt klart den historiske vandring ned gennem de mange malingslag med videre, der har fascineret arkitekten mest: – Jeg har været helt oppe i skyerne over den her opgave. Man kan jo slet ikke undgå at føle historiens dybde, når man så at sige graver sig ned igennem den sammen med farvearkæologerne. Det har været fantastisk spændende og næsten rørende, lyder det. Én af de ting, der har gjort særligt indtryk, var opdagelsen af en skønvirke frise fra 1913, der var godt gemt bag mange lag maling: – Det var en kæmpe overraskelse af den slags, der gør restaureringsprocesser som denne super spændende, siger Signe Baadsgaard og uddyber: – Ud over, at den er vanvittigt smuk, handler det også om, at der ikke findes så mange skønvirkedekorationer i Danmark, som der gør andre steder i Europa. Så det var ret unikt.

Men, der var mere at komme efter skulle det vise sig: – Vi fandt faktisk også en skønvirkefrise på det hvælvede loft over festsalens balkon. Den blev dog kun delvist fritlagt med henvisning til økonomien. Men den er der, og det fik konservatorerne og alle andre til at juble, smiler Signe Baadsgaard.

BORGERSKABETS IDEALER

Men ud over de imponerende mængder af dekorationer og ekstremt store marmorerede vægpartier er der også et andet forhold, som har påkaldt sig opmærksomhed. Det handler om æstetiske idealer: – Set med nutidens øjne, ville man måske forvente af finde spor af protestbevægelse eller modkultur i det æstetiske udtryk. Men det eksisterer slet ikke. Tværtimod er huset faktisk dekoreret efter borgerskabets æstetiske idealer - måske fordi man jo kæmpede for, at den almindelige arbejder skulle have samme levestandard som netop borgerskabet, lyder det fra Signe Baadsgaard.

FAKTA

Restaureringen omfatter følgende lokaler Vindfang og foyer Hovedtrappe fra stueetage til 2. sal Festsal Stauning-sal Pio-sal

Annonce

Automatiske døre tilpasset arkitekternes løsninger Vi er gode at tale med og forstår arkitekternes opgaver. Sammen med Lundgaard & Tranberg fandt vi en æstetisk løsning til Arbejdermuseets hovedindgang med en messingbeklædt skydedør, fortæller Jan Sørensen, distriktschef i record.

FRA DE HØJESTE KARRUSELDØRE TIL SIKRINGSDØRE OG DØRE MED BLY

record er som rådgiver med på projekterne fra starten af. – Vi har som global virksomhed en bred erfaring med, hvad der kan lade sig gøre, og trækker på viden fra alle kollegaerne, f.eks. har vi et fælles billedarkiv fra projekter rundt om i verden.

Tekst af Malene K. Holm

– Mange ting kan lade sig gøre, som arkitekter måske ikke kender til, fortæller Jan Sørensen.

Siden 1966 har record Danmark produceret skydedøre og karruseldøre. Alt bliver lavet på mål og tilpasset. Her er ingen standarder. Derfor kan de både levere til fredede bygninger og døre i størrelser, ingen andre kan. Oveni har record egen serviceafdeling og lager i Danmark.

Til nyere bygninger er det helt andre løsninger, record leverer. Af fremtidige projekter er Nyt Nordsjællands Hospital, hvor de skal levere karruseldøre i en højde udover det sædvanlige.

MODERNE SKYDEDØR I EN FREDET BYGNING

Når en fredet bygning, som Arbejdermuseet, bliver renoveret, kan record Danmark lave indgangsløsningen tilpasset nutidige behov.

– Arkitekterne ønskede, at skydedøren fik et udseende, der passede til bygningen. I og med at vi lavede en messingbeklædt løsning, blev døren godkendt til den fredede bygning.

– Disse karruseldøre får en gennemgangshøjde på næsten 3,5 m. En højde kun meget få leverandører i verden kan levere, deriblandt record. Det bliver interessant, for de bliver virkelig ansigtet på hospitalet.

– For to år siden kontaktede Lundgaard & Tranberg Arkitekter os om Arbejdermuseet. Det var en speciel opgave i en fredet bygning med tre meter høje døre, fortæller Jan Sørensen, distriktschef hos record Danmark.

En anden fredet bygning, record leverer til, er Christiansborg, som samtidig har høj sikkerhed.

– Et andet projekt er den nye Østre Landsret i Nordhavn, vi har lavet for Outer A/S , hvor vi har leveret en indbrudssikret sikringsdør, der er RC2 certificeret, fortæller Jan Sørensen, og fortsætter:

– Museets indgang er store trædøre, som skal åbnes med håndkraft. Man valgte derfor at lade dørene stå slået op på vid gab i åbningstiden og få skydedøre i glas, så man kan se ind i museet.

– For eksempel har vi tilpasset en gammel dør til at åbne automatisk. Idet bygningen er fredet, må man ikke kunne se automatikken. Løsningen blev at lægge den i gulvet, fortæller Jan Sørensen.

– Noget nyt, vi laver, er en dør med bly imod stråling, som samtidig er en branddør. Til brug på bl.a. hospitaler. Den løsning findes ikke som certificeret. Vores døre er blevet projektgodkendt.

Byggeri + Arkitektur # 116

ALT TIL DIT BYGGEPROJEKT · FYRTRÆSLISTER INDFATNINGER · FODPANELER · HØJE PANELER

load Down talog på ka et liste fabrik.dk l p m o k te kbhlis www. Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk Hurtig levering - Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj

• Bundstykker/Karmtræ • Fejelister • Forkantlister • Glaslister • Halvstaflister • Håndløbere • Hjørnelister • Hulkehllister • Indfatninger/Gerigter • Karmtræ • Kvartstaflister • Rundstokke • Saunalister • Skurelister • Skyggelister

INDFATNINGER

Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget mere ...

Arbony

Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager

FODPANELER

Københavns Listefabrik Åbningstider for Butik og Showroom: Se aktuelle åbningstider på www.kbhlistefabrik.dk Rosenkæret 18, 2860 Søborg · Telefon: +45 3927 6090

Annonce

Grøn maling i alle farver – og til masser af DGNB-byggerier Der er sket en revolution med maling og lak, siden arbejdermuseet i København blev grundlagt i 1879. Det kan én af leverandørerne, Beck & Jørgensen A/S, der bl.a. fremstiller maling til en række DGNB-byggerier skrive under på. Tekst af Frank Ulstrup

Opgaven med at finde de rette farver, den rette grunding og den rette lak til Arbejdermuseets overdådige lokaler har været en møjsommelig og tidskrævende proces. Under restaureringen har Nationalmuseets farvearkæologer fjernet det ene lag historiske maling efter det andet, for at komme tilbage til referenceåret 1913. Herefter er farven blevet genskabt, og den rette grunding og lak er blevet valg. Det sidste har malingproducenten Beck & Jørgensen A/S i Søborg stået for. Og det har været en fornøjelse, siger produkt- og indkøbschef, Jesper Hougesen:

– Det er altid en fornøjelse at være leverandør til restaureringsprojekter, hvor der ikke bliver gået på kompromis med kvaliteten, lyder det.

EN REVOLUTION

Men det, der glæder Jesper Hougesen allermest, er faktisk den forvandling, som maling og lakker har gennemgået under årene: – Fra 1913 og til i dag er der jo sket en revolution i den måde man fremstiller produkterne på, siger han og nævner, at Beck & Jørgensen blev grundlagt helt tilbage i 1892. Så de historiske produktionsmetoder er man udmærket bekendt med: – Det er virkelig en helt anden verden, hvor vi har et ekstremt stort fokus på både miljø- og arbejdsmiljøforhold – og sådan skal det også være, lyder det.

stem er således helt tilbage fra 1997, og det har sin grund, fortsætter Jesper Hougesen: – For år tilbage besluttede vi os for, at vi vil være førende med et produktsortiment af miljømærkede produkter, siger han og nævner, at Beck & Jørgensen da også var den første virksomhed i branchen, der kunne tilbyde produkter med det europæiske miljømærke „Blomsten“. – Blomsten er jo forbrugernes garanti for, at produkterne overholder en række skrappe miljøkrav, og at de er af god kvalitet. Det betyder også, at vi i dag leverer maling til rigtig mange DGNB-certificerede byggerier, hvilket vi er meget stolte af. Vi plejer at sige, at vi leverer grøn maling i alle farver, smiler Jesper Hougesen.

VILLE VÆRE FØRENDE

På Beck & Jørgensens hjemmeside, kan man da også læse om miljøcertificeringer iht. DS/EN ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeringer efter DS/ ISO 4500. Virksomhedens første miljøstyringssyByggeri + Arkitektur # 116

Annonce

Nye trædøre og genskabt interiør til Arbejdermuseets Festsal ’Rammelisten’ favner bredt i ekspertise indenfor træ. Med nænsom hånd og i samarbejde med Lundgard & Tranberg har snedkeriet lavet nye døre, forkanter til scenepodiet og genskabt enestående barskab i Arbejdermuseets Festsal. Tekst af Malene Holm. Fotos af Arbejdermuseet, David Stjerneholm

Helsingør Rammelistefabrik og maskinsnedkeri - i daglig tale Rammelisten - emmer af over 100 års historie og ekspertise i snedkeri og håndlavede løsninger. Der er en særlig stemning på værkstedet. Man fornemmer ånden, duften af træ, det særlige lys og historien, som har sat sine spor i omgivelserne.

museer. Med erfaringer fra snedkerfaget, tegnestuer og som entreprenør ved Lars Thomsen som regel, hvilke udfordringer arkitekten eller byggelederen sidder med, når de ringer.

20 PAPDØRE FRA 30ERNE ERSTATTET MED NUTIDIGE DØRE MED ORIGINALT UDTRYK

Til Arbejdermuseet har Rammelisten i efteråret lavet nye døre til festsalen, nye forkanter til scenepodiet og et nyt skab, tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter efter gamle billeder i museets arkiv. – Arbejdermuseet ønskede, at dørene blev opgraderet til moderne døre med lyd- og brandkrav samtidig med, at dørene beholdt det gamle udtryk. Alle beslag er således genbrugt og nye dørpumper monteret skjult. Dørtykkelserne er forøget, men monteret i de gamle karme. En udfordring i sig selv, fortæller Lars Thomsen.

I 2019 overtog snedker og bygningskonstruktør Lars Thomsen virksomheden. Han er selv udlært på snedkeriet, og ud af de 18 medarbejdere kan tælles flere med mere end 25 års anciennitet. Det er et sted, man bliver, når man først har sat foden indenfor.

FAVNER BREDT I VIDEN INDEN FOR SNEDKERLØSNINGER

– Vi skiller os ud ved at favne bredt i viden indenfor løsninger i træ. Tilgangen til opgaven er den samme, om det er fredede ejendomme, vinduer, døre eller et nyt køkken. Vi går kritisk til opgaven og er løsningsorienterede, så vi kan komme frem til den bedste løsning i tæt samarbejde med kunden, fortæller Lars Thomsen. Rammelisten løser opgaver for både det offentlige, arkitekter, ingeniører, boligforeninger, kirker og

FRA ROMERHUSE TIL KAHYTTER PÅ ZAR

Af andre opgaver er også Romerhusene, tegnet af Jørn Utzon, som Rammelisten løbende laver nye døre og vinduer til efter Slots- og Kulturstyrelsens godkendte tegninger. Til foråret ligger bl.a. en opgave med at lave nye køjer til skonnerten Zar. Rammelisten kendetegnes ved at være et snedkeri i bred forstand, hvor der ikke ”kun” lægges vægt på ét produkt. Men hvor der favnes bredt med mange opgavearter.

Byggeri + Arkitektur # 116

Elegant alternativ til badestolen eller blot ekstra luksus til badeoplevelsen

Det lille ekstra, der gør stor forskel i brusenichen Sanoasa hjørnebænk – komfort, æstetik og naturligvis 100% vandtæt. Med sin størrelse og placering optager hjørnebænken stort set ikke noget plads i brusenichen – men sin begrænsede størrelse til trods, tilfører hjørnebænken en helt ny dimension til baderummet. Sanoasa hjørnebænken fra wedi har en bæreevne på 150kg og fås i to forskellige dimensioner (60 og 80cm bred). Den kan limes op eller monteres med vedlagte komposit montagebeslag. Dermed egner den sig perfekt til både nye brusenicher samt som eftermontering i eksisterende.

Kontakt wedi på tel.: +45 4738 2329 eller info@wedi.dk | www.wedi.dk

wedi Sanoasa hjørnebænk fås i to størrelser.

Annonce

Alle har ret til god akustik For syv år siden satte Hz Acoustic Aps sig for at udvikle akustiksystemer af høj kvalitet – og som alle havde råd til. I dag leverer virksomheden systemer til alt fra almindelige boliger til Christiansborg – heriblandt Arbejdermuseet i København.

20 ÅRS ERFARING

Helge Hansen fortæller, at han har arbejdet med akustikløsninger gennem 20 år, men at han først for syv år siden, grundlagde Hz Acoustic. Siden da har han sammen med sine medarbejdere arbejdet på at udvikle løsninger, der var endnu bedre – og billigere – end de eksisterende på markedet. Og kikker man på virksomhedens referenceliste tyder meget på, at man er nået i mål. I hvert fald er byggerier i bl.a. Norge og Tyskland – foruden en lang række byggerier i Danmark blevet akustisk forbedret ved brug af de forskellige Hz-systemer.

Tekst af Frank Ulstrup

Der er fra 1879 blevet sunget kampsange og holdt masser af opildnede taler i arbejderbevægelsens gamle forsamlingshus – det nuværende Arbejdermuseum i Rømersgade, København. Men det er ikke sikkert, at det har lydt så godt, som det ville gøre i dag, hvor bygningens centrale dele netop er blevet restaureret. Ud over frisk maling og et nyt belysnings- og indeklimasystem, er flere af lokalerne nemlig også blevet udstyret med akustiklofter, der dæmper efterklangen med 70-80 %.

EN BÆREDYGTIG LØSNING

Og det er langt fra uvæsentligt, når man lægger hus til brandtaler – eller som det er tilfældet med museet i dag - har masser af livlige skoleklasser på besøg, siger Helge Hansen fra Frederikshavnvirksomheden, Hz Acoustic Aps. Det er hans virksomhed, der har leveret løsningen – og en løsning var der brug for:

BEDRE AKUSTIK TIL ALLE – Jeg tør næsten ikke tænke på, hvordan akustikken har været derinde tidligere med alle de store og hårde overflader, smiler han og fortæller, at den aktuelle løsning, Hz Basic, består af plader og puds, som virksomheden selv har udviklet: – På Arbejdermuseet har vi valgt en akustikplade bestående af en hård mineraluldsplade, der er lamineret med en specialfremstillet 10 mm vandfast glasgranulatplade. Dertil kommer akustikpudsen, der er baseret på genanvendte cellulosefibre, og som har en ekstremt fin overflade. Tilsammen er det en løsning, der ud over de akustiske egenskaber, giver en helt glat overflade, som også er meget let at reparere, lyder det.

Helge Hansen peger selv på en række konkrete forhold, når han skal forklare succesen: – Vores mål har egentlig været at gøre gode akustikløsninger økonomisk tilgængelige for alle, og med en kvadratmeterpris for en monsteret plade på mellem 400 og 1000 kr. + moms er det noget, jeg synes, vi er lykkes med, siger han og fortsætter: – Dertil kommer selvfølgelig, at det er et bæredygtigt produkt, der er cellulosebaseret og dermed slet ikke sviner og belaster miljøet på samme måde som f.eks. de kvartsbaserede alternativer. Det sidste tror jeg også er én af grundene til, at vores produkter er meget efterspurgte, når det drejer sig om fredede og bevaringsværdige bygninger, siger Helge Hansen. Byggeri + Arkitektur # 116

Annonce

Byggeri + Arkitektur # 116

Annonce

Arkitektens fiskerhus nyfortolket med langtidsholdbar træfacade Struktur, patinering og minimal vedligeholdelse var de faktorer, der fik arkitekt Jakob Faaborg Hattesen til at pakke sit gamle fiskerhus ind i Kebony-træ. Resultatet vil fremover blive brugt som referenceprojekt i hans egen tegnestue. Tekst af Frank Ulstrup

Hvad gør en arkitekt, når han selv skal bo i et gammelt, pudset fiskerhus, der trænger til en meget kærlig hånd? Han går selvfølgelig æstetisk og radikalt til værks, og beklæder hele herligheden med det smukke og fremadstormende Kebony-træ.

HVAD ELLERS?

– Ja, hvad ellers, smiler Jakob Faaborg Hattesen og fortæller, at han dog overvejede en række forskellige facadeløsninger, før valget faldt på det skovfyr-baserede Kebony: – Jeg kikkede meget på, hvordan de forskellige træsorter patinerede, og det var egentlig en restaurant i Oslo, der overbeviste mig, siger han og fortsætter:

– Huset er fra 1898, og tiden havde mere eller mindre stået stille siden 1970’erne. Så der var meget, der skulle gøres. Så meget, at mange nok havde valgt at rive ned og bygge nyt. Men det var ikke et alternativ for os. Vi er ikke så glade for bare at smide væk og købe nyt, så vi valgte i stedet en gennemgribende renovering med udvendig isolering og en helt ny spændende facade, fortæller Jakob Faaborg Hattesen, der selv udførte en del af renoveringsarbejdet sammen med sin svigerfar.

NYFORTOLKNING MED HØJT TIL LOFTET

Og i den forbindelse passede Kebony’s æstetiske udtryk perfekt i konteksten med 150 meter til havet og skoven endnu tættere på:

GENNEMGRIBENDE RENOVERING

– Ideen var at lave en nyfortolkning af det gamle fiskerhus, og bevare en masse af de originale detaljer fra 1898 indvendigt. Derud over ville vi etablere en atriumgård foran huset, som jeg nu benytter som tegnestue med meget højt til loftet og kik til både facade, skov og himmel, siger Jakob Faaborg Hattesen og tilføjer, at det forvandlede fiskerhus fremover vil blive brugt som referenceprojekt.

Men, ret beset var det mere beliggenheden, end selve huset, der trak:

– Efter at have været ansat hos Kim Utzon Arkitekter i en årrække, startede jeg min egen tegnestue, Faaborg Arkitekter, ved årsskiftet. I den forbindelse regner jeg med bl.a. at skulle tegne en del enfamiliehuse og sommerhuse, og her vil min egen bolig selvfølgelig være en reference, lyder det.

– Den var beklædt med Kebony, som havde en helt speciel tekstur og en rigtig lækker sølvgrå overflade. Det havde jeg ikke set hos andre sorter - og så var patineringen desuden opnået på meget kort tid. Derefter var jeg ikke i tvivl længere, lyder det. Jakob Faaborg Hattesen boede med sin familie i en lille lejlighed i Københavns Nordvest-kvarter, da de forelskede sig i det knapt 100 m2 store hus i Espergærde tæt på vand og skov.

Byggeri + Arkitektur # 116

BASERET PÅ SKOVFYR

Hos Kebony, der leverer træ til projekter i over 30 lande, har man også noteret sig en stigende interesse fra privatkunder. Og spørger man country manager i Danmark, Mona Sørensen, om anledningen, peger hun på træets generelle kvaliteter: – Ud over at produktet selvfølgelig er FSC-certificeret og Svanemærket, er det også ekstremt formstabilt og langtidsholdbart. Det betyder kort og godt, at det ikke slår sig, som andre træsorter, og at vi kan give en meget lang garanti mod råd og svamp, lyder det. Hun tilføjer, at Kebony er skabt af helt almindelig skovfyr, som er imprægneret og modificeret med det biobaserede furfuryl-alkohol – et biobaseret restprodukt fra landbrugsaffald. – Dermed forædler vi i realiteten hurtiggroet blødt træ, så det får alle de hårde træsorters fine karakteristika. Det er en løsning, der er attraktiv for alle – også privatkunder, smiler Mona Sørensen.

Carsten og Jens Martin: Foto: Bo Grünberger, FAOD

Byggeri + Arkitektur # 116

Japansk inspiration giver ny æstetik til miljøvenlige typehuse – Vi ønskede at skabe et arkitekttegnet typehus, der gør det mere attraktivt for flere at vælge en miljøvenlig løsning, siger Jens-Martin Suzuki-Højrup. Sammen med Carsten Erichsen står han bag de nye fleksible typehuse, Det Levende Hus. Tekst af Malene K. Holm. Visualiseringer: Sergio Stockfleth

– Vi ville ikke bare sætte miljøvenlige materialer på en eksisterende arkitektur. Vi ville gennemtænke husene helt fra bunden for at fjerne forurenede led og for at skabe en arkitektur, som udspringer af bl.a. funktionalitet og materialeforståelse. Og passer ind i danske byggetraditioner, fortæller arkitekt Jens Martin Suzuki-Højrup. Foreløbig er der to forskellige nye japansk-inspirerede bud på små, fleksible typehuse: Skovhuset og Bjerghuset. Begge rummer som udgangspunkt store åbne rum, man selv står for færdiggørelse af, så kunden får mest mulig frihed til at vælge f.eks. køkkenmærke. – De første tilbagemeldinger på typehusene er positive. Mange er glade for, at der er kommet et nyt miljøvenligt koncept på markedet og noget, som ikke ligner alle de andre huse, fortæller han.

papir, kork og aluminium. Med sin fleksibilitet, minimalisme og miljøvenlige materialer peger det ind i fremtiden. Målet har været at skabe et typehus, der er bygget af materialer, som udleder mindst mulig CO2, har en lang levetid, kan genanvendes, og har så lavt et energiforbrug som muligt. – For at beskytte træbygningen mod fugt og vand, og samtidig fjerne så meget CO2 og beton i byggeriet som muligt, er huset løftet fra jorden. Ved at sætte bygningen på punktfundamenter, laver man et mindre indgreb i naturen og gør det muligt at installere og flytte køkken, badeværelse og vægge, da vi kan opbygge gulvkonstruktionen på en anden måde.

ET EVENTYR AT ARBEJDE I JAPAN

– I Japan virker det til, at de bruger hele den store redskabskasse, vi arkitekter har, meget mere kreativt. De tager fat i historien og nyfortolker, så den forbliver relevant, og smider ikke vigtig viden væk. Der er større bredde og kreativitet.

ARKITEKTUR MED FOKUS PÅ FLEKSIBILITET OG MINIMALISME

Sammen med bygningskonstruktør Carsten Erichsen har Jens Martin udviklet konceptet for Det Levende Hus, der er bygget i materialer som træ, Byggeri + Arkitektur # 116

Ting fortolkes mere frit, og der er ikke kun fokus på, at et hus eller et rum skal have et vis kvadratmeterantal. Den frihed og leg, der er i japansk arkitektur, er noget, jeg synes, at vi savner, siger Jens Martin Suzuki-Højrup. I Det Levende Hus er flere synlige referencer til japansk arkitektur. Fra en Fume-ishi (en trædesten) træder man op på en Engawa – en overdækket veranda, som er skabt af et stort tagudhæng, der er hele vejen omkring begge huse, som der også tidligere har været tradition for i dansk arkitektur. – Huset har fået det store tagudhæng tilbage, som beskytter facaden og er med til, at du kan forlænge din udesæson. Jeg synes personligt, at en mellemzone er flot – den giver et filter mellem ude og inde, som også er meget japansk. De indre kvadratmeter kan bevæge sig ud, og de ydre kvadratmeter bevæge sig indad i mellemzonen.

Efter nogle år som selvstændig arkitekt i megabyen Tokyo vendte Jens Martin Suzuki-Højrup hjem til Danmark sammen med sin japanske familie for nogle få år siden. – Min tid i Japan har været med til at forme min tankegang om det at bo. Nogle af de kvaliteter, jeg oplevede og studerede i Japan - både ved at rejse rundt, møde arkitekter og se klassisk og nyere arkitektur - har sammen med min baggrund fra danske arkitekttegnestuer – været med til at sætte tingene sammen på en ny måde i mit arbejde, fortæller Jens Martin Suzuki-Højrup.

– Noget af det, japanske arkitekter er ekstremt dygtige til, er at arbejde tredimensionelt og få flest mulige oplevelser ud af et volumen. At bygge større er ikke ensbetydende med bedre, og bygningens indre er lige så vigtigt som det ydre. Det er jo der, vi opholder os mest, og de to ting er uadskillelige i japansk arkitektur.

– Vi har fokus på det liv, der leves inde i, men også omkring husene. Derfor kalder vi det Det Levende Hus. Vores liv er ikke statiske, som vores huse efterhånden er blevet. Det er denne fleksibilitet, vi gerne vil introducere, siger Jens Martin Suzuki-Højrup. – I Japan har man en lang tradition for små, funktionelle og kreative boliger i bl.a. træ, og i Det Levende Hus’ detaljer har vi ladet os inspirere af både traditionel, men også moderne japansk arkitektur. Disse japanske detaljer er efterfølgende “oversat” til en dansk identitet.

– Også Armado, som er skodder på japansk, bruger vi som statiske lameller, der bærer de store tagudhæng, bryder facaden, men filtrerer også lys og vind, siger Jens Martin Suzuki-Højrup.

EN KREATIV HÅND TIL INDRETNINGEN

Ønsker køberne hjælp til indretningen har Det Levende Hus også ideer og inspiration klar til, hvordan det kan gøres. Det får man med i standardprisen på husene. På længere sigt er drømmen også at kunne tilbyde forskellige indretningsløsninger til husene, lavet af forskellige danske eller japanske designere.

DET YDRE OG INDRE ER LIGE VIGTIGE

Indtryk fra Japan rykkede ved at stille nye spørgsmålstegn til arkitekturen herhjemme.

Annonce

Få mere dagslys med nye vinduer Selvom vi elsker dagslys i Norden, opholder de fleste sig inden døre 80-90 % af tiden. Heldigvis kan dagslysfattige bygninger med fordel opgraderes med nye, eventuelt større vinduer uden at ødelægge energiregnskabet. I mange bygninger kan en renovering være anledning til at forøge vinduesarealet, så der kommer mere dagslys ind. Men renoveringen er også altid en anledning til at optimere på bygningens energieffektivitet. Et ønske om at spare på energien behøver dog ikke at betyde mindre dagslys i bygningen – og omvendt behøver mere dagslys ikke at medføre et øget energiforbrug.

TYKKERE RUDER – MEN SLANKERE KONSTRUKTIONER

På den ene side betyder de skærpede energikrav i praksis, at der i dag anvendes 3-lags ruder i de fleste nye vinduer. Og brugen af 3-lags glas reducerer dagslysindtaget eller den såkaldte LT-værdi med

profilmaterialet er blevet smallere og bedre isolerende end f.eks. i 70’erne, og rudernes energimæssige egenskaber er også blevet væsentligt forbedrede. Dermed kommer der mere dagslys og mere gratis solvarme ind i bygningen, fortæller VinduesIndustriens direktør, Johny H. Jensen.

SAMME ELLER STØRRE VINDUESAREAL

10 %, sat i forhold til 2-lags glas. Men denne reduktion er delvis opvejet af, at mange producenter har udviklet slankere konstruktioner, så vinduets samlede LT-værdi kan bibeholdes eller kun reduceres minimalt. Da oliekrisen rasede i 70’erne og 80’erne, blev løsningen for mange arkitekter og husbyggere at reducere vinduesarealet med den såkaldte ”glughulsarkitektur”. I denne periode blev vinduerne små og boligerne mørke og et typisk dansk trævindue blev typisk fremstillet med bredde rammer som reducerede dagslysindtaget yderligere. Siden er der foregået en rivende produktudvikling, så vinduer i dag både har et større glasareal, men samtidig lukker mindst lige så meget gratis solvarme ind i fyringssæsonen, som der slipper ud om natten. – I dag fremstiller de DVV-certificerede vinduesproducenter vinduer i flere hundrede forskellige udformninger, så man altid kan finde en vinduestype, der passer til lige præcis det arkitektoniske udtryk, man ønsker. Men udviklingen har gjort, at

Med andre ord vil en vinduesudskiftning i de fleste bygninger ikke i sig selv betyde, at der kommer mere dagslys ind. Men mulighederne for at udvide vinduesarealet bør altid undersøges fx i de ældre ejendomme fra 60’erne og 70’erne, som ofte har træpaneler under eller ved siden af vinduerne, kan i dag nemt få nye, større vinduer uden at mere varme slipper ud. Det kan sagtens lade sig gøre at forbedre bygningens samlede energimærke – også selvom vinduesarealet er blevet større.

KORT OM DVV OG VINDUESINDUSTRIEN

VinduesIndustrien er en dansk brancheforening for vinduesproducenter med produktion i Danmark og udlandet. Foreningens 47 medlemsvirksomheder tegner sig for mere end 90 % af omsætningen af vinduer i Danmark. Foreningen har sit eget kvalitets- og garantimærke, DVV (Dansk Vindues Verifikation).

Byggeri + Arkitektur # 116

Bæredygtige akustikløsninger MERE END BLOT DEN GODE HISTORIE

Den gode bæredygtige fortælling er mange gode til. Og det er vi også i Ecophon. For os er det vigtigt at kunne dokumentere facts, som kan understøtte netop den gode historie! Eksempelvis kan det være svært at gennemskue det korrekte CO2 aftryk på et produkt i en EPD. Vores EPD er helt unik - vi har nemlig udregnet CO2 aftrykket. Det kalder vi gennemsigtighed.

● Tredjeparts verificerede EPD på alle produkter. ● Tilbyder LCAbyg-fil til DGNB certificering af dit byggeri ● Registreret i miljømærkning Danmark (Svanemærkede byggerier) ● 2 - 3 gange lavere CO2 aftryk end træbeton ● HPD på flere af vores produktfamilier

VÆRDIFULDT OPSLAGSVÆRK Ecophon Akustikguiden er en praktisk håndbog, som giver overblik over Bygningsreglementet 2018. Rekvirer et trykt eksemplar på info@ecophon.dk

Se mere på ecophon.dk eller kontakt os for professionel rådgivning

Annonce

Hvorfor er indeklima så vigtigt? de usynlige og indimellem skadelige parametre som CO2, fugtighed og flygtige partikler. Et godt eksempel er at åbne hjemmets vinduer når man støvsuger. De fleste støvsugere udsender en masse fine partikler, som vi ikke kan se og som er skadelige for vores lunger. På vores hjemmeside findes flere tips til hvordan man undgår skimmelsvamp og, mindsker risikoen for allergi og får en bedre søvn med ren luft.

HVAD KAN VIRKSOMHEDER GØRE VED INDEKLIMA?

CEO Vinay Venkatraman

Leapcraft udvikler sofistikerede indeklimamålere, der forbinder data og adfærd i samme loop. De tror på, at ’seeing is believing’, som den charmerende AirBird er et suverænt eksempel på. Interview med CEO Vinay Venkatraman. HVORDAN ARBEJDER I MED INDEKLIMA PROBLEMATIKKER?

VV: Jeg har altid tænkt på ren luft og rent vand som vigtige bæredygtige mål, og jeg grundlagde Leapcraft for at arbejde hen imod at forbedre luftkvalitet ved hjælp af sensorer, data og software. Den ideelle måde at forbedre indeklimaet på, er at have effektiv ventilation, filtrering af luft og styring af dagslys. Men i praksis er der mange begrænsninger i vores bygninger. Det kan være budgetbegrænsninger og ældre bygninger som ikke må ændres. Brugerne påvirker også indeklimaet. Derfor har vi behov for en intelligent, hybrid tilgang som tager højde for omgivelserne. Vi arbejder derfor med produkter som tilpasser sig brugen af bygningen. Vi laver også undervisningsmaterialer, taler på konferencer og understøtter universiteters forskning.

HVAD GØR I MERE KONKRET?

VV: Virksomheder har et ansvar overfor deres medarbejdere og bør være proaktive på målinger og skabe en mere transparent datadreven dialog. Ofte er organisationer ikke klar over tilstanden af indeklimaet i deres bygninger og hvorledes det kan påvirke medarbejderne negativt. Denne påvirkning er langsom og kan ikke måles på kort sigt. Derfor giver det mening at måle på længere sigt og holde øje med disse data. Adskillige forskningsprojekter peger alle på, at et bedre indeklima giver mere tilfredse og sunde medarbejdere som også er mere produktive. Det er vigtigt at give en stemme til bygningen selv og gøre det usynlige synligt. Et eksempel er vores software platform LeapSense, der samler sensorers data, BIM data, CTS og brugerfeedback i et analyse- og rapporteringsværktøj.

VV: F.eks. tilbyder vi meget sofistikerede indeklimamålere, som AmbiNode og MiniNode, der automatisk samler indeklimadata. Generelt fokuserer vi på brugervenlighed, høj kvalitet og overkommelige priser, fordi vi mener, at god luftkvalitet er en grundlæggende rettighed for alle.

HVOR ER JERES LØSNINGER INSTALLERET?

HVORDAN MENER DU, AT ARKITEKTER BØR ARBEJDE MED INDEKLIMA?

HVORDAN OVERBEVISER DU FOLK OM VÆRDIEN AF ET GODT INDEKLIMA?

VV: Arkitekter har en unik mulighed for at påvirke vores livskvalitet, set ift. at vi tilbringer 90% af vores tid indendørs. Derfor bør arkitekter indtænke indeklima i hele bygningens liv - fra planlægningsstadiet til efter indflytning, og hertil arbejde med et datadrevet mindset. Til det formål har vi i samarbejde med 3XN/GXNs arkitekter og VELUX udviklet et særligt indeklimakit.

HVAD KAN VI HVER ISÆR SELV GØRE I VORES HVERDAG?

VV: I Danmark arbejder vi bl.a. med kontorbygninger (f.eks. BLOX, Velux, m.fl.), ældre og moderne skolebygninger såsom Kokkedal Skole, DTU og Copenhagen International School. Desuden hoteller, offentlige bygninger og andelsboliger.

VV: Der findes meget forskning som viser hvor vigtigt indeklima er, men vi tror på, at ’seeing is believing’, og derfor har vi udviklet en række værktøjer til det. Et godt eksempel er AirBird, der synger og lyser, når det er tid til at lufte ud. AirBird kan kombineres med vores undervisningsmateriale CASD (Clean Air School Districts) i skoler og dermed støtte lærerne i at forklare indeklima til eleverne.

VV: Alle bør være opmærksomme på indeklimaets påvirkning. Den viden kan man få via sensorer, og data hjælper til at få en intuitiv forståelse af, hvad der gør ens hjem usundt. Støj fra gaden generer os fordi vi kan høre det, men luftkvalitetet er usynlig for os, og vi har brug for værktøjer til at mærke Byggeri + Arkitektur # 116

PÅ VEJ MOD MERE

BÆREDYGTIGT BYGGERI

100%

BÆRE

DYGT

IGHED

S-REJ

SEN EPD´ er – m vare deklar ere end 60 atione på en m lang r (EPD iljørækk 'er) e Alfi x prod ukter

2019

2020 2018

2021

7. m iljør

edeg

ørelse

Alfix in 100% dkøber vindst til fab røm rikke n i Ko lding .

Indk øb af bion aturga s til fab rikke n i Ko Herm lding ed ka . n vi vores samled reducere forbr e CO ug 2 ca. 10 på fabrikke %. n med

Alfix nom ineres for en til ny fliseklæ hurtighær Byggerie ts Mi dend ber. ljøpr e og is bære dygtig

2016

6. m iljør

edeg

ørelse

EC1

Alfix vinder Bygg eriets Mi i Danm ljøpris på ba ar ggrund k innov af vo res ative miljø arbejds - og miljø strateg i

2014

Indk øb emba af sækkella og po miljøv ger i sæ serlig enlig papirk valit et

8. m iljøred egør Med else opføl gning initia samt tiver nye og m Fokuso ålsæt m ninge produk råderne r. er bæ tudvikl redygt gena ing, ig nven energik delse af aﬀald ortlæ , FN's gn ing Verden og smål.

plus

Alfix bl og op iver med lem når ce af GE rtifice V EM ring ICOD

2015

Alfix nom ineres Bygg er til for en iets Miljø pris bære dy trinly dsmem gtig bestå bran ende af gu europæ iske ge mmi fra dæk nbru samt naturli gsg kork .

2012

5. m iljør

edeg

ørelse

Intro dukt ion af og m facade alings prod puds emba uk llage af ge ter i nanv endt plast

2010 Alle tryks ag (ﬂye rs, br er ochu samt rer m marke v.) laves tingudelu skilte kk papir og pa ende i miljø p. venligt

Ansvarlig dansk producent

Alfix har i mere end 20 år arbejdet dedikeret og målrettet med at minimere sine miljøpåvirkninger og samtidig sikre arbejdsmiljøvenlige systemer til gulv-, flise- og facadekonstruktioner til markedet.

 Fo rbered elsern første e til Alfix den igan gsætte miljøred egør s else

1. m iljøred egør Doku else menta tion grønne målsæt og ninge r

2000

2. m iljøred egør Doku else menta tion grønne målsæt og nyeninge r

2002

2009

 3. miljør edeg ørelse  Ko nform med sven sk

e BA ST

A. 4. m iljør

2005 2007

edeg

ørelse

Vi har også klare holdninger til det samfund, vi omgiver os med. Sådan har det altid været i Alfix.

Miljøvaredeklarationer (EPD’er) på Alfix produkter kan findes på alfix.com eller på bygdok.dk

Læs mere om bæredygtigheds-rejsen her!

alfix.com

Annonce

For hvert træ vi fælder, genplanter vi op til otte. Det er en langsigtet og bæredygtig investering, som de næste generationer først kan høste om 50-60 år.

Skoven, der er direktøren for det hele For 53.000 svenske skovejere er bæredygtig skovdrift det mest naturlige i verden. Det er ganske enkelt hele fundamentet for at sikre deres skove og de næste generationers levebrød. Sådan har det altid været, og sådan vil det blive ved med at være. Fra Danmark er der ikke langt til kilometervis af bæredygtig skovdrift. På den anden side af Øresund tårner de høje grantræer sig op side om side, og scenariet fortsætter fra øst- til vestkysten og langt op i Sverige. Hér befinder du dig midt i skovvirksomheden Södra, der er bygget op som en andelsvirksomhed, hvor skovdriften foregår på skovens præmisser. Intet andet giver mening for de svenske skovejere - eller forretningen for den sags skyld.

BÆREDYGTIGE RØDDER

En skov skal passes og plejes for at få det bedste ud af den, og det har altid været grundtanken i et veldrevet skovbrug som Södra. Skovene er levende skove, hvor skov og vildt lever i balance - og træerne naturligvis giver deres vigtige bidrag til klimaet ved at suge CO2 ud af atmosfæren. Når et område fældes, bliver der genplantet for at sikre den vigtige, fremtidige produktion og for at

efterkommeres levebrød, fortæller Michael Philipsen fra Södra.

Sødras træ er 100 % PEFC certificeret, og den standard burde hele branchen stile efter, siger Michael Philipsen.

Dette livsnødvendige fremtidsperspektiv har altid været der og er en af grundene til, at skovvirksomheden i dag er en international milliardforretning til glæde for skovene, miljøet og fællesskabet. Skabt på sunde og naturlige værdier, der i dag betyder 100 % bæredygtig skovdrift og 100 % ren samvittighed. Det er samtidig et vigtigt bidrag til byggebranchen, hvor udledningen af CO2 spiller en stadig større rolle, og der er en kæmpe efterspørgsel på bæredygtige byggerier.

DET KAN IKKE BLIVE BEDRE

leve op til kravene om bæredygtig skovdrift. Der bliver plantet væsentligt mere end der bliver fældet, så træerne vokser tæt og dermed lukker af for lyset mod skovbunden. Det giver nemlig lange, lige stammer, få knaster og lang holdbarhed, når det efter udtyndinger og 50-60 år igen er tid til at afdrive træet til konstruktionstræ.

Södra træ er 100 % PEFC certificeret. Det betyder kort og godt, at det er 100 % bæredygtig skovdrift med fuld kontrol fra frø til kunde. En standard, som hele branchen ifølge Michael Philipsen burde stile efter og kunderne bør efterspørge til deres byggeri. Desværre er der dog leverandører, der kun kan levere 70 % PEFC certificeret træ.

– Man kan jo sammenligne en skov med en mark, som bonden kan høste en gang om året, og så starter processen forfra år efter år. Når skovejeren planter et træ, kan det tidligst fældes af hans børn eller børnebørn, så man gør altså, hvad man kan for at passe på både naturen og skoven for at sikre sine

– Vores værdikæde er et lukket system, hvor vi kun får træ fra de certificerede svenske skove, vi er ejet af. Det er simpelthen ikke muligt at blande vores leveringer med træ fra andre skove, og derfor har du garanti for 100 % PEFC bæredygtig skovdrift fra Södra, slutter Michael Philipsen. Byggeri + Arkitektur # 116

Annonce

INTERNATIONALE PROJEKTER

Ilot Queyries, BORDEAUX, FRANKRIG Boliger af MVRDV Fotos af Ossip Architectuurfotografie

Byggeri + Arkitektur # 116

Annonce

Giftfri brandimprægnering: Projektkonsulenten smager gerne selv på varerne Når træ skal brandimprægneres og samtidig være giftfrit, er der kun et produkt på markedet. Og projektkonsulenten hos Bergsten Timber A/S, der netop har leveret træbeklædning til Green Solution House på Bornholm, tager gerne selv en slurk.

nerelt siger Christian Lyng og tilføjer, at Bergsten Timber tilbyder mellem 3000 og 4000 facadeprofiler i mange forskellige træsorter som leveres enten FSC® FSC-C102074 eller PEFC™ PEFC/09-31043 certificerede.

MAN BLIVER LIDT STOLT

Men for Christian Lyng, der selv er født og opvokset på Bornholm, er udbygningen og renoveringen af Green Solution House ikke bare et spændende projekt i traditionel forstand. Det er en hel del mere end det:

Tekst af Frank Ulstrup. Foto: Kristoffer Linus

Det smager bestemt ikke godt, men det er giftfrit og dermed ufarligt. Ordene kommer fra projektkonsulent Christian Lyng fra Bergsten Timber A/S, der netop har sendt den sidste ladning brandimprægneret Thermo træ afsted til en større hoteludbygning på Bornholm. Green Solution House, som hotellet hedder, har gjort miljøvenlige løsninger til sin mærkesag og til sit brand. Af samme grund er den nyopførte fløj, der bl.a. indeholder 22 værelser, DGNB-certificeret og bygget i træ – træ, der naturligvis skal være sikret mod brand.

KUN ÉN MULIGHED

Træindustrien tilbyder en række muligheder med hensyn til brandimprægnering, men skal imprægneringsvæsken være giftfri, er der ikke meget at vælge imellem. Faktisk er der kun et produkt: – Burnblock, som imprægneringsvæsken hedder, er den eneste, der kan præstere ovenstående og den er tilmed Cradle to Cradle certificeret til guld niveau, siger Christian Lyng og fortæller, at det for nogle næsten kan lyde for godt til at være sandt, at man kan brandimprægnere træ til gældende standarder med en helt harmløs, naturlig væske:

– Det er derfor, vi nogle gange på diverse messer snupper en slurk af imprægneringsvæsken og også tilbyder gæsterne en smagsprøve, smiler han og tilføjer, at Bergsten Timber brandimprægnerer ved Danish Anti-fire, der er den eneste leverandør af ydelsen i Danmark.

– Hotellet er jo ikke bare certificeret med miljømærket Green Key og DGNB. Det har også modtaget international omtale for sin grønne profil. Bl.a. kårede den britiske avis The Guardian det sidste år til et af de ti mest miljøvenlige steder at bo i Europa, siger han og fortsætter: – Som bornholmer kan man ikke undgå at blive lidt stolt over, at vores ø kan præstere noget, der skaber så stor international opmærksomhed, lyder det.

THERMO TRÆ – HOLDBART OG UDEN GIFT

På Strandvejen i Rønne, hvor hotellet har adresse, har Bornholm Hotels som bygherre taget klare valg i tråd med filosofien bag Green Solution House. Ønsket om at få den absolut mest miljøvenlige løsning skinner igennem hele projektet. – Man har valgt Thermo træ, der heller ikke indeholder giftstoffer af nogen art, men som i stedet har gennemgået en varmebehandling. Dermed opnår det holdbarhedsklasse 2 og bliver samtidigt så formstabilt, at det er muligt at lave profiler i helt op til 20 cm bredde – et fantastisk produkt helt geByggeri + Arkitektur # 116

Stærkt og bæredygtigt - med virkelig flot finish DS Nordic Klikfals stålprofilplader til facade og tag giver utallige kreative og designmæssige muligheder og kombineret med DS Frame System opnås hurtigt et resultat med fantastisk flot finish – uanset størrelsen på byggeriet. Med GreenCoat@ prælakeret stål fra SSAB i høj kvalitet sætter vi yderligere en streg under styrke og bæredygtighed – og du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med de mange farver og overfladetyper, stålbeklædningen produceres i. Billderne viser Demens- og Hjernecentrum i Aarhus – et imponerende projekt med mere end 10.000 m² ståltag og facader i DS Nordic Klikfals samt det montagevenlige DS Frame System.

Mere inspiration findes her: www.ds-staalprofil.dk

Byggeri + Arkitektur # 116

Arkitekten Sir Peter Cook: Jeg er en kynisk optimist ”Jeg ser problemer og udfordringer, men jeg ser også en vej frem”, siger den britiske avantgarde-arkitekt og professor Sir Peter Cook, der er aktuel i Danmark med udstillingen ”city landscapes” på Louisiana. Tekst af John Bo Northroup

Når Peter Cook bliver spurgt om de generelle fremtidsudsigter og arkitekturens rolle i at løse problemer og skabe et bedre samfund, er svaret grundlæggende optimistisk. Byggeri + Arkitektur har sat den kendte britiske arkitekt stævne for en samtale om arkitektur og samfund. Peter Cook, der er i København for 15. gang, er kendt for sine fabulerende og farvestrålende tegninger. Han er især interesseret i arkitekturens teoretiske felt og potentiale. – Jeg kan måske godt forstå, at jeg ofte bliver kategoriseret som utopist. Men det er for nemt bare at affærdige mig som en drømmer, siger Peter Cook, der synes det er vigtigt, at afpasse et værk til stedets terræn og natur. Derfor er han også glad for, at det – selvom det ikke er sket så ofte – er lykkedes at virkeliggøre nogle af de vilde tanker i form af konkrete bygningsværker, bl.a. Kunsthaus Graz i Østrig, indviet i 2003.

TEGNINGEN ER DET VIGTIGSTE VÆRKTØJ

For Peter Cook er tegningen det vigtigste værktøj.

Island City, 2011-12, Original on paper, 59,4 x 84,1 cm. © Peter Cook

– Hvis du havde spurgt mig for 20 år siden ville jeg nok have svaret nej, jeg søger ikke ret meget inspiration fra fortidens løsninger, men i dag, efter at have rejse rigtig meget, kan jeg genkende og bruge mønstre over en bred kam. Det gælder for eksempel brugen af blødt lys og hvordan skygger spiller sammen med bygninger. Og hvordan det virker helt forskelligt, afhængig af, hvor på kloden, du befinder dig, siger Peter Cook, og genkalder sig et minde fra Helsinki, hvor han fik en aha-oplevelse med lys og skygger i samspil med et Jugend-byggeri. – Alt i alt er jeg en kynisk optimist. Jeg ser problemer og udfordringer, men jeg ser også en vej frem, og det håber jeg, at mine værker kan inspirere til, slutter Sir Peter Cook. Crazy City, 2008, Original on paper, 29 x 50 cm. © Peter Cook

– Som barn og som ung var jeg faktisk ikke en særlig god tegner. Måske var jeg doven! Men den dag i dag holder jeg rigtig meget af, at tegne i hånden. Jeg tenderer til at bruge tegningen til det skematiske, til diagrammer og til at illustrere grundlæggende ideer. Jeg har som regel en skitse i baghovedet inden jeg sætter pen til papir. Så lægger jeg det væk, kigger på det igen, og opdager nye lag i tegningen, fortæller Peter Cook.

OG SÅ ER DER NOGET MED FARVERNE.

– Det er rigtigt, at jeg i modsætning til andre, gør meget ud af farver. Jeg har i tidens løb især været glad for blå, rød og orange. Jeg vil gerne opmuntre og frisætte, og det mener jeg er noget af det, som farver kan, siger Peter Cook, der også er meget optaget af overflader og former.

KAN SES PÅ LOUISIANA Peter Cooks værker kan ses på Louisiana ved Humlebæk frem til 8. maj 2022. Udstillingen hedder ”Peter Cook – city landscapes” Way Out West: Berlin, 1988 52x52 cm. © Peter Cook

KAN SE MØNSTRE

Det er oplagt at spørge en stor tænker om inspiration – og i hvilket omfang Peter Cook lader sig inspirere af fortidens bygningsværker. Byggeri + Arkitektur # 116

Annonce

Hvad skal man se efter, når man specificerer systemer med genanvendt aluminium Viden om, ”hvad” du specificerer, når det handler om facade-, vindues- og dørsystemer med genanvendt aluminium, kan virkelig gøre en forskel for CO2-fodaftrykket på dit næste bæredygtige arkitekturprojekt. Når man designer bygninger med fokus på cirkularitet, er valget af aluminium såre simpelt. Det er et af de få byggematerialer, der bevarer sine egenskaber efter genanvendelse. Det kan gensmeltes og genanvendes igen og igen i nye produkter, hvilket gør det til et bæredygtigt byggemateriale.

HVORFOR ER DET VIGTIGT AT TJEKKE, HVORDAN ALUMINIUMMET ER PRODUCERET?

geraluminiumskrot, da der i sandhed er stor forskel. Uanset om du skal specificere en elementbaseret, påhængt eller skræddersyet facadeløsning er her en række praktiske definitioner, der kan hjælpe dig med at navigere i begreberne, der forbindes med genanvendt aluminiumsindhold:

Ved sammenligning af pålydende værdi med andre byggematerialer kan CO2-fodaftrykket for primæraluminium virke højt, hvis arkitekterne ser på gennemsnittet for CO2-udledning eller det indlejrede CO2 i byggematerialer ved hjælp af værktøjer som disse. Dette skyldes måden, det produceres på. Hvis det produceres bæredygtigt, har det faktisk et af de laveste CO2-fodaftryk. En god start er at undgå aluminium, hvor det brændstof, der anvendes til at producere den elektricitet til smelteprocessen, resulterer i et højt CO2fodaftryk.

• Aluminiumskrot – uanvendt affald Genanvendt aluminium- eller aluminiumproduktionsskrot er, i bund og grund, affald fra en produktionsproces som aluminiumsekstrudering – det har aldrig været et ’produkt’ som sådan.

Visse arkitektur-aluminiumssystemer er derfor markant grønnere end andre, og det er ikke nok, at producenter hævder, at de er fremstillet af genanvendt indhold – det er vigtigt at tage det et skridt længere og lære forskellen at kende mellem mere diskrete begreber som aluminiumskrot og forbru-

• Genanvendt aluminumskrot – udtjent eller genvundet aluminium Når reelle aluminiumsprodukter har gennemlevet deres fulde livscyklus og er klar til bortskaffelse, genanvendelse eller genbrug, betegnes det som forbrugerskrot. Den indsamlede aluminium sorte-

• Genanvendt indhold Inden for aluminiumsindustrien inkluderer genanvendt indhold aluminiumskrot i produktet.

res, gensmeltes og anvendes derefter til at producere et nyt produkt.

HYDRO CIRCAL

WICONAs moderselskab Hydro har fokus på at forhindre koncernens aluminiumskrot i at lande på lossepladsen og har udviklet Hydro CIRCAL – som er en række aluminiumsprodukter, der er fremstillet af genanvendt, aluminiumskrot som facader og vinduer, der er blevet afmonteret fra bygninger og fuldt genanvendt. I øjeblikket tilbyder Hydro Hydro CIRCAL 75R, der indeholder mindst 75 % aluminium fra forbrugerskrot – et af de mindste CO2-fodaftryk på globalt plan: Med 2,3 kg CO2-udledning pr. kilo aluminium. Det er 4 gange mindre end det europæiske gennemsnit for primær udledning. Virksomheden arbejder på at lancere de nye produkter med endnu højere indhold af genanvendt aluminium i fremtiden. Det er værd at bemærke, at en producent, som markedsfører et højt gennemsnitligt indhold på over 90 % i deres produkter, bør dokumentere, hvilke fraktioner af aluminiumskrot, der er inkluderet. For at opfylde det stigende behov for mere bæredygtige produkter på byggeprojekter tilbyder WICONA vinduer, døre og facader produceret med Hydro CIRCAL 75R – der er genanvendt aluminium af høj kvalitet, eller Hydro REDUXA – som er certificeret aluminium med lav CO2-belastning. Ved at specificere Hydro CIRCAL eller Hydro REDUXA vil jeres designs allerede opfylde standarderne, herunder certificeringer for grønne bygninger som LEED, BREEAM og DGNB.

Byggeri + Arkitektur # 116

- VORES LER - VORES PASSION - VORES OMHU Jacobi Tegl er synonymt med kvalitet og lang levetid Vores ler er af høj kvalitet og en del af vores DNA. Omhyggelighed og passion, ikke mindst fra vores medarbejdere, sikrer at vi stolt kan give produkterne videre til vores kunder med garanti.

NYHED Z5 Silkeglaseret Toscanarød Glans 18

J13v Silkeglaseret Vulkansort Glans 16

Z5 Silkeglaseret Antracit Glans 12

I tørkeperioder vander vores passionerede medarbejdere leret inden det udvindes fra vores 5 lergrave. Hver lersorts vandindhold, egenskaber og efterfølgende bearbejdning har stor betydning for det færdige resultat. For at opnå den optimale konsistens, valses leret helt ned til en partikelstørrelse på 0,5 mm. Tunnelovnene er hjertet i vores tagstensproduktion, og hver sten brændes ved temperaturer over 1000 grader. Desuden er vores tegltagsten 100% genanvendelige.

Derved kan vi garantere for 30 års garanti og kvalitet i topklasse Jacobi Tegl A/S Oddesundvej 37 · 6715 Esbjerg N Tlf.: 75 12 53 62 · info@jacobi-tagtegl.dk · www.jacobi-tagtegl.dk

Byggeri + Arkitektur # 116

Kan ler være en erstatning for beton? Igennem 35 år har Martin Rauch forsket i og videreudviklet lerbyggeri for at bevise, at stampet ler har en stort potentiale. Med sine præfabrikerede moduler af stampet ler har han rykket lerbyggeri ind i fremtiden. Tekst af Malene K. Holm

Egentlig er østrigske Martin Rauch uddannet keramiker og ovnsætter, men allerede i studietiden var det det ubrændte ler, der trak i ham. Siden 1990 har han udviklet og realiseret teknikker og byggeprojekter i stampet lerjord. Med sit studio LehmTon-Erde i Schlins har han rykket lerbyggeri ind i fremtiden og tilpasset det nutidigt byggeri. Martin Rauch er æresprofessor ved ’Unesco Chair Earthen Architecture, Building Cultures and Sustainable Development’, og i 2021 modtog han en European Bauhaus- pris for sine præfabrikerede modulelementer ERDEN Pure Walls.

– Vi arbejder på flere forskningsprojekter. Ler er et alsidigt byggemateriale og har yderligere anvendelsesmuligheder, fx i støjskærme og loftkonstruktioner.

ARKITEKTSAMARBEJDER HAR ØGET OPMÆRKSOMHEDEN

Bygninger og installationer realiseret i samarbejde med internationale og anerkendte kunstnere og arkitektvirksomheder har øget opmærksomheden mærkbart, fortæller Martin Rauch:

– Fra et økonomisk synspunkt er der dog stadig noget at gøre. Som regel sammenlignes de direkte byggeomkostninger, mens omkostninger ved recycling får mindre opmærksomhed. Og lige præcis der ligger fordelen ved jord. Den fremtidige udvikling vil kun vise de lavere omkostninger.

ERDEN PURE WALLS

Erfaringen med ERDEN PURE WALLs går tilbage til et større byggeprojekt, hvor Lehm-Ton-Erde, for at kunne følge med tidsmæssigt, udviklede en maskine til fremstilling af præfabrikerede byggeelementer i lerjord.

Hvor står du i dag, efter 35 års forskning, udvikling af præfabrikerede modulelementer, og en lang række samarbejder med arkitekter?

– Infrastrukturen bliver etableret på stedet, og de lerstampede modulelementer lavet af lokalt materiale, fortæller Martin Rauch:

– De sidste 35 år har været en meget intensiv lærings- og udviklingsproces for alle interessenter. At gå helt fra idéfasen har givet en enorm innovation. Tilliden fra bygherrer og arkitekter til, at vi kunne realisere deres projekter i stampet lerjord har været nødvendig. Sammen med flagskibsprojekterne har det muliggjort hele denne udvikling.

– Erfaringerne fra disse såkaldte ’feltfabrikker’ har vist fordelene ved præfabrikation: Det giver en vejruafhængig produktion, hurtigere produktionstid, lavere omkostninger og samlet set kortere byggeperioder. Præfabrikerede modulelementer i jord er også nemmere at integrere i byggeprocessen.

– De efterhånden mange byggeprojekter i stampet lerjord har bevist, at materialet kan anvendes som byggemateriale - både indendørs og udendørs – og kan integreres i moderne arkitektur.

HVORDAN SER DU FREMTIDEN FOR LERBYGGERI?

– Byggeri med lerjord oplever i øjeblikket en renæssance. Byggebranchen, der er ansvarlig for mere end 40% af det globale CO2-udledning, er under pres for at anvende bæredygtige materialer. Dertil kommer temaer som CO2 afgift og affaldsmaterialer. Især med udviklingen af præfabrikation, har vi skabt et stort potentiale for lerjord som byggemateriale, og efterspørgslen er større end nogensinde. Byggeri + Arkitektur # 116

Martin Rauch

– Stampet lerjord er stadig en niche, men med et enormt potentiale. I både teknisk, statisk og logistisk henseende er hvert projekt stadig en læreproces. – I samarbejder er den fælles projektudvikling vigtig. Allerede tidligt i projektfasen understøtter vi arkitekterne i at forstå alle aspekter.

– Denne know-how har vi taget med i byggeriet af vores nye fabrik i Schlins (Østrig). I dag har vi en sofistikeret infrastruktur til at kunne producere til projekter i alle størrelser. Ikke mindst har vi mulighed for ved større projekter igen at agere som en ’feltfabrik’.

REGIONAL VÆRDICYKLUS

SYMPOSIUM I KØBENHAVN

- Ler bliver overvejende brugt i projekter med fokus på bæredygtighed. Her scorer det højt på både miljø, lokal tilgængelighed og regional cirkulær økonomi, siger Martin Rauch: – Det er uafhængigt af internationale selskaber og børser og er samlet set et krisesikkert materiale. Sammen de miljømæssige fordele, kan lerjord leve op til høje samfundsmæssige krav.

Til maj kommer Martin Rauch til København, da Region Hovedstaden har etableret et samarbejde med ham om et udviklingsprojekt, der sigter mod at fremme brugen af lerjord som byggemateriale. Herunder er der planer for et symposium i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, forventeligt d. 19. maj 2022 i Bloxhub.

Annonce

8,5 meter høj cigar på Kofoeds Skole med rullede blade i kobber Cigaren skulle tilsikre, at også de rygende elever og lærere kunne føle sig velkomne og inkluderet. Formen og udtrykket på rygerummet blev udviklet og skulle afspejle og lede tankerne til en ægte colombiansk Havannacigar.

Cigaren på Kofoeds Skole er vel nok byens smukkeste rygerum. Formet som en ægte Havannacigar er bygningen skabt af kunstnerduoen Randi & Katrine, og dens udvendige beklædning af rullede blade af kobber udviklet af Toft Kobber.

HÅNDVÆRKET AT RULLE EN CIGAR I KOBBER

Cigaren er udviklet, så kobberet kom så tæt som muligt på at ligne en rullet cigar – inden for den økonomiske ramme, der var aftalt.

Hos Toft Kobber er kobberdækning kerneinteressen. Det gamle håndværk har kobberdækker Brian Toft studeret i dybden. Han kender og forstår de historiske perspektiver, og har studeret gamle udførelsesprincipper og byggemåder for at videreføre de 400 år gamle håndværk. Toft Kobber udfører mange typer af byggerier. Af de mange flotte referencer er udskiftningen af kobbertaget på Fangetårnet på Frederiksborg Slot, Frederiksberg Rådhustårn, Sankt Katharina Kirke, Metropol kuplen, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium (Radiohuset) – og ikke mindst Cigaren på Kofoeds Skole.

FORM OG IDÉ UDVIKLET AF KUNSTNERDUOEN RANDI & KATRINE

Kunstnerduoen Randi & Katrine står bag udviklingen og formgivningen af kunstværket til Kofoeds skole. En opgave de havde fået tildelt med støtte fra Ny Carlsbergfondet.

– Byggeriet startede med et hul i jorden og en smed, der bukkede firkantede stålbjælker den forkerte vej – så var vi i gang. Først skulle der både støbes beton i jordniveau og stålskelettet rejses og beklædes med træ, fortæller Brian Toft: Skolen på Amager er for arbejdsledige og socialt udsatte borgere, der kommer for at få støtte og tilbud om en aktiv hverdag i skolens værksteder. En skole, som har højt til loftet, og cigaren afspejler skolens tilgang med plads til både det skæve og smukke. Duoen startede med en analyse og fandt ud af, at der var mange rygere blandt skolens elever og lærere. På skolen var en masse skilte, som dagligt mindede brugere om ’smid ikke dine cigaretskodder her’. Her udsprang ideen om et rygerum – og hvilket ét!

– Kobberarbejdet var ikke den nemmeste opgave at få til at gå op. Men det blev løst af de dygtige svende Steen og Claus. Claus og Dan tog sig af bardiskene forneden, og her må vi bare sige 12 med pil op til vores folk. – Projektet blev løst sammen med kunstnerduoen Randi & Katrine og entreprenørfirmaet Lauritz Hannibal i super godt samarbejde, og vi er vildt stolte over resultatet.

Byggeri + Arkitektur # 116

Det bedste valg når det gælder Sandwichelementer med tegl SHT A/S er Danmarks førende producent af facadeelementer. Vi har mere end 50 års erfaring i fremstilling af facadeelementer. Kerneproduktet fra SHT A/S er et miljøvenligt sandwich element med teglfacade.

Nyt kontor og laboratoriehus til ’teknologisk Institut i Tåstrup Ca. 4000 m² teglelementer med RT 448 fra Randers tegl

Facadeelementer er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne og kan derfor anvendes til næsten alle former for byggerier. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementer tilpasses til det individuelle projekt. Vi producere elementet i størrelsen 9500x4055 mm og tykkelser op til 700 mm og max 15 tons. Vedr. Tegl, Her er det en fordel at man vælger en 4 facadet sten da man så kan bruge begge sider så du så kun skal bruge den halve mængde sten pr. m² Jyske bank Silkeborg ca.3200m² Teglelementer med en D54 fra Petersens tegl.

Elementerne fremstilles med alle mulige forbander og med frem og tilbage rykninger i facade udtrykket. Og med forskellige mørtel farver Lidl Nykøbing Sjælland ca. 1500 m² D34 Petersens Tegl

SHT står også tit for levering og montering af hele råhuset, fordelen ved dette er at ansvaret for at hele råhuset passe sammen ligge hos SHT. Utzon-Center Aalborg D51 Petersens tegl

Mørupvej 15 • 7400 Herning Tlf.: 60128860 • www.sht.dk

INTERNATIONALE PROJEKTER

Headquarters Shenzhen Rural Commercial Bank SHENZHEN, KINA Af Skidmore, Owings & Merrill LLP (SOM) Fotos af Seth Powers

Byggeri + Arkitektur # 116

Produktion af fibercement med lav miljøpåvirkning Vi arbejder aktivt på at reducere energi- og vandforbrug samt CO2aftryk på vores produktionsfaciliteter i Belgien og i Tyskland med det mål at skabe en ny generation af fibercement med minimal miljøpåvirkning og maksimal holdbarhed - uden at gå på kompromis med den tekniske ydeevne.

Læs mere på equitone.com

Kirstine Roepstorff Hydra Parkeringshus, Fredericia Materiale: EQUITONE [lunara]

Der er et kæmpe potentiale i at give naturen plads i det byggede miljø I fremtiden kan vi skabe endnu bedre byer, hvis vi arbejder tværfagligt. For biodiversiteten drejer det sig også om at være nysgerrig på hinanden og kombinere viden, siger Kristine Kjørup Rasmussen, Head of biodiversity hos SLA. Tekst af Malene K. Holm

SLA er kendt for sine æstetiske, naturbaserede løsninger med en holistisk tilgang. Biolog og Head of biodiversity hos SLA, Kristine Kjørup Rasmussen arbejder med analyser og strategier for biodiversitet, kortlægning af natur og integrering af biodiversitet i designprojekter. – Bynatur er ikke kun vigtig for biodiversitetens skyld, men også for os mennesker. Den giver økosystemtjenester og funktioner, vi har brug for - som at rense luften og vandet, og give os mental afslapning efter en stram dag foran skærmen. Men den æstetiske dimension, sanseligheden og hvordan naturen kan give os en forståelse af, hvad livet er, er også virkelig vigtig for mennesker. Der kan naturen en hel masse, siger Kristine Kjørup Rasmussen: – Der er et kæmpe potentiale i at fremme naturen en lille bitte smule alle de steder, den ikke har nogen plads i dag.

NATURTYPOLOGIER SOM PUSLESPILSBRIKKER

– Min metode, som biolog hos en landskabsarkitektvirksomhed, handler som det første om at kortlægge natur, fortæller hun:

Når naturen får plads og lov til at udvikle sig selv, vokser biodiversiteten hurtigt. På et år blev ca. 60 plantearter til dobbelt så mange på Amager Bakke. Foto: SLA.

kan man inddrage en biolog. Derved får man nogle løsninger, som kan virke på flere ting på samme tid. Hvordan kan vi styrke biodiversitet i landskabsprojekter? I valget af planter er det ikke så meget de enkelte arter, som er vigtige, siger Kristine Kjørup Rasmussen: – Det, som er vigtigt er variation, så der både er træer, buske, græsser og urter. Også gerne nogle sten, døde træstammer og terrænvariationer. Så der både bliver lidt tørre bakker og fugtige lavninger, og det kan være helt nede på mikroskala.

– Hver gang vi har et projekt, ser vi på, hvad er det for en natur, som er her og i omgivelserne, som vi kan prøve at styrke. Er der skov eller søer, hvor der lever nogle særlige insekter, nogle guldsmede. Eller er der et artsrigt overdrev, som vi kan prøve at udvide.

– Langt de fleste insekter er faktisk specialister, dvs. at de har brug for ganske få, nogle helt specielle arter for at fuldende deres livscyklus. Så der er ikke rigtig nogle få arter, man kan pege ud som gode for biodiversiteten.

– Jeg beskriver nogle naturtypologier, puslespilsbrikker kan vi kalde det, som landskabsarkitekterne kan bruge i landskabsdesignet. På den baggrund laver vi sammen den planteplan med artslister, som entreprenører får til anlæggelse.

– Vand er også vigtigt. Vandet er et habitat for sig, og alle dyr har brug for drikkevand. Hvis der er nogle lavninger, hvor vandet kan samle sig en gang imellem, når det har regnet, giver det en stor kvalitet.

– De stedsanalyser, som mange landskabsarkitekter arbejder med, kan nemt udvides til også at omfatte en naturanalyse. Det kræver ny faglig viden, og i projekter, hvor tegnestuerne allerede samarbejder med forskellige fagligheder,

BIODIVERSITETEN HAR BRUG FOR HJEMMEHØRENDE ARTER

BORACOL® TIL PROFESSIONELLE REGISTRERET OG GODKENDT AF MILJØSTYRELSEN

BORACOL

beskytter træ- og murværk mod svampeangreb

Mange landskabsarkitekter har måske et lidt snævert katalog af planter, de har været henover på uddannelsen. Hvis man vil styrke biodiversiteten, er der brug for mere, for at danne et levende økosystem med levesteder for dyr og flere organismeniveauer end et klassisk staudebed med 5-10 arter af blomster, siger Kristine Kjørup Rasmussen: – Vi plejer at sige, at hjemmehørende planter er planter, som findes i den danske natur eller landene omkring os, nord for Alperne. De er bedre for biodiversiteten, fordi vores dyrearter er tilpasset dem. Jo længere væk, arterne kommer fra – Nordamerika eller Asien – jo færre dyrearter kan bruge dem til noget. – I Danmark og Nordeuropa har vi en meget stor blomsterflora. For træarter har vi ikke helt så mange og har haft en tradition for at bruge nordamerikanske og asiatiske træer også. Ved at bruge hjemmehørende arter kan man sige, at der bliver lidt mindre variation i træarterne, men til gengæld meget mere variation i bundfloraen.

7582 5033 | www.lavtox.dk

– Selvfølgelig kan man også plante japanske kirsebær eller nordamerikanske nåletræer af æstetiske hensyn. Så skal man bare ikke kalde det for biodiversitet, Byggeri + Arkitektur # 116

men hellere sige - vi laver det her, fordi det er supersmukt, og vi er inspireret af Japan. Det er jo ikke noget galt i at lave noget, man synes er smukt.

NATURPARK SØNDERVOLD

Et projekt som SLA er ved at få anlagt nu, som biologen glæder sig rigtig meget til at se i virkeligheden, er Søndervold i Fredericia.

PREFA ALUMINIUM

– Det er en bypark i et nyt byområde, hvor vegetationen er inspireret af den lokale natur. Tættest på kysten etableres fx salttolerant græsland.

FREMTIDENS MATERIALE

– Lidt længere inde kommer nogle skovlunde og enge med de blomsterarter, som tiltrækker de sommerfugle, der er særlige for byen, fortæller Kristine Kjørup Rasmussen. MATERIALE GARANTI

Hvilke faldgruber kan der være? Det vil gavne projekterne at tænke den eksisterende natur ind fra start som en del af forudsætningen for at lykkes. Ofte er man hurtig til at fælde gamle træer for at plante nye, og man mister en masse kvalitet hver gang, siger Kristine Kjørup:

FARVEGARANTI

– En anden stor faldgrube i designprojekter i byerne er vores tendens til kontrol og at designe det hele til mindste detalje. Hvis man skal lykkes med at få biodiversitet, er vi nødt til at trække os mere, end vi plejer og også lade naturen udvikle sig af sig selv. Vores forståelse af bynatur er under forandring, men det kræver stadig formidling, hvad formålet med designet er, fortæller Kristine: – På Skt. Kjelds Plads har man undret sig over, at når der var gartnere ude, så lignede det, at de ikke rigtig lavede noget. De gik rundt inde i bedene og hev et græsstrå op hist og her. Det er jo, fordi vi ikke luger på samme måde. Der er nogle enkelte arter, som kan blive problematiske, så dem fjerner man. Og resten lader man bare stå og gro. – Vi har desværre også set eksempler på, at skæve træer er blevet beskåret og engvegetationen er blevet slået med græsslåmaskinen. Så der er nogle mennesker som skal klædes på ift. naturvenlig drift af projekter.

AMAGER BAKKE

Naturbaserede landskabsprojekter udvikler sig bedst på en naturlig og ikke for næringsrig jord, hvor der er fri dynamik og nye arter får lov til at etablere sig. Der vil være etableringspleje i starten, hvor vegetationen er mere åben, så der skal man være opmærksom på at fjerne nogle problematiske arter som fx invasive arter. Men det er vigtigt at give naturen plads til udvikle sig selv, siger Kristine Kjørup Rasmussen: Amager Bakke, det grønne tag på forbrændingsanlægget, er jo er et helt kunstigt habitat, hvor vi har plantet omkring 60 arter. Allerede efter et år var der dobbelt så mange plantearter. Det siger noget om, hvor hurtigt det kan gå, hvis vi mennesker ikke holder naturen tilbage.

JDER E B R MEDA GES! ! SØ CHARF RTEN S KT MO A T N O K

Søndervold naturpark i Fredericia i færd med at blive anlagt. Træerne er både genplantning af træer fra den midlertidige natur på området og nye træer. Dronefoto: Klavs Lind.

Byggeri + Arkitektur # 116

DIN PREFA KONTAKTPERSON MORTEN SCHARF COUNTRY MANAGER

T +45 60 54 21 65 E morten.scharf@prefa.com WWW.PREFA.DK

Mange bygherrer bryder miljølovgivning uden at vide det Kommuner forsømmer tilsyn med private nedrivninger, viser rapport fra Milva, der specialiseret i miljøkortlægning, der anbefaler øget overblik og brug af uvildige rådgivere. Tekst af Tim Panduro

Flytbare vægge til alle behov Foldevægge, mobilvægge mobile glasvægge og hejsevægge til sportshaller

Tel. +45 7015 1050 www.habila.dk 52

Når boligdrømmen skal gå i opfyldelse vælger mange at købe et ældre parcelhus og erstatte det med et nyt – eller i hvert fald lave omfattende renoveringer. Men alt for ofte glemmer de private bygherrer at leve op til de miljøkrav, der er omfattet af en nedrivning – og i kommunerne er man heller ikke tilstrækkeligt opmærksomme på problemet. Det viser en rapport baseret på aktindsigt i 25 danske kommuner – heraf de fem indbyggermæssigt største – som Milva har foretaget. Virksomheden har udviklet en software til digital kortlægning af miljøskadelige stoffer i bygninger, og det var netop arbejdet med softwaren, der ansporede til at lave den omfattende undersøgelse. – Der var en generel opfattelse i branchen af, at det sejlede med både registrering og kommunalt tilsyn. Vores undersøgelse viser, at det er rigtigt, siger Ebbe Gade Larsen, der ud over at være vicedirektør og business developer i Milva er uddannet journalist og derfor havde den faglige baggrund til at udføre analysen. Ifølge Ebbe Gade Larsen har de private bygherrer ikke forståelse for de mange bekendtgørelser, der skal over-

Vicedirektør og business developer, Ebbe Gade Larsen, Milva

holdes i forbindelse med nedbrydninger og store renoveringsprojekter. – De tager så kontakt til en nedriver og tror, at han fungerer som uvildig rådgiver. Men det er en misforståelse, når nedriveren tjener penge på bygherre, siger Ebbe Gade Larsen, der ikke ser de samme problematikker ved store nedrivningsopgaver. Byggeri + Arkitektur # 116

Støjskærmsentrepriser fra AbSorb®

– De store entreprenører har generelt styr på lovgivningen, men det er et problem ved de mindre nedrivninger. Som privat bygherre bør man bruge uvildig rådgivning, før man går i gang.

ACCEPTERER LOVBRUD

Reelt risikerer man en straf, hvis ikke man overholder lovgivningen på området, men aktindsigten viser ifølge Ebbe Gade Larsen, at de kommunale sagsbehandlere alt for ofte ser gennem fingre med forsømmelser. – Nogle sagsbehandlere har en stiltiende accept af, at der begås lovbrud. Måske fordi man ikke ved, hvordan man skal håndtere det, eller fordi det kræver en politianmeldelse, der sjældent kan løftes, fordi politiet skal afklare, om der er sket ulovligheder i et hus, der allerede er væk, siger Ebbe Gade Larsen. – I aktindsigten kan jeg se, at der er stor forskel på kommunernes tilgang. Den allerbedste var en lille jysk kommune, hvor der sidder en sagsbehandler, der er enormt engageret. Og flere sjællandske kommuByggeri + Arkitektur # 116

ner indgår i et netværk, hvor man forsøger at gøre det bedre. Men det sejler mange steder.

FORSTÅR PROBLEMET

Ebbe Gade Larsen har forståelse for, at de kommunale sagsbehandlere ikke altid har tid eller indsigt til at behandle bygherrers miljøkortlægninger grundigt. Der er nemlig ikke en standardform, der gør dem let at gå til. – Der er et meget stort mismatch mellem samfundets ønsker og hvordan opgaverne praktisk bliver håndteret. Det er et strukturelt samfundsproblem, vi skal have løst, siger Ebbe Gade Larsen, der – naturligt nok – peger på standardiseret registrering i softwareløsninger som Milvas som en mulig løsning. Byggeri + Arkitektur har forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforening om den kommunale indsats på området for miljøkortlægning. Organisationen er ikke vendt tilbage inden deadline på magasinet. Såfremt der kommer en kommentar, vil den kunne læses på byggeri-arkitektur.dk.

Fundamentet er altafgørende for den gode støjskærm Scan Convert A/S Svendsagervej 8, 5240 Odense NØ Tlf.: (+45) 66 109 101 Ansvarlig: Jes Bo Rennebod e-mail: jr@scan-convert.com 53

Annonce

Upcyclet interiør med affaldstræ fra limtræsproduktion På Arkitektskolen Aarhus er gulvene lagt med upcyclede træklodser fra vinduesproduktion, og de studerende har skrivebordsplader i resttræ fra møbelproduktion. For NORTO er det vigtigt at give tilbage til naturen ved at udnytte dens ressourcer fuldt ud, fortæller salgskoordinator Sara Moth. Tekst af Malene K. Holm

NORTO er et udspring af Vinderup Træindustri (VTI), der er langt i sit bæredygtige mindset. Siden år 2000 har VTI brugt FSC-certificeret træ og langt størstedelen er langsomt-voksende træ fra de nordlige skove. I 2018 tog de skridtet videre og skabte NORTO, der tager affaldstræet op af VTI’s containere i stedet for, at det bliver brændt. Af reststykkerne har de udviklet en række produkter til vægge, gulve og

køkkener, bestemt af træstykkerne og med en kærlighed til knaster og årringe. – Vi vil også gerne præge dem, som ikke tænker i bæredygtighed til at vælge den vej, fortæller Sara Moth.

UPCYCLEDE KLODSEGULVE OG SKRIVEBORDSPLADER TIL ARKITEKTSKOLEN

Arkitektskolen i Aarhus havde et ønske om at anvende upcyclede og bæredygtige materialer. A:GAIN , som var rådgiver på byggeriet, anbefalede NORTO, der leverede 330.000 endetræsklodser til gulve og 650 skrivebordsplader. – Skrivebordspladerne er resttræ i fyr fra møbelindustrien, og det slidstærke klodsegulv med knaster og fingersamlinger er restprodukter fra vinduesprofiler. Vi er glade for at kunne inspirere kommende arkitekter til at arbejde med bæredygtighed og affald, fortæller Sara Moth.

– For os er det vigtigt, at det er affaldstræ. At historien er 100% i alle vores produkter. Vi går ikke på kompromis og går ud og finder noget andet fordi det er lettere og billigere. Vi laver også et akustikpanel med en lydfilt, lavet af plastik fra verdenshavene. Her var det vigtigt for os at finde en leverandør, der også arbejder med affald, fortæller Sara Moth.

– I VTI ved medarbejderne, at det træaffald, de kasserer, bidrager til værdikæden et andet sted. Når man skærer en klods med en knast fra, så er der et produkt i NORTO, den gør noget godt for.

– I vores produkter er der knaster, skar og årringe. Da vi var på Building Green var der mange arkitekter, der syntes, at det var fedt, at vi havde det her rå look og viste træet på en anden måde.

HISTORIEN LIGGER 100% I ALLE NORTO PRODUKTER

– Hver gang, man ser træet, fortæller det en ny historie. De kasserede træklodser har også fået nyt liv som smukke klodsegulve i blandt andet Færch & Co’s nye afdeling i Odense og Novo Nordisk’s Innovation Lab – sidst nævnte også i samarbejde med A:GAIN.

NORTO håber at kunne inspirere til, at man hjælper hinanden, så man bruger naturens ressourcer bedre, og på den måde giver noget tilbage til naturen.

Jacob, CEO & Flemming, ejer og produktudvikler

Byggeri + Arkitektur # 116

WUPPI er Danmarks bedst organiserede system

TIL HÅNDTERING AF HÅRDT PVC-AFFALD I Danmark skal hårdt PVC-affald indsamles til genanvendelse. Derfor er en række danske producenter og forhandlere af hårde PVC-byggeprodukter gået sammen om at skabe WUPPI – Danmarks bedst organiserede system til håndtering af PVC-affald. Med WUPPIordningen er det let at komme af med udtjent hård PVC, og så er du sikker på altid at overholde lovgivningen og bidrage til den cirkulære økonomi.

WUPPI-ordningen er et tilbud til alle kommuner, entreprenører, nedrivere, affaldsselskaber m.fl., der til daglig håndterer byggeaffald af hård PVC. I samarbejde med Marius Pedersen A/S opstiller WUPPI-containere, afhenter PVC-affald og sørger for, at det genanvendes i nye PVC-produkter.

Læs mere og tilmeld dig nyhedsbrevet på wuppi.dk

Annonce

Film er et oplagt medie til at formidle faglig viden om håndværk FINANSIERET VIA FONDE

En del af emnerne til de små informative film om håndværk finder Niels Brondbjerg og resten af teamet på, men de bliver også løbende opfordringer fra forskellige faggrupper til at tage forskellige temaer op. Filmene er over årene blevet meget populære. – Vi er kommet bredt ud bl.a. ved, at skoler bruger filmene, hvilket igen har haft en afsmittende effekt på hele branchen. Det er film, der formidler viden, forklarer Niels Brondbjerg og påpeger, at filmene vækker troværdighed og tillid, når der står en fagperson og viser, hvordan og hvorfor en håndværksmæssig opgave udføres på en given måde. Filmene er kendetegnet af at være seriøs faglig information, videreformidlet korrekt og præcist af eksperter til fagfolk. De skærer så at sige problematikker i byggeriet ud i pap. De er gratis for brugerne, da produktionen er finansieret af fonde som f.eks. Grundejernes Investeringsfond og Realdania samt af Undervisningsministeriet. Formålet er vidensinformation til byggebranchen. Eksempelvis kan filmen om kemi vise, hvorfor og hvordan, at man får styr på farlig kemi i byggeriets indeklima.

For mange i håndværksfagene er det lettere at forstå en kompliceret problemstilling, når den fortælles via levende billeder. Det har Byggefilm.dk og Indeklimafilm.dk taget konsekvensen af, og man tilbyder derfor portaler med formidling af faglig viden via korte informative film om forskellige håndværk. Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo

I en digitaliseret verden har levende billeder i form af kort film og videoer for længst vundet indpas frem for tunge fagbøger, når det gælder fængende undervisning. Inden for håndværksfag kan det være en udfordring at formidle viden udelukkende på skrift. Derfor har Byggefilm.dk og Indeklimafilm. dk produceret en lang række korte informative film om alt fra f.eks. blikkenslagerfagets værktøj og metoder, hvordan en snedker laver hånd- og profillister, eller hvordan tømreren renoverer gamle vinduer af kernetræ til bevaringsværdigt byggeri. – Vores byggefilm omhandler håndværksfag, hvor målgruppen er de udførende af det pågældende håndværk. Men de kan også ses af folk under ud-

dannelse, og folk, som interesserer sig for renovering. Man får nemlig et godt billede af, hvad det vil sige at have ’hands on’ med det enkelte håndværk, som vi sætter fokus på i en given film, siger Niels Brondbjerg fra Teknik & Salg, der sammen med Anders Dylov fra Chroma Film og Graves Simonsen fra Uficio.dk står bag produktion af film til de to platforme, Byggefilm.dk og Indeklimafilm.dk. I portalen Indeklimafilm.dk ligger ligeledes en række film, der går i dybden med f.eks. den nuværende viden om skimmelsvamp i bygninger.

– Vores portaler er rent visuelle fora, som derfor også henvender sig dem, der har svært ved at læse og skrive. Men man finder også faktaark med ekstra viden og forklaringer, siger Niels Brondbjerg, der har arbejdet på portalerne i over 10 år. Der ligger over 70 film af ca. 5-10 minutters varighed, og de er i dag blevet en slags fælles teknisk eje, da de bruges flittigt af undervisningsinstitutioner i byggebranchen. – Det er vi selvfølgelig rigtig glade for, og vores ønske er, at materialet vil blive brugt i mange år fremover, siger Niels Brondbjerg og Anders Dylov.

– Viden om skimmelsvampe og metoder til at bekæmpe det fortæller fagfolk som ingeniører, arkitekter, entreprenører og konstruktører om – på en så enkel og letforståelig måde, at filmene også kan bruges i undervisning af unge under uddannelse, siger Niels Brondbjerg og fortsætter: – Indeklimaet belyses af f.eks. arkitekter og ingeniører, og niveauet er tilpasset, så det både kan bruges af andre fagfolk, men også af studerende på tekniske skoler. Mange får ofte ikke læst alt materialet i pensum, så det er en fordel, at man kan dykke ned i enkelte problemstillinger ad gangen, det kan f.eks. være om partikler i luften eller om betydningen af dagslys.

De to portaler, www.indeklimafilm.dk og www.byggefilm. dk er finansiere af fonde og er derfor frit tilgængelige på nettet. Bag står Anders Dylov fra Chroma Film ApS og Niels Brondbjerg fra Teknik og salg ApS.

Byggeri + Arkitektur # 116

wedi Top Line – det grønne valg

Når æstetik, bæredygtighed & funktionalitet skaber rum wedi Top® Line rummer grønt design potentiale til wellness og baderum Top Line er wedis monteringsklare, fugefrie designoverflader i naturstens-look, der er tilpasset wedis brusebunde, vægsystemer, shampoo-nicher, I-Boards og bænkmoduler. wedi Top Line er lavet af et kompositmateriale, der består af 100% genbrugsmaterialer og mineraler omdannet til smukke skridsikre designoverflader.

Kontakt wedi på tel.: +45 4738 2329 eller info@wedi.dk | www.wedi.dk

Genanvendelse er enkelt, komplekst og paradoksalt Genanvendelse spiller en vigtig rolle i bygge- og anlægsbranchen. De råstoffer vi tidligere har brugt til byggematerialer, har en værdi og vi skal gøre, hvad vi kan for at bevare råstofferne i det cirkulære kredsløb, lyder det fra Teknologisk Institut, som generelt ønsker mere fokus på råstofudvinding og materialeforbrug.

langt tyndere datagrundlag, da der som udgangspunkt ikke findes LCA-omregningsfaktorer, som gør, at forbruget af mineralske råstoffer indgår i det endelige resultat, forklarer Katrine Hauge Smith.

RÅSTOFFERNE UDFORDRER

Katrine Hauge Smith, Teknologisk Institut Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Når vi bygger, skal vi forhindre, at vi udtømmer vores råstoffer. En løsning er at holde de råstoffer vi udvinder længst muligt i kredsløb i byggeriet. Det kan vi blandt andet gøre ved at tænke i forskellige løsninger for de bygninger og byggematerialer, der bliver revet ned, lyder det fra Katrine Hauge Smith, som til daglig arbejder på Teknologisk Institut, blandt andet med at hjælpe bygge- og anlægsbranchen i den cirkulære omstilling. – En af mulighederne er at genanvende byggematerialerne, så råstofferne kommer til at indgå i en ny produktion af byggematerialer efter endt levetid. En anden mulighed er at tænke i genbrug af byggematerialer, så de gamle byggematerialer fra en nedrivning kan bruges direkte i et nyt byggeri, forklarer Katrine Hauge Smith.

MERE FOKUS PÅ VORES RÅSTOFFER

Når vi taler bæredygtighed i byggeriet, så er råstofudvinding og materialeforbrug et vigtigt emne, hvis man spørger Katrine Hauge Smith.

– Paradoksalt nok kan det nogle gange vise sig, at vi ikke udleder mindre CO2 ved at genanvende et materiale i forhold til at udvinde et nyt. Det kan eksempelvis skyldes, at det kan kræve mere energi at bearbejde et genanvendeligt materiale sammenlignet med at udvinde jomfruelige råstoffer. Skal vi klarlægge, hvad der bedst kan betale sig, vil det kræve en analyse af byggematerialets livscyklus – en såkaldt LCA, forklarer Katrine Hauge Smith. Når vi fremstiller eller genanvender byggematerialer, er LCA altså nøglen til at få styr på de forskellige processer og deres betydning for miljøet. Men ifølge Katrine Hauge Smith, mangler der fortsat gode metoder til at opgøre og sammenligne betydningen af brug af mineralske råstoffer. – I en LCA kan vi opgøre konsekvenserne for forskellige miljøpåvirkninger, fx global opvarmning, næringssaltsbelastning og fortynding af fossile ressourcer som kul, olie og gas. Når vi skal regne på udtynding af mineralske ressourcer, står vi på et

Ser vi på de vigtige råstoffer, som bygge- og anlægsbranchen er afhængige af, står sand højt på listen. Ikke bare i Danmark, men også i resten af verden, hvor der er langt mindre regulering end i Danmark. – Allerede i 2019 har FN med rapporten ”Sand and Sustainability: Finding new solutions for environmental governance of global sand resources”, sat fokus på, at sand er et særdeles vigtigt råstof. Efterspørgslen er stigende, regulering og planlægning mangler i store dele af verden og behovet for bæredygtige løsninger er stort. Rapporten beskriver blandt andet forekomster af illegale udvindinger af sand udført af såkaldte sandmafia’er, hvor f.eks. flod- og kystområder bliver ødelagt med store tab for natur og lokalbefolkning, forklarer Katrine Hauge Smith og fortsætter. – I Danmark er billedet anderledes, for vi har en råstoflovgivning, der sætter rammerne for, hvordan råstoffer som sand og grus skal udvindes. Men i Danmark er vi også udfordrede, for grusgrave er i konkurrence med andre uundværlige arealanvendelser som natur, by, grundvand og landbrug. I det hele taget er det meste af Danmarks areal i brug, og derfor er det ikke altid let at give en ny tilladelse til råstofindvinding, når de eksisterende grusgrave bliver udtømt, fortæller Katrine Hauge Smith.

– Lige nu får CO2 meget opmærksomhed – og det er ganske velfortjent. Med den nye frivillige bæredygtighedsklasse får vi indført beregninger og grænseværdier for CO2 i byggeriet, og det er et vigtigt element i det bæredygtige byggeri, at vi lykkes med at sænke CO2 udslippet, når vi producerer byggematerialer. Men vi må ikke glemme, at de råstoffer, som vores byggevarer og dermed vores byggeri består af, har en værdi i sig selv. Råstofudvinding og materialeforbrug er derfor et vigtigt element i det bæredygtige byggeri, og det er samtidig et komplekst og betydningsfuldt emne, som fortjener en selvstændig opmærksomhed på linje med klima og CO2, siger Katrine Hauge Smith.

ET GENANVENDELSESPARADOKS

Spørgsmålet er, om vores klimaindsats med at reducere CO2 udslippet fra byggematerialerne kan gå hånd i hånd med at bevare råstofferne i kredsløb?

Byggeri + Arkitektur # 116

YOUR CREATIVE PARTNER

Byggeri + Arkitektur # 116

Upcyclede materialer kan bruges til både møbler og for eksempel gulve og akustikpaneler.

Bæredygtighed er blevet en del af identiteten på kontorerne – Vores samarbejdspartnere melder om stigende interesse for det. Men det er ikke et carte blanche. Hvis et skrivebord koster 2200 kroner og vores bordplade koster 3000 kroner, så hænger det ikke sammen. Der skal være fokus på prisen i den samlede mekanisme, siger Niklas Storbjerg Nolsøe.

Danske virksomheder bliver stadigt mere opmærksomme på værdien af upcycling og genanvendelse – men det skal kombineres med brugervenlighed og muligheden for en fortælling, siger brancheekspert.

FORTÆLLINGEN ER VIGTIG Tekst af Tim Panduro

Bæredygtighed og upcycling er på få år gået fra at være buzzwords blandt de mest klima- og miljøbevidste og til at blive en naturlig del af grundtanken i store dele af kontordanmark. Men tankerne om bæredygtighed kan ikke stå alene ude i virksomhederne. Andre elementer spiller også ind, når kontorerne skal indrettes. Det fortæller Niklas Storbjerg Nolsøe, der er head of business innovation & growth i A:GAIN. Virksomheden, der oprindeligt blev stiftet af arkitekten Anders Lendager, men nu er frasolgt som en 100 procent selvstændig enhed, leverer inventar i upcyclede materialer. Det kan for eksempel være bordplader og stolesæder skabt af udtjente plasticfustager, bordplader af genanvendt tekstil og klodsegulve og akustikpaneler af resttræ fra andre industrier. – Når vi udvikler løsninger, er det vigtigt at have fokus på, at de skal ind i en verden, der er etableret, siger Niklas Storbjerg Nolsøe.

ET KONTOR SKAL LIGNE ET KONTOR

Det handler i høj grad om, at materialerne skal være praktisk anvendeligt. Der skal ikke opfindes nye montagemetoder, som håndværkere skal forholde sig til. Dokumentationen på produkterne skal

A:GAIN gør selv brug af egne møbler og designs i virksomhedens kontor

være i orden. Og så er der også stilhensyn at tage, når kontorerne skal indrettes. – Et kontor skal ligne et kontor. Alle forsøger naturligvis at indrette deres eget sted med personlighed, men det er ikke en vinder at bygge hvidt og slidt, hvor man tager noget gammelt og måske skraver lidt maling af. Et kontor skal se professionelt ud, og det skal ikke sprælle for meget. Samtidig er der fokus på dagligdags komfort. Det kan være små ting, som at der ikke er flossede kanter, der kan ødelægge en trøje, eller at undgå for mange forskellige farver og elementer i et storrumskontor. Vores mål er at vise, at man godt kan levere høj kvalitet og ensartethed, selv om materialet er genbrugt, siger han.

En del virksomheder bruger bæredygtigheden i deres branding, så selv om kontorerne gerne må have et konservativt indtryk, er det vigtigt for mange, at man alligevel kan fornemme, at der er lagt kræfter i at fremstå bæredygtige. – Man kan for eksempel give den gas i møderummene, hvor en bordplade af genbrugt plast kan få kunder til at spørge ‚hvorfor har I ikke en hvid lamineret bordplade som alle andre.‘ Den nysgerrighed kan bruges til at fortælle virksomhedens historie om bæredygtighed. Nogle virksomheder ønsker også at deres gamle uniformer, brugte møbler eller produktionsrester kan indgå i inventaret. Det kan være en identitetsmarkør at sige, at vores dokumenter er blevet presset til denne plade. Historien og rejsen er meget vigtig for hele fortællingen, siger Niklas Storbjerg Nolsøe.

PRISFØLSOMT

Virksomhedsindretning er på mange måder dynamisk. Virksomheder vokser, behovene ændrer sig, og inventar bliver slidt. Derfor er der også fokus på design for disassembly – at man for eksempel kan skifte en bordplade ud uden også at kassere stellet. Bordpladerne kan så bruges til produktion af andre møbler eller paneler.

Kontormiljøer skal ikke sprælle for meget, men skal fremstå professionelle og brugervenlige, fortæller Niklas Nolsøe

Byggeri + Arkitektur # 116

Det gode samspil mellem bygning, rum og udstilling På Dansk Arkitektur Center (DAC) kan man opleve den anmelderroste udstilling Bo bedre bæredygtig, der viser Vandkunstens bud på, hvordan vi kan bo mere bæredygtigt. Sara Hatla Krogsgaard er kurator på udstillingen, men hvilke refleksioner og tanker har hun selv om udstillingsdesign anno 2022?

tionsfase. Men faserne kan være mere eller mindre definerede, alt efter projektets samarbejdspartnere. Eksempelvis er der forskel på den kreative proces, når der arbejdes med én kunstner i forhold til en tegnestue, der ofte arbejder noget mere systematiseret. Når vi laver mono-udstillinger med enkelte tegnestuer, vil man altid kunne se tegnestuens klare aftryk i den færdige udstilling. I Dansk Arkitektur Center er tegnestuen oftest involveret helt fra konceptudviklingsfasen, og i Bo bedre bæredygtigt’s tilfælde fik fortællingen sin form på et konceptmøde mellem Dansk Arkitektur Center, Vandkunsten og Utzons Centret. I hele forløbet har vi haft et tæt samarbejde fra alt om sparring omkring cases og indhold til lån af modeller og interview med tegnestuens partnere og beboere i deres byggeri.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Siden 2006 har kunsthistoriker Sara Hatla Krogsgaard arbejdet med udstillingsdesign og formidling som kurator på flere toneangivende museums- og kulturinstitutioner i Danmark. Med en baggrund fra blandt andet Ordrupgaard og Cisternerne har Saras arbejde kredset om stedsspecifikke projekter – gerne i stor skala – og hun har bl.a. været kurator på Tomás Saracenos udstilling Event Horizon i Cisternene (2020) og værket Geometry of Innocence (2018), der er en gigantisk, 20 meter høj bambuslabyrint som man kan gå op i kunstparken ved museet Ordrupgaard. I dag er hun aktuel med udstillingen om SAS Royal Hotel på Dansk Arkitektur Center, og hun er ved at lægge sidste hånd

Kunsthistoriker Sara Hatla Krogsgaard

på den kommende udstilling, Kvinder, der åbner i maj 2022. Hvordan er samarbejdet og forløb typisk omkring en udstilling? – Arbejdsprocessen er altid inddelt i de samme faser nemlig: konceptfase, designfase og produk-

Hvordan har I bygget udstillingens narrativ? Og hvordan arbejder du med det? – I Dansk Arkitektur Center arbejder vi bevidst med at skabe dialogbaseret udstillinger - fremfor lange formidlingsmonologer. Ofte handler det om at formidle et kompleks felt på en interessant og tilgængelig måde. Vi har arbejdet med forskellige tematikker såsom ”Lad naturen flytte ind” og ”Lad os dele mere”, der udspringer af et manifest skrevet af Vandkunsten til udstillingen, og så har vi tilføjet Byggeri + Arkitektur # 116

en stor tidslinje for at skabe en kronologisk struktur over tegnestuens 50-årige historie og mange projekter. Når vi arbejder med tidslinjer, er der fare for, at det bliver tørt. Der er det min opgave at gøre det levende. Hvordan har modtagelsen været? – Der er en optimisme at spore i udstillingen, som vi oplever, at vores gæster hilser velkommen. Bo bedre bæredygtigt tapper ind i tiden med sine budskaber, der er mere relevante end nogensinde. For nogle kan bæredygtighed være forbundet med et nødvendigt onde, hvor vi skal ofre en masse. Udstillingen viser, hvad vi vinder ved at dele, og at vi selv kan gøre en hel masse for at skabe en bæredygtig fremtid. En af de ting, jeg synes er vellykket, at arkitekturen er bygget en-til-en, så gæsten oplever på egen krop, fornemmer hvad det vil sige at bo i Vandkunstens arkitektur. Vi har arbejdet i højden, hvilket fungerer godt i det store rum med 7 meter til loftet. Og så sker der noget spændende i kontrasten mellem det kolde og det varme og i mødet mellem BLOX’s lidt brutale arkitektur i stål og glas mikset med et selvgroet, organisk univers, hvor alting er opført i genbrugsmaterialer og træ. Kan du fortælle om samspillet mellem bygningen og rummet, og hvad det betyder for en udstilling? – Rummets arkitektur er altafgørende. Det er bagtæppet for hele udstillingen. Som kurator har jeg erfaringen fra stedet og rummet, og ved, hvordan de forskellige udstillingsrum aktiveres, og hvordan vi skaber visuel gennemslagskraft. Jeg har altid arbejdet i arkitektur, der er dominerende i sit udtryk. Byggeri + Arkitektur # 116

I BLOX-bygningen er der ingen vægge og meget højt til loftet. Det er et rum, der fylder visuelt og som har meget karakter i sig selv. Her gælder det om at skabe zoner til forskellige oplevelser. Hvad er godt udstillingsdesign for dig? – For mig er godt udstillingsdesign engagerende og involverende oplevelser, der sætter sig i gæstens hukommelse. Det giver os lyst til at gå på opdagelse og mulighed for, at vi kan opleve noget hver for sig og i fællesskab. Hvordan har udstillingsdesign ændret sig frem til nu? – Inden for museologi taler vi om, at udstillinger populært sagt har udviklet sig fra biografformatet til et teater. Gæsterne har en forventning om, at de skal kunne gøre noget, når de går på museum. De vil ikke bare se på. De vil involveres. Og de vil være brugere. Det er en klar tendens. Alle er afhængige af entreindtægter og øget besøgstal. I dag klarer man sig ikke som museum ved at lave langhårede, sværttilgængelige akademiske udstillinger. Men det er hele tiden en balancegang, så det ikke bliver rent tivoli. Der skal være en faglighed og en lødighed, men vi er nødt til at stå på begge ben. Hvordan ser du fremtiden for udstillingsdesign? – Som kuratorer skal vi i dag skabe indhold, der taler til mange forskellige målgrupper. Vi må ikke lade nogen i stikken. I Dansk Arkitektur Center arbejder vi allerede meget bredt, da vi fungerer dels som kulturattraktion men også som fagligt arkitekturcenter, og skal tilgodese både fagprofessionelle

og målgrupper som børnefamilier, internationale gæster og de unge. Min rolle handler meget om at have blik for de forskellige målgrupper, og sikre, at der er formidlingslag til alle. Det tror jeg bliver endnu mere aktuelt i fremtiden. Her til sidst – hvad er det mest spændende ved at være kurator? – Noget af det fedeste ved at være kurator er, at jeg er med til at give gæster oplevelser, som mange vil huske i lang tid efter. Det er altid spændende at se, hvordan gæsten bruger en udstilling, om de interagerer og om de bruger de formidlingslag, vi har skabt. Og så glæder jeg mig altid til, når kunstværker eller modeller ankommer og skal pakkes ud. I Bo bedre bæredygtigt var jeg især spændt på Tinggaardmodellen, fordi den kun har været udstillet en gang før, den er kæmpestor, og den går helt tilbage til tegnestuen blev etableret. Den er en hjørnesten i Tegnestuen Vandkunstens historie.

Udstillinger på DAC af Sara Hatla Krogsgaard: - Bo bedre bæredygtigt indtil 18. april 2022 - Kvinder fra 13. maj 2022 - SAS Royal Hotel – en kærlighedshistorie indtil 18. april

Annonce

DESIGNA kan levere køkkener tilpasset det konkrete byggeri og dets omgivelser. Som samarbejdspartner er man meget fleksibel på grund af korte kommandoveje.

Skræddersyede køkkener til Lighthouse i Aarhus Køkkenleverandør, DESIGNA, er kendt for at kunne levere skræddersyede køkkenløsninger til bl.a. projektbyggerier, hvor man gerne vil tilføje noget ekstra på kvaliteten. Et aktuelt projekt er prestigeprojektet, Lighthouse i Aarhus Ø, hvor arkitekter og bygherre har ønsket et mere individuelt præg.

køkkenfirma, siger Erik Høj, der er adm. direktør i DESIGNA, der har hovedsæde i Kjellerup nord for Silkeborg og derfor er en lokal samarbejdspartner. Netop det at være lokalt forankret, gør at DESIGNA er en fleksibel underleverandør, som kan tilbyde lidt mere. Køkkenerne er udviklet i samarbejdet med arkitekterne og bygherre, og man har bl.a. ønsket at ramme nordjyske stemning og det særlige lys hos Skagensmalerne.

INSPIRERET AF LYSET I SKAGEN Tekst af Astrid Ellemo

Prestigeprojektbyggerier skyder op over hele landet, og særligt et af dem tiltrækker sig ekstra bevågenhed. Det er Lighthouse i Aarhus Ø, hvor der er 400 luksuslejligheder under vejs. Her har arkitektfirmaet, 3XN Arkitekter, valgt at indrette køkkener med løsninger fra DESIGNA – Vi har mange forskellige projekter rundt omkring, og et aktuelt projekt er Lighthouse, hvor vi viser, at vi også kan lave lækre køkkener skræddersyet til et stort højhus med mange enheder, der alle er individuelle. Vi er stolte over, at vi kan være i projekter af den kaliber, selv om vi ikke er så stort et

– Udsigten over Aarhus Bugt og de særlige farver på stedet er inspirationskilde for valget af farver til køkkener. Det er blå, grå og sandfarvet, som er valgt til fronterne af linoleum. – Som bordplader har man som standard valgt en eksklusiv lys Corian, men da alle ejere af de 400 lejligheder gerne vil sætte deres individuelle præg, er der tale om 400 forskellige køkkener, selv om de fleste har valgt inden for det foreslåede farvetema. Enkelte har bedt om små ændringer i form af f.eks. en ekstra låge, en anden linoleumsfront eller malede fronter, ligesom en enkelt har valgt at opgradere med træskuffer med fingertapsamlinger, fortæller Erik Høj, som for at gøre processen let-

tere for de nye boligejere i Lighthouse har opstillet tre prøvekøkkener. – Vi har selv valgt at stå for hele den proces, hvilket har styrket vores position som en lokal partner. Når man køber en dyr lejlighed, skal der ikke være bøvl med valg af køkken, da det er et centralt punkt, siger Erik Høj og fortsætter: – Skulle der være behov for justeringer undervejs, gør vi det bare, da det er en del af vores forretningskoncept. Det er også lidt mere specielt med køkkener i den prisklase – modsat f.eks. en studenterhybel i Nordhavn med et hvidt standardkøkken. I Lighthouse skal køkkener holde længere, og fronterne er eg og linoleum, så det er lidt mere lækkert.

GENBRUGSTRÆ ER STANDARD

Alt træ i køkkenernes korpus er genbrugstræ. Det er helt almindelig standard hos DESIGNA, der siden 2000 har fremstillet køkkener af genbrugstræ, hvor det udgør op til 85 % af spånmaterialet i fronterne. – Det er ikke nyt for os, men kunderne bliver ofte overraskede, da de ikke umiddelbart forventer det, siger Erik Høj. Byggeri + Arkitektur # 116

Projekt Kona Restaurant, Archival Studio

Kontorbygning i Vejle

BRUG TEKSTILER & LÆDER I DINE PROJEKTER • Produktion af tekstil og læder • Gardiner, forhæng, hynder og tæpper • Produktion og showroom i Vejle

”You sell it, we produce it”

Bolig-Art Aps • Norgesvej 6 A • DK 7100 Vejle • Tlf.: +45 7571 2571 www.bolig-art.dk • Mail: post@bolig-art.dk

Sønderborg slot

Kvadrat

Projekt Gasolin Grill Archival Studio

Som fag har vi fået lov til at praktisere den ypperste kvalitet med J.C. Jacobsens villa Sådan siger restaureringsarkitekt, Peder Elgaard, grundlægger af Elgaard Architecture, som har været projekteringsleder og byggeleder på det store og netop afsluttede restaureringsprojekt af J.C. Jacobsens bolig fra 1854, også kendt som Carlsberg Akademi. Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo. Fotos: Anders Sune Berg

De smukke lofter med udskårne felter i stukken – med relieffer i hvert felt i en sart terrakottagul – og ornamentererede samt klassiske friser er så imponerende håndværksmæssigt udført, at man skulle tro, at man befandt sig i et af det smukke palæer i Rom, byernes by. Det er ikke tilfældet, da den gamle brygger, J.C. Jacobsen (1811-1887), opførte sin private villa på Valby Bakke, hvor han havde rykket sit bryggeri ud til fra indre by. Den forretningsmæssige succes med ølproduktionen var så

vellykket, at han rent lokalemæssigt måtte ekspandere og i forlængelse af den udvikling, kom ideen med en privat villa på området, som i dag hedder Carlsberg Byen. Brygger J.C. Jacobsen var så fascineret af Italien, at den skulle være en tro kopi af de ypperste italienske villaer. Villaen står nu i dag efter tre års renovering, hvor Elgaard Architecture har stået i spidsen – og har ført villaen tegnet af N. S. Nebelong (1806-1871) ind i nutiden. Villaen blev opført i en periode på to år fra 1852-1854 i pompejansk stil, og N. S. Nebelong var tilknyttet hele projektet med Carlsbergs grundlæggelse. Den er fyldt med ”skrappe farver, vilde og frodige dekorationer, relieffer og medailloner, marmoreringer, ådringer, markante kompositioner og mønstre i lofterne, smukke marmorgulve, mosaikker, enorme søljer og en vinterhave med eksotiske planter,” står det beskrevet i bogen.

GENSKABT MED STOR PRÆCISION

J.C. Jacobsens bolig fra 1854, der også er kendt som Carlsberg Akademi, fungerer i dag som Carlbergfondets konferencecenter og repræsentationslokaler under navnet Carlsberg Akademi. Restaureringen, der gik i gang i august 2019, er netop afsluttet, og den ærværdige villa stråler igen, siden den seneste – og mindre omfattende restaurering i 1990, Byggeri + Arkitektur # 116

hvor man ikke var i stand til at få de gamle overflader og udtryk frem, fortæller Peder Elgaard, grundlægger, partner og direktør samt arkitekt MAA i Elgaard Architecture, som har været projekteringsleder og byggeleder på restaureringsprojektet. – Man kan sige, at historien gentager sig i og med, at bryggerens villa var hans livslange dannelsesprojekt, og jeg som nutidig arkitekt føler, at jeg har været på besøg i – og bidraget til dette dannelsesprojekt. Jeg har givet mit besyv med, ligesom dannelsesprojektet også har taget mig et andet sted hen – huset har fortalt mig, hvad kvalitet også kan være. Jeg har fået et sjældent indblik i en kulturhistorisk kontekst, som jeg ikke vidste meget om, før jeg blev introduceret til det af forfattergruppen bag det nye værk om J.C. Jacobsens villa, siger Peder Elgaard, som via restaureringen har kunne gøre brug af nutidens teknikker. Han forklarer, at der er en masse tekniske ting, som man nu har fået en bedre og større erfaring med i dag – fra forskellige maleteknikker til sammenbinding af materialer og indbygning af moderne, tekniske installationer, uden at det kan ses i det historiske interiør. – I vinterhaven er der lagt et helt nyt naturstensgulv, og der er designet nye flotte bronzeriste, støbt i 3D- mønster. Sammen med rådgivergruppen er det lykkedes de forskellige håndværksmæssige faggrupper at få genskabt bygningen i samme kvalitet og værdig som den oprindelige villa, siger Peder Elgaard og fortsætter: – Derfor er det her projekt så vigtig for os som fag i forhold til, hvordan vi har fået lov til at praktisere vores ypperst kvalitet – vi har fået noget at måle andre projekter op i mod, som har skabt bevægelse på flere niveauer. Det er berigende på det samfundsmæssige plan med sådan et referenceprojekt og trækker på tværs i forhold til vores individuelle dagligdage. Projektet er ifølge Peder Elgaard et fyrtårn og et eksempel på, at verden er større end som så, uanset om man er arkitekt, maler- og smedesvend eller farvearkæolog. Restaureringsprojektet har indebåret konservering af gamle malerier, maleteknikker fra tidligere tider i historien, udskiftning af murværk og bærende stålkonstruktioner. Vægge og træværk er malet med linolie, gulve er lagt med

natursten og terrazzo, ligesom der er specialfremstillede, støbte messingriste. – Der findes kun en lille håndfuld malermestre, der kan de her teknikker, og de to udvalgte er håndplukkede til projektet. De har delt opgaven to mellem sig og er fagligt meget dygtige. Til at ådre dørene har vi haft en sindssygt dygtig malersvend til opgaven, fortæller Peder Elgaard.

KRÆVENDE OG MEGET AMBITIØS BYGHERRE

Hos Elgaard Architecture, der er kendt for at aktivere potentialet i kulturarven i historiske bygninger, er man gået til opgaven med restaureringen af J.C. Jacobsens villa i samarbejde med flere parter. – Først og fremmest er vi startet ud med en meget krævende og meget ambitiøs bygherre, som har sikret en høj grad af motivation i forhold til at genskabe villaen, som den oprindeligt så ud. Det har været målsætningen. Hensigten har – ligesom Byggeri + Arkitektur # 116

fra dens opførelse – været at villaen skulle fremstå som et hjem. Når man besøger den, skal der være en hjemlig stemning og indretning, forklarer Peder Elgaard, der stødte på udfordringer opstået i forbindelse med den seneste restaurering i 1990’erne. – Dengang evnede man desværre ikke at udføre restaureringen som på det nuværende niveau, da man havde økonomiske begrænsninger i forhold til at udleve det sindssygt høje ambitionsniveau, som brygger Jacobsen havde lagt for dagen. I spisestuen, hvor der var spor efter Niels Bohr, som boede der fra 1931-1962, har man i dag valgt at justere nogle af de vægmalerier fra hans periode, frem for at føre dem tilbage til det oprindelige, fortæller Peder Elgaard. Villaen blev fredet i 1999, hvorfor man i den aktuelle restaurering har valgt at bevare Niels Bohrs fingeraftryk, selv om det har ændret ved brygger Jacobsens idé. >

> – Konkret brød Niels Bohr sig ikke om nogle af detaljerne i vægdekorationerne, så vores bevidste bevarelse af hans særkende, er en del af vores forløsning af villaens sjæl og potentiale. Det er dog heller ikke muligt at rekonstruere sjælen 100%, men man kan ved hjælp af små nedslag mellem nogle af perioderne – som et slags kompas – genskabe 85-90% af det oprindelige. Vi har formået at være meget tro i stueetagen, men på førstesal er det en mere fri fortolkning af f.eks. farverne, siger Peder Elgaard.

DETALJERNES BETYDNING

J.C Jacobsens villa er ifølge Peder Elgaard kendetegnet af vilde sammensætninger af alverdens motiver og forskellige elementer fra kunst- og litteraturhistorien. – Særligt Pompeji-salen med en antik søjlegang med ’crystal palace’-glastag er eksempler på den kakofoni af elementer, som bryggeren har sammensat af historiske elementer i form af alverdens ting fra øverste hylde. Vi har prøvet at indfange det, der kendetegnede hans univers – ved lytte og prøve at forstå hans ambitionsniveau. Det har vi også brugt i dagligdagen på byggepladsen, hvor vi har skulle tage diverse beslutninger. Vi har spurgt os selv, hvad han ville han have gjort på i en konkret sammenhæng, og vi har langsomt hen ad vejen fundet ud af, hvad sjælen og karakteren har været

Carlsberg arkiv / Foto: Anders Sune Berg

her, når vi kom ind under overfladerne, forklarer Peder Elgaard, der som de vigtigste prioriteter i forbindelse med den indvendige istandsættelse har skulle holde kvaliteten i de mindste detaljer.

– Vinterhaven er skrællet helt i bund med nyt gulv og nyt varmesystem. Vi er så at sige startet indefra og ud med en fysiologiske frem for en geografisk etapedeling. Derfor har vi først rustbeskyttet stålkonstruktionerne, dernæst støbt nye betondæk og indbygget nye ventilationskanaler. Man kan sammenligne processen med, at vi har taget skelettet først, dernæst muskulaturen og til sidst overfladen. Villaens tekniske anlæg har fået en vild opgradering, så der er sket rigtig meget, som almindelige besøgende aldrig ænser, siger Peder Elgaard, der har bevaret noget overskudsmateriale af skifer fra nogle gamle gærkar, der skal findes anvendelse for i den næste runde af restaureringen.

Rent konkret har det f.eks. handlet om, hvorvidt en blomsterranke skulle fremstå retoucheret eller reetableret akkurat i sit oprindelige udtryk. – Det har ofte handlet om nogle få afgørende millimeter og derfor om, hvor detaljeret man går til værks. Man bliver mindet om detaljernes betydning for helheden i sådan et projekt, siger Peder Elgaard og fremhæver samarbejdet med en konservatorerne, der har afdækket de forskellige farvearkæologiske lag på vægoverflader og træværk. – Dette arbejde er sat i sammenhæng med et grundigt kildestudie, hvor man har lagt informationer sammen, inden man har taget en given beslutning. Det har været sjovt at opleve konkret, hvor man står med en fod solidt plantet i et objektivt projekt, der dog i en arkitektonisk helhedsbetragtning ofte går ud på at hugge en hæl og klippe en tå. Men som er noget, besøgende ikke opdager, når helheden er genskabt så stærkt, som den nu er, siger Peder Elgaard og påpeger, at det meget hurtigt kan gå hen og blive en værdibaseret samtale om, hvad er er relevant eller objektivt nok i forhold til at forløse potentialet i en restaurering.

Foto: Karina Tengberg

Hos Strandberg Publishing er der netop udkommet et rigt illustreret stort værk, ”Vilje, viden og værdier – J.C. Jacobsens villa på Carlsberg”, om historien og restaureringsarbejdet. Det nye værk er skrevet af seks forfattere; Birgitte Possing, Peter Thule Kristensen, Kristine Jensen, Birgitte Anderberg, Kristian Hvidfelt Nielsen og Christoffer Thorborg. Den er udkommet på Strandberg Publishing den 26. januar 2022. Den er på 268 sider og er rigt illustreret.

Byggeri + Arkitektur # 116

I mere end 45 år har tradition, kreativitet og fleksibel produktion gjort os i stand til at levere helt unikke inventarløsninger. I et tæt samarbejde med vores kunder og landets dygtigste formgivere, søger vi hver dag at levere vores bedste. Vi hjælper gerne med i hele processen. Fra råd og vejledning vedrørende konstruktion og materialer til budget og færdig leverance.

Kontakt os på 70100750 Følg os på instagram for inspiration instagram.com/soroefurniture

Sorø Møbler - Special Inventar Tel 70 100 750 mailbox@soroe.com www.soroe.com Made in Denmark - Grundlagt 1974

soroe

LÆSERSERVICE I næste udgave af

Marie-Louise Høstbo, Fritz Hansen

A A:GAIN Tlf.: 60 80 60 46 www.madeagain.dk Side 60

L Leapcraft Tlf.: 26 33 61 73 www.leapcraft.dk Side 27

V Vinduesindustrien Tlf.: 31 90 20 90 www.vinduesindustrien.dk Side 32

B Beck & Jørgensen Tlf.: 39 53 03 11 www.bj.dk Side 22

Lehm Ton Erde Baukunst Tlf.: +43 5524 8327 www.erden.at Side 44-45

W Wicona Danmark Tlf.: 70 20 20 48 www.wicona.dk Side 42

Bergsten Timber Tlf.: 56 63 00 17 www.bergstentimber.dk Side 38

Lundgaard & Tranberg Arkitekter Tlf.: 33 91 07 17 www.ltarkitekter.dk Side 18-19

Bertelsen & Scheving Arkitekter Tlf.: 35 87 47 40 www.bsarkitekter.dk Side 10-12

M Milva Tlf.: 30 20 10 70 www.milva.dk Side 52-53

D Dansk Arkitektur Center Tlf.: 32 57 19 30 www.dac.dk Side 62-63

MVRDV Rotterdam Tlf.: +31 10 477 28 60 www.mvrdv.nl Side 48

Designa Køkken Tlf.: 25 42 98 62 www.designa.dk Side 64 E Elgaard Architecture Tlf.: 33 15 44 63 www.elgaardarchitecture. com Side 66-68 H Helsingør Rammelistefabrik og Maskinsnedkeri Tlf.: 49 21 35 55 www.rammelisten.dk Side 24 Hverringe Centrum for Restaurering Tlf.: 63 32 31 31 www.hverringe.dk Side 14

Jane Schul, Schul Landskabsarkitekter

Byggeri+Arkitektur udkommer næste gang d. 14. marts

Hz Acoustic Tlf.: 28 49 41 27 www.hzas.dk Side 26 J Jens Martin Architecture & Design Tlf.: 53 50 05 92 Side 30-31 K Kebony Danmark Tlf.: 20 27 58 55 www.kebony.dk Side 28-29

N Norto Tlf.: 96 10 15 22 www.norto.dk Side 54 R Randal Beton Tlf.: 75 92 08 22 www.randal-beton.dk Side 16 Record-Danmark Tlf.: 36 78 23 00 www.record-danmark.dk Side 20 S Skidmore, Owings & Merrill (SOM) www.som.com Side 37 SLA Tlf.: 28 70 89 68 www.sla.dk Side 50-51 T Teknik og Salg Tlf.: 22 79 33 70 www.teknikogsalg.dk Side 56 Teknologisk Institut Tlf.: 72 20 20 00 www.teknologisk.dk Side 58 Toft Kobber Tlf.: 47 10 04 70 www.toftkobber.dk Side 46 Byggeri + Arkitektur # 116

Rustikt og ægte, urbant og moderne – med inspiration fra japansk indretning, skabte Louise Liljencrantz et unikt køkken, der er lige så enkelt som det er raffineret. Lågens ramme er smal med en skarp profil. Fudge er en af vores nye kulører under temaet konfekture. kvanumkøkken.dk

Byggeri+arkitektur #116

Articles inside

Som fag har vi fået lov til at praktisere den ypperste kvalitet med J.C. Jacobsens villa

Skræddersyede køkkener til Lighthouse i Aarhus

Det gode samspil mellem bygning, rum og udstilling

Bæredygtighed er blevet en del af identiteten på kontorerne

Film er et oplagt medie til at formidle faglig viden om håndværk

Genanvendelse er enkelt, komplekst og paradoksalt

Upcyclet interiør med affaldstræ fra limtræsproduktion

Mange bygherrer bryder miljølovgivning uden at vide det

Der er et kæmpe potentiale i at give naturen plads i det byggede miljø

8,5 meter høj cigar på Kofoeds Skole med rullede blade i kobber

Kan ler være en erstatning for beton?

Hvad skal man se efter, når man specificerer systemer med genanvendt aluminium

Giftfri brandimprægnering: Projektkonsulenten smager gerne selv på varerne

Arkitekten Sir Peter Cook: Jeg er en kynisk optimist

Japansk inspiration giver ny æstetik til miljøvenlige typehuse

Få mere dagslys med nye vinduer

Skoven, der er direktøren for det hele

Arkitektens fiskerhus nyfortolket med langtidsholdbar træfacade

Centrum for Restaurering: Vi bør lære af de gamle metoder

Jens Bertelsen redigerer de historiske bygninger

Automatiske døre tilpasset arkitekternes løsninger

Betonfirma nyder udfordringer fra arkitekter

Grøn maling i alle farver – og til masser af DGNB-byggerier

Nye trædøre og genskabt interiør til Arbejdermuseets Festsal

Alle har ret til god akustik

Arbejdermuseet stråler igen efter udfordrende restaurering