2 minute read
Godt arbejde starter med godt samarbejde
from B+A #107 2020
by MediaXpress
For styringsentreprenøren Rasmus Friis A/S (RFAS) er det gode samarbejde med både kunder, bygherrer, leverandører og rådgivere utrolig vigtigt. For det gode samarbejde skaber gode resultater.
Denne tankegang er fundamentet for alle byggesager. Både nybyggeri og renovering og uanset om det er med private eller offentlige bygherrer. For ultimativ har alle involverede samme mål: At skabe en ordentlig bygning. Og netop ordentlighed spiller en stor rolle i hverdagen for RFAS. Siden starten i 1993, hvor mottoet var ”Tid til kvalitet - kvalitet til tiden”, har netop ordentlighed været forretningens omdrejningspunkt.
– Vi arbejder altid langsigtet, og det betyder, at vi sørger for den rette bemanding, de rette kompetencer og de rette leverandører på alle vores byggesager. Og vores mangeårige erfaring betyder at vi stort set altid kan give bygherre et overslag, der viser sig at passe, når vi giver et endeligt tilbud. For det er jo ikke kun bygningen vi skaber, der skal holde. Det skal prisen og tidsplanen også, forklarer Michael Borchers, direktør i RFAS.
DE GODE EKSEMPLER En af de seneste større opgaver er som Totalentreprenør på en lang række seniorbofællesskaber, der går under navnet Agorahaverne. Et bæredygtigt fællesskab, der primært er opført i træ. Alle boliger ligger med udgang til en stor overdækket fælles atriumhave, hvor der er rum til fællesskab.
– Vi har netop afleveret Ibihaven i Slagelse som er det første af de seniorvenlige boligfællesskaber, og vi er godt i gang med Hermanhaven i Næstved. Agorahaverne er vel nok det mest bæredygtige af de nye seniorfællesskaber, der dukker op nu, fordi det primært er bygget i træ, og der er en lang række bæredygtighedstiltag som f.eks. brug af ”grøn” beton i fundamenter, regnvandsopsamling, solceller, fokus på biodiversitet men især fordi bygherre har haft utrolig meget fokus på den sociale og økonomiske bæredygtighed. Det gør det ekstra spændende at være Totalentreprenør på et projekt af denne størrelse, siger Michael Borchers.
TRAVLT MED MANGE OFFENTLIGE OPGAVER Rasmus Friis A/S har bl.a. speciale i offentlig og almennyttige byggerier, og det er travle tider i den sektor. Rasmus Friis A/S har specialiseret sig i offentligt og almennyttigt byggeri, og der er travlt i den sektor, som entreprisechef Jens Christian Falck Jensen forklarer:
– Under Covid-19 har mange kommuner hævet anlægsloftet, og det giver flere renoveringer og ombygninger. Det giver opgaver til et firma som vores, som både kan håndtere større opgaver, og skabe gode resultater – bl.a. gennem det gode samarbejde mellem de involverede parter.