Smarte huse skal snart have intelligenstest

Seniorkonsulent Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut

Møbler - inventar - indretning

Vælg en professionel partner når det kommer til valg af interiør. Igennem 30 år har Lobo Contract leveret møbler og specialfremstillet interiør til bl.a. restauranter, hoteller, skoler og firmaer.

Ring og hør om de mange muligheder vi har for at hjælpe dig med dit projekt.

Lobo Contract ApS - Elsenbakken 29 - 3600 Frederiksund TLF. 47 31 46 00 / www.lobo-contract.dk Fra næste år går Energistyrelsen i gang med et projekt, der giver smarte bygninger en intelligenstest – det kan være en god måde at få overblik over, hvilke IKT-tiltag, der virker, siger ekspert

Tekst af Tim Panduro

Smarte bygninger i Danmark kan snart få en intelligenstest. I 2021 sætter Energistyrelsen gang i et forsøg, der skal afdække, om det vil være muligt at kortlægge bygningers intelligensparathed. Baggrunden er et EU-direktiv om frivillig indførelse af en såkaldt smart readiness indicator – SRI – hvis formål netop er at give et billede af bygningers evne til at tilpasse driften til brugernes behov, når det for eksempel handler om indeklima, varme og ventilation, og til det omkringliggende forsyningsnet. SRI-mærkningen forventes at blive med opgørelser i procentsatser inden for forskellige nøgleindikatorer. Set i lyset af den voldsomme udvikling inden for informations- og kommunikationsteknologi (IKT) i bygninger de senere år, er det ikke en dum idé at formalisere vurderingen af smarte bygninger. Det mener Christian Holm Christiansen, der som seniorkonsulent hos Teknologisk Institut blandt andet beskæftiger sig med energieffektivisering og ventilation.

– Der er næppe en eneste markant bygning, der er opført inden for de senere år, hvor man ikke har påberåbt sig, at den er intelligent. Når man får et pointsystem, der vurderer, hvad bygningen kan over en bred vifte fra energieffektivitet over brugernes behov og til fleksibilitet i samspil med det omkringliggende forsyningsnet, kan det være en god indikator for, om man har valgt de rigtige løsninger, siger Christian Holm Christiansen.

– Man skal se det som et supplement til energimærket, og det kan gennemføres, når man alligevel gennemgår en bygning for at lave et energimærke. Energimærket i dag tager ikke meget stilling til automatik eller komfort for brugerne, og der er slet ikke tænkt på fleksibilitet i forhold til energinettet, hvor man med den rette intelligente styring kan for eksempel kan sørge for opvarmning eller nedkøling uden for højbelastningstidspunkter på forsyningsnettet, siger han.

SVAGHEDER Der er dog også svagheder ved EU-direktivets udkast til en mærkningsordning. SRI siger ikke meget om, hvordan det endelige anlæg virker. Den kan sige, at man har en specifik automatik, der giver mulighed for at justere på indeklima eller fleksibilitet i forhold til forsyningsnettet, men hvordan de enkelte ting bliver brugt i praksis kommer ikke til at fremgå. Så SRI-mærket kan ikke stå alene, men vil kunne bruges som et pejlemærke. Det vil også være interessant for en bygherre eller en investor, hvor vi ser, at bygninger med højt energimærke ofte er interessante. Samtidig er det en måde at få gang i en dialog om bygningsautomatik og effektivisering, for ofte ser man, at der er gode intentioner om at få de rigtige installationer, men at de så bliver skåret bort, hvis der skal spares på et budget, siger Christian Holm Christiansen, der forventer, at mærkningsordningen specielt vil blive interessant ved byggeri af større kontorbygninger, indkøbscentre og andre steder, der naturligt vil bruge avancerede CTS-systemer.

– Men for at få det fulde resultat, vil det kræve, at man tager hensyn til lokale forhold. EU-direktivet er skabt til hele EU, og der er stor forskel på, hvilke behov, man har i Sydeuropa og Danmark, så det kommer til at kræve nogle nationale tilpasninger, siger Christian Holm Christiansen:

– Derfor er det godt at starte med en frivillig ordning, så folk får mulighed for at forholde sig til SRI og tingene er prøvet af, inden det eventuelt bliver obligatorisk. Det har vi tidligere set med et frivilligt system af lavenergiklasser i bygningsreglementet og senest med den frivillige bæredygtighedsklasse, siger han.

ALUMINIUM

Uendelige designmuligheder med æstetik og funktionalitet i fokus

Når du vælger aluminium til din facade- eller interiørløsning, behøver du hverken at gå på kompromis med form, design, udtryk eller holdbarhed, og kun fantasien sætter grænserne for de mange designmuligheder. Aluminium er nemlig let, stærkt, formbart og kan overfladebehandles samt bearbejdes, så dit design opnår præcis det udtryk, du ønsker. Samtidig har aluminium lang levetid, og er 100 % genanvendeligt.

Derfor er du sikret et materiale, der lever op til de mange krav, der kendetegner kvalitetsbevidst, moderne byggeri. Vi tilbyder et bredt udvalg af standard- og specialtilpassede aluminiumløsninger, herunder ekstruderede profiler til opbygning af facader, lakerede plader, anodiserede plader, rå plader samt ALUCOBOND® og STACBOND® sandwichplader.

Fælles for vores store udvalg er, at alt kan tilpasses præcis dit designbehov. På baggrund af vores indgående ekspertise samt mange års erfaring med projektering, udvikling og levering af facade- og designløsninger, vejleder vi dig inden for de mange muligheder, så du er sikret en løsning med det helt rigtige udtryk. Kontakt os og få en snak med en af vores eksperter, så hjælper vi dig godt i mål.

Læs om vores bygprojekt