1 minute read

Digitalt 3D-designværktøj gør det muligt at skabe unikke legeredskaber

Hos legepladsproducenten Elverdal har de netop lanceret en Builder - et digitalt 3Ddesignværktøj målrettet arkitekter, landskabsarkitekter og designere.

Designet af legepladser kræver viden om brugere, motorik, æstetik, sikkerhed og meget mere. I Builderen har Elverdal samlet alle elementer - designværktøjer, sikkerhed, legeværdier og økonomi. Her kan du arbejde i din designløsning med 360º-kig, se sikkerhedszoner, priser og downloade DWGfiler til brug i andre programmer.

– Med Elverdals Builder spiller vi arkitekterne stærkere – Vi har lavet et ideelt værktøj, hvor arkitekter og designere kan realisere deres ideer og skabe egne produkter, som netop passer ind i deres løsning, fortæller Jens Bo Thorsager, CEO og ejer af Elverdal. I ELVERDALS BUILDER ARBEJDER DU INTUITIVT

Builderen kan hjælpe til at kvalificere et legepladsdesign allerede i skitsefasen. Den giver en større frihed til at lege med ideer, guider dig undervejs og er et kommunikationsværktøj i dialogen med kunder og samarbejdspartnere.

I Builderen kan du 3D-visualisere designoplæg til legepladsløsninger med form, farver og materialer, og undervejs holder du styr på økonomi, sikkerhed og legefunktioner. Det er også let at overføre designet til en landskabsplan, visualisering el.lign. og teste udtrykket i forhold til omgivelserne.

NÅR OG HVOR DU VIL

Designværktøjet ligger på Elverdals hjemmeside, hvor arkitekter, designere og andre kreative kan få adgang til værktøjet ved at oprette en brugerprofil og booke en introduktion. Den tager kun 30 minutter, herefter er der fri adgang.

Builderen kører simpelthen i browseren, så der er ikke brug for yderligere programmer. Du gemmer designoplæg i dit eget brugerområde og kan arbejde videre med dem, når du vil.

Placering og sikkerhed: Builderen guider dig med sikkerhedszoner. Den viser, hvor du kan placere en bro eller en klatrefunktion, og gør dig opmærksom på, hvis du er ved at placere legeredskaber for tæt på hinanden. Du kan rotere 360° og se designet fra alle vinkler.

Sæt gang i legen: Legetårne kan have forskellige op- og nedgange (stiger, rutsjebaner, jungleleg), gavle, broer m.m. Leg med designet for at skabe varierede bevægelses- og legemuligheder. Builderen hjælper dig ved kun at vise de elementer, som kan placeres i din designløsning.

KREATIVE FUNKTIONER

Farver, tilbehør og udtryk: Modificér let dit design i de forskellige farver og ekstra tilbehør.

This article is from: