4 minute read

Fokus på hvordan facade og tag kan generere solenergi

Den sydlige facade på tagbygningen på Bjørkelangen Skole i Norge forvarmer det varme vand på hele skolen. Foto: Inaventa Solar

Det Internationale Energiagenturs solopvarmnings- og køleprogram, IEA SHC, har netop oprettet et online galleri med eksempler på solcelle-anlæg fra hele verden nettet, hvor man har analyseret de stærke og svage sider af 30 yderst innovative anlæg.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Nøglen til at få bugt med klimaforandringerne ligger i at anvende aktive og passive solanlæg, der er integreret i bygningskonstruktionen. Men lige nu ligger muligheden stort set uudnyttet hen, fordi arkitekter og bygherrer ikke kender til de multifunktionelle løsninger, der forudsætter VVSinstallationer eller el-kabler i facade eller tag. En række forskere, der deltager i Det Internationale Energiagenturs solopvarmnings- og køleprogram, IEA Solar Heating and Cooling Programme (IEA SHC), har derfor oprettet et fotogalleri på nettet: Building Integrated Solar Product Gallery. Det omfatter fotos, tekniske beskrivelser og en SWOTanalyse af 30 yderst innovative løsninger fra hele verden.

Bygningsintegrerede solteknologiske løsninger omfatter en bred vifte af produkter: solcellemoduler, luftopvarmede facadeelementer, vandbaserede solvarmeanlæg, solvarmeelementer, motorstyrede solafskærmninger eller elektrokrome vindueskarme. – Online galleriet på nettet viser præfabrikerede, multifunktionelle løsninger, der flytter så meget som muligt af opvarmningen, kølingen og ventilationen af lokalerne ind i selve bygningen for på den måde at sætte fart på byggeriet, siger Roberto Fedrizzi, koordinator af den internationale forskningsplatform Building Integrated Solar Envelope Systems under IEA SHC, som tog de første skridt til Solar Product Gallery.

PHYSEE SmartSkin fra Holland er et 100 % transparent vindue, der kan generere el og indsamle miljømæssig data – her fra EDGE Technologies domicil i Amsterdam Foto: PHYSEE

Hans italienske institut EURAC Research har udviklet et facademodul i form af en metal- og glasgardinvæg til bygninger i den tertiære sektor, hvor solvarmeopsamling kan udgøre en integreret del samt mindre vandopbevaringsmuligheder og et strålepanel. Desuden giver nye materialer god ansporing til at udvikle innovative produkter – f.eks. effektive polymere, der kan anvendes til fremstilling af solfangere til solvarmeanlæg i Norge eller nye lysskiftende typer semitransparente PV-løsninger fra Irland. Selvom fokus er på masseproduktion, omfatter Solar Product Gallery også enkelte specialudviklede produkter og løsninger, der stadig er på laboratoriestadiet. I Sverige er man f.eks. ved at udvikle et varmtvandsproducerende panel, der består af to sammensvejsede plader i rustfrit stål, hvilket sikrer stor fleksibilitet i forhold til størrelse og form.

SWOT-MATRIX ILLUSTRERER STÆRKE OG SVAGE SIDER Galleriet viser hvert enkelt produkt med et foto og en overskrift. Ved at klikke på fotoet kommer man til en underside med en detaljeret produktbeskrivelse samt mere ikke-faglige overvejelser som f.eks. æstetik, arkitektonisk integration og kundemodtagelse. Det vigtigste indhold er SWOT-matrixen, der er en oversigt, der angiver strengths (S - styrker) og weaknesses (W - svagheder) samt opportunities (O - muligheder) for vækst og threats (T - trusler) forårsaget af eksterne stimuli.

– Vi har udarbejdet en SWOT-matrix for hvert enkelt produkt eller prototype i tæt samarbejde med de teknologiske leverandører eller udviklingsingeniører, forklarer Fedrizzi.

Solpaneler fra Kromatix, Schweiz i forskellige farver former facaden og taget på en tidligere kulsilo. Foto: Swissinso

De røde farvede, fuldt tagintegrerede solpaneler af typen SUNERG X danner en sammenhængende tagflade på A/B Landsdommergården i København. Foto: Solar Lightning Consultants

– SWOT er metode, der sigter på at øge bevidstheden om mulighederne og de problemer, der vil kunne have betydning for, om et produkt bliver en succes på markedet.

Building Integrated Solar Product Gallery omfatter 30 teknologiske løsninger fra 11 forskellige lande fordelt på tre kategorier:

Den første gruppe har titlen Solar Energy Harvesting Systems. Der er bl.a. en løsning til luftopvarmning fra Canada, der består af uglaserede solopsamlere og farvede bygningsintegrerede solcellepaneler fra Italien eller Schweiz, der passer bedre til bygningens arkitektoniske udtryk. En solfanger indbygget i betonen fra Østrig, der kan integreres i et facadeelement direkte på forbrugsstedet for varmt vand i bygningen.

Den anden gruppe er Solar Gains Control Systems, som omfatter vinduer fra Tyskland, der i løbet af få sekunder kan ændre transparens fra at være gennemsigtige til ugennemsigtige og omvendt, og et solafskærmningsgitter også fra Tyskland, der kan indbygges i hulrummet mellem vinduespanelerne og blokere for direkte indstråling fra solen, men alligevel lade dagslyset trænge ind i bygningens lokaler. Den tredje kategori er Hybrid Solar Energy Systems. Her er smarte, fuldstændigt transparente vinduer fra Holland, der kan generere ren elektricitet og opsamle miljødata.

Building Integrated Solar Envelope Systems er en ud af flere internationale forskningsplatforme, der for øjeblikket kører under IEA’s program Solar Heating and Cooling Programme. Ca. 300 eksperter fra 19 lande samt Europa-Kommissionen og syv organisationer dækker tilsammen en bred vifte af emner – fra fremtidens koncepter for vandtanke til nye løsninger på basis af solenergi inden for varme-, ventilations- og køleanlæg.

Arbejdstelt & Overdækning fra HALGRUPPEN

Leje / Køb

Mangler du lagerplads på byggepladsen?

Halgruppen hjælper dig med at finde den bedste totaloverdækning til bedste pris!

Standard Presenninger: › 4x6 m 750,- › 5x7 m 1.250,- › 6x7 m 1.500,- › 6x10 m 2.200,-

www.halgruppen.dk post@halgruppen.dk Tlf: 70 70 75 95

This article is from: