2 minute read
Energiproducerende facader -hjælper både bundlinjen og miljøet
from B+A #106 2020
by MediaXpress
SolarLabs facader egner sig lige godt til nybyg som til facaderenovering. Foto: Per Kåre Sandbakk - NRK
Trifolium
Sorte bygninger kan blive en hel del grønnere, smukkere og mere økonomiske, hvis de beklædes med fremtidens facader fra SolarLab. En BiPV-facade sikrer nemlig en økonomisk og miljøvenlig renovering.
Tekst af Anders Petri
Naturligvis kan man rive ned og bare bygge nyt, det kan sænke driftens påvirkning af miljøet, men en sådan løsning er dyr for miljøet. For at opnå 2030 og 2050 målene må man i stedet kigge på økonomisk og miljømæssigt bæredygtige måder at renovere eksisterende bygninger. De energiproducerende facader fra SolarLab giver rigtig god mening i forbindelse med renoveringer. Facaderne integrerer solcelleteknologien på en næsten usynlig måde, og kan tilpasses næsten alle facadeudtryk på eksisterende bygninger. Facaderne skræddersyes som komplette systemer til hver opgave, så bygherre og arkitekt få lige det udtryk, der ønskes.
– Vi har en stor bygningsmasse her i Danmark, som ikke er tidssvarende æstetisk, økonomisk, drift- eller miljømæssigt. SolarLabs facader bidrager med det centrale element i en renovering, der løser alle disse problemstillinger, og som hænger sammen økonomisk, forklarer designdirektør i SolarLab, Anders Smith.
I Københavns Sydhavn har facader fra SolarLab genskabt det originale udtryk på det gamle mejeri Trifoliums kontorbygning, men også trukket bygningen fra 1966 ind i det 21. århundrede. Facaden leverer nu klimavenlig strøm til bygningens virksomheder, mens det gamle udtryk er bevaret.
– Bygherren ledte ikke efter et miljøhus, men det var tosset ikke at gøre bygningen klimavenlig. De søgte noget, der var æstetisk og lignede, hvad der var oprindeligt. Så var det meget naturligt for dem at vælge vores BiPV facader, fortæller Anders Smith.
Bornholm Hospital
Også på Bornholm har SolarLab udviklet, produceret og monteret solcellefacader i forbindelse med energirenovering. 1400 m2 solcelle facader beskytter Bornholm Hospitals aldrene bygning mod Østersøens vind og vejr, samtidig som facaden høster solskinsøens mange solskinstimer.
IKKE BARE EN ØKONOMISK OG MILJØMÆSSIG GEVINST - MEN EN WIN-WIN-WIN-SITUATION Det giver især mening at sætte energiproducerende facader på større byggerier som kontorer eller offentlige bygninger, fordi de kræver strøm, når solen skinner, og facaden producerer mest elektricitet. Bygningen kan dermed selv levere den strøm, der bruges til at sikre et ordentligt indeklima.
– SolarLab facaderne kommer i spil når man skal energirenovere en bygning. I den forbindelse er det helt naturligt at lægge solceller i facaden, fordi de ikke blot erstatter den traditionelle beklædning men også synligt fortæller den gode historie om et aktivt bidrag til klimaforbedringerne. Og fordi energiproduktionen bidrager til driftsøkonomien - især når man som udlejer nu også kan sælge den producerende energi afgiftsfrit til lejerne, siger Anders Smith, der påpeger, at facaderne typisk forrenter sig på to til fem år.
SolarLab leverer en færdig facadeløsning lige til at montere, en løsning hvor teknik og design fra start er tænkt som en helhed. Facaden produceres i Danmark og fordi SolarLab har kontrol over hele produktionsprocessen, kan vi sikre at de energiproducerende facader bliver en win-win-win-situation for bygningens ejer - både i forhold til energi, økonomi og miljø. -Hos os får man en skræddersyet, energiproducerende, vedligeholdelsesfri letvægtsfacade, som bidrager positivt til miljøet, er smuk og som holder i mange år, siger Anders Smith.