8 minute read
Mennesker mødes på tværs i nyt uddannelsesmiljø i Horsens
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk Tlf: +45 31 40 75 03
Salgsdirektør
Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk Tlf.: +45 31 33 18 57
Mediekonsulenter
Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk Tlf.: +45 31 49 41 38
Steffen Villadsen steffen@byggeri-arkitektur.dk Tlf: +45 26 35 02 50
Annette Sindal annette@byggeri-arkitektur.dk Tlf: +45 31 21 26 28
Pia Barfod pia@byggeri-arkitektur.dk Tlf: +45 26 81 73 02
Skribenter
Thomas Schiermacher Frank Ulstrup John Bo Northroup Tim Panduro Astrid Ellemo
Koordinator
Vanessa Møller vm@mediaxpress.dk
Art Director
Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Forside
Arkitektskolen, Aarhus af Adept Foto: Rasmus Hjortshøj
Abonnement og kundeservice
Kristine Gundesen kundeservice@byggeri-arkitektur.dk Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring.
Bestilling af nyt abonnement:
Bestilling af abonnement sker ved henven delse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-
Annoncesalg:
annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk
Udgiver
MEDIAXPRESS A/S Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk
Oplag: 10.300 eksemplarer, 8 gange årligt.
Møbelbranchens bæredygtige potentiale
I denne udgivelse har vi indretning som overordnet tema – hvordan man via en bygnings indre kan løfte de arkitektoniske visioner og understøtte nye dimensioner i brugernes hverdag, hvad end det er en skole, boliger eller et domicil.
Vi taler med kreativ leder for spaceplanning i Sweco Architects, Mette Gravergaard, og hun fornemmer, at flere virksomheder har fået øjnene op for, hvor vigtig god indretning er for medarbejdernes arbejdsglæde. De ”ekstra” ting, som lounges og uformelle møderum eller små investeringer i belysning eller mere akustik på væggene tilfører enorm værdi til en bygning.
Mette Gravergaard fremhæver også hvordan, genanvendelse kan bruges til at sende et signal om, at man som virksomhed arbejder aktivt med bæredygtighed-dagsordenen, ligesom genbrug af møbler og genoplivning af inventar giver en hjemlig følelse og en stærk identitet.
Joakim Lassen, adm. direktør i Montana, mener, at møbelvirksomhederne har et stort ansvar for at modvirke brug-og-smid-væk-kulturen, hvilket først og fremmest kan gøres ved at tænke i langtidsholdbart design og kvalitet. Men der bør også være flere muligheder for løbende at omdanne vores møbler, så de kan være en del af livets skiftende behov, men også samtidig opfylde fremtidige behov og teknologi – det er ikke bæredygtigt, hvis et møbel kun kan bruges i én bestemt sammenhæng.
Endelig må vi også sige tak til 3 Days of Design, der er blevet Danmarks den store årlige begivenhed inden for møbeldesign og interiør, hvor vi fik rig lejlighed til at se hvilke projekter og produkter, folk har arbejdet på, mens pandemien har hærget.
God læselyst,
Mikkel Weber Sandahl
INDHOLD
10 Mennesker mødes på tværs i nyt uddannelsesmiljø i Horsens 15 Skab det ideelle indendørs lydmiljø 16 Et eksklusivt look med prisvindende og bæredygtige designflader 19 Virksomhederne har ansvar for at gøre det godt 24 Specialiserede lydsystemer sætter barren højt på Trommen i Hørsholm 27 New Aarch ”Du må gerne kalde det en arkitekturfabrik” 28 Ny samarbejdsform danner skole på NEW AARCH 30 Favner bredt og går gerne to skridt længere 32 Utraditionelt og spændende: New AARCH’ facade skulle være rå og industriel. 35 Fasadgruppen buldrer ind på det danske marked 36 Fri leg med oplevelsen af former, lys og skygge 38 Bæredygtig nødbelysning til fremtiden 41 3 Days of Design byder den bæredygtige agenda velkommen 42 Byg Danmark grønnere med CLT fra Södra 44 Usynligt design bag usædvanligt teknikrum 46 Flere rekorder på vej til byggebranchen i 2021 47 Gennem årene har vi fundet opgaver i Projektdatabasen, som vi ellers ikke ville have fundet 48 Efter Corona: Fra fast arbejdsplads til fleksible fællesskaber 52 Dansk Designmuseum renoveres efter alle kunstens regler 58 Genbrug er godt for sjælen 60 Når man har brug for det helt særlige tekniske glas 65 Fik frie rammer til inspirerende byggeri 66 Tag og facade dækket med spån – præcis som vikingerne gjorde det 67 Sort Sol og smagfuldt lys i Tøndermarsken 69 Dørene er et vigtigt element i arkitekturen 70 Fokus på forbundethed i Forum 72 Smart løsning giver luft uden virus 74 Ny stålbjælke til etagebyggeri optimerer stålkonstruktion med over 40 % CO2 76 Luksusvilla fik unikt look med Corian og stål 79 Det gode arbejdsrum byder på identitet og hjemlighed 84 Den nye belysning på Amagerværket fortæller historien om det grønne København 88 Ny bogudgivelse er en fotografisk kærlighedserklæring til København
Tegnestuen C. F. Møller står bag Via University College i Campus Horsens – byggeriet huser 27 uddannelser og har viden og mødet mellem mennesker i fokus.
Tekst af Tim Panduro
Med 27 uddannelser, 2900 studerende og omkring 350 undervisere er det lidt af en undervisningsmastodont, som Kronprinsesse Mary indviede i Horsens i slutningen af september.
Via University College er en væsentlig brik i Campus Horsens, der er en ny bydel i den østjyske provinsby. Området er lagt på en tidligere slagterigrund lige op ad byens station, og har dermed en markant placering i bybilledet. Selve placeringen har haft en stor betydning for C. F. Møller der står bag undervisningsbyggeriet, der også omfatter et innovationshus, der med sin højde sætter en ny øvre grænse for byens skyline.
– Det var vigtigt for os at påvirke byudviklingen i en positiv retning med omdannelsen af et tidligere lukket industriområde til et åbent, grønt og levende vidensmiljø. Det er et kæmpe ansvar, når man arbejder på så central en placering, og vi har tilstræbt at både projekt og materialer har et hundredårsperspektiv i forhold til funktionalitet, kvalitet og bæredygtighed. Det er et stort projekt, og innovationshuset er i sig selv et landmark, så vi har skullet sikre det en skulpturel og interessant profil, siger Michael Kruse, der er arkitekt Maa og partner i C. F. Møller.
Ifølge Michael Kruse har indsatsen virket – hele området er blevet meget mere livligt, og det liv forventes at blive endnu mere aktivt, når bygningens auditorier, værksteder og kantine bliver brugt til offentlige arrangementer i de nye byrum og uden for almindelig undervisningstid.
FORSKELLIGE FAGLIGHEDER
Men fokus har naturligt nok ligget på selve undervisningsdelen og ikke mindst de studerendes muligheder for at tilpasse forholdene til deres egen hverdag. – Der er 27 uddannelser med vidt forskellige fagligheder, der strækker sig fra pædagog og til ingeniør foruden innovationshuset, som fungerer som vækstgrund for nye virksomheder. Så det er et meget bredt udsnit af interesser og samfundslag, der kommer til at bruge huset. Vi har haft stort fokus på at understøtte det fællesskab, der gerne skal opstå mellem de forskellige miljøer, siger Michael Kruse.
Et grundlæggende greb har været at skabe sammenhængende bygninger frem for enkeltstående enheder. Målet er dels at sabe et kompakt og energieffektivt byggeri med en klar social dimension for hele organisationen og dens møde med byen. De tre atriehuse samt innovationshuset er orienteret og samlet om en central treetagers bygning, som alle skal igennem for at fordele sig på de enkelte uddannelser. Når eleverne kommer ind gennem en af de tre indgange – der ligger henholdsvis ud mod bydelens centrale torv, en kommende >
we do lighting
> parkeringsplads og byens banegård – kommer de ind et fælles rum, der nærmest er trekantet. Herfra fører store amfitrapper op til de tre huse, hvor klasselokalerne er samlet langs facaderne og daglsyset. Fællesrummet er udstyret med balkoner, der med bløde linjer binder det hele sammen, så de studerende kan mødes på tværs af faggrænser.
– Kernen i projektet er, at der er tale om fleksible og inspirerende læringsmiljøer naturligt tilgængelige for alle, og vi betegner selv byggeriet som et åbent og levende læringslandskab. Der skal både være plads til at ingeniørerne kan lave kæmpestore konstruktioner og til, at man kan lave uformelle mindre studiegrupper samt individuel fordybelse, siger Michael Kruse. Der er både loungeområder og traditionelle borde til gruppearbejde, men tanken er, at de studerende kan bygge og møblere om, så de kan skabe deres egne studiemiljøer. – Behovene og mulighederne for vidensdeling er under evig udvikling og forandring, og det har vi tænkt ind i byggeriet, både i fællesområder og i klasselokalerne, der har fleksible vægge. Kun klimaskærm, dæk og søjler står fast, siger Michael Kruse.
KUNST I FOKUS
Selv om byggeriet er skabt på offentlige og ret stramme budgetter, har det været muligt at finde midler inden for rammen til at få skabt møbler specielt til projektet, for eksempel rumstore elementer på hjul kan frit flyttes og sammenstilles så det giver de studerende mulighed for at skabe deres egne miljøer.
Et væsentligt designparameter i projektet er arkitekternes arbejde med dagslys, der bliver trukket ind i bygningerne, hvor det overhovedet er muligt. Der er markante ovenlys i alle atrier samt sidebelysning og visuel transparens ved alle indgange. I atriebygningen er der også arbejdet med kombinationen mellem lys og kunst – takket være et samarbejde med den franske kunstner Daniel Burren. Hans værker er integreret i bygningen.
– Vi har haft et fantastisk spændende samarbejde med Daniel og hans fokus på både geometri, lys og farver som her er tænkt i en direkte relation med bygningen og de studerendes adfærd, siger Michael Kruse, der glæder sig til at holde øje med brugen af huset fremover.
– Jeg ser frem til at opleve, hvordan de studerende påvirker hinanden mellem de enkelte uddannelser og hvordan de bruger områderne. Generelt arbejder vi inkluderende på kryds og tværs, for hvis man kan få den tankegang ind i uddannelser, kan man også få den med ud i samfundet.