Arkitekterne med den røde løber til naturen

Fjelstervang Udeforsamlingshus. Foto: Henrik Sivertsen Røsnæs Rundt. Landemærke ved ’Maderne’ Foto: Spektrum Arkitekter Cold Hawaii Inland. Synopal Havn Fotograf: Gitte Andersen

Med en ambition om at gøre en forskel via arkitekturen er arkitekterne i Spektrum Arkitekter, Joan Raun og Sofie Willems, optaget af projekter, der øger livskvaliteten.

Tekst af Guðrun Henrysdóttir

Spektrum Arkitekter er meget mere end blot en tegnestue, der skaber arkitektonisk værdi. Arkitekterne Joan Raun og Sofie Willems, som ejer og driver tegnestuen, engagerer sig indgående i projekter, som styrker sociale fællesskaber og fremmer oplevelser i naturen. De arbejder med at integrere bygning og landskab, hvor inde og ude flyder sammen, og hvor arkitekturen bliver en portal til naturen.

– Selv om vi bygger vægge, så forsøger vi også at nedbryde vægge. Forstået på den måde, at vi forsøger at nedbryde barrieren mellem mennesket og naturen, siger Sofie Willems, og Joan Raun tilføjer:

– Vi arbejder med arkitektur og rammer, som betyder noget. Det er projekter, der kan mærkes, som gør en forskel, og som har en effekt på dem, der oplever dem, og som øger livskvaliteten og skaber værdi for dem, der bruger det.

For arkitektduoen er livskvalitet tæt knyttet til sociale fællesskaber, og de på alle måder sanselige oplevelser, naturen åbner op for - det er, hvad de efterstræber at frembringe med arkitekturen.

Fjelstervang Udeforsamlingshus. Foto: Henrik Sivertsen

STED OG KONTEKST

Sted og kontekst er afgørende for det endelige arkitektoniske udtryk, som kendetegnes ved at være underspillet og tilpasset landskabet. Desuden er borgerinddragelse essentiel for nærmere afdækning af det egentlige behov og har samtidigt stor betydning for den tilknytning og fællesskabsfølelse, arkitekterne ønsker at frembringe. Som eksempel nævner Sofie Willems et projekt i Fjelstervang; et udendørs forsamlingshus, som peger på vigtigheden af at inddrage brugerne i processen:

– Vi kom frem til sammen med borgeren, at huset både skulle kunne huse fester og store forsamlinger, som et traditionelt forsamlingshus, men også skulle kunne danne rammer om hverdagsaktiviteter som uformelle møder, lektielæsning for byens unge og lignende. Huset skulle også være et mødested for løberne, fodboldklubben og andre udendørs aktiviteter, og det har jo en helt anden karakter end de typiske forsamlingshuse, som vi kender fra provinsbyerne, fortæller Sofie Willems.

Røsnæs Rundt. Naturrummet. Foto: Spektrum Arkitekter

Røsnæs Rundt. Det Maritime Aktivitetshus. Foto: Lokale og Anlægsfonden

Røsnæs Rundt. Landemærke ved ’Horsedalen’. Foto: Spektrum Arkitekter

> gende træer og store glaspartier og fleksible, oplukkelige vægge, der forbinder et inde- og udendørsliv.

Projektet i Fjelstervang taler ind i en bæredygtig arkitektur, som er rumlig og tilpasset sted og kontekst. For arkitekterne ligger det bæredygtige i høj grad i, hvorvidt det, de skaber, bliver brugt, besøgt og gør en forskel. På den måde er det ikke arkitekturen i selv, der er vigtigt, men hvad den kan gøre.

RØD LØBER TIL NATUREN

Et kernepunkt i arkitekternes arbejde er landskabsprojekter, der formidler historier og fremmer naturoplevelser. Projektet Røsnæs Rundt, som består af tretten landmarks, er eksempel på netop dette. Her har Sofie Willems og Joan Raun arbejdet med at iscenesætte og formidle områder med særpræget natur og særlige fortællinger ved at lægge ’tæpper’ ud på udvalgte steder i landskabet:

– ’Tæpperne’, er træterrasser, der folder sig i landskabet og fungerer som baser for de enkelte steder, der inviterer til ophold, opdagelse og leg i naturen. Ideen er at pege på steder i naturen, som er værdifulde, men som ikke eksisterer for dem, der ikke ved, at de findes, fortæller de. Formålet er således at tiltrække og tilgængeliggøre naturen ved at pege på den – ved at lægge en rød løber ud, som de formulerer det. Dog er det vigtigt ikke at forstyrre landskabet. ’Tæpperne’ er derfor bygget i træ og placeret strategisk i landskabet. På den måde understøtter og fremhæver de landskabet som den primære attraktion.

COLD HAWAII INLAND

Arkitekterne beskriver en nænsomhed og ydmyghed overfor naturen, og et ønske om at skabe arkitektur, der fremhæver landskabet frem for at pege på sig selv. Med projektet Cold Hawaii Inland er dette blevet et centralt omdrejningspunkt. Som en pendant til Cold Hawaii ved Vesterhavet i Thy er Cold Hawaii Inland en række ’hotspots’ langs Limfjordskysten med frilufts- og vandsportsaktiviteter. Spotsene byder på unikke og stedsspecifikke oplevelser. Et af de disse spots er Synopal Havn, hvor arkitekterne har udvidet havneområdet med en kabelbane, og på land har omdannet en tidligere fabriksgrund, der havde efterladt et krater, til rekreativt område med indbyggede faciliteter.

– Synopal Havn er et forsøg på at reparere et skår i naturen samtidig med at vi tilbyder nye aktiviteter og faciliteter, der integrerer med det eksisterende, fortæller arkitekterne og tilføjer:

– Igen her er det stedet, der fortæller, hvad det kan, og vi med arkitekturen går ind og understøtter og hjælper det endnu mere på vej. Det er også en måde at arbejde med arkitekturen som en håndsrækning for dem, der ikke på forhånd kender til de gode spots, til børnefamilier, nybegynderne m.v.

Projektet er således et eksempel på, hvordan arkitekterne bruger arkitekturen til at sænke barren og inspirere flere til at begive sig ud i naturen. Med deres måde at være i verden og arbejde med mennesker og natur er Spektrum Arkitekter katalysator for en større samhørighed. Som en blåstempling af deres arbejde blev Synopal Havn i 2021 nomineret til den prestigefyldte arkitekturpris Mies van der Rohe.

Cold Hawaii Inland. Synopal Havn. Arkitekt: Spektrum og Norrøn. Foto: Spektrum Arkitekter