Rent affaldstræ forvandles til værdifulde møbel- og byggeplader

Hvert år smider hver dansker møbler og andet rent træ på genbrugspladsen svarende til cirka 50 kg træaffald. Men hvorfor ikke genanvende træet og få en merværdi og et bedre miljø ud af naturens egne ressourcer, tænker Kronospan.

Genanvendelse af rent træaffald er den bærende idé bag produktionen af danske spånplader hos Novopan Træindustri på Djursland, der er en del af europæiske Kronospan. Her forvandler man årligt mere end 300.000 tons træaffald og resttræ fra danske træindustrier til nye møbel- og byggeplader. Det svarer til to-et-halvt lastvognstræk hver time døgnet rundt.

MÅSKE DANMARKS STØRSTE GENANVENDELSESVIRKSOMHED

Alle materialer sorteres og genanvendes, for en del af det træ, som kommer ind, indeholder ofte beslag, søm, skruer og glas. Med avancerede metoder til maskinel sortering nedbrydes og sorteres affaldet, så kun det rene træ går ind i produktionen. Glas, plast og frasorterede metaldele går til omsmeltning og genanvendelse. At genanvende og videreforædle store mængder resttræ og træaffald til nye spånplader reducerer samtidig behovet for deponering og afbrænding – og gør Kronospan til formentlig Danmarks største, når det gælder genanvendelse af træ.

BÆREDYGTIGT OG CO2 NEUTRALT

Den effektive sortering af træet betyder, at der altid vil være trærester tilbage, som ikke kan bruges i produktionen. De kan til gengæld brændes og indgår i Novopans egen energiproduktion, der dækker op mod 80% af virksomhedens energibehov. Ifølge Miljøstyrelsen er anvendelse af træaffald i sig selv bæredygtigt og CO2-neutralt. Og fordi træ, der genanvendes som råmateriale i spånplader, ikke kræver den samme tørring som frisk træ fra skoven, medvirker det til at reducere energiforbruget og dermed behovet for at supplere med fossile brændstoffer. Det reducerer CO2-belastningen betydeligt. Ved i stigende grad at genanvende træbaserede restprodukter bidrager man aktivt til, at jordens råstoffer rækker længere og at CO2-belastningen reduceres.

SVANEMÆRKEDE GULVSPÅNPLADER

Novopan har i en lang periode arbejdet målbevidst på at reducere klimapåvirkningerne ved fremstillingen. Ved at øge anvendelsen af rent træaffald, så det nu udgør op mod 90% af de træråvarer, som Novopan bruger, nedbringer man den samlede CO2-belastning. De øvrige træråvarer er PEFC- og FSC-certificeret træ fra bæredygtige, danske skove. Derfor kan alle spånplader i Spaandex Green Line serien til gulvvarme, undergulve og inventar leveres med det eftertragtede Svanemærke.

FRONTLØBER I DEN CIRKULÆRE ØKONOMI

For danske Novopan har det været et velovervejet valg, at tilvælge resttræ og træaffald som deres primære råvare. Ved bevidst at vælge en cirkulær tilgang til fremstilling af spånplader er Novopan både med til at øge beskæftigelsen og reducere udnyttelsen af jordens ressourcer. Beregninger viser, at når Novopan vælger at genanvende og forarbejde træet i stedet for at brænde det, skabes der arbejdspladser svarende til ca. 54 mandetimer pr. ton tørt træ mod kun 2 mandetimer, hvis træet i stedet bliver brændt, f.eks. i et varmeværk.

NOVOPAN KLIMAGULVE REDUCERER ENERGIFORBRUGET

Klimagulve har en væsentlig bedre energiudnyttelse, så varmeforbruget kan reduceres med 5-6 % sammenlignet med tunge gulve – det viser undersøgelser fra DTU.

Lette gulve tilpasser sig hurtigere ændringer i rummets temperatur, f.eks. fra solindfald, og lukker hurtigere op igen, når der er behov for mere varme – det sparer energi.

Parkhusene Syd

Valget af tegl forbinder Bindesbøll Byen med omgivelser og historien

Arkitema har givet plads til at eksperimentere med valget af mursten og skabe detaljer i facaderne i Bindesbøll Byen i Risskov. Hvordan tegl spiller sammen med omgivelserne, fortæller arkitekt og kreativ leder Michael Green om her.

Tekst af Malene K. Holm. Fotos af Niels Nygaard og Arkitema

Cykler man en tur i den næsten færdigbyggede Bindesbøll Byen i Risskov, fanger øjet straks, hvordan huse og kvarterer adskiller sig fra hinanden i valget af teglsten, farver og detaljer i facaderne. Bydelen er skabt rundt om det markante historisme anlæg – en arkitektonisk stilart inspireret af renæssancen – der tidligere rummede Risskov Psykiatrisk Hospital, tegnet af Michael Gottlieb Bindesbøll i slutningen af 1840’erne.

I udformningen af de i alt fire boligområder i Bindesbøll Byen har Arkitema både skelet til Bindesbølls gulstensbyggeri, men også gået helt andre veje i anvendelsen af tegl, fortæller arkitekt og kreativ leder hos Arkitema, Michael Green: forskellige farvenuancer er dog mere i respekt for det utrolige farvespil i omgivelserne, når man kigger på omgivelserne uden for anlægget. Her ligger alt fra hvidpudsede gamle Risskov-villaer, træhuse til gule sten og Risskov Kirke i røde sten. – Set langt fra ser man kun husenes skala, farver og vinduessætning. Men når du kommer tæt på bygningen, skal du kunne se og føle, at der kælet for den bygning, du skal bo i, siger han.

Michael Green, Arkitema SÆTTER FARVER OG HISTORIEN I SPIL I BYDELEN

Hele ideen er, at bebyggelserne er forskellige alt efter, hvilket område de ligger i. Igennem de ni år, tegnestuen har tegnet på Bindesbøll Byen er der blevet leget med tegldetaljerne.

Skovhusene Nord, der ligger tæt op af Riis Skov, står i en mørk træfarvet teglfarve, der passer til de store træer. Stenen er en Willems Forrest fra Egernsund og er designet af Arkitema arkitekt Vibeke Willems sammen med teglværket. I den modsatte ende af området ligger Bakkehusene, der >