Arkitekturen som et spejl på samfundet

Jubilæumsbogen om Vilhelm Lauritzen Arkitekter er ikke bygget op som et biografisk katalog. I stedet bruges tegnestuens projekter til at opstrege de store linjer i vores samfund siden modernismens begyndelse.

Tekst af Nicholas Jungblut

Da arkitekt Vilhelm Lauritzen etablerede sin tegnestue i 1922, var verden i mange henseender meget anderledes, end den er i dag. Men som det antydes i titlen på den nye jubilæumsbog, ”Moderne i 100 år”, er nogle af datidens modernistiske værdier bibeholdt frem til i dag. Bogen er skrevet i tæt dialog med tegnestuen af idéhistoriker og arkitekt Christian Bundegaard for forlaget Strandberg Publishing, og som Bundegaard forklarer, fik han stor frihed til at definere indgangsvinklen.

– Jeg er gået til opgaven med en idéhistorikers blik; jeg ser på sammenhængen mellem arkitekturen og den verden, den bliver til i. Det foregår over en række forskellige felter fra teknologi, filosofi, psykologi, kunst og politik. Jubilæumsbogen omhandler de sidste hundrede år i Danmark. Derfor bliver den et billede på velfærdssamfundet set igennem Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

MODERNE GENNEM TIDEN

At definere den danske modernisme er en svær opgave – begrebet dækker over omskiftelige idéer, som er opstået ud af en kompleks kontekst. Af samme grund er Vilhelm Lauritzen Arkitekter også forbundet til traditionen på flere forskellige måder helt frem til i dag.

– Vilhelm Lauritzen startede ud som en tidlig modernist og funktionalist i Danmark, forstået på den måde, at han analyserede opgaven grundigt og gik til den næsten videnskabeligt. Han prøvede at finde ud af, hvad der ville være bedst i de givne rammer, ikke ud fra et æstetisk perspektiv, men med det æstetiske som et vigtigt formgivende element i processen. Det handlede ikke om at finde en stil eller et udtryk, men om at finde den bedste løsning. Nogle af tegnestuens mest velkendte projekter blev opført i deres tidlige år og kan siges at repræsentere hjørnesten i vores moderne samfund: tilgængelige og pålidelige informationskilder i form af Radiohuset (i dag Det Kongelige Danske Musikkonservatorium) og god infrastruktur i form af Københavns Lufthavn. Som Bundegaard påpeger, er de moderne rødder desuden tydelige i tegnestuens projekter fra det 21. århundrede.

– Med Psykiatrisygehuset i Slagelse fra 2015 tegner Vilhelm Lauritzen Arkitekter noget, der i anmeldelser bliver beskrevet som et hotel eller et firmadomicil. Det er en helt anderledes type bygning, som giver patienter og personale nogle nye muligheder. F.eks. indretter man med en fleksibilitet, hvor værelser kan laves om til fællesrum og tilbage til værelser igen. I virkeligheden er sygehuset et luksusbyggeri tilegnet den moderne psykiatri, hvor mennesker ikke opfattes som patienter, men som mennesker slet og ret.

PRAGMATISK UTOPISME

Et andet nyere eksempel, der viser tegnestuens forankring i modernismen, er Trekroner Skole fra 2005. Her har arkitekterne haft som mål at skabe en lille skole i den store, hvilket, ifølge Bundegaard, igen henviser til et særegent, moderne menneskesyn. – Mange skoler består af nogle store kasser med lange gange, som er bygget op omkring en autoritetsforståelse, der snarere hører hjemme i militæret. ”Lilleskolen” er designet på et andet ideologisk grundlag. Vi skal komme tættere på hinanden og på os selv. Det skal give os større frihed, hvilket er modernismens udgangspunkt for at bygge en bedre verden: Mennesket skal sættes fri.

– Det er i deres tilgang til denne utopi, at Vilhelm Lauritzen Arkitekter har fat i den lange ende. De har tegnet Trekroner Skole med en slags pragmatisk idealisme: Der er nogle styrende idéer, men arkitekterne er samtidig realistiske, ift. hvilke ressourcer der er til rådighed, og hvad brugerne gerne vil have. Vilhelm Lauritzen Arkitekters forhold til modernismen er ikke unik, men i kraft af deres lange, kontinuerlige praksis fungerer tegnestuen som et glimrende spejl på værdiernes udvikling. Det er nok også i denne kontinuitet, at deres store succes ligger – de har haft mulighed for at udvikle sig i takt med samfundet, samtidig med at have en stærk arv at bygge videre på.

Med andre ord henvender ”Moderne i 100 år” sig både til dem, der interesserer sig for Vilhelm Lauritzen Arkitekter, men også til dem, der generelt er nysgerrige på, hvordan de seneste hundrede års idéhistorie har fundet sin form i den danske, modernistiske arkitektur.