7 minute read
Avancerede digitale systemer støtter brug af genanvendt træ i arkitektur
Den norske arkitekt, Siv Stangeland og hendes tegnestuen Helen & Hard, har udviklet en model af en spa af genanvendt træ – uden brug af metal – og med frit kig til den vævede konstruktion. Kunden er den serbiske performancekunstner, Marina Abramovic, som skal have spaen bygget i sit sommerhus uden for New York.
Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo
Træ og allerhelst naturlig eller genanvendt træ er den norske arkitekt Siv Stangelands foretrukne byggemateriale i deres arkitekturprojekter. Uanset om de tegner højhuse, skoler, kultur- eller kontorbygninger, er det træets konstruktive, rumlige muligheder og formsprog, som hun arbejder målrettet med. Siv Stangelands og hendes team på tegnestuen, Helen & Hard, arbejder med træ som materiale på mange forskellige måder. De er som arkitekter optaget af træ som det væsentligste designelement.
– Træ som materiale er i vores arkitekturprojekter i fokus helt fra starten på grund af dets arkitektoniske, oplevelsesmæssige og æstetiske kvaliteter – uanset om vi tegner bygninger til arbejdspladser, skoler, kultur eller en privat spa til Marina Abramovic, siger Siv Stangeland, som etablerer det æstetiske formsprog meget tidligt i processen.
Som arkitekt er Siv Stangeland meget optaget af helheder, da det ifølge hendes opfattelse er her, at det sublime og atmosfæriske kan opstå. Det forudsætter, at hele processen og alle delelementerne følges med omhu, da alle delene tæller – fra hovedkonstruktion og teknisk infrastruktur til indretning og møblering. gerne er i fokus sammen med til tilknyttede konsulenter og håndværkere på den konkrete opgave. Det er en lang proces, når man udvikler et byggeri af træ, og hvor mange faggrupper skal i spil, siger Siv Stangeland og fortsætter:
– Når man er i en proces med et træbyggeri, skal f.eks. ingeniørberegninger og tekniske anlæg som ventilation koordineres og integreres på en designmæssig og bæredygtig rigtig måde. Til slut laves trækonstruktionerne, der er det, som slutbrugerne skal opleve og interagere med. Det skal både kobles og løses via trækonstruktionerne, forklarer Siv Stangeland.
TRÆETS KRÆFTER KAN AFLÆSES
Træ har ifølge Siv Stangeland et utrolig stort æstetisk potentiale, da det taler til alle sanser – alt fra et individuelt udtryk på grund af åretegningerne til duft og tekstur. Men også de åbne cellestrukturer, der absorberer fugt fra luften, og giver de akustiske effekter, som træ har, tiltaler Siv Stangeland.
– Vi har med tiden oparbejdet erfaring med, hvordan kræfterne arbejder i træet, og hvordan det giver en ekstra dimension til den sanselige oplevelse. Man kan så at sige aflæse kræfterne i et etagebyggeri af træ – læse, hvordan bygningen fungerer ved at studere konstruktionen, siger Siv Stangeland, som understreger, at det giver brugeren en meningsfuld oplevelse, når konstruktionen bliver til noget, man kan forstå.
Det handler om, at naturen kommer nærmere os mennesker, og i den sammenhæng påpeger Siv Stangeland, at man skal passe på ikke at bearbejde træ for meget. Man kan arbejde meget mere med, hvordan man bruger træ mere naturligt. Det vil sige enten som hele træer eller med dele af træer eller gennem at bruge massive træpaneler til vægge og undgå limede pladematerialer.
– Der findes mange fine eksempler i Norge, hvor man har brugt f.eks. træstammer eller grene til at bygge huse og både med. Trækonstruktion har også den egenskab, at man ikke behøver bolte ting sammen med stål. Man kan bruge træ mere naturligt ved at save enderne og samle dem med f.eks. dyvler, fortæller Siv Stangeland og uddyber:
– Hver bygning har sit rumlige potentiale, så man har mulighed for at lave nye tilpassede byggesystemer som det, vi f.eks. lavede til Arkitektur Bien- >
nalen i fjor. Vi lavede et bofællesskab, hvor beboerne via selvbyggeri kan ændre indretningen eller udformningen af fælles arealer i takt med, at der opstår nye behov. Byggeri skal opleves som helhedsorienteret kvalitet – og gerne være et byggesystem, der kan mere end holde vægge og tag oppe.
SPA AF GENBRUGSTRÆ
Siv Stangeland var for nylig i København for at præsentere en prototype af den såkaldte Mind & Body Spa, som hun og hendes team er blevet bedt om at lave til den serbiske performancekunstner, Marina Abramovic. Helt fra begyndelsen har det været Siv Stangelands tanke at lave en bygning med en rumlig hvælving i tre dele inspireret af den tyrkiske hamam. Hvælvingen af buede træstykker har været projektets største udfordring.
– Her har vi måtte arbejde med at finde ud af, hvordan man laver buer – enten industrielt eller mere naturligt – af flere trædele. Vi nedsatte en forskningsgruppe med eksperter fra Arkitektskolen i Aarhus, CITA/Royal Danish Academy , den schweiziske ingeniør Hermann Blumer, Design to Production og Winther A/S Snedker- og Tømrermestre, som sammen satte sig det mål, at de ikke måtte bruge stål eller limet træ, men kun genbrugt træ- og træsammenføjninger, fortæller Siv Stangeland og fortsætter:
– Træ giver et minimalt CO2-aftryk på grund af sin evne til at binde CO2, ligesom man undgår at skove yderligere rundt omkring i verden ved f.eks. at genbruge stykker af træ fra produktionen af plankegulve hos Dinesen. Som en ekstra bæredygtig dimension, kan spa’en nemt skilles ad og samles igen.
Morten Winther fra Winther A/S Snedker- og Tømrermestre fik ideen med at samle trædelene efter gamle håndværksteknikker for buede vinduesrammer kombineret med nye digitale produktionsmåder.
– De mange hundrede stumper blev der holdt styr på ved hjælp af en digital model og sat sammen som et slags byggesæt af krumme elementer, samlet med dyvler med håndkraft. Det har været en fascinerende proces at kunne justere designet undervejs via ændring i en vældig detaljeret digital model – og at alle knudepunkterne, altså samlingerne også kunne justeres, forklarer Siv Stangeland og understreger, at man på den måde hele tiden er i kontrol. >
Sauna Massage
OM SIV STANGELAND
Født i 1966 i Stavanger i Norge. Uddannet arkitekt på AHO i Oslo. Praktikophold i Barcelona, hvor hun fandt stor inspiration i Gaudi. Partner og grundlægger af arkitektfirmaet, Helen & Hard, som hun har stiftet med sin østrigske mand, Reinhard Kropf i 1996. Tegnestuen med afdelinger i Stavanger og Oslo har 26 ansatte fra hele verden og arbejder med alt fra privatboliger til kulturbygninger og store kommercielle projektbyggerier. Har modtaget en lang række priser, bl.a. Årets Bygning og Årets Træbygning uddelt af Byggeindustrien i 2019, for, Bjergsted Financial Park, en bank bygget i træ.
Flytbare vægge til alle behov
Foldevægge, mobilvægge mobile glasvægge og hejsevægge til sportshaller
Tel. +45 7015 1050 www.habila.dk
OM MIND & BODY SPA
Tegnet af den norske arkitekt, Siv Stangeland, med et team fra hendes tegnestue Helen & Hard.
Model er bygget i Danmark og blev udstillet indtil den 23. oktober 2022 i Dansk Arkitektur Center. Den flyttes til Norge efterfølgende.
Den rigtige spa skal stå på Marina Abramovics sommerhusgrund i Hudson, New York, USA.
Den skal indeholde en puppeformet inderkerne med et afslapningsrum og have rum til sauna, dampbade, massage og garderobe uden om i den kantede og krystalinspirerede yderskal.
Marina Abramovic har i opgaven bedt Helen & Hard om at forene simplicitet, krystaller, lys, ild, vand og natur.
Den 70 m2 store spa skal ligge som en ekstra dimension på grunden med det stjerne-formede hus. Projektet er indtil videre sat på pause af Marina Abramovic.
Mind & Body Spa skal have store krystaller integreret i loftet som lyskilder, da Marina Abramovics tror på deres helende kraft. Den består af en indre og en ydre del, hvor den indre i organiske former er lavet af træ. Dens ydre del bliver mere kantet og inspireret af krystallers form. Den norske uldproducent, Ullform, har stået for felterne af uld indvendig.
’Salus per aqua’ – når de ydre rammer skaber indre ro
med wedis specialudviklede løsninger
wedi har en afdeling, der specialdesigner til vidt forskellige byggebehov. Evnen til at udvikle og tilpasse produkterne til kundernes ønsker holder wedi helt ajour med de nyeste tendenser indenfor vådrum og wellness. wedi står bag mange af de eminente løsninger i Smådalarö Spa. Dampbadet, det særlige tunnelloft og specialbænkene har wedi specialudviklet i tæt samarbejde med Kakelspecialisten i Stockholm og arkitekten, så alt passer perfekt til stedets særlige ånd.
Eksempel på standard wedi Sanoasa bænk