Avancerede digitale systemer støtter brug af genanvendt træ i arkitektur Den norske arkitekt, Siv Stangeland og hendes tegnestuen Helen & Hard, har udviklet en model af en spa af genanvendt træ – uden brug af metal – og med frit kig til den vævede konstruktion. Kunden er den serbiske performancekunstner, Marina Abramovic, som skal have spaen bygget i sit sommerhus uden for New York. Tekst af Astrid Helene Seier Ellemo
Træ og allerhelst naturlig eller genanvendt træ er den norske arkitekt Siv Stangelands foretrukne byggemateriale i deres arkitekturprojekter. Uanset om de tegner højhuse, skoler, kultur- eller kontorbygninger, er det træets konstruktive, rumlige muligheder og formsprog, som hun arbejder målrettet med. Siv Stangelands og hendes team på tegnestuen, Helen & Hard, arbejder med træ som materiale på mange forskellige måder. De er som arkitekter optaget af træ som det væsentligste designelement.
gerne er i fokus sammen med til tilknyttede konsulenter og håndværkere på den konkrete opgave. Det er en lang proces, når man udvikler et byggeri af træ, og hvor mange faggrupper skal i spil, siger Siv Stangeland og fortsætter: – Når man er i en proces med et træbyggeri, skal f.eks. ingeniørberegninger og tekniske anlæg som ventilation koordineres og integreres på en designmæssig og bæredygtig rigtig måde. Til slut laves trækonstruktionerne, der er det, som slutbrugerne skal opleve og interagere med. Det skal både kobles og løses via trækonstruktionerne, forklarer Siv Stangeland.
TRÆETS KRÆFTER KAN AFLÆSES – Træ som materiale er i vores arkitekturprojekter i fokus helt fra starten på grund af dets arkitektoniske, oplevelsesmæssige og æstetiske kvaliteter – uanset om vi tegner bygninger til arbejdspladser, skoler, kultur eller en privat spa til Marina Abramovic, siger Siv Stangeland, som etablerer det æstetiske formsprog meget tidligt i processen. Som arkitekt er Siv Stangeland meget optaget af helheder, da det ifølge hendes opfattelse er her, at det sublime og atmosfæriske kan opstå. Det forudsætter, at hele processen og alle delelementerne følges med omhu, da alle delene tæller – fra hovedkonstruktion og teknisk infrastruktur til indretning og møblering. – Vi arbejder ud fra et princip om, at relationelle trækonstruktioner udvikles via en dialog, hvor bruByggeri + Arkitektur # 122
Træ har ifølge Siv Stangeland et utrolig stort æstetisk potentiale, da det taler til alle sanser – alt fra et individuelt udtryk på grund af åretegningerne til duft og tekstur. Men også de åbne cellestrukturer, der absorberer fugt fra luften, og giver de akustiske effekter, som træ har, tiltaler Siv Stangeland. – Vi har med tiden oparbejdet erfaring med, hvordan kræfterne arbejder i træet, og hvordan det giver en ekstra dimension til den sanselige oplevelse.
Man kan så at sige aflæse kræfterne i et etagebyggeri af træ – læse, hvordan bygningen fungerer ved at studere konstruktionen, siger Siv Stangeland, som understreger, at det giver brugeren en meningsfuld oplevelse, når konstruktionen bliver til noget, man kan forstå. Det handler om, at naturen kommer nærmere os mennesker, og i den sammenhæng påpeger Siv Stangeland, at man skal passe på ikke at bearbejde træ for meget. Man kan arbejde meget mere med, hvordan man bruger træ mere naturligt. Det vil sige enten som hele træer eller med dele af træer eller gennem at bruge massive træpaneler til vægge og undgå limede pladematerialer. – Der findes mange fine eksempler i Norge, hvor man har brugt f.eks. træstammer eller grene til at bygge huse og både med. Trækonstruktion har også den egenskab, at man ikke behøver bolte ting sammen med stål. Man kan bruge træ mere naturligt ved at save enderne og samle dem med f.eks. dyvler, fortæller Siv Stangeland og uddyber: – Hver bygning har sit rumlige potentiale, så man har mulighed for at lave nye tilpassede byggesystemer som det, vi f.eks. lavede til Arkitektur Bien- >
23
