3 minute read
Design med lys — i krydsfeltet mellem intuition og videnskab
from Særudgivelse om Lys
by MediaXpress
Mihkel Pajuste er lysdesigner og underviser samt koordinator for Light Symposium 2022 på Aalborg Universitet København, som havde fokus på temaet “Re-thinking Lighting Design in a Sustainable Future.” en
Som mennesker er vi tæt forbundne med naturen – vi har udviklet os under solen og stjernehimlen – og har været udsat for den konstante vekselvirkning mellem dagslys og mørke. Dette faktum ser ud til at afspejle sig i vores medfødte intuition, når vi designer med lys, men også de ikke-visuelle effekter, som lys har på vores velvære.
Da vi tilbringer størstedelen af vores tid indendørs, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi stadig er i harmoni med naturen? I min artikel vil jeg udforske menneskecentreret lysdesign med henblik på vores velvære og undersøge lysets forhold til arkitektonisk praksis, videnskab og vores forbindelse til naturen.
Design med lys begynder med dagslys, hvilket kræver en dyb forståelse for den arkitektoniske kontekst og fastsættelsen af kriterier. Dette kan virke intuitivt, naturligt og indlysende, og det er værd at bemærke, at Vitruvius allerede for 2000 år siden anerkendte vigtigheden af morgensolens lys i soveværelser.
I dag ved vi i kraft af lysforskning og neurovidenskab, at eksponering for morgensollys i 10-30 minutter, afhængig af skydækket, inden for den første time efter opvågning, er enormt gavnligt for vores døgnrytme. Det bidrager til bedre søvn og årvågenhed i løbet af dagen. Denne effekt er kun tydelig, når man er udendørs, hvilket understreger den direkte arkitektoniske sammenhæng mellem let adgang til det fri og vores sundhed og velvære.
For optimering af dagslys- og sollys indfald kan der benyttes en række metoder som f.eks. indføring af karnap, orientering af bygningen, terraced plan, vinduesareal og direkte adgang til udendørs via altandør.
Læs også: Kevin Houser: Menneskeskabt lys skal kontrolleres
Dagslysets Kvalitet
Men i visse miljøer, såsom hospitaler og ældreboliger, kan adgangen til naturligt lys for brugerne ofte være begrænset. Derfor har brugen af innovative menneskecentrerede belysningsløsninger til at øge velvære enorme potentialer. På Lighting Design Lab på Aalborg Universitet København undersøger vi lysets konsekvenser og opstiller målsætninger for det byggede miljø.
Desuden har vi udviklet nye belysningsstrategier til kontormiljøer, baseret på dagslysets karakteristika, udtrykt i retning, intensitet og opfattet farve – forskningsprojektet double dynamisk belysning. Selvom dagslys ikke kan kopieres, kan menneskecentrerede belysningsløsninger supplere det, og de sigter ofte mod at kopiere dagslysets kvaliteter med elektrisk belysning, hvilket understreger vores afhængighed af naturen.
I kontormiljøer har vi en tendens til at foretrække stærkt oplyste rum i løbet af dagen med henvisning til det ydre miljø og et behageligt kontrastforhold mellem indendørs og udendørs. I boligarealer, når dagen bliver til nat, er vi ofte afhængige af gulvog skrivebordslamper, hvilket skaber varme rum med lav belysning, der understøtter afslapning og søvn. Denne tendens til at følge solens bane hele dagen – og med lave belysningsniveauer og varmt hvidt lysspektrum om aftenen – understøttes af forskning, da neuronerne i den nederste halvdel af vores nethinde, der ser det øvre synsfelt, regulerer opvågning af vores hjerne og krop. Lysspektret er også af vital betydning, da et varmt spektrum om aftenen kommunikerer til vores krop, at natten nærmer sig – på samme måde som en smuk solnedgang.
Læs også: Mørkets lys
SUNDERE MILJØER
Afslutningsvis bør design med lys for menneskers velvære være forankret i vores forbindelse til naturen og styret af intuition. Ved at forstå videnskaben om belysning og dens virkninger på vores døgnrytme kan vi skabe bæredygtige og menneskecentrerede byggede miljøer. Samarbejde mellem universiteter og arkitektonisk praksis er afgørende for at udvikle nye integrerede belysningsmetoder, der vil skabe sundere og mere bæredygtige byggede miljøer.
Det er min overbevisning, at ethvert arkitektkontor kan drage fordel af at have en dygtig lysdesigner ombord for at bidrage til en endnu mere holistisk tilgang til designprocessen. Min erfaring har vist sig, at måden der bliver designet med lys på i dag, hvor dagslys og elektrisk belysning er markant opdelt og ofte i meget forskellige projektstadier, er forældet. Ved at integrere lysdesign, både dagslysdesign og belysning, i starten af et projekt kan man opnå mere innovative og fremsynede løsninger, der gavner både mennesker og planeten.
Mihkel Pajuste er underviser ved Lighting Design på Aalborg Universitet København og koordinator på LIGHT SYMPOSIUM 2022. Han er stærkt interesseret i bæredygtige og integrerende lysdesignløsninger, der bygger bro mellem praksis og videnskab. Udover undervisning og forskning på Lighting Design Lab, arbejder Mihkel også på en række belysningsprojekter i hans studie – Studio Mihkel Pajuste