Nye krav til lyskilder: Disruption i overhalingsbanen

Verden ændrer sig. Det gør krav til belysning også. Eksempelvis har EU-kommissionen for nylig vedtaget, at nogle af de allermest gængse lyskilder skal udfases for at undgå at forurene med kviksølv, og det skaber usikkerhed og større risiko for et højere energiforbrug, hvis man ikke samtidig arbejder med dynamisk belysning, så lyset fokuseres ud fra behovet, mener Per Reinholdt, direktør i Dansk Center for Lys.

Leder af Per Reinholdt, direktør i DCL – Dansk Center for Lys

Man regner med, at forbuddet sparer miljøet for næsten 3.000 kg kviksølv frem mod 2023 (Kilde: ENS, Forbud om hjørnet: Millioner af lysstofrør skal skiftes til LED). Formålet med EU-kommissionen nye krav er ædelt – det kan vel kun de største kynikere være uenige i. Men der er nogle indbyggede problemstillinger her, bl.a.:

• Udfasningen sker meget hurtigt, og også meget hurtigere, end der oprindeligt var lagt op til

• Således udfases to af de allermest gængse lyskilder allerede i år: Til februar kompaktlysrør og til september i år de såkaldte T5-lysrør, 16 mm tykke HF-lysrør

• Der er mangel på egnede alternativer, ikke mindst alternativer til eksisterende kompaktlysrør

• Der hersker stor usikkerhed om, hvorvidt en eksisterende lysstyring vil fungere, hvis der skiftes til LED-lyskilder

• Der er ligeledes usikkerhed om, hvorvidt nye lyskilder i eksisterende armaturer vil kunne medføre elektrisk støj på elnettet (såkaldt EMC), og om der er krav om/behov for ny test, inden en retrofittet løsning sættes i drift (kræves der ny CE-mærkning?)

Læg dertil, at en introduktion af en ny lyskilde i et eksisterende armatur i mange tilfælde vil kalde på lidt eller nogen ombygning af armaturet, hvilket vil udløse, at belysningen, efter armaturer er ombyggede, skal overholde de nugældende regler og krav til belysning i Bygningsreglementet. Dette kan medføre et højere energiforbrug, hvis man ikke samtidig arbejder intelligent med at introducere dynamisk belysning, så lyset fokuseres der, hvor behovet er og ikke ’pladres uniformt’ ud over hele arbejdsområdet.

BRUG DEN NYE STANDARD SOM MINDSET

En måde at overholde de gældende krav til belysning indendørs er at arbejde seriøst med den seneste revision af DS/EN 12464-1 Lys og belysning –Belysning ved arbejdspladser. Med seriøst menes, at man byder den megen nye information i standarden velkommen og indser, at der er tale om et nyt mindset. Vi kan ikke fortsætte som før, hvis vi vil lave belysning til mennesker, der i videst muligt omfang udføres, så kravene i Bygningsreglementets §377 overholdes; nemlig at vi skal lave belysning, så der ikke opstår risiko for personers sikkerhed og sundhed, eller komfortmæssige gener.

Der hviler et kæmpe ansvar i den nærmeste fremtid på private ejendomsbesiddere, på kommuner og andre offentlige instanser. Det er let at hænge fast i paradigmer som ’vi ved ikke, hvor folk skal sidde, så lav bare 500 eller 300 lux i hele arbejdsområdet eller klasselokalet’. Men den går ikke. Det strider direkte mod kravene i Bygningsreglementet om rigtigt lys til mennesker (§377), og det driver et alt for højt CO2-forbrug at skulle etablere belysning, der kan lyse meget mere i et stort område, end der er behov for.

Vist kan man dæmpe sig ud af et unødvendigt højt energiforbrug. Men aldrig har det været vigtigere at fastlægge, hvor mennesker opholder sig og arbejder/studerer i rum. Kan man ikke det, så overinstallerer man. Det kan være nødvendigt, fordi man ganske enkelt ikke kan indhente præcis information om, hvor arbejdspladserne eller lign. etableres. Men havner man der, så må man i det mindste sikre sig, at belysningen udformes med så meget styring og intelligens, at der kan laves mange scenarier, så den optræder tilstrækkelig, varieret og fokuseret, så behovet for både nok lys og variation opnås.

Alt andet vil medføre trætte, syge og udkørte medarbejdere og/eller studerende. Det er ikke kun uansvarligt – det er også dumt og dyrt. Man fristes til at spørge: Hvad koster 1 % fravær?