Særudgivelse om Lys

INDHOLD

Mørkets lys og dagens lys

20 minutter efter solnedgang tænder lyset på den lille plads under de store træer ved indgangen til Bispebjerg Kirkegård. Det underspillede belysning giver en tryg overgang mellem kirkegårdens mørke rum og byens levende liv og lys.

Genanvendelse, materialer og ny teknologi bringer lys til fremtiden

Hos Fagerhult A/S arbejder de med produkter til belysning inden- og udendørs. I dag er der stort fokus på energiforbrug, men det handler om ressourcer i det hele taget – materialer, genanvendelse og gentænkning af løsninger.

Dansk Center for Lys

Tlf.: 47 17 18 00

www.centerforlys.dk

Side 3

VEGA Landskab

Tlf.: 27 29 78 40

vegalandskab.dk

Side 4-5

Lysfest året rundt

Gobo har i mere end 40 år leveret high-end-lysudstyr til scene, event, arkitektur og udstillinger. Man leverer både enkeltstående produkter og samlede løsninger. Direktør i belysningsvirksomheden Gobo Jens Lind, fortæller her, hvordan du året rundt kan bruge lyset til at gøre din bygning

KOLOFON

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Skribent

Marlene K. Holm malene@mxi.dk

Tlf.: 26 2058 87

Koordinator

Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Art Director

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Tlf.: 20 80 26 35

Design med lys — i krydsfeltet mellem intuition og videnskab

Mihkel Pajuste er lysdesigner og underviser samt koordinator for Light Symposium 2022 på Aalborg Universitet København, som havde fokus på temaet “Re-thinking Lighting Design in a Sustainable Future.”

Fagerhult

Tlf.: 43 55 37 00

www.fagerhult.dk

Side 6-7

Forside

Bispebjerg Kirkegaard

Foto: VEGA Landskab

Mediekonsulent

Annette Sindal Kristensen annette@byggeri-arkitektur.dk

Tlf: +45 31 21 26 28

Udgiver MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22

www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

GOBO

Tlf.: 70 22 19 66

www.gobo.dk

Side 8-9

Lighting Design

Aalborg Universitet

Tlf.: 99 40 99 40

www.aau.dk

Side 10-11

Nye krav til lyskilder: Disruption i overhalingsbanen

Verden ændrer sig. Det gør krav til belysning også. Eksempelvis har EU-kommissionen for nylig vedtaget, at nogle af de allermest gængse lyskilder skal udfases for at undgå at forurene med kviksølv, og det skaber usikkerhed og større risiko for et højere energiforbrug, hvis man ikke samtidig arbejder med dynamisk belysning, så lyset fokuseres ud fra behovet, mener Per Reinholdt, direktør i Dansk Center for Lys.

Leder af Per Reinholdt, direktør i DCL – Dansk Center for Lys

Man regner med, at forbuddet sparer miljøet for næsten 3.000 kg kviksølv frem mod 2023 (Kilde: ENS, Forbud om hjørnet: Millioner af lysstofrør skal skiftes til LED). Formålet med EU-kommissionen nye krav er ædelt – det kan vel kun de største kynikere være uenige i. Men der er nogle indbyggede problemstillinger her, bl.a.:

• Udfasningen sker meget hurtigt, og også meget hurtigere, end der oprindeligt var lagt op til

• Således udfases to af de allermest gængse lyskilder allerede i år: Til februar kompaktlysrør og til september i år de såkaldte T5-lysrør, 16 mm tykke HF-lysrør

• Der er mangel på egnede alternativer, ikke mindst alternativer til eksisterende kompaktlysrør

• Der hersker stor usikkerhed om, hvorvidt en eksisterende lysstyring vil fungere, hvis der skiftes til LED-lyskilder

• Der er ligeledes usikkerhed om, hvorvidt nye lyskilder i eksisterende armaturer vil kunne medføre elektrisk støj på elnettet (såkaldt EMC), og om der er krav om/behov for ny test, inden en retrofittet løsning sættes i drift (kræves der ny CE-mærkning?)

Læg dertil, at en introduktion af en ny lyskilde i et eksisterende armatur i mange tilfælde vil kalde på lidt eller nogen ombygning af armaturet, hvilket vil udløse, at belysningen, efter armaturer er ombyggede, skal overholde de nugældende regler og krav til belysning i Bygningsreglementet. Dette kan medføre et højere energiforbrug, hvis man ikke samtidig arbejder intelligent med at introducere dynamisk belysning, så lyset fokuseres der, hvor

behovet er og ikke ’pladres uniformt’ ud over hele arbejdsområdet.

BRUG DEN NYE STANDARD SOM MINDSET

En måde at overholde de gældende krav til belysning indendørs er at arbejde seriøst med den seneste revision af DS/EN 12464-1 Lys og belysning –Belysning ved arbejdspladser. Med seriøst menes, at man byder den megen nye information i standarden velkommen og indser, at der er tale om et nyt mindset. Vi kan ikke fortsætte som før, hvis vi vil lave belysning til mennesker, der i videst muligt omfang udføres, så kravene i Bygningsreglementets §377 overholdes; nemlig at vi skal lave belysning, så der ikke opstår risiko for personers sikkerhed og sundhed, eller komfortmæssige gener.

Der hviler et kæmpe ansvar i den nærmeste fremtid på private ejendomsbesiddere, på kommuner og andre offentlige instanser. Det er let at hænge fast i paradigmer som ’vi ved ikke, hvor folk skal sidde, så lav bare 500 eller 300 lux i hele arbejdsområdet eller klasselokalet’. Men den går ikke. Det strider direkte mod kravene i Bygningsreglementet om rigtigt lys til mennesker (§377), og det driver et alt

for højt CO2-forbrug at skulle etablere belysning, der kan lyse meget mere i et stort område, end der er behov for.

Vist kan man dæmpe sig ud af et unødvendigt højt energiforbrug. Men aldrig har det været vigtigere at fastlægge, hvor mennesker opholder sig og arbejder/studerer i rum. Kan man ikke det, så overinstallerer man. Det kan være nødvendigt, fordi man ganske enkelt ikke kan indhente præcis information om, hvor arbejdspladserne eller lign. etableres. Men havner man der, så må man i det mindste sikre sig, at belysningen udformes med så meget styring og intelligens, at der kan laves mange scenarier, så den optræder tilstrækkelig, varieret og fokuseret, så behovet for både nok lys og variation opnås.

Alt andet vil medføre trætte, syge og udkørte medarbejdere og/eller studerende. Det er ikke kun uansvarligt – det er også dumt og dyrt. Man fristes til at spørge: Hvad koster 1 % fravær?

Per Reinholdt, Direktør i DCL – Dansk Center for Lys

Mørkets lys og dagens lys

20 minutter efter solnedgang tænder lyset på den lille plads under de store træer ved indgangen til Bispebjerg Kirkegård. Den underspillede belysning giver en tryg overgang mellem kirkegårdens mørke rum og byens liv.

Hvor dagslyset spiller ind og ud i murens perforeringer, gitterlåger og træernes grene, omfavner aften-lyssætningen på den nye plads ved indgangen til Bispebjerg Kirkegård til en hyggelig og tryg „pejsestue“.

VEGA Landskab og Lightscapes har i samarbejde tegnet og lavet lysdesign til pladsen, der er nomineret til Den Danske Lyspris 2022. Projektet blev vundet i en konkurrence, hvor byggeprogrammet lagde op til at inkludere faget lys, og det åbnede for en faglig dialog om de mere bløde værdier for mennesket af lys og mørke.

ÅBNE KIRKEGÅRDSMUREN

Den lille plads er skabt ved at skære hul i den lange kirkegårdsmur, dele den i to og skubbe de to mure ind. Rundt om de store træer på pladsen er afgrænsningen af de hævede niveauer bestemt af træernes rodnet.

– Murskiverne fletter sig ind i kirkegårdens store stisystem, så de to mure står lige præcis på den ene og den anden side. Og byrummets bredde forholder sig til bygningerne overfor. Igennem pladsen løber kirkegårdsstien ud gennem byrummet og byen ind på kirkegården, fortæller landskabsarkitekt Anne Galmar.

VEGA Landskab er ellers en tegnestue, der arbejder med aktivitet og leg. Men her er et meget lidt programmeret rum:

– Hvem, der først sagde pejsestue, kan jeg ikke huske, men det kom op på et af møderne med vores elskede brugergruppe i projektet. De ønskede egentlig bare en stor fælles dagligstue, de kunne være i. Et sted for alle.

– Når du har en pejsestue, så behøves der ikke meget mere program, hvis der et rart lys, og man kan sidde og se på lyset og ilden. Der er de gode bænke. Man kan sidde mange eller få. Man kan sidde med

ryggen mod muren, eller ude i rummet. Det er egentligt det.

– Det er også et meget lidt kønnet rum. Jeg ser mennesker i alle aldre bruge rummet. Piger og drenge der hænger ud, folk der går tur med hunden, løbere der strækker ud på bænkene og man kan mødes og være sammen.

Læs også: Se de fire nominerede projekter til Den Danske Lyspris 2022

FILTER MELLEM NATUR OG BY, LYS OG MØRKE

Det spektakulære er muren, der gløder om aftenen. Fra i dagtimerne at være et filter, hvor man tydeligt kan se muren igennem kirkegårds grønne ud på byen, og omvendt inviterer den ind i kirkegårdens grønne, forklarer Anne Galmar:

– Om aftenen danner muren en dagligstue „pejsestuen“. Den måde bænkene står, så man kan orientere sig. Den måde man kan færdes mellem murene

Tekst af Malene K. Holm. Fotos: VEGA Landskab

hænger sammen med, at de er lyst op. Vi har arbejdet med detaljering og højder på muren for, at lyset fanges på bedste måde.

MATERIALERNES LIV

Projektet begyndte tilbage i 2018, og dengang var alle Københavns kirkegårde mørke, derfor havde byfornyelsesprojektet et fokus på, at pladsen skulle være lyst op og tryg, for kirkegården er ofte åben lidt efter mørkets frembrud.

– På den ene side har vi gaderummets lys, som er i henhold til krav, hvor bilisten og sikkerheden for de bløde trafikanter er i hovedsædet, og så har vi kirkegården bagved, der er mørkets krog. Den lille plads har smøget sig ind imellem og gået fra at være en lille hemmelig åbning til at blive en port til mørket fra lyset, fortæller lysdesigner Iben Winther Orton fra Lightscapes:

– Derfor må man arbejde med lysgraduering på en anden måde. I og med at vi har lagt lyset ned i terræn og får materialet, muren, til at gløde, skabes der en blød overgang, hvor du er i et „safe space“. Du bliver bragt ind i rummet, inden du træder helt ind i mørket, og når man ikke bliver blændet, føler man sig tryg i at gå i overgangen mellem kirkegårdens stille mørke rum og byens lyse rum. Ligeledes når man går fra kirkegårdens mørke, bliver man ledt ud til lyset af de blændfri spots, der lyser terrænet op.

– Det helt fænomenale i samarbejdet med VEGA har været brugen af materialerne. Vi har testet og valgt sten i lige præcis den tone, der passer til lyset og indsæt i muren. Vi kan sænke lyset så meget, fordi stenen lever.

Læs også: Iben Winther Orton: Mørkets lys

BLØDT STREJFLYS

Lyskilden, der får pladsen til at lyse op og giver en skyggevirkning gennem træets grene, sidder oppe

i en helt almindelig mast ude ved vejen, forklarer Anne Galmar:

– I masten sidder nogle spots med en tone, der kaster et blødt grundlys over pladsen og lyser gennem gitteret ind i kirkegården. I virkeligheden er de spots lige så vigtige som lyset i terræn. Det handler om at give dem den helt rigtige placering i masten og gyldne farvetoner, for at de giver tryghedsfornemmelse. Når man går inde på den mørke kirkegård og nærmer sig indgangen, kan man se lyset diffust stråle ind mellem gitteret.

MØRKEPLANER OG LYSPLANER

Styringen af lyset sker fra et lille driver-skab, som kører sammen med Københavns Kommunes belysning. Lightscapes har programmeret en lysstyringsprofil til lystændingen i forhold til årstid og døgn.

FAKTA

– Der er nogle subtile forskelle i, at der er mere lys på om sommeren, når der er blade på træerne, og lidt mindre lys på senere på året. Der er også nogle små farveforskelle, lystemperaturen - lidt koldere lys og lidt varmere lys, forklarer Anne Galmar, og Iben tilføjer:

– Det, der gløder op ad muren er en meget varm farve, og vi har testet forskellige farver og en helt bestemt fik stenen til at leve. Man skal ramme en bestemt intensitet og farvetone, for lys er farve.

Da de begge var sikre i kvaliteten i at belyse muren nedefra, måtte der findes en løsning, som kommunen kunne acceptere, fordi de normalt ikke bygger ned i terræn, da armaturet bliver udsat.

– Det kunne vi jo ikke argumentere imod, men vi designede så et særligt drænprofil, så armaturet aldrig kommer til at ligge under vand eller er i forbindelse med terræn. Det er rigtig god måde at lave strømføring på, da vi alligevel skulle grave, men også beskytte træernes rødder.

– Kommunens projektledere var meget proaktive for at få projektet op at stå, også i samarbejde med områdefornyelsen og give os lov til at tænke alternative løsninger. Det vil jeg gerne fremhæve, afrunder Iben Winther Orton.

Bygherre: Københavns Kommune og Områdefornyelsen i Nordvest

Landskabsarkitekt og projektledere: VEGA Landskab

Ingeniør: Troelsgaard Ing. A/S og Gert Carstensen A/S

Lysdesign: Lightscapes, ved Iben Winther Orton

Leverandør: Lightconstructor ApS og iGuzzini DK

Installatør: Citelum

Genanvendelse, materialer og ny teknologi bringer lys til fremtiden

Hos Fagerhult A/S arbejder de med produkter til belysning inden- og udendørs. I dag er der stort fokus på energiforbrug, men det handler om ressourcer i det hele taget – materialer, genanvendelse og gentænkning af løsninger.

Naturligvis spiller energiprisen ind, særligt i dag, men for Fagerhult har det også altid handlet om ’lys til et bedre liv’, hvor optimering af løsninger og senere tankegangen om balance og langsigtethed, som en del af den bæredygtige tankegang. I dag er virksomheden langt med at ’gentænke’ flere områder – blandt andet med fokus på Re:Furbish og Re:Think, hvor det gælder både produktion, investeringer, sociale aspekter og tekniske innovationer.

– Med en cirkulær tankegang kan vi genbruge og genvinde ressourcer på en mere bæredygtig og langsigtet måde. Hos Fagerhult drejer det sig for eksempel om at opdatere gårsdagens design og teknologi med dagens fremskridt og innovationer for at imødekomme morgendagens krav. Tilbage

i 1970‘erne var vores armaturer udelukkende af plast, men i dag erstatter vi materialet i vores armaturer, hvor vi mindsker klimapåvirkningen, fortæller Niclas Thulin, bæredygtighedsmanager hos Fagerhult.

Fagerhult har netop lanceret Kvisten, med et armaturhus bestående af FSC-certificerede krydsfinerplader i fyrretræ med et yder lag i birk. Man genbruger reflektorer fra gamle tv-apparater til afskærmningen. Kvisten består af 77 % genbrugt og genanvendeligt materiale.

Læs også: Nyt innovationscenter indrettes med ’genbrugsguld’

ENERGIRIGTIG PRODUKTION OG

GENANVENDELIGE MATERIALER

Her i Norden er vi ret langt fremme på området med intelligent belysning og optimerede produkter, siger Niclas Thulin, og tilføjer, at i Europa er det nok kun i Holland og UK, at de er lige så langt fremme. I produktionen i Sverige benyttes energi fra solceller og vand, ligesom der i dag bruges bioplast og paplignende materialer i armaturerne, som kan genanvendes.

– Vi benytter også aluminiumsprofiler i mange af vores produkter, men det er et materiale, der kræver enorme mængder energi i produktionen.

Fra og med 2022 anvender vi derfor udelukkende certificerede profiler, hvor der stilles krav til oprindelsesmærkning af materialet, og hvor energien i produktionen kun kommer fra vedvarende energikilder, siger han.

MERE UDDANNELSE OG LOVGIVNING SKUBBER OGSÅ PÅ UDVIKLINGEN

Hele udviklingen på området kræver ifølge Niclas Thulin dog også, at arkitekter, rådgivere og installatører fokuserer på materialeforbrugte og er åbne over for nye ideer og materialer.

– Det handler både om uddannelse, men også åbenhed og omstillingsparathed. I dag kigger vi også på, om dele af et armatur kan anvendes igen, når belysningen skal udskiftes eller optimeres. Kan vi anvende dele igen, er det også en del af ressourcebesparelsen, siger han og tilføjer, at i dag er dokumentation også vigtigt, så alle Fagerhults armaturer har en materialedeklaration, der viser, hvilken type materialer der indgår i produktet. En del produkter har også en tredjepartsrevideret EPD’er,

Lysfest året rundt

Gobo har i mere end 40 år leveret high-end-lysudstyr til scene, event, arkitektur og udstillinger. Man leverer både enkeltstående produkter og samlede løsninger. Direktør i belysningsvirksomheden Gobo Jens Lind, fortæller her, hvordan du året rundt kan bruge lyset til at gøre din bygning og indretning unik og varieret.

Som vist på fotoet ovenfor, kan man med små såkaldte Uplights, live udearealer og indgangspartier op. Lamperne kan indstilles til at tænde på bestemte tidspunkter, og du kan skifte farve som det passer. Her har man valgt en rød farve, men det kunne være alle andre farver, for eksempelvis at understrege; Højtider, Danmarks rød-hvide farver, Pride eller Ukraine. Allerede inden din gæst går gennem din hoveddør, har du via lys sat stemningen, og givet dem et praj om hvad de skal opleve indenfor. Lidt ligesom du vil stille et græskar i din havegang til Halloween fest, eller flag til din fødselsdag.

Disse opgaver kan være en ”One-off” som kan laves med vores serie af batteriprodukter fra Prolights, som hurtigt og enkelt sættes op, uden brug af kabler mv. De kan lyse i op til 18 timer på en opladning og styres trådløst. Det kan også være en permanent løsning, hvor enhederne monteres

på bygningen, på jorden eller graves ind i en ”in ground”- løsning. Mulighederne er mange og kun fantasien sætter grænser.

Læs også: Moesgaard Museum tager os på sanserne

BUTIKKEN BYDER VELKOMMEN, OGSÅ NÅR DEN ER LUKKET

Den rigtige belysning i udstillingsvinduet gør en kæmpe forskel for de forbipasserende. Man vil gerne tiltrække sig deres opmærksomhed. Med meget små tiltag, kan man ændre udtrykket markant og få en helt ny oplevelse. Det kan tilmed gøres uden at elregningen løber løbsk. Med den udvikling som LED teknikken har været igennem, vil en ny belysning, inkl. Effekt-lys, ofte være langt mere strømbesparende end det eksisterende lys.

KOM VI GÅR INDENFOR

Ligesom vi skal få vores gæster til at føle sig velkomne og tilpas allerede udenfor, er det også vigtigt at de gør det indenfor. Denne trappegang kunne være oplyst med hvide loftslamper, men her har vi i stedet sat lyset under håndlisten, hvilket giver et smukt indirekte lys, og stadig løser opgaven med at lyse trappetrinene op. Denne trappe er smukt udsmykket med en frise, og selvfølge-

Indlæg af Jens Lind, direktør i Gobo

lig skal vi se den lille dreng på løven! Det sørger vi for, ved at give dem deres gen lyskilde, en lille loftmonteret spot. Hermed er trappegangen ikke bare en gang, men en del af at opleve huset og forblive i stemningen til de øvrige rum.

Vi bruger til dette projekt lamperne fra det enorme sortiment fra Ljusdesign, som er en svensk lampeproducent. som er ekspert i lys til museer og udstillinger. Alle produkter udvikles og produceres i Sverige, og leveres med 5 års garanti. Fordi produktionen ligger i Sverige, er der mulighed for at servicere enhederne, og man undgår derved smidvæk-kulturen, samtidig med at man mindsker CO2 aftrykket.

Læs også: Og der blev lys – på Naturkraft

LYS TIL ALLE FORMÅL – UDEN LYS INGEN LIV

Vi er hos arkitektfirmaet, de har landet en stor opgave, og nu skal den præsenteres.

Med de mange lamper i loftet, er kontorets gangareal vel oplyst. Men i dag er fokuspunktet den store model i midten. Med en større loft-centerpiece, er der ingen tvivl om at vi skal samles om bordet i midten. Her vil vi gerne vise model-byen i dagslys. Vi skal også vise, at der er liv i byen, så med små LED-lamper, har vi sørget for at byens beboere har fået lys.

I morgen, når modelbyen bliver flyttet, kommer loungemøblerne tilbage, og lyset i vores center-

piece ændres til en varm farve. Alle lamperne er LED, som har lavt forbrug og mange muligheder.

Vi har lys til alle formål, og det behøver slet ikke at være omstændigt.

Ønsker du ideer, sparring eller vil du gerne høre mere om de mange muligheder, stiller vi meget

gerne op til et uforpligtende møde og fortæller om alle de forskellige muligheder vi kan tilbyde, som måske kunne være med til at løfte din næste opgave.

Design med lys — i krydsfeltet mellem intuition og videnskab

Mihkel Pajuste er selvstændig lysdesigner samt underviser på Aalborg Universitet København. I 2022 var han koordinator for Light Symposium 2022, som havde fokus på temaet “Re-thinking Lighting Design in a Sustainable Future”.

Som mennesker er vi tæt forbundne med naturen – vi har udviklet os under solen og stjernehimlen – og har været udsat for den konstante vekselvirkning mellem dagslys og mørke. Dette faktum ser ud til at afspejle sig i vores medfødte intuition, når vi designer med lys, men også de ikke-visuelle effekter, som lys har på vores velvære.

Da vi tilbringer størstedelen af vores tid indendørs, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om vi stadig er i harmoni med naturen? I min artikel vil jeg udforske menneskecentreret lysdesign med henblik på vores velvære og undersøge lysets forhold til arkitektonisk praksis, videnskab og vores forbindelse til naturen.

Design med lys begynder med dagslys, hvilket kræver en dyb forståelse for den arkitektoniske kontekst og fastsættelsen af kriterier. Dette kan virke intuitivt, naturligt og indlysende, og det er værd at bemærke, at Vitruvius allerede for 2000 år siden anerkendte vigtigheden af morgensolens lys i soveværelser.

I dag ved vi i kraft af lysforskning og neurovidenskab, at eksponering for morgensollys i 10-30 minutter, afhængig af skydækket, inden for den første time efter opvågning, er enormt gavnligt for vores døgnrytme. Det bidrager til bedre søvn og årvågenhed i løbet af dagen. Denne effekt er kun tydelig, når man er udendørs, hvilket understreger den direkte arkitektoniske sammenhæng mellem let adgang til det fri og vores sundhed og velvære.

Indlæg af lysdesigner og underviser Mihkel Pajuste.

Visualisering af belysningskoncept for en villa, hvor aftenbelysning er inspireret af et ekko af solnedgang. Designet med lavt belysningsniveau og varmt spektrum for en behagelig og naturlig overgang fra dag til nat.

For optimering af dagslys- og sollys indfald kan der benyttes en række metoder som f.eks. indføring af karnap, orientering af bygningen, terraced plan, vinduesareal og direkte adgang til udendørs via altandør.

en

Læs også: Kevin Houser: Menneskeskabt lys skal kontrolleres

DAGSLYSETS KVALITET

Men i visse miljøer, såsom hospitaler og ældreboliger, kan adgangen til naturligt lys for brugerne ofte være begrænset. Derfor har brugen af innovative menneskecentrerede belysningsløsninger til at øge velvære enorme potentialer. På Lighting Design Lab på Aalborg Universitet København undersøger vi lysets konsekvenser og opstiller målsætninger for det byggede miljø.

Desuden har vi udviklet nye belysningsstrategier til kontormiljøer, baseret på dagslysets karakteristika, udtrykt i retning, intensitet og opfattet farve – forskningsprojektet double dynamisk belysning. Selvom dagslys ikke kan kopieres, kan menneskecentrerede belysningsløsninger supplere det, og de sigter ofte mod at kopiere dagslysets kvaliteter med elektrisk belysning, hvilket understreger vores afhængighed af naturen.

I kontormiljøer har vi en tendens til at foretrække stærkt oplyste rum i løbet af dagen med henvisning til det ydre miljø og et behageligt kontrastforhold mellem indendørs og udendørs. I boligarealer, når dagen bliver til nat, er vi ofte afhængige af gulvog skrivebordslamper, hvilket skaber varme rum med lav belysning, der understøtter afslapning og søvn. Denne tendens til at følge solens bane hele dagen – og med lave belysningsniveauer og varmt hvidt lysspektrum om aftenen – understøttes af

forskning, da neuronerne i den nederste halvdel af vores nethinde, der ser det øvre synsfelt, regulerer opvågning af vores hjerne og krop. Lysspektret er også af vital betydning, da et varmt spektrum om aftenen kommunikerer til vores krop, at natten nærmer sig – på samme måde som en smuk solnedgang.

Læs også: Mørkets lys

SUNDERE MILJØER

Afslutningsvis bør design med lys for menneskers velvære være forankret i vores forbindelse til naturen og styret af intuition. Ved at forstå videnskaben om belysning og dens virkninger på vores døgnrytme kan vi skabe bæredygtige og menneskecentrerede byggede miljøer. Samarbejde mellem universiteter og arkitektonisk praksis er afgørende for at udvikle nye integrerede belysningsmetoder, der vil skabe sundere og mere bæredygtige byggede miljøer.

Det er min overbevisning, at ethvert arkitektkontor kan drage fordel af at have en dygtig lysdesigner ombord for at bidrage til en endnu mere holistisk tilgang til designprocessen. Min erfaring har vist sig, at måden der bliver designet med lys på i dag, hvor dagslys og elektrisk belysning er markant opdelt og ofte i meget forskellige projektstadier, er forældet. Ved at integrere lysdesign, både dagslysdesign og belysning, i starten af et projekt kan man opnå mere innovative og fremsynede løsninger, der gavner både mennesker og planeten.

Mihkel Pajuste er underviser ved Lighting Design på Aalborg Universitet København og koordinator på LIGHT SYMPOSIUM 2022. Han er stærkt interesseret i bæredygtige og integrerende lysdesignløsninger, der bygger bro mellem praksis og videnskab. Udover undervisning og forskning på Lighting Design Lab, arbejder Mihkel også på en række belysningsprojekter i hans studie – Studio Mihkel Pajuste

OM MIHKEL PAJUSTE

Visualisering af

lejlighed.

Visualisering af Double Dynamic Lighting koncept, hvor elektrisk belysning består af pendel armatur med koldt diffust lys (som reference til himmellys) og retningsbestemt spotlight (som varmt sollys).

Udforsk belysningens potentiale!

På vores temaside om Belysning sætter vi fokus på ekstraordinære lysdesigns, samt hvordan belysning kan indtænkes i arkitektur og indretning på nye, fantasifulde måder.

Lys er ikke længere bare en lampe over spisebordet med en konkret funktion. Belysning giver i dag mulighed for at lege, skabe stemninger og kommunikere effektfuldt med omverdenen.

Se hvordan man med simple midler kan udnytte lyset til at give liv og sjæl til et rum, en bygning eller et landskab.

Bliv inspireret på indret.dk/belysning