SHT A/S er Danmarks førende producent af teglelementer.
Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer. Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade
Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.
SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os.
Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.
Campus Hillerød ca. 6200m²med Tegl 3.2.55 Red Shade Egernsund
Utzon centeret Aalborg Ca. 5000m² D51 Petersens Tegl
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er af muligheder.
Teknologisk Institut i Tåstrup ca. 4000m² Med Tegl RT 448 fra Randers tegl
Njalsgade København 8000 m² D91 Fra Petersens Tegl
BankData Silkeborg 3300m² D54 Fra Petersens Tegl
15 procent mindre råmateriale og 70-90 procent mindre CO2-udledning i produktionen sammenlignet med en traditionel mursten produceret med naturgas.
egernsund.com
Together we add new dimensions to design.
Swisspearl skaber uanede muligheder for arkitekter med facadeløsninger, der tilføjer nye dimensioner til kreativitet og funktionalitet; og gør det lettere at føre selv de vildeste visioner ud i livet.
Fibercement er løsningen, hvis du søger et ubrændbart materiale, som kan modstå al slags vejr, og som kan bidrage positivt til bæredygtige byggerier.
swisspearl.com
Det fremstår æstetisk, både i sig selv og i kombination med materialer som træ, sten, stål og glas. Med vores kundetilpassede løsninger kan du sætte dit helt eget præg på facaden. Du kan få præcist de størrelser, formater, mønstre og farver, det kræver at realisere din vision.
Københavns Listefabrik
Besøg vores butik og webshop
VERDENSREKORD I TRÆLISTER
Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager
Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk
Hurtig levering
- Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj
• Bundstykker/Karmtræ
• Fejelister
• Forkantlister
• Glaslister
• Halvstaflister
• Håndløbere
• Hjørnelister
• Hulkehllister
• Indfatninger/Gerigter
• Karmtræ
• Kvartstaflister
• Rundstokke
• Saunalister
• Skurelister
• Skyggelister
SE VORES KÆMPE UDVALG I:
INDFATNINGER FODPANELER
Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget mere
Download Listekatalog fra hjemmesiden og se vores lagersortiment
Se også vores Specialprofil katalog
Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager
Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager
Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr.
Kæmpe udvalg på lager
Københavns Listefabrik: Åbningstider for Butik og Showroom i Søborg: Mandag - Fredag kl. 7.00 - 17.00 samt Lørdag kl. 9.00 - 13.00 - Søn- og helligdage lukket. Rosenkæret 18, 2860 Søborg · Telefon: +45 3927 6090 · www.kbhlistefabrik.dk
Arbony
TEKSTILBASERET VENTILATION
Vælg den lette løsning
Fremtidens byggeri skal opfylde mange krav. Den gode nyhed er, at det lette valg kombinerer godt indeklima med en tekstilbaseret, klimavenlig løsning. For tekstilbaseret ventilation vejer ikke bare mindre helt bogstaveligt. Det vejer også betydeligt mindre i klimaregnskabet, fordi både selve produktet og de affødte resultater tager hensyn til miljøet. Samtidig giver vores avancerede EPD fuldt overblik over den samlede klima påvirkning.
Selv om ventilation kun fylder lidt i det samlede byggeri, tør vi godt garantere, at et godt indeklima, høj komfort og effektiv luftfordeling har stor betydning, når bygningen skal bruges. Så tekstilbaseret ventilation er ikke bare et let valg. Det er sund fornuft.
Se hvor let tekstilbaseret ventilation er sammenlignet med stål på ke-fibertec.dk
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl
ms@mediaxpress.dk
Tlf: +45 31 40 75 03
Redaktør
Malene K. Holm
malene@mxi.dk
Tlf.: 26 20 58 87
Skribenter
Astrid Helene Seier Ellemo
Guðrun Henrysdóttir
Kristoffer Dahl Sørensen
Morten Bøcker
Stina Askholm Mellerup
Tim Panduro
Key Account Manager
Joe Tobias Henningsen
joe@boaa.dk
Tlf.: +45 28 73 33 12
Annette Sindal
annette@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 21 26 28
Henrik Rye Nielsen
henrik@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 60 21 86 50
Mediekonsulent
Uffe Keller-Eriksen
uffe@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 49 41 38
Koordinator
Andrejs Visockis
andrejs@mxi.dk
Tlf.: +45 27 62 56 41
Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Adm. direktør
Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Forside
Søstrene Grenes nye virksomhedsdomicil i Aarhus Foto: Rasmus Svingel, LOOP Architects
Abonnement og kundeservice
Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk
Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.
LEDERLEDER
At finde storhed i de mindste enkeltdele
I denne udgivelse kan du læse vores portræt af arkitekterne Thomas Tulinius og Anders Lind, som taler om ikke at være bange for at vælge den kedelige løsning, når det er den rigtige i forhold til bygningens proportioner og konteksten. For den unge tegnestue handler det om at fokusere på de små og basale ting i en bygning, hvor den omhu således betyder, at fremtidige generationer har lyst til at bevare og videreudvikle arkitekturen. Deres indgang til den bæredygtige dagsorden er således, at vi skal bygge, når der ikke er andre muligheder, og så skal vi sætte alt ind for at gøre det ordentligt og smukt.
Samme grundighed efterlever arkitekturfotograf Hampus Berndtson, og han bruger lang tid på at lære en bygning at kende, før han går i gang. Det gode fotografi skal kunne rumme både helheden samt de detaljer, som er afgørende for den arkitektoniske helhed.
Vi taler også med arkitekt i LOOP Architects, Morten Nymann om deres renoveringsprojekt på Åboulevarden i Aarhus, hvor et 1960’er byggeri i beton har gennemgået en omfattende transformation. Ældre in situ-støbte betonkonstruktioner giver en række begrænsninger for mulighederne, og her er man lykkes på mange niveauer, bl.a. med at skabe en skulpturel indre trappe i træ og at give facaden et opgraderet og lettere udtryk.
Et andet interessant projekt er tilbygningen til Struer Fri- og Fagskole, og her taler vi med arkitekt hos Møller Nielsens Tegnestue, Rune Dybkjær, om bestræbelserne på at skabe en skole, hvor eleverne oplever, at den er bygget til dem og deres behov. Men udover at arkitekturen har fungeret som redskab for faglærernes pædagogik, så har man gjort sig store anstrengelser for at genanvende så mange materialer, som muligt, hvor de mange genbrugsmaterialers forskelligartethed er med til at definere bygningen og give den sin særlige karakter.
INDHOLD
God læselyst,
10 Vi har brug for noget bastant i en verden hvor alt fluktuerer
16 Det er nemt at gøre noget godt for biodiversiteten - du skal bare vide, hvor træet kommer fra
18 Robuste trægulve holder stand i sportshaller
20 Cirkulære rum skal give eleverne en krammer
24 Ny tilgang til skolers toiletter skaber bedre rammer for læring
27 Genbrugsvinduer transformeret til kolonihavehus
28 Genbrug din overskudsjord, tænk i cirkulær økonomi
30 Særlig arkitektur stiller store krav til ventilationsløsningen
32 Løft til bæredygtighedskompetencer inden for Facility Management
34 Solcellemontage – for mange udokumenterede løsninger
36 Cirkulære gummigulve vinder frem
38 Fra baneareal til grønt boligkvarter for generationer
42 Skifernørd fandt det perfekte tagvindue i Paris
44 Transformation løfter betonhus ved åen i Aarhus
46 Genbrugsmaterialer i byggeriet: Alle virksomheder kan spille en rolle
50 Opdag vandet, før skaden sker
52 Fotografiet må gerne efterlade noget til fantasien
56 Bæredygtighed og æstetik i DGNB Rum-certificeret kontormiljø
62 Skræddersyede snedkerkøkkener til boligens leverum
64 Status på cirkulært design og produktion – et voksende marked
Mikkel Weber Sandahl
PAKHUS 47
TRANSFORMATION: FRA NEDSLIDT PAKHUS TIL ÅRETS ERHVERVSBYGGERI 2024
Forandring ligger dybt indlejret i vores DNA. Hele måden vi bygger på, opbygningen af vores hovedprofil og mulighederne for konstant at tilpasse væggen (THE WALL) kundernes skiftende behov, tager alle udgangspunkt i dette kernekoncept for os.
At være en del af Årets Erhvervsbyggeri med THE WALL er på ingen måde blot en fornøjelse rent fagligt, men samtidig også en understregning af, at andre ser styrken i vores koncept. Med THE WALL kan transformationen nemlig fortsætte lang tid efter den initiale transformation er sket for hele bygningen. Der er en grund til, at kun en håndfuld af vores vægge indtil nu er nedtaget. Langt de fleste opsættes igen et andet sted eller forandres/ombygges, så væggens livscyklus genstartes. Det er ikke bare økonomisk rentabelt, det er også en stor gevinst, når det kommer til bæredygtighed for det byggeri, væggen er en betydelig del af.
Kontakt os for mere info om THE WALL, og læs selv om årets Erhvervsbyggeri her: aaretsbyggeri.dk/vindere/#pakhus-47
FORRESTEN: Der følger en CO2-rapport med hvert projekt/hver væg, vi sætter op, så I altid har styr på denne del af byggeriet.
LÆS MERE PÅ combiwall.com/the-wall
KONTAKT salg@combiwall.com +45 22 99 38 51
Vi har brug for noget bastant i en verden hvor alt fluktuerer
Arkitekterne Thomas Tulinius og Anders Lind er ikke specielt interesserede i deres eget eftermæle – men deres værker må meget gerne blive et fast pejlepunkt gennem tiderne.
Tegnestuen Tulinius Lind gør ikke meget stads af sig, som den ligger i et tidligere butikslokale på Frederiksberg Alle. Lokalerne er funktionelle, de fysiske modeller af tegnestuens projekter og projektforslag står rundt omkring i vindueskarme og på borde, men rummene trækker også tråde bagud; en trækarm, en butiksdør, der stadig fungerer som hovedindgang. Gennem butiksruden er der udsigt til Frederiksbergske herskabsfacader, og blikket til himmelen over hovedstaden og træerne ved Sankt Thomas Plads sikrer, at dagens og årstidernes gang står tydeligt. Det er enkelthed suppleret med udsyn og en fornemmelse for omgivelserne. Begreber, der langt hen ad vejen også kan kobles på Anders Linds og Thomas Tulinius arbejde i deres fælles virke.
Da den sidste ledige byggegrund i indre København skulle bebygges i 2022, var det oplagt at deltage i konkurrencen for den unge tegnestue. Temaet var ’det freder vi om hundrede år’ og Anders Linds og Thomas Tulinius bud var en klassisk facade, der ikke råbte højt, men talte ind i det gamle nabolag omkring gaden Åbenrå – og som gemte på en grundplan, der kunne ændres og tilpasses til skiftende behov.
– Vi overvejede, om vi skulle lave et projekt i træ, der kunne give et svar på tidens udfordringer. Men på det sted, på en grund med rødder i middelalderen,
valgte vi at bygge i sten for varigheden. Mange arkitekter lige nu er mere optaget af at løse klimakrisen, det er ærværdigt, og det er selvfølgelig afgørende at tænke og bygge bæredygtigt. Men man kan gøre det på forskellig vis. Hvis vi tror, at verdens tipping point ligger 30-40 år ude i fremtiden, skal vi stoppe med at bygge eller bygge i træ eller genbrugsmaterialer. Men hvis vi holder fast i håbet og ser fornuft i at bygge noget, der kan holde i 100 år, skal det være smukt og brugbart i fremtiden. En bygning kan være bæredygtig på papiret, men hvis ingen elsker den, bliver den revet ned om 30 år, siger Anders Lind og opsummerer.
– Man skal bygge, når der ingen andre muligheder er, og så skal man bygge ordentligt og smukt.
GRUNDFORSKNING
’Ordentligt og smukt’ handler både om materialer og om forståelse for stedet, der skal bebygges, fortæller Anders Lind.
– Vi bruger meget tid på at kigge på, hvad der vil være det mest naturlige til det givne sted, hvilke strukturer, der er de rigtige, hvordan vi kan arbejde med proportionerne og de lokale kontekster. Vi laver grundforskning på stedet >
Af Tim Panduro
Anders Lind og Thomas Tulinius
SÅDAN REDUCER DIT CO2-AFTRYK I DIT
NÆSTE PROJEKT!
Med CarbonLow akustikløsninger fra Ecophon får du markedets laveste CO2-aftryk.
Vi tilbyder nu en løsning, hvor både akustikplader og skinnesystem er produceret på biogas og vandkraft.
Den første af sin slags. Det giver dig mulighed for at opfylde de stigende krav, der stilles til reduktion af CO2 i byggeriet.
● Komplet løsning med markant lavere CO2-aftryk
● Opnå en miljøbesparelse på 2,7 - 4,1 kg CO2/m2
● Skinnesystem er fremstillet af low-carbon stål
● Akustikplader i bedste lydabsorptionsklasse (A)
● Kan indgå i vores recycling service
STRÆBER DU EFTER MERE BÆREDYGTIGT BYGGERI?
Som producent ønsker Ecophon ikke kun at tage ansvar for produkter og produktion. Vi er også omhyggelige med at minimere den effekt, vores produktion har på mennesker og planeten. Med SoundCircularity tilbyder vi, at brugte Ecophon akustikpaneler eller afskær efter montage, genanvendes til ny produktion.
For at lette processen er vores genanvendelsesservice gjort helt enkelt; Ring eller email for afhentning og overlad resten til os. Så nemt er det - og vi udsteder et certifikat som dokumentation på dit bidrag til grønt byggeri og klimaneutral akustik.
Vil du vide mere om CarbonLow og genanvendelelsesservice? Kontakt os på tlf. 3677 0909 eller se mere på ecophon.dk
> og dyrker de helt basale ting, der kan være med til at forme bygningen. Og vi tør godt være kedelige. Det er ikke alle bygninger, der bliver bedre af, at man kan gå rundt på dem og komme op på taget, siger han.
Bygningen på Åbenrå gik til en anden tegnestue med Tulinius og Lind-projektet på en delt andenplads. Men tankerne om evigheden – eller i hvert fald ultralang levetid - er ikke forbeholdt den historiske grund. Den findes i størstedelen af frederiksbergarkitekternes arbejde. Hvis det handler om at sikre et eftermæle, er det ikke på egne, men på bygningernes vegne, bedyrer Thomas Tulinius.
– Vores eget eftermæle betyder ikke noget. Men vi laver verden en smule om, når vi bygger, og det sætter krav om, at vi skal give alt, hvad vi har.
Det er en hellig pligt, når vi rækker hånden frem til de næste generationer. Andre skal bevæge sig gennem bygningerne og mærke, at nogen har keret sig om, hvordan livet er i bygningen, og hvordan den tager sig ud. Det drejer sig om omsorg. Bygninger har en evne til at give håb, til at give en fornemmelse af orden og af, at alt ikke bare er flydende. Vi lever i en flad billedverden, hvor det meste skal leveres hurtigt for at fastholde folks blik. Men vi har brug for noget bastant og varigt i en verden, hvor alt fluktuerer, siger han.
KIRKERNE
Evighed, ro – og hellige pligter. Det spinder en tråd, der ender et logisk sted; at deres værker kan skrive sig ind i den tusindårige fortælling om kirkebyggeri i Danmark.
– Kirker ligger godt i forlængelse af vores tanker, siger Anders Lind og nævner et projekt, hvor den gamle landsbykirke i Aarhusbydelen Tilst skulle have et nyt sakristi. En opgave, der krævede, at man gjorde op med den berøringsangst, der let opstår, når man skal røre ved århundredgamle strukturer.
– Man skal jo i gang, så det må man lægge til side. Vi måtte kigge på, hvordan vi kunne indordne os og lægge noget til. Vi havde meget få kvadratmeter at arbejde på, og sakristiet skulle bygges klos op ad eksisterende grave. Det væsentligste i processen var at få indordne os i det eksisterende, siger Anders Lind.
At tilføje noget uden at fjerne eller ødelægge noget andet er sin sag. Men løsningen blev en enkel bygning, der er forbundet med en kort glaspassage til kirken. En tilmuret nordvendt dør blev åbnet, og glasgennemgangen blev defineret, fordi en stor stræbepille stod i vejen for en direkte tilbygning. Farver og byggestil er tilpasset middelalderbygningen uden at det bliver den rene efterligning. Blandt andet er taget blevet til i en speciel proces.
– For at skabe en ny helhed, der ikke påkaldte sig opmærksomhed eller unødig undren, valgte vi, at tilbygningen skulle holde sig under tagskægget. Vi ville gerne beholde de vinkler og proportioner, der kendetegnede kirken, og vi fandt en løsning med tre tage. De er skabt i ottemillimeters opsvejset stålplade på et skibsværft, hvor de også er malet med skibsmaling. Det var en løsning, som tilføjede noget nyt, men sikrede, at den nye bygning ikke hindrede udsynet til kirkens tårn. Tagløsningen blev en måde at gemme det væk på, så den gamle kirke stadig er i fokus. Vi prøvede ikke at gøre noget, der er specielt, men vi er ikke bange for at finde nye løsninger, hvis opgaven kræver det, siger Thomas Tulinius.
DET NORSKE CENTRUM
Sakristiet i Tilst havde første spadestik stort set samtidig med et noget større projekt; skole- og aktivitetshuset Lanternen i den norske by Våler.
Vinderprojektet, der nu er i fuldt brug, består af 8.000 kvadratmeter skole og aktivitetshus med blandt andet multihal, svømmehal og bibliotek – og udeområder, der bruges som park uden for skoletiden.
Opgaven stillede store krav – både til indpasning i omgivelserne og til det praktiske indhold.
– Den lå rigtig godt til os. Rigtig meget skulle gå op. Det handlede ikke bare om at skabe vinderfacader, men også at løse programmet. Det brugte vi mange timer, dage og nætter på, siger Anders Lind.
– Facaden kom meget sent. Vi arbejdede med håndværket, den rette placering og strukturen. Selve salen har ikke en stor og tydelig indgang, det er lidt mere >
Tilst Kirke
Tilst Kirke
Join the Loop!
iQ Loop er vores mest cirkulære gulv til dato.
Det består af mindst 65% post-use gulvmateriale, som er indsamlet fra renoverings- og nedrivningsprojekter gennem
ReStart*.
Tarkett tager gamle vinylgulve tilbage, og materialet genanvendes til nye gulve i smukke designs med høje tekniske egenskaber; de er bl.a. GVK-godkendte.
Se hvordan du opnår et lavt CO2-aftryk med iQ Loop og oplev hvordan udtjente gulve bliver til nyt design på prof.tarkett.dk
*ReStart er Tarketts indsamlingsprogram for udtjente gulve og installationsrester.
> strukturalistisk, som vi kender det fra 60erne og 70erne, siger Thomas Tulinius, der nævner Hans Christian Hansen som et af forbillederne i projektet. Som ansat hos stadsarkitekten i København skabte han en stribe modernistiske bygninger – blandt andet den tidligere transformatorstation, der nu er hotel på Bremerholm, tilbygningen til Gasværksvejens skole og Tagensbo Kirke i Københavns nordvestkvarter.
– Den type bygninger har nogle elementer af moderne kunst. De er strukturalistiske, men æstetikken og ånden sniger sig ind. Man behøver ikke at bruge alle mulige gøglertrick for at skabe magi. Den kan findes i spændinger, rytme, skala og stoflighed. Selv om man ikke er arkitekt, kan man mærke med kroppen, når tingene er afstemte, og de går op. Det giver en ro. Men det kræver, at vi skal tegne igen og igen, mærke efter, hvis noget skal justeres og arbejde regelbundet og regelorienteret.
Undervejs var der også behov for en form for kulturel oversættelse. I Danmark er idrætsarkitektur nærmest en disciplin i sig selv, men i Norge har man ikke samme tradition for at tænke i stærke arkitektoniske løsninger på det område.
– Der lå et stort arbejde i at fortælle dem, hvor givende det er, at man har dagslys, så man løber ud i et rum, der næsten er et uderum, for det kan også være skræmmende at vise sine vinterblege ben, siger Anders Lind.
PENGE OG PAUSER
Det store forarbejde betyder ikke nødvendigvis, at projekterne fra Tulinius og Lind hører til i luksusklassen. Materialevalgene er ofte enkle – tegl, træ og kalk – og forberedelserne gør, at processerne bliver lettere at gå til, siger Thomas Tulinius.
– Når vi tegner efter principper og dogmer, får man i tillæg en rationel byggeproces. Vi kan lide at få det til at se enkelt ud, og det smitter af på processerne, siger han.
– Det er sjældent, at vi tænker i luksuriøse materialer, for vores arkitektur handler mere om proportioner. mellemrum og pauser, og det betyder, at det er mindre materialeafhængigt.
STORHED I DET MINDSTE
Et er nybyggeri – et andet er restaureringsprojekter. De fylder også godt i dagligdagen. Den omkring 100 år gamle Allehelgens Kirke på Amager skal forskønnes, og en børnehave i Rødovre står overfor en energirenovering. To bygningstyper, der hver for sig er interessante at arbejde med – børnehaven for det konkrete i at skabe gode rum til dagligdagen og kirken for det rent kunstneriske.
– Det særlige ved at arbejde med kirker, er at det er ceremonielle rum. Det er rum for rummets skyld. Det er lettere at tale om kvaliteterne i lys, alt det, der ikke er målbart i en kirke. Der skal man ikke blot løse et problem her og nu, men finde løsninger, der kan stå i rigtig mange år. Det er er privilegium at arbejde med det, siger Anders Lind.
Det betyder dog ikke, at tegnestuen er på vej mod en kirkelig specialisering. Opgaverne må gerne spænde vidt, understreger begge arkitekter.
– Vi tror, der kan skabes storhed i det mindste projekt.
Lanternen
Åbenrå, projekt til ide-konkurrence
DS Nordic Klikfals til tag og facade giver nye, kreative og designmæssige muligheder i et gennemtestet, stærkt og 100% genanvendeligt materiale.
Stærk udstråling og markant udtryk går hånd i hånd med lang levetid, nem vedligeholdelse og konkurrencedygtig pris. Anvendt til tag og facade er DS Nordic Klikfals på alle måder en langtidsholdbar løsning. Med vores prælakerede stål, der er Cradle to Cradle certificeret og 100% genanvendeligt, sætter vi en streg under styrke og kvalitet. Du får et utal af arkitektoniske kombinationsmuligheder med mange farver og overfladetyper.
DS Nordic Klikfals fås i stål, aluzink, kobber og COR-TEN®
Det er nemt at gøre noget godt for biodiversiteten
- du skal bare vide, hvor træet kommer fra
Vi kan gøre endnu mere for naturen og biodiversiteten, når vi bygger. Det handler bare om at træffe ansvarlige valg i værdikæden, for det er off-site i skoven, der hvor vi henter træet, at vi virkelig kan gøre en forskel.
Hensynet til biodiversiteten står heldigvis højt på agendaen, når progressive byggeprojekter skyder op. Bynatur bliver tænkt naturligt ind i de nære omgivelser, og ligusterhække og tætklippede græsplæner må lade livet. Men det kan blive endnu bedre, for det er off-site i skovdriften, at biodiversiteten virkelig har betydning og kan styrkes. Som bygherre, entreprenør eller arkitekt har du derfor en vigtig rolle i at sikre de rigtige valg, så træet, der bliver brugt i byggeriet, gavner og styrker biodiversiteten i de skove, det stammer fra.
TJEK STAMTRÆET
– Det er egentlig meget enkelt. Du skal købe træ, du ved, hvor kommer fra, når du bygger og samtidig gerne vil gøre noget godt for naturen. Det handler om at kigge hele værdikæden grundigt igennem, så du kan tage ansvarlige valg på naturens præmisser, siger direktør Frank Larsen fra Södra i Danmark.
Södra er et kooperativ med godt 52.000 svenske skovbønder som ejere. De forædler deres skove til blandt andet savet og høvlet træ til træindustrien,
CLT-byggesystemer og fremstilling af papir- og tekstilmasse. Södra har 3.000 medarbejdere og ejer syv moderne savværker, der årligt håndterer over 2 millioner m3 træ. Det gør Södra til en af Europas største leverandører af træ til byggeriet.
SÖDRAS PEFC-CERTIFICERING HOLDER
SKOVENE FRODIGE
Biodiversitet og ansvarlig skovdrift er en naturlig del af Södras DNA. Alt træ, der leveres til danske byggerier, er fra bæredygtige PEFC-certificerede
Jo mere træ du bruger i byggeriet, des bedre er det for biodiversiteten. Det er nemlig off-site, du virkelig kan gøre noget godt for naturen og styrke dens mangfoldighed.
Derfor skal du kun købe træ, du ved, hvor kommer fra, lyder det gode råd i artiklen
Södras over 53.000 skovejere ejer tilsammen et skovområde på 21.000 km2 i Sydsverige, det svarer til halvdelen af Danmarks areal. De er en vigtig brik, der bidrager til både klimaet og en af Sveriges allerstørste industrier
skove, og det er din garanti for, at det træ du bruger. er med til sikre biodiversiteten i de store svenske skove. De bliver drevet ud fra standarder, der værner om skovens økosystemer og en stor artsmangfoldighed. Her spiller planlægningen af skovdriften en afgørende rolle for naturbeskyttelsen og PEFC-certificeringen.
– Biodiversitet er en del af vores kredsløb, så vi har særlige krav til pleje, afdrift, beplantning og
foryngelse for at passe på flora og fauna både over og under jorden. I skovdriften værner vi om nøglebiotoper, kulturmærker og andre værdier, og planlægningen sker i tæt samarbejde med de enkelte skovfamilier, for det er trods alt dem, der kender deres skov bedst, fortæller Frank Larsen.
LAD STUBBENE STÅ OG DØDT VED LIGGE
Når man som Södra driver skovdrift i harmoni med naturen, er det ikke tilfældigt, hvad der står tilbage efter en afdrift. Ved for eksempel at lade stød stå i forskellige højder og efterlade dødt ved sikres næring til bakterier, svampe og insekter, der så igen giver næring til blandt andet fugle. Södra ser også på, hvor det giver mening at lade små klynger af træer stå, som kan vokse sig store og gamle, mens rækker af småtræer og buske danner læhegn og skjul for vildtet. Udvalgte træer får lov til at vokse op som solitære for at sikre mangfoldigheden i skoven.
– At arbejde med sin skov og hele tiden vide, at den en dag skal gives videre til næste generation, kræver omtanke og omsorg. Vores medlemmer både arver skoven fra deres forældre og låner den af
deres børn, og vi stræber sammen efter at få størst mulig værdi ud af skoven og få værdien til at vokse. Det kræver åbenhed og ydmyghed, og at vi udvikler os. Over tid og hele tiden, slutter Frank Larsen.
At arbejde med sin skov og hele tiden vide, at den en dag skal gives videre til næste generation, kræver omtanke og omsorg
Vores skove bliver drevet ud fra standarder, der værner om skovens økosystemer og en stor artsmangfoldighed
Robuste trægulve holder stand i sportshaller
Traditionelt har mange sportshaller foretrukket syntetiske gulve på grund af deres tætte overflade og lette vedligeholdelse. Det er dog en misforståelse, at trægulve ikke kan levere samme vedligeholdelsesvenlighed og styrke og samtidig byde på en række miljømæssige fordele. Sådan lyder det fra den danske virksomhed Oscon.
Af Stina Askholm Mellerup
Et godt gulv i sportshaller skal kunne modstå ekstreme belastninger, og i dag er to ud af tre nylagte sportsgulve i Danmark af syntetisk materiale, som ofte vælges ud fra et ønske om at sikre en uproblematisk og rengøringsvenlig overflade.
Dog har den danske ingeniør- og entreprenørvirksomhed Oscon for længst vist, at deres specialudviklede, hårdføre trægulve er et stærkt, konkurrencedygtigt valg. Siden 2010 har virksomheden nemlig i samarbejde med KTL leveret de særlige sportsgulve til en lang række sportshaller på tværs af fem kontinenter – blandt de internationale kunder tæller blandt andre Turkish Airlines EuroLeague basketball-klubber, og på dansk jord større ikoniske haller som Sydbank Arena Kolding og Arena Svendborg.
– Nøglen ligger i anvendelsen af Hevea-træ – et PEFC-certificeret plantagetræ med teaklignende
egenskaber. Gummitræ var reelt affaldstræ efter produktion af latex, og i dag omdannes træet til højtydende sportsgulve hos vores malaysiske samarbejdspartner KTL. De fingersamlede, fuldlimede og færdiglakerede 22 millimeter parketbrædder danner en fugefri overflade, der modstår intensiv rengøring, herunder den hyppige harpiksafrensning i danske haller. Hvert gulv leveres samtidig med et fugtindhold, der er tilpasset lokale klimatiske forhold. Samtidig har gulvene en utroligt lang forventet levetid på mindst 50 år modsat andre gulvbelægninger, der ofte kun klarer 25 år som sportsgulv, forklarer direktør i Oscon, Ole Slott.
MOBILE SPORTSGULVE ER FREMTIDENS FLEKSIBLE LØSNING
Internationalt er det særligt de mobile sportsgulve, der vækster. Et ergonomisk easy-to-lay design, kombineret med en særlig print-teknik, sikrer en
100 % kundetilpasset løsning med streger, logoer og tekster placeret under den 7-lags fabrikslak.
– Inden for få timer kan det mobile gulv være afmonteret og udskiftet med et andet. Det er særligt fordelagtigt i faciliteter, hvor sportshaller bruges til flere formål – f.eks. basketballkamp den ene dag og en koncert den næste dag. Eller hvis sportshallen skal tømmes og flyttes et andet sted hen. I nogle områder af verden, hvor der kan være risiko for oversvømmelser, er det også fordelagtigt med mobile gulve, fortæller direktør Ole Slott.
BÆREDYGTIG PROFIL
Ifølge direktøren fra Oscon gør flere parametre, at KTL sportsgulvene har en mere bæredygtig profil end syntetiske løsninger.
– Vores KTL sportsgulve har en ”negativ” miljøbelastning, da træet jo binder CO2, og KTL-fabrikken i Malaysia samtidig leverer egen solenergi til 90 % af produktionen, dokumenteret i en EPD. Ligeledes kommer alt vores træ fra bæredygtig skovdrift. Derudover er fabrikken certificeret under ISO 14001, 9001 og 50001 for miljøledelse og energieffektivitet, slutter Ole Slott.
GØR KLAR TIL
FREMTIDENS BYGGERI STARTER HER!
Oplev de nyeste tendenser, innovative løsninger og bæredygtige materialer på BYGGERI’25.
Grib chancen for at styrke dit netværk og møde branchens førende leverandører. Bliv inspireret til den grønne omstilling, og rust både dig selv og dine kolleger til byggeriets fremtid.
Arrangør: Danske Byggecentre. Tlf.
Cirkulære rum skal give eleverne en krammer
Udformningen af den nye tilbygning til Struer Fri- og Fagskole er udviklet i tæt samarbejde mellem arkitekt og bygherre. Det fælles mål er fysiske rammer, der understøtter lysten til læring og et godt skoleliv, lyder det fra arkitekt Rune Dybkjær.
Af Astrid Helene Seier Ellemo. Foto: Anders Trærup
Det skal være en daglig glæde at gå i skole for unge mennesker. At de fysiske rammer har en meget stor betydning, ved arkitekter godt. Men fagpersoner inden for pædagogik er også bevidste om, at unge med særlige udfordringer kan have gavn af hensyntagende arkitektur – eksempelvis med runde rum, hvor en klassisk lukket dør ind til et klasselokale er erstattet med to større åbninger.
– Den unge teenager, som måske er usikker på sig selv, vil ikke føle sig udstillet, når han eller hun træder ind i læringslokale, hvis rummet kan tilgås på en mere diskret måde. Vi har løst opgaven på en måde, hvor fællesbygningen med den cirkulære facade er designet til at give eleverne en krammer, siger Rune Dybkjær, arkitekt hos Møller Nielsens Tegnestue i Struer.
I forbindelse med udformningen af projektet er han særlig stolt af, at tegnestuen og bygherren i fælles-
skab har formået at indbygge de særlige tanker bag arkitekturen i en skulpturel bygning skabt til at gøre en forskel. Projektet tog sin begyndelse, da Rune Dybkjær sammen med Struer Fri Fagskoles personale, elever og en projektudvikler formulerede en vision for, hvordan arkitekturen kunne understøtte skolens pædagogiske arbejde. Det var et arbejde, der stod ved en skillevej, da skolen fik mulighed for at søge økonomisk støtte af den A.P. Møllerske Støttefond. Med en frist på 24 timer fik Rune Dybkjær udviklet visionen til et skitseforslag, som blev godkendt, og der blev bevilliget 12,5 mio. kr.
NY FÆLLESBYGNING
Hovedbygningen på Struer Fri Fagskole husede tidligere en husholdningsskole, men tiden var løbet fra de fysiske rammer, og kostskolen havde brug for plads til flere elever. Så da 11 nye værelser under et nyt solcelletag bl.a. inddrog elevernes opholdsrum i tagetagen, var der behov for en ny fællesbygning. >
Vælg EQUITONE for en bæredygtig fremtid
EQUITONE fibercementplader har opnået certificeringen Cradle to Cradle Certified® – en af byggebranchens mest anerkendte bæredygtighedsstandarder.
Som arkitekt får du dokumentation for, at vores materialer lever op til de strengeste krav, med hensyn til både mennesker og miljø.
Foto: Anders Trærup
> – Det har været et spændende projekt, hvor skolens helhedstankegang om elevernes liv – både det faglige og fritiden – skal være med til at give eleverne selvtillid til at komme videre, fortæller Rune Dybkjær og fortsætter:
– Som arkitekt kan jeg designe bygningen til at styrke dette arbejde, eksempelvis ved at udforme rum i fællesbygningen, som lægger op til at skabe relationer mellem eleverne og gøre det attraktivt for eleverne at bruge deres fritid sammen.
Opgaven var at skabe rammer for de unges fritid, som inspirerer til faglig og personlig udvikling. Det fik Rune Dybkjær til at tegne fem runde rum –symboliserende skolens fem fagområder.
– Skolen har et stærkt koncept, hvor det faglige og fritidslivet styrker hinanden. Lokalerne er ikke bygget op som egentlige faglokaler, men lægger op til fordybelse i fritidsaktiviteter, der ligner nogle af de ting, de arbejder med. Faglighed og fritid var vigtigt at få integreret, siger Rune Dybkjær, som derfor har skullet minimere de barrierer, de unge kan have for at deltage i aktiviteter.
– Vi har forsøgt at undgå den klassiske skole med aflukkede klasserum, hvor en usikker teenager måske er blevet opfordret – ud fra et pædagogisk sigte – at deltage i en aktivitet. Hvis der i forvejen sidder elever i faglokalet og arbejder, kan deres opmærksomhed let få en usikker teenager til at skynde sig at lukke døren og gå videre, forklarer Rune Dybkjær, som i stedet for døre har lavet to åbninger med forhæng.
INSPIRERE I STEDET FOR FORPLIGTELSE
De åbne rum skal inspirere de unge til at ”falde ind” i en aktivitet, når de hurtigt kan se, hvad der foregår. Det virker mindre forpligtende, når de ikke skal åbne en måske knirkende dør og gå ind i et
faglokale. De åbne rum inviterer til, at de bare skal være på vej igennem til noget andet.
– Det giver en anden oplevelse med et rundt rum, hvor man kan overskue det meste. Det er ikke et skjult hjørne, hvor nogle måske kan gemme sig. Vi vil med disse rum vise de her elever, at man gerne vil noget særligt med dem. Rummen er bygget til dem og deres fritid, siger Rune Dybkjær og fortsætter:
– Der er lavet flere sidde-nicher, hvor man kan deltage eller sidde på afstand af en social aktivitet. Vi har gjort bygningen til et attraktivt sted, hvor eleverne kan lide at opholde sig. Det er lokaler med gode steder at være – med et godt miljø som et alternativ til at sidde på eget værelse med telefon eller tablet foran sig.
Eleverne har glædet sig meget til at tage bygningen i brug, da de allerede kan mærke at det er et sted, hvor de kan føle sig godt tilpas, og et sted de hellere vil være end at blive på deres værelse – bl.a. fordi de ikke føler sig eksponerede, hvilket er en af de tanker og arkitektoniske greb, som ligger bag udformningen af rummene.
– Det har været en spændende udfordring at skabe et markant byggeri, hvor eleverne oplever, at det er bygget til dem og deres behov. De ved ikke nødvendigvis, hvorfor de føler sig godt tilpas i netop den type rum – men der ligger en del tanker bag. Arkitekturen er et redskab for faglærernes pædagogik, hvorfor vi har haft frugtbare diskussioner om, hvordan vi skaber mere end bare et rum og nogle bygninger, siger Rune Dybkjær og fortæller, at der også lægger overvejelser bag materialevalg.
STØRRE MÆNGDER BATTER
Det gamle tegltag er udskiftet til et solcelletag, gulvbelægningen på handicaptoilettet er et rest-
parti, og facaden beklædes med upcyclede fibercementplader fra Equitone.
– Det bæredygtige batter for alvor, når vi kan lave mere end 7 m2 på et gulv. Equitone havde bl.a. nogle arkitektprøver i A4-format, som vi kunne få – men ikke helt de ca. 9.000 plader, der skulle bruge til facaden. Et design med et lille format og mulighed for at blande farver, gjorde at vi kunne upcycle fra flere kilder, bl.a. tømrerens egne rester fortæller Rune Dybkjær, som påpeger, at i stedet for at være en udfordring bliver pladernes forskellige nuancer en kvalitet, der giver bygningen karakter og fortæller en historie.
– Projektet har været en god læringsproces, som kan inspirere andre. Vi oplevede en skole, som ønskede, at arkitekturen skulle gøre en forskel, og hvor vi kunne bidrage til deres faglige arbejde. Skolen tager det så seriøst, at et universitetsprojekt skal undersøge, hvad samspillet mellem arkitektur og pædagogisk praksis betyder for elevernes trivsel i den nye bygning, slutter Rune Dybkjær og påpeger, at projektet er noget særligt, da det grundlæggende handler om at ændre livsbaner for skolens elever.
Ny tilgang til skolers toiletter skaber bedre rammer for læring
Friis & Moltke Architects har indgået et samarbejde med Skoletoiletter.dk for at udvikle funktionelle og bæredygtige toiletter. Målet er at skabe toiletter, der understøtter elevernes adfærd og fremmer ansvarlig brug gennem bedre indretning, nye arkitektoniske greb og moderne nudging.
Skoletoiletter er generelt et underprioriteret aspekt af skolebyggerier, men nu udfordrer et samarbejde mellem Friis & Moltke og Skoletoiletter.dk de gamle vaner og viser nye muligheder. Med ti års erfaring i at undersøge og kortlægge, hvordan toiletterne påvirker børns hverdag, har Skoletoiletter. dk opnået værdifuld viden om, hvordan design og funktionalitet kan gøre en forskel:
– Skoletoiletterne er en vigtig del af skolen. De bør ikke kun ses som en nødvendighed, men som en investering i børns velbefindende og evne til at koncentrere sig, fortæller Lars Forsberg, stifter af Skoletoiletter.dk, som videre fortæller, at det ikke handler om at bygge flere toiletter, men om at designe og placere dem med indsigt i børns behov og adfærd. Denne indsigt har givet Friis & Moltke en ny forståelse for adfærdsdesign, som de nu bevidst anvender i designet af skoletoiletter. Ifølge Berith Skinhøj Pedersen, arkitekt og specialist i uddannelsesbyggeri hos Friis & Moltke, er samarbejdet med Skoletoiletter.dk en vigtig del af indsatsen for at forbedre læringsmiljøer:
– Skoletoilettet er en vigtig brik i det store puslespil for at opnå trivsel i skolen. Jeg er derfor rigtig glad for det begyndende fokus, der er kommet på vigtigheden af velindrettede toiletter. Og her spiller Lars’ research og evidensbaseret viden en central rolle, da det meget håndgribeligt giver skoler,
kommuner og byggebranchen argumenterne for at opprioritere deres toiletrum.
FÆLLES OM FORANDRING
Samarbejdet mellem de to parter bygger på en fælles forståelse af, at de fysiske rammer skal understøtte læring, faglighed, forskellighed og social dannelse. Berith Skinhøj Pedersen understreger, at toilettet, ligesom skolens øvrige rum, er en del af læringsmiljøet, hvor børn lærer om dannelse og hygiejne:
– Vi bestræber os altid på at skabe en god skole, men det handler ikke kun om pædagogik og didaktik. Det handler også om generel trivsel. Mange faktorer spiller ind, herunder toiletforholdene. Hvis børnene undgår at bruge toiletterne, kan det. påvirke både deres trivsel og koncentrationsevne. Vi håber derfor at bidrage til et øget fokus på toiletforhold, som en vigtig del af fremtidens skolebyggeri. Skoletoiletter.dk og Friis & Moltke er enige om, at dårlige toiletforhold kan have en negativ indvirkning på børns trivsel og skoleoplevelse. Lars Forsberg påpeger, at mange voksne ofte betragter børns adfærd som et problem, uden at tage højde for, hvor adfærden finder sted:
– Børns adfærd påvirkes af de fysiske rammer. De afkoder et rum hurtigt og er mere følsomme end voksne overfor for eksempel lugt og lyd. De spør-
Berith Skinhøj Pedersen, kundeansvarlig og uddannelsesspecialist, Friis & Moltke og Lars Forsberg, stifter & rådgiver, Skoletoiletter.dk
ger sig selv: Er her rart og trygt? Har jeg brug for at skynde mig? Når toiletterne er dårligt indrettet, designet eller placeret, påvirker det både deres adfærd og hensyntagen. Derfor bør vi fokusere på de fysiske forhold, der præger adfærden. Børn udviser ikke dårlig adfærd; de er nysgerrige, legende og energiske – helt naturligt for deres alder. De er børn, ikke små voksne.
TOILETTER ER LÆRINGSRUM
Mange ser toiletter som et relativt simpelt og primitivt rum uden større betydning. Men ifølge Berith Skinhøj Pedersen bør vi revidere dette synspunkt og betragte toiletterne som et læringsrum, der spiller en vigtig rolle i børns hverdag. Hun understreger, at Skoletoiletter.dk’s viden og erfaringer har givet værdifulde indsigter i både toiletrummets udfordringer og potentiale:
– Jeg har fået en ny forståelse for, hvordan toiletindretning kan påvirke brugernes adfærd. Når et toilet ikke opleves indbydende, kan det få den næste bruger til at undgå at benytte det. Derfor er det afgørende at designe rum, der fremmer gode vaner og tryghed, fortæller Berith Skinhøj Pedersen.
FREMTIDENS SKOLEBYGGERIER
Friis & Moltke og Skoletoiletter.dk arbejder allerede på udviklingsprojekter, hvor toiletterne er i fokus. Her sigter de efter at skabe løsninger, hvor toiletterne er designet med samme omhu som de øvrige læringsrum, og hvor æstetik og nudgingteknologi spiller en vigtig rolle i at skabe trygge og funktionelle omgivelser:
– Sammen med Skoletoiletter.dk ønsker vi at realisere projekter baseret på velafprøvede adfærdsprincipper. Vores mål er at skabe fremtidens skoletoiletter, der ikke kun er funktionelle, men også indbydende - med gennemtænkt design, materialer, farver, belysning, nudging med mere, siger Berith Skinhøj Pedersen og tilføjer:
– Når vi designer skoler, skaber vi inspirerende og varierede læringsmiljøer, der understøtter elevernes forskellighed. På samme måde bør toiletrummene designes med forståelse for, at behov og præferencer varierer fra elev til elev.
ET FÆLLES OPRÅB
Med samarbejdet understreger Friis & Moltke og Skoletoiletter.dk vigtigheden af at udvikle og bygge toiletter, der er specielt designet til børn. Gennem samarbejdet og dette indlæg ønsker de at bidrage til debatten og inspirere beslutningstagere og rådgivere til at arbejde sammen om at fremme den nødvendige forandring. Lars Forsberg påpeger, at alt for mange toiletter i dag er designet uden hensyntagen til børns specifikke adfærd og behov, hvilket har resulteret i, at mange børn oplever utilfredsstillende toiletforhold:
– Hundredtusindvis af børn udsættes i dag for dårlige toiletforhold, som både påvirker deres velbe-
findende og læring negativt, da ubehaget ofte fører til distraktion og uro i klasserne, fortæller Lars Forsberg og tilføjer:
– Børn har ikke mulighed for at påvirke deres arbejdsmiljø, og derfor er det vores ansvar som voksne at sikre, at deres grundlæggende behov bliver opfyldt, så de kan trives og lære optimalt.
Lugtfrit urinal med digital nudging udviklet af Skoletoiletter.dk
Alle
Tal fra Sundhedsstyrelsen og Astra
Genbrugsvinduer transformeret til
kolonihavehus
48 helt nye trælastvinduer, som stod til at blive smidt ud på grund af fejllevering, blev i stedet rygraden i et lille kolonihavehus i udkanten af København. Bag projektet ’House from Leftover Windows’ står den lille tegnestue Jespersen Nødtvedt.
Af Stina Askholm Mellerup
– I udgangspunktet var målet egentlig ikke at genanvende, men at bygge et kolonihavehus. Vores samarbejdspartner fra Bjørns Træværk stod dog med 48 helt nye vinduer, der var bestilt til en vinduesrenovering, men som havde en forkert type haspe. Det viste sig, at det ville være dyrere at udskifte haspen end at købe helt nye vinduer, så egentlig stod vinduerne til udsmidning. Men tømreren Rasmus Bjørn kontaktede os i stedet, og derfor endte kolonihavehusprojektet med at tage udgangspunkt i et bestemt genbrugsprodukt i stedet for et bestemt design, fortæller arkitekt Emil Jespersen fra tegnestuen Jespersen Nødtvedt. Han fortsætter:
– Vi brugte en del tid på værkstedet, hvor vi stod og byggede og prøvede at finde frem til en måde, hvor vinduerne kunne sættes sammen på en enkelt og flot måde. Vi endte med en konstruktion i Douglasfyr, som holder hus, tag og vinduer sammen. Selve vinduerne er sat sammen, så de flere steder danner væg fra loft til gulv – det fungerer nærmest som en kæmpe sættekasse i huset.
Alt – undtaget tagpappet – er træ, lige fra vinduer og konstruktion til isolering i træfiber. Det har været et sjovt og spændende projekt, og så er det jo fantastisk, at der på bæredygtighedsfronten er sparet en del CO2 ved at genanvende vinduerne, hvor især glasruderne er en tung post.
EN DYD UD AF DET ORDINÆRE
Siden 2021 har Emil Jespersen drevet den lille tegnestue Jespersen Nødtvedt sammen med sin partner – både privat og professionelt – Marte Nødtvedt. Kolonihavehuset ’House from Leftover Windows’ var tegnestuens første projekt, der satte gang i en række projekter drevet af et fokus på genbrugsmaterialer. Senest har tegnestuen vundet en konkurrence om genbrug og transformation, hvor opgaven blandt andet går ud på at tegne nye kontorer til Roskilde Festival. Her er udgangspunktet for Jespersen Nødvedt at genbruge gamle betonelementer – noget, som arkitekten ikke havde kunnet forestille sig for bare fem år siden.
– Vi har valgt det, fordi det er lige på vippen til, om det kan lade sig gøre. Og så fordi der er så meget beton, der har været CO2-udledende at producere, og så kan det bagefter ikke bruges til noget. Alle kan se det smukke i genbrugte mursten, men betonelementer ender bare i en skraldespand. Så her kan vi virkelig rykke noget, hvis vi kan inspirere til at genbruge beton på en smuk måde. Vi vil gerne gøre en dyd ud af det billige og ordinære, hvis det kan rykke noget i forhold til bæredygtighed, fortæller Emil Jespersen og fortsætter:
– I det hele taget er hele branchen i en kæmpe omstilling lige nu, og æstetisk er der store ændringer undervejs. Vi mærker også selv, hvordan vores æstetiske rækkevidde har ændret sig. Det første genbrugsprojekt var tilfældigt, og nu er det kernen i flere projekter. Nu går vi bare ind til det med åben pande – hvis nogen beder os om genbrug, så kaster vi os ud i det, og vi forsøger at presse de arkitektoniske muligheder til det yderste. Det er en kæmpe interesse og megasjovt, og vi håber, at alle vores projekter fremover kan tage udgangspunkt i et bestemt materiale eller en bestemt konstruktion.
Jespersen Nødtvedts projekt ’House from Leftover Windows’ kan opleves på Dansk Arkitektur Centers kommende udstilling ’Genfind skønheden’ fra april til september 2025.
Genbrug din overskudsjord, tænk i cirkulær økonomi
Med den patentanmeldte, eldrevne og mobile kalkstabiliseringsanlæg kan man i Dansk Anlægsteknik omdanne våd lerjord til et produkt, der ligner sand og grus.
Kalkstabilisering er behandling af lerjord med brændt kalk. Ved at tilsætte typisk 1 til 2 % brændt kalk i lerjorden, bliver lerjordens struktur ændret fra at være en våd lerjord til et produkt, der ligner sand og grus. Det er, hvad Dansk Anlægsteknik ApS’ 2 mobile kalkstabiliseringsanlæg leverer, når overskudsjord, der er uegnet som indbygningsjord, har været en tur gennem maskineriet.
JORD MED HØJ STYRKE
Efter behandlingen er overskudsjorden indbygningsklar, og den kalkstabiliserede ler har en høj styrke, der vil stige med årene. Dermed kan jordog vejbygninger, pladser og lignende blive anlagt med kalkstabiliseret ler i stedet for sand og grus.
Det giver også en økonomisk besparelse ved at bruge jorden på stedet ved at stabilisere den. Dermed bliver det undgået at køre lerjorden væk og hente en masse grus, ler og sand ind i stedet for. Med andre ord sparer det to transporter af store materialemængder ved at tilsætte brændt kalk. Jordens bæreevne kan efterfølgende dokumenteres ved faldlodsmålinger eller pladebelastningsforsøg.
Der, hvor Dansk Anlægstekniks patentanmeldte, støvfrie, eldrevne og mobile anlæg kommer ind i billedet, vil typisk være på et jorddepot i forbindelse med anlægs- og kloakprojekter. Det er her, hvor overskudsjorden bliver kørt ud, og hvor blandeanlægget håndterer lerjorden ved at tilsætte det brændt kalk med indbygningsegnet lerjord, som det endelige resultat.
ET INTERESSANT UDVIKLINGSOMRÅDE
– Samarbejdet er supergodt, fortæller Finn Andersen. Han er salgsdirektør hos Faxe Kalk A/S, som er et datterselskab til Lhoist i Danmark og leverer kalkprodukter til det nordiske marked.
– Det er et rigtigt interessant udviklingsområde, Dansk Anlægsteknik har fat i her med mobile blandeanlæg. Det ser vi et stort potentiale i, og derfor er vi glade for samarbejdet, siger han.
CO2-DOKUMENTATION AF MATERIALER
Foruden de 2 mobile blandeanlæg, samt traktor med udlægger og fræser, som sikre behandlingen af jord med brændt kalk kan Dansk Anlægsteknik
også levere en CO2-dokumentation af de materialer, anlæggene behandler.
– Kunden modtager et dokument, som angiver varens mængde af CO2 per tons. Det giver mulighed for at gå videre til en offentlig bygherre eller lignende med en vare, hvor man kan dokumentere, at det er så meget CO2, der er blevet brugt, fortæller direktør for Dansk Anlægsteknik, Carsten Johansen.
– Vi laver det hele. Kunden skal i grove træk bare anvise, hvad det er for en jordstak, og så sørger vi for alt andet, slutter direktør Carsten Johansen.
Yderligere information, samt oplæg til udbudsforskrifter kan hentes på virksomhedens hjemmeside.
BIOBASEREDE OVERFLADEBEHANDLINGER
For mere information, venligst kontakt:
Eksteriør: Gitte Cortzen
tlf. 21 42 04 90, gitte.cortzen@sherwin.com
Interiør: Therkild Rohde
tlf. 29 64 65 61, therkild.rohde@sherwin.com
Sherwin-Williams Denmark A/S
Nystedvej 5 | 7400 Herning | wood.sherwin.eu
Særlig arkitektur stiller store krav til ventilationsløsningen
airteam A/S leverer ventilationen til Dymaks hovedkontor i Odense – et helt særligt byggeri skabt af tegnestuen BIG.
Af Tim Panduro. Foto: Sten Nicolaisen
Når B2B-virksomheden Dymak i en nær fremtid flytter til sit BIG-designede ny hovedsæde ved Odense, får de et domicil, der med sine runde former og skrå vinkler i høj grad adskiller sig fra et klassisk kontorbyggeri.
Særlig arkitektur kræver særlige løsninger. Det ved man hos airteam A/S, der er i fuld gang med at montere ventilationsanlæg i bygningen. Ventilationsvirksomheden står for fire anlæg – heraf er tre med indbygget varmepumpe, der skal sikre et godt indeklima. Det er vigtigt at kunne tilføre køl – for store glaspartier betyder stærk strålevarme fra solen.
Den gennemtænkte arkitektur gør, at der skal tænkes i særegne løsninger.
– I en klassisk kontorbygning kan man lave beregninger i nogle faste modeller, men det kan vi ikke i Dymaks hovedkvarter, hvor der ikke er en eneste lige flade. I stedet har vi lavet særlige simuleringer på, hvad der kan lade sig gøre, så vi får en god opblanding af luften uden trækgener, siger airteams projektleder Jan Crone Christensen, der er glad for at kunne trække på egne og kollegaernes erfaringer i det krævende byggeri.
–- Vi har været i tæt dialog i projektfasen, og vi har også projekteret, mens vi rullede, da der er sket tekniske designændringer undervejs. Den slags har altid betydning, men betydningen bliver større, når vi har et så specielt byggeri som dette, siger han.
STORE KRAV
Designmæssigt er der også store krav – som airteam gerne honorerer.
– Der er ikke nogen synlig montage i bygningens brugsområder, og vi er i tæt samarbejde med hovedentreprenøren om løsninger, der kan sikre at teknik og design mødes. Det drejer sig blandt andet om farvevalg og materialer. Selv vores indtagsriste er specialproduceret, så den får samme overflade som facaden, en speciel overladebehandling kaldet anodicering. Alle detaljer skal gennemtænkes. Endda rumfølerne er specielt tilpassede til arkitekturen. Det betyder, at vi skal lægge ekstra vægt på den gode dialog med hovedentreprenøren og derigennem arkitekten og bygherren, fortæller Jan Crone Christensen.
Byggeriet er i den højeste DGNB-guld-kategori, og det har også stillet krav til indeklimaet.
– Det er vi vant til at arbejde med, så vi ved, at der skal laves beregninger, hver gang vi laver en ændring, og det stiller også krav til CTS-styringen, siger projektlederen, der er glad for den omfattende opgave. Han mener også, at Dymaks medarbejdere kan glæde sig, når den sidste skrue er skruet i.
– Dem, der flytter ind, får nogle virkelig fede lokaler. Det er et unikt byggeri, og det er et meget spændende projekt at være en del af.
Teknikrum under udførelse
Kanalmontage i skakt under udførsel
Jan Crone Christensen til venstre og teknisk designer Kasper Lindstrøm Rasmussen til højre, under projektering
Montør i gang med montage af ventilationskanaler
”Når du leaser din ejendom, frigør du likviditet og får et større økonomisk råderum, som du kan bruge på andre tiltag i din virksomhed. Likviditeten bliver med andre ord ikke bundet i ejendommens mursten.”
Stine Kepp, Real Estate Director hos Nordania Leasing
Ejendomsleasing indfrier drømme
Det kræver noget helt særligt af et byggeprojekt, hvis man vil opnå en af de såkaldte DGNB-certificeringer. Men dét er Dymaks nye hovedkontor også. Altså noget helt særligt. Med en kompromisløs tilgang til bæredygtighed og goder som padelbaner til medarbejderne kommer den bronzefarvede bygning til at trone i Odenses nye industrielle område, når domicilet står færdigt i 2025.
Et arkitektonisk mesterværk
Det nye hovedkontor vil blive bygget med fokus på energieffektivitet og miljøvenlige materialer. Bygningen designes efter at få skabt et miljø med et minimalt energiforbrug og CO2-udledning. Det kræver bl.a. solcelleanlæg, LED-belysning foruden særligt avancerede isoleringsmaterialer.
Derudover er der et skarpt fokus på at reducere affald og minimere miljøpåvirkningen fra byggematerialer. Dette inkluderer brugen af genbrugsmaterialer, certificerede træprodukter og grønne tagløsninger, der tilsammen skal skabe det bæredygtige byggeri og inspirere til at skabe en grønnere arbejdskultur fremadrettet.
Nordania Leasing finansierer det bæredygtige byggeri
Nordania Leasing står for ejendomsleasingen af Dymaks nye hovedkontor. Ejendomsleasing er en oplagt mulighed for enten at frigøre eller bibeholde likviditet i en virksomhed, og i Dymaks tilfælde har det gjort det muligt for dem at indfri drømmen om at skabe et hovedkontor, der er unikt, bæredygtigt og fremtidssikret.
Læs den fulde historie her:
Løft til bæredygtighedskompetencer inden for Facility Management
En stor del af vores CO2-aftryk stammer fra opvarmning og drift af bygninger, og Jan Johansson og Rikke Soede fra Dansk Facilities Management fortæller om arbejdet med en ny, gratis læringsplatform, der skal ruste Facility Managementbranchen til at reducere bygningers miljøaftryk.
Indlæg af Jan Johansson og Rikke Soede fra Dansk Facilities Management (DFM)
Facilities Management (FM) har store muligheder for at gøre en positiv forskel inden for bæredygtighed. I 2020 stammede 40 % af Danmarks energiforbrug fra vores bygninger, og 20 % af vores samlede CO2-udledning kom fra opvarmning og drift af bygninger. På den sociale front er der også store forbedringsmuligheder, da bygninger og indeklima har stor indflydelse på medarbejdernes trivsel, sundhed og produktivitet på arbejdspladsen.
Samtidig bliver der i stigende grad stillet krav til FM-branchen fra forskellige fronter herunder EU og virksomheder. Med EU’s nye rapporteringskrav i CSR-direktivet, skal en lang række virksomhe-
der kortlægge sine miljømæssige aftryk, sociale påvirkninger og governance-struktur. Mange, der arbejder med FM, oplever øgede krav fra organisa-
tioner, der ønsker at agere inden for bæredygtighed herunder også indenfor ESG, CSRD og organisationers egne bæredygtighedsmålsætninger. Men udfordringen er, at FM´ere ofte mangler den nødvendige viden og kompetencer til at handle på den bæredygtige dagsorden.
FM SOM NØGLE
TIL BÆREDYGTIG
OMSTILLING
FM-organisationerne har brug for FM-medarbejdere, der har en grundlæggende forståelse af bæredygtighed og ESG, og som samtidig kan bidrage til mere bæredygtig drift. Mange FM-medarbejdere ønsker at imødekomme samfundets og organisationernes efterspørgsel og være en del af den bæredygtige udvikling, men de mangler de nødvendige faglige kompetencer til at gøre det.
For at imødekomme denne udfordring vil Dansk Facilities Management (DFM) give FM’ere let tilgængeligt, gratis læringsmateriale, som formidler og introducerer den vigtigste viden inden for bæredygtighed, der giver mulighed for selvlæring, undervisning og nye kompetencer.
DE FIRE LÆRINGSMODULER
Læringsplatformen består af fire moduler, der giver FM-medarbejdere en helhedsorienteret forståelse
Jan Johansson, Dansk Facilities Management
Rikke Soede, Dansk Facilities Management
af bæredygtighed og de værktøjer, der er nødvendige for at integrere den i praksis.
Første modul introducerer de grundlæggende principper for bæredygtighed i FM. Det giver indsigt i, hvordan bygningers miljøaftryk kan reduceres, energiforbrug optimeres, og indeklimaet forbedres for at styrke medarbejdertrivsel og produktivitet. Målet er at gøre bæredygtighed til en naturlig del af FM’s daglige arbejde.
Andet modul fokuserer på lovgivning og certificeringer, herunder DGNB og LEED, samt hvordan FM kan navigere i EU’s CSR-direktiv og øvrige reguleringer. Modulet hjælper FM-professionelle med at omsætte komplekse lovkrav til praktiske løsninger, der sikrer compliance og understøtter organisationers bæredygtighedsmål.
Det tredje modul har en praktisk tilgang og introducerer centrale DFM-guides. Her lærer FM-medarbejdere, hvordan digitale værktøjer og data kan bruges til at understøtte bæredygtige FM-opgaver. Modulet omfatter også metoder til bæredygtighedsrapportering samt strategier for at balancere økonomiske og miljømæssige hensyn i budgettering og regnskaber.
Sidste modul omhandler bæredygtighedskommunikation og formidling. FM-medarbejdere lærer at kommunikere deres bæredygtige indsatser effektivt – både internt i organisationen og eksternt til slutbrugere og interessenter. Klar og strategisk kommunikation er afgørende for at skabe opbakning, styrke organisationens grønne profil og motivere medarbejdere til at tage del i den bæredygtige omstilling.
KLÆDT PÅ TIL
DEN BÆREDYGTIGE OMSTILLING
DFM’s læringsplatform giver FM-professionelle den nødvendige viden og praktiske værktøjer til at integrere bæredygtighed i både daglige opgaver og strategisk rapportering. Materialet er gratis, redigerbart og kan downloades til videreudvikling. Det indeholder også en undervisningsguide, der understøtter læring og implementering i praksis. Projektet er støttet af Grundejernes Investeringsfond, og den færdige læringsplatform bliver lanceret den 30. september 2025.
Solcellemontage – for mange udokumenterede løsninger
De seneste år er solceller blevet mere og mere populære som grøn energikilde. Det kan imidlertid blive dyrt og besværligt at montere solceller forkert, og Bunch Bygningsfysik efterlyser bedre regler og vejledning.
Det er oplagt at bruge de flade tagpaptage til solceller i stedet for markerne og derfor er det vigtigt at få bedre regler og vejledning på området. For i dag kan alle montere solceller uden nogen form for beregning eller eftervisning af sikkerheden, men der burde være en form for autorisation, ifølge Bunch Bygningsfysik.
TILSTRÆKKELIG FASTMONTERING
AF SOLCELLER
Fastmonterede solceller bør have samme sikkerhed som resten af bygningen. For solceller, der flyver rundt i luften, er farlige for folk i terrænet og kan give store skader på biler og bygninger. Der findes allerede gode beslag til vandtæt montering af solceller, som har tilstrækkelig styrke. Og anvender man ballastsystemer, skal det undersøges, om konstruktionen kan bære belastningen og om isolerin-
gen er stiv nok til, at der undgås nedsynkning og dermed lunker i taget.
VEJLEDNING TIL BRANDSIKKERHED
Der er netop udkommet en ny brandteknisk vejledning fra DBI (Dansk Brandteknisk Institut) til virksomheder og etageejendomme og opstiller regler for solceller på tage, adgang for redningsmandskab m.v. og den vil begrænse solcellernes placering på tage en del.
Udfordringerne er, at solcelleanlæg ikke må være større, end man kan tilgå hulrummet under solcelleanlægget, da man skal kunne komme til at fjerne brandfarlige elementer som fugleredder m.m. Herudover kræves der en afstand på 1, 25 m fra solcel-
leanlæg til tagkanten for at sikre adgang til andre dele af klimaskærmen. Ydermere skal man også tage højde for brandsektionsadskillelser.
Tekniske fejl som forkert samling af stik kan også forårsage en brand og elektricitet udgør en sikkerhedsrisiko for brandfolk.
RÅDSKADER KAN UNDGÅS
Mange solceller monteret på flade træbaserede tage har allerede givet problemer i form af rådskader i tagene, fordi monteringsbeslagene ikke er vandtætte. Behovet for retningslinjer for montering af solceller, som omfatter både de fugttekniske forhold og de statiske forhold, er derfor stort. Til og med er forsikringsselskaberne også begyndt at interessere sig for solceller, idet de i mange tilfælde kommer til at dække skaderne, når taget rådner op eller solcellerne laver skade på andre bygningsdele som f.eks. ovenlys.
Alt dette understreger, at behovet for mere konkret vejledning, regelsæt samt autorisation er nødvendig. Bygningsreglementet burde have et underpunkt, der udelukkende omfatter montering af solceller eller i det mindste en henvisning til en vejledning.
GREEN SERIES
Bæredygtighed behøver ikke at være dyrere!
Cirkulære gummigulve vinder frem
Den danske virksomhed ErgoFloor har i 25 år fremstillet gulvløsninger af genanvendt gummi fra nedslidte bil- og motorcykeldæk. Virksomheden leverer blandt andet til fitnesscentre, faldunderlag på legepladser og udslagsmåtter på golfbaner over hele verden.
Når vi bevæger os rundt i et fitnesscenter, sender vores børn på legepladsen eller besøger en sundhedsklinik, er der stor sandsynlighed for, at vi går på et gummigulv eller faldunderlag fra ErgoFloor.
Virksomheden med base i Tørring har været pionerer inden for bæredygtig produktion, længe før det blev en industriel norm.
BÆREDYGTIGHED FORANKRET I FORRETNINGSMODELLEN
Direktør Uffe Mølgaard, der har en baggrund i gummibranchen, understreger ErgoFloors engagement i miljøansvarlig produktion. Han udtaler:
– Vi startede oprindeligt genanvendelsesproduktionen i Danmark, rykkede den til Kina og har i dag etableret en stor fabrik i Vietnam. Her driver vi produktionen på solcelleenergi, distribuerer vores
produkter med skib globalt og leverer direkte fra fabrikken. Dette minimerer unødige mellemled, reducerer transportbehovet og optimerer energiforbruget i lageropbevaringen.
FRA DANIDA-PROJEKT TIL GLOBAL AKTØR
Den 2200 m2 store fabrik i Vietnam blev etableret som et DANIDA-projekt i 2011. For Uffe Mølgaard og hans kompagnon, Michael Moric, har det været essentielt at drive en virksomhed med både miljømæssig og social ansvarlighed.
– Ud over at vores produkt er bæredygtigt i sin kerne, samarbejder vi tæt med vietnamesiske myndigheder og fagforeninger. Vi sikrer, at produktions- og arbejdsforhold matcher danske standarder, hvilket er en del af vores forretningsetiske fundament, siger Uffe Mølgaard.
ALSIDIGE GUMMIGULVE
ErgoFloor begyndte med at indsamle og genanvende brugte bil- og motorcykeldæk, men den stigende efterspørgsel fra hele verden har ført til, at virksomheden i dag anvender færdiggranulerede bildæk i forskellige dimensioner.
– Vi leverer gulvløsninger til en bred vifte af anvendelser – fra fitnesscentre og sundhedsklinikker til hestestalde, legepladser og golfbaner. Vi arbejder med forskellige granulater, hvor basismaterialet typisk er to til fire millimeter, mens overfladelagene produceres med finere granulat, forklarer Uffe Mølgaard.
Materialet blandes med bindemidler og farvestoffer, hvorefter det formes og udsættes for varme og tryk i tilpassede støbeforme.
GENANVENDELSE I STOR SKALA
ErgoFloor genanvender årligt 3.000 tons gummigranulat, svarende til 500.000 personvognsdæk eller 50.000 lastbildæk. Uffe Mølgaard og Michael Moric, begge uddannede maskiningeniører, har ti medarbejdere i Tørring og 60 ansatte i Vietnam. Halvdelen af ErgoFloors produkter leveres direkte fra Vietnam til markeder i Australien, Sydamerika, USA, Mellemøsten og Europa. Virksomheden arbejder aktuelt på en tredjeparts EPD (Environmental Product Declaration), der vil dokumentere alle aspekter af produktionens bæredygtighed. Uffe Mølgaard slutter af:
– Vi er forpligtet til at producere så miljøvenligt som muligt og ser frem til, at EPD’en bliver tilgængelig i løbet af 2025.
Uffe Mølgaard, ErgoFloor
Jacobi Tagtegl – det innovative og bæredygtige valg
Hos Jacobi Tagtegl udvikler og udvider vi hele tiden vores program. I år har vi udvidet med to nye farver: H2 i farven gul og Z5 i farven gammelgrå.
Besøg os på Byggeri’25 i Fredericia fra den 18. til den 21. marts, stand D-5820 til en snak om viden om kvalitet og bæredygtighed.
Fra baneareal til grønt boligkvarter for generationer
Hvordan fletter man seks boligkarréer ind på et restareal mellem jernbane og villakvarter på tværs af Brøndby og Glostrup? Sweco Architects har med omhu anvendt elementer i teglfacader og landskab til at forme små nabolag.
Der er både kort til toget i Banehaverne og nært til livet i de gamle parcelhuskvarterer. Med ryggen til jernbanen, strækker det nye boligområde hen over kommunegrænsen mellem Brøndby og Glostrup. Her var tidligere industriværksteder, men det store areal er attraktivt til boliger, for her bor man tæt på både en eksisterende by, naturen og på transport. For hundrede år siden var Vesterled her ved Banemarksvej Brøndbys første villakvarter, hvor københavnere kunne flytte ud og få frisk luft og dyrke sin egen have. Det er derfor et villakvarter med gamle rødder, som Sweco Architects kobler til i Banehavernes seks hesteskoformede karréer. Også her skal alle have adgang til udearealet, fortæller markedsdirektør i Sweco Architects Mia Scheel.
Projektet har været undervejs i fem år. Her er 663 lejeboliger i størrelsen fra to til femværelses lejligheder til rækkehuse i to etager yderst mod Banemarksvej, der i skala trapper bebyggelsen ned i højde med parcelhuskvarteret. Livlinen for områ-
det er den gennemgående sti, hvoraf du kan gå gennem alle bebyggelsens gårdrum og møde de andre beboere.
– Det store spørgsmål er jo altid, om folk bliver glade for at bo der og jeg blev da glad, da jeg i sommer var forbi herude og kunne se, hvordan folk havde taget gårdrummene i brug, og næsten alt er jo lejet ud. Det er virkelig to kommuner i vækst og der har været velvilje hele vejen rundt i projektet –også til at få en arkitektur, der er lidt anderledes end hvad man ellers har, siger Mia Scheel og tilføjer:
– Generelt set mangler Storkøbenhavn boliger, så de her restarealer er attraktive, når man kigger efter nye arealer til boliger. Det blev startskuddet for NREP, AG Gruppen og Nordea Pension Ejendomme, som engagerede os til projektet.
BOLIGER MED OMTANKE FOR OMGIVELSERNE Ambitionerne har været høje med krav til bæredygtige kvaliteter, hvorfor Banehaverne har opnået DGNB Guld-certificering.
– Hele disponeringen af området har handlet om at rykke funktioner ud og bygge højest mod jernbanen og trappe ned mod det grønne område ud mod villakvarteret. Hele landskabet er præcis programmeret, og derfor har det været en hel sudoku at få det på plads med brandredning, renovation, cykelparkering mm. Dertil kommer – ift. beplantning, grønne uderum, plads til bevægelse og ophold, forklarer Anja Boserup, teamchef for Landskab hos Sweco Architects. >
Af Malene K. Holm. Fotos af Juli Living
NATURHEGN
> – Når man har to kommuner med, står man ikke umiddelbart med de samme målsætninger. Derfor har der været meget dialog til at få det til at spille sammen i ét samlet projekt, ud fra to lokalplaner, fortæller Mia Scheel, og Anja Boserup tilføjer:
– Det var tydeligt fra start, at der var rigtig store ambitioner for det grønne i projektet, og jeg synes, at vi er landet meget godt. Mange balancer har skulle gå op ift. ambitioner, bynatur, bæredygtighed, regnvandshåndtering og så en masse funktionaliteter. Der har også været nogle ting, vi ikke kunne lykkes med.
FACADER, BEPLANTNING OG BELÆGNING I SAMME FARVEPALET
Bygningskonceptuelt er skabt seks små nabolag, så man ikke føler, at man bor i en stor stang, men at man også har et lille nærområde, fortæller Mia Scheel:
– Derfor har vi arbejdet med seks forskellige karakteristika i form af valget af tegl og vinduer. Så man ikke bare bor i den brune bygning, men vi understreger, at der er seks små nabolag og giver dem en identitet for at nedbryde den store skala. Det har samtidig været vigtigt, at alle boliger har en altan, terrasse eller en lille have. Selvom du bor midt i byen og op ad en bane, så skal du have noget dejligt udeareal.
– Der er meget at hente i små elementer som løftestang til at højne det arkitektoniske niveau. Det er virkemidler, når vi har en bygherre med et fast budget økonomi og et krav om, at byggeriet skal DNGB Guld-certificeres.
– Det kan være en teglfarve, en fugefarve, farven på vinduespartier eller farven på altanerne - hvis
man forstår at arbejde med disse elementer, som kan være bare at rykke stenene et par centimeter ud, således der dannes et skyggerelief. Eller man arbejder detaljeret med de flader, man møder i øjenhøjde. Hvis man tænker i kontrastfarver eller lægger lidt nænsomhed i, hvordan murværket er omkring vinduerne. Det er detaljer, man lægger mærke til.
Anja Boserup tilføjer:
– Der er også en historie at hente i forhold til de eksisterende villakvarterer og videreføre elementer herfra for at holde fast i den forskellighed, der er i omgivelserne. Det hele bunder i vores for-analyser, som vi går meget op i at få tid til og laver tværfagligt i Sweco. Hvad siger akustikere om støj? Hvad siger landskab og lokalplan? Og bygningsingeniørerne og arkitekterne?
På baggrund af hele den for-analyse har vi sammensat, hvordan skaber vi et nyt nabolag i den eksisterende struktur. Her har det handlet om at bygge videre på det som er, også de kulturhistoriske lag med togskinnerne, som stien har taget afsæt i. Det er alt sammen grundtanker fra analysen, der er blevet forfinet med detaljerne i teglfacaderne og i valget af beplantning.
Når man går igennem gårdrummene og ser, hvordan de små depottrum i træ, teglfarverne og landskabet danner en helhed, så fungerer det helt optimalt, siger Mia Scheel:
– Det giver bare god mening, at der er stier med stenmel uden klare kanter til græs eller belægning for hvor skal du gå. Kantzonerne er vigtige og man oplever, at bygninger og landskab passer sammen.
I en anden gård kommer man gennem bygninger med mørkebrun tegl og coboltblå legestativer og blålige violer, som giver en anden oplevelse.
ILDDÅB
Banehaverne var et af de første projekter, Sweco udførte efter, at rådgivervirksomhedens arkitekter og ingeniører var flyttet sammen i ét hus.
– Det har lidt været vores egen ilddåb i forhold til at lave integreret arkitekt- og ingeniørrådgivning, og vi har kunne se, at det faktisk virker, at vi sidder under samme tag. Her er der ikke langt fra bygningsarkitekten til landskabsarkitekten til ingeniøren, og vi er alle kollegaer, der arbejder for det samme mål, fortæller Mia Scheel.
Det højner kvaliteten af det samlede projekt at arbejde integreret og løbende i tæt dialog at kunne udvikle projektet sammen på tværs af fagligheder.
– Vi plejer at sige, at vi er blevet mere intelligente arkitekter ved at have alle de her specialister i ryggen, som er med til at frontloade viden på mulige udfordringer.
Når vi kan involvere vores kolleger og bruger deres viden rettidigt, så bliver vi bare klogere som arkitekter og kan tidligt tage bedre valg. Derfor har vi kunne lykkes med disse seks karréer - og rækkehuse. Det grunder i de helt tidlige støjanalyser, som vi har lagt ind over. Vi bliver mere oplyste i vores arbejde med arkitekturen og bygningsdesignet, slutter Mia Scheel.
TRYMS VEI
OSLO, NORGE BOLIG
Arkitekt: Lie Øyen arkitekter ved Eva Berre Ellefsen og Kristoffer Øyen
Fotos af Ruben Ratkusic
Skifernørd fandt det perfekte tagvindue i Paris
Da Erik Johansen, stifteren af Saxo Solution, gik en tur i Paris, hvor han var til byggemesse, kiggede han som sædvanligt op mod tagene og fik øje på nogle flotte smedejernsvinduer. Det blev starten på en ny epoke inden for tagvinduer.
Af Morten Bøcker. Fotos: Saxo Solution
Erik Johansen, af mange kendt som ”naturskifernørden”, har arbejdet med skifertage i snart 30 år. Han var den første, der importerede spansk naturskifer til Danmark gennem sit firma Kongebro. I 2013 stiftede han Saxo Solution og fortsatte salget af naturskifer – nu både til tage og facader. Et par år senere var han til byggemesse i Paris, og en dag gik han en tur i Byernes By og lod som sædvanligt blikket følge tagene.
– Jeg beundrede de smukke skifertage, og så lagde jeg mærke til, at de brugte nogle anderledes og elegante smedejernstagvinduer, fortæller Erik Johansen.
Han blev dybt fascineret og begyndte at importere vinduerne til Danmark, Sverige og Norge som et alternativ til fredede og bevaringsværdige ejendomme og eksklusive villaer med skifer-, tegl-, zink- og kobbertage.
– Louvre tagvinduer er designet med respekt for det 19. århundredes byggestil og kan ses anvendt på Amalienborg, Dronningens Palæ, Københavns Bymuseum, Kronborg, Moltkes Palæ, Herlufsholms Kostskole samt slotte, herregårde og villaer. Det elegante design foretrækkes også til stilfulde nybyggerier.
TAGVINDUET TIL ALLE TAGMATERIALER OG I
16 STANDARDSTØRRELSER
I Paris bliver Louvre tagvinduerne oftest anvendt til naturskifertage, men i mange andre lande og også i Danmark til tegl-, zink- og kobbertage mv. Naturskiferen havde sin storhedstid fra 1860 til 1920, og da den typisk holder mellem 100 og 150
år, skal tagene skiftes nu. På grund af fokus på bæredygtighed og den lange holdbarhed er ægte skifer igen blevet et foretrukket valg både til gamle og nye ejendomme.
– Louvre fås i 16 standardstørrelser og kan også specialfremstilles til store vinduespartier uden sprosser eller med samme elegante og slanke sprosser som standardvinduerne. Dermed kan arkitekten, der ønsker, at ovenlysvinduerne spiller en mindre iøjnefaldende rolle i helheden, lade fantasien råde, siger Erik Johansen.
– Der er mange gode eksempler på, at Louvre på en og samme tid indgår som en lidt afdæmpet bygningsdel men samtidig tilfører designet en ekstra dimension – som ateliervindue eller tagvindue i lidt større størrelse i taglejligheden.
Alle Louvre modeller leveres med energiglas og isoleret ramme, hvor kuldebroer er termisk brudte. Set indefra har de et elegant look med åbningssystemer som cylinderspindel i krom og messing eller den traditionelle udskyderstang i smedejern. Desuden kan de leveres med motor, mørklægningsgardiner og som redningsåbning.
– De kan monteres, så overkanten er i niveau med tagfladen som en meget diskret løsning eller ligge 50 mm over fladen ligesom de oprindelige tagvinduer. Denne løsning anvendes af Slots- og Kulturstyrelsen.
På rette vej...
Det handler om flydende færdigbeton og det handler om at finde sin vej og sin plads. Med Heidelberg Materials er du altid på rette vej.
– mod mere bæredygtighed
Hos Heidelberg Materials står bæredygtighed højt på dagsordenen. Vi påtager vores ansvar i byggeriet. Og konkret arbejder vi mod, at CO2 udledningen i vores produktion reduceres med 50 % i 2030.
– mod kompetent vejledning
Mange betonprojekter kræver vejledning om valg af betonprodukt eller rådgivning om alternative eller utraditionelle løsninger. I alle tilfælde stiller Heidelberg Materials sin kompetence og viden til rådighed for alle samarbejdspartnere.
Transformation løfter betonhus
ved åen i Aarhus
Et lidt slidt kontorhus fra 1960’erne er i centrum af Aarhus bevaret og transformeret til Søstrene Grenes nye virksomhedsdomicil. Betonbygningen har sat mange begrænsninger undervejs, men løsningen har været få, stærke designgreb i træ og aluminium og et tæt samarbejde med entreprenør og bygherre, fortæller arkitekt og partner i LOOP Architects, Morten Nymann.
Af Kristoffer Dahl Sørensen. Fotos: Rasmus Svingel, LOOP Architects
Hvordan kan arkitekter bevare og transformere en gammel erhvervsbygning i beton til et moderne kontordomicil? Den opgave har tegnestuen LOOP Architects arbejdet på at løse på Åboulevarden 21 i Aarhus. I december 2024 kulminerede to års arbejde, da Søstrene Grene rykkede ind i den omdannet kontorbygning, der tidligere har været dansk domicil for tankvirksomheden Esso.
Inden de ansatte i Søstrene Grene kunne flytte ind i deres nye hovedkontor, er der på én og samme tid sket meget og lidt med det modernistiske søjledæk-hus i seks etager, som blev opført i 1969. Det fortæller Morten Nymann, der er arkitekt og partner i den Aarhus-baseret tegnestue LOOP Architects og har været med i projektet fra start, hvor bygherren Høgh Invest tog kontakt.
– Vi ønskede at gøre huset lidt mere fremtrædende at se på. Samtidig var vi optaget af, hvor lidt vi skulle fjerne og efterfølgende tilføje for at bygningen kom til at fungere optimalt og samtidig bevare husets sjæl.
Ambitionen i transformationen har derfor indvendigt primært været at skabe kig på tværs af bygningen samt etablere en ny, skulpturel trætrappe
for at skabe sammenhæng på etagerne og mellem etagerne. Udvendigt har målsætningen været at iklæde bygningen en ny, let facade i aluminium for at skabe et æstetisk, opgraderet udtryk.
FØRST OPRYDNING
Før transformationen for alvor kunne begynde var det imidlertid nødvendigt at ”få ryddet op”, bemærker Morten Nymann. Det handler ikke om at slette hele eller halve etager, men om at fjerne de uhensigtsmæssige tilføjelser, som i løbet af årene er kommet til gennem mindre ombygninger på den ca. 4.000 m2 store bygning, der oprindeligt var udstyret med en tankstation i stueetagen.
– Et hus fra 1960’erne har kuldebroer, så vi besluttede fra start, at vi gerne vil isolere. Vi har derfor
tilført en ny facade, og derved får vi inddækket det gamle beton, så den ikke trækker kulde ind i huset, der kræver øget opvarmning, siger Morten Nymann og fortsætter:
– Vi har også fjernet en svalegang, der spærrede for det fine kig ned til Aarhus Å og stemningen langs åen. Det var samtidig en uhensigtsmæssig og meget smal flugtvej langs facaden.
TRAPPELØSNINGEN
En anden del af ”oprydningsarbejdet” bestod i at gøre det kompakte og lidt mørke hus mere lyst. Det er sket ved at skære et hul tværs igennem det eksisterende betondæk for at få plads til den nye trætrappe, der fungerer som et atrium, lysskakt og ny hovedfærdselsåre for de ansatte.
– Trappen løste fuldstændig husets flow, så medarbejderne hurtigt kan komme fra en etage til en anden i stedet for at skulle ud i et lukket trapperum, siger Morten Nymann og fortæller, at udskæringen af det store hul i midten af bygningen til trappen var med til at fjerne noget vægt, der gjorde det muligt at etablere en ny øverste etage, der rummer kantineområde og tagterrasse med udsigt udover byen.
– Vi måtte højest lægge 5 % vægt på den gamle beton. Det har vi gjort med den ekstra etage, og for at kompensere har vi blandt andet skåret det store trappehul i midten af bygningen for at fjerne noget vægt.
BENSPÆND
MED BETON
Den største udfordring i projektet har været benspændet omkring de skrappe ingeniørkrav, der er i forhold til at, at projektparterne ikke måtte skære
åbninger eller belaste den gamle stedsstøbte beton ret meget, da det er svært at eftervise statikken. Det gør transformationer af betonbyggerier til en svær case, da materialet på den måde både er ufleksibelt i sin grundform, men samtidig stabilt og langtidsholdbart, bemærker Morten Nymann.
Loop Architects tilgang var hurtigt at få en tæt dialog med bygherren, der både er ejer af bygningen og entreprenør, samt ingeniørrådgiver. Det tætte samarbejde viste sig at være vigtigt, for der var undervejs ikke mange standardløsninger i transformationsprojektet i modsætning til et nybyggeri, nævner Morten Nymann.
I det lys giver hovedgrebet i transformationen om at ændre så lidt som muligt også mening, nævner han. Stort set hele den eksisterende bygningsmasse er bevaret inklusive de indre bærende vægge og trappekerner.
– Jeg kan godt lidt tankegang om at fjerne så lidt som muligt, for hver gang du fjerner noget, skal du som udgangspunkt også proppe noget nyt ind, og det kræver ekstra ressourcer.
AFRUNDEDE HJØRNER
Selvom indmaden meget er den samme, tæller nye elementer i bygningen såsom afrundede glas- og træhjørner, farvede vægge samt markante træbænke, som er etableret langs alle facadebånd på alle kontoretager. Udover at fungere som siddepladser skjuler træbænkene alle rør og kabler, så kontormiljøet er renset for synlige rørføringer.
Facaden i aluminium er derudover designet som en ny klimaskærm og med henblik på solafskærmning på begge sider af huset, så medarbejderne ikke bliver blændet af sollys eller får det for varmt.
– Man skal virkelig tænke sig om, når man går i gang med et gammelt hus i beton. Man skal finde sin begrænsninger for at finde frem til ens muligheder, så man kan være kreativ, siger Morten Nymann og håber, at transformationen af Åboulevarden 21 i Aarhus kan inspirere branchen.
– Vi har mange betonbyggerier fra denne periode, og vi er nødt til at lære at håndtere disse byggerier, finde ud af hvad de kan og se muligheder i tingene.
FAKTA OM PROJEKTET
Bygherre: Høgh Invest A/S
Entreprenør: Høgh Entreprise A/S
Arkitekt: LOOP Architects A/S
Ingeniør: Svend Poulsen A/S
Omfang: Ca. 4000 m2
Foto: Ib Sørensen
Genbrugsmaterialer i byggeriet:
Alle virksomheder kan spille en rolle
Simone Kongsbak og Torben Bundgaard Vad har i projektet Boost Reuse undersøgt, hvad der skal til for at booste handlen med genbrugsmaterialer i Danmark fra de nuværende 1 %.
– Det helt store spørgsmål er, hvordan genbrugsdagsorden bliver en fælles dagsorden? Her er til at starte med vigtigt ikke at pege fingre – der er ikke én markedsaktør eller én faglighed, der er skurk eller helt: Både nedrivere, bygherrer, arkitekter, ingeniører, materialeproducenter, entreprenører, byggemarkeder og installatører kan bidrage med noget. Alle kan se udfordringerne og begrænsningerne, og alle virksomheder kan gå forrest og være gode rollemodeller, siger Simone Kongsbak fra Smith Innovation.
Projektet Boost Reuse undersøger, hvor der findes potentialer for at øge handlen af genbrugsmaterialer i byggeriet fra de nuværende 1 % til op imod 50 %. Ved at fokusere på udvalgte virksomheder, der går forrest i arbejdet med genbrug, håber man at kunne bidrage til at standardisere og opskalere markedet, så løsningerne kan bruges på tværs af alle byggeprojekter. Projektet gennemføres af virksomhederne Netsocietal, Smith Innovation og ConTech Lab, og støttes af Grundejernes Investeringsfond og Realdania og DI Byggeri. Resul-
taterne fra projektet vil blive fremlagt på en konference den 25. marts. Torben Bundgaard Vad fra Netsocietal fortæller:
– Lige nu ser vi desværre ofte, at de små, nye spillere selv må påtage sig en ekstra rolle med udvidet ansvar for at få tingene til at ske. Med Boost Reuse ønsker vi at booste markedet for genbrugte byggematerialer, så der bliver etableret nye, solide samarbejder, som på sigt kan sikre økonomien, leveringssikkerheden og tilgængeligheden for markedet. I de seneste år har vi set, at store hospitalsbyggerier og byggerier indenfor life-science og detailhandel planlægges og udføres, samtidig med der foregår et større antal nedrivninger af gamle produktionsfaciliteter indenfor landbrug og fødevarer – uden at der foregår en udveksling af materialer – den kobling vil vi uden tvivl se i fremtiden.
SVÆRT AT KONKURRERE MED 50 ÅRS LØBENDE EFFEKTIVISERING AF BYGGEPROCESSER
En vigtig præcisering i den her forbindelse er at skelne mellem genbrug og genanvendelse, da genanvendelsesgraden af byggematerialer i Danmark er ret høj, men i den proces forringer man materialernes værdi eller bruger store mængder energi >
Af Mikkel Weber Sandahl
Simone Kongsbak, Smith Innovation
TIDLØST DESIGN & HYGIENISK INNOVATION
Skab et moderne og stilrent badeværelse med Rode Bath – hvor dansk design, funktionalitet og hygiejne går op i en højere enhed. Vores produkter er skabt til at holde, både i stil og kvalitet, og giver dig et smukt og vedligeholdelsesfrit badeværelse.
DESIGNET TIL HVERDAGEN
• Ultra Hygienic Toilet Brush
Silikonebørste, der forhindrer bakterieopbygning og holder sig ren.
• Elegant sæbedispenser & tilbehør
Skandinavisk minimalisme i sin reneste form.
• Praktiske håndklædekroge & badtilbehør
Kombinerer stil og funktionalitet.
Kvalitet & bæredygtighed i fokus – Vi bruger materialer, der sikrer holdbarhed og minimerer spild.
EKSKLUSIVT TILBUD – 20% RABAT Brug rabatkoden MAGASIN20 ved checkout og spar 20% på dit næste køb!
Shop nu på www.rodebath.com eller kontakt os på +45 2855 2459
Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk
Mobil: 31542313
FONT SERAVEK
JOB PORTALEN
JOB PORTALEN
> til at gen-producere dem. I Boost Reuse-projektet er målet at øge graden af direkte genbrug ved at styrke markedet, så man kan bibeholde materialernes værdi, hele vejen fra bygninger rives eller renoveres til sælges videre til et nyt projekt.
Der er store forskelle på de mange synlige byggematerialer i byggeriet og de store usynlige materialer som stål, beton og isolering. Ifølge Simone Kongsbak er der sket meget i forhold til at genbruge byggematerialer, såsom tegl eller indvendigt træ.
– Jeg kan godt være bekymret for de skjulte, bærende konstruktioner, hvor der er ikke en synlig storytelling ved at genbruge, som kan forsvare merprisen. Man kan ikke på samme måde vise sin lækre genbrugsisolering frem. Samtidig er økonomien en stor barriere, da det lige nu i den danske byggebranche er både dyrere og mere besværligt at genbruge materialer. I det konventionelle byggeri har vi de seneste 50 år industrialiseret processerne og blevet ultraeffektive. Det kan genbrugte materialer slet ikke konkurrere med. Lige nu er processerne omkring genbrug af byggematerialer meget manuelle, men om ti år vil det være noget andet, når der kommer fart på denne udvikling, siger Simone Kongsbak. Torben Bundgaard Vad supplerer:
– Vi kommer også til at se en anderledes tilgang til arkitektur, hvor man i højere grad kommer til at starte med at se på tilgængelige ressourcer. Hos frontløberne kan vi se, at materialerne begynder at komme før design. I fremtiden vil bygherre og projekterende tænke i de baner tidligere, således at man ser det som et benspænd at tegne sin bygning ud fra tilgængelige materialer, det være sig stålbjælker, betondæk, vinduer, gulve eller døre.
HVEM ER LYKKEDES MED AT GÅ FORAN, OG HVORDAN KAN VI SKALERE DERES
ERFARINGER?
Med Boost Reuse-projektet sættes der også fokus på opbevaring, håndtering og videresalg af genbrugsmaterialerne fra nedrivning til videre brug. Her ser Torben Bundgaard Vad en fremtid for byggecentrene som cirkulære, logistiske knudepunkter: – Vi har i Danmark flere store byggemarkeder, som har alle de mange elementer på plads, som de små og fleksible aktører først skal opbygge. På samme vis undersøger vi hvordan, nogle af de store materialeproducenter er i gang med gradvist at gå over til genbrugsmaterialer gennem udviklingen af teknologi og logistik til at håndtere effektive takeback-ordninger, hvor produkterne efter nedrivning kommer tilbage til virksomheden. Sammen med Product-as-a-Service (PaaS) vil sådanne forretningsmodeller gradvist kunne transformere markedet, udtaler Torben Bundgaard Vad.
Simone Kongsbak har i Smith Innovation arbejdet med forandring i byggebranchen i mange år, og hun påpeger, at der med virksomhederne som drivkraft grundlæggende er to muligheder for innovation: Hvor det enten sker ved, at de store trækker hele markedet videre, eller ved at de små, nye spillere skubber til de store ved at opfinde ny forretningsmetoder og markeder.
– I Smith Innovation er det vores erfaring, at der er stor træghed, hvis man forventer, at innovationen sker via de etablerede aktører. Den hurtigste måde at skabe forandring på er at arbejde med de små spillere, som så tvinger de etablerede aktører til at ændre kurs – men det vil selvfølgelig ofte være en kombination af begge dele, siger Simone Kongsbak, som også må erkende, at genbrug af isolering, stål og beton er vanskeligt, selvom der undervejs i arbejdet med Boost Reuse har været lyspunkter:
– Det er opløftende, at dokumentationen for, at stålbjælker kan genanvendes, er så ligetil – her er der en klar vej frem. På samme måde er genanvendelse af isolering til vintermåtter en klar model til efterfølgelse. Der er mange muligheder, og det vigtigste er, at hver virksomhed kommer i gang med at øve sig på den direkte genbrug i lille skala. Med de nye krav til selektiv renovering vil der være nye ressourcer i tilgængelige, som vi ved fælles hjælp skal have cirkuleret tilbage til byggeriet.
Torben Bundgaard Vad fra Netsocietal
Opdag vandet, før skaden sker
Det er ærgerligt at få en vandskade, bare fordi pumpen er defekt. Derfor har LegTechTeknik ApS udviklet en intelligent enhed, som overvåger brøndens vandstand, så oversvømmelser og vandskader kan undgås.
Både kommuner, virksomheder og boligforeninger har allerede monteret en brøndalarm fra LegTechTeknik ApS i deres brønde. Herved har de nemlig mulighed for at blive alarmeret med en sms, hvis pumpen er ude af drift.
Stiger vandstanden i en brønd, sker det ofte på grund af fejl på pumpen eller fordi der er strømsvigt. Er man uheldig og vandet i ens brønd stiger, bliver det hurtigt både besværligt og dyrt, hvis overfladevandet når ind i bygningen og laver skader.
– Man kan også komme ud for, at pumpen i en brønd svigter, hvis noget sætter sig fast. Dette kan give omfattende vandskader, fortæller Ulrich Grøn, der er produktudvikler og indehaver af LegTechTeknik, og fortsætter:
– Derfor har vi udviklet denne intelligent enhed, 4G PRO BRØNDALARM, som er nem at montere i sin brønd. Enheden fungerer ved, at der er koblet en alarm til vandsensoren. Vi anvender en niveauvippe eller en svømmer, som den også kaldes i fagsprog. Når vandet stiger, sender alarmen en besked - enten som sms eller på e-mail - til den administrator eller vicevært, som er bygningsansvarlig.
Flere kan modtage besked fra enheden, hvor man kan registrere op til fem telefonnumre. 4G PRO BRØNDALARM er udviklet med den nyeste GSM-teknologi og kan tilkobles både 4G og 2Gnetværk.
I Hvidovre Kommune har man blandt andet udskiftet over 70 enheder i brønde på kommunens institutioner.
HJÆLP TIL MONTERING
Sammen med en 4G PRO BRØNDALARM følger et simkort, så kunden kan enten fortsætte med at bruge sit eget eller aktivere LegTechTeknik simkortet i brøndalarmen.
– Når alarmens eget simkort er sat i, og man tilslutter enheden til en strømkilde, har kunden mulighed
for at kontakte os, og vi hjælper med at kode styringen korrekt, fortæller Ulrich Grøn.
FÅ EN STABIL BRØNDALARM
Hos LegTechTeknik oplever man, at kunderne er vældig tilfredse med både hjælpen til montering og selve produktet, som er driftssikkert og stabilt.
– Vi har udviklet softwaren, der sikrer stabilitet, og vi glæder os over at have modtaget ganske få reklamationer på produktet.
Derudover tilbyder LegTechTeknik en mere avanceret løsning med en tryktransmitter. Med denne type vandsensor kan man følge den nøjagtige vandstand i brønden eller septiktanken.
I 2020 udviklede LegTechTeknik en webportal, hvor kunder kan logge ind og se alle deres brøndalarmer på et kort. På kortet kan kunderne selv navngive alarmerne, og indsætte koordinater for den helt nøjagtige placering.
4G PRO BRØND ALARM, Varenr. 50-031
Ulrich Grøn, LegTechTeknik ApS
Forvirret af bygningsregler og lovkrav?
Tag et enkelt valg.
Du kan trygt vælge armaturerne i 9000XE-serien. De opfylder alle nødvendige bygningsregler, lovkrav og miljøcertificeringer. Armaturerne er fyldt med smarte funktioner, der sparer energi, og de er nemme at montere og vedligeholde. Udviklet og produceret i Sverige. Vil du have endnu flere fordele?
Læs ti grunde til at vælge 9000XE på fmmattsson.dk
Fotografiet må gerne efterlade noget til fantasien
Arkitekturfotograf Hampus Berndtson komponerer ofte forhindringer ind, som fortæller mere om bygningen og dens kontekst. For alt i arkitekturen kan ikke opleves på samme tid.
I Hampus Berndtsons fotografier ses bygningen i en større kontekst. Nogle gange går han så langt væk, han overhovedet kan, for at se hvordan bygningen taler sammen med omgivelserne. Her finder han fællestræk eller kontraster gennem lys, farver eller linjer, som komponeres ind i fotografiet som antydninger af helheden.
Han har netop færdiggjort en af sine længste opgaver, fotograferingen af Thoravej 29, hvor han over fem år har fulgt pihlmann architects’ transformation af bygningen, der genanvender sig selv. Lige nu venter ingen nye fotograferinger lige for, da han nyder barslen med syv måneder gamle Charlie, som trives med at være med på caféen, hvor vi møder den unge fotograf.
Oprindelig er Hampus Berndtson uddannet arkitekt på Kunstakademiet i København, men arkitekt var ikke lige ham. Fotograferingen påbegyndte han på et halvandet års fotohøjskole i Sunne i Vârmland inden arkitektstudierne, og undervejs på arkitektstudiet tog han fotografiet op igen og fotograferede sine medstuderendes projekter. Dette førte til, at en studiekammerat foreslog ham at søge arbejde hos fotografen Adam Mørk, som han arbejdede hos i flere år.
– Som fotograf har jeg stor tålmodighed, men at arbejde i de her store cirkler af processer på en tegnestue med arkitekturprojekter, der tager mange år og måske ikke bliver til noget, blev jeg lidt træt af.
Af Malene K. Holm. Fotos: Hampus Berndtson
Hampus Berndtson arkitekt og fotograf
Kleivan Havn. Arkitekt Uffe Black
Dyrevænget. Kim Lenschow Office
På Nitten Ben af Kinico
– Adam har lært mig sindssygt meget og vi taler stadig sammen næsten hver uge. Her begyndte jeg med små byggepladsfotograferinger, som han gav videre til mig. Mest for producenter og det var et sted at starte, mens det i dag handler om at vise processerne og arkitektens tanker bag.
Til gengæld trives Hampus Berndtson med det langsommelige i fotoprocessen.
– Når jeg fotograferer et projekt, bruger jeg oftest lang tid i huset for at lære det at kende, før jeg overhovedet går i gang. Nogen gange fotograferer jeg slet ikke den første gang, jeg besøger huset.
– Jeg leder efter helheden og kunne se, dels hvordan lyset er og om der er flere motiver, som påvirker hinanden. Da du bad mig om at udvælge nogle billeder, viste det sig at være meget svært for mig at vælge ét billede til at vise et helt projekt. For jeg arbejder oftest i serier og derfor, hvis man starter på en opgave og bare fotograferer løs, så mister man måske helheden.
– Mange af de her billeder, jeg har med, er ikke blevet publiceret før, og de fortæller ikke det hele, men måske noget andet. Dette her billede af sommerhuset i Dråby handler om farve, og hvordan materialerne spejler konteksten. Træet får en orange farve og spejler himmellyset. Det samme gør terrænet og vegetationen og jorden er ligesom våd. Alle elementer har sin egen måde at behandle lys på og fange fugt.
KAN MAN REGNE DET UD, KEDER DEN EN Hampus Berndtson viser et fotografi fra Danske Banks hovedkontor. En fotoopgave, han blev kastet ind i med kort varsel.
– Dette billede er et mere subjektivt billede. Der er to rum overfor hinanden. Det store atrium, der på en måde ikke er med i billedet, men du har lyset, som fører dig ind i billedet. Trapper og søjler der lover noget. Det har noget mystik i sig, som en skov med en lysning længere fremme. Det var en virkelig sjov opgave, da der er så mange flotte sammenstød af lys og højder.
ET SAMMENSPIL AF GEOMETRIER
For at kunne styre kompositionen af billedet, fotograferer Hampus Berndtson altid fra stativ.
– Jeg bruger lang tid på at måle mig frem til komposition og regne ud, hvor kameraet skal stå. Nogle gange med tommestok. Derudover er jeg meget optaget af farver og hvordan lysets farve optræder, alt efter hvornår på dagen, man fotograferer.
– I billedet af sommerhuset i Rågeleje tydeliggør kompositionen bygningen. Jeg står egentlig og kigger parallelt med gulvbrædderne ind i en væg. Men ser man nøjere efter, er alle elementer i billedet komponeret i forhold til hinanden. Du har søjlen i forhold til flisen. Samtidig har du hullerne over pejsen, som også er placeret midt i deres felt, og skyggerne rammer lige på, så du får nogle felter, der er lige store.
– Hvis jeg stod ti centimeter længere tilbage eller lavere, ville alt se helt anderledes ud. På den måde er hver komposition et sammenspil af geometrier. Solen er heldigvis meget forudsigelig, men skyer er svære at styre.
DEN FORUNDERLIGE OPLEVELSE
I sine fotografier prøver Hampus Berndtson at videreformidle både en følelsesmæssig oplevelse samtidig med, at billedet skal være repræsentation af arkitekturen.
– Arkitektur kan være lidt svær at afkode, da en bygning er en kompleks sammenstilling af mange >
> elementer, og det som er svært at sætte fingeren på, kan fotografiet måske vise. Derfor kan jeg godt lide, at der er noget i et billede, man ikke lige kan regne ud.
Fotografiet af et lille sommerhus på Dyrevænget fanger for eksempel de øjeblikke som dem, der bor i huset, oplever hver dag, fortæller Hampus Berndtson:
– Rummet tager her farve af omgivelserne. Den grønne farve fra græsset får med lyset lov til at farve loftet grønt og himmelens farver fremkalder det blålige gulv. I billedet får du ikke helheden, men du forstår bygningen ved at se igennem den ud til træerne på den anden side, hvor vejen drejer romantisk.
Fotoet af et trandamperi i Kleivan Havn viser to grå træbygninger ved stengærder.
– I virkeligheden står de to bygninger ti meter fra hinanden, men ved at line dem op, kommer de til at ligne én bygning. Her slører jeg, så virkeligheden om de to bliver utydelig. Du kan fantasere om, hvordan de egentlig hænger sammen. Den forreste bygning står i et slags sort hul og fortsætter nærmest ned og du har nogle mærkelige
underlige former herude bagved i de takkede klipper, fortæller Hampus Berndtson.
REPETITION AF MOTIVER
En opgave der har formet hans metode var en gang Arkitektforeningen afholdt en pavillonkonkurrence i Kongens Have, som Hampus Berndtson skulle fotografere.
– En af arkitekterne var meget insisterende på den måde, billederne skulle tages på. Pavillonen var formet som et kors med fire skibe ud i hver retning, og han ønskede, at jeg skulle tage fuldstændig det samme billede for alle fire retninger.
– På en måde var det meget simpelt, men meget mere kompliceret end man lige tror. Fordi du skal finde det sted, hvor billedet fungerer bedst fra alle fire vinkler. Har du en bygning med flere ting, der gentager sig, kan du ikke bare tage det flotteste billede fra én vinkel. Du skal undersøge, om kompositionen virker alle fire steder fra. Hvis ikke den virker, må du tilpasse. Så du tager altså fire billeder parallelt.
– Det var meget lærerigt i forhold til at se, og er noget, som jeg har brugt igen og igen. Dette at repetere motiver og finde det samme billede flere steder i samme bygning, som gør, at du lægger mærke til små skift og detaljer i arkitekturen, eller hvordan forskelligt lys eller en relation i detaljerne gør en stor forskel.
– Nogle gange kan det være svært at forklare, hvorfor man vælger en bestemt komposition. Men ofte prøver jeg at genskabe et billede, og mine billeder refererer gerne tilbage til billeder, jeg har tidligere har taget, slutter Hampus Berndtson.
Danske Bank. Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Sommerhus i Dråby. Høyer Arkitekter
Egernskoven. Lenschow & Pihlmann
Bæredygtighed og æstetik i DGNB
Rum-certificeret
kontormiljø
LAIKA Rumdesign går efter guld i DGNB Rum for nyindretningen af eget kontor. Certificeringsprocessen har skærpet arkitekternes syn på egne metoder og skabt begejstring for fremtidige bæredygtige indretningsprojekter.
Da LAIKA Rumdesign besluttede at flytte til større lokaler i en nyrenoveret ejendom i Nordvest, København, gik de samtidig i gang med at forberede arbejdet til en DGNB Rum-certificering. Som den nyeste tilføjelse til DGNB-systemet fokuserer denne certificering på mindre renoveringer og indretningsprojekter med det formål at fremme grøn omstilling i byggebranchen – nu med fokus på indretningsarkitektur, design og de indre rammer, som grænser op til klimaskærmen.
– Lige fra beslutningen om at flytte har vores ambition været at opnå en DGNB Rum-certificering. I mange år har vi arbejdet med bæredygtige strategier, og certificeringsprocessen har været en naturlig forlængelse af den måde, vi arbejder allerede, fortæller arkitekt Julie Mille Søbye og proceskonsulent og sociolog, Ph.d. Valinka Suenson.
DGNB Rum vurderer bæredygtighed ud fra tre hovedkategorier: økonomi, miljø og social bæredygtighed. Inden for disse vægtes faktorer som økonomiske besparelser, miljøvenlige installationer, driftseffektivitet og trivsel og indflydelse. Certificeringen tildeles på fire niveauer: bronze, sølv, guld og platin.
LAIKA Rumdesign har valgt at gå efter en guldcertificering, det næsthøjeste niveau, som kræver et performanceindeks på minimum 50 % inden for hver af hovedkategorierne. Oprindeligt var ambitionen at opnå platin, men da dette kræver udlejers deltagelse, var det ikke muligt.
Sidste del af certificeringsprocessen er i gang, og efter en tidlig screening forventes LAIKA Rumdesign at opnå guld-certificering i løbet af foråret.
Bæredygtighed som en nøglefaktor i indretning
LAIKA Rumdesign har speciale i arbejdspladsindretning og procesrådgivning. Som rådgivende arkitektvirksomhed hjælper de virksomheder med at skabe funktionelle, sanselige og æstetiske rum baseret på bæredygtige principper. For dem er indretningsdesign bedst, når det placerer mennesket i centrum og her spiller social bæredygtighed og brugerinddragelsen en væsentlig rolle.
Brugerinddragelse er en naturlig del af deres arbejde. Derfor har det ikke været en udfordring at leve op til certificeringens krav hertil – men det gør ikke kriteriet mindre vigtigt, understreger de:
– I certificeringen har vi opnået point inden for social bæredygtighed, blandt andet ved at sikre fuld brugerinddragelse – noget, vi i forvejen prioriterer højt, da det bidrager til at skabe langtidsholdbare arbejdsrum. Vi har gennemført surveys, observationer, walk & talks og workshops med alle >
Af Guðrun Henrysdóttir. Fotos af LAIKA Rumdesign
Lyssætning , der fremhæver arkitekturen
Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.
Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.
Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk
København
Tlf.: +45 7020 1966
Aarhus
Tlf.: +45 7022 1966
INDIA 8 BOLLARD 30 CM, IP65 CONCRETE 3000K
CYPRUS 12
IP65, 3000K
> medarbejdere for at afdække deres behov og ønsker. Dermed har vi sikret en indretning, der understøtter vores daglige arbejde og imødekommer behovet for samarbejde, fordybelse og sociale rum, hvor vi kan lege og grine sammen.
– I forhold til økonomisk bæredygtighed har vi haft særligt fokus på holdbarhed samt en fleksibel og funktionel indretning, siger Julie Mille Søbye.
DGNB Rum som styreredskab
DGNB Rum fungerer som et struktureret matrix af parametre, som giver forskellige handlingsmuligheder og fokusområder. Arkitekten Julie Mille Søbye har stået i spidsen for at styre en ellers kompleks og ofte dilemmafyldt proces:
– Den største udfordring ved at arbejde med bæredygtige strategier og principper er ofte at beslutte, hvilken vej man vil gå. Et typisk dilemma er at vælge mellem forskellige materialer – eksempelvis når det kommer til et produkts levetid, holdbarhed og vedligeholdelse sat overfor dets CO2-udledning og klimabelastning, forklarer hun
Styringsredskabet har blandt andet gjort det tydeligt, hvordan en høj score på ét parameter kan
have en negativ effekt på et andet og det har været en stor hjælp til at strukturere beslutningerne og skabe overblik.
– Vi har taget udgangspunkt i bygningens arkitektoniske kvaliteter og valgt at investere i f.eks. akustiklofter, der udover at være lavet af genbrugte bomuldstekstiler kan holde lige så længe som huset. Dermed har vi skabt en løsning, der forener langtidsholdbarhed, høj funktionel standard, cirkulær økonomi og æstetisk harmoni med bygningen, fortæller Julie Mille Søbye.
Æstetik og bæredygtighed går hånd i hånd
Når man træder ind i LAIKA’s nye kontor, er det tydeligt, at der er fokus på æstetik. Hver eneste detalje er nøje udvalgt med fokus på belysning,
farver og design, hvor de enkelte elementer både bidrager funktionelt og æstetisk til helheden.
– En af mine kæpheste er, at bæredygtig indretning sagtens kan være æstetisk. Der er en udbredt forestilling om, at bæredygtigt design betyder pallemøbler og tangstole, men sådan er det langt fra. 80 % af vores inventar er genanvendt, og af de 20 %, som er nye møbler, er størstedelen produceret af 100 % genanvendte materialer. Resultatet er et kontor, der fremstår både lækkert og knivskarpt, forklarer Julie Mille Søbye.
Virksomheden har blandt andet fået produceret arkivskabe af 100 % genbrugstræ, som er skåret og samlet på en måde, der minimerer spild og udnytter hver eneste del optimalt. Blandt de 80 % genanvendte materialer findes både egne møbler og belysning samt secondhand inventar fra møbellagre.
– Undervejs er vi både blevet bekræftet i og positivt overraskede over, hvor meget man kan opnå på en bæredygtig måde uden at gå på kompromis med stil og præferencer, tilføjer Valinka Suenson.
Genanvendelse skaber benspænd – men også større arbejdsglæde I hele processen har LAIKA Rumdesign haft et særligt fokus på genanvendelse og nytænkning af eksisterende materialer. Størstedelen af møblerne fra det gamle kontor er flyttet med over i de nye lokaler, og stort set alle nyindkøbte møbler har tidligere været i brug andre steder. Specialtilpasset inventar fra tidligere er blevet redesignet og har fået forlænget levetid.
– For eksempel var vores gardiner for korte til de nye lokaler. I stedet for at kassere dem fik vi dem forlænget med et andet tekstil. >
> Det, der først skabte et benspænd for os, endte med at blive et særligt og smukt æstetisk greb i indretningen, fortæller Julie Mille Søbye.
Sådan opstår små og store fortællinger om tingenes tidligere funktioner eller synlige transformationer fra et møbel til et andet. Arbejdet med genanvendelse gør ikke blot rummet mere bæredygtigt, men tilfører også en ekstra dimension af historie og karakter, som øger trivsel og tilhørsforhold.
– Til at sy vores tekstiler, gardiner og hynder om har vi samarbejdet med den socioøkonomiske virksomhed ‚I Tråd med Verden‘, som ligger på Nørrebro. For os handler bæredygtighed ikke kun om materialer, men også om at tage socialt ansvar i vores valg af leverandører, tilføjer hun. Bæredygtige valg træffes helt ned i de mindste detaljer – en tilgang, der er essentiel, når man arbejder ud fra bæredygtige principper. Denne tilgang understøtter DGNB Rum-certificeringen med kriterier som langtidsholdbar indretning, brugerfokus, og inkluderende arkitektur vægtes højt.
Udfordringer og muligheder ved bæredygtig certificering
Indretningseksperterne lægger ikke skjul på, at processen kan være administrativt tung, og at
den kræver økonomiske ressourcer, hvilket kan gøre det udfordrende for mindre virksomheder at komme i gang. Certificeringen tager ikke højde for de begrænsninger, lejere kan opleve ved overtagelse af eksisterende bygninger, hvor udlejer eller tidligere ejer ikke har anvendt bæredygtige løsninger. Dette kan omfatte materialevalg, tekniske installationer og energiforbrug, som lejeren ikke har mulighed for at ændre eller optimere. Sådan har det også været i LAIKA’s tilfælde.
Overordnet skaber dette et benspænd for lejere generelt, da det gør det vanskeligt eller umuligt at opnå den højeste certificering – platin – på skalaen uden udlejers aktive medvirken. Hos LAIKA Rumdesign mener de ikke desto mindre, at certificeringen har været en værdifuld investering i arbejdet med bæredygtig udvikling, og at den for fremtiden motiverer et større samarbejde mellem parterne. Certificeringen har fungeret som en blåstempling af deres egne tilgange, samtidig med at processen har givet dem et skarpere blik på deres rolle som rådgivere.
Bæredygtighed som standard – ikke kun en certificering
Arbejdet med DGNB Rum rummer værdifuld viden – både til projekter, der skal certificeres, og dem, der ikke skal. Bæredygtige valg kan træffes uanset certificering. Det vigtigste er at vælge løsninger,
der gavner både kunden og kloden, mener Julie Mille Søbye og Valinka Suenson.
– Det handler ikke om, at alle nødvendigvis skal gå efter certificeringen. Idealet er, at bæredygtig indretning på sigt bliver en selvfølge. Men vi er der ikke endnu. Derfor er certificeringen et vigtigt skridt i den grønne omstilling – den synliggør og konkretiserer de beslutninger, der skal træffes, når man dedikerer sig til en bæredygtig indretning. Derfor er DGNB Rum et værdifuldt og nødvendigt redskab, fortæller de.
Certificeringen synliggør og anerkender bæredygtighed samtidig med, at den fremmer en kultur, hvor bæredygtige tiltag understøttes og motiveres gennem hele værdikæden – fra designbeslutninger til valg af producenter.
For virksomheder, der endnu ikke tænker bæredygtighed ind i deres ombygninger, kan certificeringen motivere tiltage i den retning. Fleksibilitet, drift og genanvendelse af inventar frem for nyindkøb giver både økonomiske og miljømæssige fordele, samtidig med at certificeringen i sig selv fungerer som et attraktivt kvalitetsstempel.
For branchen kan DGNB-certificeringen være et effektivt redskab til øge bevidstheden om de mange bæredygtige muligheder, der findes. LAIKA Rumdesign viser, at det er muligt at integrere bæredygtighed i indretning på en både meningsfuld og æstetisk måde ved at tænke fleksible indretning og menneskeorienterede arbejdspladser.
– At arbejde bæredygtigt kræver engagement og en vilje til at gøre sig umage med designmæssige løsninger. Når vi gør det, kan vi bidrage til at forandre branchen indefra i en grønnere retning, afslutter Julie Mille Søbye og Valinka Suenson.
Skræddersyede snedkerkøkkener til boligens leverum
Nutidens åbne plan mellem køkken og stue stiller andre krav til køkkenets funktion og æstetik. De store hvide standardkøkkener kan i stedet erstattes med et skræddersyet snedkerkøkken.
Af Astrid Helene Seier Ellemo
Det aflukkelige køkken eksisterer ikke længere, når der bygges moderne boliger. Køkken og stue indrettes i et åbent plan, hvilket stiller andre krav til køkkenets funktion og æstetik. Køkkenet bliver en del af inventaret i f.eks. en lejligheds største rum, det såkaldte leverum, hvor stue og køkken mødes i et åbent plan.
– Vi har designet et køkken, som kan udviske linjerne mellem køkken og stue. Køkkener i moderne hjem bør derfor kunne tilpasses individuelle behov og give mulighed for at sætte sit personlige præg, siger Mette Fredskild, arkitekt og designer af kvalitetskøkkenet fra Konga Kitchens.
Snedkerkøkkenerne produceres af KONGA CPH i Litauen, hvor man er stærk på produktion i træ og kan levere til konkurrencedygtige priser. Håndværket er i fokus i deres kundetilpassede snedkerkøkkener, der er fremstillet i høj kvalitet og efterfølgende bliver installeret af snedkere.
– Køkkener kan tilpasses det enkelte rum, så kunden kan få nøjagtig den bestemte længde og bredde, som de har brug for, forklarer Mette Fredskild, som observerer to overordnede tendenser inden for køkkener.
KØKKENTENDENSER
Køkkener fylder mere og mere visuelt i boligen. I lejligheder, der udvikles til salg eller udlejning, ses ofte neutrale, hvide standardkøkkener, som udgør en stor del af opholdsrummet. Det kan være
svært for beboeren at sætte sit eget personlige præg i køkkenet.
Den anden tendens er udviklingen inden for mad –den ene spor handler om convenince, det andet om at nørde med f.eks. brødbagning og fermentering.
– Mange vil gerne vise sin personlighed via deres køkken, som bliver et ”work shop kitchen”, hvor alt står fremme, så man er klar til at gå i gang med at lave noget. Hovedfilosofien bag det gode åbne køkken er, at der skal være et godt overblik kombineret med et enkelt udtryk. Konga er udført i gode materialer som egetræ og stål. Det kan tåle at blive brugt og vil patinere smuk, siger Mette Fredskild, som derfor har tegnet det køkken, som hun mente manglede på markedet.
Konga-køkkenet fremstår som et slankt design, der kan passe ind i mange rum. Designmæssigt kan det også bruges som et reolsystem i stuen, hvormed linjerne mellem køkken og opholdsrum opløses.
– Det er elegant, maser sig ikke på og er let i udtrykket. Stokkene i 25x25 mm er den mindste dimension, som både kan holde, se æstetisk flot ud og er mere bæredygtig på grund af de færre materialer. Stilmæssigt ligger det i krydsfeltet mellem nordisk/ skandinavisk og minimalisme, en slags japandi, bl.a. på grund af de håndværksmæssige detaljer som fingertapsamlinger, slutter Mette Fredskild.
Konga-køkkener, som er tegnet af arkitekt Mette Fredskild, har showroom i København. Der går 6-8 uger fra bestilling til levering af et køkken
Vandhanen, der kan det hele
Få 100 °C kogende, varmt, koldt og afkølet vand med eller uden brus lige ved hånden, når som helst
os på
Status på cirkulært design og produktion
– et voksende marked
Brugen af genanvendte materialer i møbler vokser, specielt på kontrakt-markedet, og Louise Mørk og Betina Simonsen fra Lifestyle & Design Cluster ser en række lyspunkter i et felt, hvor mange desværre stadig selv har skullet opfinde løsningerne.
Med et meget lavt cirkularitetsniveau har vi i Danmark et stort behov for at forlænge vores produkters levetid. Hvor dette ikke er muligt, bør vi forsøge at genanvende materialer på den bedst mulige måde, mener direktør i Lifestyle & Design Cluster, Betina Simonsen, og hun ser en række muligheder for at skabe innovative og æstetisk tiltalende møbler ved en højere grad af genanvendelse af plast i produktionen:
– Den genanvendte plast kan give unikke teksturer og farver, hvilket appellerer både til miljøbevidste forbrugere og til det private og offentlige kontraktmarked. Flere og flere bygge- og indretningsprojekter har fokus på miljøvenlige produkter, og nogle prioriterer at holde produkter og materialer i loop ved evt. nedrivning og efterfølgende nyindretning – altså genanvendelse af gamle materialer til nye produkter i de nye projekter.
Genanvendelse kræver plast af høj kvalitet
I dag genanvendes kun en brøkdel af vores brugte plast, hvilket hænger sammen med, at kvaliteten af genanvendt plast kan variere meget afhængig af kilden og metoden for genanvendelse. Dette kan føre til uensartede egenskaber, hvilket kan påvirke møblernes holdbarhed og æstetiske udtryk. Derudover har genanvendt plast som udgangspunkt ikke samme egenskaber som ny plast. Det betyder, at det eksempelvis ikke altid er muligt at genanvende virgin plastik og holde farverne ensartede, fortæller Betina Simonsen:
– Ofte forventes der lavere priser på cirkulære produkter, men omkostningerne ved indsamling, sortering og behandling af genanvendt plast er typisk højere end ved nye materialer. Der er derfor behov for udvikling af bedre metoder til genanvendelse og behandling af plast for at gøre det mere anvendeligt i møbelproduktionen. Desuden findes der ikke altid klare standarder for, hvad der kan betragtes som genanvendt plast, hvilket kan skabe forvirring for både producenter og forbrugere.
En virksomhed, der længe har arbejdet med den cirkulære dagsorden, er møbelproducenten HOUE fra Ry, og Sustainablity Manager Louise Mørk har oplevet betydelige udfordringer i deres bæredygtige rejse:
– Vores proces har tidligere været håndholdt, præget af små mængder og ressourcemæssige udfordringer med at opnå ensartede materialer – specielt når det kom til farver. I dag er det blevet lettere at få adgang til post-consumer recycled (PCR) materialer, men håndteringen heraf er stadig mere kompleks sammenlignet med specifikke industrielle affaldsstrømme. Tidligere blev meget PCR-materiale brændt, men efter flere års arbejde har vi set forbedringer i sortering og i udviklingen af anlæg, der kan behandle det, selvom vi ikke er i mål.
Flere krav til genanvendelse på kontraktmarkedet
Louise Mørk oplever, at offentlige institutioner i stigende grad promoverer cirkulære løsninger, som
inkluderer genanvendelse af materialer. Det kan betyde, at møbler lavet af genanvendte materialer bliver opprioriteret i forhold til virgine materialer.
– Opbakningen fra offentligheden og beslutningstagere kan øge efterspørgslen accepten af møbler lavet af genanvendt plast, hvor hotelkæder som Signatur Hotel & Konference har implementeret initiativer til at omdanne deres affald til nye produkter, ligesom kampagner i Københavns og Aarhus Kommuner har givet nyt liv til plastaffald fra valgplakater og kommunale affaldsstrømme. Efterspørgslen efter bæredygtige produkter er støt stigende i detailhandlen, og specielt i kontraktsalg er der en voksende fokus på, at produkter skal indeholde genanvendte materialer, siger Louise Mørk.
Behov for strømlinede processer for genanvendelse
I HOUE har man arbejdet med håndsorteret postconsumer affald, men nu begynder flere aktører i Danmark at forbedre deres sorteringssystemer, hvilket åbner op for at kunne finsortere affald mere effektivt i store anlæg, understøttet af lovgivningsmæssige tiltag. Louise Mørk slutter af:
– Den igangværende udvikling rejser spørgsmålet om hvordan, vi sikrer størst mulig genanvendelse af post-consumer affald - og samtidig skaber anvendelige materialestrømme, som kan sikre øget brug. I HOUE investerer vi betydelige ressourcer i at udvikle nye løsninger, og vi er åbne for at teste nye idéer og tilgange, da der er konstant udvikling og forandringer, som vi skal navigere i – herunder ejerskabet af affaldet, de eksisterende systemer og de materialer, der er tilgængelige.
Af Mikkel Weber Sandahl
Betina Simonsen
Louise Mørk
Nami reCLIPS
FALK Chair
SorøMøbler-SpecialInventar
Tel70100750
mailbox@soroe.com www.soroe.com
FremstilletiDanmark Grundlagt1974
I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t
o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il
atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r
I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g
l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i
h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te .
V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en
F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e
k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g f ær d i g l e v e r a nc e
F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture
LÆSERSERVICE I næste udgave af
A
Airteam
Tlf.: 70 20 35 88
www.airteam.dk
Side 30
Lysdesigner Robert Wilson, RW Work
Landskabsarkitekt Gudny Marta Gudlaugsdottir, Danielsen Urban Landscape
B
Bunch Bygningsfysik
Tlf.: 52 39 79 52
www.bunchbyg.dk
Side 34
D
Dansk Anlægsteknik
Tlf.: 40 63 02 06
www.kalkstabil.dk
Side 28
Dansk Facilities Management
Tlf.: 40 60 47 64
www.dfm-net.dk
Side 32, 33
E
ErgoFloor
Tlf.: 76 90 20 01
www.ergofloor.dk
Side 36
H
Hampus Berndtson
Tlf.: 61 71 81 83
www.hampusberndtson.com
Side 52-54
I
IWI Technology
Tlf.: 60 85 56 78
www.iwitechnology.dk
Side 24, 25
J
Jespersen Nødtvedt
Tlf.: 29 89 87 82
www.jespernoedtvedt.com
Side 26, 27
K
Konga
Tlf.: +370 61 63 58 47
www.kongacph.com
Side 62
L
Laika Rumdesign
Tlf.: 45 45 32 25
www.laika-rumdesign.dk
Side 56, 58, 60
LegTech Teknik
Tlf.: 77 34 90 45
www.legtech.dk
Side 50
Lie Øyen Arkitekter
Tlf.: +47 22 55 01 21 www.lieoyen.no
Side 40
Lifestyle and Design Cluster
Tlf.: 96 16 62 00
www.ldcluster.com
Side 64
Loop Architects
Tlf.: 27 12 12 49
www.looparchitects.dk
Side 44, 45
M
Møller Nielsens Tegnestue
Tlf.: 97 85 08 33
www.mntarkitekter.dk
Side 20, 22
N
Netsocietal
Tlf.: 24 44 75 54
www.netsocietal.com
Side 46, 48
O
Oscon
Tlf.: 20 80 84 50
www.oscon.eu
Side 18
S
Saxo Solution
Tlf.: 53 50 08 40
www.saxosolution.dk
Side 42
Smith Innovation
Tlf.: 29 21 04 78
www.smithinnovation.dk
Side 46, 48
Sweco
Tlf.: 72 20 72 07
www.sweco.dk
Side 38, 39
Södra Wood
Tlf.: 48 48 82 00
www.sodra.dk
Side 16, 17
T
Tulinius Lind Arkitekter
Tlf.: 29 80 47 16
www.tuliniuslind.dk
Side 10, 12, 14
En facade, der forener skønhed og holdbarhed
Med vores komplette facadesystemer kan du designe facader i tegl og skifer i tidløs elegance med lang holdbarhed. Vi følger projektet tæt fra idé til færdiggørelse med teknisk rådgivning og dokumentation.
