Særudgivelse om Bæredygtighed

Bæredygtighed

Omstillingsparathed og helhedstænkning

LEDER af chefredaktør Mikkel W. Sandahl

Her i folketingsvalgets slutfase kan man høre lan dets politikere fremlægge deres vidt forskellige veje frem mod en positiv forandring i det danske samfund, og på samme måde giver den danske byggebranches aktører lige nu i denne særudgi velse og på den kommende Building Green-messe deres bud på hvilke aspekter af bæredygtighed, som vil være afgørende i de kommende år – fra biobaserede løsninger og genanvendelse til ny energi-infrastruktur, social bæredygtighed og nye samarbejdsformer.

Men bæredygtig tænkning angår alle aspekter af byggeriet i dag, og hvis der virkelig skal forandres noget, så skal vi se på summen af alle enkeltde lene, ligesom det kommer til at kræve reel omstil lingsparathed fra alle parter.

Miljøvaredeklarationer og certificeringer er en vig tig del af bestræbelserne på at gøre bæredygtighed

målbar. Vi taler i denne særudgivelse med Karen Cederkrantz, CSR Direktør i den midtjyske køk kenvirksomhed DESIGNA, der som ét af flere til tag har udarbejdet en EPD for at kunne dokumen tere virksomhedens arbejde med bæredygtighed.

Hos kunstbureauet Kolossal arbejder man med at integrere kunst i byggeriet og herved bidrage til den sociale bæredygtighed, hvilket er en fordel i for hold til at få en DGNB-certificering til sin bygning.

Biobaserede byggematerialer er et andet vigtigt aspekt af bæredygtigt byggeri, og vi taler med Henrik Andreasen, CEO i Woodfiber, der produ cerer isolering og byggesystemer af træfiber. Han pointerer, at byggeprocessen ikke skal komplice res unødigt i fremtidens bæredygtige byggebran che – herved kan omstillingen ske hurtigere.

Renovering og bæredygtighed hænger tæt sam men, og du kan også læse om det uudnyttede potentiale med solcelletag, hvor Ennorgie frem hæver, at i en tid med skyhøje elpriser, kan finan

sieringen af bæredygtige renoveringer være på plads ved at indtænke solceller i arkitekturen.

Greenpipe bruger den skånsomme relining-teknik til renovering af faldstammer, og salgschef og part ner i virksomheden Søren Dallov Ibsen fremhæ ver, at mange har store ambitioner for den grønne omstilling, men det kan stadig være svært for de selvsamme virksomheder og organisationer at om stille sig til nye materialer eller processer. Søren Dallov Ibsen efterspørger større omstillingsparat hed hos både bygherrer, rådgivere og udførende, som ikke altid fokuserer på den større helhed.

Vi skal have blik for værdien af alle enkeltdelene for at komme i mål.

Solcelletaget kan betale for tag-ud skiftningen i den almene sektor

Når energipriserne tager raketfart, kan et solcelle tag være en bæredygtig løsning for boligforenin gen. Strømmen fra et solcelletag fra Ennogie kan finansiere en tagudskiftning uden, at det bliver nødvendigt med huslejestigninger.

3Omstillingen til bæredygtigt byggeri skal være mere ligetil

Det skal være nemt og hurtigt at bygge bære dygtigt, ellers bliver omstillingen for svær. Det er mantraet hos virksomheden Woodfiber, der ud vikler og fremstiller isolering og byggesystemer af træfiber.

DESIGNA dokumenterer bæredygtighed med leverandør- og kundebehov i fokus

For Danmarks største privatejede køkkenproducent er bæredygtighed ikke blot et buzzword. Det han dler om at tage et samfundsansvar gennem ansvar lig virksomhedsdrift.

Nye miljøvenlige løsninger som relin ing kræver omstillingsparathed

På mange områder er man klar til at gøre mere for miljøet. Men når det kommer til handling, tøver mange lidt. Greenpipe håber, at flere får øjnene op for relining, som er en ny bæredygtig teknik til renovering af faldstammer.

Kunst kan bidrage til byggeprojekters DGNB-certificering

Kunst i byggeriet kan styrke et byggeprojekt, når det gælder bæredygtighedscertificeringen. Hos kunstbureauet Kolossal hjælper man med at in tegrere street art i byggeprojekter, som kan give flere point til DGNB-certificeringen.

Solcelletaget kan betale for tagudskiftningen i den almene sektor

Når energipriserne tager raketfart, kan et solcelletag være en bæredygtig løsning for boligforeningen. Strømmen fra et solcelletag fra Ennogie kan finansiere en tagudskiftning uden, at det bliver nødvendigt med huslejestigninger.

Spar

mange penge i løbet af tagets leve tid med en investering i et solcelletag. I en tid med skyhøje elpriser og et fort sat stigende fokus på, at den grønne omstilling er for os alle, har solcelle tage mere berettigelse ved tagrenovering og ny etablering end nogensinde før.

Med strømmen fra et solcelletag kan en tagud skiftning i de fleste tilfælde finansieres uden hus lejestigninger, mens beboerne i fællesskab er med til at reducere fossilt energiforbrug.

LAD SOLCELLETAGET ERSTATTE DET TRADITIONELLE TAG

Når der monteres et solcelletag på nye almennyt tige boliger eller renoveres tage på bestående, er der - udover en økonomisk gevinst for foreningen og beboerne - ligeledes en stor gevinst for miljøet.

Dette eftersom CO2-udledningen fra et traditionelt tag fortrænges, hvilket indenfor en kort årrække gør et integreret solcelletag til en bæredygtig løs ning. Det kræver dog et opgør med en udbredt opfattelse af, at det økonomisk ikke kan svare sig

at montere solceller på boligforeninger med ho vedmålere installereret i hvert lejemål. Og at den producerede strøm kun kan anvendes til fællesfor brug.

TEKNIKKEN GIVER MULIGHEDER

Men med f.eks. et solcelletag med mikro-inver tere, i stedet for de almindelige streng-invertere, er det muligt at sende den producerede strøm direkte ned i de enkelte lejemål. Med andre ord, hver lej lighed får strøm fra et dedikeret taganlæg.

Den resterende solcellestrøm anvendes i fællesare aler, mens overskudsproduktionen enten kan lagres i et batteri eller sælges til elnettet til markedspris.

Et solcelletag har en tilbagebetalingstid på 4-7 år på merprisen i forhold til f.eks. Eternit eller tegl, med de nuværende elpriser.

Der er derfor god mulighed for, at en større del af boligmassen i den almene boligsektor kan spare mange penge i løbet af tagets levetid med en inve stering i et solcelletag.

PILOTPROJEKT I ALMENE BOLIGER

Et godt eksempel er pilotprojektet for Fremtidens Taastrupgaard, hvor en prøveblok renoveres med bl.a. 800 m² solcelletag fra Ennorgie med en sam let årlig el-produktion på ca. 66.000 kWh, der bru ges til at dække strømforbruget i boliger og fæl lesarealer.

Projektet gennemføres i samarbejde med bl.a. Boligselskabet KAB, Wissenberg A/S, hoveden treprenør Rasmus Friis A/S, Demskov-El A/S og Boligselskabet AKB-Taastrup.

Omstillingen til bæredygtigt byggeri skal være mere ligetil

Dele af byggebranchen er i fuld gang med den grønne omstilling, men det kan gå meget hurtigere mener Henrik Andreasen, CEO i Woodfi ber. For at hjælpe udviklingen på vej begyndte Woodfiber i 2016 at arbejde med ud bredelsen af isoleringsmaterialer af træfiber.

VI KAN BYGGE BÆREDYGTIGT I DAG

Siden har Henrik Andreasen bygget sin virksom hed i Tølløse op med egen produktion af træfiber isolering fra og i de svenske skove.

Og hvorfor vente til i morgen, hvis man allerede kan bygge bæredygtigt i dag? Siger han, mens han viser frem på et institutionsbyggeri i Helsingør, der lagrer så meget CO2, at det har et negativt CO2 aftryk.

Det er børneinstitutionen Himmelhuset, der får bygget nyt udelukkende i træmaterialer, blandt andet Woodfibers isolering og byggesystemer – et byggeri som byggefirmaet Canbyg står bag.

Woodfibers træfiber er fremstillet af resttræ, som møbelindustrien ikke kan bruge, samt grene og grankogler. I selve fremstillingsprocessen er Woodfiber langt fra at bruge de samme mængder energi, som i produktionen af de isoleringsmateria ler, som byggeriet i stor udstrækning bruger i dag.

BRANCHEN TROR, AT DET ER BØVLET

I dag fremstiller Woodfiber isolering i brandklasse B s2,d0 til indblæsning i vægge, gulve og lofter. Virksomheden udvikler også plade-byggesystemer til vægge, lofter, undertag og facade, der gør det let

Henrik Andreasen, CEO i Woodfiber

at bygge med materialerne og kan gøres ene mand, fortæller Henrik Andreasen:

– Mange tror, at det er dyrere og tager længere tid at bygge mere klimavenligt. Men sådan er det ikke. Jeg vil rigtig gerne bidrage til omstillingen til et mere bæredygtigt byggeri, derfor fokuserer jeg på løsninger, der gør det let at bygge, uanset om man er håndværker eller selvbygger.

TEKNIK SKAL IKKE HAVE SIN EGEN VÆG

En af grundene til, at det er lettere og hurtigere at bygge træhuse med træfiber som isolering er, at der ikke bruges dampspærre, og derfor har man ikke brug for at bygge en ekstra væg til teknik på indersi den af dampspærren, forklarer Henrik Andreasen:

– Træfiberulden er et helt fantastisk materiale til at både at bremse og optage fugt. I stedet for damp spærre har vi med vores byggesystemer en meget simpel og åndbar hulmurskonstruktion med inder væg-plader og dampbremsende ydervæg-plader, hvor der blæses træfiberuld imellem. Det samme princip gælder for tagkonstruktionen, fortsætter han og konkluderer:

– De grønne konstruktioner er på den måde rent byggeteknisk mere simple og kan i sig selv inde

holde al teknikken. Derfor kan de bygges hurtigere – og er dermed også i kroner og ører billigere end med beton, mursten og mørtel.

UDVIKLER HELE TIDEN NYT

Henrik Andreasen synes, som mange andre, at murstenshuse kan være smukke, men han sværger fortsat til træ som det grundlæggende byggemate riale. Men for at kunne imødekomme kunder med ønske om et ‚murstenshus‘ har han indgået et sam

arbejde med virksomheden BB Fiberbeton om et nyt facadesystem, der giver træhuse et murstensudseende.

– Det giver god mening at kunne tilbyde andre fa cademuligheder end træ. Vi har blandt andet nogle flotte muligheder med facader af kork, men med samarbejdet med BB Fiberbeton får vi en anden langtidsholdbar og flot løsning, som mange vil kunne lide. Og fiberbeton er jo et bæredygtigt ma teriale med en holdbarhed på mere end 100 år, så vi går ikke på kompromis med at bygge klimarig tigt, siger Henrik Andreasen.

Fiberuld

DESIGNA dokumenterer bæredygtighed med leverandør- og kundebehov i fokus

For Danmarks største privatejede køkkenproducent er bæredygtig hed ikke blot et buzzword. Det handler om at tage et sam fundsansvar gennem ansvarlig virksomhedsdrift.

Sådan siger Karen Cederkrantz, CSR Director hos DESIGNA, der tager den grønne dagsorden og kli maudfordringerne seriøst.

VELDOKUMENTERET PRODUKTIONSPRAKSIS

Med mere end 30 års erfaring indenfor produktion af danskproducerede møbler fremstiller, leverer og monterer DESIGNA kvalitetskøkkener, som er do kumenteret holdbare, indeklimamærkede og frem stillet i bæredygtige materialer.

I samarbejde med Teknologisk Institut har DE SIGNA udarbejdet en EPD (Environmental Pro duct Declaration) - på dansk; miljøvaredeklaration. Den gør den midtjyske køkkenvirksomhed i stand til at kunne dokumentere, at der er reelle data bag, når de fortæller om deres bæredygtigt producerede køkkener.

– Vi vil gerne have solid fagligt data til at under bygge, at vi hos DESIGNA arbejder seriøst og faktabaseret med bæredygtighed og ansvarlighed. EPD’en gør os i stand til at dokumentere miljørig tige kundevalg, siger Karen Cederkrantz.

DGNB & BYGGEREGLEMENT 2023

Efterspørgsel fra kunderne på produkter, der er bæredygtigt fremstillet med tanke på miljøet, sti ger. Som køkkenleverandør til både private og kontraktmarkedet er det afgørende for DESIGNA, at produkterne overholder de krav, som bygnings reglement 2023 og en DGNB-certificering i forbin delse med moderne byggeri stiller.

Derfor skal køkkener fra DESIGNA både kunne understøtte krav til bæredygtighed i bygningsreg lementet og DGNB-certificeret byggeri i samspil med FN’s Verdensmål.

VI STILLER KRAV

Ud over at stille krav til egen virksomhedsdrift, så stiller vi også krav til vore leverandører og samar bejdspartnere, for at imødekomme de høje krav til miljø og klima samt produktsikkerhed og kvalitet.

– Vi stiller krav. Og det gør vores kunder også. Vi har en stor interesse i det, arkitekter og bygherrer kræver af såvel faktabaseret, certificeret interiør, som køkken, bad, bryggers og opbevaring, siger CSR Director, Karen Cederkrantz.

“Vi vil gerne drive vores miljøindsatser på baggrund af fakta og data”

Vidste du?

DESIGNA er medlem af Green Building Coun cil, der arbejder for at udbrede bæredygtighed i byggebranchen.

Vores produkter er afprøvede og dokumenterede ved Teknologisk Institut. Hele DESIGNAs sor timent er Dansk Indeklimamærket, så den en kelte kunde sikres et sundt indeklima.

Designa Køkken tilbyder et bredt udvalg af FSC®-certificerede bordplader. Det garanterer, at der ikke fældes mere træ, end skoven selv kan re producere samtidig med, at der tages hånd om lo kalbefolkningen, som uddannes, får sikkerheds udstyr og en løn, de kan leve af. Alle korpusdele, herunder skabe, er produceret af spånplader, der består af mere end 90 procent genbrugsmateriale.

På byggepladserne handler vores folk ansvarligt i forhold til anvendelse af miljørigtige mate rialer, affaldssortering, samkørsel mv. Centrica certifikatet attesterer, at al den strøm, der bruges på fabrikken i Kjellerup, kommer fra vedvarende energikilder – som vindmøller og solceller.

DESIGNA repræsenterer Danmarks største pri vatejede køkkenvirksomhed og er en kæde af selvstændige forhandlere med 25 såkaldte part nerbutikker.

www.designa.dk

En ekstra indsats i hele værdikæden

Med egen fabrik og et avanceret produktionsappa rat, der anvender strøm fra vedvarende energikil der, herunder solceller og vindmøller, fremstiller DESIGNA inventar i den midtjyske by Kjellerup under certifikatet Centrica.

Vores kunder kan vælge de billigste løsninger til køkkener for at holde prisen nede, eller gå med produkter fra øverste hylde. Uanset om det er fronter af massivt egetræ med fingertappede sam

linger, i en specialløsning eller en standard løs ning, er DESIGNA agile og omstillingsparate i forhold til at kunne levere på kundens krav.

– Vores fokus er, at boliger med DESIGNA pro dukter også kan lejes ud om 20 år, og det kræver kvalitet i alle aspekter af byggeriet, også køkke nerne, siger Karen Cederkrantz, CSR Director hos DESIGNA

“Vi tror på at et hvert lille skridt mod en bedre verden tæller for os og vores børn”

Nye miljøvenlige løsninger som relining kræver omstillingsparathed

På mange områder er man klar til at gøre mere for miljøet. Men når det kommer til handling, tøver mange lidt. Greenpipe håber, at flere får øjnene op for relining, som er en ny bæredygtig teknik til renovering af faldstammer.

Tekst af Jens Kisker

Relining-teknikken til renovering af faldstammer er en teknik, hvor man genanvender de eksisterende faldstammer og ’Coater’ indven digt, så de fremstår som nye. I etageejendomme er faldstammerne oftest skjult, og derfor er en udskiftning en meget stor opgave og omkostning. Med relining går det hurtigt i hver lejlighed med begrænset gene for beboerne.

– Beboerne behøver ikke at forlade deres værelser/ lejligheder. Den klimavenlige del består i at gen anvende de eksisterende faldstammer. Desuden betragter vi os egentlig mest som en servicevirk somhed, hvor vores værksted er i folks private hjem. Derfor er tillid og en professionel tilgang fra vores medarbejdere også et vigtigt element i vores arbejde, forklarer Søren Dallov Ibsen, salgschef og partner hos Greenpipe.

LANGT FRA INTERESSE TIL PRAKTISK HANDLING

Søren Dallov Ibsen siger, at i dag med de store am bitioner for den grønne omstilling, er det lidt sjovt, hvor svært mange kan have det med at omstille sig til nye materialer eller processer m.m. i en mere bæredygtig retning:

– Jeg oplever, at klimainteressen og omstillingspa ratheden måske ikke helt er på omdrejningshøjde i praksis i forhold til den store omtale af emnet

hos mange rådgivere. For eksempel mødte jeg en ingeniør, der var frustreret over, at de havde reli net faldstammer, men var blevet nødt til at skifte 3 vandlåsene i projektet. Det tog en pokkers tid, men det er netop et af vores argumenter – at man ikke skal skifte alle faldstammer med relining-tek nikken. Det er da værd at give en tanke, synes jeg.

EVENTUELT FLERE KRAV I UDBUDSSAMMENHÆNG

Mange boligforeninger og kollegier m.m. er inte resseret i Greenpipe’s relining-løsning, så ideen er langt ud over de første skridt. Der er ligefrem så travlt, at firmaet søger nye medarbejdere hele ti den, og det er hurtigt at lære teknikken.

– Det er i lige så høj grad et spørgsmål om, at man skal kunne omgås beboeren, når man er der i en dag eller to, som at beherske teknikken, som er re

lativt let at lære. Vi har længe mærket den skepsis eller manglende vilje til at give vores tidsbespa rende og mindre klimabelastende løsning et for søg. Måske mangler der noget klimapolitik i ud budssammenhæng med krav om at se på de mere bæredygtige alternativer.

Vi må alle bidrage til udviklingen både privat og på arbejdet, så det er værd at give nye ideer en chance, mener Søren Dallov Ibsen.

Greenpipe holder til i Værløse på Sjælland, men arbejder over hele landet med faldstam mer, der skal relines. De har fokus på kvalitet, professionel projektstyring og beboerservice. Tilsammen har de erfaring indenfor faldstam merenovering af mere end 5.000 boliger – alt fra faldstammereparation, relining, strøm peforing og spuling samt udarbejdelse af til standsrapporter og TV-inspektion.

OM GREENPIPE A/S

Kunst kan bidrage til byggeprojekters DGNB-certificering

Kunst i byggeriet kan styrke et byggeprojekt, når det gælder bæredygtighedscertificeringen. Hos kunstbu reauet Kolossal hjælper man med at integrere street art i byggeprojekter, som kan give flere point til DGNBcertificeringen.

Kolossal arbejder med at integrere kunst i byggeriet, og når en byg herre skal overholde kriterierne for at få en DGNB-certificering, er kunst – og særligt street art – en god måde at skabe en identitet og storytelling om kring byggeriet samtidig med, at man øger byg geriets sociale bæredygtighed.

Kolossal er som kunstbureau i stand til at gå ind helt fra begyndelsen og hjælpe med at finde en kunstner, der giver lige akkurat det udtryk, man ønsker. De går i dialog med arkitekten, bygherren og street art-kunstneren og forbinder alle tråde. De står for udførelsen og sikrer, at gavle/vægge bliver behandlet ordentligt før opførelse og hjælper med offentliggørelsen af værket.

Hvor højt scorer en bygning på designkvalitet?

DGNB-certifikatet har i dag fokus på kvaliteten af en bygnings design. Det vil sige, at den arkitek toniske og kunstneriske fremtoning af bygningen får betydning, hvis bygherre ønsker at opnå en bronze-, sølv- eller guldcertificering. Designet bi drager til social bæredygtighed for området, hvor bygningen skal opføres, da integreret kunst – som street art er – bidrager til bygningens kvalitet og udtryk, og er med til at sikre brugernes accept og identifikation med bygningen.

Hvordan bidrager street art til point scoren i opnåelsen af en DGNB-certificering?

Når man opfylder følgende krav i forbindelse med et byggeri, er der en del point at hente til certifi ceringen:

Finansielle midler til integreret kunst: Man skal købe kunst for et beløb, der svarer til 1, 5 % af byggeomkostningerne – eller derover. Det giver 20 point.

Involvering af kunstnere og kunsteksperter: Her under kunstkonsulenter, udvælgelsesprocedure, kvalitetssikring, hensynet til upcoming kunstnere mm. Det giver samlet 40 point.

Offentliggørelse af værket: Præsentation ifm. indvielse, guidede omvisninger for brugerne af bygningen og skiltning/formidling af kunstværket – f.eks. med en integreret QR-kode. Det giver 40 point.

KUNSTKONSULTATION TIL BYGGERI

Kolossal tilbyder muligheder for at samarbejde med unikke kunstnere fra hele verden og hjæl per med alt fra planlægningen og projektledelse fra idé til færdigt værk. Der bliver lagt vægt på at værket udtrykker byggeriets, områdets eller byens historie og miljø på en kreativ måde, der kan byde op til både eftertænksomhed og handling.