Særudgivelse om Træ i arkitekturen

SÆRUDGIVELSE OM TRÆ I ARKITEKTUREN

Branchen er klar til mere træbyggeri

Sommerens ekstreme vejr har konfronteret os med den ubekvemme kendsgerning, at vi skal reagere hurtigere på klimaudfordringerne. Direktør i Træinformation, Mikael Koch, opfordrer til en stramning af kravene til bæredygtigt byggeri, at der skal foretages en revurdering af den ret rigide lovgivning, som træbyggeri er omfattet af.

Nyt organisk trægulv er helt CO2-neutralt

Den danske gulvproducent Wallmann A/S har lanceret en ny gulvserie, som udleder mindre CO2 under produktionen af plankerne end den mængde CO2, træerne har optaget.

Klimalaboratorium i massivtræ er et lærestykke

Det CO2-venlige træ skal substituere de CO2-tunge byggematerialer, hvor det kan lade sig gøre. I Danmark er man nu i fuld gang med at opbygge en byggepladskultur, der udfordrer gamle vaner, og CLT Denmark står midt i den proces.

CO2 krav kan ændre træs image som et nyt materiale

Ejendomsudvikleren Tetriis valgte træet af kærlighed. Men projektchef Michael Krolykke fremhæver, at træ fortsat opfattes som et nyt materiale i forhold til beton og stål, når man bygger stort. Regelsættet i Bygningsreglementet er ikke gearet til det.

500 tons er ikke nok! Modulproducent vil bruge endnu mere dansk træ

Som led i en overordnet strategi om at bygge mere CO2-venligt vil Scandi Byg anvende endnu mere dansk træ. Lige nu bruger modulproducenten 500 tons dansk træ til virksomhedens modulbyggerier om året, men der er potentiale for mere.

Ildsjæle fik ændret lokalplan for at bygge bæredygtigt bofællesskab i træ

På grunden ved Odder skulle der ifølge lokalplanen have ligget et ordinært parcelhuskvarter, men ildsjæle havde en idé om at bygge et bæredygtigt bofællesskab i træ. Det satte gang i et spændende firkløver mellem ildsjælene, Odder Kommune, Tegnestuen Arken og Thybo Ejendomsudvikling.

Branchen er klar til mere træbyggeri

Sommerens ekstreme vejr har konfronteret os med den ubekvemme kendsgerning, at vi skal reagere hurtigere på klimaudfordringerne. Direktør i Træinformation, Mikael Koch, opfordrer til en stramning af kravene til bæredygtigt byggeri, at der skal foretages en revurdering af den ret rigide lovgivning, som træbyggeri er omfattet af.

kerheden i tilfælde af brand, men derimod den ret rigide lovgivning, som træbyggeri er omfattet af.

Når et træbyggeri i Danmark over 12 meter (4 etager), så springer kravet til brandmodstandsevne fra 60 min. til 120 min. Det store spring medfører, at der opføres for få mellemhøje etagebyggerier.

Med mere end 100 organisationer repræsenteret i Strateginetværket for bæredygtigt byggeri står branchen parat til at reducere udledningen, men politikere og embedsmænd er knapt så ambitiøse. Den politisk vedtagne grænse for udledningen er på 12 kg CO2-ækv/m²/ år. I Koordineringsudvalget for bæredygtigt byggeri drøfter vi i øjeblikket, hvorvidt kravene kan strammes hurtigere.

Gennemsnittet for opført nybyggeri ligger nemlig lige nu på kun 9,7 kg CO2-ækv/m²/år, så hvorfor ikke få flere ned på dette niveau?

Projektet Living Places har vist, at det er muligt at opføre boliger med en udledning helt ned til 3,8 kg CO2-ækv/m²/år. Fælledby er et andet eksempel på et bykvarter, som forventes DGNB-certificeret på højeste niveau. Bebyggelsen opføres med bærende konstruktioner i træ og et præfabrikeret byggesystem med boks- og fladeelementer i limtræ. Det og en række andre igangværende byggerier er eksempler på, at man i Danmark nu også sagtens kan bygge i højden med træ og opnå store klimagevinster.

GIV LOVGIVNINGEN ET EFTERSYN

En Voxmeter undersøgelse fra juni 2023 som Træ i Byggeriet står bag, viser, at landets arkitekter og rådgivende ingeniører lige nu anser brandsikkerhed og manglen på præ-accepterede løsninger for de største udfordringer ved at bygge i træ. Når det gælder brand, så skyldes udfordringerne ikke selve sik-

En anden problematik handler om, at mange lave træbyggerier reelt havner i den højere restriktive klasse, hvilket kræver godkendelse af certificerede brandrådgivere og komplicerer byggesagsbehandlingen. Der skal meget lidt til førend et lavt byggeri afviger fra de meget få præ-accepterede løsninger, som findes. Oprindeligt var det lovens intention, at 70 % af alt byggeri skulle ligge i brandklasse 1 og 2. I dag er det nærmest omvendt – 70 % af byggerierne ender i brandklasse 3 og 4.

I vores nabolande er brandregulativerne mere differentierede, og det er her danske beslutningstagere bør vende blikket. Træinformation foreslår som andre i branchen, at der indføres en ny brandklasse for 5-6 etager med et krav om 90 min. brandmodstandsevne.

Ifølge ovennævnte undersøgelse efterspørger mange i branchen desuden løsninger til træbyggeri, der er godkendte på forhånd, hvilket er et behov, som vi hos Træinformation også møder igen og igen. Vi så gerne, at der kom flere præ-accepterede løsninger samt flere biogene løsninger og godkendte samlingsdetaljer.

LAV MERE ARKITEKTUR PÅ TRÆETS PRÆMISSER

Fremtidens byggeri kræver arkitektur ikke kun på klimaets præmisser - men også på træets. Det betyder arkitektur, hvor der er indtænkt både konstruktiv træbeskyttelse og konstruktiv brandbeskyttelse, sådan at træets levetid forlænges og brand hindres uden brug af kemi.

Konstruktiv træbeskyttelse er arkitektur, som f.eks. sikrer vandafdryp, ventilation og ikke-eksponerede endestykker. Konstruktiv brandbeskyttelse er detaljer f.eks. inspireret af de ældgamle asiatiske pagode-tage, hvor taget med sin karakteristisk udformning både kan bøje flammer af og også fungere som effektiv vandafdryp.

Flammeafbøjere er for første gang brugt bevidst i Danmark i det 24 meter høje etagebyggeri UN17 Village. Her har man sammen med stållukninger rundt om vinduerne lavet en løsning med flammeafbøjere. Brandtest har vist, at et udhæng på blot 20 cm var nok til, at man i UN17 Village kunne anvende almindeligt ikke-brandimprægneret træ på facaden. I udlandet er set eksempler på bredere udhæng op til 100 cm, der kan fungere som solafskærmning og facilitere vinduespudsningssystemer.

Træinformation er netop nu ved at besigtige projekter til Danish Wood Award 2023, som uddeles senere på året. Og ja, det er utroligt glædeligt at opleve, at der er flere og flere træbyggerier med god og interessant arkitektur at vælge imellem.

Indlæg af Mikael Koch, arkitekt MAA og direktør i Træinformation

Nyt organisk trægulv er helt CO2-neutralt

Den danske gulvproducent Wallmann A/S har lanceret en ny gulvserie, som udleder mindre CO2 under produktionen af plankerne end den mængde CO2, træerne har optaget.

Ansvarlighed er et nøgleord, når man producerer trægulve, og branchen har i mange år været underlagt strenge krav om kontrol af underleverandører og dokumentation af bæredygtig skovdrift. Men det stopper ikke her. Nye krav betyder, at producenterne også skal dokumentere gulvets samlede CO2-belastning.

– Det hilser vi velkommen. Vi tænker ansvarlighed ind i alle de måder, vi bruger klodens ressourcer, siger CEO hos Wallmann A/S, Kenneth Vraa.

NY DIREKTØR – SAMME FOKUS

PÅ BÆREDYGTIGHED

Han er efter flere år som salgs- og marketingdirektør i Phønix Tag Materialer nytiltrådt direktør hos det danske gulvfirma med hovedsæde Silkeborg.

– Jeg har tidligere arbejdet meget med bæredygtighed og kan med glæde konstatere, at vi hos Wallmann har været lige så fremsynet omkring bæredygtighed, så ambitionen er, at jeg sammen med alle medarbejderne skal tage det til et nyt niveau, fortæller Kenneth Vraa.

I 2011 blev Wallmann FSC- og PEFC-certificeret til at kunne håndtere certificerede produkter.

– Det er miljømærker for ansvarlig skovdrift. I en FSC-skov bliver der ikke fældet mere træ, end skoven kan nå at reproducere. Samtidig er FSC en

garanti for, at dyr og planteliv bliver beskyttet, og at de mennesker, der arbejder i skoven, er sikret uddannelse, sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. Ligeledes er PEFC en ordning for bæredygtig skovdrift, siger Kenneth Vraa.

CO2-DOKUMENTATION

FOR ET M2 GULV

Et af de nye krav til mere bæredygtighed handler om, at producenterne nu også skal kunne dokumentere et trægulvs samlede CO2-belastning.

– Med de nye krav er jeg glad for, at vi tidligt har været opmærksom på bæredygtig produktion. Når man skal dokumentere CO2-belastningen på et gulv overfor en bygherre eller arkitekt, så kræver det transparens og sporbarhed. Det er et komplekst arbejde, men vi kan dokumentere alle vores processer, understreger Kenneth Vraa og tilføjer, at det også kræver stor tillid mellem alle led i kæden.

– Vi køber forarbejdet træ fra hele verden og har et kædeansvar. Vi skal derfor holde øje med vores leverandører, og for nogle har det måske krævet lidt omstillingsparathed at arbejde med de nye krav, siger Kenneth Vraa.

NY SERIE UDLEDER MINDRE CO2

END TRÆERNE OPTAGER

Et af de produkter, som er et resultat af de nye krav om bæredygtighed og dokumentation for CO2-be-

lastningen, er Wallmanns nye serie Organic Silent. Trægulvet er en PVC-fri gulvserie, der er designet og produceret med omtanke for miljøet.

– Organic Silent er et produkt af tiden. Når vi producerer nye gulve, kigger vi bl.a. på giftstoffer og produktionen, og der er CO2-beregningen et godt pejlemærke, påpeger Kenneth Vraa.

STYRKE OG KOMFORT

Serien har ifølge direktøren de bedste egenskaber fra to verdener: Laminatens slidstyrke og vinylens komfort. Gulvet er vedligeholdelsesfrit og yderst rengøringsvenligt, og netop det gør plankerne universelle, så de passer ind i ethvert rum i boligen, tilføjer han. Med fem forskellige farvevarianter kan Organic Silent gulvplankerne også være med til at skabe en stemning i hjemmets mange rum, om det er et nordisk og køligt udtryk eller et varmt og mørkt look.

– Foruden gulvplankernes naturtro udtryk sikrer det ekstra tætte kliksystem, at fugt har sværere ved at trænge ned igennem plankerne, siger Kenneth Vraa.

Skabt med omtanke for dit hjem og miljøet

De bedste egenskaber fra to verdener Organic Silent gulvserien forener to velkendte gulvtyper: Laminatets naturlige udtryk og vinylets slidstærke overflade – en unik kombination, der kræver minimal vedligeholdelse.

Bagsiden af kork er lydabsorberende og giver dermed en bedre akustik og komfort.

Foruden plankernes naturtro udtryk er de også vandresistente, og det ekstra tætte kliksystem sikrer, at fugt ikke trænger ned mellem plankerne.

Vores ansvarlighed

Serien er PEFC-certificeret, der er en garanti for ansvarlig skovdrift med respekt for naturen og de mennesker, dyr og planter, der lever i området. Samtidig udledes der mindre CO2 under produktionen af gulvplankerne, end den mængde CO2 træerne har optaget, hvilket gør produktionen CO2-neutral.

Organic Silent White

Organic Silent Grey

Organic Silent Nature

Organic Silent Drifted

Organic Silent Brown

Organic Silent gulvplankerne fås i fem forskelligfarvede træstrukturer.

Klimalaboratorium i massivtræ er et lærestykke

Det CO2-venlige træ skal substituere de CO2-tunge byggematerialer, hvor det kan lade sig gøre. I Danmark er man nu i fuld gang med at opbygge en byggepladskultur, der udfordrer gamle vaner, og CLT Denmark står midt i den proces.

Klimalaboratorium på DTU i Lyngby er et godt eksempel på den transformation, som byggeriet befinder sig i. Her spiller det klimavenlige træ naturligvis en stor rolle. Byggeriet bliver i syv etager med kælder og et samlet nettooareal på 9500 m², og den halvdel, der skal fungere som kontorbygning, opføres i CLT og limtræ.

– Byggeriet er et eksempel på, hvordan byggeriet i disse år øger anvendelsen af træ i snart sagt alt byggeri. Her går vi syv etager op med hjælp af limtræ, CLT og specialfremstillede stålbeslag. Det kræver en detailprojektering, som stadig er forholdsvist ny på danske byggepladser. Og for trygheden hos betonvante entreprenører og bygherrer har vi også deltaget i at udarbejde en fugtstrategi, som blandt andet har betydet, at dæk er blevet folieret med pålimet membran, og søjler og bjælker har en vandtæt membran og er i øvrigt UV-beskyttede, fortæller direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark, som klart fornemmer, at den projekteringsassistance, som CLT Denmark har ydet, har været et stort aktiv.

– Jeg tror, at vi med vores erfaring i projektering af CLT, limtræ og samlinger har en voksende opgave foran os. Vi har koordineret de modeller, der indgår i puslespillet, så de forskellige brikker passer sammen. Og så har vi udført præmontage af beslag, fordi det giver en bedre byggeproces, fortæller Per Thomas Dahl.

Samtidig har CLT Denmarks erfarne ingeniører løbende sikret kvalietetskontrol i forhold til såvel projektering som byggeriet – herunder sikret levering af komponenter just-in-time til byggepladsen. Det hele drejer sig om at gøre det så nemt som muligt for vores samarbejdspartnere – samt at fjerne risici i byggeriet, siger Per Thomas Dahl.

LEVERING, PROJEKTERING OG MONTERING

Holdet bag det nye klimaloboratorium er Artelia (MOE), som totalrådgiver, Christensen & Co, som arkitekter og MT Højgaard som hovedentreprenør. De er alle bekendt med, at med den grønne omstilling af dansk byggeri vil både CLT og limtræ

komme til at spille en hovedrolle i forhold til at nedbringe byggeriets samlede CO2-aftryk.

Der er dog stadig en vis portion skepsis fra de dele af byggeriet, som i mere end en menneskealder har opført stort og småt i beton og stål, og hvor tømmeren stort set kun har haft som opgave at skyde gipsplader på plads.

– Men CLT bliver taget godt imod på byggepladserne. Det er lettere og dermed mere håndterbart, og så passer det på millimeter. Vi hører kun positive tilbagemeldinger. Men det skal selvfølgelig læres, og derfor er CLT Denmark også indstillet på, at vi skal mere end levere materialerne. Der er en vigtig opgave i at sikre korrekt projektering og montage, siger Per Thomas Dahl og tilføjer:

– Nu, hvor gennembruddet er sket og materialet er taget i brug, koncentrerer vi os - som leverandører - i stigende grad om at yde projekteringshjælp. Gennem masser af gentagelser af processer, opbygger vi masser af erfaringer. Vi er derfor i dag ofte kompetencepartner på de store projekter i forhold til projektering og montering af såvel CLT som limtræ.

CLT Denmark er fortsat leverandør af det eneste konstruktionsmateriale på det danske marked med Svanemærke, nemlig fra den østrigske CLT-producent KLH Massivholz GmbH.

Af Mogens Hjelm

CO2

krav kan ændre træs image som et nyt materiale

Ejendomsudvikleren Tetriis valgte træet af kærlighed. Men projektchef Michael Krolykke fremhæver, at træ fortsat opfattes som et nyt materiale i forhold til beton og stål, når man bygger stort. Regelsættet i Bygningsreglementet er ikke gearet til det.

Det startede med ren kærlighed til træet som gennemgående materiale – til duften i bygningerne, til lysets refleksion i de ubehandlede træflader, til ærligheden i de synlige samlinger af bærende konstruktioner. Og det er fortsat med en ekstra dimension i forhold til klimaindsatsen. Træet får nu følgeskab af en række andre valg, der samlet set har resulteret i et hus med et CO2 aftryk på kun 4,6 kg. pr. kvadratmeter pr. år. Eller cirka en tredjedel af den grænseværdi, Bygningsreglementet arbejder med.

Men den store kærlighed til træ er ikke helt uproblematisk, fortæller projektchef Michael Krolykke fra ejendomsudvikleren Tetriis, der blandt andet er kendt for Agorahaverne – et boligfællesskab for +50-årige uden hjemmeboende børn.

– Træ opfattes fortsat som et nyt materiale i forhold til beton og stål, når man bygger stort. Vi støder på et regelsæt, der ikke er gearet til det. Der er en meget lille eksempelsamling om træbyggeri i Bygningsreglementet. Det betyder, at vi skal bruge mange flere rådgivertimer, end hvis vi byggede i andre materialer, siger Michael Krolykke.

Han er også ærgerlig over, at utidssvarende regler og uhensigtsmæssige lovkrav i Bygningsreglementet fører til ineffektive løsninger.

– Vi bygger vores gangbroer og svalegange i 24 cm tykke CLT-elementer, der er sikre i forhold til brand. Alligevel er vi nødt til at pakke træet ind i

to lag gips, fordi reglerne ikke tager højde for løsningen i træ. Det medfører ekstraomkostninger og højere CO2 aftryk.

OG SÅ ER DER PRISEN…

– Træ opfattes stadig som lidt af et nicheprodukt i forhold til beton og stål. Der er ikke så stort udbud og stor efterspørgsel, og det gør det dyrere at bygge i træ end i beton og stål, siger Michael Krolykke. Men er der også noget, som er helt ”no go”, når man bygger i træ?

– Man har jo ikke samme egenskaber som i stål og beton. Hvis man bare prøver at erstatte 1:1, får man ikke nødvendigvis de bedste eller mest bæredygtige løsninger. Men for vores vedkommende betyder det ikke noget. Vi har tænkt vores byggeri i træ fra første skitse og vil til hver en tid vælge det fornuftige i forhold til CO2 aftrykket.

STØRRE VELVÆRE OG TRIVSEL I TRÆHUS

Potentialet i træbyggeri trumfer dog langt de udfordringer, man støder på, mener Michael Krolykke. Det handler ikke mindst om den oplevede komfort:

Af Morten Bøcker. Fotos: Tetriis

– Træ opfattes fortsat som et nyt materiale, når man bygger stort, men vi oplever en stigende efterspørgsel his investorerne efter grønnere løsninger, siger projektchef Michael Krolykke fra Tetriis.

– For fem år siden begyndte vi at tegne træhuse i tre etager med et åbent atrium i midten. Her har vi nogle 10 meter høje limtræssøjler, og jeg har tit set, at folk lige skal hen og røre ved dem. Det oplever man ikke ved beton, siger han.

DUFTEN AF TRÆ OG HARPIKS TÆLLER OGSÅ PÅ PLUSSIDEN

– Det er faktisk dokumenteret, at træhuse giver mindre stress i kroppen. Beboerne sænker skuldrene, når de efter en tur gennem trafikken kommer ind i et træhus, der virker venligt, og hvor lyset

reflekteres varmt og gult af de ubehandlede trævægge, siger Michael Krolykke. Træ rummer også ganske særlige muligheder for arkitekten:

– Arkitekten får lov til at flashe flotte samlinger, der giver byggeriet et mere ærligt udtryk. Man kan designe noget, der tåler at blive set.

Ingen vej uden om træ, når CO2 aftrykket skal ned Bygninger står for en kæmpe andel af vores samlede CO2 udledning, og det har Bygningsreglementet fra i år fuldt fokus på med den nye grænseværdi for det totale aftryk i 50 år.

Michael Krolykke mener ikke, man kommer uden om at bruge langt mere træ, hvis målene for begrænsning af CO2-udledningen skal nås.

– Vi har lavet en beregning, der viser, at et af vores byggerier ville have et CO2 aftryk, der var 40% højere, hvis vi byggede i beton. Og hvis vi bare udskiftede træfacader med skærmtegl ville aftrykket for ydervæggen blive 2,5 gange højere. Vel at mærke, når der inkluderes løbende drift og vedligehold af træfacaden, siger Michael Krolykke.

DER SPARES OGSÅ CO2 TIL TRANSPORT

– Vi kan transportere en halv bolig på en lastbil. Hvis vi byggede i beton, kunne vi kun fragte fire betonelementer på den samme lastbil…

Michael Krolykke og Tetriis lyder nærmest som klassens duks – og det vil de også gerne være. Med et CO2 aftryk på blot 4,6 kg. pr. kvadratmeter pr. år kommer byggeriet Kernehusene i Slagelse meget tæt på en danmarksrekord.

– Det har vi opnået både ved at bruge træ og hele vejen igennem vælge de materialer og løsninger, der har det mindste CO2 aftryk.

Med træ får arkitekten mulighed for at flashe flotte samlinger i et ærligt udtryk.

Viggohaven i Holbæk er nede på et CO2 aftryk på 6,2 kg. pr. kvadratmeter pr. år. Bygningsreglementets grænseværdi er 12 kg i år.

500 tons er ikke nok! Modulproducent vil bruge endnu mere dansk træ

Som led i en overordnet strategi om at bygge mere CO2-venligt vil Scandi Byg anvende endnu mere dansk træ. Lige nu bruger modulproducenten 500 tons dansk træ til virksomhedens modulbyggerier om året, men der er potentiale for mere.

Scandi Byg, der har mere end 45 års erfaring med modulbyggeri i træ, har længe arbejdet målrettet med at nedbringe CO2-udledningen af virksomhedens modulbyggerier, og derfor undersøger Scandi Byg gerne nye løsninger. Det har blandt andet ført til, at Scandi Byg nu afsøger, hvordan man kan anvende endnu mere dansk træ i modulbyggerierne, hvis bærende konstruktioner er bygget af FSC- eller PEFC-certificeret træ. Ifølge EPD’er udleder det danske træ nemlig væsentlig mindre CO2 i både transporten og produktionen af træet sammenlignet med udenlandsk træ.

– Hos Scandi Byg har vi en klar strategi om, at vi vil bygge så klimavenligt som muligt. Vi er godt på vej og kan blandt andet allerede nu leve op til den frivillige bæredygtighedsklasses mål i 2029. Men vi vil hele tiden blive endnu dygtigere til at klimaoptimere. Her er det træ, som vi bygger vores modulbyggerier af, en vigtig faktor, og vi kan blandt andet se, at brugen af mere dansk træ har en positiv effekt i byggeriernes samlede klimaregnskab. Vi har derfor indledt en testfase, hvor vi undersøger, hvor meget dansk træ, vi kan bruge og indtænke i vores byggerier, fortæller udviklingschef hos Scandi Byg, Mads Skalborg Simonsen.

Lige nu anvender Scandi Byg 500 tons dansk træ om året, mens det resterende træ kommer fra Sve-

rige eller Norge. Ifølge Mads Skalborg Simonsen ser han et potentiale for, at omkring halvdelen af træet i Scandi Bygs moduler fremover kan komme fra de danske skove:

– Vi kommer nok aldrig helt væk fra det svenske eller norske træ, da visse dimensioner kun kan fås i de nordligere lande, hvor træerne vokser sig større.

Men vi arbejder løbende på at bruge endnu mere dansk træ, og jeg er overbevist om, at der er potentiale for mere dansk træ generelt i byggebranchen, siger han.

TRÆ FRA NORDJYSK SAMARBEJDSPARTNER

Det danske træ, som Scandi Byg anvender, kommer fra Norlund-savværket i Rold Skov tæt på Scandi Bygs fabrik i Løgstør. Ifølge administrerende direktør hos Norlund, Jørgen Sølvsten Skriver, er man glad for de lokale samarbejder, som er vigtige for at nedbringe byggeriets CO2-udledning: – Ifølge vores branche-EPD’er udleder det danske træ 29 % mindre CO2 sammenlignet med træ fra udlandet. Det gælder både transport- og produktionsmæssigt. Så jo mere dansk træ, der kan bruges i byggebranchen, des mindre CO2 vil vi udlede. Derfor er vi glade for vores lokale samarbejder, så vi sammen kan være med til at gøre byggebranchen grønnere, forklarer han.

Udviklingschef Mads Skalborg Simonsen, Scandi Byg

Nordisk Profil A/S er specialist i bæredygtige og brandsikre facadeløsninger og leverandør af patenterede danske facadesystemer, der højner den arkitektoniske frihed og sætter nye standarder for bygningers facader.

Bofællesskabet Kløverbakken er kåret som ‚Årets Bæredygtige Træbyggeri 2022‘. Södra har leveret træet til facaderne, og byggeriet har netop fået certificeringen DGNB Platin. Bygherre og entreprenør: Thybo. Arkitekt og rådgivende ingeniør: Tegnestuen Arken.

Ildsjæle fik ændret lokalplan for at bygge bæredygtigt bofællesskab i træ

På grunden ved Odder skulle der ifølge lokalplanen have ligget et ordinært parcelhuskvarter, men ildsjæle havde en idé om at bygge et bæredygtigt bofællesskab i træ. Det satte gang i et spændende firkløver mellem ildsjælene, Odder Kommune, Tegnestuen Arken og Thybo Ejendomsudvikling.

Bofællesskabet Kløverbakken er netop blevet indviet, det har fået DGNB Platin certificering og er blevet kåret som Årets Bæredygtige Træbyggeri. Det har ikke været let at realisere de smukke træhuse, men historien her viser, at mod, fællesskab og vilje kan skabe en bæredygtig landsby i Svanemærket og 100 % PEFC certificeret træ.

– Vi havde en stor drøm om at skabe et bæredygtigt bofællesskab i træ netop her. Derfor gik vi i dialog med Odder Kommune, og i samarbejde med Levy Dørken fra Arken og Thybo lykkedes det os at ændre lokalplanen i bæredygtighedens favør. Vi blev et firkløver med en fælles vision, vi troede på hinanden, og det var afgørende, fortæller Jens Bruun Larsen, der er medstifter af Kløverbakken.

DET KRÆVER MOD AT ÆNDRE VERDEN

Levy, der er landsbyudvikler og medejer af Arken havde en vision om at skabe en hyggelig landsby med fællesskabet som det bærende fundament. Han opfordrer til at være mere modig og udfordre lokalplaner og udbud for at sikre flere bæredygtige byggerier som Kløverbakken. Og typisk vil et bæredygtigt bofællesskab passe godt ind i en kommunes planer om bæredygtighed.

– Det er ikke nemt at ændre på ting, men det er meget lettere at være modig, når man er sammen. Vi fik ændret 17 parcelhusudstykninger til et bofællesskab for 58 familier med idéen om at bygge en landsby med små snoede og hyggelige veje rundt mellem husene. I gamle dage ville kirken være det naturlige centrum, men her har vi i stedet det store

Ægteparret Trine Varming og Jens Bruun Larsen er to af medstifterne og en del af firkløveret, der fik ændret lokalplanen og banet vejen for bofællesskabet. Derudover var Rikke Billum Christensen også medstifter.

fælleshus, der er beboernes mødested og fællesrum, fortæller Levy.

SVANEMÆRKET TRÆ, DER PATINERER SMUKT

En del af materialerne var givet på forhånd, fordi der i udbudsmaterialet stod, at der skulle anvendes materialer med den højest opnåelige certificering inden for DGNB og PEFC. Facaderne på de 58 huse

er derfor Södras ThermoWood®, der er Svanemærket og 100 % PEFC certificeret.

– Vi fandt hurtigt ud af, at træet skulle patinere smukt og naturligt og samtidig give æstetisk værdi ved at understøtte fornemmelsen ved at bo i en landsby. Desuden har vi gode erfaringer med at bygge i Svanemærket træ, fordi mange gerne vil være fri for kemi i deres bolig, ikke mindst børnefamilier, som der er mange af her. Derfor faldt valget på Svanemærket ThermoWood®, fortæller Levy.

FRA SVENSKE SKOVFAMILIER TIL

DANSK FÆLLESSKAB

Södra er, ligesom Bofællesskabet Kløverbakken, baseret på andelstanken og bæredygtige værdier.

51.000 svenske skovfamilier dyrker deres skove

Ifølge udbudsmaterialet skulle der anvendes materialer med den højest opnåelige certificering inden for DGNB og PEFC. Træet til facaderne er derfor Södras ThermoWood®, der er Svanemærket og 100 % PEFC certificeret.

ansvarligt i et lukket kredsløb, hvor der er kontrol med hele værdikæden fra frø til færdigt produkt.

– Det er en smuk tanke, at bæredygtigt træ fra svenske skovfamilier nu pryder et bæredygtigt bofællesskab ved Odder, og at der faktisk er en rød tråd mellem, hvordan de driver skovdrift til, hvordan vi lever her i vores lille bæredygtige fællesskab, slutter Jens Bruun Larsen.

10.000 m2 Svanemærket og 100 % PEFC certificeret ThermoWood® fra Södra pryder det smukke og indbydende bofællesskab ved Odder.

Södras ThermoWood® kræver ingen vedligeholdelse og vil med tiden patinere over i en smuk sølvgrå farve. Den hårdføre sedum på taget fuldender det bæredygtige udtryk.

Der er ingen ligusterhække eller tætklippede plæner, for her hersker bynaturen og biodiversiteten. Det bæredygtige træ fra Södra sikrer, at biodiversiteten blomstrer i de svenske skove.

LÆSERSERVICE

CLT Denmark

Tlf.: 61 95 33 54

www.clt-denmark.dk

Side 6

KOLOFON

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Scandi Byg

Tlf.: 98 67 25 00

www.scandibyg.dk

Side 10

Södra Wood

Tlf.: 48 48 82 00

www.sodra.dk

Side 12, 13

Tetriis

Tlf.: 70 11 80 99

www.tetriis.dk

Side 8, 9

Træinformation

Tlf.: 45 28 03 33

www.traeinfo.dk

Side 2, 3

Wallmann

Tlf.: 87 70 09 00

www.wallmann.dk

Side 4

Tlf: +45 31 40 75 03

Skribenter Morten Bøcker Mogens Hjelm

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Forside

Venligst udlånt af Sødra Wood

Key Account Manager Annette Sindal Kristensen annette@byggeri-arkitektur.dk

Tlf: +45 31 21 26 28

Udgiver MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22

www.byggeri-arkitektur.dk

info@byggeri-arkitektur.dk