medievaerk 3 by Mathias Pedersen

3. NUMMER

JOURNALISTIKKENS SORTE FREMTID

Næste generations journalister får det svært, mener Lasse Jensen Intet kan vælte brandet Berlusconi / Bloggere i Cuba kæmper for forandring / Danmarks sidste rigtige tv-station / Hyperlokal journalistik i Seattle / Friis & Company snakker med forbrugerne / I praktik på Alphaville + Hørt i medierne / Kellys Klumme / Mediekommentar fra London / medievaerk anbefaler / Eventkalender

medievaerk springer ud Vi er glade og stolte over at præsentere det nye nummer af medievaerk – mere præcist den tredje udgivelse af det nye studiemagasin på Film- og Medievidenskab. Vi har sprunget et semester over, men er tilbage med et vaskeægte forårsnummer. Og planen er stadig at udkomme én gang i semestret. medievaerk er gået op i sidetal og kan derfor præsentere hele 40 sider med artikler, studieportræt, eventkalender og meget mere. Læs f.eks. om de modige cubanske bloggere, hør Lasse Jensen give sin dom over fremtidens journalistik, og læs om modevirksomheden Friis & Companys åbne PR-strategi i de sociale medier. Sidste nummer af medievaerk blev launchet samme tid som www.medievaerk.dk. Vi er pt. i gang med en forårsrengøring, så vi forhåbentlig snart kan byde på et nyt og skinnende website. Indtil da er du selvfølgelig stadig velkommen i vores blogsektion, til at købe og sælge bøger i ’markedsvaerk’ og til at læse eller downloade magasinet elektronisk. Vi har fået ny grafiker – sig hej til Andreas – og vi har allieret os med vores helt egen tegner, Jonas, der har lavet fine tegninger af mediekongen Berlusconi og en hipster-journalist fra Seattle. Derudover er vi ovenud glade for vores andre dygtige contributers, skribenter såvel som fotografer. Vi håber, du bliver lige så glad for magasinet, som vi er. Her er medievaerk. Redaktionen

medievaerk c/o enghavevej 31, 2-4 1674 København m: redaktion@medievaerk.dk t: 2293 7730 / 6015 3826 w: www.medievaerk.dk REDAKTØRER Sofie Dalgaard Ida Brixtofte Nielsen Mathias Holm Pedersen INTERAKTIONSREDAKTØR Mads Dreisig-Johansen AD Andreas Reventlow FOTO Paw Ager Line Gullman Lars Juul Hauschildt Orlando Luis Pardo Lazo ILLUSTRATION Jonas Prip Thorsen SKRIBENTER Joachim Brandt-Møller Sofie Dalgaard Grethe Fløe Lasse Skole Hansen Stephen Minty Anne-Mette Møller Ida Brixtofte Nielsen Mathias Holm Pedersen Ida Zidore TRYK PE Offset A/S Tømrervej 9 6800 Varde OPLAG 700 eksemplarer MED STØTTE FRA Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

3. nummer April

KEJSER 08 SKANDALERNES Silvio Berlusconis brand er fortsat

ekstremt stærkt i Italien på trods af utroskab, magtmisbrug og stribevis af kontroversielle udtalelser. Læs hvorfor.

SIDSTE RIGTIGE TV-STATION 24 DEN Kom på besøg hos dk4 – Kanalen

12 DYSTRE TONER FRA JOURNALISTIKKENS NESTOR

Arbejdsløshed og overfladisk journalistik truer næste generations journalister. Interview med mediemennesket Lasse Jensen.

28 HYPERLOKALE NYHEDER REDDER

med de mange underlige programmer, der hverken går op i seertal eller målgrupper.

JOURNALISTIKKEN I SEATTLE

Lokaljournalistik på nettet har sparket nyt liv i USA’s kriseramte mediebranche. I Seattle skriver naboer nyheder til deres naboer.

Fire korte

‘10

CUBA BLOGGER DE FOR FORANDRING 16 IBloggere i Cuba risikerer fængsel for at skrive deres mening på nettet. medievaerk har mødt tre af dem, der gør det alligevel.

& COMPANY TAGER DIALOGEN OP 32 FRIIS PR-koordinator Mia Christina Larsen fortæller, hvordan modevirksomheden tog dialogen op med forbrugerne i de sociale medier og fik succes.

Mediekommentar fra London

Hørt i medierne

Kellys klumme

medievaerk anbefaler

Eventkalender

Studieportræt: I praktik på Alphaville

korte Den første iPad er en vinder

tro, at man kunne dele sin iPhones dyre internetforbindelse med sin iPad, ligesom man kan med sin Macbook, kan man godt tro om igen. Men sådan er det ofte med Apple. Den første generation af deres produkter, gør som regel kun meget få ting rigtig godt, så mon ikke vi til næste april får en iPad 2.0, med flere funktioner og til en noget lavere pris.

Sådan skriver USA Todays anmelder, Edward Baig, om Apples nye iPad. Og det er nok det mest sigende eksempel på de amerikanske elektronikanmelderes første indtryk af iPad’en, der netop har ramt butikkerne i USA. Rygterne siger, at Apple-chef Steve Jobs i 2001 skulle have skrottet en helt færdigdesignet tavlecomputer, og bedt sine designere om at starte forfra. Siden har det svirret med rygter, og at sige at den nye alt-i-én computer var ventet med spænding af nørd-bloggere og andre Apple-entusiaster er nok en underdrivelse. Modtagelsen af iPad’en har da også været usædvanligt varm i USA, hvor den generelle konsensus er, at den revolutionerer og forenkler den måde, man interagerer med sin computer på. “Du vil elske denne maskine”, konstaterer New York Times’ anmelder David Pogue, mens Wall Street Journals tech-blogger Walt Mossberg kalder det ”en helt ny type computer”. Han skriver i sin anmeldelse, at jo mere han bruger den iPhone-agtige, mellemstore gadget, jo mere mister han interessen for at bruge sin bærbare (som vejer det dobbelte og har mus og tastatur) til andet end tekstbehandling af lange dokumenter og hjemmesider, der kræver Flash. Netop evnen til at køre Flash er en af de enkelte store mangler på den eftersigende fikse computer. Uden flash er der nemlig hele hjemmesider, der ikke virker på en iPad, ligesom meget web-video ikke er tilgængeligt. Derudover kan den kun have ét program åbent ad gangen, og hvor selv den allerbilligste iPod Nano til 149 dollars har et videokamera, kan man med en iPad til minimum 499 dollars ikke engang tage billeder. Og skulle man

Jamie Oliver som kæmpereje

LSH

Den engelske tv-kok Jamie Oliver vil gøre lidt af hvert for at reklamere for sine programmer. Som for eksempel klæde sig ud som en kæmpestor lyserød reje og stå midt i en gryde paella og sige underlige ting på spansk. I sit nyeste show, ’Jamie Does’, som bliver sendt på tv-kanalen Channel 4, rejser Jamie rundt i Europa og Nordafrika for at opleve den lokale madkultur. Som optakt til premieren har tvstationen produceret tre reklame-teasere, hvor man kan opleve Jamie som vært på nogle ganske overdrevne kokkeprogrammer, som skal forestille at komme fra henholdsvis Spanien, Sverige og Grækenland. Og der er ikke sparet på satiren. I den spanske teaser indgår ud over Jamies kæmpereje også to mænd klædt ud som en musling og en citron, en talende kamptyr iført hat, samt en gøgler på knallert. De tre teasere er produceret af Channel 4’s eget reklamebureau, 4Creative, og er en del af en større marketingsstrategi. Kanalen har nemlig indgået et samarbejde med forlaget Penguin, der udgiver en tilhørende kogebog til programmet, samme dag som det går i luften. Det er ikke første gang Jamie Oliver trækker i udklædn-

ingstøjet for at promovere sine programmer. I forbindelse med ’Jamie’s American Road Trip’ lavede Channel 4 en teaser, hvor han var klædt ud som alle seks medlemmer af gruppen Village People.

tionelle medier ofte kritik for at være bagstræverisk af de sociale medier, men vores undersøgelse viser det modsatte”, siger Alexander Mason i en pressemeddelelse. Ikke i alle kategorier må Danmark dog se sig slået af svensken. Når det kommer til at have en Facebook-profil ligger danske journalister nemlig klart i spidsen for hele Norden. Næsten ni ud af ti danske journalister er i dag på Facebook, imod 76 procent af de svenske journalister. Tag den, Sverige!

Math

Svenske journalister fører på sociale medier

Math

Journalistik på kinesisk

De svenske journalister bruger i højere grad sociale medier som blogs, Twitter og Wikipedia end deres danske kollegaer. Det viser en undersøgelse foretaget af Cision i Skandinavien, der har spurgt 1870 journalister og kommunikationsfolk i Danmark, Sverige, Norge og Finland om deres brug af sociale medier. Mens 42 procent af journalisterne fra vores naboland dagligt læser blogs, er tallet for danske journalister nede på 26 procent. 66 procent af de svenske journalister læser desuden blogs mindst en gang om ugen, mens tallet i Danmark ligger på 54 procent. Også på Twitter er svenske journalister de flittigste gæster. Hele 41 procent af Sveriges journalister læser mikroblogs ugentligt mod blot 25 procent af den danske journaliststand. Hvad gælder online-leksikonet Wikipedia, er svenskerne ligeledes i front. 92 procent af de svenske journalister anvender Wikipedia i deres arbejde, mens det tilsvarende tal i Danmark er 85 procent. Ifølge Alexander Mason, Marketing Director i Cision, viser undersøgelsen dog først og fremmest, at kommunikations- og journalistbranchen faktisk er rigtig godt med, når det kommer til de nye medier: ”Indimellem hører man ildsjæle blandt de sociale medier udtale sig om, at personer inden for den traditionelle informationsbranche halter bagefter. Ligeledes får journalister og tradi-

Den nyeste trend i journalistisk uddannelse kommer fra Kina og bryder med den traditionelle opfattelse af pressen som vagthund. The South China Morning Post kunne torsdag den 11. marts fortælle, at lederen af regeringens pressenævn, Li Dongdong, med øjeblikkelig virkning kræver alle journalister uddannet i kommunistiske nyhedsteorier og medieetik. ”Kammerater, der arbejder ved den journalistiske frontlinje, skal lære socialistiske teorier med kinesiske værdier”, udtalte Dongdong til regeringens eget nyhedsbureau Xinhua News Agency. Modsat den frie presse skal medierne ifølge kommunistiske journalistteorier tjene regeringen og ikke underminere offentlige initiativer. Kravet kommer efter en række episoder, hvor kinesiske medier kritisk har undersøgt regeringens handlinger. Kommunistpartiet censurerer allerede journalister, men i takt med at flere og flere aviser finansieres af reklamer, jo mindre afhængige er de af mediestøtten fra regeringen og føler sig derfor ikke så forpligtet til at følge offentlige regulativer for god journalistik, skriver blogger Stephen Brook på mediaguardian.co.uk.

Hørt i medierne „Hun ser ud som om, hun sidder og kommer, men hun har hænderne over bordet. Hun må have et æg oppe, det er den eneste forklaring.“

„For nylig lavede hun for eksempel en ret med noget kylling og pesto. Det smagte lækkert.“ – Fødevareminister Henrik Høeg fortæller til Politiken, hvad hans kone laver, hvis middagen skal være ekstra eksotisk.

– Michael Jeppesen vurderer X Factor-dommer Pernille Rosendahl, på sin blog på Politiken.dk.

„Der står en fucked up medicineret psykisk syg kioskdame, der helt hæmningsløst hælder ud af sit triste lorteliv“

„Det kan godt være, at jeg har haft nogle atypiske venner i nogles øjne“ –Rigmor Zobel (må vi skrive navnet?) taler ud i Se & Hør.

– Venstre-spindoktor Ditte Okman kom i fokus med en lidt uheldig statusupdate på Facebook.

„Nyheds-kopi-producenter, nyheds-hælere og bloggere“

„Fucking nederen at skulle undskylde til Anne-Mette ‘Lorte’ Rasmussen“

– Chefredaktør Lisbeth Knudsen brokker sig på Berlingske.dk over mediebranchens freeloaders.

– Louise, deltager i TV 2’s kokkeprogram ’Helvedes Køkken’, der er blevet kritiseret for et hårdt sprog.

„Have you ever had a golden shower? ... Just morbid curiosity“

„I stedet sad Reimer Bo mageligt tilbagelænet i sin bløde læderstol og gav den som hyggeonkel med designerbriller og benene over kors“

– Tiger Woods i to sms-beskeder til en elskerinde.

„Yes we can“

– Kommunikationsrådgiver Filip Ulrichsen skælder i netavisen 180grader ud på DR’s Rigmor Zobel-interview.

– Barack Obama er ikke for fin til genbrug på sin Twitter, få minutter efter sundhedsreformen blev vedtaget.

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

www.itu.dk

Læs en kandidat i Spildesign

HÆLD IT PÅ DIN BACHELOR OG

BRUG DIN KREATIVITET TIL AT SKABE MORGENDAGENS SPIL Åben torsdag d. 8. 15. og 29. april på IT-Universitetet

IT-Universitetet i København · Dedikeret til den digitale verden

Skandalernes kejser Uden for Italiens grænser er Silvio Berlusconi kendt som politikkens ufrivilligt komiske bad boy. Men i Italien ser det anderledes ud for Berlusconi, der er så stærkt et politisk brand, at ikke engang korruptionssager og sexskandaler kan vælte ham. Illustration: Jonas Prip Thorsen

En gave til folket

m tre år kan den italienske premierminister fejre, at han for 40 år siden trådte ind i medieverdenen, da han opkøbte en lille lokal tv-station i Milano. Tv-stationen skulle siden gå hen og blive et landsdækkende mediekonglomerat, der gjorde Berlusconi til en magtfuld mand. I dag ejer den 73-årige politiker og mediemogul officielt halvdelen af det italienske mediemarked, mens han indirekte råder over de tre statsregulerede tv-kanaler, RAI, hvis bestyrelsesmedlemmer er udpeget af den siddende regering. I medierne har Berlusconi derfor alle muligheder for at optræde hvor og når det passer ham. De mange Berlusconi-ejede medier beskyldes for at bedrive ukritisk journalistik, når det drejer sig om premierministeren, og der sættes ligefrem spørgsmålstegn ved Italien som et demokratisk land. Senest med Berlusconis forslag om pressecensur, som kom i kølvandet på de mange skandaler og korruptionsanklager, der har fået ham ud i et mediemæssigt stormvejr uden lige.

Trods sin faste plads på anklagebænken har Berlusconi alligevel stor tilslutning. En meningsmåling foretaget af det italienske dagblad La Repubblica i marts viser, at 44 procent af italienerne ville sætte deres kryds ved Berlusconi, hvis de skulle gå i stemmeboksen i morgen. ”Berlusconis vælgere kan deles op i to grupper”, forklarer italiensekspert og forfatter Thomas Harder. ”Den ene gruppe stemmer på ham enten på grund af hans slagfærdighed eller rigdom. Den anden gruppe stemmer på ham, fordi han repræsenterer deres politiske ståsted. Det er store som små erhvervsdrivende, der hader at være underlagt staten, præcis ligesom Berlusconi selv. Han begyndte også selv i det små”. Lige siden Berlusconi trådte ind i den politiske arena i begyndelsen af 90’erne, har han lagt vægt på, at han arbejdede sig op fra bunden. Fortællingen om nabodrengen Silvio, der startede som grim ælling og endte som smuk svane er i dag en vigtig del af brandet Berlusconi. Det fik

italienerne for alvor at mærke tilbage i 2001, hvor de en morgen kunne åbne postkassen og finde premierministerens biografi, ’Una Storia Italiana’. I biografien havde Berlusconi inviteret italienerne ind i sin privatsfære, hvor han fremstod som en forfængelig supermand, der formåede at kombinere et succesfuldt forretningsliv med rollen som kærlig familiefar. Det er vigtigt for Berlusconi at vise italienerne, at der ingen forskel er på politikeren og privatpersonen Silvio. Han har flittigt inviteret de glittede ugeblade inden for egen dør, og optræder gerne i mere uformelle sammenhænge, som da han en sommeraften på Sardinien for nogle år siden stillede op til sang for sine gæster med en kendt folkemusiker. Det hele blev vist i det populære tv-program ’Striscia la notizia’, og klippet gik rundt til flere af Berlusconis andre kanaler.

intime afsløringer om hans privatliv, der kom ud i fjor, og som blandt andet involverede flere escortpiger og en 18årig undertøjsmodel. Der skal dog mere end et par skandaler til at feje den italienske charmør af banen, vurderer Thomas Harder: ”Berlusconi er i stand til at spille både rollen som Onkel Joachim-magnat og den jævne mand på gaden. På trods af sin enorme rigdom er han alt andet end elitær, når han kommer

Bloggeren Luigi Crespi, der er Berlusconis tidligere meningsmålingsanalytiker, udtrykte i den forbindelse, at mange af Berlusconis kvindelige vælgere var skuffede over udtalelsen imod Bindi, men ikke så skuffede, at de ville droppe Berlusconi. Det viser, at Berlusconi kan komme af sted med nærmest hvad som helst.

Førsteelskeren

Ud over at være politiker spiller Berlusconi også rollen som milliardær og førsteelsker. ”Sover jeg tre timer, kan jeg elske yderligere tre”, har han blandt andet udtalt til pressen. Han omgiver sig kun med de unge, smukke og berømte, og trods sin høje alder er han en hyppig gæst i jetsetnattelivet. Flere sociologiske studier viser, at det appellerer til en stor del af italienerne, at have en viril leder. Berlusconis dyrkelse af kroppen er ligesom alt andet ved premierministeren også et statsligt anliggende. Når Berlusconi får skønhedsoperationer og vandrer rundt i en tyk sky af pudder, er det ikke lige så vigtigt for ham at se godt ud i det virkelige liv, som det er at tage sig godt ud foran kameraet. Berlusconis fokusering på skønhed forklarer måske, hvorfor han in-

Firs procent af italienerne bruger tv som eneste informationskilde, og to ud af tre af dem stemmer udelukkende på baggrund af det, de ser i tv.

Onkel Joachim og den jævne mand

Berlusconi er i folkemunde kendt som ’Il Cavaliere’ – ridderen – fordi han i egne medier har ry for at være elegantier og gentleman i egen person. Men brandidentiteten som ridderlig figur led et gevaldigt knæk med de mange

med en af sine platte vittigheder, som han nu har for vane at gøre. Han tror sig ikke klogere end sine vælgere”. Berlusconi er berømt og berygtet for sine lidt for ærlige og flabede bemærkninger. Han har blandt andet udtalt, at Barack Obama og hustru har ligget lidt for længe i solen, og i debatprogrammet ’Porta a Porta’ kaldt oppositionspolitikeren Rosy Bindi, hvis udseende ikke hamler op med Berlusconis tv-starletter, for ”lige så intelligent som smuk”. Sidstnævnte hændelse udløste kritik og demonstrationer fra flere feministiske grupper.

tv-kanaler kun fremstiller Berlusconi den for det seneste år har trukket en Tv har magten fra sin mest favorable vinkel, er der række tv-starletter og skønhedsdronSpørger man Thomas Harder, har flermåske ikke noget at sige til, at en stor ninger ind i italiensk politik, hvilket tallet af italienerne lært at leve med del af italienerne kun har ros til overs har mødt kritik fra flere sider. Særligt ’rockstjernerne’ i italiensk politik af for deres premierminister og hans fra hans ekskone Veronica Lario, der én grund: fjernsynspolitikere. har kaldt starletternes indtræden i ”En rigtig stor del af den italien De verserende skandaler har reelt den politiske arena for ”skamløs unske befolkning læser ikke bøger elset gjort Berlusconis brand utroværderholdning for kejseren”. ler aviser, men ser derimod fjernsyn. digt, da det billede, han har forsøgt ”Når det er lykkes Berlusconi at Masser af fjernsyn”, siger han. at projicere i sin markedsføring af sig bringe celebritykulturen med ind i selv som privatitaliensk politik person, har vist uden at flertalsig delvist at være let af italienerne løgn. Men betyder rynker på næsen, det så, at il Cavaer det fordi han lieres brand helt har forstået at provil gå under? Nej, movere en bestemt ”Som tv’ets mand er jeg per definition demokratiets lyder svaret fra form for kultur via mand” (1993) Thomas Harder: sit tv”, forklarer ”Mange er Thomas Harder. ”Hvis der er nogen, som får mig til at tænke på Ghandis ligeglade med Berlusconi-tv skandalerne eller er kommercielt tv mildhed, så er det Signor Berlusconi” (1994) har ikke opdaget med alt, hvad det det”. indebærer af dyrt ”Lægerne har lavet undersøgelser omkring min Det kaldes produceret underhjernefunktion og fysik, og de har fastslået at jeg er et videokrati, når holdning spækket omvandrende mirakel” (2002) det fotografiske med glitter, penge billede har taget og halvnøgne pimagten i samfunger. Her er det ”Jeg er politikkens Jesus Kristus, et tålmodigt offer, jeg det. Om italienmændene, der støtter alt, jeg ofrer mig for alle” (2006) erne nogensinde har bukserne på, vil blive i stand til mens kvinderne ”Jeg er ikke en syg mand. Jeg er Superman” (2009) at forholde sig krikun er der for tisk til Berlusconi, pyntens skyld. I så længe de kun Berlusconis tvser ham gennem univers har alle en kameralinse, en chance for at få kan der kun gisnes om. For som ridderes femten minutters berømmelse – 80 procentv af italienerne bruger deren Berlusconi selv har sagt det: og lidt til, hvis man har viljen og ikke tv som eneste informationskilde, ”Det, som ikke findes på tv, det mindst udseendet med sig. Det gælder og to ud af tre af dem stemmer udefindes ikke i virkeligheden”. blandt andet den tidligere tv-starlet lukkende på baggrund af det, de ser i og nøgenmodel Mara Carfagna, der i tv. Så når størstedelen af de italienske dag er Italiens ligestillingsminister.

Berlusconi ifølge Berlusconi s

Anne-Mette Møller

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

www.itu.dk

Læs en kandidat i Spilanalyse

ANALYSÉR OG FORSTÅ

COMPUTERSPILLETS ROLLE OG SOCIALE POTENTIALE I SAMFUNDET Åben torsdag d. 8. 15. og 29. april på IT-Universitetet

IT-Universitetet i København · Dedikeret til den digitale verden

Dystre toner fra journalistikkens nestor Den største udfordring for næste generations journalister bliver at finde et arbejde, mener Lasse Jensen, der i mere end 40 år har levet i og med de danske medier. Desuden kommer der mindre god journalistik, unge journalister skal i gang med at brande sig selv, og så løser de nye medier ikke en skid. Foto: Lars Juul Hauschildt ”Jeg ved intet om fremtiden”, siger Lasse Jensen, da vi sætter os i kantinen hos Dagbladet Information, hvor han har sit kontor. Men vi prøver alligevel. For med sine mere end 40 års erfaring som journalist, udenrigskorrespondent, bureauchef, redaktør og nu vært på radioprogrammet ’Mennesker og medier’ på P1, må Lasse Jensen da om nogen kunne sige noget klogt om, hvordan fremtiden for næste generation af journalister ser ud. Er Lasse Jensen optimist eller pessimist på journalistikkens vegne?

”Jeg er nok pessimist. Desværre, for jeg hader at være det”, lyder svaret fra den 63-årige journalist med den dybe stemme. ”Hvis jeg kunne se, at der var nogle vækstmuligheder for det, jeg anser for at være den gode journalistik, så ville jeg være optimist. Men jeg har rigtig, rigtig svært ved at se det”.

Velkommen til arbejdsløsheden

Lasse Jensen er uddannet i 1967, dengang hver købstad havde mindst et par aviser, og hvor chefredaktørerne stod i kø for

at få fingrene i det nye kuld fra Journalisthøjskolen i Århus. Sådan er det ikke længere. Aviserne bløder, tal fra Journalistforbundet viser rekordhøj arbejdsløshed blandt nyuddannede, og i USA – der hvor udviklingen sker først – er antallet af lønnede journalister faldet med 25-30 procent de sidste fem år. Ikke just muntre fremtidsudsigter for de studerende på journalistuddannelserne. ”Det største skift bliver, at der bliver færre og færre journaliststillinger. De nye

”Ikke nok med, at de skal dække alle mulige stofområder, de skal kraftedeme også betjene et kamera. Og så skal de hjem og redigere det, og sørge for at lave det i html-format til internettet og hvad fanden ved jeg” – Lasse Jensen

får simpelthen svært ved at finde arbejde, hvis der stadig uddannes 200 journalister om året”, siger Lasse Jensen og fortsætter: ”Indtil nu kunne det store antal af nyuddannede til en vis grad absorberes af væksten i kommunikationsbranchen, og i en overgang af TV2 News og gratisaviserne. Men gratisaviser vil der ikke komme flere af, der vil måske komme færre. Og TV2 News? Der kommer ikke flere af den slags. Mit bud er, at vi ikke kommer til at se nogle nye større journalistiske arbejdspladser i Danmark”. Lasse Jensen grubler lidt over, om man så bare skulle uddanne nogle færre journalister. ”Journalistik har jo altid været populært og et enormt søgt studie. Folk vil jo

gerne være noget ved medierne. Der er noget sexet over det, eller hvad fanden man skal kalde det”, siger han. Selv valgte han journalistvejen, fordi han drømte om at blive udenrigskorrespondent. Og det blev han. I dag viser undersøgelser blandt journaliststuderende, at mange i stedet drømmer om at blive studieværter eller bruge deres evner i den godt betalte kommunikationsbranche. ”Jeg kan mærke, at de studerende ikke forstår, hvorfor man på journalistuddannelsen ikke underviser meget mere i erhvervslivets kommunikation”, lyder det i den forbindelse fra Lasse Jensen, der selv underviser i journalistik på SDU. ”Det, der drev min generation til at blive journalister, det var i hvert fald ikke at blive

studieværter. Det var en lyst til at fortælle, og selvfølgelig også en lyst til et eller andet sted at ændre verden”.

Generalisterne

De gode, veldokumenterede og skarpe historier bliver der ifølge Lasse Jensen færre og færre af. Han kalder det ”journalistisk selvsving”, når internettet i dag skaber konstante deadlines, så ingen længere har tid eller råd til at gøre et ordentligt stykke journalistisk arbejde. ”Journalister bliver mere og mere generalister. Det har den konsekvens, at de ved lidt om en helvedes masse og skal fare rundt og dække det ene og det andet, måske en seks-syv stofområder på en dag”, siger han og fortsætter:

”Det er endnu et søm i ligkisten på den omhyggelige journalistik. Og ikke nok med, at de skal dække alle mulige stofområder, de skal kraftedeme også betjene et kamera. Og så skal de hjem

”Ja, for nogle få. Der bliver jo stadig lavet fremragende journalistik, der bliver bare mindre af det”, lyder det fra Lasse Jensen. Men man forstår jo egentlig godt pessimismen. Og selvom Lasse Jensen ikke vil komme med nøglen til en succesfuld karriere inden for fremtidens journalistfag – sådan en findes ikke, siger han – så vil han da godt give et par gode råd med på vejen til de kommende journalister: ”Du kan altid gøre noget individuelt. Du kan bruge nettet, du kan gå ud og markere dig selv, og det vil jeg da råde alle til at gøre. Du er jo i dag i langt højere grad en vare, som du skal sælge. Nu skal du fandeme ud at markedsføre dig selv. I den grad”.

”Personligt gider jeg ikke følge med i, hvornår alle mulige mere eller mindre betydningsfulde personer går på lokum” og redigere det, og sørge for at lave det i html-format til internettet og hvad fanden ved jeg”. Men hvordan skal nyuddannede journalister reagere på det her? ”De skal bare holde deres kæft og passe deres arbejde”, svarer Lasse Jensen prompte. Man kan dog spore et skævt smil. ”Altså, sådan sagt lidt groft. Det er, som det er, og de nye ved udmærket godt, at hvis en journalistisk arbejdsplads søger en journalist i dag, så tæller det i den grad på plussiden, at du er multimediejournalist og kan betjene de der værktøjer”.

Fattige nye medier

Ingen kan i dag være i tvivl om, at betingelserne for at drive journalistisk virksomhed er hårde. Spørg bare chefredaktørerne rundt om på landets aviser, som med Lasse Jensens ord flere steder ”ser døden i øjnene”. På den anden side er der så optimisterne. Det er dem, der med begejstrede stemmer fortæller, at de nye medier – blogs, Facebook og Twitter – nok skal redde journalistikken. ”De teknologiske muligheder for selv at lave alting, er uanede”, medgiver Lasse Jensen. Men han tilhører dog langt fra den gruppe, der tror, at de nye medier bliver journalistikkens redning. ”De nye medier tjener jo ingen penge på at lave journalistik, så derfor gør de det ikke. Eller også stjæler de med arme og ben”, siger han. ”Udfordringen er jo at finde en måde at generere indkomster på, på de nye medier. Ingen har fundet den løsning endnu. Drømmen om, at det kan erstatte det, der var engang, er en drøm. Den hænger ikke sammen, ikke endnu i hvert fald”.

Du er dit eget brand

Om man kan lide det eller ej, så flytter mere og mere journalistik over på nettet, og især den yngre generation får i dag sine nyheder online. Betyder det, at den vådeste af alle journalistdrømme er død? Den om at se sit navn på tryk i en artikelserie i Politiken, eller måske vinde Cavling-prisen? ”Nej, den er ikke død”, beroliger Lasse Jensen. ”Den eksisterer da endnu, og gudskelov for det. Men kun for meget få mennesker. Der er sådan en X Factor-drøm over det. Det er ikke alle, der synger lige godt, vel. Og der er ikke plads til særligt mange på pressemarkedet”. Men er drømmen overhovedet realistisk?

Mathias Holm Pedersen

Lasse Jensen om… Twitter ”Det er interessant, når vi snakker Iran, demokrati og den slags ting. Men jeg personligt gider ikke følge med i, hvornår alle mulige mere eller mindre betydningsfulde personer går på lokum”.

Paradise Hotel ”Det er et dybt interessant fænomen, fordi det rykker nogle grænser og giver et billede af nogle mennesker fra en bestemt generation. Men jeg synes da også, det er noget kulørt pis. Men jeg elsker jo kulørt pis”.

Lars Løkke Rasmussen ”Han kan virke lidt vrissen. Han ser ikke ud som om, han nyder at kommunikere. Han er en sjov blanding af en fadølsbamse og så noget helt andet. Bag ved bamsen ligger der helt sikkert en benhård politiker”.

Reimer Bo ”Det ene øjeblik laver han talkshow, det næste øjeblik underholdning, og det tredje øjeblik laver han politiske debatter. Uden at sige noget direkte om ham, vil jeg sige, at det også er en vigtig journalistisk forudsætning at kende sin egen begrænsning”.

I CUBA BLOGGER MAN FOR FORANDRING Antallet af cubanske blogs eksploderer på trods af det kommunistiske styres strenge kontrol. Tre radikale bloggere fortæller om at trodse angsten og truslerne, og giver deres bud på blogosfærens politiske gennemslagskraft i Cuba 2010. Foto: Orlando Luis Pardo Lazo

et er først på aftenen i Havanna den 6. november 2009. De tre cubanske bloggere, Yoani Sanchez, Orlando Luis Pardo Lazo og Claudia Cadelo, er på gaden for at deltage i en fredelig demonstration mod vold. Men freden ophører hurtigt, da to fremmede biler pludseligt dukker op. Civilklædte betjente springer ud, griber fat i de tre bloggere og tvinger dem ind i bilerne. Her bliver de sparket, tævet og advaret mod nogensinde at blogge igen. Sådan forklarer Yoani Sanchez hændelsen, der for et halvt år siden realiserede den frygt, hun til tider har haft som blogger i et land uden ytringsfrihed. ”Hvordan skal jeg forklare min søn, at vi bor i et land, hvor dette kan ske? Hvordan skal jeg se på ham, når jeg fortæller, at hans mor er blevet tævet på åben gade for at skrive?”, kunne man læse på hendes berømte blog, Generación Y, få dage efter overfaldet.

EN BLOG BLIVER FØDT

Da jeg mødes med Yoani Sanchez i hendes private hjem i Havanna, er overfaldet flere måneder siden. Hun bor øverst i en 13-etagers boligblok med udsigt over den cubanske hovedstad. På

væggene hænger forskellige avisudklip med karikaturtegninger af Yoani: en lille, spinkel dame med langt, sort hår. Det er her i lejligheden, hun arbejder med sin blog. Det har den voldelige episode i november ikke ændret på. Faktisk stimulerer den slags oplevelser hende til netop at blogge. ”Jeg begyndte at blogge i 2003. Det gjorde jeg, fordi jeg længe havde gået rundt og følt et indre pres. En indre frustration, om man vil. At skrive en blog var en konkret mulighed for at udleve den frustration. Blogging blev faktisk til en slags eksorcisme for mig. Målet var ikke klassisk journalistik eller traditionel, politisk analyse, men en fuldkommen personlig katarsis”, fortæller hun. Yoani har siden modtaget flere internationale priser i journalistik for Generación Y, der månedligt tæller omkring en million hits. Hendes baggrund er ellers ikke journalistisk. Time Magazine har desuden kåret hende som en af verdens hundrede mest indflydelsesrige personer – alene for at blogge.

CASTROS SORTE LISTE

Yoani, Orlando og Claudia er sammen med en række andre cubanere fra deres generation i

myndighedernes søgelys for at være ”modrevolutionære”, fordi de udtrykker sig kritisk om Castro-styret. At blive opfattet som mod-revolutionær på Cuba kan føre til fængselsstraf. Det er sket for flere uafhængige journalister siden revolutionen i 1959. Men bloggerne har efterhånden ytret sig i mange år – for Yoanis vedkommende i næsten syv – uden konsekvenser af den art. De tre bloggere er imidlertid på samtlige af statens sorte lister. Det forsikrer Orlando om, da vi to og Claudia mødes på en lille, anonym café i Vedado, en bydel langt fra Havannas centrum. Ifølge en uskreven regel skal cubanere og turister helst ikke ses privat, forklarer han. Så vi skal holde lav profil. Orlando og Claudia ser heldigvis meget vesteuropæiske ud, både i hudfarve og påklædning. De kunne let gå for at være turister.

DAGLIG ANGST

Officielt er fysisk vold og henrettelse ulovligt som afstraffelsesform på Cuba. Kina og Iran, der også har store kritiske blogosfærer, ligger derimod henholdsvist nummer et og to på Amnestys liste over antal henrettelser i verden i 2008. ”Vi ved heldigvis, at den cubanske regering ikke kan straffe os ved henrettelse. Desuden føler vi en vis beskyttelse udefra takket være de cubanske eksiler og uafhængige journalister før os. Vi har lært af deres fejl. Men at staten kan fængsle os for at skrive, er jo forfærdeligt”, konstaterer Orlando. ”Jeg er selvfølgelig ofte bange for,

hvad der kan ske”, siger Claudia, ”men angsten er til stede, uanset om man udtrykker sig eller ej. Så man kan lige så godt gøre det. Ikke mindst for at have det godt med sig selv”. Daglig angst har altid været en del af systemet, mener Orlando. Men det forsvinder langsomt. ”I begyndelsen af 1990’erne efter Sovjets sammenbrud, blev frygten erstattet af en ny skepsis. Særligt blandt unge cubanere. Jeg mener, det er den skepsis, der har skabt blogosfæren. Folk bliver hele tiden mere skeptiske og mere frygtløse. Vi er knap så bange for systemet som vores forældre, og de yngre er mindre bange end os”, siger han.

FREE INTERNET

Yoani, Orlando, Claudia og flere andre radikale bloggere har samlet sig om en slags virtuel, politisk aktivisme i forummet vocescubanas.com. Mærkesagen er Free Internet, et frit internet. Nettet er nemlig, som i Kina, censureret på Cuba og desuden meget besværligt at få fingrene i. ”Det er et puslespil at få internetadgang i Cuba. ETECSA (det nationale telefonselskab, der bortset fra Telecom Italias andel på 27 procent er ejet af de cubanske myndigheder, red.) står for al tildeling af kontrakter, og som privatperson er det næsten umuligt at få en. Der er meget strenge regler”, siger Orlando. Kun cirka to procent af befolkningen har internetadgang. Selv må Orlando tage alternative metoder i brug for at opdatere

sin blog. Enten bruger han internettet på et af de store hoteller i Havanna, men det er meget dyrt og forbindelsen er dårlig. Eller også får han lov at låne internettet hos en ven, hvorfra han emailer tekster og billeder til en kontaktperson uden for Cuba. Kontaktpersonen uploader så materialet på Orlandos blog, og sådan holdes den opdateret. ”Den strenge statskontrol er et stort problem. Teknologien er der jo, men regeringen vil ikke give os den. Hvis myndighederne ikke kan finde ud af at give internettet til folket, må opgaven udliciteres til nogle andre. Internettet er vores”, siger han.

AMERIKANSKE HÅNDLANGERE?

Ifølge Rosa Miriam Eizalde, journalist på det regeringsvenlige dagblad Juventud Rebelde, er det imidlertid ikke regeringens skyld, når det er svært at komme i fuld fart på nettet. I mere end ti år har USA’s handelsblokade forhindret Cuba i at forbedre den digitale teknologi via et undervandskabel. Derfor er Cuba på det punkt tilbagestillet i forhold til resten af verden, mener Eizalde.

DE TRE CUBANSKE BLOGGERE

Navn: Claudia Cadelo de Nevi Alder: 26 Beskæftigelse: Blogger og fransklærer. Uddannet revisor. Forfatter til: Octavo Cerco Blogget siden: 2008 Fact: Begyndte at blogge, da en ven blev idømt flere års fængsel fort at skrive politiske sangtekster. Han blev dog frikendt.

Navn: Yoani Sanchez Alder: 34 Beskæftigelse: Blogger og filolog Forfatter til: Generación Y Blogget siden: 2003 Fact: Har boet to år i Schweiz og taler derfor tysk.

Navn: Orlando Luis Pardo Lazo Alder: 39 Beskæftigelse: Blogger, forfatter og fotograf Forfatter til: Lunes de Post-Revolución Blogget siden: 2007 Fact: Har bl.a. udgivet romanerne Collage Karaoke, Mi nombre es William Saroyan og Boring Home.

Hun er en af flere journalister i landet, der åbent har kritiseret den radikale blogosfære. Eizalde er særligt kendt for sin mistro til Yoani. I en lang artikel fra maj sidste år i det anti-amerikanske internetforum Cubadebate spekulerer hun i de radikale bloggeres relation til amerikanske interesser. Hun hævder, at bloggerne er engageret i en hemmelig cyber-kommando under det amerikanske militær. Men Orlando afviser: ”Det er fuldstændig naturligt, at visse amerikanske institutioner er interesseret i den cubanske blogosfære. De er jo optaget af spørgsmålet om demokratisering. Men jeg er ikke nogen soldat. Jeg skriver, hvad jeg har lyst til uden at ligge under for nogen. Ja, jeg har udgivet artikler i amerikanske tidsskrifter mod betaling, hvilket fremprovokerer sådan en pervers logik, der hedder, at jeg samarbejder med fjenden. Men ærligt talt”, siger han.

I SØGEFELTET HOS FIDEL OG OBAMA

I marts 2008 konkretiserede Fidel Castro sin kritik af Yoani i prologen til bogen Fidel, Bolivia y Algo Más (Fidel, Bolivia og Noget Mere). ”Yoani Sanchez støtter neokolonialiseringen”, var hovedbudskabet, husker Yoani selv. Episoden fik hende i første omgang sværtet godt og grundigt

''DEN STRENGE STATSKONTROL ER ET STORT PROBLEM. TEKNOLOGIEN ER DER JO, MEN REGERINGEN VIL IKKE GIVE OS DEN.'' – ORLANDO LUIS PARDO LAZO til, men på længere sigt fremmede kritikken hendes popularitet, forklarer hun. ”Folk vidste pludselig, hvem jeg var. Episoden affødte en lavine af nye bloggere, og siden har antallet været konstant voksende. Nu afholder vi blogger-akademi her i mit hjem”, fortæller Yoani, der også har vækket opmærksomhed i en helt anden politisk lejr. I november 2009 sendte Yoani en række kritiske spørgsmål til henholdsvis Barack Obama og den siddende cubanske præsident, Raúl Castro. Spørgsmålene omhandlede forholdet mellem USA og Cuba. Obama svarede, men Castro gjorde ikke. ”Jeg blev virkelig glad og positivt overrasket over, at Obama svarede - og så i ‘Du’-form! Hans svar var meget diplomatiske, men jeg havde heller ikke regnet med andet. Selvfølgelig kommer han ikke med en ny løsning på konflikten mellem vores lande. Til gengæld understreger han, at USA ikke vil deltage i militære aktioner mod Cuba, og det meget vigtigt for os”, siger Yoani. Obama’s svar kan læses på Generación Y.

BLOGGERE FOR FREMTIDEN

Yoani mener, blogosfæren har reel politisk gennemslagskraft. Den spiller nemlig en central rolle i den fremtidige udvikling af landet. ”Vi er ikke alene om ‘projekt demokratisering’ i Cuba. Især i undergrundsmiljøet kan man finde initiativer til det samme. Men jeg tror, at blogosfæren er en særligt vigtig styrke i demokratiseringsprocessen. Cubanske bloggere bygger jo broer til verden udenfor. Blogging er desuden en god øvelse i den ytringsfrihed, der på et tidspunkt vil rykke sig fra den virtuelle til den virkelige verden”, siger Yoani. Præcis hvornår dét sker, tør hun ikke udtale sig om. Claudia og Orlando vil også nødig gisne om fremtiden. ”Mange cubanere forsvarer jo stadig styret. Helt personligt tror jeg, de gør det, fordi de er bange for forandring til det værre. De er bange for kapitalisme, og de tror på fri uddannelse og sundhedsvæsen”, vurderer Claudia. Som de andre to er hun ikke dedikeret til nogen politisk bevægelse, hun ønsker bare ytringsfrihed. Og kampen for den fortsætter. Ida Zidore, Cuba

Kategorier

Anbefalinger

1. reality serier Kell On Earth (Bravo)

Husker du Whitney og Laurens afdankede New York-power bitch af en chef i The Hills? Kelly Cutrone har nu fået sit eget show, der danner rammen om PR-hemmeligheder, såsom “If you have to cry, go outside” og “We are not mean, but we will say mean things to you”.

16 and Pregnant (MTV)

MTV følger en 16-årig ung mor – typisk fra sydstaterne (længe leve stereotyper) – der bare ikke forstår, hvorfor hun har strækmærker, hvorfor hun ikke længere er anfører på cheerleaderholdet eller hvorfor Juicy Couture bare ikke er et passende navn til en baby.

Dancing With The Stars (ABC)

Den amerikanske pendant når muligvis ikke TV2’s til sokkeholderne, men den nye sæson kan kun blive episk med 90210-alum og 90’er-vixen Shannen Doherty som deltager.

Jessica Simpson’s The Price of Beauty (VH1)

Som en anden Troels Kløvedal rejser Jessica Simpson verden rundt for at lære om skønhed i forskellige kulturer. VH1 lover et show af antropologisk karakter. Vi glæder os, Professor Simpson.

Jersey Shore (MTV)

En gruppe guidos (amerikanere af italiensk ophav) fester sig igennem sommeren i New Jersey iført en masse Ed Hardy. Stream away – JWOW, Snooki, DJ Pauly D og The Situation er fandens godt selskab.

2. boganmeldelser fra www.medievaerk.dk Det politiske superbrand

Lyt til elefanterne

Politikere er – ligesom alt andet – nu blevet et brand. I bogen analyseres værdien af politiske brands som Villy, Lars og Pia. Teorien halter, men hvis du er politisk aficionado vil bogen være udmærket underholdning.

Haug og Ebbesen giver i en god, lille og lettilgængelig bog svar på, hvordan man skal – og især hvordan man IKKE skal – bruge de nye sociale medier. Se også deres fremragende blog på digitaletanker.dk

Af Bo Bredsgaard Lund og Mads Christian Esbensen

Af Astrid Haug og Anna Ebbesen

Hvor kommer nyhederne fra?

Håndbog i strategisk public relations

Skal du skrive opgave om nyheder i Danmark, er denne bog ikke til at komme udenom. Vi får svar på, hvem der egentlig laver nyhederne herhjemme, og hvem der blot nasser på de andre. Og så er der et helt kapitel om prins Joachim og Maries baby.

Saml de førende forskere og praktikere indenfor Public Relation, og bed dem om at skrive om det emne, som de ved mest om. Resultatet er denne bog, som uden tvivl vil gavne alle, der drømmer om en fremtid som PR’ostitute.

Af Anker Brink Lund m.fl.

Medie- og kommunikationsleksikon Af Søren Kolstrup m.fl.

Lige så meget man undrer sig over, at et leksikon som dette ikke udgives online, ligeså gode er forfatternes artikler om alt fra medium theory til receptionsteori. Stoler du stadig ikke på Wikipedia, så invester i denne mursten af et opslagsværk.

Af Henrik Merkelsen (red.)

3. dk4 for begyndere Velkommen til Borgen

quizprogram har hyggen, en god portion small talk og masser af hjælp fra værten.

En ny portrætserie af fire unge, kvindelige folketingspolitikere beviser, at dk4 er bredere end mange tror. Koncern TV & Filmproduktion står bag, og det presser den tekniske standard op på et professionelt niveau.

Mik Schacks public service

Mik Schack flyttede sit tv-køkken fra DR2 til dk4, hvor den skarpe formidler nu blander gastronomiske og politiske holdninger. Titlen giver det første praj herom. Minimalistisk og energisk, men frem for alt inspirerende tv. dk4 når det er bedst.

Jagtmagasinet

Steen Andersen er en af landets bedste tv-værter. Den velformulerede og selvsikre ildsjæl serverer sine jagtmonologer ”on location” med hviskende stemme og våbnet i hånden. En hybrid af Søren Ryge og Jørgen Leth. Plus krudt.

film:syn

Programmet supplerer anmeldelser med ekspertinterview om et bestemt aspekt af den aktuelle film. Hvad kan vi for eksempel sige om 3D, kærlighed eller vampyrer? Denne form er et befriende alternativ til DR2’s holdningsbaserede ’Premiere’.

Jørn Hjorting-quiz

’Snak med Jørn Hjorting’-konceptet er overført til quizgenren. Tankerne føres tilbage til Leisners monopol-underholdning, thi dette rendyrkede

4. steder at møde stjernerne fra paradise Super Brugsen i Njalsgade

omkring i det ganske land. Hver torsdag tjekker de ind på Buddy Holly og Crazy Daisy, hvor de kommenterer aftenens parceremoni, diskuterer taktiske fejltrin og uddeler body tequilas.

De glade dage, hvor man lagde vejen forbi Brugsen i Njalsgade, for at få et glimt af Ronnie fra sidste sæson, er ovre. Ronnie har pakket sydfrugterne og forladt frugt- og grøntafdelingen til fordel for det eksotiske Holstebro og finansøkonomistudiet.

Låsesmeden i Gentofte

Bor du i Gentofte, eller kan du bare godt lide nam nam, så lås dig ude. Peter er låsesmed, og efter sigende åbner han ikke blot døre. Er Peter sulten nok, vil han også kunne lokkes til at åbne din Pandoras æske. Men vær på vagt for ulven! Lad ham ikke fifle med din bagdør.

Klub K3

Breaking! Lars Løkke er tidligere sat i forbindelse med Sidney Lee. Nu gættes der på en alliance mellem Kongehuset og PH-deltagerne, når K3 åbner dørene til en gigantisk Para-fest med deltagere fra alle sæsonerne, på Dronningens fødselsdag (16. april). Har reality-tv endelig sparket dørene ind til statsapparatet?

Bestilstripper.dk

Han svinger lystigt med politistaven og brandmandsslangen i sit oneman strippershow. Paradise-Steven er vild med at strippe, og ifølge B.T. kæmper han for at blive optaget hos stripperkongerne Chippendales i Las Vegas. Book ham på www.bestilstripper.dk eller på 26 53 57 06.

Provinsdiskotekerne torsdag aften

Nu er der endelig en undskyldning for at tage til party i provinsen, for Paradise-stjernerne er i fuld sving med deres årlige Burn-turné rundt

5. applications til din iphone Commodore 64

Photoshop

Tweetie 2

Dropbox

Hvis den nye overpriced iPhone alligevel er en kende for moderne til dine sarte smagsløg, så brug dette program til at omdanne ”dyret” til rendyrket 8-bit spil-nostalgi.

Den nye iPhone har et glimrende kamera, men hvis du skal have moster Jyttes perler til virkelig at sige POP på dine familiefotos, kommer du ikke uden om dette lille program.

Hvis du nogensinde har været frustreret over Twitters tusinde snabela’er, hashtags og forkortelser, så prøv dette program. Tweetie 2 fjerner alt nørde-koderiet og gør dig til en power-tweeter på no time.

Dropbox er som et hyper-intelligent ringbind, der kan opbevare alle dine filer online. Hver gang du gemmer noget i din dropbox på din iPhone, bliver det via nettet kopieret til din computer og din dropboxprofil. Kys dit USB-stik farvel.

Fieldrunners

Nok det bedste casual spil-koncept nogensinde. Tjen penge ved at sætte maskingevær og slimkanoner op på række, så endeløse horder af små soldater bliver flået, inden de smadrer din base. Ballade for både piger og drenge.

Efter fire år med akademisk fordybelse tilbringer Lise Orheim Stender et semester i praktik for at udforske, hvordan hun kan bruge sin uddannelse i virkelighedens verden. Som producerassistent hos Alphaville Pictures er hver dag en oplevelse fyldt med inspiration, nye udfordringer og yderligere selvindsigt. Foto: Line Gullman

fter en bachelor i dansk med tilvalg i film- og medievidenskab og et semester på kandidatuddannelsen i medievidenskab, havde Lise Orheim Stender brug for at finde ud af, hvad hun egentlig kunne bruge sin uddannelse til. ”Jeg ville gerne prøve noget andet end at studere, skrive op-

gaver og arbejde meget akademisk. Jeg følte, at jeg havde brug for en pause, så jeg kan vende tilbage til studierne med fornyet kraft næste semester”, siger Lise, der efter knap fire år på skolebænken besluttede sig for at gå i praktik. Kort tid efter at Lise havde sendt et par ansøgninger af sted,

blev hun inviteret til samtale hos Christopher Boe og Tine Grew processen, udforske miljøet, og se hvordan folk arbejder. Det er Pfeiffer’s produktionsselskab Alphaville Pictures. vildt, at sidde dér med så dygtige mennesker og være en del af et ”Jeg kendte Alphaville ret godt, da jeg har studeret deres film professionelt projekt”, siger Lise. i løbet af min uddannelse. Så jeg var i forvejen meget begejstret for deres film, og hvis jeg skulle i praktik i filmbranchen, skulle Praktisk vs. akademisk læring det bestemt være inden for ’art film’. Så efter jeg havde været til Lises akademiske baggrund har hjulpet hende betydeligt under samtale, havde jeg slet ikke lyst til at være andre steder”, fortæller praktikforløbet: Lise, som da også scorede praktikpladsen som producerassist ”Min grundlæggende viden om organisation, filmbranchen ent. og film er helt sikkert en kæmpe ballast. Især min er ”Jeg tror, jeg fik det, fordi jeg rigtig gerne ville faring med at arbejde selvstændigt, hvilket man Navn: det, og jeg har en personlig passion for den jo gør som studerende, har været en væsentlig Lise Orheim Stender type film, som de producerer. Så det handlede og anvendelig kompetence i praktikken. Mine Alder: 26 ikke så meget om, hvad jeg havde på mit grundlæggende akademiske evner til at gå CV“, fastslår Lise, der tidligere har arbejdet i dybden med opgaver og formidle bruger Studie: Kandidatuddansom frivillig PR-assistent på filmfestivalen jeg i hverdagen hos Alphaville. Men jeg nelsen i Medievidenskab Buster. har også fundet ud af, at jeg mangler nogle Bor: Med sin kæreste på redskaber, men heldigvis har jeg halvanVesterbro i København Ny indsigt og spændende det år endnu til at få noget mere med ned i udfordringer rygsækken”. Praktiksted: Som producerassistent varetager Lise en For Lise er praktikopholdet et rigtig Alphaville Pictures lang række administrative områder, og de godt alternativ til et akademisk semester. ”Man Copenhagen mange forskelligartede opgaver spænder lige fra kan tilegne sig utrolig meget viden fra de menbudgetplanlægning og udlægsafregning til pressenesker, man arbejder sammen med og de projekter, håndtering, manuskriptlæsning, research og koordinaman deltager i, og man lærer på en helt anden måde, end tion mellem skuespillere, agenter, instruktører og castere. man gør i studiemiljøet. Dette semester giver mig noget andet end ”Der er ikke to dage, der er ens, og der er altid nye og udet semester på KUA”, siger Lise, der dog understreger, at man ikke fordrende opgaver. Jeg prøver så meget, som jeg overhovedet har kan erstatte sin uddannelse ved at gå i praktik. mulighed for og har tid til, og jo mere ansvar man påtager sig, jo ”Men man skal prøve ting af, mens man har mulighed for mere får man også igen. Hvis man lægger al sin energi i det, får det – både i studiejob og praktik, for det er virkelig vigtigt at få man rigtig meget tilbage”, siger Lise. praktisk indsigt i de muligheder, som er derude. Det giver kæmpe ”Folk møder mig meget ligeværdigt, og de er interesserede selvindsigt at være i praktik, og man lærer, hvad man er god til, i, hvem jeg er, og hvad jeg kan tilbyde med min baggrund. Der er og hvad man kan blive bedre til, og det kan virkelig hjælpe én på altid plads til, at min mening bliver hørt”. længere sigt”. Jobbet som producerassistent byder imidlertid også på en I dag er Lise mere end halvvejs gennem sit praktikophold hos række mindre interessante opgaver, men Lise understreger, at det Alphaville, der allerede har givet masser af input til, hvad fremtimere lavpraktiske arbejde stadig giver meget indsigt i og overblik den skal bringe: over filmproduktionens mange facetter: ”Jeg er vild med den måde, man arbejder på – at man har et ”Det er interessant at være en del af de små ting, som sker kunstnerisk projekt, som skal løftes i samarbejde mellem mange hele tiden og i det store hele skal samle sig til et kunstværk. Jeg forskellige mennesker med vidt forskellige erhverv. På sigt vil jeg møder en masse spændende, dygtige og kreative mennesker, der gerne arbejde med den mere kreative del af filmproduktion, end giver mig input, inspiration og glæde i hverdagen. Så selvom det producere typisk gør, og jeg afprøver stadig forskellige ting. Min er ulønnet, får man rigtig meget for sin arbejdskraft, og det giver uddannelse åbner så mange muligheder for mig, så det er svært at mig et vildt drive”. sige præcis, hvad der kommer til at ske i fremtiden”. Praktikforløbet har endda budt på en tur til Kroatien, hvor Lise har assisteret ved optagelserne af en ny dansk spillefilm. Grethe Fløe ”Det var en fantastisk oplevelse, der gav mig et utroligt indblik i filmproduktionens mange faser. Det var fedt at iagttage

Den sidste rigtige tv-station På trods af at dk4 har udviklet sig fra en trist lavbuget-kanal til en farvestrålende mosaik af dybdeborende programmer, hænger imaget som ”farmors kanal” stadig ved. Kom med på besøg på tv-stationen, der ikke går op i seertal, så længe programmerne udfylder et hul i dansk tv. 24

nemlig også vært på ’Jagtmagasinet’, og giraffen har han selv skudt under nogle optagelser. ”Vi havde premiere 1. december 1994 klokken tolv, og har sendt kontinuerligt ”24-7” lige siden”, fortæller Steen Andersen. ”Vi har fra starten defineret os som den danske tv-station, der sender alt det, de andre har glemt at sende eller ikke synes, der er seere til”. En mere præcis definition af dk4’s mission findes ikke.

Intet kommercielt lort

Manden bag det hele hedder Stig Hasner. Det er i øvrigt også ham, der lancerede Kanal København i 1984, ti år før dk4’s premiere. I de unge år bestod dk4’s mandskab af en lille kreds på syv-otte personer. De producerede det, de kunne nå, og ellers genudsendte man heftigt for at fylde fladen ud. I takt med at pengekassen voksede blev den tekniske kvalitet forbedret, og dk4 kunne efterhånden engagere rutinerede værter, såsom Jørn Hjorting, Mik Schack og Johannes Møllehave.

”Vi har fra starten defineret os som den danske tv-station, der sender alt det, de andre har glemt at sende eller ikke synes, der er seere til” – Steen Andersen, kommunikationschef, dk4

Foto: PR foto

“H

vad er det for nogen heste?”, spørger Jørn Hjorting interesseret. ”Det er islændere!”, lyder svaret prompte fra Bodil, som er igennem på telefonen. ”Nå nå,” udbryder Hjorting overrasket, ”jamen de ved da ellers nok hvad de vil”, og Bodil indrømmer, at hestene godt kan være lidt stædige. Det er onsdag, klokken er 11.00, og ’Snak med Jørgen Hjorting’ sender direkte fra dk4’s studie på Nørrebro. Mange vil ryste på hovedet af samtaleemnerne, men på dk4 er holdningen en anden. Så længe et program udfylder et hul i dansk tv, og så længe nogen er glade for at se programmet, så er det godt fjernsyn. medievaerk besøger tv-stationen på en solrig dag. Den hvide ejendom på Rådmandsgade falder i ét med omgivelserne, og kun et beskedent skilt med det røde og hvide logo afslører beboerens identitet. Vi modtages af kommunikationschef Steen Andersen, der leder os gennem smalle gange, der summer af aktivitet, og ind på sit kontor. Her bydes vi velkommen af et girafhoved på væggen. Steen Andersen er

I dag – femten år efter premieren – kan stationen prale af at have udviklet sig til et mangfoldigt nicheunivers, der henvender sig til universiteterne såvel som plejehjemmene. Der er bilanmeldelser, basket og bingo. Eller hvad med en omgang hjernegymnastik med filosofiprofessor Vincent F. Hendricks inden jazzkoncerten starter? ”Det er alt det lort, som de viser, der overhovedet gør det muligt for os at være her”, sagde Stig Hasner i et interview i 2007, med henvisning til den stigende kommercialisering blandt de øvrige danske tv-stationer. Man kunne forvente, at den lille station havde en ydmyg tilgang til det store tv-landskab, men dk4’s koncept har rod i en skepsis over for tv-branchen. Steen Andersen uddyber: ”dk4 er jo den sidste tv-station, der ligner en traditionel tv-station. De andre er blevet virksomheder, der skal tjene penge. De er stærkt fokuserede på seertal”, siger kommunikationschefen, der kun kan ryste på hovedet af TV 2’s programpolitik.

Plads til at fejle

Steen Andersen lægger dog ikke skjul på, at visse dk4programmer har et temmelig primitivt look. ”Jørn Hjorting sender live med ét kamera. Det er

ved Gud oldnordisk. Men der er seere til det, og hvorfor så ikke nogle helt særlige indholdsmæssige friheder. give dem det?”. ”Det eneste de skal opnå er at sørge for at blive stemt ind, dk4’s tekniske standard er dog højnet gevaldigt i de seneste hver gang der er afstemning i en antenneforening. Bare de ligger år. Men hvorfor er det så kun de mest hardcore humanister og dér, så har de pengene, uanset hvor mange der ser dem”, forklarrutinerede pensionister, der ser dk4? Ifølge TV2’s programchef er Frands Mortensen og fortsætter: ”Den der langsommelighed Keld Reinicke, ligger forklaringen i det langsommelige form- som de kører, og som de jo bevidst kører – en særlig æstetik – sprog. den kan kun ske, når man har den form for finansiering”. ”Da jeg var med til at udvikle TV 2 Charlie, havde vi en ”tag- Aftalerne med YouSee og Canal Digital løber indtil 2012, line”, der hed ”god, gedigen underholdning”. Det udtrykker ligesom rettighederne til at sende fra herreligaen i dansk basnoget lidt mere klassisk, ”low-tech”, fordi de mennesker, det ketball og det internationale speedway-grandprix – to vigtige henvender sig til, har brug for hygge”, forklarer han. Reinicke grundpiller i kanalens profil. henviser til seerne over 50 år, som tiltrækkes af den ro, der ka- ”Så der er en god, lang horisont til sådan at konsolidere og rakteriserer dk4 og TV 2 Charlie. Omvendt er der mange, som udvikle og gøre klar til, hvad der så sker i 2012”, som Steen Anafviser det langsommelige formsprog, uanset programmernes indhold. Derfor har dk4’s brede univers kun et smalt publikum. Steen Andersen kunne godt tænke sig, at endnu flere mennesker så dk4. Men ikke for enhver pris. Han udelukker eksempelvis at gøre dk4-brandet skarpere og gå mere målrettet efter seerne. ”Hvis vi havde en bestemt profil – et bestemt segment – så skulle vi sortere noget fra. Så ville vi amputere vores egen diversitet, som er det, der er hele missionen med det her”, forklarer han. – Steen Andersen, kommunikationschef, dk4 ”Den evolutionære tankegang florerer fuldstændig frit i det her hus. Vi sætter noget i gang, og hvis det dersen siger om kanalens fremtid. holder, hvis det har en berettigelse, hvis der er en eller anden Vi ser på uret. ’Snak med Jørn Hjorting’ er i fuld gang nede seerrespons på det, så får det lov til at fortsætte. Hvis vi synes, i studierne. Vi får lov til at besøge redigeringsrummet, hvorfra det er nogle snotprogrammer, som ikke giver mening, så stopper transmissionen styres. Inge fra København er igennem på telvi dem”, siger Steen Andersen bestemt. efonen, og hun er stor fan af Helmuth Lotti. Accepten af fejltagelser er ifølge Steen Andersen en af de af- ”Jeg er kun gået glip af to af hans koncerter. Ellers har jeg set gørende kvaliteter, der adskiller kanalen fra eksempelvis TV 2. ham hver gang, han har været her”, siger Inge. ”Det har altid været TV 2’s allerstørste problem, at de er ”Nå, der har vi sandelig en fan, hva’?”, svarer Hjorting munskræmt fra vid og sans for at lave en fejl. De har ikke forstået en tert. Inge fortsætter: ”Det er ikke lige som min søn. Han skal skid af, hvordan ting udvikler sig. Alt omkring os er udviklet på have det der trampe-musik”, og det griner de begge ad. basis af eklatante fejltagelser. Det er først, når noget går galt, at Da udsendelsen er færdig, er de gået et par minutter over man indser, hvordan noget skal gøres i stedet for”, siger han. tid, men det tager man ikke så tungt på dk4. En tilfreds producer tager kontakt til Hjortings øresnegl: ”Tak Jørn, den er hjemme”.

”dk4 er jo den sidste tv-station, der ligner en traditionel tv-station. De andre er blevet virksomheder, der skal tjene penge. De er stærkt fokuserede på seertal”

Privat public service

På side 21 anbefaler vi 5 programmer på dk4.

Når kommunikationschefen kan sidde og prale af dk4’s frisindede programpolitik, skyldes det i høj grad, at stationen har en unik finansieringsmodel. dk4 distribueres gennem YouSee og Canal Digital og får penge for antallet af husstande, der er koblet på nettet og ikke for antallet af egentlige seere. Tilmed har dk4 meget frie hænder, i forhold til DR og TV 2, ved ikke at være bundet af en public service-kontrakt, og derfor betegnes kanalen ofte som verdens eneste privatejede public service-station. Ifølge Frands Mortensen, professor på Institut for Informations- og Medievidenskab på Aarhus Universitet, giver det dk4

Joachim Brandt-Møller

KOM MU NI KA TI ONS FO RUM

– vil du være med? Vil du gerne have mulighed for at kombinere din faglige viden inden for kommunikation med artikler og debatter fra den virkelige verden? K-forum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation og marketing eller interesserer sig for disse områder. Desuden giver K-forum dig adgang til nyopslåede jobs samt mulighed for at få et netværk med andre inden for kommunikationsbranchen. Vores mål med sitet er at kommunikere og informere om nye tiltag, tendenser og trends inden for kommunikations- og medieverdenen samt at skabe en aktiv debat, hvor alle med kvalificerede meninger og holdninger kan komme til orde.

Vi glæder os til at se dig på www.kforum.dk Opret en profil her: www.kommunikationsforum.dk/knet/opret Find nyeste artikler her: www.kommunikationsforum.dk/artikler Se de nyeste stillinger her: www.kommunikationsforum.dk/kjob Send et artikelforslag til: webmaster@kforum.dk

Hyperlokale nyheder redder journalistikken i Seattle

I Seattle eksperimenterer man med nabonyheder på nettet og journalistik, man kan tjene penge på. Illustration: Jonas Prip Thorsen

Nyhedsorganisationen Next Door Media fra Seattle har inden for det sidste halve år lanceret tre nye nyhedssites, vundet en Online Journalism Award foran store publikationer som Los Angeles Times og The Miami Herald og beklaget sig over at have flere annoncører, end de behøver. Mange flere. I de fleste amerikanske mediers ører lyder det noget utroligt, og derfor har de nu vendt blikket mod tech-byen for at kigge nærmere på den alternative medieindustri, der leverer både væsentlige nyheder og massevis af page views.

i USA, der særligt ramte storbyen på vestkysten. For et år siden bukkede en af byens store morgenpublikationer, The Seattle Post-Intelligencer, som USA’s første avis under og fortsatte sin eksistens online med en betydeligt mindre redaktion. Det efterlod et stort hul, som arbejdsløse journalister succesfuldt har forsøgt at lukke ved at vende tilbage til ældgamle journalistiske normer om at servicere samfundet og bringe folk sammen.

Læsernes øjne og ører

Next Door Media er startet af MSNBC-journalisten Cory Bergman, der for to år siden begyndte at rapportere fra bydelen Ballard, på bloggen MyBallard.com. ”Aviserne blev nødt til at skære i deres redaktioner på grund af krisen, og det betyder, at der er mere fokus på større historier, mens mindre historier ikke når gennem nåleøjet”, lød Bergmans forklaring på Seattles store succes med hyperlokale nyheder i november i et interview med The New York Times. Redaktionerne på Next Door Medias otte nyhedssites er dog heller ikke store og består typisk af en enkelt fuldtidsarbejdende journalist. Men det betyder ikke noget for kvaliteten af det indhold, der bliver produceret, siger Alder. ”Vores læsere er de vigtigste øjne og ører vi har”, siger han og understreger, at Next Door Medias historier oftest bliver til som følge af tips fra Seattleites.

Nyheder fra dit nabolag

Inden for de sidste to år har man i Seattle set et boom i nyhedsblogs, der har et snævert fokus på enkelte nabolag. Hyperlokale nyheder hedder denne seneste trend i amerikansk journalistik. ”Om det er en mindre episode som et gasudslip eller store beslutninger inden for skoledistrikter, dækker vi det ned til mindste detalje”, siger Doug Alder, chefredaktør for Next Door Media. Next Door Media er en nyhedsservice, der samler otte forskellige nyhedssites, der dækker hver deres bydel i Seattle. Journalisterne og redaktørerne bor selv i det nabolag, de producerer nyheder til, og ”kontorerne” er byens utallige kaffebarer. Fænomenet hyperlokale nyheder er vokset ud af aviskrisen

Lokaldetektiven ’Silver’

Men Silver har også bidraget med større scoops, der kan forklare, hvorfor hyperlokale nyheder er vigtig journalistik. Da en pyroman hærgede Greenwood i efteråret bragte PhinneyWood.com elleve historier i løbet af tre dage, mens Seattles nu eneste morgenavis, The Seattle Times, leverede en enkelt artikel og et blogindlæg – og det selvom historien var stor nok til at ende på tv.

Dale Steinke er redaktør for sitet PhinneyWood.com, der dækker bydelene Greenwood og Phinney Ridge, og har været en del af Next Door Media siden marts 2008. Ligesom redaktørerne for de syv andre hyperlokale nyhedssites, er Steinke uddannet journalist, men siger, at han blot tjekker facts, mens de egentlige reportere er bloggens læsere. ”Vi har endda én i nabolaget, der går under navnet Silver, som sidder og lytter til en politiradio og alarmerer os, så snart noget interessant sker”, siger Steinke. ”Ligesom dengang en voldsom storm raserede, og et træ faldt ned i et hus klokken halv fire om natten”.

Trygge annoncører

Med omkring en million page views hver måned ser det ud til, at Next Door Media har fundet en forretningsmodel, hvor man igen kan tjene penge på journalistik. Hemmeligheden bag er endnu

en gang lokal. Alle sites på Next Door Media er ligesom traditionelle medier reklamefinansieret, og ligesom organisationens nyheder, kommer også pengene fra lokalsamfundet. ”Det geniale ved, at vi producerer nyheder på et hyperlokalt niveau er, at forretningerne kender os – og vi kender dem”, forklarer Alder og peger på, at selskabet aldrig har forsøgt at sælge annoncer, men at annoncører melder sig på banen i massevis, på trods af krisetider med annoncefald overalt i branchen. Next Door Media er taknemmelige for reklamekronerne og gør deres til at sikre den gode atmosfære mellem lokale firmaer og deres nyhedssites. ”Vi prøver på at give noget tilbage til nabolagene gennem sponsorskaber og andre initiativer”, siger Alder. ”Det samarbejde vi har med vores annoncører om at styrke lokalsamfundene er vores force, og det er noget vi satser på at udvikle i fremtiden”.

Partnerskab med The Seattle Times

nyhedsindsamling, der foregår på mange nabolagsblogge. Doug Alder er stolt af partnerskabet med avisen. ”Seattle Times har mulighed for at bringe vores historier ud til en bredere læserskare, mens vi giver dem historier, de normalt ikke ville dække, men som er af interesse for resten af Seattle”, siger Alder om partnerskabet. ”Det er godt for Next Door Media, for Seattle Times, for vores læsere og for byen som helhed”. Dale Steinke er enig og forudser, at samarbejdet mellem hyperlokale og store medier kan gå endnu længere og omfatte udviklingen af en profitabel forretningsmodel for journalistikken som helhed: ”I takt med at hyperlokale sites bliver mere og mere populære, lukker det op for samarbejde om at skabe annoncemodeller, der kan finansiere både hyperlokal og traditionel journalistik”. Sofie Dalgaard, Seattle

Sammen med tre andre hyperlokale nyhedsblogs i Seattle indgik Next Door Media i august 2009 et partnerskab med The Seattle Times, der øjnede muligheden for at få adgang til den detaljerede

Ansvarlig skovdrift $&&5(',7(' $&&5(',7(' SW-COC-004155 )6& $&& )6& $&&

)RUHVW 6WHZDUGVKLS &RXQFLO $ & )RUHVW 6WHZDUGVKLS &RXQFLO $ &

vOrES FrEmTid Er, aT UdviSE anSvarligHEd Og rESPEkT OvEr FOr miljøET Hos PE offset forholder vi os til de øgede krav til miljøet. Trykkeriet er storforbruger af papir, og det giver os et særligt ansvar for at være med til at sikre en bæredygtig skovdrift. Ud over vores licens til at Svanemærke tryksager, har vi nu også opnået licens til FSC mærket, og arbejder på at kunne tilbyde CO2 neutrale tryksager. SE vOrES PræSEnTaTiOnSFilm På: www.PEOFFSET.dk

PE OFFSET a/S · TømrErvEj 9 · 6800 vardE TElEFOn 76 95 17 17 · www.PEOFFSET.dk

Job i mediebranchen? Af Thorleif Rytz Gotved, konsulent, DM Der var engang hvor f-ordet refererede til et amerikansk bandeord på fire bogstaver. Når man i dag taler om f-ordet, er det ofte en helt anden slags uartighed, der er i tankerne: Finanskrisen. Siden krisen bragede igennem i november 2008, er der blevet vendt op og ned på arbejdsmarkedet. Hvor der før var mangel på arbejdskraft, er der i dag mangel på arbejdspladser. Denne tendens gælder stort set alle brancher.

– midt i en krisetid

mer om et job i medieverdenen. For det er især dimittender, som betaler prisen for de dårlige konjunkturer. Det viser de seneste tal fra AC (Akademikernes Centralorganisation) med al tydelighed. I januar 2010 var 25 procent af kandidaterne, som blev færdige med deres studium i perioden juni-august 2009, stadig uden arbejde. Går man to år tilbage, var det tilsvarende tal cirka 16 procent, viser AC’s ledighedsstatistik, januar 2010.

Mediebranchen er dobbelt ramt da mange virksomheder holder igen med markedsføringskronerne, hvilket går udover annonceomsætningen. Samtidig skal branchen omstille sig til en hverdag, hvor internettet spiller en større og større rolle. Begge forhold gør ondt på medievirksomhedernes bundlinje.

Men inden dommedagstrommerne helt overdøver et hvert opløb til optimisme, er det vigtigt at holde fast i, at nok ser det slemt ud nu, men faktisk var dimittendledigheden større i både 2004 og 2005. I 1990’erne og 1980’erne var situationen heller ikke meget bedre, og det var i disse år ofte særdeles vanskeligt at få job med en kandidatuddannelse i baglommen.

Men det gør også ondt – både økonomisk og psykisk – på mange af de akademisk uddannede kandidater, der drøm-

Det kan være en ringe trøst, hvis man her i år 2010 netop har fået jobafslag nummer 100. Men pointen er, at det traditionelt

altid har været en udfordring at få fodfæste det akademiske arbejdsmarked. Det er en udfordring som langt de fleste heldigvis gennem tiden har formået at tackle. Det er dog ofte en lang, hård og sej proces, og derfor er det helt afgørende, at man bliver ved med at tro på sig selv og sine evner. For at bevare troen og få inspiration og netværk til at komme videre kan en fagforening hjælpe dig. Traditionelt har fagforeninger mest koncentreret sig om løn og kontraktforhold, men i dag tilbyder de fleste akademiske fagforeninger, som fx DM (Dansk Magisterforening), også individuel karriereudvikling, netværk og fyraftensmøder, hvor man kan blive klogere og møde ligesindede. Og meget af hjælpen kan du allerede få i studietiden, hvis du bliver studentermedlem. Overvej derfor medlemskab af fx DM, hvis du ikke allerede er medlem.

DM (Dansk Magisterforening) er en fagforening for 36.000 akademikere, primært cand.mag.er, cand.comm.er og cand.scient.er. Som medlem har du blandt andet adgang til onlinenetværk om sprog, kommunikation, kultur og salg- og markedsføring, og du har mulighed for at få udstedt pressekort. Læs mere på dm.dk

â&#x20AC;?Jeg synes, det er vigtigt, man giver sig til kende og ikke er en hemmelig virksomhedâ&#x20AC;?. Mia Christina Larsen, PR-koordinator, Friis & Company

Friis & Company tager dialogen op De går i direkte kontakt med forbrugerne og er ikke bange for at tale om sig selv. medievaerk har besøgt taskedynastiet Friis & Companys hovedkontor i Nordvest for at få et indblik i en virksomhed, der har redefineret sit brand og gjort alle opmærksomme på det. Foto: Paw Ager

anske Friis & Company begyndte at producere sko, tasker og accessories i 1997 og blev hurtigt kendt for at pynte mange teenagepiger med similibesatte canvastasker med karakteristiske kongekronespænder. Men virksomheden fik dårlig omtale, da de blev beskyldt for at kopiere designs fra de store modehuse, og den før så populære kronetaske sejrede sig selv ihjel og blev et modemæssigt no-go hos de stilbevidste forbrugere. Herefter stod det stille for virksomheden i nogle år. De tidligere taskesucceser gav stadig økonomisk afkast, men billedet af Friis & Company som værende lidt passé holdt ved for manges vedkommende. Det er et år siden, at Friis & Company besluttede sig for at skifte kurs. Tavlen skulle viskes ren, og brandet Friis & Company skulle genopstå som dét, virksomheden længe havde drømt om: Et trendbaseret brand med mode-rigtige designs, der kunne appellere til dem, der var med på vognen.

Ligetil PR

Her kommer 27-årige Mia Christina Larsen ind i billedet. Den tidligere studentermedhjælper, trainee og gennem de sidste to år assistent blev i foråret 2009 ansat som PR-koordinator – en stilling, der omfatter kontakt til den trykte presse, men især med ansvar for de sociale medier. Mia blev mere specifikt ansat til at opbygge og pleje kunderelationerne på Facebook, Twitter og især på de danske modeblogs. Og det var her, at Friis & Company’s genopståen for alvor tog fart. Hun lagde ud med at invitere et hold modebloggere ind i den københavnske butik i juni sidste år. ”Vi var lidt inspirerede af Diesel, der havde holdt noget lignende, og vi tænkte, at det kunne være spændende at invitere folk ind og vise, hvad vi kunne”, fortæller Mia Larsen, da medievaerk besøger virksomheden på deres hovedsæde i Københavns Nordvestkvarter. Hun fortæller også, at hun ikke forinden havde sat sig ned med ledelsen og lagt en forkromet PR-strategi: ”Det tog lidt sig selv”, siger hun. Men der var også

rigeligt med research at arbejde ud fra: Kort forinden havde hun afleveret speciale fra CBS, hvori hun havde beskæftiget sig med modevirksomheders brug af sociale medier i deres branding. For Mia Larsen var åbenheden i centrum. ”Mange virksomheder bruger sociale medier udelukkende til eksponering. Vi har valgt at gøre det, for at vise hvem vi er, og hvad vi laver. Jeg synes, det er vigtigt, man giver sig til kende og ikke er en hemmelig virksomhed”. Eventen blev en stor succes og Mia modtog efterfølgende flere mails fra bloggere, der var ærgerlige over ikke at være med, og gerne ville inviteres næste gang.

Lækker kommunikation

medievaerk har talt med Kasper Bergholt, stifter af firmaet Battle and Bounce, der rådgiver og hjælper virksomheder med at bruge de sociale medier i deres branding. Han taler om et oplevelsesparadigme i forhold til virksomheders brug af events. ”Dem, der befinder sig i oplevelsesparadigmet arbejder med at skabe lækker kommunikation gennem f.eks. eventmarkedsføring”, forklarer Kasper Bergholt. Han uddyber med, at virksomhedens brand på den måde beriger brugeren med oplevelser af en unik karakter. Og det gjorde Friis & Company De fortsatte succesen med blandt andet eventet ’Meet your blogger’, der var et decideret samarbejde mellem virksomheden og en håndfuld danske modebloggere. Samarbejdet bestod i, at udvalgte bloggere fra Århus, Odense og København fik mulighed for at invitere deres læsere til rabataften i Friis & Company’s butikker i de tre byer. Bloggerne var til lejligheden iklædt tøj og accesssories fra Friis & Company, og gav 10 procent rabat på alle varer. Om samarbejdet fortæller Mia Larsen, at forbrugerne er så vant til at læse om bloggernes champagneture rundt omkring i diverse showrooms, at det var rart at inddrage dem og få dem til at føle, de var med.

Dyrebare relationer

Bloggernes første besøg i butikken samt ’Meet your blogger’ blev startskuddet på den udadvendte position Friis & Company skulle vise sig at indtage blandt de danske modeblogs. Omtalen det skabte i blogland gav et billede af en fornyet virksomhed, der godt nok stadig sælger de dér tasker, men også havde mere moderigtige items, der appellerer til trendbevidste piger, og i øvrigt matcher en SU-indtægt. Men hvis man som brand skal positionere sig selv i de sociale medier

på længere sigt, skal opmærksomheden vedligeholdes. Kasper Bergholt anbefaler, at virksomheder stille og roligt opbygger ægte relationer til interessenter, enten brugere eller meningsdannere. ”Man kan begynde at være til stede online og lytte og følge blogs, der handler om ens produktområde”, siger han og understreger, at virksomheder for guds skyld ikke skal ”vade ind til festen og skrige: ’Jeg sælger alle tiders akvarier!’”. For Mia var det da heller ikke væsentligt at få alle moderelaterede blogs til at elske Friis & Company Hun researchede sig i stedet frem til, hvem der kunne være potentielle interessenter og henvendte sig til dem. Kriterierne var dels, at de lå inden for målgruppen på 16-26 år, og at de havde en stil, der passede til Friis & Company’s varer. Henvendelserne bestod i skræddersyede nyhedsbreve med billeder af nye varer samt invitationer til events. I dag har Mia opbygget et godt forhold til flere af modebloggerne. Mange af dem, der deltog i Friis & Company’s første events er stadig på virksomhedens PR-mailingliste, og Mia beskriver virksomhedens forhold til de danske modebloggere som positivt og respektfuldt. Bloggerne ved, at de altid kan henvende sig, hvis de vil have tilsendt billeder eller information, og så er de i øvrigt altid velkomne i Friis & Company’s store showroom, hvor de kan få et blik på fremtidige kollektioner.

nyt medie, som vi skal forholde os til som virksomhed”, siger Mia Larsen. Samtidig er hun bevidst om, at den åbne tilgang til de sociale medier kan medføre kritik og skepsis såvel som positive reaktioner. Men hun er ikke bleg for at tage diskussionen op, når den opstår. ”Hvis vi ser noget, hvor vi tænker, at det kan vi ikke have siddende på os, så går vi ind og forklarer, at sådan er det ikke. Og det er mit indtryk, at folk er rigtigt positive, når vi så skriver under med ’Mia fra Friis’”, siger hun. Hun slår i øvrigt fast, at virksomheden kun én gang har givet gaver, og at det var til en produkttest. De har desuden skåret kraftigt ned på goodiebags i forbindelse med events, for ikke at prikke yderligere til diskussionen.

Sociale medier er vejen frem

Måske er det mest bemærkelsesværdige i virkeligheden, hvorfor andre danske modevirksomheder endnu ikke har fulgt trop på de sociale medier. Men dette kan måske ændre sig, mener Kasper Bergholt. ”Jeg ser en tendens til, at der er ved at vokse en skov af social media-virksomheder frem. Virksomheder, hvor de bedste af slagsen sætter sig for at forstå de sociale medier og rådgive om, hvordan virksomheder kan navigere hensigtsmæssigt”. Mia Larsen fra Friis & Company opfordrer også andre danske modevirksomheder til at komme ind i kampen. For de sociale medier er ikke bare et værktøj til branding og en service til forbrugeren. De er i sidste ende den direkte måde for virksomheder som Friis & Company at måle, om de har haft succes med deres re-branding: ”Det er jo forbrugerne derude, der interagerer. Det ligger lige til højrebenet for virksomheder at se, hvad der rykker og hvad der ikke rykker”. Og hun afslutter: ”Vi sidder herude i Nordvest. Hvordan skulle vi ellers vide det?”.

Ridserne i lakken

Som bekendt kan det give bagslag, når man stikker næsen frem. Det måtte Mia Larsen erfare, da online modefora og dele af blogland begyndte at sætte spørgsmål ved den til tider bemærkelsesværdigt store repræsentation af nittetasker og tårnhøje stiletter fra Friis & Co på de danske modeblogs. Hvordan kunne ét mærke få så meget omtale? Beskyldninger om skjulte sponsoraftaler og ulovlige gaver var oppe at vende hos dem, der ikke selv havde købt Friis’ nitter. Det var der én måde at tackle på, og den var faktisk allerede en del af PR-strategien: åbenhed og dialog. ”Vi vil ikke have på os, at vi køber bloggere. Det er bare et

Ida Brixtofte Nielsen

SLÅ IGENNEM MED KOMMUNIKATION OG SPROG KOMMUNIKATION OG SPROG ER DIN FAGFORENING For kun 37 kr. om måneden får du en række gode tilbud:

Billig forsikring - UDEN selvrisiko Arrangementer om fx personlig branding, politisk kommunikation og sociale medier

Gratis adgang til JobKlip - Branchespecifikt jobsite for medlemmer

Se flere medlemsfordele på WWW.KOMMUNIKATIONOGSPROG.DK 35

medievaerk bringer i hvert nummer en artikel af en udenlandsk studerende, der kommenterer på mediebilledet i sin del af verden.

Getting Through the Door in London Engelske Stephen Minty på 22 fik efter sin bachelor i Film- and Video fra University of East London job som runner på et produktionsselskab. Men døren til Londons mediebranche er svær at sparke op. it’s a foot in the door at least”. “ Well, That’s the response I often got when I told people I’d managed to

secure a job as a runner in a Soho post-production facility. I was ecstatic just to have got a job in mid-recession London, let alone one which could be the start of my career in media. And I still love my job. Granted, my responsibilities are mostly akin to those of a café waiter, and I’m highly disposable – I don’t bear influence on the production of our shows, and there are hundreds of eager graduates ready to fill my shoes – but it’s a good company, and I know more about television post now than I did five months ago. But it’s not going to last. As a company rule, no runner has their employment contract extended beyond 11-months. Whether this rule is in place to allow more graduates job opportunities, or just as an exploitation of a tax loophole, I do not know, but it is set and definite with no exceptions. This used to actually form a good system, forcing runners to actively chase the skills needed to get promoted. As a result, most of the current tape-librarians and edit-support team are ex-runners. It’s a natural progression. Recently, however, librarians and edit-support guys have left the company, but no promotion opportunities have been offered to runners. The company is ‘making-do’ with less staff. We runners are now facing a ticking clock towards unemployment, unless we can find jobs elsewhere. Essentially, we need to find new doors to stick our feet in to.

I’d bet it went to an external candidate who’s already worked the same job elsewhere. So how did those in the position we’re working towards get there in the first place? Well, if I knew for sure, I’d not be where I am still, but I have a We, the liberal, bohemian, creative youth. They, the mid- few theories. Compare a typical Soho dle aged, middle class conservatives, on a diet of cocaine, runner to a typical client in the jobs we want: We, the liberal, bohemian, sushi and earl grey. – Stephen Minty creative youth. They, the middle aged, But what guarantee do we have that we can squeeze through any of middle class conservatives, on a diet of cocaine, sushi these other doors? I recently passed a runner from a similar company and earl grey. Sadly, like in most industries in Britain, at which I was on an unpaid placement nearly two years ago, and he’s I fear class, wealth, and age bear more on our chances still there in the same position. He’d been there for a year already when I than the raw talent and determination so many runners worked with him. And he worked hard; he was reliable, intuitive, a small offer. but intrinsic cog in the clockwork operation of the company. He’s done Stephen Minty his time. He’s proven his dedication. Yet the ‘creative’ job opportunity he’s worked towards these past three years still doesn’t exist. If it did,

Kellys klumme

Drømmen om TV 2 News

medievaerks faste klummeskribent Kelly Failure drømmer som alle andre mediestuderende om den fede praktikplads på et landsdækkende medie. Men nogen drømme fører åbenbart til… Sønderborg.

n praktikplads giver dig mulighed chefredaktion, og så har jeg altid haft en er Syddanmark det nye Nordvest? for at afprøve dine akademiske evner svaghed for ham Rune Lykkeberg på Infor Men hvordan skulle jeg vide, at Sydi den virkelige verden, sagde ham den mation. danske Medier dækker over provinsavisen høje studievejleder med de smarte retro Jeg fatter ikke, hvad der skete med JyskeVestkysten? Og hvordan skulle jeg briller og bukserne smøget op. Javel, men mine mails. Om mit vedhæftede billede vide, at ’Livsstil, Landbrug, Bil og Jagt’den kan så også give dig de seks værste af mig ved et cafebord på Bang & Jensen sektionen holder til i deres Sønderborgmåneder i dit liv, i Jyllands syge blindblev fanget af et spamfilter eller hvad. Men afdeling? Jeg ved ikke, hvad der var værst: tarm, bedre kendt som Sønderborg. faktum er, at der ikke rigtig skete noget. togturen i familiekupé med DSB Orange, Det hele begyndte i januar, hvor jeg Hverken Tøger eller Rune skrev tilbage, eller det chok, der mødte mig, da jeg nåede indså, at mit universitetsliv, som jeg kendog samtidig nærmede semesterstarten sig frem og måtte se mit eget spejlbillede i te det var ved at være slut. Blot et halvt år med alt for høj fart. Tøj & Skos vindue på Sønderborg Torv. senere skulle jeg i gang med Tak studievejleder med de mit speciale om ’trends’ Jeg ved ikke, hvad der var værst: togturen smarte briller. (endnu ikke specificeret) – i familiekupé med DSB Orange, eller det Nu har jeg kun en noget måtte ske. Jeg beslutmåned tilbage i Jylland, og chok, der mødte mig, da jeg nåede frem og jeg har lært, at afprøvning tede, at det var det tid til at komme ud og prøve kræfter måtte se mit eget spejlbillede i Tøj & Skos af akademiske kompetencer med virkeligheden. Desu- vindue på Sønderborg Torv. også betyder at skrive lokalden havde jeg brug for en historier om verdens største succesoplevelse efter mit sidste studiejob, ”Søg bredt”, sagde studievejlederen, brunsviger på plejehjemmet Sønder Border endte med en fyreseddel og gav mig da jeg ringede for at klage, og denne gang gen, opdatering af netbutikken jvshoppen. det røde kort til Kødbyen. var der bonus. Syddanske Medier (som dk og koncertanmeldelser af Lars Lilholt Og det er så her studievejlederen komifølge opslaget skulle være en af landets Band til portalen Alt Om Syddanmark. mer ind i billedet: ”Søg de steder, hvor mest fremgangsrige mediekoncerner) Praktik er lidt ligesom at tilbringe en I kunne forestille jer at arbejde i fremmeldte tilbage, at de havde en plads til hel uge i Polen. Pludselig virker en nortiden”, sagde han til en af de dér faglige mig på deres ’Livsstil, Landbrug, Bil og mal grå hverdag ikke så slem længere. Jeg eftermiddage. Så det gjorde jeg. Jeg har Jagt’-sektion. Mig som livsstilsjournalist glæder mig at komme tilbage på univeraltid set mig selv som ret god til at være lød jo ikke dårligt, tænkte jeg, og ham der sitetet. ’på’, så jeg sendte en ansøgning af sted til supermand look-a-like’en Mikael Kamber TV2/News. iByen-tillægget læser jeg også var vist chef for biksen en gang, så jeg Kelly Failure næsten hver fredag, så Politiken fik også takkede ja. Desuden er lokal-indie-borgeren ansøgning. Det samme gjorde DR2’s journalistik jo også det nye sort, og måske

Eventkalender 17

Årets pressefotos udstilles

APRIL De bedste danske pressefotografier fra det forgangne

APRIL

år er kåret, og der er uddelt priser i i alt 15 forskellige kategorier. Vinderne udstilles på Den Sorte Diamant frem til den 17. april.

Computermedieret kommunikation og aktivisme blandt unge muslimske kvinder i ikke-muslimske samfund Ph.D.-forsvar ved Dorthe Høvids Possing. ’A Politics of place. Computermedieret…’ / 13.15 – 17.00 @ lokale U3, Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Snorresgade 17-19

Årets pressefotos @ Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København K

14- Billedpolitik i Cinemateket 15

APRIL Cinemateket viser i april en række film, der sætter

spørgsmålstegn ved den herskende repræsentation af Danmark på film. Se f.eks. den fiktive reportage om Danmark som fascistisk stat i ‘Aftenlandet’ fra ’76. Alle film ledsages af introduktion og debat.

APRIL

Billedpolitik – Danmark i et kritisk lys @ Cinemateket, Gothersgade 55, København K

Internettet før, nu og i fremtiden – gæsteforelæsning v/Steve Jones SMID (Sammenslutningen af Medieforskere I Danmark) står bag denne gæsteforelæsning med Steve Jones, der er professor ved University of Illinois i Chicago. Gæsteforelæsning / 13.15 – 15.00 @ Lokale 22.0.11, Københavns Universitet Amager, Bygning 22, Njalsgade, København S

15- CPH:PIX 25

APRIL Filmfestivalen CPH:PIX byder på ti dage med film,

film og film. Dertil kommer en god portion koncerter og særarrangementer. Se programmet på www. cphpix.dk

APRIL

CPH:PIX @ biografer byen over.

Sno dig uden om krisen – karrierebørs v/Kubulus Få friske inputs til karriereovervejelser, mød en lang række virksomheder og institutioner og få dit CV tjekket mm. ‘Knæk Krisen’ / 12.30 – 16.30 @ Københavns Universitets Festsal, Vor Frue Plads 1, København K

Karriere

23 APRIL

28 APRIL

Underholdning

Åbent hus for kandidatuddannelserne på CBS

Fagligt

07 MAJ

Til maj kan det populære fag fejre 25-års fødselsdag og det kan du også! Ifølge IKK’s hjemmeside kan du nemlig forvente både debat, mad, fest og dans

Åbent hus / 12.30 – 17.00 @ CBS, Solbjerg Plads 3, Frederiksberg

Moderne Kultur 25 år @ Institut for Kunst og Kultur / nærmere tid og sted endnu ikke fastlagt.

12- Copenhagen Photo Festival 20

Ginger Ninja giver koncert på Lille VEGA

MAJ

Den store fotofestival byder på både udstillinger, workshops og andre events. Læs mere på www. copenhagenphotofestival.dk. CPF @ gadebilledet, institutioner og udstilingssteder byen over.

Ginger Ninja / 21.00 @ Lille VEGA, Enghavevej 40, København V

MAJ

Moderne Kultur og Kulturformidling har fødselsdag

Overvejer du en kandidat på CBS, kan du stille spørgsmål og blive generelt informeret til Åbent Husarrangementet.

Siden sidste medievaerk har Ginger Ninja fået både pladekontrakt og er blevet ‘Ugens Uundgåelige’ på P3. Kom og hør dem, når de giver deres første – helt egen – solokoncert. Billetter koster 120 kr. i døren.

Alt det andet

Ræverød 1. maj-fest på Amager

MAJ

Fest igennem til skøn musik fra Nulle og Verdensorkestret OG selveste Erik Clausen. Nyd herefter tonerne af russisk vinyl. Nostrovia og glædelig kampdag.

John Irving kommer til byen Den internationale sværvægtsforfatter John Irving fortæller om sit forfatterskab og om sin nye bog ‘Sidste nat i Twisted River’. Prisen er 60 kr. for studerende. Bestil billet i forvejen. John Irving / 20.00 - ? @ Dronningesalen, Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, København K

1. maj-fest / 20.00 - ? @ Amager Strandvej 110, København S